Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning
120
Der anvendes en kombination af opgaver. Enten skal eleverne selv konstruere et svar eller
vælge et svar. I de tilfælde hvor eleverne selv skal konstruere et svar, skelner man mellem
– et udvidet svar, hvor eleven fx skal vise en beregning, give en forklaring eller give en
begrundelse for sin løsning (dette kaldes også åben-konstrueret-svar)
– et kort svar, hvor eleven skal give et tal eller flere tal som svar (dette kaldes også lukket-konstrueret-svar).
I de tilfælde hvor eleverne skal vælge et svar, skelner man mellem:
– komplekse flervalgsopgaver (multiple-choice), hvor eleven præsenteres for et antal
udsagn og skal angive, om de fx er sande eller falske
– simple flervalgsopgaver (multiple-choice), hvor eleven skal vælge et svar ud af flere
mulige.
Fordeling af opgaver
I 2006 og 2009 er der færre matematikspørgsmål end i 2003. I 2006 var der i alt 48
spørgsmål, mens der var 35 i 2009. Der er bibeholdt den samme fordeling mellem de fire
idéområder og livssfærer, således at spørgsmålene fra og med 2003 er fordelt ligeligt
mellem de fire idéområder, mens PISA 2000 kun indeholdt to idéområder. Opgaverne er
fordelt mellem de fire livssfærer, så der er flere i den offentlige og den videnskabelige/
internt matematiske og færre i den personlige og uddannelses-/arbejdsmæssige. Inden for
hver kategori er der spørgsmål af vekslende sværhedsgrad og med vekslende opgaveformat.
Spørgsmålene er fordelt på kompetencekategorierne – reproduktion, sammenhæng,
refleksion – med en fordeling omkring 1:2:1. Med hensyn til opgaveformater er knap
halvdelen multiple-choice og udvidede multiple-choice, knap halvdelen har en åbenhed
i sig (udvidede svar og åbne korte svar), og en mindre andel spørgmål kræver lukkede
korte svar. En samlet oversigt for 2006 og 2009 i tabel 3.1 og 3.2.
Opgaveeksempler – frigivne opgaver anvendt i PISA 2003
Da alle opgaver, der har været anvendt i 2006 og 2009, er delmængder af de opgaver, som
indgik i 2003, da matematik var hovedområdet i PISA, kan eksempler af de frigivne
opgaver fra 2003 give et indblik i, hvordan PISA-matematikopgaverne ser ud. I “15
MATEMATIKOPGAVER I PISA” (2010) tilgængelig på www.dpu.dk/PISA beskrives
detaljeret, hvordan danske elever besvarer femten af de frigivne opgaver i PISA 2003, og
nedenfor er vist tre eksempler fra denne publikation, som ikke tidligere har været vist i de
danske PISA-rapporter. Til hver opgave er en beskrivelse, af hvordan opgaven tillægges
point, og hvilke informationer opgaven vurderes til at kunne informere om med hensyn
til idéområde, kontekst, kompetenceniveau samt opgavens format og sværhedsgrad. I
tabeloversigt vises, hvordan danske elever præsterer i forhold til andre lande, det kan have
interesse at foretage en sammenligning med. Beskrivelsen af hver opgave afsluttes med en
beskrivelse og analyse af eksempler på originalsvar fra de danske elever. Denne meget