Nr 3. 2012 - Danmarks Biblioteksforening

More documents

Recommendations

Info

32 TOMMELSKRUER ELLER TABLET HVORDAN FÅR VI ALLE MED - OGSÅ PÅ DEN DIGITALE Fra venstre: Jimmy Kevin Pedersen, Rolf Hapel og Michael Teit Nielsen DIGITALISERINGSSTRATEGIEN I 2015 skal 80% af kommunikationen mellem borgere og myndigheder foregå digitalt, men hvordan får vi alle med? Det gav kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, Jimmy Kevin Pedersen, og udviklingschef i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen, hver sit svar på under DBs årsmøde 2012 Det offentliges digitaliseringsstrategi I 2015 bliver det obligatorisk, at borgerne betjener sig selv på nettet, når de skal kommunikere med det offentlige, – 80% skal med. Overgangen sker gradvis i fire såkaldte bølger, som har fokus på udvalgte opgaver og målgrupper. Første bølge, som indfases i 2012 omfatter bl.a. TastSelv SKAT, bestilling af pas og sundhedskort samt indskrivning til skole og SFO. Formålet med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er at få frigjort økonomiske ressourcer, som primært skal anvendes til at bevare vores velfærdssamfund. Ifølge Jimmy Kevin Pedersen kan digital kommunikation på tværs af offentlige sektorer frigøre 1,5-2 mia. årligt. DB ÅRSMØDE Udfordringerne Tal fra Danmarks Statistik fra 2011 viser, at 60 % af borgerne allerede kommunikerer digitalt med det offentlige. 10 % kan, men gør ikke, 18 % kan ikke, men vil gerne og 12 % kan ikke og gør ikke. Adgangen til computer og internet er lavest i aldersgruppen 75-89 år. Alder er dog ikke nødvendigvis den eneste udfordring i opfyldelsen af målet på 80 %; forskellige aldre rummer forskellige udfordringer i form af IT-færdigheder. For unge handler det f.eks om manglende forståelse for sprogbruget i det offentlige univers, for andre om selvbetjeningsløsningernes brugervenlighed og tilgængelighed for handicappede, men også helt enkelt om kendskab til det danske sprog samt om motivation. Hvordan får vi alle med? Digitaliseringsstyrelsen foreslår en hjælpepakke for at få alle – 80 % borgere – med på digital kommunikation. Pakken omfatter bl.a. medbetjening i borgerservicecentre og på bibliotekerne, mere brugervenlige selvbetjeningsløsninger også hvad angår sprog og tilgængelighed, udbygning af borger.dk med e-læring, undervisning i samarbejde med biblioteker, jobcentre, fagforeninger og frivillige organisationer, digital fuldmagtsløsning samt kommunikation og markedsføring. Digitaliseringsstyrelsen understreger, at arbejdet ligger ude i den enkelte kommune som en helhedsorienteret tilgang med fokus på den kommunikative indsats. Den røde tråd er at føre borgeren over på den digitale kanal med hjælp og støtte, hvis der er behov, og med vægt på, at det er en bjørnetjeneste ikke at hjælpe borgeren over på den digitale kanal. Ældre Sagen er bestemt ikke imod digitalisering, men ser hellere en anden tilgang til at få alle med. “I medierne er vi nogle gange blevet fremstillet som dem, der er gået på barrikaderne mod tvangsdigitalisering, og at vi er imod digitalisering. Men vi kan sagtens se et stort potentiale i at digitalisere internt i det offentlige og den eksterne kontakt til bl.a. borgere”, understregede udviklingschef Michael Teit Nielsen. Kommunikation og motivation er vejen til målet for Ældre Sagen. Fremfor udelukkende at have fokus på besparelserne og kræve at alle skifter til den digitale kanal inden udgangen af 2015, skal det offentlige gøre meget mere ud at have borgeren i centrum og forklare de positive fordele, digital kommunikation giver. Hjælpepakken fra Digitaliseringsstyrelsen er også for Ældre Sagen et vigtig instrument til at få alle med, men “den bedste medicin mod digitaliseringsfrygten kan måske være en tablet” (iPads og Android tablets), da de er nemmere at bruge end pc’er. Michel Teit Nielsen anbefaler i øvrigt, at det offentlige tager ved lære af bankerne, som har været gode til at udvikle brugervenlige apps til en lang række af deres selvbetjeningsløsninger ved netop at inddrage brugerne.
TER? MOTORVEJ DDB? DET DIGITALE DANMARK OG DDB DANMARKS DIGITALE BIBLIOTEK Næste stop på årsmødet handlede om Danskernes Digitale bibliotek (DDB), den digitale motorvej, som skal sikre danskerne bedre og lettere adgang til mere digitalt indhold på folkebibliotekernes hylder og her kunne deltagerne selv bidrage bl.a. via SMS og Twitter. Rapporten Danskernes Digitale Bibliotek Ralf Klitgaard Jensen, afdelingschef i KL og Jakob Heide Petersen, kontorchef i Kulturstyrelsen fremlagde anbefalingerne i rapporten Danskernes Digitale Bibliotek. Anbefalingerne vedrører fundamentet til DDB: en fælles infrastruktur, et indkøbssamarbejde og en organisatorisk ramme til disse to elementer. Bibliotekschef i Silkeborg, Lars Bornæs, og Steen B. Andersen, byrådsmedlem i Århus, begge medlemmer af Danmarks Biblioteksforenings Digitaliseringsudvalg, sørgede for at få belyst rapporten yderligere med en række dybdeborende spørgsmål til oplægsholderne, især hvad angår økonomi og organisering. Hvordan realiserer vi DDB? Finansieringen af DDB er dels statslig og dels kommunal. Prisen for deltagelse kan, forlyder det, beløbe sig til 5, 1 kr. pr. indbyg- Fra venstre: Steen B. Andersen, Ralf Klitgaard Jensen, Jakob Heide Petersen og Lars Bornæs ger i den enkelte kommune, men skal sammenholdes med, hvilke opgaver det enkelte bibliotek så ikke længere selv skal løse. Deltagelse i DDB er baseret på frivillighed. Målet er, at 80-90 % af kommunerne har tilsluttet sig DDB inden for de næste tre år. Den organisatoriske ramme forventes at være på plads i løbet af de kommende måneder, hvorefter arbejdet med at etablere DDB formelt kan gå i gang. Forhold, som af de to moderatorer og indlæg tidligere under generalforsamlingsdebatten om torsdagen, gav anledning til mange kommentarer. Prisen pr. borger er for høj og frivilligheden vil kunne skævvride ‘biblioteksdanmark’ yderligere, sådan at borgerne i mindre og i mindre velhavende bibliotekskommuner ikke får samme adgang til digital viden, informationer og kulturoplevelser som andre her i landet. Rapportens tekniske tilgang til DDB skabte ikke megen debat på årsmødet. Det gjorde modellens frivillige tilslutning til gengæld under generalforsamlingsdebatten dagen før, se side 14-15. Forhåbentligt kommer de relevante diskussioner, når fundamentet for DDB er etableret, og vi kan rette fokus mod brugerne af DDB og indholdet på de digitale hylder. Pernille Saul, digitalchef, Guldborgsund-bibliotekerne Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3 33
Page 1 and 2: DANMARKSBIBLIOTEKER Nr 3. 2012 Hans
Page 3 and 4: INDHOLD Troen på bibliotekerne og
Page 5 and 6: ÅBNE BIBLIOTEKER trækker nye brug
Page 7 and 8: MARKEDSFØRING I HILLERØD VI ER SI
Page 9 and 10: EDV. PEDERSENS FORFATTER- PRIS til
Page 11 and 12: DEMOKRATIUDVIKLING, DIGITAL KVALITE
Page 13 and 14: POTENTIALE ning handlede om bibliot
Page 15 and 16: DB ÅRSMØDE Steen B. Andersen Henr
Page 17 and 18: Lise Hækkerup bruge biblioteket ak
Page 19: 1. Sæt frivillige på dagsordenen
Page 22 and 23: 22 Nyborg Bibliotek renoveret for m
Page 24 and 25: INTERVIEW MASSIV SATSNING PÅ KULTU
Page 26 and 27: 26 “ Ud af boksen! VEJEN TIL PROF
Page 28 and 29: 28 CAS - ET CALIFORNISK SUPER-PARTN
Page 30 and 31: 30 DB ÅRSMØDE BIBLIOTEKETS ROLLE
Page 34 and 35: 34 Direktør for Tivoli, Lars Liebs
Page 36 and 37: 36 Langt tilløb Forud er gået år
Page 38 and 39: 38 NYE OPGAVER OG ROLLER I DE MOBIL
Page 40: Afsender: Danmarks Biblioteksforeni

Nr 3. 2012 - Danmarks Biblioteksforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?