Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

More documents

Recommendations

Info

2. Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser Af Elisabeth Arnbak og Jan Mejding Læsning – en forudsætning for videnstilegnelse, vidensdeling og samfundsdeltagelse I et moderne informationssamfund er læsefærdighed uløseligt forbundet med at kunne klare hverdagens opgaver og aktiviteter, hvad enten det drejer sig om uddannelsesmæssige, jobrelaterede eller private gøremål. Den teknologiske udvikling og dermed automatiseringen af en lang række arbejdsprocesser har medført nye arbejdsfunktioner og dermed nye arbejdsopgaver, der forudsætter en højere grad af skriftsproglige kompetencer. Ligeledes har internettet gjort en meget stor mængde fag og litteratur tilgængelig for alle, der kan læse og forstå sproget. Derfor er mængden og variationen af tekster, som den enkelte forventes at anvende i hverdagens mangeartede gøremål, eksploderet. Det har medført et øget fokus på udviklingen af elevernes læsefærdigheder i grundskolen og på kvaliteten af læseundervisningen. Vi bruger ordet læsning om mange forskellige aktiviteter. Det kan dreje sig om at lære at læse, hvor fokus er på at tilegne sig bogstavernes lydforbindelser og udvikle en automatiseret ordafkodning og en flydende læsning. Vi kalder det også læsning, når vi tilegner os ny viden (faglig læsning) eller personlige oplevelser gennem tekster, eller når vi læser for at skaffe os informationer og viden, vi skal bruge i arbejdsrelaterede eller samfundsrelaterede sammenhænge. Endelig bruger vi faktisk også læsning om aktiviteter, hvor vi bruger helt andre tegnsystemer, fx noder, grader, vindstyrke og ansigtsudtryk. Læsning i PISA I det følgende afsnit retter vi fokus på design og metoder i læsedelen af PISA 2009. Vi indleder med en præcision af den læseteoretiske ramme for PISA og beskriver derefter de typer af tekster og opgaver, som anvendes i undersøgelsen. PISA har til formål at undersøge, om eleverne ved udgangen af grundskolen er i besiddelse af tilstrækkelige læsefærdigheder i forhold til at klare læsekravene på en uddannelse eller et job (OECD/PISA, 2001). PISA forholder sig således til samfundsmæssigt beting- Kapitel 2 – Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser 13
PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 14 ede krav til læsefærdigheder (også kaldet funktionel læsekompetence), ikke til skolens curriculum. I den første cyklus af PISA-undersøgelsen var udvælgelsen af tekster og opgaver baseret på følgende definition af funktionel læsekompetence: At have funktionelle læsekompetencer er: “At være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand til at deltage i samfundslivet.” PISA-undersøgelsen finder sted hvert 3. år i læsning, matematik og naturfag med særligt fokus på et af de tre områder. Det betyder, at hvert område afdækkes særligt grundigt hver 9. år med et stort sæt tekster og opgaver, mens området de efterfølgende to undersøgelsesgange afdækkes med et mindre udsnit af tekstsættet. Læsning var hovedområde i 2000 og er det igen i 2009. Den læseteoretiske ramme for undersøgelsen i 2009 er den samme som i den første cyklus, men der er udviklet nye, tidssvarende opgaver, og da man har ønsket at undersøge læsefærdighederne nærmere i den svagere gruppe elever, er der udviklet ekstra mange lette opgaver. I den nye cyklus af PISA, der starter i 2009, har man valgt at revidere definitionen af funktionel læsekompetence, så den i højere grad end tidligere afspejler nyere forskning i tekstforståelse, der understreger betydningen af læserens aktive engagement i og motivation for at læse i forskellige uddannelsesmæssige og private sammenhænge og dennes metakognitive tilgang til læsearbejdet. Endvidere har man i 2009 valgt at inkludere en undersøgelse af elevernes læsning af elektroniske tekster med et nyudviklet testmateriale (Electronic Reading Assessment). Da dette er et nyudviklet område i PISA, har det været frivilligt for deltagerlandene, om de ville deltage i den elektroniske del af læseundersøgelsen. Læseopgaverne i de elektroniske tekster undersøger samme færdigheder som i de papirbaserede tekster, men forudsætter kendskab til og færdigheder i at bruge computer og i at manøvrere i netbaserede hypertekster 1 . Danmark deltager i den elektroniske læsetest, og resultaterne af denne undersøgelse kan læses i en særskilt rapport, der udsendes 2011. De nye områder i PISA 2009 afspejles i den reviderede definition af funktionel læsekompetence: “At være i besiddelse af en funktionel læsekompetence vil sige, at man forstår, kan anvende, reflektere over og engagere sig i indholdet af skrevne tekster, så man kan opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og kan deltage aktivt i samfundslivet.” (OECD/PISA, 2009) 1. En hypertekst er et netværk af tekstelementer, hvor rækkefølgen og dermed sammenhængen i teksten komponeres af læseren selv, mens han læser. Hyperteksten tvinger læseren til hele tiden at være aktiv og selv vælge fortsættelsen, hvilket forudsætter, at læseren har et klart mål med læsningen.
Page 1 and 2: PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4: Indhold 5 Forord 7 1. OECD-programm
Page 5 and 6: Forord PISA (Programme for Internat
Page 7 and 8: 1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 9 and 10: PISA-testen Som det allerede er næ
Page 11: Det PISA vurderer, er defineret af
Page 15 and 16: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 63 and 64:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
4. Naturvidenskab Indledning Af Hel
Page 135 and 136:
ationel afprøvning af ideer og teo
Page 137 and 138:
Begrebet scientific literacy er val
Page 139 and 140:
Figur 4.2. Kort beskrivelse af de t
Page 141 and 142:
Figur 4.4. Vidensområder inden for
Page 143 and 144:
Antal spørgsmål fordelt på kombi
Page 145 and 146:
For eksempel har spørgsmål 3 i Op
Page 147 and 148:
Figur 4.9. Kriterier for de forskel
Page 149 and 150:
Undervisningsministeriet (2009a). U
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 163 and 164:
Pilotundersøgelse Pilotundersøgel
Page 165 and 166:
Inden for hvert stratum udtrækkes
Page 167 and 168:
Årsager, som kan begrunde, at elev
Page 169 and 170:
Den skriftlige PISA-testning tog ca
Page 171 and 172:
af et firma udvalgt af det internat
Page 173:
Hvor godt er danske unge forberedt
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?