Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

De situationer og kontekster, problemerne indgår i, er i PISA-undersøgelserne søgt formuleret
således, at de indgår i sfærer af “liv”, som formodes at vedrøre de 15-åriges liv.
Der er i PISA defineret fire typer livssfærer, hvori man beskriver de situationer og kontekster,
som undersøgelsens opgaver relaterer sig til:
• Det personlige liv
• Uddannelses- og arbejdsliv
• Samfundsliv
• Videnskabelige sammenhænge.
De problemstillinger, der indgår i opgaverne, er formuleret således, at de er tilgængelige
for matematisk behandling i en “real-world” kontekst, der som mål har en aktivering af
eleven til at undersøge hvilke matematiske begreber, der kan indgå i anvendelsen af en
matematisk løsning til det opstillede problem. Det grundlæggende begreb i denne proces
er “matematisering”, som i hovedtræk dækker over tre delprocesser. Først oversættelsen af
det givne problem i den “virkelige” verden til matematikkens verden, for eksempel gennem
opstilling af en model. Andet trin er arbejdet med den matematiske model ved hjælp
af matematikken inden for matematikkens verden. Tredje trin er oversættelse og refleksion
over resultatet af den matematiske bearbejdning af modellen til fænomener og sprog
i den “virkelige” verden.
Hjælpemidler
Som endnu et eksempel på, hvordan intentionen om at få indikationer på funktionel
kompetence med relevans for fremtiden giver sig udslag i designet, kan nævnes, at det er
tilladt for eleverne at bruge lommeregner og andre redskaber, som de er vant til at bruge
i skolen. Dette giver det bedste billede af, hvad eleverne kan præstere, og giver det mest
informative grundlag for sammenligning mellem præstationer i forskellige lande. Argumentet
for at tillade brug af lommeregner er, at elever, som er vant til at have en lommeregner
til rådighed, når de besvarer spørgsmål, ville være ringere stillet, hvis dette hjælpemiddel
blev taget fra dem.
Opgavetyper
Problemstillingerne i opgaverne er forsøgt formuleret uden kendetegn og kendeord, der
i sig selv knytter løsningen direkte til anvendelsen af en bestemt teknik eller en bestemt
formel. For sådanne hint findes jo netop ikke i situationer uden for skolen. Et af de generelle
problemer med matematikundervisningen er, at hvis eleven ikke genkender “situationen”
som en type opgave, vedkommende har arbejdet med tidligere i skolen, så sker
der ingen aktivering af den viden og de tekniske færdigheder, som eleven eventuelt besidder.
Et af målene med opgaverne i PISA er netop at undersøge, hvorvidt eleven anvender
sine matematiske kundskaber på at løse det matematikholdige problem i en tekstlig kontekst,
der ikke er skolebogens, men fx tager udgangspunkt i oplysninger i en avis.
Kapitel 3 – Matematik
119