Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

Begrebet scientific literacy er valgt, da det er anerkendt som repræsenterende målene med
scienceundervisning (naturfagsundervisning) for alle elever, det forbinder målene med
naturfagsundervisning med bredde og anvendelsesperspektiv; det repræsenterer et kontinuum
af naturvidenskabelig viden og de kognitive færdigheder, der er forbundet med
naturvidenskabelig forskning, indarbejder flere dimensioner og medtager forholdet
mellem naturvidenskab og teknologi. Tilsammen karakteriserer de naturvidenskabelige
kompetencer, der er centrale i definitionen, grundlaget for scientific literacy og målet for
vurderingen af det naturvidenskabelige område i PISA 2006 – at indikere, i hvilken grad
kompetencerne er blevet opnået (Bybee, 1997a; Fensham, 2000).
Karakteristiske træk ved naturvidenskab som en form for menneskelig viden og undersøgelsesmåde
Eleverne bør have en vis viden om, hvordan forskere kommer frem til deres data, og foreslå
forklaringer, kunne genkende hovedelementer i videnskabelige undersøgelser og forholde
sig til hvilke svar, man kan forvente at få fra naturvidenskaben. Forskere bruger fx
observationer og eksperimenter til at indsamle data om objekter, organismer og begivenheder,
der forekommer i den naturgivne omverden. Data bruges til at foreslå forklaringer,
der bliver almen viden, og som kan anvendes i forbindelse med forskellige former for
aktiviteter. Naturvidenskaben omfatter bl.a. følgende hovedelementer: Indsamling og
brug af data – dataindsamling styres af ideer og begreber (eventuelt formuleret som hypoteser)
og omfatter spørgsmål om relevans, kontekst og nøjagtighed; den foreløbige karakter
af påstande om viden; åbenhed over for kritiske vurderinger; brug af logisk argumentation;
forpligtelse til at skabe forbindelse til nuværende og tidligere viden og at rapportere
de metoder og procedurer, der er anvendt i forsøget på at skaffe beviser.
Hvordan videnskab og teknologi former vores materielle, intellektuelle og kulturelle miljø
Hovedpunkterne i dette udsagn omfatter den tanke, at naturvidenskab er en menneskelig
stræben – en stræben, der har indflydelse på vores samfund og på os som individer.
Den definition af scientific literacy, der her er foreslået, inkluderer træk ved naturvidenskab
og teknologi og det komplementære forhold derimellem. Som enkeltpersoner træffer
vi beslutninger gennem den samfundspolitiske debat, der har indflydelse på, hvilken
drejning naturvidenskaben og teknologien tager. Naturvidenskab og teknologi spiller en
paradoksal rolle i samfundet, idet de på den ene side besvarer spørgsmål og stiller problemløsninger
til rådighed og samtidig giver anledning til nye spørgsmål og problemer.
Organisering af området
Den definition af scientific literacy, som er foreslået her, giver mulighed for et kontinuum
fra en større eller mindre scientific literacy. Det vil sige, at eleverne bedømmes ud fra, i
hvor høj grad de har opnået scientific literacy, og ikke ud fra, om de enten har eller ikke
har en scientific literacy (Bybee, 1997a, 1997b). En elev med mindre udviklet scientific
literacy kan derfor muligvis genkalde enkel faktuel naturvidenskabelig viden og anvende
almindelig naturvidenskabelig viden, når han/hun drager eller vurderer konklusioner. En
elev med mere udviklet scientific literacy vil demonstrere en evne til at fremstille og
anvende begrebsmodeller for at kunne forudsige, give forklaringer og analysere naturvi-
Kapitel 4 – Naturvidenskab
139