Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

More documents

Recommendations

Info

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 10 Man kan spørge, i hvilket omfang PISA måler “livsfærdigheder”. Svaret kan ikke blot gives ved brug af nogle personers subjektive vurderinger af, hvad der er vigtigt i livet. Det er nok så vigtigt at se på, hvilke kundskaber og færdigheder der har været til stede ved de personer, som faktisk klarer sig bedst. Undersøgelsen International Adult Literacy Survey (IALS) pegede på forhold af betydning, og disse, især “literacy”, der defineres nedenfor, er også inkluderet i PISA som centrale begreber og måleområder. Således er det, der vurderes på alle tre domæner, graden af literacy – henholdsvis reading literacy, mathematical literacy og scientific literacy. En efterundersøgelse af de elever, der blev testet i 2000 (Andersen, 2005), er også med til at vise, om PISA’s målinger af literacy dækker faktiske livsfærdigheder. Ved første follow - up efter fire år, i 2004, blev der indhentet registerdata og foretaget interview med omkring 3.100 af de unge tidligere PISA-elever. Formålet med denne – og med senere opfølgninger – var at belyse, hvilken rolle de unges faglige resultater i folkeskolen, deres sociale baggrund og deres holdninger og livsværdier spiller for valg og fravalg af uddannelse og senere placering på arbejdsmarkedet. Den første opfølgning viste, at næsten alle unge, også dem med ringe læsefærdigheder, starter i forlængelse af grundskolen eller lidt senere på en ungdomsuddannelse. Unge med ringe læsefærdigheder har imidlertid en væsentligt større risiko for ikke at starte eller ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse end unge med bedre læsefærdigheder. Ud over dette gjaldt, at også den socioøkonomiske situation betyder noget. Et relativt lavt læsestandpunkt kan “opvejes” af en god familiebaggrund og omvendt. Literacy har dermed sammenhæng med den livsfærdighed, det er at kunne klare sig i det videre uddannelsessystem, idet livsfærdighed også påvirkes af den sociale baggrund. Der er gennemført tilsvarende efterundersøgelser af PISA 2000-elever i Australien og Canada, og disse viser tilsvarende resultater. Som led i et projekt ved Center for Strategisk Uddannelsesforskning på DPU, Aarhus Universitet, vil forskere fra AKF og DPU i perioden 2011- 2014 foretage en fornyet efterundersøgelse af eleverne testet i 2000. Overordnet kan det siges, at brugen af begrebet literacy i PISA er meget bredere end den historiske forståelse som “evnen til at læse og skrive” – i dårlig oversættelse alfabetisme. Ydermere er det efterhånden accepteret, at der ikke er en entydig gradsforskel mellem personer, som er i besiddelse af literacy, og personer, der ikke er det – “analfabeter”. Literacy måles på et kontinuum, ikke som noget, man er i besiddelse af eller ikke er i besiddelse af. I PISA ses literacy som kundskaber og færdigheder til at begå sig i voksenlivet. Kundskaber og færdigheder i literacy opnås i en livslang proces, som finder sted ikke bare i skolen, men også i familien, i samværet og samspillet med kammerater, kolleger og det bredere samfund. 15-årige kan ikke forvente, at de i skolen har lært alt, hvad de har brug for at kunne som voksne. De har behov for et bredt fundament af kundskaber og færdigheder på områder som læsning, matematik og naturvidenskab, men for at kunne fortsætte med læring på disse felter og for at kunne bruge dem i den virkelige verden har de behov for at forstå nogle basale processer og principper og for at have fleksibiliteten til at bruge dem i forskellige situationer. I øvrigt gælder, at læsning er nøglen – alle opgaver i PISA kræver læsefærdigheder.
Det PISA vurderer, er defineret af en ramme, som har følgende overordnede målepunkter inden for de tre såkaldte domæner, læsning, matematik og naturvidenskab: • Det kendskab til domænet, som eleven kan anvende. Herved forstås, at eleven har nogle grundforudsætninger for at løse opgaven. For læsning gælder, at man kan læse forskellige teksttyper, herunder grafer og tabeller. I matematik skal man kunne forstå og anvende begreber som mængder, rum og form, ændringer og relationer samt usikkerhed. I naturfag skal man have kendskab til fysiske systemer, levende systemer, jord og rum, teknologiske systemer, og man skal kende til videnskabelige forklaringsmodeller. • De kompetencer inden for domænet, som eleven kan anvende. Heri indgår kompetence i at kunne uddrage sammenhænge, at kunne integrere, at kunne reflektere over og at kunne evaluere. • De kontekster, hvor elever møder problemer i forhold til deres personlige liv, deres uddannelse og erhverv, det offentlige liv og i forhold til natur og miljø. • Elevers holdninger og dispositioner i forhold til at lære. Heri indgår motivation og vilje til at gøre en indsats. Referencer Andersen, D. (2005): 4 år efter grundskolen. 19-årige om valg og veje i ungdomsuddannelserne. København, AKF, www.akf.dk Kapitel 1 – OECD programmet PISA 11
Page 1 and 2: PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4: Indhold 5 Forord 7 1. OECD-programm
Page 5 and 6: Forord PISA (Programme for Internat
Page 7 and 8: 1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 9: PISA-testen Som det allerede er næ
Page 13 and 14: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 61 and 62:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
4. Naturvidenskab Indledning Af Hel
Page 135 and 136:
ationel afprøvning af ideer og teo
Page 137 and 138:
Begrebet scientific literacy er val
Page 139 and 140:
Figur 4.2. Kort beskrivelse af de t
Page 141 and 142:
Figur 4.4. Vidensområder inden for
Page 143 and 144:
Antal spørgsmål fordelt på kombi
Page 145 and 146:
For eksempel har spørgsmål 3 i Op
Page 147 and 148:
Figur 4.9. Kriterier for de forskel
Page 149 and 150:
Undervisningsministeriet (2009a). U
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 163 and 164:
Pilotundersøgelse Pilotundersøgel
Page 165 and 166:
Inden for hvert stratum udtrækkes
Page 167 and 168:
Årsager, som kan begrunde, at elev
Page 169 and 170:
Den skriftlige PISA-testning tog ca
Page 171 and 172:
af et firma udvalgt af det internat
Page 173:
Hvor godt er danske unge forberedt
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?