Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

praktiske implementering (se fx Fullan, 2007). I skolelederskemaet for PISA 2009 spørges
der derfor så konkret som muligt til anvendt praksis frem for formelle politikker. Der
indsamles bl.a. information om skolernes størrelse og elevsammensætning, lærernes faglige
kvalifikationer, disciplin i klasserne, materielle ressourcer, tilbud til elever med andet
modersmål end dansk, læserelaterede aktivitetstilbud til eleverne, evalueringspraksis,
undervisningsmiljøet, oplevelse af forældrenes forventninger til skolen, beslutningskompetencer
og skolelederens støtte til lærerne og ‘føling’ med trivslen blandt lærere og elever.
Formålet er at beskrive vigtige dimensioner af det samlede undervisningsmiljø, som
kan sammenholdes med elevernes resultater generelt og læsning specifikt.
Skoler med en elevsammensætning med et flertal af elever med høj socioøkonomisk status
er typisk karakteriseret ved et stærkt fokus på fagligheden og et stort forældreengagement.
Det kan gavne alle elever, ikke kun dem, som kommer fra de ressourcestærke familier.
Derudover kan sådanne skoler ofte tiltrække de dygtige lærere, som ønsker et skolemiljø,
hvor de kan opleve succes med deres undervisning. Hertil kommer, at der er erfaring
for, at lærere ved sådanne skoler lægger forventningsniveauet tilsvarende højere for
alle elever (Zimmer og Toma, 2000). En anden dimension ved elevsammensætningen
vedrører andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Afhængig af føde- og
oprindelsesland står disse elever over for varierende grader af sproglige og kulturelle
udfordringer og muligvis også diskrimination. Det er bl.a. på denne baggrund, at man i
PISA 2009 spørger ind til elevsammensætningen.
Når der skal drages konklusioner vedrørende sammenhængen mellem skolefaktorer og
elevernes præstationer, skal man holde sig for øje, at PISA måler de kumulerede færdigheder,
som den enkelte elev har opnået ved 15-års alderen. De opnåede færdigheder er i
sagens natur et resultat af elevens samlede skolegang, og kun en del af disse kan tilskrives
de uddannelsesmæssige karakteristika ved den aktuelle skole og klasseforhold.
Eksempler på information indsamlet igennem skolelederskemaet
Emne Eksempler på spørgsmålenes indhold
Elevsammensætning • Andelen af elever, der ikke har dansk som modersmål
• Særlige tilbud om ekstra undervisning i dansk som
andetsprog
Skolens ressourcer • Lærernes uddannelsesmæssige kvalifikationer
• Materielle ressourcer som fx antal computere per elev
Ledelsens støtte til • Skolelederens opfølgning og tiltag i forhold til sikring af
undervisningen og undervisningens kvalitet
indlæringen
• Hvad oplysninger fra evalueringer af eleverne bliver brugt til
Kapitel 5 – Baggrundsoplysninger og fortolkning af testresultaterne i PISA
155