Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

• kode 0: Avis 2 er den mest sandsynlige mulighed. Hvorfor? Det er den, fordi at de for
det første er blevet lavet tæt på det rigtige valg, og for det andet har de “kun” spurgt
500, hvor de andre har spurgt 1000, og det giver en større %-del faktisk.
• kode 0: Avis 2, fordi den giver flere stemmer end avis 1, og den er jo valgt på samme
måde. For at det kunne blive avis 3 eller avis 4, burde procenttallet være dobbelt så
højt, da der er dobbelt så mange stemmer, men det er ikke tilfældet, så avis 2.
• kode 0: flere stemmer og tættere på valget.
De danske elevers svar er karakteriserede ved at:
• de indeholder relativt megen tekst.
• mange elever lægger vægt på procenttallene og knytter dem til pålidelighed.
• nogle elever drager proportionalitet ind mellem antal undersøgte og procentbesvarelsen.
• en del mener, at når man ringer ind, er det ikke tilfældigt, men pålideligt.
• 9 % af de korrekte svar angiver som begrundelse for Avis 3, at flest personer tættest på
datoen var blevet spurgt.
• 14 % af de korrekte svar begrunder det med, at Avis 3 havde 1000 personer udvalgt
tilfældigt.
• 8 % af de ikke-korrekte svar begrunder, at Avis 4 er svaret, med, at den havde højest
procent, og at personerne vil stemme.
• 7 % af de ikke-korrekte svar begrunder, at Avis 4 er svaret, med, at deres undersøgelse
er tættest på valget, og at personerne vil stemme.
Eksempel 3. VALGMULIGHEDER
I et pizzeria kan man købe en basispizza med to slags fyld: ost og tomat. Man kan
også sammensætte sin egen pizza med ekstra fyld. Man kan vælge mellem fire forskellige
slags ekstra fyld: oliven, skinke, champignoner og salami.
René vil bestille en pizza med to forskellige slags ekstra fyld.
Hvor mange forskellige kombinationer kan René vælge mellem?
Svar: kombinationer.
Hvordan tillægges opgaven point?
Pointgivning for elevsvar med eksempler fra PISA-kodevejledningen:
Fuldt point
Kode 1: 6
Intet point
Kode 0: Andre svar
Kode 9: Ikke besvaret.
Kapitel 3 – Matematik
129