020063 Kvartalsblad nr. 2/2002 - Kofoeds Skole
020063 Kvartalsblad nr. 2/2002 - Kofoeds Skole 020063 Kvartalsblad nr. 2/2002 - Kofoeds Skole
Kofoeds Skole Juni 2002 2
- Page 2 and 3: AALBORG SUMMER AF LIV Kofoeds Skole
- Page 4 and 5: DANSK PÅ MENUEN Hver tirsdag efter
- Page 6 and 7: TRYK PÅ… Visitkort, brochurer, r
- Page 8: Postbesørget blad. 0900 KHC. UHELD
<strong>Kofoeds</strong><br />
<strong>Skole</strong><br />
Juni <strong>2002</strong><br />
2
AALBORG SUMMER AF LIV<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> i Aalborg har nu eksisteret i to år. Der er fuld gang i aktiviteterne –<br />
og stemningen er god, viser en tur rundt på værkstederne.<br />
Det er tirsdag den 2. april.<br />
Påskeferien er veloverstået,<br />
og <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> i Aalborg<br />
summer igen af liv. Værkstederne<br />
er i fuld sving, da et<br />
par af eleverne, Susan og<br />
Gudrun, og jeg går en tur<br />
rundt på <strong>Skole</strong>n.<br />
Vores første besøg er på<br />
Tekstilværkstedet. Her er der<br />
fuld gang i symaskinerne. I<br />
dag er der projektarbejde på<br />
værkstedet. Eleverne syr forklæder<br />
til træværkstedet på<br />
<strong>Skole</strong>n, puder af patchwork<br />
til at pynte <strong>Skole</strong>n med og<br />
punge til bankernes døgnbokse<br />
– de sorterer stoffer og<br />
rydder op, alt imens snakken<br />
går livligt.<br />
Kvinderne, som deltager i<br />
undervisningen i Tekstilværkstedet,<br />
kommer fra mange<br />
forskellige lande; her er<br />
kvinder fra Bosnien, Kosovo,<br />
Tyrkiet, Kurdistan, Sri Lanka<br />
og Danmark. Solveig og Sadje,<br />
som sidder og syr puder,<br />
siger, at det er dejligt med det<br />
sociale samvær på <strong>Skole</strong>n, fordi<br />
det er på tværs af mange kulturer.<br />
De synes, at de lærer utrolig<br />
meget af hinanden samtidig<br />
2<br />
KOFOEDS SKOLE<br />
Den selvejende institution <strong>Kofoeds</strong><br />
<strong>Skole</strong>, der arbejder på et kristent<br />
og folkeligt grundlag, yder hjælp til<br />
selvhjælp til mennesker i sociale<br />
vanskeligheder.<br />
Formand for <strong>Skole</strong>ns<br />
repræsentantskab:<br />
Fhv. finans- og socialminister<br />
Palle Simonsen<br />
Formand for <strong>Skole</strong>ns bestyrelse:<br />
Fhv. socialminister Aase Olesen<br />
Forstander:<br />
Pastor, dr.phil. Jens Aage Bjørkøe<br />
Forsidebillede: Feline C. Jensen.<br />
Redaktion:<br />
He<strong>nr</strong>ik Juhl (ansvar)<br />
Claus Clausen<br />
Karen Pedersen<br />
Marianne Bjørkøe<br />
Adresser:<br />
- På Cykelværkstedet sætter eleverne<br />
gamle cykler i stand, som bagefter bliver<br />
solgt. (Foto: Betina Lundsgaard-Nielsen)<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong><br />
Nyrnberggade 1<br />
2300 København S<br />
www.kofoedsskole.dk<br />
Telefon: 32 68 02 00<br />
Telefax: 32 95 62 17<br />
Postgiro: 9 11 88 45<br />
med, at de selvfølgelig også bliver<br />
bedre til at sy.<br />
Eleverne, som syr punge, er<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> Aalborg<br />
Østre Allé 91<br />
9000 Aalborg<br />
Telefon: 98 12 36 31<br />
Holger Nielsens Ungdomsbolig<br />
Peder Lykkesvej 45<br />
2300 København S<br />
Telefon: 32 58 09 35<br />
Louisestiftelsen<br />
Feldskovvej 30<br />
Frederiksberg<br />
4180 Sorø<br />
Telefon: 57 83 12 99<br />
enige om, at et godt sammenhold<br />
er vigtigt for at<br />
lave et godt stykke arbejde.<br />
Her er altid nogen at snakke<br />
med, hvis man har problemer<br />
eller bare har en dårlig<br />
dag, fortæller de.<br />
Tekstilværkstedet har af<br />
fabrikken Oxford Biscuit<br />
A/S fået til opgave at sy tre<br />
kjoler efter billeder af påklædningsdukker,<br />
som de<br />
har fået sendt fra fabrikken.<br />
Ud fra billederne skal de<br />
tegne mønstre, finde matchende<br />
stoffer og sy modellerne.<br />
I morgen får værkstedet<br />
besøg af en journalist og en<br />
fotograf fra Aalborg Stiftstidende.<br />
De vil interviewe eleverne<br />
om projektet og tage<br />
billeder af modellerne.<br />
Mens vi står og snakker og<br />
ser på de flotte kjoler, får vi<br />
overtalt Gudrun, Susan og<br />
Sadje til at prøve modellerne.<br />
Nu kan vi for alvor se,<br />
hvilket flot stykke arbejde eleverne<br />
i Tekstilværkstedet har lavet.<br />
Bygger broer og lapper cykler<br />
Efter besøget på Tekstilværkstedet<br />
går vi en tur på Træværkste-<br />
Haugegård<br />
Sandbjergvej 23<br />
2970 Hørsholm<br />
Telefon: 45 66 12 52<br />
Bladet er trykt i 19.500 eksemplarer<br />
til <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s støttekreds.<br />
Eftertryk er tilladt med<br />
kildeangivelse.<br />
Sats og tryk:<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s Trykkeri<br />
e-mail: trykkeriet@kofoedsskole.dk<br />
ISSN 0900-4270
det. Her er eleverne i gang med<br />
at bygge træbroer. Det er beboere<br />
fra Vrå og Erhvervsforeningen,<br />
som har bestilt to hvide træbroer,<br />
fordi anlægget i Vrå fylder 100<br />
år. Broerne skal være færdige<br />
senest den 1. juni, hvor de skal<br />
indvies til byfesten i forbindelse<br />
med anlæggets fødselsdag.<br />
Elvir, Simko og Van Tam fortæller<br />
lidt om, hvad de ellers laver<br />
her på værkstedet. De har<br />
blandt andet lavet reoler, en fodskammel<br />
til vores kontor, hylder,<br />
staffelier og fuglehuse både til sig<br />
selv og til salg på <strong>Skole</strong>n. Simko<br />
er lige nu i gang med at lave opslagstavler<br />
til <strong>Skole</strong>n. Han kan<br />
godt lide at være på Træværkstedet<br />
og arbejde med træ og lære<br />
maskinerne at kende, fortæller<br />
han.<br />
Cykel- og metalværkstedet ligger<br />
på vejen ned til køkkenet.<br />
Eleverne har selv været med til at<br />
indrette værkstedet med blandt<br />
andet ophæng til reparation af<br />
cykler og tavler til værktøj. I smedeværkstedet<br />
har eleverne fremstillet<br />
lysestager af enhver slags,<br />
som pynter vores skole, og som<br />
sælges til interesserede. I dag er<br />
værkstedet fyldt med cykler,<br />
som bliver repareret og gjort klar<br />
til salg. Alle hygger sig og snak-<br />
ker livligt, mens de lapper dæk,<br />
fjerner rust fra kæderne, pudser,<br />
vasker osv.<br />
Man har lyst til at komme<br />
Ved siden af metalværkstedet<br />
ligger køkkenet, og vi går lige en<br />
tur forbi for at se, hvordan det<br />
går med vores frokost. I dag<br />
laves der fisk med kartofler, sovs,<br />
salat og brød. Det dufter himmelsk.<br />
Eleverne skal være færdige<br />
med frokosten til klokken<br />
11.30, hvor den skal stå pænt<br />
a<strong>nr</strong>ettet til elever og medarbejdere,<br />
som kommer sultne til kantinen.<br />
Det ser indbydende og lækkert<br />
ud.<br />
Til sidst går vi tilbage til Edbværkstedet,<br />
hvor eleverne arbejder<br />
heftigt med at lave <strong>Skole</strong>ns<br />
elevavis. Her og nu diskuteres<br />
dagens arbejde, og opgaverne<br />
uddeles. Finn, Susan og Dennis<br />
fremhæver det sociale samvær<br />
mellem elever, undervisere og<br />
medarbejdere. Det er rart vide, at<br />
der altid er hjælp at hente hos<br />
medarbejderne, hvis man har et<br />
problem eller bare har brug for<br />
at snakke, siger de.<br />
Susan fortæller, at hun er<br />
meget glad for at gå til edb og<br />
dansk. I dansk har hun fået forbedret<br />
sin karakter ved at tage<br />
prøver på forskellige trin. Hun er<br />
også blevet bedre til at tale og<br />
skrive dansk. Edb-undervisningen<br />
finder hun også meget givende,<br />
det er hendes store interesse.<br />
Og elevavisen er spændende,<br />
for her diskuteres alt mellem<br />
himmel og jord, og det synes<br />
hun, at hun lærer utrolig meget<br />
af.<br />
Finn, Susan og Dennis synes,<br />
at der er en god stemning på<br />
<strong>Skole</strong>n, en god omgangsform<br />
mellem elever og undervisere.<br />
Det sociale samvær er rigtig<br />
godt, og det gør, at man har lyst<br />
til at komme på <strong>Skole</strong>n, selvom<br />
man har en dårlig dag. Der er<br />
altid nogen, som lytter eller kan<br />
hjælpe, hvis man har problemer,<br />
fortæller de. Og det er vigtigt at<br />
føle sig tryg, hvis man skal prøve<br />
noget nyt eller kommer som ny<br />
elev til <strong>Skole</strong>n.<br />
Betina Lundsgaard-Nielsen,<br />
edb-lærer<br />
- Eleverne på Tekstilværkstedet har af en<br />
fabrik fået til opgave at sy kjoler ud fra<br />
billeder af gamle påklædningsdukker.<br />
(Foto: Betina Lundsgaard-Nielsen)<br />
3
DANSK<br />
PÅ MENUEN<br />
Hver tirsdag eftermiddag forvandler Emine og hendes „søstre“ madværkstedet på<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> til et sandt multietnisk køkken – med danske undertekster.<br />
Chop, chop, chop. Bunken af<br />
fintsnittede løg vokser i takt med,<br />
at fingrene hurtigt og rutineret<br />
bevæger kniven på det grønne<br />
plastic-spæk-bræt. Fingrenes ejermand<br />
har et broget forklæde om<br />
livet, et sort tørklæde om håret –<br />
og et stort stykke brunt skal fra et<br />
løg hængende mellem læberne.<br />
- For at der ikke skal komme…<br />
tårer, forklarer Makbule og peger<br />
op på sine smilende øjne.<br />
- Det har jeg aldrig hørt om.<br />
Det må vist være en særlig tyrkisk<br />
skik, griner Fadma, som<br />
selv er fra Marokko.<br />
Det er tirsdag eftermiddag på<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s madværksted. 12<br />
kvinder fra 6 forskellige lande er<br />
samlet om det store køkkenbord.<br />
I dag er det Emine fra Tyrkiet,<br />
der skal lære sin opskrift på Mante,<br />
bittesmå „dejpakker“ med<br />
krydret kødfyld, fra sig.<br />
Og, nej, vi er ikke dumpet ind<br />
på et kursus i mad fra alverdens<br />
lande – det er „bare“ kvinderne<br />
på et af <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s kurser i<br />
dansk for udlændinge, der hver<br />
tirsdag sammen med lærer Karen<br />
Wajnman erobrer madværkstedet<br />
på 3. sal.<br />
Demokrati i praksis<br />
- Det vigtige, når vi er i køkkenet,<br />
er at lave mad, men samtidig er<br />
det fantastisk samtaletræning,<br />
fortæller Karen Wajnman. - Her<br />
er det op til Fadma eller Cuc selv,<br />
hvad de vil snakke om. Man kan<br />
bevæge sig frit rundt, kigge på<br />
ting og spørge: Hvad hedder det,<br />
hvordan gør man det...Kvinderne<br />
opsøger selv den viden, de har<br />
behov for, og de har selv ansvar<br />
for at få lært, hvad de skal, når vi<br />
4<br />
er i køkkenet.<br />
- Vi beslutter i fællesskab, hvad<br />
vi skal lave næste gang. Det skal<br />
være noget, alle kan spise, og det<br />
kræver stor fleksibilitet og ansvar<br />
for gruppen – og for skolen,<br />
fordi vi har et budget, vi skal holde.<br />
På den måde lærer kvinderne<br />
også noget om demokrati, som er<br />
meget svært at undervise i teoretisk,<br />
siger Karen Wajnman.<br />
At lære dansk ved at bruge<br />
sproget i praksis er grundtanken i<br />
undervisningen. De fleste af kvinderne<br />
deltager i et forløb under<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s Serviceprojekt; de<br />
arbejder i skolens rengøringsafdeling<br />
om formiddagen og går til<br />
undervisning hos Karen Wajnman<br />
om eftermiddagen.<br />
Både arbejdstræningen og un-<br />
dervisningen har rod i kvindernes<br />
hverdag.<br />
- Undervisningen handler i høj<br />
grad om mad, hjem, børn og sygdom<br />
– vi snakker meget sjældent<br />
om Roskilde Domkirke, fortæller<br />
Karen Wajnman. - Men kommer<br />
der en ny rengøringsplan på sko-<br />
- Den lille bolle af dej forvandles til en skøn tynd pandekage... (Foto: Falk Bærentzen)<br />
len, gennemgår vi den. Og hvis<br />
Hamid El Mousti (politiker i borgerrepræsentationen<br />
i København,<br />
red.) for eksempel udtaler<br />
sig i avisen om muslimske gravpladser,<br />
så taler vi om det. I det<br />
hele taget snakker vi meget om<br />
religion.<br />
Også ture ud af huset indgår i<br />
undervisningen. Kvinderne<br />
besøger forskellige dele af<br />
København, går en tur i parkerne<br />
eller i Botanisk Have.
- Vi tager bussen, så kvinderne<br />
kan se, at det er nemt at komme<br />
rundt. Mange er „låst fast“ på<br />
Amager og er ikke vant til selv at<br />
bevæge sig rundt i byen. Jeg har<br />
da prøvet at „glemme“ en kvinde<br />
i bussen. Hun måtte ringe til<br />
sin mand for at finde hjem, fortæller<br />
Karen Wajnman.<br />
Mænd ingen adgang<br />
Den lille bolle af dej forvandles<br />
til en stor tynd pandekage under<br />
Kadihas lange kagerulle. Hun<br />
ruller og ruller, så guldarmbåndene<br />
om håndleddet klirrer, og<br />
sveden springer. Kadiha smider<br />
hovedtørklædet og puster en<br />
vildfaren lok hår på plads.<br />
- O.k., jeg låser døren, siger<br />
Karen Wajnmann. For når tørklæderne<br />
ryger, er køkkenet forbeholdt<br />
kvinder.<br />
På Karen Wajnmans danskhold<br />
kommer der ikke mænd, og det<br />
er i sig selv en stor attraktion for<br />
mange kvinder, fortæller hun.<br />
- Undervisningen er et frirum,<br />
hvor man kan få lov at udfolde<br />
sig som kvinde og være sammen<br />
på dansk. Det stærkeste bindemiddel<br />
er, at vi er kvinder. Kvinderne<br />
kalder hinanden søstre, og<br />
selvom vi kommer fra mange forskellige<br />
lande, har vi meget til<br />
fælles: Vi skal klare mand, børn<br />
og svigermor, hus og madlavning.<br />
Jeg scorer da mange point<br />
på, at jeg kan lave mad!<br />
Mange af kvinderne på holdet<br />
har boet i Danmark i flere år, men<br />
taler måske ikke særlig godt<br />
dansk, og har især svært ved at<br />
læse og skrive dansk.<br />
26-årige Remzie Bajrami fra<br />
Makedonien flyttede til Danmark<br />
for 10 år siden, og har indtil nu<br />
gået hjemme og passet sine tre<br />
børn på 9, 5 og 3 år, men nu har<br />
kommunen sendt hende i aktivering.<br />
- Vi prøver at tale dansk derhjemme<br />
– børnene kan slet ikke<br />
tale mit sprog. Jeg kan godt hjælpe<br />
med lektierne, men jeg skal<br />
blive bedre til at læse og skrive,<br />
siger Remzi, som netop har fået<br />
lovning på et rengøringsjob til<br />
sommer.<br />
Også Fadma Elarbagi, 36, fra<br />
Marokko vil gerne have et job,<br />
men som ufaglært enlig mor<br />
med tre børn er det ikke så ligetil,<br />
selvom hun tidligere har haft<br />
arbejde.<br />
- Jeg fik tilbudt et rengøringsjob,<br />
hvor jeg skulle starte klokken<br />
6 om morgenen, men så kan jeg<br />
ikke nå at aflevere min mindste<br />
pige i daginstitutionen, fortæller<br />
hun. - Jeg kunne godt tænke mig<br />
at arbejde på et plejehjem, men<br />
jeg har problemer med at skrive<br />
og læse. Det skal jeg kunne, hvis<br />
jeg skal lave mad til de gamle.<br />
Pædagogisk eksperiment<br />
At komme i arbejde er ikke nødvendigvis<br />
det eneste mål med<br />
undervisningen, fortæller Karen<br />
Wajnman.<br />
Serviceprojektet<br />
Uden for alle dørene på <strong>Kofoeds</strong><br />
<strong>Skole</strong> hænger der en lille<br />
træramme med små lapper<br />
farvet papir. Rød betyder, at her<br />
er områder, som skal gøres rene<br />
hver dag, grøn signalerer tre<br />
gange om ugen osv.<br />
Farvesystemet er udviklet<br />
af medarbejderne i <strong>Skole</strong>ns<br />
Serviceprojekt. En del af<br />
projektet henvender sig nemlig<br />
specielt til udenlandske kvinder,<br />
som ikke taler, læser eller skriver<br />
særlig godt dansk. Det er typisk<br />
kvinder, som har været<br />
hjemmegående i nogle år, men<br />
som nu skal i aktivering og har<br />
brug for at få forbedret deres<br />
dansk, så de kan klare sig bedre i<br />
hverdagen.<br />
Kvinderne arbejder i<br />
<strong>Skole</strong>ns rengøringsafdeling om<br />
formiddagen og lærer her blandt<br />
andet om rengøringsmidler,<br />
sikkerhed, hygiejne mv. – og om<br />
at være på en arbejdsplads. Om<br />
eftermiddagen går de til<br />
danskundervisning på <strong>Skole</strong>n.<br />
Undervisningen er organiseret<br />
under Københavns Sprogcenter.<br />
Som led i forløbet kan<br />
kvinderne også få hjælp til at<br />
finde en praktikplads eller søge<br />
job.<br />
- For nogle af kvinderne kan<br />
målet være at få en mere acceptabel<br />
hverdag, så de kan forstå,<br />
hvad der sker med deres børn i<br />
daginstitutionen og skolen, klare<br />
sig hos lægen osv. Hvis man har<br />
fire små børn derhjemme, er det<br />
ikke sikkert, at det er lige nu,<br />
man skal ud at søge job. Men det<br />
er vigtigt, at kvinderne har et<br />
værdigt liv som kvinder og som<br />
en del af samfundet, så de ikke<br />
er en marginaliseret underklasse.<br />
„Lidt af et pædagogisk eksperiment“<br />
kalder Karen Wajnman<br />
kombinationen af teori og praksis<br />
i undervisningen. Et vellykket<br />
eksperiment vel at mærke. For<br />
kvinderne er glade for modellen,<br />
og fremmødeprocenten er høj,<br />
nær de 90 procent.<br />
- At lære sprog ved at bruge det<br />
i praksis, falder godt i tråd med<br />
den pædagogiske tænkning, og<br />
her giver <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> nogle<br />
unikke muligheder. Vi har de<br />
fysiske rammer til det, der er vi<br />
meget privilegerede, siger Karen<br />
Wajnman og uddyber:<br />
- Jeg tror også, det fungerer så<br />
godt, fordi vi har et godt samarbejde.<br />
Jeg holder jævnligt møde<br />
med lederen af rengøringsafdelingen,<br />
hvor vi diskuterer, hvad<br />
der fungerer godt, og hvis der<br />
evt. er problemer. Desuden har vi<br />
et vældig godt samarbejde med<br />
socialrådgiveren, som blandt andet<br />
tager sig af kontakten til kvindernes<br />
sagsbehandlere. Det er en<br />
uvurderlig hjælp. På andre sprogskoler<br />
skal mine kolleger selv<br />
tage sig af det – jeg kan bruge<br />
hele min energi på at undervise.<br />
Efter halvanden time i køkkenet<br />
er maden ved at være færdig,<br />
og Emines kinder blusser om kap<br />
med tomatsovsen i kasserollen<br />
på komfuret. Kvinderne går til<br />
bords, og mens de spiser, går<br />
snakken videre – om alt det kvinder<br />
nu engang snakker om.<br />
Karen Pedersen, journalist<br />
5
TRYK PÅ…<br />
Visitkort, brochurer, rapporter, bøger – og det blad, du sidder med i hånden lige nu.<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s trykkeri er leveringsdygtig i alskens tryksager. Og eleverne i trykkeriet<br />
er med i hele processen.<br />
Hver morgen klokken<br />
8 er der produktionsmøde<br />
i<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s<br />
trykkeri. Her aftales<br />
og uddelegeres<br />
dagens opgaver.<br />
- Det er vigtigt at<br />
starte dagen sammen,<br />
og at hver<br />
elev – eller medarbejder,<br />
som vi siger<br />
– har en plan<br />
for, hvad han eller<br />
hun skal lave. Det<br />
betyder meget, at<br />
man har overblik<br />
over, hvem der<br />
arbejder med<br />
hvad, hvis der ringer<br />
en kunde – og i<br />
det hele taget, når<br />
man skal arbejde<br />
sammen med andre,<br />
siger Falk<br />
Bærentzen, som er<br />
leder af trykkeriet.<br />
- Et af hovedformålene<br />
med at være<br />
på trykkeriet er netop at træne<br />
samarbejde, og så vidt muligt arbejder<br />
man flere sammen om opgaverne,<br />
fortæller han.<br />
Og at kunne samarbejde kan<br />
medarbejderne have god brug<br />
for, når de skal videre. Nogle af<br />
dem har nemlig aldrig prøvet at<br />
være på en arbejdsplads, og for<br />
andre er det mange år siden. De<br />
fleste er her i aktivering eller jobtræning.<br />
Derfor lægger Falk<br />
Bærentzen også vægt på, at trykkeriet<br />
så vidt muligt skal fungere<br />
som en „almindelig“ arbejdsplads.<br />
Man møder til tiden, der<br />
er faste aftaler om pauser, rygepolitik<br />
og så videre.<br />
Alle nye medarbejdere kom-<br />
6<br />
- Det blad, du sidder med i hånden, bliver trykt på trykkeriets egen store trykkemaskine.<br />
(Foto: Falk Bærentzen)<br />
mer til samtale, inden de begynder<br />
i trykkeriet, og for hver<br />
enkelt bliver der lavet en plan og<br />
sat et mål, som der løbende bliver<br />
fulgt op på.<br />
- Det kan være, at man gerne<br />
vil i arbejde igen som grafiker<br />
efter 12 år som arbejdsløs eller<br />
ønsker at komme i gang med en<br />
uddannelse. Eller det kan handle<br />
om at lære at stå op om morgenen.<br />
Her kommer mennesker,<br />
som aldrig har været i fast arbejde<br />
og prøvet at indgå i et forpligtende<br />
samvær med andre. Der er<br />
måske aldrig nogen, der har<br />
blandet sig i, hvornår de står op<br />
om morgenen, men det gør vi. Vi<br />
bruger tid på at bryde gamle va-<br />
ner ned og skabe nye.<br />
- Jeg ser det som vores største<br />
opgave at udnytte folks motivation<br />
og gøre den til et bevidst motiv:<br />
jeg vil det her, og jeg vil gøre<br />
det på den og den måde. Arbejde<br />
eller uddannelse i sig selv er ikke<br />
det vigtigste – det vigtigste er, at<br />
eleven tilegner sig evnen til at<br />
træffe bevidste beslutninger, som<br />
danner grundlaget for at få arbejde,<br />
uddannelse eller et bedre selvhjulpent<br />
liv, siger Falk Bærentzen.<br />
Learning by doing<br />
Men hvordan holder man så liv i<br />
motivationen?<br />
- Det handler om hele tiden at<br />
være nysgerrig og sætte eleven i
centrum for undervisningen. Vi<br />
forsøger at gøre det lidt sværere<br />
end det, eleverne tror, de kan. Jeg<br />
er meget inspireret af den pædagogik,<br />
der ligger bag begrebet<br />
„learning by doing“, at man lærer<br />
ved at gøre tingene selv, forklarer<br />
Falk Bærentzen.<br />
Medarbejderne i trykkeriet får<br />
da også fingrene godt ned i den<br />
grafiske værktøjskasse. De arbejder<br />
med tekst, layout og billeder,<br />
lærer om repro, offsettryk og efterbehandling<br />
– alt det der hører<br />
til arbejdsprocessen i et trykkeri.<br />
- Oplæringen sker i tempi. I<br />
første omgang arbejder eleverne<br />
med træningsopgaver. For at gøre<br />
det så relevant som muligt, laver<br />
de for eksempel visitkort til<br />
sig selv. Der er altid en medarbejder<br />
eller en „gammel“ elev, man<br />
kan spørge til råds. Det betyder<br />
meget, at man også kan lære noget<br />
af andre end af læreren.<br />
- I næste trin går træningen så<br />
over i produktion. Her handler<br />
det om „rigtige opgaver“, om<br />
service og kundekontakt, og så<br />
meget som muligt er fælles projekter.<br />
Når vi for eksempel laver<br />
skolens eget blad, er der måske<br />
to, der tager sig af teksten, mens<br />
en anden står for billedbehandlingen.<br />
Ud på kursus<br />
Der er cirka 20 elever tilknyttet<br />
trykkeriet, og hele tiden nogle af<br />
dem på kursus uden for skolen.<br />
- De lidt „ældre“ har ofte svært<br />
ved at få en læreplads. I stedet<br />
for støtter vi dem i at deltage i efteruddannelse<br />
på teknisk skole.<br />
Det er kompetencegivende, og<br />
det har stor værdi at komme på<br />
kursus med folk fra andre arbejdspladser,<br />
siger Falk Bærentzen.<br />
Han opfordrer også gerne eleverne<br />
til at søge praktikplads på<br />
en virksomhed. Et praktikophold<br />
varer typisk tre uger og er uforpligtende<br />
for begge parter.<br />
- Men tit er det svært at overbevise<br />
folk om, at det er en god ide.<br />
Især de, der har været i arbejde<br />
tidligere, synes det er forkert, at<br />
de skal arbejde gratis i praktik-<br />
ken. Og for nogen er det en stor<br />
overvindelse at skulle ud at „sælge<br />
sig selv“. De har måske sendt<br />
300 ansøgninger uden at få svar.<br />
De fleste elever på trykkeriet er<br />
omkring de 40 år. Ofte har de lige<br />
netop været for unge eller for<br />
gamle til at komme med under<br />
specielle ordninger, der skulle<br />
skaffe dem foden inden for på<br />
arbejdsmarkedet.<br />
Poul Kaspersen, 42, som p.t. er<br />
i aktivering på trykkeriet, har<br />
studeret musik og arbejdet med<br />
multimedier, men har ingen uddannelse.<br />
- Jeg er her, fordi jeg gerne vil<br />
have rutine i dtp og lære mere<br />
om typografi og grafik – senere<br />
kunne jeg godt tænke mig at lære<br />
webdesign, fortæller han.<br />
- Lige nu sidder jeg og „roder“<br />
med Photoshop. Det handler om<br />
at lære, og jo mere man bruger<br />
programmerne, jo mere lærer<br />
man. Jeg begyndte i produktionen<br />
for 14 dage siden og har lavet<br />
alt muligt forskelligt, flyers til<br />
en frisørsalon, klistermærker til<br />
forretninger i området…I dag har<br />
jeg lavet blanketter til et antikvariat,<br />
og i morgen kommer kunden<br />
og kigger på det. Det er første<br />
gang, jeg selv skal have direkte<br />
kundekontakt.<br />
Er konkurrencedygtige<br />
Cirka halvdelen af trykkeriets<br />
produktion går til kunder uden<br />
Et blad bliver til<br />
Det blad, du sidder med i<br />
hånden, er lavet på trykkeriet.<br />
Artiklerne bliver leveret på en<br />
diskette, og eleverne laver layout<br />
– sætter teksten op og scanner<br />
billederne ind. Herefter bliver<br />
bladet trykt på trykkeriets egen<br />
maskine og sendt til bogbinder<br />
ude i byen for at blive falset og<br />
hæftet. Når det er sket, kommer<br />
hele oplaget tilbage skolen, hvor<br />
elever på produktionsværkstedet<br />
putter girokort i de 19.500<br />
blade, inden de bliver sendt ud<br />
med postvæsenet.<br />
for skolen. Det er typisk små og<br />
store virksomheder, der skal have<br />
lavet visitkort, reklamemateriale,<br />
trykt en pjece eller et blad.<br />
Hvis trykkeriet ikke selv kan klare<br />
hele opgaven, finder de underleverandører<br />
eller samarbejdspartnere<br />
ude i byen.<br />
- Vi er også selv underleverandører<br />
blandt andet til et meget<br />
stort trykkeri, fortæller Falk Bærentzen.<br />
- Vi får filmmaterialet<br />
færdigt fra dem og trykker her,<br />
fordi vores mindre maskiner er<br />
billigere i drift. På den måde er vi<br />
konkurrencedygtige; men vi<br />
dumper ikke priserne.<br />
- Trykkeriet er kendt for en god<br />
standard og kvalitet på vores<br />
produkter, og jeg så gerne, at vi<br />
også begyndte at tage lærlinge<br />
ind. Min ide er, at vi skulle tage<br />
os af den grundlæggende oplæring<br />
i de første to år, og de så<br />
kunne gøre uddannelsen færdig<br />
et andet sted, måske på et større<br />
trykkeri. Jeg tror, at vi med vores<br />
erfaringer og pædagogik kunne<br />
være med til at hjælpe flere i<br />
arbejde.<br />
Karen Pedersen, journalist<br />
Trykkeriet<br />
Til trykkeriet hører også kontor<br />
og lager, der står for at levere<br />
kontorartikler og blanketter til<br />
hele <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>.<br />
20 elever var sidste år i<br />
aktivering eller jobtræning på<br />
trykkeriet og kontoret.<br />
•7 kom efterfølgende i arbejde,<br />
heraf en 1 fleksjob.<br />
•1 fortsatte i uddannelse.<br />
•1 kom i behandling.<br />
•5 var stadig uden arbejde, men<br />
gik i gang med et nyt kursus<br />
eller lignende.<br />
•6 var fortsat ledige.<br />
7
Postbesørget blad. 0900 KHC.<br />
UHELD ELLER MASSAKRE?<br />
Besparelser lukker en tredjedel af <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s undervisning<br />
Betingelserne for <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s<br />
virksomhed er med Finansloven<br />
for <strong>2002</strong> ændret dramatisk. Efter<br />
nogle rolige og gode år med udvikling<br />
og vækst er der pludselig<br />
og uden varsel opstået en situation,<br />
som synes ikke blot at standse<br />
denne proces, men endda erstatte<br />
den med særdeles mærkbare nedlæggelser<br />
og stop for aktiviteter.<br />
Det vil komme til at gå ud over<br />
mange elever.<br />
Hvordan kan det gå til? Det<br />
skyldes et uheldigt samvirke af<br />
mange faktorer. <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s<br />
virksomhed er finansieret som et<br />
kludetæppe: finanslovsbevillinger,<br />
en række pulje- og projektbevillinger,<br />
produktionsindtægter,<br />
opholdsbetalinger fra kommunerne,<br />
EU-midler og indsamlede<br />
midler etc. Rygraden i økonomien<br />
udgøres af finanslovsbevillingen,<br />
og den skæres over en femårig<br />
periode frem til 2005 ned med i<br />
alt ca. 13 %. Knap halvdelen af<br />
denne nedskæring er knyttet til<br />
den oprindelig fremsatte finanslov<br />
for <strong>2002</strong>, resten er kommet til<br />
efter regeringsskiftet. Nedskæringen<br />
sker gradvist og vil først slå<br />
8<br />
hårdt igennem lidt senere.<br />
<strong>Skole</strong>ns aktiviteter i udlandet,<br />
som i hovedsagen blev finansieret<br />
gennem Ude<strong>nr</strong>igsministeriets<br />
Øststøtteordning, er også kommet<br />
i klemme, da denne ordnings<br />
fremtid er yderst uvis. Det samme<br />
gælder <strong>Skole</strong>ns støtte til udvikling<br />
af kvalitet og metode i aktiveringsindsatsen<br />
på landsplan i<br />
Danmark. I særlig grad gælder<br />
dette <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> i Aalborg og<br />
en ny modelskole i Århus, som<br />
var med i det oprindelige finanslovsforslag.<br />
Også vores aktiviteter<br />
under Den Fri Ungdoms Uddannelse<br />
bliver lukket.<br />
Men værst af alt og meget føleligt<br />
i dagligdagen er virkningen<br />
for <strong>Skole</strong>ns største aktivitet: undervisningen,<br />
hvoraf langt den<br />
største del foregår i Folkeoplysningslovens<br />
regi. I praksis er det<br />
organiseret således, at Københavns<br />
Kursus- og Aftenskole<br />
(KKA) arrangerer undervisningen<br />
på <strong>Skole</strong>n. Dvs. at lærernes lønninger<br />
afholdes af KKA, mens de<br />
daglige aktiviteter er fuldt integreret<br />
med den øvrige skole. Denne<br />
ordning er meget gammel og<br />
går – i forskellige varianter – tilbage<br />
til tiden før 2. verdenskrig.<br />
Undervisningsaktiviteterne<br />
omfatter ca. tre fjerdedele af <strong>Skole</strong>ns<br />
godt 3000 forskellige elever<br />
om året. Deltagerbetalingen dækkes<br />
af <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> over finanslovstilskuddet,<br />
og den stiger meget<br />
kraftigt, i forbindelse med<br />
ændringer i administrationen af<br />
Loven om Folkeoplysning, efter<br />
alt at dømme til ca. det dobbelte<br />
af tidligere. Merbelastningen af<br />
<strong>Skole</strong>ns budget vil formodentlig<br />
blive ca. 3 mio. kr. årligt. Dermed<br />
er <strong>Skole</strong>n ramt af nedskæringerne<br />
i dobbelt forstand. Set som helhed<br />
er nedskæringerne i alt på godt 20<br />
%. For undervisningen efter Folkeoplysningsloven<br />
betyder det<br />
imidlertid i første omgang en<br />
nedskæring på 34 % gældende fra<br />
sommerferien. Senere må vi forudse<br />
endnu kraftigere nedskæringer.<br />
Det vil ramme mange elever,<br />
og overordentlig mange vil fremover<br />
gå forgæves til <strong>Skole</strong>n.<br />
Man kan spørge sig selv, om<br />
disse massive reduktioner er tilsigtede?<br />
Eller bare en svipser i<br />
forbindelse med hastværket med<br />
finanslovsændringen? Er det et<br />
„uheld“ eller en bevidst massakre?<br />
Vi mener at have grund til at<br />
tro, at det „kun“ er et uheld – en<br />
form for lovsjusk. Derfor må det<br />
også være muligt at rette op på<br />
sagerne ved vedtagelsen af<br />
Finansloven for 2003. Loven forberedes<br />
netop i denne tid.<br />
Nedskæringernes samlede virkning<br />
bliver særlig grotesk, når<br />
man tager i betragtning, hvor centralt<br />
placeret <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> har<br />
været og fortsat er i forbindelse<br />
med udviklingen og realiseringen<br />
af en aktiv socialpolitik, hvor også<br />
de ressourcesvage nås og får et tilbud,<br />
som egner sig til netop dem.<br />
Også <strong>Skole</strong>ns placering uden for<br />
systemet som en del af civilsamfundet<br />
– en „social friskole“ – placerer<br />
den som et centralt element<br />
i den socialpolitiske udvikling.<br />
Det er jo i høj grad det, som regeringens<br />
nye handlingsprogram:<br />
„Det fælles ansvar“ drejer sig om.<br />
Derfor er det „tid til forandring“<br />
i denne sag.<br />
Jens Aage Bjørkøe, forstander