Entreprise: Særlig Arbejdsbeskrivelse (SAB) - SNÆBEL-PROJEKTET

Skov og Naturstyrelsen 

Entreprise: 

Vidå – Naturgenopretning. Bachmanns Mølle 

Særlig Arbejdsbeskrivelse 

(SAB) 

Januar 2008 

Udgivelsesdato : 30.01.2008 

Projekt : 30.5970.05 

Udarbejdet : OSH 

Kontrolleret : CUO 

Godkendt : OSH 

R:\Projects\AAB\30\30597004\06_Output\Udbudsmateriale\SAB-Bachmann_jan2008.doc

Skov og Naturstyrelsen side 1 

Vidå – Naturgenopretning. Bachmanns Mølle Særlig Arbejdsbeskrivelse 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1 Arbejdsplads mv. ...................................................................................3 

1.1 Arbejdets opstart og generelle udførelse .................................................................... 3 

1.2 Arbejdsplads og adgangsveje ..................................................................................... 4 

1.3 Afsætning ................................................................................................................... 5 

1.4 Geotekniske undersøgelser......................................................................................... 5 

1.5 Færdselsregulerende foranstaltninger......................................................................... 5 

1.5.1 Alment ................................................................................................................ 5 

1.5.2 Materialer ........................................................................................................... 6 

1.5.3 Udførelse ............................................................................................................ 7 

1.5.4 Kontrol................................................................................................................ 7 

1.6 Eksisterende kabler og ledninger................................................................................ 7 

1.7 Entreprenørens forhold til det offentlige .................................................................... 9 

1.8 Entreprenørens forhold til private lodsejere............................................................... 9 

1.8.1 Bygherrens tilsyn................................................................................................ 9 

1.8.2 Vinterforanstaltninger....................................................................................... 10 

1.9 Forebyggelse og overvågning af vibrationsskader................................................... 10 

1.9.1 Alment .............................................................................................................. 10 

1.9.2 Lovkrav, grænseværdier og mål ....................................................................... 10 

1.9.3 Udførelse og arbejdsmetoder............................................................................ 11 

1.9.4 Kontrol og dokumentation................................................................................ 11 

2 Stryg ......................................................................................................13 

2.1 Rydning .................................................................................................................... 14 

2.1.1 Beplantning....................................................................................................... 15 

2.1.2 Springvand........................................................................................................ 15 

2.2 Jordarbejde ............................................................................................................... 15 

2.2.1 Strygets geometri.............................................................................................. 15 

2.2.2 Muld /fyldjord .................................................................................................. 15 

2.2.3 Afgravning / Påfyldning ................................................................................... 16 

2.2.4 Strygmaterialer ................................................................................................. 17 

2.2.5 Hvileområder.................................................................................................... 17 

2.2.6 Gydebanker....................................................................................................... 18 

3 Spuns ....................................................................................................19 

3.1 Projekt....................................................................................................................... 19 

3.2 Rammearbejder......................................................................................................... 20 

3.2.1 Generelt ............................................................................................................ 20 

3.2.2 Materialer ......................................................................................................... 20 

3.2.3 Udførelse .......................................................................................................... 20 

3.2.4 Kontrol.............................................................................................................. 22 

3.3 Stålarbejder............................................................................................................... 23 

3.3.1 Generelt ............................................................................................................ 23 

3.3.2 Materialer ......................................................................................................... 23 

3.3.3 Udførelse .......................................................................................................... 24 

3.3.4 Kontrol.............................................................................................................. 25 




3.4 Forstøbning på spuns................................................................................................ 25 

3.4.1 Alment .............................................................................................................. 25 

3.4.2 Materialer ......................................................................................................... 26 

3.4.3 Udførelse .......................................................................................................... 27 

3.4.4 Kontrol.............................................................................................................. 29 

4 Bro ved Bachmanns Mølle...................................................................32 

4.1 Alment ...................................................................................................................... 32 

4.1.1 Projekteringsgrundlag....................................................................................... 32 

4.1.2 Udførelsestakt................................................................................................... 33 

4.2 Materialer ................................................................................................................. 34 

4.3 Udførelse .................................................................................................................. 34 

4.3.1 Nedbrydning ..................................................................................................... 34 

4.3.2 Reparation med specialmørtel .......................................................................... 35 

4.3.3 Sænkekasse....................................................................................................... 36 

4.3.4 Forhøjelse af fløj i SV ...................................................................................... 36 

4.4 Kontrol...................................................................................................................... 36 

5 Øvrige anlægsopgaver.........................................................................38 

5.1 Afløbsledninger ........................................................................................................ 38 

5.1.1 Ledning til Møllekule....................................................................................... 38 

5.1.2 Vandindtag til kog /marsken ............................................................................ 38 

5.1.3 Spulebrønde...................................................................................................... 38 

5.2 Sikring af skråninger ved vig ................................................................................... 39 

5.3 Betonrampe til roklub............................................................................................... 39 

5.4 Bådebro til roklub..................................................................................................... 39 

TEGNINGER 

Tegning 1: Arbejdsplads 

Tegning 2: Eksisterende forhold 

Tegning 3: Fremtidige forhold 

Tegning 4: Spuns 

Tegning 20: Spuns, detaljer 

Tegning 21: Forstøbning på beton 

Eksisterende tegninger af bro 331-0015, UF af Vidåen ved Bachmanns Vandmølle 

Bilag A: Længdeprofil med eksisterende å profil og nyt å profil 

Bilag B: Tværprofiler med eksisterende profiler og nye profiler 

Bilag C: Illustration af etapeinddelinger 

Bilag D: Ombygningsplaner for bro 331-0015 

Bilag E: Forhøjelse af fløjvæg i SV 

Bilag F: Ejerforhold 




1 Arbejdsplads mv. 

Reference: Tegning nr. 1, 2 og 3. 

1.1 Arbejdets opstart og generelle udførelse 

Entreprenøren overtager arbejdsarealet som det henligger på opstartsdagen. 

I den forbindelse skal entreprenøren især gøre sig bekendt med adgangsforhold, 

arbejdsarealets udbredelse, entreprisegrænser, eksisterende installationer m.v. Det 

skal påpeges, at dele af området er vandlidende og gennemførelse derfor stedvis 

kræver etablering af interimsbroer og køreplader mv. Ekstrakrav som følge af manglende 

kendskab til adgangsforhold, jordbundsforhold mv. vil blive afvist. 

Arbejdet omfatter opretning, drift og nedlægning af arbejdspladsen. 

Specielt må fremhæves: 

1. Anlæg, vedligeholdelse og fjernelse af interimsveje og overkørsler, samt eventuelle 

nødvendige P-pladser til entreprenørens folk. 

2. Renholdelse af alle af arbejdet berørte arealer. 

3. Udbedring af skader på eksisterende veje forårsaget af entreprenørens arbejde. 

4. Forsyning af arbejdspladsen med el, vand og telefon i det omfang, det er nødvendigt 

for arbejdspladsens drift og arbejdets udførelse, herunder forbrugsudgifter. 

5. Nødvendige skure til arbejdsledere, mandskab og materialer samt til toilet og 

badefaciliteter. 

6. Opvarmet og renholdt rum, udstyret til afholdelse af bygge- og sikkerhedsmøder. 

7. Forskriftsmæssig oplagring og beskyttelse af materialer. 

8. Ryddeligholdelse af arbejdsplads og rådighedsarealer. 

9. Løbende bortskaffelse af emballage, kemikalieaffald, overskydende og defekte 

materialer til lovlig aftager. Fyld- og lossepladsafgifter betales af entreprenøren. 

10. Fremtidige græsarealer retableres, planeres og tilsås. 

11. Kontakt til grundejere og indhentning af tilfredshedserklæringer 

Arbejdet omfatter alle ydelser til korrekt udførelse af arbejdet, såsom diverse drifts- 

og interimsforanstaltninger. 

Entreprenøren må påregne, at ændringer i arbejdets rækkefølge kan forekomme. 

Udgifter, gene og ventetider forbundet hermed skal være indeholdt i den aftalte pris. 

Entreprenøren skal tåle, at arbejdet ligger stille ved ekstreme vandføringer i vandløbet. 

Entreprenøren med eventuelle underentreprenører skal råde over egnede entreprenørmaskiner 

til vandløbsarbejder. Gravemaskiner skal være på brede bånd. 

INDEHOLDT I ENTREPRISEN: 

Alle udgifter til opretning, drift og nedlæggelse af arbejdspladsen skal være indeholdt 

i den aftalte pris. Tidsforbrug i forbindelse med kontakt til grundejere samt ind- 




hentning af tilfredshedserklæringer fra berørte grundejere skal være indeholdt i den 

aftalte pris. 

1.2 Arbejdsplads og adgangsveje 

Generelt 

Opstår der skader eller brudzoner i asfaltbelægningen uden for det anviste arbejdsareal, 

som kan lægges entreprenøren eller dennes underentreprenører, underleverandører 

til last, påhviler det entreprenøren at reparere dette uden beregning. 

Arbejdsarealer 

Arbejdsarealet omfatter de arealer der ligger inden området angivet på tegning nr. 1. 

Det skal bemærkes, at skurpladsen/ oplagspladsen ud til Kongevej skal være ryddet 

og færdigretableret med muld og belægning inden 14. august 2009. 

Har entreprenøren behov for yderligere arealer til etablering af arbejdsplads, materialeoplag, 

skure m.v., påhviler det entreprenøren selv at træffe aftale med og betale 

private grundejere herfor. 

Ved rømning af evt. ekstra indlejet areal, skal entreprenøren ved en skriftlig "tilfredshedserklæring" 

indhente grundejerens accept af tilfredsstillende tilbagelevering 

af arealet. 

Indretning, drift og afvikling af arbejdsplads 

Arbejdstransporter og aflæsning af materialer uden for de førnævnte arbejdsarealer 

må ikke forekomme. Undtaget herfor er arealer jf. ovenstående. 

Nødvendig etablering, vedligeholdelse og forstærkning af overkørsler og arbejdsveje 

til opretholdelse af deres farbarhed påhviler entreprenøren. 

Arbejdspladsen skal til stadighed holdes ren og ryddelig, og de færdiggjorte strækninger 

skal umiddelbart ryddes for overskudsmaterialer og affald. 

Det påhviler entreprenøren at renholde og reparere de vejstrækninger, der benyttes 

under arbejdets udførelse. Rengøring skal foretages dagligt, og kan kræves udført 

flere gange dagligt, såfremt tilsynet skønner dette nødvendigt. 

Entreprenøren bærer det fulde ansvar for evt. skader, der måtte forekomme som 

følge af mangelfuld rengøring eller reparation. 

Maskinel skal udenfor arbejdstid enten fjernes fra vejarealet eller parkeres inden for 

den afspærrede arbejdszone alternativt på plads for materialeoplag, idet der dog altid 

skal være fri adgang for beboere, ambulance og brandslukningskøretøjer til de 

tilstødende ejendomme. 

Alle benyttede arealer skal ved arbejdstids ophør være retableret og ryddet for materialer 

og affald. 

Der vil ikke ved bygherrens foranstaltning blive etableret vand- eller elforsyning på 

arbejdspladsen, hvorfor entreprenøren selv må tilvejebringe og betale forsyningen 

inkl. interimsinstallationer, såfremt dette er nødvendigt for arbejdets udførelse. 





Omkostninger forbundet med de i nærværende afsnit beskrevne arbejder og foranstaltninger 

skal være indeholdt i den aftalte pris. Interimsveje skal være indeholdt i 

den aftalte pris. 

1.3 Afsætning 

Bygherrens afsætning 

Ved arbejdets opstart vil tilsynet påvise fixpunkter. Entreprenøren skal herudfra 

gennemføre entreprisen. Koter angives i meter iht. DVR 90. 

Entreprenørens afsætning 

Afsætning af strygforløb og spuns skal på entreprenørens foranledning foretages af 

landmåler med baggrund i tegning nr. 3, Fremtidige forhold. Tegninger udleveres digitalt 

til landmåler. Landmålerfirmaet skal godkendes af bygherren. 

Afsætning af øvrige anlægsdele vil blive udført i samråd med tilsynet og gennemgået 

på projektgennemgangsmødet. 


Omkostninger forbundet med afsætning mv. herunder afsætning ved landmåler skal 

være indeholdt i den aftalte pris. 

1.4 Geotekniske undersøgelser 

Geoteknisk rapport er vedlagt materialet. Det forventes, at entreprenør gør sig bekendt 

med indholdet af denne og tilrettelægger sit arbejde derefter. 

1.5 Færdselsregulerende foranstaltninger 

1.5.1 Alment 

Generelt gælder det, at der til stadighed skal være adgang for de berørte lodsejere 

til bygninger og jorder, herunder indkørsler mv. 

Arbejdet skal tilrettelægges og udføres således, at færdsel på offentlige eller private 

veje kan foregå på en forsvarlig måde og med mindst mulig ulempe. 

Entreprenøren skal foretage alle interimistiske foranstaltninger, afmærkninger, signalreguleringer, 

afspærring, afstivning, trafikreguleringer mv., som myndighederne 

eller tilsynet måtte forlange. 

Gang- og kørebroer skal udføres i takt med udgravningens udførelse. Der skal til 

stadighed foretages tilsyn med og vedligeholdelse af konstruktionerne også uden for 

normal arbejdstid og i perioder, hvor arbejdsstedet er midlertidigt lukket. 

På grundlag af "Vejregler for afmærkning af vejarbejder" (Vejregler 9.10.05, Vejdirektoratet, 

1987) skal entreprenøren udarbejde detaljerede forslag til færdslens afvikling 

på Kongevej, hvor det sydlige kørespor skal holdes åben for trafik, og aflevere 

dette til tilsynet. Tilsynet vil derefter forelægge forslaget for politiets godkendelse. 

Afmærkninger og foranstaltninger til trafikreguleringer må ikke etableres, før godkendelse 

foreligger. 




Entreprenøren skal påregne fornøden tid til politiets sagsbehandling. 

Al afspærring og afmærkning skal udføres i reflekterende materialer. Skilte i reduceret 

størrelse må ikke anvendes. 

Entreprenøren må ikke foretage ændringer af de færdselsregulerende foranstaltninger 

uden forinden at have indhentet Politiets og Vejbestyrelsens tilladelse. Entreprenøren 

har til enhver tid det fulde ansvar for, at afmærkningen er på plads og i orden, 

og skal således kontrollere og vedligeholde denne mindst 2 gange på hverdage 

og mindst 1 gang på helligdage. 

Entreprenøren bærer selv ansvaret for al skade, som kan føres tilbage til, at sædvanlige 

eller særligt krævede foranstaltninger med hensyn til sikkerheden for færdslen 

ikke er truffet. Entreprenøren skal ved arbejdets påbegyndelse meddele Politiet 

og Vejbestyrelsen, hvor han kan kontaktes uden for arbejdstiden i tilfælde af skade 

eller driftsforstyrrelser ved afspærringer og afmærkninger. 

Entreprenøren skal etablere og bekoste interimsbelægninger for trafik, der skal ledes 

udenom ledningsgrave, midlertidige overkørsler, gangbroer og overgange i den 

udstrækning, det er nødvendigt for adgang til arbejdsområderne og offentlige arealer 

samt midlertidige ramper mellem arealerne med offentlig trafik. 

Over og omkring opgravningsarealer skal entreprenøren udlægge køreplader på 

stabilt grus, som interimsbelægning på rabatter/fortov for trafik. Kørepladerne skal 

fastgøres så de ikke klapper ved overkørsel. 

Arbejdet skal tilrettelægges, således at afspærringernes varighed og udstrækning 

begrænses mest muligt. 

Entreprenøren skal opfylde Arbejdstilsynets krav. 

1.5.2 Materialer 

Gangbroer skal beregnes for en ensformigt fordelt belastning på 5 kN/m2, og en 

lodret punktlast på 2 kN fordelt på et areal på 0,2 m x 0,2 m. 

Kørebroer for let trafik (max. totalvægt 3500 kg) beregnes for en aksellast på 30 kN. 

Kørebroer for tung trafik og med spændvidder større end 1,2 m og mindre end eller 

lig 2,5 m beregnes for en aksellast på mindst 115 kN pr. vognbane, placeret på farligste 

sted. 

Hvis nærmere undersøgelse ikke finder sted, og hvis broen er forsynet med effektivt 

tværfordelende lag, kan der for broer med spændvidder større end 2,5 m regnes 

med en ensformigt fordelt fladelast på 45 kN/m2 over hele broen. 

Samtlige de ovenfor anførte laster ganges med partialkoefficienter. 

For spændvidder mindre end eller lig 0,7 m kan der anvendes 25 mm jernplader, og 

for spændvidder mindre end eller lig 1,2 m kan der anvendes 32 mm jernplader. For 

spændvidder større end 1,2 m udfærdiges dokumentation for bæreevnen, som forelægges 

tilsynet. 




Broer til ejendomme dimensioneres for arten af trafik til den aktuelle ejendom under 

hensyntagen til ledningsgravens størrelse. 

1.5.3 Udførelse 

Gangbroer skal have minimum 1,2 m fri bredde. Ved "fællessti" for gående og cyklende 

trafik skal der minimum være 2,0 m fri bredde. 

Gangbroer skal mod udgravning være forsynet med stabile rækværker med fodliste, 

glat knæliste og glat håndliste. Broens belægning skal være jævn og have tilstrækkelig 

friktion. 

Bredden af kørebroer skal normalt være 3,0 m pr. kørespor, dog mindst 3,5 m. 

Kørebroer skal mod udgravning være forsynet med trafikværn og rækværk. Trafikværnet 

skal føres så langt uden for kant af udgravning, at trafikken ledes sikkert 

over udgravningen. 

Både gang- og kørebroers afslutning skal være i niveau med terræn, eventuelt ved 

hjælp af ramper. Brodæk skal aflægges, så de ikke klaprer og være tætte og skridsikre. 

Entreprenøren bærer dog det fulde ansvar for konstruktionernes egnethed. 

Vederlag for broer skal sikres ved afstivning af ledningsgraven i en længde svarende 

til mindst bredden af broen. 

Adgang for gående og cyklende til ejendommene sikres med rækværker mod udgravningen. 

Adgang for motorkøretøjer udføres med trafikafvisende begrænsning 

mod udgravning. 

1.5.4 Kontrol 

Konstruktionstegninger og dokumentation af bæreevnen af gang- og kørebroer samt 

afstivninger udføres af entreprenøren og skal på forlangende afleveres til accept 

hos tilsynet senest 8 dage, før konstruktionerne udføres. 


Omkostninger forbundet med fædselsregulerende foranstaltninger skal være indeholdt 

i den aftalte pris. 

1.6 Eksisterende kabler og ledninger 

Projektmaterialet 

Eksisterende lednings- og kabelanlæg inden for entrepriseområdet, som bygherren 

har kendskab til, er vedlagt udbudsmaterialet. 

Ledningernes placering er kun vejledende, hvorfor entreprenøren inden arbejdet 

påbegyndes er pålagt at indhente oplysninger om ledningernes eksakte placering 

hos ledningsejerne. 

Entreprenøren er endvidere pligtig at skaffe sig oplysninger om eksisterende ledningsanlægs 

placering på privat grund, såfremt anlægsarbejde foregår herpå. 

Ledningsanlæggene har ikke været påvist i marken i forbindelse med projekteringsarbejdet. 




Entreprenørens forpligtelser 

Entreprenøren er pligtig til selv ved henvendelse til ledningsejerne at kontrollere oplysningerne 

ved blandt andet anvisning af ledningernes placering på arbejdsarealet 

og kan ikke påberåbe sig eventuelle forvoldte skader på ledninger og kabler m.v., 

der skyldes manglende eller forkerte angivelser på tegningerne. 

Før arbejdet påbegyndes i nærheden af eksisterende ledninger og kabler i jord samt 

el-ledninger ophængt på master, skal entreprenøren gøre sig bekendt med ledningsejernes 

betingelser for arbejder i ledningernes nærhed, og nøje overholde de meddelte 

anvisninger og forskrifter. 

Entreprenøren har det fulde ansvar for evt. skader på eksisterende ledninger, hvis 

tilstedeværelse er kendt eller påvist af ledningsejeren. 

Det forudsættes, at eksisterende ledninger frilægges ved håndgravning. 

Ledninger skal i henhold til ledningsejerens forskrifter sikres mod overlast under anlægsarbejdet 

ved foreskrevne understøtninger, opbinding, omkringstøbning eller lignende. 

Arbejdet skal tilrettelægges, så eksisterende ledningsanlæg i videst mulige udstrækning 

er funktionsdygtige i hele arbejdsperioden. 

Træffer entreprenøren aftale med ledningsejere om flytning eller omlægning af eksisterende 

ledningsanlæg, sker dette på entreprenørens regning og risiko. Der skal 

forud for aftalens indgåelse indhentes tilsynets godkendelse heraf. 

Der ydes ikke entreprenøren ekstrabetaling for gener eller udgifter påført i forbindelse 

med reparation, flytning eller omlægning af eksisterende ledninger angivet i projektmaterialet 

eller påvist af ledningsejeren. 

Ved beskadigelse af påviste såvel som ukendte ledninger skal entreprenøren straks 

underrette tilsynet og pågældende ledningsejer. Den følgende reparation skal udføres 

af ledningsejeren, såfremt anden aftale ikke er truffet på ledningsejermødet eller 

med tilsynet. 


Entreprenøren skal i den aftalte pris indregne alle gener og udgifter til sikring af eksisterende 

ledninger og kabler. 

Entreprenøren skal i den aftalte pris indregne udgifter til pumpning for afledning af 

regn- og overfladevand samt evt. forekommende vand fra eksisterende oplyste ledningssystemer. 

Udgifter til udbedring af mangler på eksisterende kabel- og ledningsanlæg vil kun 

blive godtgjort, hvis entreprenøren har påvist vedkommende mangel, inden arbejdet 

indledtes. 

Alle omkostninger forbundet med beskadigelse af eksisterende kendte eller påviste 

ledningsanlæg afholdes af entreprenøren. 




1.7 Entreprenørens forhold til det offentlige 

Alle af- og tilmeldinger til myndigheder oh koncessionerede selskaber før og under 

arbejdets gang foretages af entreprenøren for egne og eventuelle underentreprenørers 

arbejder. Stødes der mod forventning på jordfaste fortidsminder skal Haderslev 

Museum underrettes på tlf.: 74 52 75 66. Tilsynet underrettes ligeledes. 

Det er entreprenørens ansvar og risiko, at pligtige tilkaldelser af myndigheder sker 

rettidigt. 


Alle omkostninger forbundet med af- og tilmeldinger til offentlige myndigheder, koncessionerede 

selskaber m.v. skal være indeholdt i den aftalte pris. 

1.8 Entreprenørens forhold til private lodsejere 

På Arbejdsplads, tegning nr. 1 er det angivet, hvilke arealer, der kan disponeres 

over. 

Såfremt entreprenøren ønsker rådighedsarealer ud over det i foregående afsnit beskrevne, 

må han selv træffe de fornødne aftaler med lodsejere. 

Entreprenørens personale beskæftiget ved nærværende entreprise, må ikke færdes 

på privat grund uden for arbejdsarealerne, og må ikke udføre arbejder for private 

lodsejere sideløbende med entreprisen uden tilsynets godkendelse. 

Personalet skal i øvrigt udvise konduite overfor de lokale beboere, og ved en åben 

og imødekommende dialog hermed forebygge gener, tvister og utilfredshed med arbejdets 

udførelse og forløb. 

Hvor arbejdsarealet er beliggende på en private grundejers ejendom uden for projektområdet, 

er entreprenøren pålagt at indhente en skriftlig "tilfredshedserklæring" 

fra grundejeren, der dokumenterer, at arbejdsarealet er tilfredsstillende retableret og 

kan accepteres tilbageleveret ved arbejdets afslutning. 

1.8.1 Bygherrens tilsyn 

Bygherren vil, uafhængigt af entreprenørens kvalitetsstyring, selv eller ved sit tilsyn 

foretage stikprøvevis kontrol med materialerne og arbejdets udførelse, samt med 

entreprenørens kontrolaktiviteter. 

Bygherrens tilsyn fritager ikke entreprenøren for det fulde ansvar for arbejdets korrekte 

udførelse, for kontrollen heraf og for dokumentation af kvalitetskravenes opfyldelse. 

Bygherrens tilsyn skal have fri adgang til arbejdspladsen og til entreprenørens lagre 

og produktionssteder og have lejlighed til at foretage den ønskede kontrol, herunder 

også gennemgang af entreprenørens kontroldokumentation. 

Der skal være tilsvarende adgang hos underentreprenører og materialeleverandører. 




Entreprenøren skal påregne at stille nødvendigt mandskab og materiel til rådighed i 

forbindelse med bygherrens kontrol af arbejdets korrekte udførelse. 

Der vil som udgangspunkt blive tale om levering af målemedhjælp ved nivellering og 

opmåling samt materialer til sigteanalyser og lignende. 

1.8.2 Vinterforanstaltninger 

Generelt 

Vinterperioden defineres som perioden 1. oktober til 1. april, og da arbejdet udføres 

uden for denne periode, påregnes der ikke brug for almindelige eller særlige vinterforanstaltninger. 

Arbejdet skal udføres langs et vandløb, som er kendetegnet ved, at området er 

vandlidende og at grundvandet står højt. 

Det må påregnes at der skal udlægges køreplader eller andet kørefast på de steder 

hvor der skal køres med tunge entreprenørmaskiner og dumpere. Desuden skal 

skurby og lagerplads befæstes med køreplader eller andet kørefast, der kan udlægges 

direkte på terræn. 


Omkostninger forbundet med udlægning af midlertidige befæstelser i køreområder 

og ved skurby og lagerplads skal være indeholdt i tilbudet under post 1.2. 

1.9 Forebyggelse og overvågning af vibrationsskader 

1.9.1 Alment 

Anlægsarbejdet vil medføre vibrationer. 

Arbejdet skal anmeldes til Tønder Kommunes miljøtilsyn 

1.9.2 Lovkrav, grænseværdier og mål 

Anlægsarbejderne skal udføres på en måde, så de er til mindst mulig gene for beboerne 

i de områder, der berøres af påvirkninger fra anlægsarbejderne. Der skal 

derfor ved valg af maskiner og arbejdsmetoder samt ved indretning af byggepladsen 

tages hensyn til vibrationer i omgivelserne. Der skal således altid vælges materiel, 

som med rimelig effekt giver den mindste belastning af omgivelserne. 

I bolignære områder må processer, som giver anledning til vibrationer kun gennemføres 

i dagtimerne, dvs. i tidsrummet kl. 07-18. 

Hvor det ud fra arbejdets indpasning med andre aktiviteter på arealet ikke er muligt 

at gennemføre de vibrationsgivende arbejder i ovennævnte tidsrum, skal tilsynet 

være underrettet mindst 10 arbejdsdage, før arbejdet igangsættes. 

Skader 

For at imødegå vibrationsskader på omkringliggende bygninger m.m. anvendes retningslinierne 

anført i den tyske industrinorm - DIN 4150 "Erschütterungen im Bauwesen, 

Teil 3 1986. Einwirkungen auf bauliche Anlagen”. 




Grænseværdierne gældende for entreprisen for vibrationshastighed på bygningsfundamentet, 

som skal overholdes, er: 

Bygninger til beboelse: Vpeak < 3 mm/s 

Gener 

Risiko for vibrationsgener over for mennesker skal vurderes i henhold til Orientering 

fra Miljøstyrelsen nr. 9, 1998 "Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø". 

Til imødegåelse af vibrationsgener over for mennesker skal følgende vejledende 

KB-vægtede accelerationsniveauer, Law, forventes overholdt ved entreprisen: 

Rene boligområder: Law ≤ 75 dB 

Kontorer: Law ≤ 85 dB 

Udstyr 

Entreprenøren skal redegøre for, ved hvilke arbejdsprocesser og med hvilket udstyr 

entreprenøren påtænker at måle vibrationer, samt kompetence for de personer, der 

betjener det. 

1.9.3 Udførelse og arbejdsmetoder 

Entreprenøren skal tilrettelægge sit arbejde således, at kravene til vibrationer er opfyldt 

ved alle entreprisens aktiviteter, og således at risikoen for bygningsskader og 

generende vibrationer i omgivelserne reduceres mest muligt. 

Entreprenøren skal redegøre for de arbejdsprocesser og udstyr, som giver de største 

vibrationer. 

Entreprenøren skal udføre vibrationsmålinger på omkringliggende bygninger i forbindelse 

med nedpresning af spuns og i forbindelse med nedbrydningsarbejder ved 

Kongevejsbroen. 

KB-vægtede accelerationsniveauer måles på udvalgte gulve i nabobygninger udpeget 

i samarbejde med byggeledelsen. Disse målinger foretages under de indledende 

ramninger. Målingerne kræves ikke foretage samtidig i alle målepunkter men kan 

forudsættes foretaget enkeltvis. 

Bygningsvibrationsmålinger forudsættes foretaget i hele rammeperioden og samtidig 

i alle målepunkter. Tilsynet skal have mulighed for at følge målingerne. 

Både vibrationshastigheden på bygningsfundament og det KB-vægtede accelerationsniveau 

i bygning dokumenteres. 

1.9.4 Kontrol og dokumentation 

Entreprenøren skal gennem sin arbejdstilrettelæggelse og ved vibrationsmålinger 

dokumentere, at kravene til vibrationsbelastning er overholdt ved alle entreprisens 

aktiviteter. Der skal udarbejdes kontrolskema, der som minimum skal omfatte følgende 

punkter: 

- Lokalitet 




- Dato 

- Kontrollant/tilsyn 

- Driftsforhold (arbejdsprocessen) under måling 

- Evt. vibrationsdæmpende foranstaltninger 

- Bedømmelse af vibrationspåvirkning 

- Procedure for vibrationsmåling (herunder målepunkter, tidspunkter 

mv.) 

- Anvendt måleudstyr 

- Resultater af vibrationsmålinger (evt. rapport med kommentarer) 

Tilsynet skal til enhver tid have adgang til dokumentationen hos entreprenøren. Alle 

vibrationsmålinger skal rapporteres til tilsynet senest 2 arbejdsdage efter udførelsen. 

INDEHOLDT I ENTREPRISEN 

Omkostninger forbundet med opsætning og overvågning af vibrationsmålere skal 

være indeholdt i tilbudet under post 1.9. 




2 Stryg 

Reference: Tegning nr. 1, 2 og 3, 

Formålet med at etablere et stryg er at skabe passage for snæbel og anden vandløbsfauna 

samt at skabe gydebanker og hvileområder i passagen. Et stemmeværk 

sætter i dag en begrænsning for, hvad der kan passere i vandløbet. 

Stemmeværket skal fjernes og der etableres et nyt stryg igennem søen langs Kongevej, 

igennem begge broporte og forbi Bachmanns Mølle. Stryget afsluttes ca. 200 

m syd for Kongevej. 

Stryget geometri afgrænses af en spunsvæg mellem sø og stryg. Spunsen etableres 

med en højde, så vandstanden i søen kan opretholdes. 

Stryget etablering betyder, at søsætningsforholdene ved roklubben skal ændres. 

Der etableres en ny vig med bådebro syd for roklubben. Udløbet fra vigen skal ske 

umiddelbart nedstrøms for stryget. 

Stryget udføres fra st. 19.100 (nedstrøms) til st. 19.541 (opstrøms). 

Arbejdet tilrettelægges efter n.denstående etapeplan, der er opstillet efter den hensigt 

at kunne gennemføre så meget af anlægsarbejdet som mulig tørt, uden at det 

har indflydelse på vandafledningsevnen. Nedenstående etapeplan er gengivet i bilag 

C. 

Entreprenøren skal være forberedt med en nødplan såfremt eksempelvis uhensigtsmæssige 

afstrømninger forårsaget af megen nedbør giver anledning til uacceptable 

vandstande i søen i de faser, hvor kun det ene broslug i Kongevejsbroen er 

åbent. (etape 1-4). 

Nødplanen skal forelægges bygherren inden der skrives kontrakt, og nødplanen 

skal godkendes af Tønder Kommune inden anlægsarbejdet kan påbegyndes. 

Entreprenøren er velkommen til at komme med oplæg til en alternativ etapeopdeling, 

hvis entreprenøren vurderer at kunne udføre arbejdet på en for bygherren og 

omgivelserne mere gunstig såvel teknisk som økonomisk måde. 

Etape 1 omfatter følgende anlægsopgaver: 

1. Rydning. 

2. Det eksisterende springvand i form af en Åkande nedtages og deponeres efter 

nærmere aftale med tilsynet. 

3. Den fremtidige spuns etableres gennem søen med overhøjde (2,95 m 

DVR90), dog undlades lukning fra midt sø til landfæstnelse i parken. 

4. Der etableres en midlertidig spuns ved indløbet til det fremtidige stryg(2,95 m 

DVR90). 

5. Der etableres en midlertidig spuns fra den nedstrøms ende af spuns (ca. st. 

19.370) til den vestlige fløj af stemmeværk og bro(2,95 m DVR90). 

6. Der etableres en sænkekasse i udløbet af det østlige broslug, således at vandet 

ikke løber op i stryget. 

Efter gennemførelse af etape 1 føres alt vand gennem den fremtidige sø og via det 

vestlige broslug til Vidåen nedstrøms Kongevejen. Det fremtidige stryg nord for 

Kongevejen vil derfor være tørlagt efter denne etape er gennemført. 





7. Ikke bæredygtige aflejringer i det tørlagte strygområde fordeles i stryget. 

8. Fjernelse af stemmeport øst. 

9. Bearbejdning af det østlige løb i bro. 

10. Etablering af stryg fra indløb til udløb bro østligt løb. 

11. Etablering af tilløbsledning til møllekule. 

Efter gennemførelse af etape 2 er stryget klar til at modtage vand fra Vidåen. 


12. Tilpasning af midlertidig spuns til koter for indløb til stryg. 

13. Færdiggørelse af spuns midt i sø med endelig topkote 

14. Etablering af resterende spuns nord for stemmeværk med overhøjde. 

15. Sænkekasse flyttes til vestlige broslug. 

Efter gennemførelse af etape 3 føres vandet dels gennem det fremtidige stryg og via 

det østlige broslug til Vidåen nedstrøms Kongevejen og dels, ved de store afstrømninger, 

via overfald til stryget. Området vest for den midlertidige spuns og det vestlige 

broslug holdes tørt. 


16. Fjernelse af stemmeværk vest. 

17. Bearbejdning af broløb vest. 

18. Etablering af stryg fra spuns til nedstrøms broen. 

19. Færdiggørelse af spuns (kote 2,70 m DVR90 og udsparing mv.). 

Efter gennemførelse af etape 4 er spuns og stryg til nedstrøms bro færdig. 


20. Midlertidig spuns fjernes. 

21. Etablering af stryg nedstrøms Kongevejen. 

22. Etablering af nu søsætningsanlæg ved roklubben. 

23. Retablering. 

Hele denne etape skal nødvendigvis udføres under vand. 


Ydelser der ikke er beskrevet men som naturligt indgår ved etablering af stryg og tilhørende 

arbejder skal være indeholdt i tilbudet. 

2.1 Rydning 

Reference: Tegning nr. 2 og tegning nr. 3. 

Der skal foretages rydning af buskads og træer. 

Åkanden i søen fjernes af entreprenøren. Hvad der skal ske med den er endnu ikke 

afklaret. 




Vejudstyr nedtages og opsættes igen. 

Entreprenøren skal gøre sig bekendt med rydningens omfang inden tilbud afgives. 

Affaldshåndtering skal følge det kommunale affaldsregulativs bestemmelser. 

2.1.1 Beplantning 

Der skal foretages rydning buskads og træer af udvalgte træer langs Kongevej. Der 

foretages rydning af buskads på østsiden af stryget syd for Kongevej og der skal foretages 

en større rydning af buskads ved roklubben i forbindelse med etablering af 

vigen ved roklubben. 

2.1.2 Springvand 

Det eksisterende springvand i form af en åkande skal nedtages og deponeres efter 

nærmere aftale med Tønder Kommune 


Omkostninger forbundet med fældning opgravning af rødder samt bortkørsel og deponering 

herunder deponeringsafgifter og miljøafgifter skal være indeholdt i posterne. 

Alle udgifter i forbindelse med nedtagning af åkande skal være indeholdt i ydelsen 

herunder elinstallation. 

2.2 Jordarbejde 

Strygets etablering indebærer, at der skal foretages en indledningsvis opfyldning i 

det fremtidige strygs tracé. Der opfyldes med dels afgravede materialer dels tilkørte 

materialer. 

2.2.1 Strygets geometri 

Reference: Tegning nr. 3. 

16 m bredt bundprofil, som indsnævres til 13 m under Kongevejsbroen. 

6 m bred strømrende, 40 cm dyb. 

A= 2 på skråninger. 

2.2.2 Muld /fyldjord 


Langs Kongevej afrømmes ca. 25 cm muld, der lægges i depot for senere at kunne 

genindbygges samme sted. Ved udgravning til vig ved roklub afrømmes jf. geoteknisk 

rapport ca. 30 – 50 cm muld. Mulden anvendes som afdækningsjord langs stryget 

syd for Kongevej i lagtykkelser på ca. 25 cm. 


Alle omkostninger forbundet med udgravning og mellemdeponering af muldjord skal 

være indeholdt i 2.2.2.1 og 2.2.2.2 




Alle omkostninger til muldudlægning, finplanering og græssåning skal være indeholdt 

i post 2.2.2.3. 

Entreprenøren giver ved sit tilbud accept af mængdeberegningerne af muldjord, der 

skal håndteres. 

2.2.3 Afgravning / Påfyldning 

Reference: Tegning nr. 3 samt bilag A og B 

Der henvises til vedlagte længdeprofil, bilag A samt tværprofiler, bilag B. Tværprofiler 

skal ses med strømretningen. 

I det kommende stryg opstrøms Kongevejsbroen afrømmes og længdeflyttes jord 

/gytjelag fra den vestlige del til østlige del, således at der kan indbygges en ensartet 

tykkelse af tilkørt fyldsand på hele strækningen. Illustreret på bilag A. 

Afrømning skal udføres med forsigtighed. 

Når længdeflytningen af jord /gytjelag er foretaget, skal der foretages en inspektion 

af planum ved bygherrens geoteknikker. Hvis det viser sig, at gytjelaget ikke har tilstrækkelig 

tykkelse, så kan der udlægges en membran af ler eller bentonit. 

Endvidere skal entreprenøren sikre, at opgravningen af materialer og tilbagefyldning 

samt komprimering med tilkørt fyldsand foregår successiv i mindre sektioner, da 

spunsen er dimensioneret for, at der ikke graves dybere end 0,75 m DVR90. 

Er planum meget opblødt skal det vurderes om der skal udlægges armeringsnet. 

Syd for Kongevej skal der foretages meget opfyldning. Materialer hertil skal stamme 

fra udgravede materialer (ekskl. muld) fra vigen ved roklubben, der udlægges nederst 

og herudover leveres tilkørt fyldsand, der indbygges op til underside af fremtidigt 

strygmateriale. Illustreret på bilag A. 

Omregningsfaktor fra fast til løst mål: 1,25. 


For alle de ydelser, hvor der arbejdes tørt uden vandgennemstrømning, gælder det, 

at en indledende tømning for vand samt løbende tørholdelse skal være indeholdt i 

tilbudet. 

Alle omkostninger forbundet med udgravning, flytning og indbygning af jord skal være 

indeholdt i post 2.2.3.1. 

I post 2.2.3.2 skal være indregnet udgravning, flytning og indbygning af opgravede 

materialer under vandspejl. 

I post 2.2.3.3 skal være indregnet levering, udlægning samt komprimering af fyldsand. 

I post 2.2.3.4 skal være indregnet levering og udlægning af fyldsand under vandspejl. 

I post 2.2.3.5 skal være indregnet tilkørsel og udlægning samt komprimering af fyldsand 

til regulering af terræn langs vandløb syd for Kongevej. 




Entreprenøren giver ved sit tilbud accept af mængder for de jordmængder, der ikke 

skal tilføres entreprisen udefra. Fyldmængder dokumenteres ved vejesedler fra 

grusgrav. 

Evt. udlægning af membran og / eller armeringsnet udføres kun efter aftale med tilsynet 

og afregnes efter post 10.12 og 10.13 under eventuelle ekstraarbejder. 

2.2.4 Strygmaterialer 

Hele stryget fikseres, idet det opbygges i sten. Dybden af stenblandingen er 400 

mm. 

Stryget opbygges med et skråningsanlæg mod spuns og land på 1:2. 

Stenene lægges 2,8 m op ad skråninger svarende til en højde på 1,25 m over bund 

ved et skråningsanlæg på 1:2. 

Det svarer til 21,8 lbm sten i strygets tværsnit (2,8+4,2+0,9+3)*2m = 21,8 lbm 

For at undgå erosion og vedligeholdelse af stryget opbygges det er en meget solid 

stenblanding jf. nedenstående: 

10 % paksten (60 - 120 mm) 

40 % materiale med stendiameter 80 - 200 mm 

50 % materiale med stendiameter 200 – 400 mm 

Omregningsfaktor fra m3 til t = 1,5 (løs mål) eller jf. grusgravens angivelser. 

Omregningsfaktor i m3 fra fast mål til løst mål = 1,0 

Stenene efterfyldes med paksten og komprimeres. I skråningsanlægget mod land 

skjules stenmaterialerne med jord-afstrygning og græssåning. 

Under broen skal odderpassage sikres. Skråningsanlægget afsluttes med 0,5 m 

bred banket 1,25 m over bund i vestlige broport. 

Indløbet og udløbet til stryget skal etableres med jævne overgange svarende til anlæg 

5. Indløbet til stryget fikseres ved at den midlertidige spuns rammes til kote 2,0 

m. For at minimere risikoen for erosion i stryget udlægges ”tværgående bånd” i bunden 

af stryget pr. 100 m med større håndplukkede sten i 0,4 < d < 0,6 m. Bredden af 

båndet = 1,5 m. 


Posten indeholder levering og indbygning samt komprimering af grus og stenmaterialer 

i stryget. I alt indbygges ca. 3.800 m3 stenmaterialer (fast mål). Ydelsen indeholder 

desuden tværgående bånd med større sten, jordafstrygning og græssåning i 

skråningsanlægget. Ændringer til mængder skal dokumenteres via vejesedler fra 

grusgrav og angivne omregningsfaktorer. 

2.2.5 Hvileområder 


Der etableres 2 hvileområder på strækningen. 

Hvileområder udføres ved udlægning af større sten, der giver strømlæ for snæblen. 

Diameter på stenene skal være 50 cm < d < 80 cm. Placering af stenene aftales 




med tilsynet men skal som udgangspunkt placeres lige nord og syd for vestlige 

broslug. 


Posten indeholder levering og lægning af større sten i hvileområder. Det må påregnes 

12 store sten udlagt i hvert hvileområde. 

2.2.6 Gydebanker 

Tegning nr. 3 og bilag C. 

Nedstrøms nederste hvileområde etableres der en gydebanke. Gydebankerne etableres 

som tæppeformede stenbanker med dimensionerne: 

Bredde = 16 m 

Længde = 50 m 

Tykkelse = 50 cm 

Topkote = 10-15 cm over bund af øvrig bund. 

Grussammensætningen for gydebankerne skal være som vist i nedenstående tabel. 

• 25 % materiale med korndiameter 8 – 16 mm (ærtegrus) 

• 40 % materiale med korndiameter 16 – 32 mm (nøddesten) 

• 35 % materiale med korndiameter 32 – 64 mm (singels). 

Omregningsfaktor fra m3 til tons = 1,45 (løs mål) eller jf. grusgravens angivelser. 

Omregningsfaktor i m3 fra fast til løst mål = 1,1 


Posten indeholder levering, indbygning og komprimering af gydegrus. I alt indbygges 

400 m3 gydegrus (fast mål). Ændringer til mængder skal dokumenteres via køresedler 

og angivne omregningsfaktorer. 




3 Spuns 

3.1 Projekt 

Spunsvæggene A – M og M – N (jf. tegn. nr. 04) fungerer dels som byggegrubeindfatninger 

i anlægsperioden og dels som permanent afgrænsning af stryget på strækningen 

fra ca. st. 19.350 – 19.540. 

Spunsvæggen C – O (jf. tegn. nr. 04) fungerer udelukkende som byggegrubeindfatning 

i anlægsperioden, etape 1 og 2. 

Væggene udføres som frie spunsvægge uden forankring. 

Den permanente spuns på langs af søen udføres med en overfaldskant, og der udføres 

en Ø200 mm udsparing i væggen for at sikre vandudskiftning i søen. 

Der udføres en Ø200 mm udsparing i væggen for at sikre vandudskiftning i søen og 

passage af smolt. Udsparing udføres i ca. kote +2,4 m DVR90. Endelig placering 

fastlægges efter aftale med tilsynet. 

Spunsvæg A – M udføres som en tæt væg med spunsvægsprofiler som AZ 19 i stål 

S270GP eller tilsvarende. Spunsprofilerne skal mindst have en godstykkelse på 

10,0 mm. 

Spunsvæggene M – N og C – O udføres med spunsvægsprofiler som Arcelor AZ 12 

i stål S270GP eller tilsvarende. Spunsprofilerne skal have et modstandsmoment på 

mindst 1200 cm 3 /m. 

Alle spunsvægsprofiler skal være Z-profiler egnet til nedpresning. Dobbeltjern skal 

være med klemte låse. Der skal leveres/udføres de nødvendige special- og tilpasningsjern. 

Spunsvæggene skal placeres som angivet ved koordinater på tegningerne. 

Spunsvægsjernene skal rammes (nedpresses) til de angivne rammekoter. 

Spunsvægsjernene skal placeres med de angivne topkoter, som er gældende i anlægsperioden. 

Efter etablering af stryget skæres væggene A – M og M - N ned til de 

endelige topkoter. Væggen A – M renskæres for udførelse af forstøbning. 

Væggen C - O trækkes i det omfang det er muligt uden gener for nabokonstruktioner. 

Alternativt skæres spunsvæggen ned til de endelige topkoter. 

Samtlige spunsvægge etableres i Bachmanns Møllesø, og vandstanden i søen skal 

opretholdes under etablering af spunsvæggene. Der kan derfor ikke påregnes brug 

af traditionel ramning med rambuk. Spunsvæggene kan f.eks. nedbringes ved presning. 

Når der i nærværende SAB omtales ramning af spuns skal dette læses som nedpresning. 




3.2 Rammearbejder 

3.2.1 Generelt 

Dette afsnit omhandler generelle krav ved levering og ramning af spunsvægsjern, 

samt kontrol og dokumentation. Afsnittet gælder også for nedbringning af spunsvægsjern 

ved nedpresning. Nedbringning ved skylning kræver tilsynets accept. 

Der henvises generelt til gældende udgaver udgivet før 1999 af følgende standarder: 

• DS 411 Betonkonstruktioner 

• DS 412 Stålkonstruktioner 

• DS 415 Fundering 

Krav, vejledninger og henvisninger i disse og i øvrige gældende danske standarder 

udgivet før 1999 er gældende i det omfang, nærværende bestemmelser ikke erstatter 

tilsvarende i standarderne. 

Entreprenøren skal udføre alle tegninger, beregninger og beskrivelser, som er nødvendige 

for udførelsen af arbejdet. 

Som hovedregel påhviler al kontrol og dokumentation entreprenøren. 


Generelt 

Materialer til stålspunsvægge skal opfylde krav til materialer angivet i respektive afsnit 

i denne SAB med nedenstående tilføjelser. 

Spunsvægsjern 

Materialekrav er angivet i SAB afsnit 3.3. 

Spunsvægsjern skal have tvangsfri indgriben i låsene og være uden klemninger og 

vridninger. Hvis låsene ligger i midtlinien, skal profilerne samles to og to til dobbeltjern 

ved svejsning eller klemning af låsen til fuld optagning af forskydningen svarende 

til det fulde modstandsmoment. Svejsningernes/klemningernes styrke skal dokumenteres. 


Arbejdsledelse 

Rammearbejder skal ledes af en ikke akkordlønnet formand, der skal være kyndig i 

sådant arbejde. 

Materiel 

Entreprenøren forestår alene valg af egnet rammemateriel for den foreliggende anlægsopgave. 

Valg af rammemateriel skal fremlægges for tilsynet, inden ramning påbegyndes. 

Ramning 

Ramning af spunsvægge skal ske under iagttagelse af alle miljømæssige krav til 

støj og vibrationer, og på en sådan måde at hverken spunsvægsjern eller omkringliggende 

konstruktioner beskadiges. 




Ved ramning skal faldvægt og faldhøjde afpasses således i forhold til spunsvægsjernene, 

at retningslinierne i DS 415, Norm for fundering er overholdt. Ramklodsens 

vægt må aldrig være mindre end 1 tons. 

Det påhviler entreprenøren at nedbringe spunsvægsjernene, uden at der sker brud 

eller skade på disse, eller at spunsvægsjernene går ud af lås. Ramningen må ikke 

være hårdere end angivet i DS 415. Dokumentation evt. i form af rammesimuleringer 

må fremlægges. 


Spunsvægsjern skal aflæsses, stables og transporteres på en sådan måde, at de 

ikke lider nogen overlast. Ved stabling af spunsvægsjern skal der anbringes sveller 

eller lignende mellem de forskellige lag, og ved oplægning for længere periode skal 

der sørges for ventilation under de underste lag. 

Spunsvægsjern skal rammes retlinet i den fastsatte flugt. De skal plantes gruppevis 

og rammes enkeltvis i flere trin. 

Ikke-forankrede vægge rammes til bagfald 1:200. 

Efter ramning og evt. firing må toppen af spunsvæggen ikke afvige mere end 50 mm 

fra den fastsatte flugt. Pilhøjden målt ud fra en retskede må for en 10 m målelængde 

højst være 50 mm. Spunsvægsjernene må i væggens plan ikke have større sideværts 

hældning end 1:100. 

Såfremt spunsvæggens modul ændres under ramningen (væggen “løber”) skal entreprenøren 

vederlagsfrit levere, fremstille og ramme de nødvendige pasjern af hensyn 

til konstruktive og geometriske bindinger, så som hjørner og lignende. 

Hvis spunsvægsjernene er udformet med fjer og not, skal fjeren pege i rammeretningen. 

Leverandørens forskrifter for ramning af spunsvægsjernene skal i øvrigt 

overholdes, herunder forskrifter om rammeretning og forskrifter til imødegåelse af, at 

jernene kommer til at hælde sideværts. Skulle det alligevel vise sig nødvendigt at 

indføje kilejern, skal disse vederlagsfrit fremstilles af entreprenøren. 

Hvert spunsvægsjern skal mindst rammes til den forudsatte spidskote. 

Nedskylning af spunsvægsjern må kun ske efter accept af tilsynet, og kun hvis jernet 

på de sidste 1,5 m rammes eller vibreres ned. 

Ramning af spunsvægsjern skal afsluttes på et intakt (dvs. ikke bøjet eller krøllet) 

jern. Entreprenøren skal om nødvendigt renskære jernet, således at nævnte krav 

opfyldes. 

Entreprenøren skal træffe de fornødne foranstaltninger og bærer det fulde ansvar 

for spunsvægges stabilitet m.v. under arbejdets udførelse. 

Der skal anvendes rammestræk og midlertidige tvinger af passende solid konstruktion 

således, at tolerancekrav kan overholdes. Udformning af rammestræk m.v. udarbejdes 

af entreprenøren og skal i god tid inden ramningens påbegyndelse afleveres 

til tilsynet til godkendelse. Tilsynets godkendelse fritager ikke entreprenøren for 

nogen del af ansvaret. 




Såfremt interimsspunsvægge i umiddelbar nærhed af fundamenter rammes dybere 

end fundamentsunderkant, skal de blive stående efter afskæring ved fundamentsoverkant, 

hvor andet ikke er angivet. 

Hvor nye spunsvægge skal tilsluttes eksisterende konstruktioner, skal tilslutningen 

udføres vandtæt. Såfremt udførelsen ikke er specificeret påhviler det entreprenøren 

at udarbejde forslag til tilslutninger baseret på opmålinger på stedet. Forslagene 

skal indsendes til tilsynets godkendelse i god tid, inden tilslutningen udføres. 

3.2.4 Kontrol 

Generelt 

Efter ramning af samtlige spunsvægsjern i en væg eller vægdel skal entreprenøren 

udføre et kontrolnivellement af spunsvægsjernenes topkoter til konstatering af eventuel 

opramning samt foretage en opmåling af spunsvægsjernene til konstatering af, 

om tolerancekravene er overholdt. 

Resultatet af såvel nivellement som opmåling skal afleveres til tilsynet. Resultater og 

målepunkter skal kunne indgå i en løbende kontrol. 


Der skal, medmindre andet er anført eller anvist, føres rammejournal for samtlige 

spunsvægsjern. Journalerne skal angive længderne af eventuelle undervejs afskårne 

stykker. Rammejournalerne skal snarest efter ramningen af de enkelte spunsvægsjern 

og senest samme dag afleveres til tilsynet. 

Ramning af en spunsvæg kan først regnes afsluttet, når tilsynets kontrol er udført. 

Spunsvægsjernene må således ikke renskæres endeligt, før denne kontrol er udført 

eller før eventuel efterramning er udført. 


Rammearbejder omfatter levering og ramning (nedpresning) af spunsvægsjern samt 

renskæring til endelige topkoter og trækning af midlertidige vægge. Alle specialjern 

og tilpasningsjern skal være indeholdt i enhedsprisen. 

Alle omkostninger forbundet med håndtering og nedpresning af spunsvægsjern i 

Møllesøen skal være indeholdt i posterne 3.2.2.1 og 3.2.2.2. 

Post 3.2.2.1 Spunsvægge som profil AZ 19 

Spunsvægsjernene skal være profiler som Arcelor AZ 19 i stål 270GP eller tilsvarende. 

Spunsprofilerne skal have en godstykkelse på mindst 10,0 mm. 

Post 3.2.2.2 Spunsvægge som profil AZ 12 

Spunsvægsjernene skal være profiler som Arcelor AZ 12 i stål 270GP eller tilsvarende. 

Spunsprofilerne skal have et modstandsmoment på min 1200 cm 3 /m. 

Post 3.2.2.3 omfatter alle omkostninger forbundet med svejsning af spunsvægslåse 

med a = 8 mm og L = 750 mm. 

Alle omkostninger forbundet med renskæring af spunsvæg A – M i kote +2,42 m 

DVR90 skal være indeholdt i post 3.2.2.4. 




Alle omkostninger forbundet med skæring af spunsvæg M – N i kote +2,1 m DVR90 

skal være indeholdt i post 3.2.2.5. 

Alle omkostninger forbundet med trækning af spunsvæg C – O skal være indeholdt i 

post 3.2.2.4. 

3.3 Stålarbejder 

3.3.1 Generelt 

Dette afsnit omfatter generelle krav til materialer, udførelse og kontrol af stålkonstruktioner, 

herunder krav til kvalitetsstyring. 

Der henvises generelt til gældende udgave udgivet før 1999 af følgende standarder: 

• DS 412 Norm for stålkonstruktioner 

• DS 895 Kvalitetsstyring af svejsearbejder 

• DS/EN 10025 Varmvalsede produkter af ulegerede konstruktions- og maskinstål. 

Tekniske leveringsbetingelser 

• DS/EN 10204 Metalliske materialer. Inspektionsdokumenter. 

Inspektionscertifikater. 

Krav, vejledninger og henvisninger i disse og i øvrige gældende danske standarder 

udgivet før 1999 er gældende i det omfang, nærværende bestemmelser ikke erstatter 

tilsvarende i standarderne. 

Entreprenøren skal udføre alle tegninger, beregninger og beskrivelser, som er nødvendige 

for udførelsen af værksteds-, transport- og montagearbejdet m.v. 

Som hovedregel påhviler al kontrol og dokumentation entreprenøren. 


Certifikat 

Alt stål leveres, medmindre andet er anført, med inspektionserklæring efter 

DS/EN 10204. S235 accepteres dog, medmindre andet er anført, leveret med tilsvarende 

erklæring fra leverandøren. 

Materialefejl 

Stålet skal være frit for overfladefejl, slaggeindslutninger, lagdelinger, revner, buler 

m.m., der af tilsynet vurderes som værende skadelige for konstruktionernes fremstilling 

og anvendelse. Eventuelle ydre fejl tillades fjernet ved slibning, men må ikke 

skjules for tilsynet ved hamring, maling eller på anden måde. Stålene må ved leveringen 

ikke vise en rustgrad, der overstiger rustgrad C ifølge ISO 8501-1. 

Stålkvaliteter 

Stålet skal leveres i følgende stålkvaliteter i henhold til DS/EN 10025 eller tilsvarende: 

Emne Stålkvalitet 

Spunsvægsjern S270GP 

Profiljern, fladjern, plader mv. i øvrigt S235JR 




Tilsvarende stålkvaliteter accepteres dog normalt også, men godkendelse herfor 

skal indhentes i hvert enkelt tilfælde. 

Overfladebehandling 

Spunsvægsjern leveres utjærede fra værk og skal i øvrigt være ubehandlede. 

Øvrigt konstruktionsstål leveres sort, d.v.s. ubehandlet. 

Måltolerancer 

Spunsvægsjern skal være lige og uden vridninger, og de må ikke have egenspændinger. 

Helvalsede profiler, rundjern og faconjern skal være lige og uden vridninger. Lineære 

tværsnitsmål må afvige fra det foreskrevne med indtil 3%, dog højst 3 mm. For 

fladjern tillades altid en afvigelse i tykkelsen på ±0,5 mm. 

Vægttolerancer 

Vægten af et parti spunsvægsjern må højst være 4% lavere end den på grundlag af 

leverandørens profiltabeller beregnede vægt. 

Vægten af et parti valset stål må højst være 4% lavere end den på grundlag af profilet 

og en vægtfylde på 7,85 t/m 3 beregnede. 

Dobbelt- og tripeljern 

Spunsvægsjern skal, hvis ikke andet er angivet, leveres med klemte låse. 


Generelt 

Udførelsen skal ske under anvendelse af de med henblik på konstruktionens formål 

og virkemåde bedst egnede metoder. 

Planlægning og arbejdsudførelse skal dokumenteres blandt andet ved udarbejdelse 

af beskrivelser, tegninger og beregninger, som på forlangende skal fremlægges for 

tilsynet. 

Tildannelse 

Tildannelse skal ske ved flammeskæring. Såfremt flammeskæringen foretages manuelt, 

skal pladekanten bearbejdes med spåntagende eller slibende værktøj til fjernelse 

af opståede ujævnheder. 

Huller i spunsvægsjern 

Huller i spunsvægsjern udført af entreprenøren samt eventuelle standard ophejsningshuller 

skal lukkes med 10 mm fuldsvejst plade. 

Svejsning 

Svejsearbejdet skal udføres i overensstemmelse med DS/EN 1011 og DS 412. 

Elektroder 

Elektroder skal være efter DS 317.1 og mindst svare til kvaliteten af det stål, der 

svejses. Valg af elektroder skal aftales med tilsynet. 

Svejsesømme 




Det påhviler entreprenøren i forbindelse med udarbejdelse af arbejdstegninger at 

beregne svejsesømme, der ikke direkte i udbudsmaterialet er specificerede. Udformningen 

af svejsesømme aftales dernæst med tilsynet. 

Sømklasse 

Der benyttes, hvor andet ikke er angivet, sømklasse B for kantsømme og sømklasse 

C for stumpsømme. 

Certifikatsvejser 

Svejserens kunnen kan blive forlangt dokumenteret ved certifikat. 

Tilrettelæggelse 

Tilrettelæggelse af svejsearbejdet skal af hensyn til svejsespændinger aftales med 

tilsynet. 

3.3.4 Kontrol 

Generelt 

Det påhviler entreprenøren ved overvågning og verifikation at tilvejebringe dokumentation 

for, at konstruktionerne opfylder de stillede krav. 

Kontrolspecifikationen skal have en detaljeringsgrad, der svarer til anvisningerne i 

DS/R 454, E:1984. Kontrolspecifikationen skal forelægges tilsynet til accept. 

Ikke destruktiv kontrol (NDT) af materialer og færdige svejsesømme skal udføres og 

dokumenteres af en kontrolvirksomhed, der er akkrediteret til dette arbejde af 

DANAK eller tilsvarende uafhængig instans. 

Kontrolarbejdet skal løbende dokumenteres i form af kontroljournaler, og det færdigkontrollerede 

arbejde skal dokumenteres i kontrolrapporter i henhold til anvisningerne 

i DS/R 454. 

Tilsynet har ret til at foretage sin egen kontrol på ethvert stade af arbejdet og i det 

omfang, tilsynet skønner nødvendigt. 

Svejsekontrol 

Til undersøgelse for skjulte fejl i svejsesømme vil der blive forlangt stikprøvevis kontrol 

af en akkrediteret kontrolvirksomhed. Sømme, der efter en eventuel kassation i 

henhold til sømklassen skal repareres, skal gennemgå en ny kontrol. 

3.4 Forstøbning på spuns 

3.4.1 Alment 

Nærværende afsnit omfatter etablering af beklædning og inddækning på de blivende 

spunsvægge i Møllesøen. Spunsvæggen forsynes med betonforstøbning som 

vist i tegningsmaterialet. 

Arbejdet omfatter i hovedtræk: 

- Renskæring af spunsprofiler, se foregående afsnit 

- Montering af dyvler på spunsprofiler 

- Svejsning af låse, se foregående afsnit 

- Form og stillads for forstøbningen 

- Armering i forstøbningen 

- Beton i forstøbningen 




- Inddækning 

Alt som vist i tegningsmaterialet. 

Projektet skal udføres i overensstemmelse med Vejdirektoratets udbudsforskrifter, 

Almindelige arbejdsbeskrivelser, AAB betonarbejder, december 2004. 


Dyvler 

Dyvler skal være af typen "Kopbolzen"-type i henhold til DS/EN ISO 13918. Den 

kemiske sammensætning af materialet skal overholde kravene til S 235 JRC i (coldforming) 

i henhold til DS/EN 10025. 

Form 

Flageform skal anvendes. Flagerne skal underdeles således, at hvert fag fremtræder 

ligedannet dvs. sammenstykket af pladesektioner af samme størrelse og facon. 

Længdevariationer udføres efter et gentagende mønster symmetrisk i forhold til recesser. 

Flagernes størrelse skal søges optimeret, og indbyrdes forsætning mellem de enkelte 

flager skal søges minimeret. Størrelser og stødplaceringer skal på forhånd fastlægges 

efter aftale med bygherren og tilsynet. 

Entreprenørens valg af materiale til flager og glat form skal forelægges tilsynet. Flageformen 

skal fremstå glat og jævn. 

Recesser skal, hvis disse udføres i glathøvlet træ, mættes fuldstændig med formolie, 

før de monteres. Dette kan udføres ved, at receslisterne pakkes ind i plastik i 

minimum 2 døgn og samtidig smøres flere gange om dagen. 

Armering 

Armeringsstål leveres i henhold til nedenstående klassifikation: 

Identifi- Minimum styrke Minimum duktilitet Minimum 

kation 

forankring 

fyk fyck Ajk > (ft/fy)k > ζ > 

(MPa) (MPa) % 

Y 550 440 3,0 1,08 0,6 

Materiale for faststøbning af ankre 

Der anvendes klæbemasse egnet for faststøbning af ankre som Hilti HIT HY 150, 

idet bygherren ved valg af produkt lægger vægt på de styrkemæssige egenskaber 

ved produktet. 

Beton 

Beton leveres i henhold til nedenstående klassifikation: 

Konstruktionsdel Miljøklasse 

Minimum 

styrkeklasse 

Kontrolklasse 

R:\Projects\AAB\30\30597004\06_Output\Udbudsmateriale\SAB-Bachmann_jan2008.doc 

Dmaks /Dg Maks. Cl — 

klasse 

Forstøbning A 35 skærpet 32 Cl 0,10 

Beton leveres i hvid beton. Til hvid beton skal anvendes hvid cement. Som stentilslag 

i beton anvendes granit.



I hvid beton kræves FA/C og MS/C indhold på 0 % af C. 

Inddækning 

Inddækning ovenpå betonforstøbningen udføres i rustfri syrefast stål, A4. Ankre leveres 

ligeledes i syrefast stål, A4. 


Der udføres betonforstøbning på spunsvæggene i Møllesøen. Arbejdet skal udføres 

i etape 2 og etape 4. Derudover skal arbejdet gennemføres i 16 sektioner, jf. tegningsmaterialet. 

Arbejder i etape 2 (14 sektioner): 

For at arbejdet kan gennemføres skal vandstanden i Møllesøen sænkes til kote 

+2,20 m. Sænkning af vandstand udføres ved regulering af stigbordet i det vestlige 

gennemløb ved broen. Sænkning af vandstanden kan ske ved to metoder: 

1. Maksimal sænkning af stigbordet, hvilket svarer til at der netop kan etableres 

en vandspejlskote på +2,20 i Møllesøen. Metoden er dog sårbar overfor pludselig 

regnskyl i oplandet, da vandspejlskoten herved øges. 

2. Hævning af stigbordet. Bent Drøse fra Tønder Kommune kan kontaktes på 40 

19 59 89 vedr. adgang til styreskab. 

Entreprenøren skal ved tilbudsgivningen forudsætte at metode 2 skal benyttes, 

men kan såfremt vejret tillader det, anvende metode 1. 

Sænkning af søens vandstand kan ikke påregnes tilladt i hele udførelsesperioden 

for etape 2, men skal minimeres til det absolut mest nødvendige. Vandstanden 

skal videre styres således, at vandstanden ikke kommer under kote +2,20 m i 

længerevarende perioder (max. 1 dag). Søen må aldrig tømmes helt for vand. 

Etablering af stryg mv. skal gennemføres med spunsprofiler rammet med topkote 

+2,95 m. 

Omkring indløbet i stryget kan det ved store afstrømninger blive nødvendig at foretage 

en inddæmning omkring arbejdsområdet ud mod søen. Entreprenøren 

skal i sit tilbud forudsætte at dette bliver nødvendigt samt medregnes omkostninger 

til inddæmning. 

Arbejder i etape 4 (2 sektioner): 

For at arbejdet kan gennemføres skal vandstanden i Møllesøen sænkes til kote 

+2,20 m. Sænkning af vandstand udføres ved afspærring af indløbet i nordøstlige 

ende af den nye spuns. Afspærringen påtænkes udført ved hjælp af sandsække 

udlagt mellem brinken og spunsen, hvor strækningen er kortest. 

Sænkning af søens vandstand kan ikke påregnes tilladt i hele udførelsesperioden 

for etape 4, men skal minimeres til det absolut mest nødvendige. Vandstanden 

skal videre styres således, at vandstanden ikke kommer under kote +2,20 m i 

længerevarende perioder (max. 1 dag). Søen må aldrig tømmes helt for vand. 

Spunsvæggene afskæres i kote +2,42 m. 




Dyvler 

Stuksvejsning af dyvler skal verificeres ved procedureprøvninger. 

Svejsning af dyvler skal udføres i henhold til DS/EN ISO 14555. 

Svejseprocedurespecifikation og procedureprøvningsrapport skal fremsendes til tilsynet 

for accept. 

I forbindelse med svejsning skal følgende prøvning udføres i henhold til DS/EN ISO 

14555. 

- Normal arbejdsprøve (Normale Arbeitsprüfung). Prøvningen skal udføres ved 

start af arbejdet og skal gentages for hver 5.000 svejste dyvler. 

- Simpel arbejdsprøve (Vereinfachte Arbeitsprüfung) skal udføres ved personskift 

og efter arbejdsstop over to timer. 

Prøvningsresultater skal efter tilsynets anmodning fremsendes for accept. 

Armering 

Der skal benyttes betonafstandsholdere, som ved støbearbejdets begyndelse skal 

være i vandmættet, overfladetør tilstand. Afstandsholdere af typen ”slange” vil ikke 

blive accepteret. 

Form 

Vand til vanding af form skal være af kvalitet som støbevand. 

Der monteres lister i formen til recesser. Lister mættes med formolie inden støbningen. 

Underform til betonforstøbning, der monteres på spunsen, skal fjernes efter støbningen. 

Ankre 

Der skal drages omsorg for, at borehullets diameter, mv. nøje svarer til den foreskrevne 

ankerdimension, jf. tegninger, og leverandørens anvisninger, der i øvrigt altid 

nøje skal følges. 

I det omfang, der foreligger anvisninger fra leverandøren af flydemørtel/klæbemasse 

på, hvordan ankre skal monteres, skal disse følges. I modsat fald skal ankrene monteres 

efter følgende retningslinier: 

Der bores et hul ind i konstruktionsbetonen i en dybde som angivet på tegningerne 

og en diameter på minimum 16 mm for M12 bolt. 

Hullet blæses rent for vand og boremel fra bunden ved hjælp af en slange. 

Hullet renses med stålbørste efterfulgt af fornyet renblæsning. 

Hullet opfugtes inden udstøbning og fyldes fra bunden med flydemørtel/klæbemasse 

ved hjælp af en slange eller lignende. 

Borehullets sider skal være ru. 

Der skal sikres en fuldstændig omhylning af ankerstangen og fyldning af borehullet 

med mørtel/klæbemasse. 




Beton 

Støbesektioner 

Støbning af sektioner inddeles i afsnit af 10 x 1,26 = 12,60 m. Armering føres ubrudt 

gennem støbeskel. 

Betonforstøbningen udføres med plan og retlinet forside placeret således at tykkelsen 

af forstøbningen målt på udadgående spunsvægsbugter er mindst 150 mm. 

Støbeskel: 

Entreprenøren kan ikke påregne, at der må udføres andre støbeskel end ovenfor 

beskrevet. 

Rensning af støbeskel i miljøklasse A foretages, så stentilslaget frilægges i en dybde 

på 5-10 mm. 

Hærdnet beton, overflader 

Entreprenøren skal i forbindelse med udstøbningen træffe foranstaltninger til imødegåelse 

af løbere på allerede udstøbte betonflader. Skulle disse alligevel forekomme, 

skal de afrenses øjeblikkeligt. 

Inddækning 

På betonforstøbningen monteres en inddækningsplade i rustfrit syrefast stål. Inddækningspladen 

bukkes og forsynes med ankre for fastgørelse i beton. 

Inddækningspladerne skal monteres efter en opspændt snor, der sikret en vandret 

flugt af oversiden. 

Inddækningspladerne skal placeres centralt mellem recesserne i betonvæggen, altså 

med modulafstand 2 x 1,26 m = 2,52 m. Såfremt denne afstand ændres, som 

følge af entreprenørens valg af spunsprofiler, skal længde af inddækningsplader ligeledes 

ændres. 

Inddækningspladerne påtænkes fastgjort med klæbeankre i korrekt position inden 

understøbning med mørtel som Renderoc HD 535. Der kan med fordel fremstilles 

en skabelon til boring af huller for klæbeankre. 

3.4.4 Kontrol 

Dyvler 

Dyvelsvejsning kontrolleres i henhold til DS 451 annex C4. 

Stikprøven med hammerslag bøjeprøvning over 15° (sv arende til procedureprøvningen) 

som specificeret i DS 451 skal omfatte mindst 1 % af dyvlerne. 

Såfremt der på dyvelsvejsninger ved visuel inspektion afsløres uregelmæssigheder i 

form af manglende indbrænding eller uregelmæssig svejsevulst, der ikke når hele 

vejen rundt, skal alle sådanne dyvelsvejsninger afprøves ved ovennævnte bøjeprøve. 

Supplerende akustisk afprøvning ved slag med hammer kan udføres for afgrænsning 

af mangelfulde svejsninger. 




I hvert kontrolparti udvælges mindst seks tilfældigt valgte dyvler til prøvning. 

Såfremt der findes en defekt svejsning ved denne prøvning, skal prøvningen straks 

udvides med yderligere seks dyvler i nærheden af den først afprøvede. 

Såfremt der findes yderligere defekte svejsninger blandt disse seks dyvler skal hele 

kontrolpartiet kasseres. 

Bøjede dyvler, som har bestået prøvningen, indgår i den permanente konstruktion. 

Beton 

Følgende krav, alle i henhold til AAB, stilles til betonarbejderne: 

- udarbejdelse af støbeprogram (AAB afsnit 8.3.3) 

- forprøvning af betons produktionsegenskaber (AAB 8.4.2.2) 

- prøvestøbning, herunder udstøbning af prøvelegeme og udtagning af repræsentative 

delmaterialeprøver til tilsynet (AAB afsnit 8.4.3) 

- produktionsprøvning af genbrugsvand (AAB afsnit 8.4.4.1) 

- udtagning af prøver på pladsen til måling af frisk betons luftindhold og konsistens 

(AAB afsnit 8.4.4.2) 


Post 3.4.3.1-2 Dyvler, KB 

Enhedsprisen omfatter levering og montering af dyvler som Nelson betondyvler type 

KB eller tilsvarende på spunsvæg. Enhedsprisen skal videre inkludere gennemførelse 

af den i SAB beskrevne kontrol. 

Post 3.4.3.3 Armering, Y12 

Enhedsprisen omfatter levering, klipning, bukning, anbringelse og fastholdelse af 

armering i formen. 

Mængderne fastsættes som den teoretiske vægt af den på projekttegningerne angivne 

armering med tillæg for de på tegningerne viste stød, men uden tillæg for ikke 

viste stød samt montage og afstandsholdere, overdimensioner, bindetråd og lignende. 

Post 3.4.3.4 Flageform 

Enhedsprisen omfatter samtlige ydelser i forbindelse med etablering af form og stillads 

inkl. understøtning, stillads, funderingsforanstaltninger, overfladebehandlingsmidler 

m.v. og inkl. delenes senere nedtagning og fjernelse. For de konstruktionsdele, 

for hvilke stillads ikke er specielt omtalt, skal udgifter til stillads være inkluderet i 

formprisen. 

Prisen skal inkludere udgifter til recesser. 

Mængden er fastsat som det teoretiske betonberøringsareal, inkl. fugeflader, men 

ekskl. støbeskelsarealer, bestemt ud fra tegninger (ved knasfuger og fuger med 

mellemlæg medregnes fugefladen én gang). 

Flader, der i henhold til projektet støbes mod jord (eller renselag) er ikke medregnet 

i mængden. 




Enhedspriserne skal indeholde entreprenørens eventuelle udgifter ved tabtgået 

form. 

Post 3.4.3.6 Underform 

Posten benyttes til afregning af underform på spunsen til støbning af hammerhovede. 

Post 3.4.3.7 Form til støbeskel 

Posten benyttes til afregning af form til støbeskel. 

Post 3.4.3.8 Ankre M12x130 

Enhedsprisen omfatter boring af huller samt levering af klæbemasse til fastholdelse 

af inddækningsplade. Evt. skabelon til boring af ankerhuller, skal være inkluderet i 

prisen. 

Post 3.4.3.9 Hvid beton 35A i forstøbning 

Enhedsprisen omfatter levering og udførelse af forstøbning på spunsvægge. Rensning 

af støbeskel skal være inkluderet i prisen. 

Enhedsprisen skal inkludere alle udgifter til efterbehandling jf. AAB og SAB, idet entreprenøren 

skal påregne, at det i hærdeforløbet er nødvendigt enten enkeltvis eller 

i kombination at anvende beton med styret udstøbningstemperatur, isolering af udstøbt 

beton ved anbringelse af tildækning eller isolering på formdele og/eller betonoverflader, 

isolering af tidligere udstøbt beton, forlænget formperiode ud over, hvad 

der er nødvendigt af hensyn til styrkekrav ved afformning samt vind- og solafskærmning 

af støbeområder. 

Mængderne er beregnet ud fra tegningerne som det teoretiske betonvolumen. 

Post 3.4.3.10 Renselag, beton 15P 

Enhedsprisen omfatter levering og udstøbning af renselag på 0,05 m under forstøbningen. 

Post 3.4.3.11 Inddækning 

Enhedsprisen omfatter materialer, tildannelse og levering af inddækningsplader. 

Hver inddækningsplade har en længde på 2,52 m. Enhedsprisen skal videre inkludere 

rustfri syrefaste ankre samt deres fastgørelse til inddækningspladen. 

Enhedsprisen omfatter tillige montering af inddækningsplader. 

Post 3.4.3.12 Understøbningsmørtel 

Enhedsprisen skal omfatte levering og injicering af understøbningsmørtel under inddækningsplader. 

Mængden afregnes som det teoretiske volumen mellem inddækningsplade 

og betonoverflade. 

Post 3.4.3.13-14 Regulering af vandstand, etape 2 og 4 

Den faste sum skal omfatte samtlige udgifter i forbindelse med regulering af vandstand 

i forbindelse med betonforstøbning på spuns. Regulering af vandstand gennemføres 

som specificeret i afsnit 3.4.3. 




4 Bro ved Bachmanns Mølle 

4.1 Alment 

Etablering af nyt stryg kræver ombygning af den eksisterende bro 331-0015, UF af 

Vidåen ved Bachmanns Mølle. Strygets dimensioner er beskrevet andet sted i udbudsmaterialet 

hvortil der henvises. 

Ved brostedet består stryget af en 6 m bred strømrende med bundkote i ca. 1,08 (st. 

19.340) – 0,87 (st. 19.300). Parallelt med strømrenden etableres bunden af stryget 

ca. 0,4 m over strømrenden. Skråningsanlæg udføres A = 2. 

På nedenstående figur er strygets tværprofil indtegnet sammen med betonkonstruktionen. 

Tværsnit i st. 19.313. Bundkote i strømrende i ca. +0,94 m. Der foretages opfyldning med fyld under 

broen til det viste tværprofil. 

Ombygning af den eksisterende bro omfatter i hovedtræk: 

- Løbebroer i nord nedbrydes og bortskaffes 

- Stemmeværk nedbrydes og bortskaffes. Slusemaskineri bortskaffes 

- Fisketrappe fra st. 19.332 til stemmeværk nedbrydes og bortskaffes 

- Div. mindre betonreparationer i nedbrydningssnit. 

- Forhøjelse af fløjvæg i SV og ombygning af rækværk. 

Arbejderne kan gennemføres uden indgreb i bygværkets bærende dele. 

4.1.1 Projekteringsgrundlag 

Som grundlag for projekteringen er benyttet tegninger af den eksisterende konstruktion. 

Tegningerne danner ligeledes grundlag for entreprenørens nedbrydnings- og 

ombygningsarbejder. Følgende tegninger er vedlagt udbuddet: 

Tegning nr. Beskrivelse 

21a Bro. Hovedtegning 

22b Bro. Betonmål 

23a Bro. Armering 

24b Bro. Rækværk 

25b Bro. Rækværk. Stød I. Langsgående profiler 

31b Stemmeværk. Betonmål 

32b Stemmeværk. Armering 

33a Stemmeværk. Segmentstigbord 




Tegning nr. Beskrivelse 

34b Stemmeværk. Aftageligt rækværk 

35a Tætning af fuger ved stigbord 

41b Støttemure, nord. Hovedtegning 

42b Støttemure, nord. Betonmål og armering 

43b Støttemure, nord. Rækværk 

44b Støttemure, nord. Jernbetonspuns 

51b Støttemur, syd. Betonmål 

52b Støttemur, syd. Armering 

Vedrørende koter på de eksisterende tegninger skal der iagttages, at kotesystemet 

er ændret fra DNN til DVR90. Der er regnet med følgende sammenhæng mellem de 

to kotesystemer: DVR90 = DNN – 0,12 m. Alle koter i det eksisterende tegningsmateriale 

skal altså fratrækkes 0,12 m for at kunne sammenlignes med ombygningsprojektet. 

Projektet skal udføres i overensstemmelse med alle gældende europæiske standarder 

(EN og PrEN), europæiske godkendelser (ETA), fælles tekniske specifikationer, 

Dansk Ingeniørforenings normer, forskrifter, vejledninger samt i øvrigt vejregler, vejregelforslag 

og godkendte vejregelforberedende rapporter. 

4.1.2 Udførelsestakt 

Entreprenøren er principielt frit stillet med hensyn til udførelsestakt for ombygningsarbejderne. 

Bygherren foreslår følgende udførelsestakt, idet der også henvises til bilag 

D for angivelse af nedbrydningsarbejderne og til etapeplanerne. 

Etape Broarbejdsbeskrivelse 

1 Midlertidig spuns mellem fisketrappe og blivende spuns i møllesøen 

etableres i forbindelse med øvrigt spunsarbejde. Opgave 5. 

I st. 19.313 (ved broens afslutning i syd) udføres en tværgående 

”sænkekasse”. Sænkekassen påtænkes etableret som et kasseprofil 

opfyldt med råjord, således at bagindløb af vand i byggegruben forhindres. 

Opgave 6. 

2 Løbebro og segmentstigbord i østlige gennemløb nedbrydes og fjernes. 

Derudover fjernes de dele af fisketrappen der vender ind mod det 

østlige gennemløb. Opbygning af stryg udføres. Platform og slusemaskineri 

fjernes til sidst, idet segmentstigbord i vestlige gennemløb skal 

holdes operationelt så længe som muligt. Opgave 9. 

3 Sænkekasse flyttes fra østlige til vestlige gennemløb. Opgave 15. 

4 Løbebro og segmentstigbord i vestlige gennemløb nedbrydes og fjernes. 

Opgave 16. 

Herefter opbygges stryget. Opgave 18. 

Til slut fjernes den sidste del af fisketrappen. Fjernelse af fisketrappen 

foretages ”vådt”, idet vand fra det østlige gennemløb vil strømme ind i 

byggegruben. Opgave 17. 

Figur: Etapeopdeling, broarbejder. Opgave 5, 6, 9, 15-18, se afsnit 2. 




Forhøjelse af fløjvæg i SV kan indpasses i arbejdets takt efter entreprenørens valg. 

4.2 Materialer 

Specialmørtel 

Reparation skal udføres med specialmørtel på epoxybasis som Sikadur. Forud for 

arbejdets igangsættelse skal det af entreprenøren valgte mørtelprodukt accepteres 

af tilsynet. 

Mørtelreparationer skal udføres i henhold til retningslinierne i DS-håndbog 134.3.2, 

Vejledning til renovering af betonkonstruktioner – Reparationsmaterialer og – 

systemer efter EN 1504-serien. 

Armering og beton 

Se afsnit 3.4.2, idet beton dog ikke udføres i hvid beton. 

Form 

Alle synlige flader støbes mod ru bræddeform. 

4.3 Udførelse 

Alle arbejder udføres i henhold til Vejdirektoratets AAB’ere. 

4.3.1 Nedbrydning 

Arbejdet omfatter nedbrydning og bortskaffelse af: 

- løbebroer, 

- segmentstigbord, 

- fisketrappe inkl. stålgitter, 

- platform og 

- slusemaskineri, herunder samtlige elektroniske dele/komponenter tilknyttet anlægget. 

Nedbrydningsarbejder skal udføres meget omhyggeligt, således at konstruktionsdele, 

der skal bevares, ikke beskadiges. 

Nedbrydningen skal ske i nøje overensstemmelse med bilagsmaterialet og tilsynets 

anvisninger. Beslag for segmentstigbord i fløjvægge kræves ikke fjernet. 

Sunde konstruktionsdele, der ved uagtsomhed nedbrydes eller beskadiges i større 

omfang end bestemt af tilsynet og accepteret af entreprenøren, skal entreprenøren 

retablere vederlagsfrit. 

I nedbrydningssnit i fløjvægge skal eksisterende udragende armering bibeholdes, 

og overklipning heraf må kun finde sted med tilsynets tilladelse. 

Dersom der i nedbrydningssnittet forekommer armering parallelt med dette, skal sådanne 

armeringsstænger frilægges helt, hvis de under nedbrydningen af defekt beton 

er frilagt på mere end 50 % af omkredsen. Såfremt der i udhugningen findes armering 

der er korroderet frihugges dette og forfølges i det omfang der konstateres 

korrosion. 

Afrensningsarbejdet omfatter: 

- Afrensning af betonflader imod hvilke der skal repareres med specialmørtel. 




- Afrensning af armering til Sa 2,5 med sandblæsning 

- Påføring af korrosionsbeskyttelse på armering i mørtelreparationer efter afrensning. 

Der skal opsættes tæt skærm under udførelse af nedbrydnings- og behugningsarbejderne 

mod trafik på broen og langs fløjvæggene. 

Tilstødende arealer skal renses for nedbrudt materiale mindst én gang dagligt og altid 

ved arbejdstids ophør. 

Bortskaffelse af alle materialer, skal ske på lovlig vis og i henhold til gældende regulativer. 

Alle nødvendige anmeldelser, herunder betaling af evt. gebyrer, foretages af 

entreprenøren. 

4.3.2 Reparation med specialmørtel 

Arbejdet omfatter reparation af fløjvægge hvor løbebro er nedbrudt. 

I østlig fløjvæg udstøbes den 170 mm dybe reces og der ibores Y12/200 armeringsnet. 

Y12 armeringsstænger fastklæbes som Hilti Hyt hy 150. 

I vestlige fløjvæg udstøbes den 140 mm dybe reces i oversiden af fløjvæggen. Der 

etableres fald på overside støbning. Der ibores 2 Y12 armeringsstænger vandret 

samt Y12/200 lodret. Y12 armeringsstænger fastklæbes som Hilti Hyt hy 150. 

Leverandørens anvisninger skal følges. 

Udførelsesmetoden skal dog som minimum tilgodese følgende krav: 

Blanding af reparationsmørtel skal foretages i en blandertype i henhold til leverandørens 

anvisninger og afpasset i kapacitet efter valgte satsstørrelse. Satsen skal 

blandes af hele portioner af komponenterne, således som de leveres. Satsen må ikke 

være større end, at den med de aktuelle temperaturforhold kan anbringes på reparationsstedet, 

før afbindingen begynder. Reparationsmateriale, der ikke er anvendt, 

før afbindingen indtræder, må ikke genopblandes, men skal kasseres. 

Reparationsmørtelen skal anbringes vådt i vådt. Mørtelen skal komprimeres omhyggeligt 

i reparationsstedet. Udfyldningen skal ske i én arbejdsoperation eller i de af 

leverandøren anviste lagtykkelser med rugjorte flader i mellemlagene. 

Der afsluttes med en overfladestruktur som eksisterende fløjvæg. 

Reparationsstedet skal være udfyldt fuldstændigt med reparationsmørtel. Svindrevner 

må ikke forekomme og komprimeringen skal være tilfredsstillende. 

Reparationsmørtelen skal afrettes i plan med den omgivende betonoverflade uden 

mørtelspild på denne. 

Efterbehandling udføres i henhold til leverandørens anvisninger. 

Betonoverfladetemperaturen skal ligge inden for det af leverandøren krævede interval, 

dog altid mellem +5 °C (døgnets koldeste tidsp unkt) og 20 °C. 

Den færdige overflade må ikke afsmitte væsentligt 




4.3.3 Sænkekasse 

Arbejdet omfatter dimensionering, fremstilling, montering, flytning og bortskaffelse af 

sænkekasse til afgrænsning af vand i arbejdsområdet. 

Sænkekassen dimensioneres til at kunne modstå en maksimalt højeste vandstand i 

kote + 2,50 m DVR90,(svarende til en 50 års hændelse inkl. tillæg på 0,10 m). 

Sænkekassen skal kunne dække gennemstrømsåbningen i broen på min. 9,3 m. 

4.3.4 Forhøjelse af fløj i SV 

Arbejdet omfatter behugning og forhøjelse af 7,5 m fløjvæg i SV-lig hjørne. Arbejdet 

omfatter videre etablering af nyt rækværk på fløjvæg. 

Behugningsarbejderne udføres i henhold til retningslinierne i afsnit 4.3.1. 

Armering i fløjvæggen udføres i henhold til eksisterende tegning 52b. Ved behugningen 

skal den lodrette vægarmering (Y16/150 i bagsiden og Y12/150 i forsiden) 

bevares. Ny armering stødes mod eksisterende armering. 

Skulle entreprenøren i forbindelse med nedbrydningen beskadige den lodrette armering 

skal denne erstattes af iborede armeringsstænger fastgjort med en egnet 

klæbemasse. 

4.4 Kontrol 

Alle arbejder kontrolleres i henhold til Vejdirektoratets AAB’ere. 

Nedbrydningsarbejder 

Tilsynet skal have lejlighed til at gennemgå nedbrydningsarbejdet samt entreprenørens 

opmåling og mængdeberegning, før det videre arbejde påbegyndes. 

Reparation med specialmørtel 

Kontrolparametre og -omfang aftales med tilsynet under hensyntagen til det valgte 

reparationssystem og udførelsesmetode. 

Reparationsmaterialets vedhæftning til betonunderlaget refererer til værdier opnået 

ved et min. Ø 50 mm stort prøvelegeme, hvor træklegemet aftrækkes med en konstant 

belastningstilvækst. 

Typen af aftrækningsinstrument samt aftrækningsprocedure skal forelægges for tilsynet 

til gennemsyn mindst en uge før instrumentets anvendelse. 

Der skal foretages vedhæftningsprøvning i mindst 10% af de reparerede områder 

(normalt bestemt som prøvning i ét ud af 10 reparationsområder). Gennemsnitsværdien 

af 5 efter hinanden opnåede enkeltværdier skal være mindst 1,5 N/mm² og 

ingen værdi må være lavere end 1,0 N/mm² eller bruddet skal ske i den underliggende 

beton. 

Huller efter aftræksprøvning repareres med reparationsmørtel. 

Sænkekasse 

Entreprenørens tegninger og beregninger skal sendes til kommentering hos bygherren 

senest 10 arbejdsdage inden arbejdets igangsætning. 





Post 4.3.1.1-2 Nedbrydning og bortskaffelse 

De faste summer skal inkludere nedbrydning og bortskaffelse af løbebroer, segmentstigbord, 

fisketrappe inkl. stålgitter, platform og slusemaskeneri i et omfang 

som beskrevet i afsnit 4.3.1. Arbejdet udføres i etaper i henhold til afsnit 4.1.1. 

Afgifter i forbindelse med afhændelse af nedbrudte materiale skal være inkluderet i 

tilbuddet. 

Entreprenørens opmærksomhed henledes videre på at dele af nedbrydningsarbejdet 

skal udføres ”vådt”. 

De faste summer skal videre inkludere samtlige udgifter til dokumentation af nedbrydningen. 

Post 4.3.2.1-2 Reparation med specialmørtel 

De faste summer skal inkludere samtlige udgifter i forbindelse med rengøring af reces, 

forbehandling af støbeskel, levering og iboring af armering, opsætning af form 

inkl. evt. stillads, udstøbning med specialmørtel og finisharbejder. 

Post 4.3.3.1 Etablering af sænkekasse. 

Den faste sum omfatter samtlige udgifter i forbindelse med dimensionering, fremstilling, 

levering og montering af sænkekasse på betonbundplade. Montering af sænkekasse 

må forventes at skulle udføres ”vådt”. 

Den faste sum omfatter tillige samtlige udgifter i forbindelse med bortskaffelse af 

sænkekassen efter endt brug. 

Post 4.3.3.2 Flytning af sænkekasse 

Den faste sum omfatter flytning af den i post 4.3.3.1 omtalte sænkekasse. Sænkekassen 

skal flyttes i forbindelse med etapeskift. 

Post 3.4.3.1 Forhøjelse af fløjvæg i SV. 

Den faste sum skal inkludere samtlige materialer og arbejder i forbindelse med forhøjelse 

af fløjvæggen. Entreprenøren må selv vurdere omfanget af lodret armering 

der skal erstattes som følge af uforsigtig nedbrydning. 

Post 3.4.3.2 Rækværk 

Den faste sum skal inkludere samtlige arbejder i forbindelse med materialer, tildannelse, 

overfladebehandling, levering og montering af nyt rækværk på fløjvæggen. 

Rækværket udføres i henhold til de eksisterende tegninger. 

Sammenkobling mellem nyt og eksisterende rækværk skal være inkluderet i prisen. 




5 Øvrige anlægsopgaver 

5.1 Afløbsledninger 


5.1.1 Ledning til Møllekule 

Der etableres en ny ø160 plast ledning til møllekulen. Ledningen etableres som styret 

underboring under Kongevej som PE100, PN10. Entreprenøren skal sikre øvrige 

ledningsanlæg ved frigravning. Ledningen langs med Kongevej etableres ved opgravning 

i fortov. 


Post 5.1.1.1 indeholder alle ydelser til levering og underboring af ø160 PE100, 

PN10 ledning inkl. frigravning af øvrige ledninger og retablering af belægninger. 

Post 5.1.1.2 indeholder levering, jordarbejde og lægning af ø160 plast ledning, SN4 

inkl. retablering af belægninger 

Post 5.1.2.3 indeholder levering, jordarbejde og sætning af ø425 plast brønd med 

betondæksel 

5.1.2 Vandindtag til kog /marsken 

Eksisterende vandindtag til koget/ marsken skal flyttes, da indtagene i dag er placeret 

et sted, hvor vandstanden i den fremtidige situation vil være væsentligt sænket. 

Derfor skal vandindtagene flyttes, så de kan være vanddækket. Det betyder det ene 

sted, at indtaget flyttes til opstrøms stryget og det andet sted, at vandindtaget flyttes 

til den anden side af spunsen, så vandindtaget placeres i søen. Dimensioner på eksisterende 

vandindtag skal verificeres af entreprenøren. Vandindtagene forsynes 

med afgitring med en fri spalteafstand på 6 mm. På grund af indsnævret tværsnit på 

grund af gitteret, så skal selve vandindtaget udføres som ø200. Vandindtagene 

vendes med strømretningen. Der monteres afspærringsventil på vandindtagene til 

kogene. Udføres som stophane med spindel og garniture. 


Post 5.1.2 indeholder alle ydelser til flytning af vandindtag herunder etablering af afvandingsledninger 

og tilslutninger til eksisterende brønde samt afgitring på vandindtagene. 

Post 5.1.2.2 kan udgå. Post 5.1.2.3 indeholder stophaner til ø160 rør inkl. 

spindel, garniture og dæksel. 

. 

5.1.3 Spulebrønde 

Brønde etableres som ø425 spulebrønde med betondæksel i grønne arealer og 

støbegods i belægninger. 

INDEHOLDT I ENTPREPRISEN: 

Post 5.1.3 skal indeholde alle ydelser til levering og sætning af ø425 brønde inkl. 

karm og dæksel. 




5.2 Sikring af skråninger ved vig 

Skråninger i vigen anlægges med 1:2. På de nedstrøms ca. 10 m af vigen udlægges 

på begge skråninger et ca. 30 cm stensikringslag fra bund til færdig terræn for erosionssikring 

af den yderste del af vigen. Der udlægges samme stensammensætning 

som til stryget. Tangen mellem vandløbet og vigen skal være minimum 5 m bred 

målt i overside færdigt terrænniveau. 

Under eventuelle ekstraarbejder er det sat indsat en post 10.11 til en egentlig erosionssikring 

i hele vigen med måtter af enkamat eller tilsvarende produkt. Denne 

ydelse må kun iværksættes, hvis der foreligger aftale med tilsynet. 


Post 5.2 skal indeholde alle ydelser til levering og udlægning af stenmaterialer på 

skråninger fra bund til terræn. 

5.3 Betonrampe til roklub 

Der etableres ny 3 m bred betonrampe til roklubben. 

Rampen etableres som 12 cm tykke plader i betonstyrke 25. Der ilægges et armeringsnet 

6015 i midten af pladen. Hver plade udstøbes i 3,5 m´s længde. Betonoverfladen 

glittes. 

Betonelementerne udstøbes /udlægges på et afrettet lag af 20 cm bundkringssand. 

Muldjord skal fjernes først. 


Post 5.3.1 skal indeholde alle ydelser til levering, støbning og udlægning betonrampe 

på afrettet lag af bundsikring inkl. fjernelse af muld. Post 5.3.2 indeholder opretning 

af 4 eksisterende betonplader foran roklubben ved udlægning af sand under 

pladerne. 

5.4 Bådebro til roklub 

Bådebro etableres som en 2 m bred og 14 m lang flydebro. Flydebroen holdes oppe 

med 6 stk. ø 250 PE rør. Dæk skal være i aluminiumsdørkplade. Der etableres en 9 

m lang landgang, der fæstnes til flydebroen via vippeled. Forankring modsat søsætningssiden 

som glidebeslag på 3 pæle jf. nedenstående illustration. 





Post 5.4.1 skal indeholde alle ydelser til levering og opsætning af flydebro. 

Post 5.4.2 skal indeholde alle ydelser til levering og opsætning af landgang.

Entreprise: Særlig Arbejdsbeskrivelse (SAB) - SNÆBEL-PROJEKTET

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?