Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...
Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...
Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
De traditionelle matematiske discipliner er ikke dermed ligegyldige, for de indgår med<br />
begreber og tankemåder som midler til at behandle de overordnede idéområder. Derfor<br />
kan hvert <strong>en</strong>kelt opgavespørgsmål i PISA tilknyttes både til idéområde og disciplin.<br />
De fire såkaldte overordnede idéområder kan kort beskrives således:<br />
Rum og form.<br />
Der arbejdes med former i to og tre dim<strong>en</strong>sioner samt samm<strong>en</strong>hænge mellem<br />
disse. Dette idéområde har begreber fra geometri<strong>en</strong> som grundlag, m<strong>en</strong> her kan<br />
også inddrages tal og statistik. ‘Rumlig sans’ og erk<strong>en</strong>delse af forskelle og ligheder<br />
i analys<strong>en</strong> af rumlige fænom<strong>en</strong>er repræs<strong>en</strong>teret på forskellig måde i forskellige<br />
samm<strong>en</strong>hænge er c<strong>en</strong>tralt. Tilsvar<strong>en</strong>de gælder erk<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> af geometriske objekters<br />
eg<strong>en</strong>skaber og deres positioner i forhold til hinand<strong>en</strong>. Mønstre i statiske situationer<br />
hører til under rum og form, m<strong>en</strong>s mønstre i dynamiske situationer hører<br />
til i næste idéområde.<br />
Forandringer og samm<strong>en</strong>hænge<br />
Naturlige fænom<strong>en</strong>er er manifestationer af forandringer, og de indgår i varier<strong>en</strong>de<br />
samm<strong>en</strong>hænge. Området trækker blandt andet på funktionsteori ved behandling<strong>en</strong><br />
af variable til beskrivelse af forandringer og samm<strong>en</strong>hænge, samtidig med<br />
at algebra og geometri kan inddrages. Ligninger og uligheder samt andre relationer<br />
indgår samm<strong>en</strong> med anv<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> af symboler, tal og grafisk repræs<strong>en</strong>tation.<br />
Det kræver forståelse af samm<strong>en</strong>hænge og forskelle mellem forskellige repræs<strong>en</strong>tationer<br />
at kunne vælge d<strong>en</strong> til <strong>en</strong> bestemt situation optimale repræs<strong>en</strong>tation.<br />
Størrelser<br />
Størrelser omhandler behandling af tal og numeriske størrelser. Forståels<strong>en</strong> af relative<br />
størrelser, g<strong>en</strong>k<strong>en</strong>delse af mønstre i kvantificerbare samm<strong>en</strong>hænge og tall<strong>en</strong>es<br />
brugbarhed til at kvantificere verd<strong>en</strong> samt at kunne aflæse numeriske fænom<strong>en</strong>er<br />
i d<strong>en</strong> omgiv<strong>en</strong>de verd<strong>en</strong> behandles under dette område. Størrelser knytter sig til<br />
primært talbehandling, talforståelse og ‘sans for størrelse’ med forståelse af tal i forskellige<br />
samm<strong>en</strong>hænge og de processer, der kan anv<strong>en</strong>des. Hovedregning og estimering<br />
er væs<strong>en</strong>tlige træk i kategori<strong>en</strong> Størrelser.<br />
Usikkerhed<br />
Området involverer de traditionelle områder sandsynlighedsregning og statistik,<br />
som fra disses inddragelse i læseplanerne i Danmark for snart 30 år sid<strong>en</strong> har vist<br />
deres berettigelse og stig<strong>en</strong>de betydning i vores informationssamfund. Her ses<br />
data som tal i <strong>en</strong> kontekst, og der lægges vægt på forståels<strong>en</strong> af, at <strong>en</strong> <strong>en</strong>kelt hændelse<br />
kan have tilfældigt udfald, m<strong>en</strong> at der ved g<strong>en</strong>tagelser kan komme mønstre<br />
til syne.<br />
I 2003 var det muligt at rapportere resultater for hvert overordnede idéområde for sig.<br />
Præstationerne er jævne over de fire c<strong>en</strong>trale idéområder både hos danske og finske elever,<br />
m<strong>en</strong>s præstationer i de andre nordiske lande var mere sving<strong>en</strong>de og i Island og i 117<br />
Kapitel 3 <strong>–</strong> Matematik