Nr 3. 2012 - Danmarks Biblioteksforening

Et af de centrale temaer i den aktuelle
debat om velfærd og økonomi er
spørgsmålet om aktivering af civilsamfundets
potentiale i forhold til fremtidens
modeller for offentlig velfærd og offentlige
ydelser.
De frivillige hænder er efterspurgte, og
motivationen blandt borgerne for frivilligt
arbejde er markant. Således også på
kulturområdet og i bibliotekerne, hvor
frivillige i mange år har været helt nødvendige
for f.eks. det lokalhistoriske arbejde,
og i de senere år er koblet på flere
opgaver i bibliotekerne. Men hvor står
professionen og den professionelle i denne
udvikling? Det har jeg forsøgt at blive
klogere på i forbindelse med min uddannelse
til Master i Professionsudvikling.
Problemfeltet er naturligvis mangesidigt
og nuanceret, ligesom det er bundet op
på en række naturlige med- og modsætninger
i forholdet mellem professionel og
frivillig. Men generelt kan professionsudøverens
holdning til de frivillige ud fra
interviews med bibliotekarer i mit eget
bibliotek beskrives som “positiv opmærksom”.
Det viser sig i en hel række tematikker,
men måske bedst på spørgsmålene om
hvilke opgaver de frivillige skal varetage
og rammer og retningslinjer for samarbejdet.
Det var ret tydeligt, at biblioteket
som værdibærende institution i sig selv
opfattes som stærkt rammesættende for
samarbejdet mellem professionelle og frivillige.
Professionens – bibliotekarens – egenopfattelse
er bundet op på folkebiblioteker-
FRIVILLIGE OG PROFESSIONELLE
PROFESSIONENS HOLDNING
nes grundlæggende formål om demokratisering
af adgang til viden, informationer,
kulturaktiviteter og facilitering af fællesskaber.
Den frivillige tiltrækkes af samme
værdier, både i forhold til at have et
fundament for at gøre noget for andre, og
som rum for at skabe fællesskaber for den
frivillige selv.
Ny teknologi, ændrede brugermønstre,
forandringer af biblioteksrummet og
mange forskelligartede forventninger fra
omverdenen betyder samtidig, at opgaver
i langt højere grad end tidligere skal
prioriteres og løses i samarbejde med andre
aktører.
Her ser professionen de frivillige som en
af mulighederne for at løfte opgaver, det
ellers kan være vanskeligt at finde resurserne
til. Det gælder f.eks. i forhold til kulturaktiviteter,
it-undervisning, opsøgende
biblioteksbetjening og ungeområdet.
Samtidig er den professionelle opmærksom
på, at den frivillige i nogle sammenhænge
kan skabe en mere ligeværdig dialog
med borgerne og faktisk “kan gå længere
end vi selv kan”, som en af bibliotekarerne
udtrykte det i forhold til de frivilliges
arbejde i it-caféen.
Men der er også en grænse for, hvor de
frivillige kan udfolde sig i biblioteket.
F.eks. kan frivillige i den direkte betjening
af borgerne i udlån og informations-ø ikke
komme på tale. Med andre ord kan
man sige, at biblioteket som institution i
sig selv er rammesættende for samarbejde
mellem professionel og frivillig. Inden
for den ramme ser professionen de frivillige
som en givende samarbejdspartner,
Frivillige spiller en voksende rolle i kulturog
fritidssektoren såvel som på sociale
områder. Danmarks Biblioteker har bedt
John Nørskov Hansen, master i professionsudvikling
og specialkonsulent ved
Gentofte Bibliotekerne, fortælle, hvad frivillige
betyder set i de professionelles
øjne, her især bibliotekarerne
der kan løfte opgaver, der er nødvendige
for biblioteket som institution, men som
traditionelt ligger i yderkanten af det, der
opfattes som bibliotekariske kerneopgaver.
Samarbejdet med de frivillige er aftalt fra
opgave til opgave, og ikke nødvendigvis
gennem formelt vedtagne retningslinjer.
Det betyder, at det i høj grad er de involverede
parter, der selv aftaler opgave- og
rollefordeling, herunder hvordan den
professionelle kan fungere som dialogpartner
eller supervisor for de frivillige.
Så generelt er holdningen positiv i forhold
til, at biblioteket gør noget for de aktive
borgere, der gerne vil yde en frivillig
indsats, at opgaver, der ellers vil være
vanskelige at løfte, rent faktisk bliver løftet,
og at den professionelle på den måde
frigøres til at styrke kerneopgaverne.
Samtidig er den professionelle opmærksom
på, at det kræver arbejde med nye
roller i form af lederskab og supervision
af frivillige, og at der med hensyn til opgaver
ikke sker et skred mod at frivillige
overtager det, professionen opfatter som
kerneopgaver. Her kan det så blive nødvendigt
med mere formelle retningslinjer
for samarbejdet.
John Nørskov Hansen,
master i professionsudvikling og
specialkonsulent, Gentofte Bibliotekerne
Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3
21