Nr 3. 2012 - Danmarks Biblioteksforening

16
Et par andre samarbejdspartnere på talerstolen takkede varmt
for samarbejdet med DB. Bibliotekschefforeningens formand,
Mogens Vestergaard, takkede bl.a. for DBs indsats i Biblioteksparaplyen,
som han p.t. også er formand for. Liselotte Hillestrøm
(A), formand for Kommunernes Skolebiblioteksforening (KSBF)
og medlem af Hedensted Kommmunalbestyrelse, takkede for
det gode administrative samarbejde med DB og så frem til en
mulig udvidelse. De to foreningers formandskaber er p.t. i gang
med at drøfte emnet. Og hun spurgte med et stort smil: “Hvad
med at tænke i én forening?” Jørn Rye-Rasmussen, Silkeborg,
fandt ikke en egentlig sammenlægning mellem DB og KSBF oplagt,
og han opfordrede til, at der også bliver set på andre samarbejdspartnere
og foreninger.
Fem kommuner har i 2011 meldt sig ud af Danmarks Biblioteksforening
på grund af økonomien, så DB i dag har 83 kommuner
som medlemmer. Een kommune har meldt sig ind. Denne udvikling
fik Henrik Vestergaard (V), Aarhus, på banen med et par
opfordringer. Først til landets bibliotekschefer: “Fedt ikke med
medlemskabet og støt ikke kommuneudmelding af Danmarks
Biblioteksforening. Tænk jer om. For DB er stedet for den politiske
debat, I har stærkt brug for til at udvikle og drive bibliotekerne”.
Til sine politiske kolleger sagde han: “Sæt mere turbo på
biblioteksudviklingen. I skal udfordre vanetænkning i biblioteksvæsenet,
og bruge DB til at gøre det!”. Hans byrådskollega i
Aarhus, Steen B. Andersen (A), fandt, at der var brug for DB til at
tale bibliotekernes sag, men i en stærkere udgave: “DB selv skal
derfor nu kaste sit gamle, lidt støvede image af sig, nytænke omkring
sin struktur – og fremstå i en mere moderne udgave”. Han
blev sekunderet af DBs 2. næstformand og publikumschef ved
Aalborg Bibliotekerne, Kirsten Boelt. Hun efterlyste bl.a. debat
om, hvordan foreningen kan inddrage yngre politikere og fagfolk.
“Danmarks Biblioteksforenings medlemmer er aktive, men
vi vil gerne have, at foreningens holdninger, image og gennemslagskraft
i kommunerne styrkes”.
Formanden, Vagn Ytte Larsen (A), var ikke så bekymret: “Faldet
er ikke dramatisk, men vi ser på det og overvejer at nedsætte
DB ÅRSMØDE
Pernille Drost Mogens Vestergaard Liselotte Hillestrøm Hanne Marie Knudsen
DB under virksomhedsplanens tre nye indsatsområder’, understregede
Pigonska. ‘Har I ikke læring på biblioteksdagsordenen
i kommunerne i dag, så tag indsatsområdet med hjem og sæt
det på nu’, opfordrede hun politikere, biblioteks- og forvaltningsfolk.
Formanden, Vagn Ytte Larsen, var overbevist om, at
Tænketanken – det store projekt om fremtidens bibliotek i DBregi
– vil arbejde med disse vinkler.
Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, var også på talerstolen
som organisationsmedlem af Danmarks Biblioteksforening,
som hun understregede. Drost takkede for formandens
beretning og opfordrede især DB til at flytte den megen fokus på
Borgerservice, DDB og digitale løsninger og i stedet netop tænke
i læring. Hun sagde: ‘ Husk at fremme læring, kultur og viden.
Tænk i langt højere grad bibliotekerne og skolerne sammen i
kommunerne! I tråd med konceptet Den nye Nordiske skole, et
initiativ, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini
(A) har iværksat. Det skal styrke sammenhængen mellem
dagtilbud, skoler og ungdomstilbud. Noget formanden lovede
at se på, dog med lidt skepsis i forhold til øget samarbejde lokalt.
Vagn Ytte Larsen sagde: “Skulle biblioteker og skoler gå aktivt
sammen på landsplan, så ville det kræve, at du Pernille, som formand
for Bibliotekarforbundet, først skal have fat i og tale med
bibliotekernes medarbejdere”.
NYT OG STÆRKERE DB - BIBLIOTEKERNE SKAL TALES OP
kontingentet med ca. 10% næste år, ligesom vi jo er i fuld gang
med at forny og styrke DB-strukturen”. Om den proces fortalte
Hanne-Marie Knudsen, Knudsen Syd (KS). Hun sagde som DBmedlem,
bl.a.: “Vi skal bruge vores organisation til at tale bibliotekerne
op. Vi har tradition for at gøre det i nationale sammenhænge,
men skal også bruge DB til at gøre det lokalt! Jeg må
sige til Pernille Drost, at du er ude af trit med virkeligheden. Dels
er bibliotekerne i stor stil engageret i læring f.eks. omkring it.
Dels er 2/3 dele af landets biblioteker på forskellig vis i dag engagerede
i Borgerservicebetjening, og det giver god mening for
borgerne, siger en analyse, som DB, SDU og KS har lavet. Bibliotekerne
skal kort sagt i langt højere grad end nu være en strategisk
partner for kommunen. Der er rationaler i det”.
Lise Hækkerup, socialdemokratisk kommunalpolitiker i Frederiksberg
Kommune og biblioteksmedarbejder i København,
fulgte lige efter i talerrækken og mente nok, at Pernille Drost
havde fod på biblioteksudviklingen. Hækkerup mindede om, at
man har været over 100 år om at skabe de biblioteker, som står
i dag, og at man skal tage vare på dem – men samtidig selvfølgelig
evne at forandre sig selv. Et helt andet budskab havde imidlertid
fået hende på talerstolen. “Til både biblioteksfolk og politikere
vil jeg gerne sige: det er en stor udfordring for os alle at få
uddannet de unge”. Mærkværdigvis er, fortalte hun, Frederiksberg
den kommune, der er tredje dårligst til at få unge til at uddanne
sig. Denne opgave skal løftes i fællesskab og støttes af DB,
lød det fra Lise Hækkerup. Hvilket DBs 1. næstformand Hanne
Pigonska (V), var helt enig i. “Bibliotekerne skal fungere som
kommunernes strategiske samarbejdspartnere også på skoleområdet,
og her er min personlige opfordring: bibliotekerne
skal byde op til dans!”.
Troels Lund Christensen (V), medlem af Slagelse Byråd, var sidste
taler, og han tilsluttede sig formandens beretning og forslaget
om at tale bibliotekernes sag i kommunerne. “Lad os få biblioteket
på byrådsdagsordenen”. Han spurgte politikerne i salen:
“Hvor længe siden er det ikke, vi har haft det, selv om biblioteket
udgør 2/3 dele af kulturbudgettet?” Han fortsatte: “Vi skal