Nr 3. 2012 - Danmarks Biblioteksforening

34
Direktør for Tivoli, Lars Liebst, lagde
drillende ud med en antydning
af, at kulturminister Uffe Elbæk
måske ikke helt har fået fat på at skelne
mellem kunst og kultur. I en kronik i
dagbladet Politiken for nylig mener Lars
Liebst således, at ministeren bruger et alt
for bredt kulturbegreb i sin argumentation
for, at kunsten skal være med til at løfte
Danmark ud af den økonomiske krise.
Det mener Liebst ikke er vigtigt. Vigtigere
er det at tale om, hvordan kunsten og kulturen
kan være med til at hjælpe os igennem
krisen. “Kunsten kan give os det
stød, der får os til at tænke i nye baner og
giver os oplevelser, der gør hverdagen rigere”.
Liebst lader sig sekundere af det
velkendte Frederik den VI citat om, at
“nok er vi fattige, men vi behøver ikke
være dumme tillige”.
I sit indlæg på DBs Årsmøde gjorde Lars
Liebst - som formand for Kunststøtteudvalget,
der afsluttede sit arbejde i septem-
DB ÅRSMØDE 2012
KULTUR & KUNST TIL DEBAT
Adgang til kunstneriske og kulturelle oplevelser er afgørende for et samfund baseret på tillid og fo
Hvad er kultur og kunst?
Og hvordan udvikler de sig i Danmark?
ber 2011 - her et spring til i højere grad at
tale om Statens Kunstråd og Statens
Kunstfonds kriterier for tildeling af støtte.
Afgørende for statens støtte er, at et
kunstværk har kvalitet. Hvorvidt et kunstværk
når ud til mange modtagere eller
kan forstås af den udenforstående er
mindre vigtigt. Kunsten i sig selv er med
andre ord i centrum, hvilket “vist er en
noget anden tankegang end den, I arbejder
med inden for biblioteksverdenen,
hvor det handler om at tilrettelægge tilbuddene,
så informationer, viden og
kunst når ud til brugerne!”.
Lars Liebst fortalte afslutningsvis om bestræbelserne
på at samle ‘kludetæppet’ af
de mange forskellige danske kunststøtteordninger
i ét system. Et langt sejt træk,
mente han, fordi mange af de berørte
kunstnere og organisationsfolk forholder
sig skeptisk til, hvad der ses som en centralisering
i forhold til det nuværende
mere demokratiske tostrengede system.
Se alle oplæg m.m. på www.db.dk
Hvad kulturministeren bu
Journalist og politisk kommentator
Niels Krause Kjær berettede i årsmødets
afsluttende indslag om, hvordan
en vildtfremmed mand henvender sig til
ham på Skanderborg Station og spørger,
om han vil tage en computer med i toget
og aflevere den på hovedbanegården til
hans datter, der skal bruge den til sit speciale.
Det gør Krause Kjær selvfølgelig. En
selvfølgelighed der i følge Niels Krause
Kjær er baseret på den tillid, som stadig er
mellem mennesker i Danmark, og som
blev sat i bevægelse i begyndelsen af
1800-tallet, som følge af statsbankerotten
(apropos Frederik den VI), da befolkningen
besluttede sig til “at tage hinanden i
hånden og dele skæbne” i opbygning af
bl.a. andels- og højskolebevægelsen. En
anden måde at sige det på er, at vi i Danmark
har en høj grad af det, som socialforskningen
kalder social kapital.
Krause Kjær spurgte retorisk om tilliden
mellem folk kan overleve i dagens atomiserede
og individualiserede samfund.
Tjahh...?! En betingelse herfor er, at vi giver
hinanden opmærksomhed. En af tidens
vel knappeste ressourcer.
I informationssamfundet – som det i
denne sammenhæng stadig giver god
mening at kalde det – er der “alt for mange
informationer til al for lidt opmærksomhed”.
Med TV som eksempel har borgerne
i dag adgang til tusinder og atter tusinder
af tv-programmer. I 1970erne hav-