Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning
112
lige fra betalingen af indkøb i supermarkedet til kommunikationen med institutionelle
myndigheder på alle niveauer, hvor matematikken udøver en “formatting power”, som
Mogens Niss kalder det (1983).
I uddannelsesstyrelsens temahæfte nr. 18 – 2002 Kompetencer og matematiklæring beskrives
flere problemer med at begrunde, at matematik er så stort et fag i skolen. Et er den
manglende interesse blandt unge for at vælge uddannelser, der indeholder matematik,
som er en international tendens. Dertil kommer den manglende tro, som mange mennesker
har, på, at matematik kan bidrage med noget vigtigt i deres personlige liv, samtidig
med at de er helt klar over dens betydning for funktionsdygtighed af nutidens samfundsliv.
Overbevisningen om, at samfundsfunktionerne er helt afhængige af matematikken,
samtidig med at “jeg aldrig bruger matematik”, omtales som det såkaldte “rele vans -
paradoks”. Endvidere kan der stilles spørgsmål til det siden 1960’erne gældende internationale
politiske udgangspunkt “matematik for alle”. Er undervisningsdifferentiering
som princip, hvor man tager udgangspunkt i den enkelte elev, tilstrækkelig, eller skal
undervisningen tilrettelægges på forskellige måder i forhold til forskellige marginalgrupper?
Skal man nedtone faget for dem, der har sværest ved faget, eller vil det være risikabelt
for gennemførelse af uddannelse efter den obligatoriske skolegang og for deltagelse i
hverdags- og samfundsliv? Man må her være opmærksom på, at matematik ikke alene er
faglighed, men også er kulturteknik til at dygtiggøre sig og forholde sig til andre faglige
område. Andresen (2003) eksemplificerer kulturteknikker på denne måde:
Det behøver (…) ikke at være de faglige mål, der volder problemer for eleverne.
Problemet kan være, at de for at opfylde faglige mål er nødt til at lytte til bestemte
oplæg, læse bestemte indlæg, producere bestemte udtryk, foretage bestemte beregninger,
anvende bestemte former for it eller forstå bestemte vendinger på engelsk,
som de ikke magter. De urealistiske forventninger til elevernes beherskelse af en
eller flere kulturteknikker udgør i så fald en barriere for deres læring.
Fra beskrivelsen af det brede formål for alle i den danske matematikundervisning “Fælles
Mål 2009 Matematik” er det i sammenhæng med ovennævnte og med den tilgang til
matematikfaget, der er i PISA, værd at bemærke stk. 3:
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens
rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde
sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve
indflydelse i et demokratisk fællesskab.
I relation til begrundelsen af faget matematik er det relevant at indhente informationer
om elevers opfattelser og holdninger til faget og dets anvendelser, hvilket er et forsømt
område på nationalt plan i Danmark. I PISA indhentes der nogen information herom,
som kan anvendes som baggrund for tiltag til at løse problemer med vigende tilgang til
matematiske og matematikforbrugende fag. Dette sker i særlig grad, når matematik er
hoveddomænet som i 2003 og igen i 2012.