Nr 3. 2012 - Danmarks Biblioteksforening

More documents

Recommendations

Info

18 I Gentofte Kommune arbejdes der professionelt med frivillige. Bl.a. har man udarbejdet en guide til formålet. “Skal velfærdssamfundet på sigt opretholdes, skal kommunen i højere grad invitere borgere og virksomheder indenfor, og man skal væk fra ensidig forestilling om kommunen som en leverandør og frem til en opfattelse som hinandens medspillere.” Lone Gladbo, kulturdirektør og tillige frivillig-ansvarlig for alle kommunens forvaltninger, fortæller om de lokale erfaringer – især fra kulturområdet. Der er flere væsentlige og aktuelle årsager til, at man i Gentofte samarbejder med frivillige. Frivillige giver et andet perspektiv og er dermed med til at udvikle kommunens service, de frivillige giver andre og nye sociale kontakter, det at arbejde som frivillig har en stor værdi for den frivillige borger, og endelig giver det borgerne en bedre service, end den kommunale institution kan levere kun med ansatte. Som kulturdirektør Lone Gladbo siger: “På sigt har vi en knaphedsøkonomi og også et rekrutteringsproblem til de “varme hænder”, så hvis vi ønsker at bevare det velfærdssamfund, som vi kender i dag, vil vi være nødt til at inkludere medborgerne i løsningen. Danmarks Biblioteker spurgte Lone Gladbo: Hvordan definerer I frivillige i Gentofte Kommune? “Vi har valgt at definere frivillige, som borgere der deltager aktivt i løsning af opgaver, hvor de “ikke har noget i klemme”. Borgere, som eksempelvis hjælper med at reparere legepladsen på barnets daginstitution eller pårørende, som er med til at arrangere julefest for de ældre på plejehjemmet, opfatter vi som en del af medborgerskabet”, fortæller hun. Gentofte Kommune arbejder også meget målbevidst med begrebet aktivt medborgerskab Lone Gladbo KRISESYMPTOM ELL Frivillige og kulturen - Gentofte-modellen og formulerer de to begrebers forskellighed på følgende måde: ‘Du er frivillig, når du ulønnet gør noget for andre, som du ikke har nogen nære relationer til. Medborgerskab er et mere overordnet begreb, som bygger på, at borgeren tager ansvar for sig selv, sine nærmeste og dem, der har større behov for hjælp end én selv’. Hvilke typer af opgaver? Som eksempler på konkrete samarbejdsområder nævner Lone Gladbo tre felter. På biblioteksområdet kan frivillige, ifølge hende, hjælpe borgerne til at blive selvbetjente i det digitale samfund. Bibliotekets ansatte kan fortsat arrangere kurser i søgninger i databaser, introducere e-bogs læsere m.m., og frivillige borgere kan i en mere uformel Netcafé hjælpe medborgere i en 1:1 situation med at oprette en mailadresse, vedhæfte en fil og sende et digitalt billede. På museumsområdet kan frivillige hjælpe med alt det praktiske f.eks. passe butikken og caféen, hjælpe med til arrangementer og afløse kustoderne. Og endelig kan forældrene på de kulturelle skoler hjælpe med arrangementer, sy kostumer, lave teaterkulisser, sælge billetter, kaffe og kage m.m. Naturlig udvikling Udviklingen i samarbejdet med frivillige er i Gentofte som mange andre steder stærkt stigende. Lidt paradoksalt kan man sige, at frivillige fungerer godt i de kulturelle og kommunale sammenhænge, når rammerne omkring dem er skabt ud fra en professionel tilgang til begrebet. Kommunens direktion satte for et år siden frivillige og medborgerskab på dagsordenen. Siden er der oprettet en guide med spørgsmål og svar (om f.eks. forsikringer, børneattester, kan frivillige afskediges m.m.), oplyser Lone Gladbo og fortsætter: “Alle ledere har i netværk på tværs af opgaveområderne drøftet frivillige, HovedMedudvalget har arbejdet med frivillige og sendt en opfordring til alle arbejdspladser om at tale om, hvordan de udvikler samarbejdet med frivillige m.m. At integrere frivillige i opgaveløsningen er ikke en revolution, men en evolution. Det er meget vigtigt, at ledere og medarbejdere på den enkelte institution drøfter, om frivillige er en god idé. Og i bekræftende fald, hvordan samarbejdet skal fungere. Også brugerbestyrelser, forældrebestyrelser og pårørendebestyrelser skal inddrages i drøftelserne”, lyder det fra kulturdirektøren. Tænker man andre steder på at etablere samarbejde med frivillige, så er Lone Gladbos fem væsentligste råd:
1. Sæt frivillige på dagsordenen og diskutér fordele og ulemper for jer. 2. Hvis I ønsker at invitere frivillige inden for så drøft, hvordan I ønsker samarbejdet skal fungere. Husk også at overveje situationen set fra den frivilliges side. 3. Invitér frivillige til et uforpligtende informationsmøde og organisér jer med en kontaktperson (som ikke er leder eller TR) til de frivillige. 4. Hold fokus på, hvad der motiverer de frivillige. 5. Vær åben over for den inspiration, som frivillige kan give til et andet syn på jeres rutiner og en skærpet forståelse af fagligheden. Krisesympton eller det modsatte? Skal stigningen alene ses som del af en stram kommunal økonomi eller spiller andre faktorer ind? Svaret er både og ifølge Lone Gladbo: “Hvis vi på sigt skal opretholde det velfærdssamfund, som vi kender i dag, skal vi i kommunerne i højere grad invitere borgere og virksomheder indenfor, men der er også en anden årsag til, at vi skal arbejde med et inkluderende medborgerskab. Kulturministeren nævnte i sin tale til bibliotekslederne i november på styrelsens årlige møde, at vi i Danmark har en empatikrise. Altså at vi ikke FRIVILLIGE Frivillige hjælper Gentofte-borgere med ITlæring og spørgsmål i bibliotekets Netcafé. ER STYRKET EMPATI længere har empati for naboen eller grækerne. I den offentlige sektor har det været rigtigt moderne i mange år at måle og veje alting, og denne cost-benefit tankegang har medført, at borgerne over en årrække har ændret opfattelse af relationen mellem dem og kommunen til i højere grad at være et kunde-leverandørforhold”, siger Lone Gladbo og fortsætter: “Det er denne relation, vi skal have ændret til at være mere empatisk både over for naboen, de andre elever i klassen og hjemmehjælperens arbejdsvilkår. Lidt populært sagt: Det handler ikke om dig, men det begynder med dig. Der er også problemer, som vi i det offentlige ikke kan løse selv, fordi vi er en del af ‘systemet’. F.eks. som mentorer for unge, som har mistet tilliden til det offentlige. Eller der er opgaver, som vi ikke vil prioritere skattekroner til som f.eks. at besøge beboere med alzheimers på plejehjem med reminiscens-kufferter, der indeholder fotos, sange, bøger om gamle dage og andet, der er godt til at kommunikere med. Her er der masser af spillerum for lokale frivillige”. Hellen Niegaard Fotos: Gentofte Bibliotekerne GUIDEN Gentofte Kommune har udarbejdet Frivillig Guide, der er tænkt og bruges som et aktivt arbejdsredskab for de enkelte institutioner. Her er gode råd om straffeattester, efterløn, forslag til et frivillighedsbrev (en slags tjekliste), “Hvordan kommer vi godt i gang, hvordan fastholder vi frivillige m.m.” Guiden er suppleret med gode historier fra forskellige institutioner. www.centralbibliotek.dk/sites/ default/files/guide_-_kom_godt_ igang_med_frivillige.pdf FOR ELLER IMOD FRIVILLIGE Debatten omkring inddragelse af frivillige i kommunalt regi har vakt nogen debat i bibliotekskredse, også her i Danmarks Biblioteker. Hvor Danmarks Biblioteksforenings formand, Vagn Ytte Larsen (A), Odsherred Kommune, generelt har givet udtryk for, at han ser medinddragelse af borgere og frivillige som en positiv ting, så har Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, udtrykt en vis skepsis over for det i BF’s arbejde for at beskytte sine medlemmer mod konkurrence fra gratis arbejdskraft. Lokalt i Gentofte Bibliotekerne og blandt de fællestillidsmænd fra andre organisationer, som Lone Gladbo i øvrigt arbejder tæt sammen med, har hun mødt en langt mere åben holdning til frivillige. Kulturdirektøren fortæller: “At invitere frivillige inden for er en længerevarende proces, som handler om en kulturforandring, hvor der skal flyttes grænser. En række undersøgelser viser en entydig sammenhæng mellem, hvor positivt man ser på frivillige, og hvor stor erfaring man har med at samarbejde med frivillige. Jeg tror også, BF på sigt vil ændre sine signaler. En naturlig refleksion for den enkelte fastansatte medarbejder er, hvilken betydning har det for mine arbejdsvilkår. Netop derfor er det så vigtigt, at den enkelte arbejdsplads drøfter muligheder og udfordringer ved at invitere frivillige ind”, præciserer Lone Gladbo afslutningsvis. Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3 19
Page 1 and 2: DANMARKSBIBLIOTEKER Nr 3. 2012 Hans
Page 3 and 4: INDHOLD Troen på bibliotekerne og
Page 5 and 6: ÅBNE BIBLIOTEKER trækker nye brug
Page 7 and 8: MARKEDSFØRING I HILLERØD VI ER SI
Page 9 and 10: EDV. PEDERSENS FORFATTER- PRIS til
Page 11 and 12: DEMOKRATIUDVIKLING, DIGITAL KVALITE
Page 13 and 14: POTENTIALE ning handlede om bibliot
Page 15 and 16: DB ÅRSMØDE Steen B. Andersen Henr
Page 17: Lise Hækkerup bruge biblioteket ak
Page 22 and 23: 22 Nyborg Bibliotek renoveret for m
Page 24 and 25: INTERVIEW MASSIV SATSNING PÅ KULTU
Page 26 and 27: 26 “ Ud af boksen! VEJEN TIL PROF
Page 28 and 29: 28 CAS - ET CALIFORNISK SUPER-PARTN
Page 30 and 31: 30 DB ÅRSMØDE BIBLIOTEKETS ROLLE
Page 32 and 33: 32 TOMMELSKRUER ELLER TABLET HVORDA
Page 34 and 35: 34 Direktør for Tivoli, Lars Liebs
Page 36 and 37: 36 Langt tilløb Forud er gået år
Page 38 and 39: 38 NYE OPGAVER OG ROLLER I DE MOBIL
Page 40: Afsender: Danmarks Biblioteksforeni

Nr 3. 2012 - Danmarks Biblioteksforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?