Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

More documents

Recommendations

Info

3. Matematik Indledning Af Lena Lindenskov og Peter Weng Grundlaget for matematikdelen i PISA-undersøgelserne beskrives i et framework (rammeværk), der er blevet løbende udviklet siden 1998. Her udfoldes tænkningen, om hvad det vil sige at give bud på, hvor godt forberedte og parate danske 15-årige er til at bruge matematik i situationer uden for matematikundervisningen og til at sætte sig ind i og vurdere andres brug af matematik. PISA kaldes en indikator-undersøgelse, fordi undersøgelsens måleresultater indikerer, hvor godt forberedte og parate deltagerne er til at tænke og agere matematisk i situationer ved hjælp af det, de ved og kan. Den overordnede ramme er blevet udviklet og beskrevet af en international ekspertgruppe. Den internationale ekspertgruppe består af Jan de Lange (formand), Holland; Werner Blum, Tyskland; John Dossey, USA; Zbigniew Marciniak, Polen; Mogens Niss, Danmark, samt Yoshinori Shimizu, Japan. PISA’s definition af mathematical literacy I PISA 2009 Assessment Framework. Key Competencies in Reading, Mathematics and Science opsummeres formålet således s. 122: Formålet med PISA’s matematikdel er at udvikle indikatorer, som ud fra et brugsperspektiv på matematik viser, hvor effektivt lande har forberedt deres 15-årige elever på at blive aktive, reflekterende og intelligente borgere. For at opnå dette har PISA udviklet en evaluering, som fokuserer på at bestemme, i hvilken grad elever kan bruge det, de har lært. PISA lægger vægt på matematiske processer, viden og forståelse med henblik på at løse problemer, som de opstår i hverdagen, og giver en mangfoldighed af problemer med forskellig grad af indbygget vejledning og struktur, samtidig med at det tilstræbes at nærme sig (engelsk: pushing towards) autentiske problemer, hvor eleverne selv må foretage tankearbejdet. [Vor oversættelse] Kapitel 3 – Matematik 109
PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 110 Situationer og kontekster personlig samfund arbejde uddannelse videnskabelig Det er på linje med sociokulturelle sprogstudier, hvor der refereres til (1998), at der ikke søges testet i forhold til ‘matematik i sig selv’. Der søges indikationer på meningsfuld brug af matematik i sammenhænge, hvor også sammenhængen er meningsfuld. I denne tekniske rapport præsenteres teoretiske tankegange og basiselementer i frameworket, som diskuteres i forhold til danske mål for matematikundervisning. Basiselementer i frameworket illustreres i følgende figur. Figur 3.1. Oversigt over framework for matematik i PISA Matematiske idéområder rum og form forandringer og sammenhænge størrelser usikkerhed Mathematical literacy Matematisk kompetence Matematiske discipliner tal algebra geometri sandsynlighed statistik Matematiske kompetencer, processer tankegangs ræsonnements kommunikations modellerings problembehandlings repræsentations symbolbehandlings hjælpemiddel Det som man med undersøgelsen ønsker at få indikationer på, betegnes som matematisk kompetence. Der findes forskellige udredninger af, hvad det består af, og hvordan det nærmere kan defineres. På dansk er der f.eks. skrevet om matematik og kompetence i Niss (1999), Lindenskov og Wedege (2002), Niss og Jensen (red.) (2002), og i Lindenskov og Weng (2004) s. 35-40 er udviklingen af definitionen i PISA fra 2000 til 2003 beskrevet og relateret til kompetencebegreber udviklet i dansk regi.
Page 1 and 2:
PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4:
Indhold 5 Forord 7 1. OECD-programm
Page 5 and 6:
Forord PISA (Programme for Internat
Page 7 and 8:
1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 9 and 10:
PISA-testen Som det allerede er næ
Page 11 and 12:
Det PISA vurderer, er defineret af
Page 13 and 14:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 107: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 133 and 134: 4. Naturvidenskab Indledning Af Hel
Page 135 and 136: ationel afprøvning af ideer og teo
Page 137 and 138: Begrebet scientific literacy er val
Page 139 and 140: Figur 4.2. Kort beskrivelse af de t
Page 141 and 142: Figur 4.4. Vidensområder inden for
Page 143 and 144: Antal spørgsmål fordelt på kombi
Page 145 and 146: For eksempel har spørgsmål 3 i Op
Page 147 and 148: Figur 4.9. Kriterier for de forskel
Page 149 and 150: Undervisningsministeriet (2009a). U
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 163 and 164:
Pilotundersøgelse Pilotundersøgel
Page 165 and 166:
Inden for hvert stratum udtrækkes
Page 167 and 168:
Årsager, som kan begrunde, at elev
Page 169 and 170:
Den skriftlige PISA-testning tog ca
Page 171 and 172:
af et firma udvalgt af det internat
Page 173:
Hvor godt er danske unge forberedt
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?