Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

More documents

Recommendations

Info

Delvist point tildelt i kodningen, men ikke medtaget i den internationale rigtighedsprocent: Kode 1: Avis 3, med kun en grund eller uden forklaring. Avis 3, fordi meningsmålingen er tættere på valgdatoen. Avis 3, fordi flere personer blev spurgt end i avis 1 og avis 2. Intet point. Kode 0: Andre svar. Avis 4, flere personer betyder mere præcise resultater, og personer, der ringer ind, har overvejet deres stemme nøjere. Kode 9: Intet svar. Hvilke informationer kan opgaven give? Karakteristika ved opgaven: IDÉOMRÅDE PISA 2003-kategoribeskrivelser Usikkerhed KONTEKST Samfundsliv KOMPETENCE- KLASSE Kompetenceklasse: Sammenhængskompetence FORMAT Redegørelsessvar (Udvidet svar) SVÆRHEDSGRAD 615 niveau 5 I denne opgave skal eleverne vise deres viden om, hvad der har betydning for gyldigheden og pålideligheden af statistisk indsamlede data. Da det er statistik, der er “matematikken” i en valgsituation vedrørende samfundsliv, er idéområdet Usikkerhed. Den kompetence, der skal til at besvare opgaven, er klart sammenhængskompetence, da denne opgave netop går ud på at vurdere, under hvilke omstændigheder datamaterialet er kommet til verden. Opgavetypen er en af de få i PISA-undersøgelserne, hvor eleven skal give et udvidet svar, det vil sige, at svaret skal begrundes af eleven. Kapitel 3 – Matematik 127
PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 128 Hvordan besvarede danske elever opgaven i 2003 sammenlignet med elever i andre lande? Svarprocenternes fordeling i Danmark og andre lande Land 0 point 1 point 2 point Ikke besvaret Piger Drenge Alle Danmark 27 7 39 27 38 40 39 Finland 36 7 46 11 47 46 46 Island 34 7 41 17 41 42 41 Norge 32 9 34 25 34 34 34 Sverige 33 7 41 19 39 43 41 Tyskland 25 9 39 27 39 38 39 Holland 35 9 45 10 47 44 46 USA 42 7 34 17 34 33 34 Japan 18 5 47 30 47 46 47 Tyrkiet 40 5 15 40 14 15 15 Mexico 49 7 10 33 11 10 10 OECD-gns. 35 7 36 22 35 36 36 Eleverne præsterer som resten af eleverne i undersøgelsen ikke overbevisende på denne opgave, ingen af de viste lande har en rigtighedsprocent på over 50, hvilket vil sige, at opgaven har været meget svær for eleverne. Dette kan der være flere grunde til, blandt andet at opgaven indeholder meget tekst, og at der skal argumenteres ud fra begreber knyttet til statistik, mere end der skal beregnes. Der er ikke nogen stor forskel mellem pigernes og drengenes besvarelser i de forskellige lande inklusive Danmark. Hvordan besvarede danske elever opgaven i PISA 2003? Analyse af originalsvar Det er bemærkelsesværdigt, at eleverne skriver relativt meget tekst til denne opgave. Nedenfor er der vist otte eksempler på svar fra danske elever: • kode 2: Avis 3, de har spurgt flere end avis 2, og de har udvalgt borgerne, som avis 4 ikke har. • kode 2: Avis 3, fordi her spørges tilfældige borgere, det kan være både modstandere eller tilhænger. På den måde finder man bedst ud af, hvor stor en opbakning præsidenten får af den “almindelige borger”. I avis 4, vil jeg tro, at flere af dem der ringer ind, er tilhængere. Avis et og to er udelukkede, deres meningsmålinger er ældre og er blevet foretaget med halvt så mange borgere. • kode 2: De havde spurgt 1000 tilfældige, 5 dage før valget. Avis 4 havde fået læsernes meninger, men de var måske lidt påvirkede af de tidligere målinger, de havde læst. • kode 2: Hvis man sammenligner med avis 4, så har avis 3 alle stemmeret. I forhold til aviserne 1-2 så er der 500 flere, som har sagt deres mening. • kode 1: Avis 3, fordi at det var tilfældige borgere, hvorimod Avis 4, der fik en større procent, var det folk, som ringede ind og stemte.
Page 1 and 2:
PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4:
Indhold 5 Forord 7 1. OECD-programm
Page 5 and 6:
Forord PISA (Programme for Internat
Page 7 and 8:
1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 9 and 10:
PISA-testen Som det allerede er næ
Page 11 and 12:
Det PISA vurderer, er defineret af
Page 13 and 14:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 125: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 133 and 134: 4. Naturvidenskab Indledning Af Hel
Page 135 and 136: ationel afprøvning af ideer og teo
Page 137 and 138: Begrebet scientific literacy er val
Page 139 and 140: Figur 4.2. Kort beskrivelse af de t
Page 141 and 142: Figur 4.4. Vidensområder inden for
Page 143 and 144: Antal spørgsmål fordelt på kombi
Page 145 and 146: For eksempel har spørgsmål 3 i Op
Page 147 and 148: Figur 4.9. Kriterier for de forskel
Page 149 and 150: Undervisningsministeriet (2009a). U
Page 161 and 162: 6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 163 and 164: Pilotundersøgelse Pilotundersøgel
Page 165 and 166: Inden for hvert stratum udtrækkes
Page 167 and 168: Årsager, som kan begrunde, at elev
Page 169 and 170: Den skriftlige PISA-testning tog ca
Page 171 and 172: af et firma udvalgt af det internat
Page 173: Hvor godt er danske unge forberedt
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?