Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

More documents

Recommendations

Info

5. Baggrundsoplysninger og fortolkning af testresultaterne i PISA Af Chantal Pohl Nielsen Indledning – baggrundsspørgeskemaerne og deres anvendelse Foruden målinger af elevernes færdigheder i læsning, matematik og naturfag består PISA-undersøgelsen også af en række spørgeskemaer, som har til formål at indsamle information om den enkelte elevs hjemmebaggrund, holdninger og tilgange til læring, det undervisningsmiljø eleven indgår i samt brugen af computere og it derhjemme og på skolen. I dette afsnit beskrives kort baggrunden for og indholdet i de spørgeskemaer, der bruges i PISA 2009. For en mere omfattende beskrivelse henvises der til OECD (2009a), som er hovedkilden til dette afsnit. Spørgeskemaresultaterne spiller en central rolle i analysen og fortolkningen af testresultaterne. Ved at sammenholde disse baggrundsfaktorer med elevernes testede færdigheder får man en dybere indsigt i, hvordan de målte færdigheder korrelerer med vigtige demografiske, sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige variable. Afdækning af disse sammenhænge kan være med til at understøtte mulige forklaringer på de observerede forskelle i resultater. En delmængde af PISA 2009-resultaterne kan sammenlignes med resultater fra de tidligere runder af PISA. Det giver mulighed for at se på ændringer i færdighedsniveauer over tid i de enkelte lande. Da de fleste baggrundsoplysninger også har været anvendt i tidligere PISA-runder, er der endvidere mulighed for at analysere ændringer i relationen mellem færdigheder på den ene side og elevbaggrunde og skoleforhold på den anden side over tid. De spørgsmål, der er nye i PISA 2009, er taget med for at undersøge nye dimensioner af sammenhænge med færdighederne og er blevet grunddigt afprøvet i pilotundersøgelsen. PISA-spørgeskemaerne har et klart policy-sigte, idet man ved at identificere baggrundsforhold hos eleverne samt de faktorer, der skaber indlæringsmuligheder såvel i hjemmet som på skolerne, gør det muligt at pege på de forskelle i skolekarakteristika og undervisningssystemer, som kan være med til at forklare, hvorfor elever på nogle skoler og i nogle uddannelsessystemer klarer sig bedre end andre. Desuden er PISA-spørgeskemaerne relevante i forhold til begrebet ‘livslang læring’, idet der bl.a. spørges til elevernes motivation for at lære og deres opfattelser af sig selv og deres indlæringsstrategier. Kapitel 5 – Baggrundsoplysninger og fortolkning af testresultaterne i PISA 153
PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 154 I den danske del af PISA 2009-undersøgelsen indgår tre spørgeskemaer, som indsamler følgende typer af informationer: A. Skolelederskemaet: Skolens lærerressourcer, kvaliteten af undervisningsmaterialer, praksis vedr. undervisningens tilrettelæggelse, evalueringspraksis, karakteristik af undervisningsmiljøet, skolelederens rolle B. Elevskemaet: Familiens socioøkonomiske status, indikatorer for ‘kulturel kapital’ i hjemmet, elevens holdninger og strategier i forhold til indlæring, interesse og motivation for læsning, anvendelse af computere i hjemmet og på skolen C. Forældreskemaet: Forældrenes tidlige læserelaterede aktiviteter sammen med barnet, forældrenes egne læseaktiviteter, læseressourcer og læsestøtte i hjemmet, forældrenes engagement i barnets skole. Formålet med PISA-spørgeskemaerne er med andre ord at beskrive den kontekst og de sammenhænge, hvori eleverne opnår deres målte færdigheder i læsning, matematik og naturfag. På denne måde er det muligt at identificere generelle mønstre på tværs af lande samt specifikke mønstre inden for et enkelt land. PISA gør det muligt at identificere statistiske sammenhænge mellem færdigheder på den ene side og familie, skole og andre uddannelsesrelevante faktorer på den anden side. Dér hvor man finder stærke sammenhænge, kan der være belæg for at undersøge det nærmere i en mere målrettet national sammenhæng, fx gennem kvalitative undersøgelser eller mere sofistikerede statistiske analyser. Gennem indsamling af baggrundsoplysningerne kan PISA være med til at pege i retning af potentielle forklaringer på forskelle i færdigheder, både imellem og inden for landene. På denne måde kan PISA bidrage til formuleringen af strategier for forbedringer af uddannelsesmæssige resultater i grundskolen. Beslutningen om, hvilke spørgsmål der skal indgå i skoleleder-, elev- og forældrespørge - skemaerne, sker under hensyntagen til flere forhold. De skal være relevante og sammenlignelige på tværs af flest mulige lande og regionale sammenhænge. Derudover skal tiden, der skal bruges på skemaerne, begrænses, da for lange spørgeskemaer går ud over pålideligheden af svarene og besvarelsesprocenterne. Eleverne besvarer spørgeskemaerne i forlængelse af testen, som der i forvejen er afsat to timer til. Der ligger derfor et stort arbejde i at sikre, at de spørgsmål, der stilles, er målrettet det specifikke formål at frembringe informationer, som kan bruges til at fortolke resultaterne af PISA-testene. Skolelederskemaet Uddannelsessystemerne i de lande, der deltager i PISA-undersøgelsen, er naturligvis vidt forskellige i deres organisationsstruktur og med hensyn til de rammer, de skaber for skolerne. I alle tilfælde er det imidlertid på skoleniveau, at det uddannelsesmæssige system interagerer med børnene, deres forældre og det omkringliggende samfund. Skolerne har ansvaret for at skabe de bedst mulige læringsmuligheder inden for de rammer, der udstikkes på de højere niveauer i det uddannelsespolitiske system. Selv om skoler og lærere arbejder under de samme regelsæt og beslutninger, så viser flere undersøgelser, at der både mellem og inden for skoler kan forekomme stor variation i den
Page 1 and 2:
PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4:
Indhold 5 Forord 7 1. OECD-programm
Page 5 and 6:
Forord PISA (Programme for Internat
Page 7 and 8:
1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 9 and 10:
PISA-testen Som det allerede er næ
Page 11 and 12:
Det PISA vurderer, er defineret af
Page 13 and 14:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 133 and 134: 4. Naturvidenskab Indledning Af Hel
Page 135 and 136: ationel afprøvning af ideer og teo
Page 137 and 138: Begrebet scientific literacy er val
Page 139 and 140: Figur 4.2. Kort beskrivelse af de t
Page 141 and 142: Figur 4.4. Vidensområder inden for
Page 143 and 144: Antal spørgsmål fordelt på kombi
Page 145 and 146: For eksempel har spørgsmål 3 i Op
Page 147 and 148: Figur 4.9. Kriterier for de forskel
Page 149: Undervisningsministeriet (2009a). U
Page 161 and 162: 6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 163 and 164: Pilotundersøgelse Pilotundersøgel
Page 165 and 166: Inden for hvert stratum udtrækkes
Page 167 and 168: Årsager, som kan begrunde, at elev
Page 169 and 170: Den skriftlige PISA-testning tog ca
Page 171 and 172: af et firma udvalgt af det internat
Page 173: Hvor godt er danske unge forberedt
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?