Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

3. Matematik
Indledning
Af Lena Lindenskov og Peter Weng
Grundlaget for matematikdelen i PISA-undersøgelserne beskrives i et framework (rammeværk),
der er blevet løbende udviklet siden 1998. Her udfoldes tænkningen, om hvad
det vil sige at give bud på, hvor godt forberedte og parate danske 15-årige er til at bruge
matematik i situationer uden for matematikundervisningen og til at sætte sig ind i og
vurdere andres brug af matematik. PISA kaldes en indikator-undersøgelse, fordi undersøgelsens
måleresultater indikerer, hvor godt forberedte og parate deltagerne er til at
tænke og agere matematisk i situationer ved hjælp af det, de ved og kan. Den overordnede
ramme er blevet udviklet og beskrevet af en international ekspertgruppe. Den internationale
ekspertgruppe består af Jan de Lange (formand), Holland; Werner Blum, Tyskland;
John Dossey, USA; Zbigniew Marciniak, Polen; Mogens Niss, Danmark, samt
Yoshinori Shimizu, Japan.
PISA’s definition af mathematical literacy
I PISA 2009 Assessment Framework. Key Competencies in Reading, Mathematics and
Science opsummeres formålet således s. 122:
Formålet med PISA’s matematikdel er at udvikle indikatorer, som ud fra et
brugsperspektiv på matematik viser, hvor effektivt lande har forberedt deres
15-årige elever på at blive aktive, reflekterende og intelligente borgere. For
at opnå dette har PISA udviklet en evaluering, som fokuserer på at
bestemme, i hvilken grad elever kan bruge det, de har lært. PISA lægger
vægt på matematiske processer, viden og forståelse med henblik på at løse
problemer, som de opstår i hverdagen, og giver en mangfoldighed af problemer
med forskellig grad af indbygget vejledning og struktur, samtidig
med at det tilstræbes at nærme sig (engelsk: pushing towards) autentiske
problemer, hvor eleverne selv må foretage tankearbejdet. [Vor oversættelse]
Kapitel 3 – Matematik
109