Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

Definition af mathematical literacy i PISA
Matematisk kompetence er individets evne til at identificere og forstå den
rolle, matematik spiller i verden, til at give velfunderede bedømmelser og
bruge og engagere sig ved hjælp af matematik på måder, der lever op til de
behov, der er, for at individet kan fungere som en konstruktiv, engageret og
reflekterende borger.
På engelsk i OECD (2003) s. 15, OECD (2006) s. 12, OECD (2009) s. 14:
An individual’s capacity to identify and understand the role that mathematics
plays in the world, to make well-founded judgements and to use and
engage with mathematics in ways that meet the needs of that individual’s
life as a constructive, concerned and reflective citizen.
Denne definition er i harmoni med formålet med undervisningen ifølge Fælles Mål
2009, som indeholder
• at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende
dagligliv, samfundsliv og naturforhold.
Når danske elevers faglige præstationer i – og holdninger til faget matematik skal vurderes
i en international sammenligning som PISA, er det væsentligt at have baggrundsviden
om matematik som fag i grundskolen.
Hvorfor er matematik et fag i skolen?
Paul Ernest skriver i en artikel “Why teach mathematics” fra 2000, at undervisningen i
matematik er samfundsmæssigt bestemt og er indlejret i det samfundsmæssige. Det vil
sige, at matematikundervisningen ikke meningsfuldt kan vurderes isoleret, men må ses i
en social og samfundsmæssig kontekst. Dette understreges af, at læseplanbeskrivelserne
for matematik er meget forskellige i forskellige kulturer. Matematikundervisning er ikke
værdifri, hvilket afspejles i opfattelserne af, hvad det er vigtigt at lære af matematik fra
videnskabsfaget, og hvordan der skal undervises, som det kommer til udtryk i læseplaner
og vejledninger til faget. I artiklen fremfører Paul Ernest, at “akademisk” skolematematik
stadig præger mange læseplaner i faget, og at dens betydning er noget overvurderet, idet
“praktisk” matematik gennem hele historien har udviklet sig i samfund inden for lovgivning,
administration, handel, … uafhængigt af den “akademiske” udvikling af matematik.
I stedet må man bruge anvendelsesaspektet som argumentation for obligatorisk
matematikundervisning. Den praktiske anvendelse ses i den matematisering, der sker i
udviklingen af et moderne samfund, hvor mange af de aktiviteter, mennesker dagligt
udfører, styres af kvantitative tilgange både på det personlige og samfundsmæssige plan, 111
Kapitel 3 – Matematik