Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...
Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...
Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
PISA 2009 <strong>–</strong> <strong>Danske</strong> <strong>unge</strong> i <strong>en</strong> <strong>international</strong> samm<strong>en</strong>ligning<br />
102<br />
Svar<strong>en</strong>e fik ikke point, hvis de blot citerede <strong>en</strong> af forfatterne ordret ud<strong>en</strong> at tilføje andet.<br />
Eleverne var blevet bedt om at svare med deres egne ord. Andre ikke pointgiv<strong>en</strong>de svar<br />
kunne være vagt formuleret eller blot <strong>en</strong> m<strong>en</strong>ing ud<strong>en</strong> refer<strong>en</strong>ce til d<strong>en</strong> valgte forfatters<br />
synspunkter, som fx: Dieter. Lad os nu se på k<strong>en</strong>dsgerningerne.<br />
I tabel A3 samm<strong>en</strong>fattes karakteristika for dette spørgsmål.<br />
Tabel A3<br />
Læsesamm<strong>en</strong>hæng Uddannelsesmæssig<br />
Tekstformat Multiple tekster<br />
Teksttype Argum<strong>en</strong>ter<strong>en</strong>de<br />
Læsestrategi<br />
Svarformat Åb<strong>en</strong>t svar<br />
Reflektere over og evaluere indholdet i forskellige tekst<br />
stykker<br />
Udvikling af d<strong>en</strong> deskriptive styrke af PISA’s læseskala ved at variere sværhedsgrad<strong>en</strong><br />
I PISA-undersøgelserne i 2000, 2003 og 2006 havde man set, at selv om det var muligt<br />
at estimere populationernes g<strong>en</strong>nemsnitlige dygtighed med stor nøjagtighed, så var der<br />
relativt få spørgsmål, som afspejlede, hvad eleverne i de to yderpoler <strong>–</strong> især i d<strong>en</strong> lave <strong>en</strong>de<br />
<strong>–</strong> var i stand til at læse med forståelse. Ved udvikling<strong>en</strong> af tekster og opgaver til PISA 2009<br />
lagde man derfor vægt på at udvikle dels nogle meget lette tekster og spørgsmål, dels<br />
nogle ret svære. Dette havde til formål at give et bedre mål for de faktiske læsekvalifikationer<br />
for d<strong>en</strong> samlede population og samtidigt komme især de svageste læsere i møde i<br />
testsituation<strong>en</strong>.<br />
Ved d<strong>en</strong>ne udvikling lagde man vægt på:<br />
• brug af kortere og <strong>en</strong>klere tekster<br />
• klarere direkte samm<strong>en</strong>hæng mellem tekst og spørgsmål<br />
• at give tydeligere information om hvilk<strong>en</strong> del af tekst<strong>en</strong>, som var vigtig for besvarels<strong>en</strong><br />
af spørgsmålet<br />
• at stille spørgsmål til læsestrategi<strong>en</strong> ‘reflektere og vurdere’, som relaterede sig til personlige<br />
og k<strong>en</strong>dte oplevelser snarere <strong>en</strong>d til mere fjerne og abstrakte emner<br />
• at spørge til konkrete forhold ved ‘reflektere og vurdere’ spørgsmål.<br />
De næste to eksempler illustrerer tekster og opgaver, som er udformet med h<strong>en</strong>blik på de<br />
to yderpoler med h<strong>en</strong>syn til læsekompet<strong>en</strong>ce i PISA. Det første er <strong>en</strong> ret simpel tekst og<br />
det andet <strong>en</strong> ret omfatt<strong>en</strong>de og kompliceret tekst. Begge tekster har været anv<strong>en</strong>dt i pilotafprøvning<strong>en</strong><br />
af opgaver til hovedundersøgels<strong>en</strong> i PISA 2009.