Nr 3. 2012 - Danmarks Biblioteksforening

DANMARKSBIBLIOTEKER 

Nr 3. 2012 

Hans Edvard Nørregård-Nielsen fik Læsernes Bogpris 

DB Årsmøde 2012: Brug bibliotekets potentiale • Demokratiudvikling, Digital Kvalitetsservice 

og Sammenhængskraft • Nyborg-renovering med digitalt fokus • Kulturinterview 

med Peter Sejersen • Synlighed med Biblioteksklubben • Frivilligpolitik 

i Gentofte • Partnerskaber med UD af Boksen!

Forside: Hans Edvard Nørregård-Nielsen, forfatter 

til værket Limfjorden. Stemmer og steder I-II, der 

vandt Læsernes Bogpris 2012, læs mere side 8. 

Foto: Kirsten Klein 

Danmarks Biblioteker 

Et biblioteksmagasin 

16 årg., nr. 3, april 2012 

Udgiver/Adresse 

Danmarks Biblioteksforening 

Farvergade 27D 

DK-1463 København K 

Telefon: 33 25 09 35 

e-mail: db@db.dk 

www.db.dk 

Redaktør 

Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. 

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: 

Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz 

Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), 

og Hellen Niegaard (magasinredaktør). 

Kommende numre af Danmarks Biblioteker 

Nr. 4: 15.6. 2012 

Tidligere numre og artikler 

Se www.danmarksbiblioteker.dk 

Annoncer 

Formater og priser: www.db.dk, publikationer 

Grafisk produktion 

Stæhr Grafisk 

Tryk 

CS Grafisk A/S 

Oplag 

2.033 

ISSN nr.: 1397-1026 

Abonnementspris 

For medlemmer kr. 300,- 

For ikke-medlemmer kr. 650,- 

Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,- 

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg 

Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand 

Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand 

Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 

2. næstformand 

Henrik Olsen (A), Ishøj 

Steen B. Andersen (A), Århus 

Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg 

Henrik Vestergaard (V), Århus 

Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idræts- 

og fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk 

Kirsten Westh, HK Kommunal, 

Fmd. Biblioteksudvalget 

Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg 

LEDER 

Hvad er et 

godt bibliotek? 

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening 

Folkebibliotekerne har altid fungeret som demokratiets krumtap i lokalsamfundet, og 

det ser ud som om de i stadig højere grad bliver det, fordi borgerne opfatter dem som 

det attraktive mødested. Altså ikke kun som stedet, man kan hente information og inspiration 

fra, men simpelthen som stedet, hvor man møder hinanden og som indgangen 

til samfundet. 

Netop idéen om biblioteket som ’indgang’ til viden og verden danner grundlag for Danmarks 

Biblioteksforenings arbejde det næste år. Repræsentantskabet har i forbindelse 

med det veloverståede årsmøde i Frederikshavn de sidste dage i marts vedtaget den nye 

virksomhedsplan og tre indsatsområder eller vinkler på ’biblioteket som indgang’: 

BIBLIOTEKET – Indgangen til det digitale Danmark 

Hvor vi bl.a. fortsat vil arbejde for, at alle borgere får samme høje kvalitet i den digitale 

service som i den mere klassiske. Og fri og nem adgang også til digitale materialer; i alle 

kommuner og først og fremmest via visionen om Danskernes Digitale Bibliotek. 

BIBLIOTEKET – Indgangen til læring 

Hvor DB bl.a. vil fortsætte sit arbejde for at få bibliotekerne placeret og anerkendt som 

den lokale institution, der tilbyder alle borgere elementære it-kompetencer. Så borgerne 

også kan tage del i vores samfunds udvikling og få ordentlig service fra det offentlige 

den dag, den fælles digitaliseringsstrategi træder i kraft om to år, og al kommunikation 

med myndighederne skal ske online. 

BIBLIOTEKET – Indgangen til fællesskabet 

Her vil DB bl.a. sætte fokus på bibliotekets rolle som lokalsamfundets mødested og sagt 

med lidt store ord – som dets demokratiske rum. DB tror i lighed med kulturminister Uffe 

Elbæk på bibliotekerne som ”Det moderne forsamlingshus og demokratiske livsnerve”. 

Hvad det mere præcist kan indebære, skal vi se nærmere på bl.a i det store Tænketanksprojekt 

om fremtidens bibliotek, der netop har startet sine første drøftelser. 

De to første indsatsområder bygger på de sidste par års arbejde, mens det sidste er nyt. 

Et arbejde vi forventer os meget af, og som vi glæder os til at tage fat på. 

For nylig holdt DBs direktør og jeg møde med kulturministeren om bl.a. Danskernes Digitale 

Bibliotek, et projekt vi er enige om skal fremmes mest muligt, og vi vil nu invitere 

Uffe Elbæk til dialog om hans vision for folkebiblioteket herunder om de muligheder, 

han i sit halve år som minister har givet udtryk for i forhold til at styrke biblioteket som 

innovativ medspiller i lokal udvikling – til fordel for den enkelte og for fællesskabet.

INDHOLD 

Troen på bibliotekerne og på sektorens evne til udvikling er ikke alene vigtig for borgerne og for vidensamfundet. Den 

er også, som DBs Årsmøde 2012 viste, kolossal. Hvorfor årsmødet er vigtigt? - se, hvad de mange hundrede deltagere 

selv har af prioriteringer. I Frederikshavn var de bl.a. begejstrede for demokratiforsker, professor Johannes Andersens 

indlæg samt indslagene om Danskernes Digitale Bibliotek og Det Digitale Danmark. Læs om det hele i årsmødereportagen 

- og i temaartiklerne sidst i dette nummer. 

Alle tænker på det, og på Nyborg Hovedbibliotek har de gjort det: nyindrettet og renoveret med et digitalt fokus. Samtidig 

satser kommunen massivt på kulturen. Læs interviewet med den politiske formand Peter Sejersen. Se også hvordan 

Skagen og Læsø har fornyet biblioteksrammerne. 

Biblioteksklubber, frivillige og partnerskaber betyder meget i Hillerød, Gentofte og Californien, og i Fredericia er ’Læsehestene’ 

flyttet ud i den fri natur. 

2 Hvad er et godt bibliotek? 

4 Fredericia: Læseheste i den fri natur 

Anni Jensen og Dorte Grønbæk 

5 Åbne biblioteker tiltrækker nye brugere 

Inger Skamris 

5 Årets klassiker: Gustaf Munch-Petersen 

6 Danskernes Digitale Bibliotek: Tak, og Ja tak! 

Bo Fristed 

7 Biblioteksklub gør biblioteket mere synligt 

Signe Amalie Svenningsen og Marianne Träff 

8 Læsernes Bogpris 2012 gik til Limfjorden 

9 Edv. Pedersens Forfatterpris 

til middelalderforfatter 

10 DB ÅRSMØDE 2012 

11 Demokratiudvikling, digital kvalitetsservice 

og sammenhængskraft 

11 Flotte Frederikshavner-rammer til Årsmødet 

11 Årsmødeevaluering: Derfor er mødet vigtigt! 

11 Visioner og Missioner fra folketingspolitiker 

og fra chef i Dansk Indutri 

12 Velkomst fra Lars Møller, 

borgmester i Frederikshavn 

12 DB formandsberetning: Brug bibliotekernes 

potentiale 

14 Klip fra Årsmødedebatten 2012 

18 Krisesymptom eller styrket empati. 

Gentofte Kommunes frivilligstrategi 

Hellen Niegaard 

21 Professionens holdning til frivillige 

John Nørskov Hansen 

22 Nyklassisk indretning med digitalt 

fokus på Nyborg Bibliotek 


23 Digital service og markedsføring styrkes 


24 Nyborg satser massivt på kultur. 

Interview med Peter Sejersen 


26 Ud af boksen! til professionelle partnerskaber 

Louise Overgaard 

28 CAS - et californisk super-partnerskab 

Louise Overgaard 

Årets bogpriser til Limfjorden og middelalderen 8-9 

425 deltog i DBs Årsmøde 2012. Læs mere 10-17 og 30-35 

Nyborgs berømte hovedbibliotek renoveret for millioner 22 

30 FRA DBs ÅRSMØDE: OPLÆG OG DEBAT 

30 Bibliotekets rolle i demokratier 

Hanne Pigonska 

32 Tommelskruer eller tabletter? Hvordan får vi alle med? 

Pernille Saul 

34 Kunst og kultur til debat 

Martin Lundsgaard-Leth 

35 Velkommen til DB Årsmøde 2013 i København 

36 Skagens Bibliotek på Kappelborg 

Hans Nielsen 

37 Uventet arv giver Læsø ‘nyt’ bibliotek 

Aase Thomsen 

38 Nye opgaver og roller i de mobile biblioteker 

Bent Jørgensen og Hanne Marie Knudsen

4 

Læseklubben, hvis målgruppe er børn fra 3.-4. klasse, mødes 

en gang hver måned, og hvert møde varer en time. 

Hver gang arbejdes der med et bestemt tema som f.eks. 

Din ynglingsbog, Fantasy eller Venskaber. 

Klubben er utraditionel efter gængs biblioteksopfattelse, da 

samværet omkring bøger og læsning foregår ude i det fri rundt 

om et bål. Byggelegepladsen er helt bevidst valgt som mødested. 

For et af formålene med læseklubben er netop et ønske om at 

skabe nogle anderledes rammer omkring bøger og læsning, end 

dem børn normalt er vant til. Klubben ønsker også at fungere 

som et alternativ til de børn, der f.eks. ikke har lyst til at være en 

del af en idrætsklub, men som stadig ønsker et socialt samvær 

med andre børn. 

Afsættet 

Helt overordnet har Fredericia Kommune lavet en læsestrategi 

for kommunens børn og unge. I kommunen er der tradition for 

et godt samarbejde mellem skolerne og folkebiblioteket, og derfor 

falder det meget naturligt at samarbejde omkring en læseklub, 

som skal fremme læselysten blandt børn. 

Før læseklubbens start besøgte vi to børnebibliotekarer skoleklasserne 

– dels for at fortælle om det nye projekt og dels for at 

finde ud af, om det havde børnenes interesse. Da ikke alle børnene 

kender os, var det vigtigt for os, at de fik sat ansigt på, 

hvem vi var. 

Efterfølgende har skolens elever i 3.-4. klasse besøgt folkebiblioteket, 

hvor de fik en rundvisning i huset, blev introduceret til 

forskellige materialetyper og fik lavet lånerkort. For mange af 

børnene var besøget en øjenåbner til de oplevelser og muligheder, 

der findes på folkebiblioteket. 

Inspiration og fællesskab 

Der er nu tilmeldt 16 børn til læseklubben – både piger og drenge. 

De mødes en gang om måneden på byggelegepladsen sam- 

LÆSNING 

LÆSEHESTE I DEN FRI NATUR 

Et nyt samarbejde 

mellem bibliotek,byggelegeplads 

og skole 

skal i Fredericia 

Kommune skabe 

anderledes 

rammer og interesse 

for bøger 

og læsning 

men med de to børnebibliotekarer og skolebibliotekaren. Første 

møde er afviklet, og her handlede det om børnenes yndlingsbøger. 

Alle børn udviste stort engagement. De var alle meget interesserede 

i at fortælle om netop deres yndlingsbog. De inspirerede 

hinanden til nye læseoplevelser og fik skabt et særligt 

fællesskab omkring bøgerne. 

Samarbejdet på tværs af faggrupper har givet nye muligheder 

for at forene de forskellige kompetencer, som haves hos henholdsvis 

bibliotekarer, lærere og pædagoger. Læseklubben er et 

rigtig godt eksempel på et løsningspartnerskab mellem disse tre 

faggrupper, som helt konkret er kommet en stor gruppe børn til 

gode. Biblioteket er rykket ud af huset, skolen er med, selvom 

det har ringet ud og Byggeren åbner op for bøgernes verden. 

Det er svært at spå om fremtiden, men én ting er helt sikker: 

Læseklubben i den fri natur i Fredericia fortsætter og fremover 

vil den mødes oftere, da børnene synes, der går alt for lang tid 

mellem møderne, og de får læst bøgerne alt for hurtigt. 

Fakta 

Læseklubben omkring bålpladsen. 

Foto: Fredericia Dagblad, Torben Glyum 

Anni Jensen og Dorte Grønbæk, 

bibliotekarer, Fredericia Bibliotek 

Børnebibliotekarerne Anni Jensen og Dorte Grønbæk, Fredericia 

Bibliotek, har sammen med skolebibliotekar Birgit 

Seirup, Pædagogisk Udviklingscenter på Egumvejens Skole, 

og pædagogisk leder Henrik Pedersen, Byggelegepladsen, 

Frantz Hansens Allé, etableret den nystartede klub for læseheste. 

For mere information kontakt aj@fredericiabib.dk.

ÅBNE BIBLIOTEKER 

trækker nye brugere 

til bibliotekerne 

- og de er TILFREDSE! 

Randers Bibliotek har netop undersøgt, hvem der 

kommer i de såkaldt ÅBNE selvbetjente biblioteker 

og spurgt, om de er tilfredse. Næsten 400 besvarelser 

blev samlet ind over tre uger i marts, og 

tendensen er klar: jo længere tid et bibliotek har 

fungeret som ÅBENT bibliotek, jo flere nye lånere 

kommer der til, de kommer oftere, og de kommer 

i weekenden. På Langå Bibliotek siger hele 73 %, 

at de er blevet (nye) lånere, efter biblioteket blev 

til ÅBENT bibliotek med lange åbningstider! 

På spørgsmålene om borgerne finder dét, de skal 

bruge, og om det er let at låne og aflevere selv, 

svarer mellem 93% og 98 %: Ja, de finder materialerne, 

og det er let at udlåne og aflevere. Her 

topper Langå Bibliotek med 98,8 % af de adspurgte 

brugere, som finder, at det er let at udlåne og 

aflevere. 

AKTUELT 

Gustaf Munch-Petersen 

Årets Klassiker 2012 

Foto: Randers Bibliotek 

Vi kan ikke bare registrere tilfredshed i statistikken, vi kan se det i kommentarerne 

til undersøgelsen, og vi møder det i dagligdagen. Det kan man 

læse mere om i næste nummer af Danmarks Biblioteker. 

Undersøgelsen kan hentes på www.randersbib.dk/biblioteker/blog/brugerundersoegelse-2012. 

Inger Skamris, 

bibliotekschef, Randers Kommune 

I februar 2012 ville en af landets første modernistiske digtere, Gustaf Munch- 

Petersen, have fyldt 100 år. Klassikerdagen har derfor i år udpeget Munch- 

Petersen, der med sin digtning har placeret sig blandt de danske klassikere, 

som årets klassiker; det markeres landet over på bibliotekerne på Klassikerdagen 

tirsdag den 25. september. 

Digteren i en flimrende verden, Munch-Petersen (1912-1938), døde ung, men 

nåede at markere sig som kraftfuld digter og hans omend noget beskedne 

samling af værker – fire digtsamlinger og en roman - har til altid haft en 

plads blandt de betydningsfulde danske lyrikere. Han står stadig som en 

formmæssig fornyer og sproglig inspirator. Gustaf Munch-Petersens stærke 

samfundsengagement førte bl.a. til deltagelse som frivillig i den spanske borgerkrig 

i 1937 som 25-årig. Her døde han i kamp i 1938. 

Hent inspiration til dagen og download årets plakat på www.klassikerdagen.dk. 


Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3 

5

6 

DEBAT - KOMMENTAR 

DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK 

TAK, 

OG JA TAK! 

Vi er meget tilfredse med, at der nu 

er indgået en aftale mellem stat og 

KL om Danskernes Digitale Bibliotek 

(DDB), så debatten om fremtidens 

fælles digitale bibliotekstilbud kan komme 

i gang – og der er nok at tage fat på! 

Vi ser med glæde, at databrønden TING 

er vurderet og valgt, som det fundament 

DDB skal bygge på. Siden vi i 2008 tænkte 

de første tanker om TING, har samarbejdet 

mellem bibliotekspartnere og leverandørerne 

taget udgangspunkt i en vision 

for digital udvikling for hele biblioteks- 

og kulturområdet. Visionen var dengang 

som nu at fremme samarbejde, deling 

og digital udvikling for kulturinstitutionernes 

slutbrugere. 

I dag er vi 37 bibliotekspartnere fra hele 

landet samt en lang række leverandører - 

og vi tilbyder langt over halvdelen af landets 

befolkning bibliotekshjemmesider 

og services, der bygger på fælles data, udviklet 

under TING. 

9. FRA OPLYSNINGENS HJEM TIL OPLYSNINGENS INSTITUTION: 

TENDENSER I UDVIKLINGEN I DET 20. ÅRHUNDREDES FØRSTE HALVDEL 

Nan Dahlkild 

BIBLIOTEKET I TID OG RUM 

Arkitektur, indretning og formidling 

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING 

Senest er vi i endnu et fællesskab mellem 

12 kommuner (som biblioteksservicerer 

mere end 1,8 mio. borgere), gået i gang 

med at skabe fremtidens CMS. Vi kalder 

projektet ding2tal og glæder os til det forestående 

arbejde. ding2tal designes og 

udvikles primært af vores egne folk, og vi 

er ret stolte over, at vi har den slags kompetencer 

‘in-house’. 

I DDB-rapporten, der er grundlaget for 

aftalen, har vi noteret virksomheden Devoteam’s 

anbefaling om, at det vil fordre 

en mere stringent governancemodel, når 

TING skal være afsæt for den digitale del 

af DDB. 

I TING har vi en styringsmodel, der afspejler 

det frivillige og den måde, vi har 

arbejdet på. De, der bidrager og deltager 

aktivt, bestemmer. Det ændrer sig med 

DDB på overordnet niveau, og det er vi 

naturligvis helt på det rene med. 

Men vi vil arbejde for, at der findes en 

måde, hvorpå community tankegangen 

bibeholdes, så TING får mulighed for at 

udfolde sig på samme måde som hidtil. 

TING skal ikke sovses ind i bureaukrati og 

årsplaner, men skal gives mulighed for at 

agere på samme vis som tidligere. Og så 

skal TING naturligvis levere varen – Naturligvis! 

BIBLIOTEKET 

I TID OG RUM 

Arkitektur, indretning 

og formidling 

Biblioteket i tid og rum fortæller 

historien om bibliotekernes 

arkitektur, indretning 

og formidling fra de første 

biblioteker frem til årtusindskiftets 

kulturhuse. Hovedvægten 

ligger på danske 

biblioteker. 

BIBLIOTEKET I 

BYUDVIKLINGEN 

- oplevelse, kreativitet 

og innovation 

I 

Bogen sætter fokus på sammenhængen 

mellem biblioteksudvikling 

og byudvikling 

og er skrevet på baggrund af 

et forskningsprojekt gennemført 

ved Center for 

Kulturpolitiske Studier, IVA. 

Priser og bestilling på www.db.dk/publikationer 

Det er vi helt sikre på, at de kommende 

drøftelser vil føre henimod, og vi ser frem 

til de mange forestående opgaver. 

Vi har gjort meget, men får nu mulighed 

for at arbejde videre i fuld skala, hvilket 

vil føre til endnu mere professionelle produkter 

og endnu mere synergi. 

Skulle vi fremføre et bekymringspunkt, er 

det økonomien. TING-bibliotekerne har 

fået alt for få penge. På den tekniske front 

får de eksisterende TING-biblioteker med 

DDB ikke ret meget mere, end vi allerede 

har plus fordelen ved, at alle andre får det 

samme. 

Vi er overbeviste om, at man kan nå ambitionsniveauet 

for færre penge såvel til 

implementering som i den fremtidige 

drift. Da netop prisen for deltagelse i DDB 

kan være den største showstopper for 

kommunerne, synes vi, at man burde regne 

tallene igennem igen. 

TING Community Council, April 2012 

Bo Fristed, formand 

www.ting.dk

MARKEDSFØRING I HILLERØD 

VI ER SIMPELTHEN BLEVET MERE SYNLIGE 

Som et nyt markedsføringstiltag besluttede vi på Hillerød 

Bibliotekerne i efteråret 2010 at etablere en biblioteksklub. 

Klubben skulle være med til at gøre vores arrangementer 

og bibliotekstilbud mere synlige for vores brugere, men også 

være med til at knytte brugerne til os og dermed gøre dialogen 

nemmere og tættere for alle parter. Ønsket om en masse ambassadører, 

der vil kæmpe bibliotekets sag, er selvsagt et drømmescenarie 

for alle biblioteker - vores mål var en klub med 300- 

400 medlemmer. 

Stor tilstrømning 

Klubben har nu eksisteret i lidt over et år, og vi har i dag 1500 

medlemmer. Målet er mere end nået. Vi får dagligt konstruktive 

ideer, sjove og søde mails, spørgsmål til almindelig biblioteksdrift, 

klager etc. Dialogen er tæt og direkte, medlemmerne synes, 

det er nemmere og mere personligt at spørge klubben frem 

for at sende en mail til biblioteket. Biblioteket har fået et ansigt 

i forhold til biblioteksklubbens medlemmer, hvilket også var et 

af vores ønsker, da vi lagde strategien. 

Vores klubmedlemmer er utrolig positive og glade for at blive 

informeret i den ugentlige mail, hvor bibliotekets arrangementer, 

ferniseringer og undervisningsforløb præsenteres. Reklame 

for digitale tilbud såsom e-bøger, netlydbøger eller anbefalinger 

af vores blog, Facebook, er også meget populære. 

Et effektivt lærestykke 

Bibliotekets markedsføring har fået et løft, og vi er nu i en positiv 

spiral af udsolgte arrangementer og kurser. Denne positivitet 

smitter af på resten af biblioteksvirksomheden. For Biblioteksklubben 

har gjort os meget bedre til at fortælle, hvad vi har gang 

i. Vi skriver mails, der skal sendes ud til 1500 medlemmer, og dét 

forpligter. Vi sender gennemarbejdede og layoutmæssigt smarte 

mails, men efterstræber stadig det personlige touch. Vi mener, 

at vores medlemmer skal kunne se personerne bag mailen. 

Vores medlemmer siger: “Hold da op, hvor sker der meget på 

biblioteket.” Sandheden er, at arrangementsprogrammet ikke 

ressourcemæssigt har ændret sig, nu bliver medlemmerne bare 

gjort opmærksomme på aktiviteterne, i en direkte og aktuel 

mail. Vi er simpelthen blevet mere synlige end før. 

Ægte win-win 

Allerede fra første færd var vi klar over, at det at knytte samarbejdspartnere 

til klubben var en god idé. For at ‘udlevere’ sin 

private mail, vil man have noget i bytte. Vi har syv kommercielle 

samarbejdspartnere, bl.a. en boghandler og en blomsterbutik, 

der giver medlemmerne rabat på regningen. Vi har vurderet, 

hvilke partnere, der passer ind i bibliotekets profil. Der skal 

være kvalitet og relevans for vores medlemmer. De foreninger 

eller kulturelle institutioner, vi også har med, giver ligeledes 

nedslag i pris på koncerter, foredrag etc., for en ‘reklameplads’ i 

vores mail. En ægte win-win. 

Det har været en fantastisk opgave at arbejde med klubben, og 

den har tilført biblioteket en masse glade, aktive og kulturforbrugende 

medlemmer. Vi, der arbejder med klubben, har fået 

en masse nye kompetencer og erfaringer. 

Man kan læse mere om klubben på www.hillbib.dk/web/arena/ 

biblioteksklubben. Vi kan kontaktes på biblioteksklubben@hillerod.dk 

FAKTA 

Signe Amalie Svenningsen og Marianne Träff, 

Hillerød Bibliotekerne 

1. Hvem skal klubben være for? Besluttede målgruppen var 

vores kernelånere/brugere, dvs. +40. 

2. Hvem skal vi samarbejde med? Etablerede samarbejde med 

kulturelle og kommercielle samarbejdspartnere. 

3. Det praktiske? Designede hverve- og velkomstfoldere, 

medlemskort og medlemsregister. 

4. Hvordan får vi medlemmer? Planlagde markedsføringsstrategi. 

5. Vidensdeling? Afholdt interne personaleorienteringer. 

6. Driften? Planlagde ugentlige mails og dialog med 

medlemmer og samarbejdspartnere. 

7. Fremtiden? Ønsker flere samarbejdspartnere, nye medlemsarrangementer 

og fordele. 


7

8 

Prisvinderen flankeret af tv. DBs formand Vagn Ytte Larsen 

og th. Berlingskes litteraturredaktør Jens Andersen 

LÆSERNES BOGPRIS 

gik til Limfjorden 

Hans Edvard Nørregård-Nielsens 

megastore tobindsværk 

om Limfjorden, imponerende 

i både omfang, indhold 

og fotoside, er årets 

vinder af Læsernes Bogpris! 

Efter månedlang afstemning 

på landets biblioteker og via 

avisen og biblioteksforeningen 

var der ingen tvivl: læserne 

samlede sig om Limfjordsværket. 

Nørregård-Nielsen, kunsthistoriker og direktør 

for Ny Carlsbergfondets direktion, 

skrev sig med sin fint stemte række af 

erindringsbøger - Mands Minde (1999), 

Riber Ret (2001), Noget nær (2006) og Som 

sagt (2008) – direkte ind i læsernes hjerter. 

Nu har han gjort det igen, denne gang 

med mammutværket fra den tidlige 

hjemegn: Limfjorden. Stemmer og steder. 

En bog, der er propfuld af faglitteratur, 

skønlitteratur, erindringer, kunsthistorie, 

litteraturhistorie, landskabshistorie og ik- 

ke mindst hundredvis af fotografier af 

vand og land på tværs af årstidernes gang. 

Sådan karakteriserede Berlingskes litteraturredaktør, 

Jens Andersen, den bog, der i 

år på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 

i Frederikshavn modtog Læsernes 

Bogpris 2012. Danmarks Biblioteksforenings 

og Berlingskes fælles litterære pris. 

Kirsten Klein er fotografen bag bogværkets 

eminente fotos. Se interview med 

prisvinderen på litteratursiden.dk. 

Hans Edvard Nørregård-Nielsen fik prisen 

på DBs store årsmøde, der i år samlede 

over 400 kulturpolitikere, forvaltningsledere, 

bibliotekseksperter og -chefer i 

Arena Nord i Frederikshavn. Forfatteren 

takkede for prisen og hæderen. Han sagde 

bl.a. andet: “Det er en stor oplevelse at 

få den her. At jeg sidder her mellem jer, 

der formidler litteraturen.” Om baggrunden 

for bogen fortalte Nørregård-Nielsen, 

der er vokset op ved Limfjorden, at han 

var ked af, at “Vi lever i en tid, der sætter 

sin identitet og historie over styr. Derfor 

følte jeg mig forpligtet til at skrive den 

bog. Fordi den handler om så mange ting, 

der er ved at blive væk. Om stemmer og 

steder. Limfjorden er som et favntag og 

en meget stor del af Danmarks historie og 

en gang hovedvejen i landet. Det er vigtigt, 

at det bliver skrevet og bragt videre til 

kommende slægter”. 

Se hele takketalen på www.db. dk/LB12vinder. 

Efter talen gik snakken ved de 

mange runde borde i den store arena igen 

lystigt, inden både prismodtageren og 

andre kastede sig ud i dansen. 

Limfjordslandet er prismodtagerens 

barndomsland, og det er en af hans mange 

drømme, der går i opfyldelse med udgivelsen 

af Limfjorden. Stemmer og steder 

I-II. En rejse rundt i Limfjordslandet, hvor 

han fortæller, mindes og beskriver så levende, 

som kun han kan, som Jens Andersen 

formulerede det. Akkompagneret 

af fotografen Kirsten Kleins stemningsfulde 

fotos, og dertil gamle fotos, malerier og 

kort. Tilsammen en helhed, der er både 

ambitiøs og gribende, poetisk og nøgtern. 

Limfjordslandet har fået sit ultimative 

værk. 

/HN 

Prisvinderen interviewes af Litteratursiden.dk

EDV. 

PEDERSENS 

FORFATTER- 

PRIS 

til middelalderforfatter 

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har udgivet fire digtsamlinger 

og fire romaner, senest romanen Hildegard II 

ÅRETS BOGPRISER 

Middelalderen er kommet på mode, også i litteraturen. 

Den unge forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen fik den 

28. marts Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris 

2012 på 25.000 kroner ved åbningen af Danmarks Biblioteksforenings 

årsmøde i det Musiske Hus i Frederikshavn. 

Marstrand-Jørgensens værk blev kaldt “et lille mirakel” af Danmarks middelalderforsker 

par excellence, professor Brian Patrick McGuire, RUC, der motiverede nomineringen. 

“Romanen Hildegard i to bind fra 2009 og 2010 er en forbløffende autentisk 

rejse tilbage til 1100-tallets tysk-romerske rige. I et sanserigt sprog følger læserne 

en piges opvækst. Alt begynder med ordene, “Lys, Smerte. Smerten blev til med 

lyset.” Ganske langsomt lukkes man ind i et middelalderunivers. Anne Lise 

Marstrand-Jørgensen formår at beskrive menneskers tanker og følelser uden at give 

køb på de oplysninger, der er nødvendige for at sætte dem ind i deres historiske samtid”, 

sagde McGuire, der også fandt at, “Det lykkes i høj grad at skabe et stærkt og 

overbevisende menneskeportræt, og det er mig en gåde, hvordan forfatteren har formået 

at trænge så dybt ind i en fremmedartet og fjern tid”. 

“Det er ikke så tit, jeg bliver mundlam”, tilstod en let rødmende og glad prismodtager, 

og hun fortsatte:”- det gør jeg nu. Der er en verden til forskel mellem at stå her i 

salen i dag med jer og at være i kloster med Hildegard. Jeg er meget stolt over og har 

helt røde ører af at høre professor Brian McGuires ord om min bog, og jeg er meget 

beæret over at få prisen! 

Da jeg gik i gang, vidste jeg ingenting. Faktisk oplevede jeg det som en form for glad 

vanvid, at jeg overhovedet gjorde det, for jeg vidste ingenting om middelalderen eller 

hvornår den var, vidste bare at jeg ikke havde hørt ordentligt efter i skolen. Men 

så gik jeg i gang, og jeg har lavet meget grundig research og fået hjælp ikke mindst af 

mange bibliotekarer”, fortalte Anne Lise Marstrand-Jørgensen. 

Forfatteren var egentlig i færd med at skrive en anden bog, men opgav for den fængede 

ikke rigtigt. På forlaget Gyldendal var reaktionen ikke overvældende: ‘Tja jo, det 

kan da godt være, at en bog om en gammel nonne i middelalderen kunne have nogle 

læsere...’. “Og så gik bogen og Hildegard hen og blev meget vigtig for mig, - og jo 

åbenbart også for mine læsere!”, smilede prismodtageren og modtog prisen på 

25.000 kroner af fondens formand Annette Brøchner Lindgaard, Esbjergs Biblioteker. 

Se og hør hele nomineringstalen og takketalen på http://www.db.dk/edvardp 2012uddelt 

/HN 


9

DB 

ÅRSMØDE 

2012 

FREDE- 

RIKSHAVN

DEMOKRATIUDVIKLING, 

DIGITAL KVALITETSSERVICE 

OG SAMMENHÆNGSKRAFT 

Troen på bibliotekerne og sektorens evne til udvikling er kolossal. Der blev ikke fedtet 

meget rundt med småting på DBs Årsmøde 28.-30. marts i år i Frederikshavn. 425 havde 

fundet vej ‘helt til toppen af Danmark’ og Arena Nord. 

Fra start til slut var vigtige samfundsspørgsmål oppe at vende. Deltagerne var især vilde 

med demokratiforsker, professor Johannes Andersens og politisk kommentator, journalist 

Niels Krause Kjærs indlæg samt fredag formiddags indslag om Danskernes Digitale 

Bibliotek og Det Digitale Danmark. Læs om det hele i generalforsamlingsreportagen - 

og i temaartiklerne sidst i dette nummer. 

FLOTTE 

FREDERIKSHAVNER- 

RAMMER 

Kulturaften, kulturudflugter og et bragende flot solskinsvejr: Værtsby 

2012, Frederikshavn Kommune og dens biblioteker, havde sat alle sejl til 

for at gøre årsmødet så festligt som muligt. Kommunen lagde ud med en 

velbesøgt kultursammenkomst onsdag aften i Det Musiske Hus og en litterær 

prisuddeling til forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Så fulgte 

professionel, lokalbaseret bluesmusik ved up-coming sanger og komponist 

Laura Mo og hendes band og en flot reception for de mere end 200 

mødedeltagere, der havde valgt at komme allerede onsdag aften. En reception, 

der blev diskret og dygtigt akkompagneret af den talentfulde unge, 

14-årige pianist Rasmus Sørensen fra kommunens musikskole. 

HVORFOR ER DB ÅRSMØDET VIGTIGT? 

Netværk, og politisk og fagligt mødested med fokus på aktuel biblioteks- og samfundsdebat, og nye produkter og løsninger – er forklaringen. 

Knap halvdelen af de godt 400 deltagere har taget sig tid til en årsmødeevaluering. 

Networking – både politisk og fagligt – er sammen med de forskellige oplæg en hovedgrund til, at man kommer på årsmødet. Dog 

skarpt fulgt af muligheden for at se udstillingerne og deltage i årsmødefesten og dens prisuddeling. Hele 93% angiver, at de fandt 

muligheden for at netværke enten ‘meget vigtig eller vigtig’. Tilsvarende melder 86% for fredagens indlæg og 78% for torsdagens indlæg. 

Selve generalforsamlingen vægtes højt af 51%. Herefter kommer så kulturudflugter, hvoraf Kappelborg var et klart højdepunkt 

fulgt af onsdagens aftenprogram. 

VISIONER OG MISSIONER 

Årsmødefotograf: Jørgen Anker Simonsen 

Torsdag formiddag gav Flemming Møller Mortensen (A), fmd. f. Folketingets 

Kulturudvalg (tv.) samt chef for medlemsforhold i DI, 

Bjarne Palstrøm (th.), to bud på bibliotekernes rolle og arbejdet 

med visioner (hvor vil vi hen?) og missioner (hvorfor og for hvem 

eksisterer vi?). Hvor Flemming Møller Mortensen fremhævede den 

personlige oplevelse af bibliotekets betydning, gav Bjarne Palstrøm 

et indblik i, hvordan en stor medlemsforening kan arbejde struktureret 

med at udvikle vision og mission – og ikke mindst eksempler 

på, hvordan resultatet kan kommunikeres enkelt og ukompliceret 

til såvel medlemmer som omverdenen. 

Årsmødeværterne Lars Møller, borgmester i Frederikshavn, og Mogens 

Brag, formand for Kultur- og Fritidsudvalget. 


11

12 

LANDSKAB, HAV OG KULTUR 

– fra borgmesterens velkomst 

I sin varme velkomst ved åbningen af årsmødet torsdag den 29. 

marts fortalte borgmester Lars Møller (V) om Frederikshavns 

Kommunes fire vækstspor og om, hvordan man i kommunen 

tackler hårde tider og erhvervs- og udviklingsudfordringer. 

Ikke overraskende satses der kraftigt på kommunens store havne 

i Skagen og Frederikshavn samt Flådestation Frederikshavn i 

form af nytænkning og ekspansionsplaner. Fisk og landbrugsprodukter 

– Frederikshavn er leverandør af det hele, så fokus på 

spisekammeret ligger også lige for. Det samme gør vedvarende 

energiløsninger og endelig oplevelsesøkonomi. Naturen – de 

pragtfulde landskaber, havet og de mange kilometer kyststrækning 

og den enestående kultur. 

Kommunen tænker her bl.a. i løsninger på tværs f.eks. med en 

storstilet idé om Frederikshavn som eksperimentarium i skala 1 

til 1; det sker i samarbejde med Aalborg Universitet, Håndværksrådet 

og en række lokale virksomheder. Dér skal børn, unge 

og forskere fra ind og udland på tæt hold kunne opleve den 

nyeste energiteknologi og se teori omsat i praksis. 

Om bibliotekerne, som borgmesteren afslutningsvist fortalte 

om, så har de nyligt måttet holde for med besparelser, men evner 

alligevel at genopfinde sig selv og tage initiativ til nye samarbejdsprojekter 

med andre kulturaktører. Imponerende, fandt 

Lars Møller, som også fortalte om Frederikshavns Biblioteks 

netop veloverståede og velbesøgte 100-års fødselsdag. Der var 

også noget andet at glæde sig over på biblioteksfronten: Skagen 

Bibliotek flyttede i sommeren 2011 i nye omgivelser i kulturhuset 

Kappelborg. Læs indslaget side 36. 

Borgmesteren rundede af med disse ord: “Selvom vi lever i en 

tid, hvor midlerne er små, og vi med rette kan være bekymrede 

for fremtiden, så skal vi tro på og holde fast i de gode historier i 

verden omkring os og især – på biblioteket, som med egne initiativer 

til udvikling og nye samarbejder leverer og bliver en del af 

de oplevelser, der beriger både borgere og gæster i Frederikshavns 

Kommune”. 

BERETNING 

BRUG BIBLIOTEKERNES 

Formand Vagn Ytte Larsens (A) mundtlige beret 

vikling og kvalitet, som formanden – uanset stig 

men forhåbentlig det første – fandt helt centrale 

og i forhold til livskvaliteten og sammenhængskr 

Hvad er et godt bibliotek? 

DBs formandsberetning var i år positiv og stærkt fremadrettet, 

og et opgør med de senere års dommedagstorden omkring budgetterne. 

Mange både i og uden for bibliotekssektoren har især i 

sidste halvdel af det forløbne år udtrykt bekymring for bibliotekernes 

økonomi afledt af to forhold: Både af de fortsat meget 

stramme økonomiske budgetter, men også af voksende digitale 

opgaver som f.eks. e-bøgerne, hvis høje prissætning fortsat er en 

udfordring for landets biblioteker. Men Vagn Ytte Larsen valgte 

i Frederikshavn at lægge vægten på de store politiske linjer og 

udviklingsmæssige perspektiver. 

“Vil biblioteket forsvinde i det digitale samfund?”, spurgte formanden. 

Det vil det. I alle tilfælde, mente formanden, i den 

form vi kender det i dag. Derfor har DB taget initiativ til Tænketanken, 

et stort projekt hvor 35 biblioteker sammen med Bibliotekschefforeningen, 

Danmarks Forskningsbiblioteksforening 

og Kommunernes Skolebiblioteksforening m.fl. skal se på bibliotekerne, 

hvem der bruger dem og diskutere og konkretisere 

morgendagens bibliotek. 

Biblioteket er ifølge formanden et fantastisk udgangspunkt for 

udviklingen af fremtidens demokratiske vidensamfund: “Og det 

ser ud som om, de i stadig højere grad bliver det, fordi borgerne 

opfatter dem som det attraktive mødested. Ikke kun stedet at 

hente information og inspiration, men simpelthen der, man 

møder hinanden og som indgang til samfundet”. 

Vagn Ytte Larsen og DBs direktør Michel Steen-Hansen havde 

kort før årsmødet haft møde med kulturminister Uffe Elbæk (B). 

DB inviterer ministeren til en dialog om biblioteket og om, hvordan 

det kan videreudvikles og styrkes som ‘det moderne forsamlingshus 

og lokalsamfundets demokratiske livsnerve’. 

Moderne folkeoplysning 

Digitaliseringen betragtes af mange som det største folkeoplysende 

projekt i dag, og DB har nær kontakt til Folketinget og 

dets politikere på området. Bl.a. har DB ved direktør Michel 

Steen-Hansen for nylig deltaget i Folketingets Kommunaludvalgs 

høring om ‘offentlig digitalisering og kommunal IT’. Formanden 

var meget glad for det fokus, som Folketingets politikere 

og ikke mindst dets kulturudvalgsmedlemmer har på bibliotekernes 

potentiale. Det har på det seneste handlet om – og det 

vil det fortsat – både om biblioteket som borgernes indgang til 

det offentlige, når politikerne vil udvikle det digitale Danmark, 

og om biblioteket som dannelsesinstitution. “Vi er glade for folketingsmedlemmernes 

lydhørhed, når de skriver bibliotekerne 

ind i lovgivningen, som stedet, der sikrer borgerne muligheder, 

når kommunikationen med det offentlige bliver digital. Eller når 

de, på baggrund af vores henvendelse – sammen med vores gode 

samarbejdspartner Dansk Folkeoplysnings Samråd samt Ældresagen 

– om adgang til uformel IT-læring vælger at afsætte 28 

mio. til mere IT-læring, som bl.a. kan søges af og bruges på bibliotekerne.

POTENTIALE 

ning handlede om bibliotekernes fremtidige udende 

eller faldende vækstudsigter i budgetterne, 

i forhold til kommunernes egen opgaveudvikling 

aften i det digitale samfund. 

Den digitale biblioteksmotorvej 

Udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek, og de anbefalinger 

der ligger i den nye rapport om Kulturministeriet og KLs nyligt 

indgåede DDB-aftale, fyldte herudover meget i beretningen. 

Et stærkt DDB er et must for DB, selv om biblioteksforeningen 

er skeptisk på flere punkter. 

Teknisk set er Danskernes Digitale Bibliotek, som formanden 

foretrækker at kalde DDB, en stor brønd af information, viden 

og underholdning, som skal give danskerne nem og smertefri 

digital adgang til e-bøger, film, tidsskrifter og meget andet. På 

alle mulige platforme, ikke kun – som hidtil – på bibliotekernes 

hjemmesider. Vagn Ytte Larsen fandt det “Smart med sådan en 

fælles national løsning i stedet for at hver kommune laver sine 

egne løsninger”. Han sagde videre om projektet: “Det har altid 

været et mål for biblioteksforeningen at sikre borgerne fri og lige 

adgang til information. Vi synes fortsat, det skal være gældende, 

også når de fysiske materialer bliver digitale. I DBs repræsentantskab 

har vi lagt en strategi, hvor vi skal være brobygger 

for at få Danmarks Digitale Bibliotek flot på land. Vi har derfor 

løbende været i dialog med ministeriet og KL og er glade for, 

at der er opnået en fælles forståelse om DDB”. 

Dét, der skal opbygges, sammenlignede han med motorvejsnettet, 

som sikrer den overordnede infrastruktur, hvor kommunerne 

så sørger for vejene til deres borgeres hjem. DDB er den fælles 

digitale motorvej, så er det op til kommunerne selv at putte 

e-bøger og andre materialer i. Udfordringen er at sikre, at alle 

borgerne får adgang. At alle kommunerne bliver tilsluttet det 

fælles digitale motorvejsnet. DB har altså i første runde valgt at 

bakke op om projektet. “Nu skal vi så se at komme i gang med 

det egentlige arbejde, og så må og skal der findes konstruktive 

løsninger på knasterne, lød det fra Vagn Ytte Larsen. 

Biblioteket som indgangen! 

Det er Repræsentantskabets medlemmer, der sammen udstikker 

retningen for DBs indsats i foreningens virksomhedsplan, og 

det vedtog på sit møde forud for årsmødet de tre indsatsområder, 

som DB særligt skal arbejde med i den kommende tid: 

Biblioteket - indgangen til Det Digitale Danmark 

Biblioteket - indgangen til læring 

Biblioteket - indgangen til fællesskabet. 

Konkret vil DB i de kommende år presse på for at: 

• Danskernes Digitale Bibliotek bliver for alle 

• Sikre, at det fysiske bibliotek vil være åbent for borgernes 

forskellige behov 

• Skabe nye modeller for borgerservice på bibliotekerne 

• Arbejde på fælles nationale politikker for hvordan vi i 

fællesskabet udvikler vores alle sammens biblioteker 

• Vi i Tænketanken for fremtidens bibliotek sætter dagsordenen 

for, hvordan vi udvikler biblioteket på tværs af sektorer 

Mogens Brag, dirigent, og DBs formand under betningen 

Kort sagt vil vi bidrage til videnssamfundets bibliotek, velfærdssamfundets 

bibliotek, være med til at biblioteket skaber endnu 

mere samfundsnytte, og at vi får tydeliggjort netop det. 

DB og foreningens medlemmer 

som indgangen til biblioteksudvikling 

“Faktisk”, tilstod formanden efterfølgende, “har vi i år valgt at 

have fire indsatsområder. Det fjerde handler mere direkte om 

JER. Lige som bibliotekerne hele tiden er i bevægelse og udvikling, 

så er Danmarks Biblioteksforening det også. Vi har intensiveret 

den igangværende strukturdebat, som skal være klar før 

kommunalvalget og valg til DB”. I processen ses på den regionale 

model, som biblioteksforeningen vedtog ved kommunalreformen 

i 2007. Holder den eller skal der laves en anden model? 

Ligesom det debatteres, hvad DB kan gøre for medlemmerne 

herunder de kommunale, hvor en håndfuld i det forløbne år har 

valgt at melde sig ud først og fremmest på grund af økonomien. 

“Vores styrke er, at vi både repræsenterer politikere og fagfolk, 

og at vi er repræsentative og har de fleste kommuner med. Det 

skal vi fortsat have, hvis vi også fremover vil spille en aktiv rolle 

i samfundsudviklingen”, fastslog Vagn Ytte Larsen. 

Uhørt potentiale – grib det 

Formanden kom også med en varm opfordring til årsmødet. 

“Slå et slag for folkebiblioteket som den største kulturog vidensinstitution 

i kulturudvalget og i byrådet!” På baggrund af 

egne indtryk fra møder med lokale kommunalpolitikere og andre 

ildsjæle fandt han, at det er vigtigt. 

Vagn Ytte Larsen sagde: 

“Vi ved bl.a. fra DBs sommerundersøgelser og foreningens nyeste 

bogudgivelser, at et godt bibliotek kan være generator for 

udvikling. Vi skal derfor politisk bedre forstå at udnytte borgernes 

store tillid til bibliotekerne til at skabe udvikling og sammenhængskraft. 

Med de mange, mange millioner årlige besøg 

på bibliotekerne og den eksplosive vækst i borgernes brug af 

bibliotekernes digitale tilbud, kurser og aktiviteter, må både 

kommuner og staten se på det kæmpe potentiale, der er for udvikling 

og vækst i samfundet gennem investering i biblioteket”, 

opfordrede DBs formand deltagerne. 

Hellen Niegaard, 

Redaktør 


13

14 

KLIP FRA DEBATTEN 2012 

Et kvantespring med tudetosset finansieringsmodel hed det om Danmarks Digitale Bibliotek 

(DDB), den nye nationale biblioteksportal, baseret på frivillig tilslutning, der sammen 

med fremtidens biblioteksindhold var hovedtemaerne under generalforsamlingens 

debat torsdag den 29. marts. Stærkt fulgt af kommentarer til nytænkning omkring DB’s 

struktur og foreningsprofil 

DDB og kulturministeriets netop udsendte rapport med 

samme navn og undertitlen Fælles løsning til digital 

formidling for folkebibliotekerne var det helt centrale 

diskussionspunkt under årsmødets beretningsdebat torsdag eftermiddag 

i Frederikshavn. Ingen tvivl i sindet hos nogle af talerne: 

DDB er et ‘kvantespring’ i forhold til fremtidens biblioteksservice. 

Det er dog ikke uden knaster. Tudetosset finansiering 

fandt nogle. Andre at ‘tilslutningsfrivilligheden’ vil bidrage 

til et skævvredent Danmark, hvor det som sædvanlig er de økonomisk 

dårligst stillede kommuners borgere, som måske har 

mest brug for DDB, der kan se frem til at komme med som de 

sidste. 

Opbakning og forbehold 

DDB-rapporten drejer sig om rammerne for den nye portal, herunder 

styringen, og om portalens infrastruktur samt bl.a. et fælles 

indkøbssamarbejde. Alt sammen grundlaget for at kunne give 

borgerne enklere og bedre adgang til flere e-ressourcer fremover. 

Alle talere fandt som Steen B. Andersen, socialdemokratisk 

byrådspolitiker i Aarhus og formand for Danmarks Biblioteksforenings 

(DB) Digitale udvalg og medlem af DBs Forretningsudvalg, 

og Henrik Vestergaard, venstrepolitiker, ligeledes Aarhus 

og medlem af DBs Forretningsudvalg, det ‘klart positivt’, at 

DDB-aftalen mellem staten ved kulturministeriet og KL omsider 

er kommet i stand. Selv om også mange var enige med formand 

Vagn Ytte Larsens (A) beretningsord om behov for en bredere 

styregruppe med ‘de helt centrale interessenter’ – Danmarks 

Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen – repræsenteret. 

Altså ikke kun, som der er lagt op til i aftalen, staten og KL. 

En vurdering som Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen 

og bibliotekschef i Roskilde Kommune, klart 

støttede: “Så man er sikker på, at alle bidrager helhjertet til pro- 

jektet fra starten”, som han sagde. Han fremhævede derudover 

indkøbssamarbejdet og væsentligheden af at få etableret et 

DDB-kontor, som også kan tage hånd om hele rettighedsspørgsmålet 

hurtigst muligt. Han poienterede: “Hvordan sikrer vi ellers 

reelt demokratiet og samfundets grundstof – lige adgang til 

viden – i en digital sammenhæng”. 

Financiering og konservativt estimat 

Jørn Rye Rasmussen, SF-politiker fra Silkeborg Kommune og 

medlem af DBs Forretningsudvalg betegnede DDB som ‘et 

kæmpeskridt fremad’ i forhold til vidensamfundets udvikling. 

Dog tog han stærkt afstand fra finansieringsmodellen: “Det er 

tudetosset. Vi taler om en digital motorvej, som vil sikre alle borgere 

adgang til digital viden og service. Det burde kalde på både 

statslig finansiering – vel at mærke nye statslige penge – og en 

national løsningsmodel. Den nuværende model fremmer 

skævheden kommunerne imellem. Jeg forstår simpelthen ikke 

KL’s rolle i den her beslutning”, sagde han. 

“Med DDB-aftalen står vi over for et kvantespring i det moderne 

biblioteks udvikling”, fandt Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg 

og medlem af DBs Digitale udvalg og Forretningsudvalg. 

Han betragtede det ganske vist ‘ret så friskt gjort’, at springet tages 

for eksisterende bibliotekspenge og at aktørerne selv skal 

betale springet modsat kutymen i andre motorvejsprojekter. 

Jens Thorhauge, områdedirektør i Kulturstyrelsen, takkede formanden 

og de øvrige talere for ‘en gennemgående positiv holdning 

til DDB’. Han mindede Jørn Rye Rasmussen om, hvad der 

skete, da bibliotekerne sidste gang fik tilført 100 millioner statskroner 

som del af øget bloktilskud i forbindelse med Lov om biblioteksvirksomhed 

fra 2000. Pengene gik ikke til biblioteker, de 

blev brugt til asfalt og andet. DDB-rapportens 3. model, en fuld

DB ÅRSMØDE 

Steen B. Andersen Henrik Vestergaard Jørn Rye Rasmussen Lars Bornæs 

Jens Thorhauge Troels Lund Christensen Lis Olsen Hanne Pigonska 

statslig løsning med betalt deltagelse af alle kommuner, er ganske 

enkelt ikke realistisk i dag, sagde direktøren. Med hensyn til 

det økonomiske estimat for kommunernes tilslutningsafgift på 

ca. 5 kroner pr. borger, som der peges på i den anbefalede model 

2, så betegnede Thorhauge det som et meget konservativt 

estimat: “Det er vigtigt, at kommunerne nu kommer med og også 

engagerer sig aktivt i DDB, for næste skridt skal snart tages, og 

her handler det om DDB-indholdet. Det er vigtigt med en fortsat 

dialog, som den her på årsmødet. Derfor hold fast i de positive 

udmeldinger”, opfordrede Jens Thorhauge, der fratræder sit 

job i styrelsen for at gå på pension med udgangen af april. 

DB formanden, Vagn Ytte Larsen, var godt tilfreds med de faldne 

bemærkninger og ikke mindst for Jens Thorhauges kommentar 

om økonomien: “Jeg er glad for, at du siger, der er tale om et 

konservativt estimat”. DBs formand understregede, at biblioteksforeningen 

er helt parat til en fornuftig dialog og vil i forlængelse 

heraf støtte projektet og gå aktivt ind i DDB og præge 

portalens udvikling. “Da DDB er nødvendig, og da vi skal i gang 

nu”, så opfordrede Lars Bornæs varmt de mange politikere til: 

“Kræv DDB-tilslutning hjemme i jeres kommuner – og giv samtidig 

bibliotekerne et pusterum ift. budgetreduktioner og besparelser”. 

Bornæs’opfordring til landets bibliotekschefer lød: 

HVAD ER FREMTIDENS BIBLIOTEK? 

I beretningen rejste formanden spørgsmålet: Forsvinder biblioteket 

som det fysiske sted i det digitale samfund? Det gør det 

helt klart ikke. Her var talerne helt enige med formanden i hans 

vurdering og flere gav i den sammenhæng udtryk for, hvordan 

fremtidens bibliotek skal være. Nemlig et oplevelsesunivers for 

alle, sted for læring og personlige kompetencer i alle livets sammenhænge 

eller som det også blev sagt – som sted for empowerment. 

Lis Olsen, venstrepolitiker fra Frederikssund Kommune, var 

først på talerstolen og slog et varmt slag for ‘fremtidens bibliotek’ 

og fremhævede: “Det bliver meget andet end bøger, og jeg 

efterlyser en debat om det, vi putter ind i det nye bibliotek”. Selv 

“Kom i gang med DDB og lav de nødvendige omprioriteringer. 

Kun sådan sikrer vi fremtidens biblioteker og borgernes adgang 

til viden”. Noget Troels Lund Christensen, tidligere folketingspolitiker 

for Venstre og medlem af Slagelse Kommunalbestyrelse, 

var helt enig i, for ‘så er det heller ikke dyrere’. 

E-bøger og anden digital udvikling 

Herefter tog Steen B. Andersen fat i andre sider af den digitale 

udvikling og biblioteksformidling: eReolen.dk . Takket være dette 

projekt mellem biblioteker og forlag er danskerne nu ved for 

alvor at få smag for e-bøger. “Her har bibliotekerne igen sat den 

digitale dagsorden og fået de e-bøger, som forlagene ikke kunne 

få formidlet, succesfuldt introduceret til borgerne. Biblioteket 

har førertrøjen med hensyn til digitale tjenester og har haft det 

hele tiden. Biblioteket er med sine 36 årlige millioner besøgende, 

den offentlige sektors mest produktive virksomhed”, fastslog 

han. DB finder ganske vist downloadprisen for de enkelte titler 

dyr, men som Steen B. Andersen sagde: “Bibliotekerne tager 

simpelthen têten, når det gælder digital nyudvikling. Vi skal bruge 

DB til at tale bibliotekerne og deres indsats op i offentligheden 

– og til at punktere gamle myter. Borgerne har ret til viden, 

også i en digital tidsalder og kontekst. Så enkelt er det i et demokrati”. 

fremhævede hun Frederikshavns nabokommune, Hjørrings hovedbibliotek 

i indkøbscentret Metropolen, som et meget spændende 

eksempel fra de senere år. Dette biblioteks fantastiske 

formidlingsunivers og enestående, centrale placering var efter 

hendes opfattelse et godt eksempel til efterfølgelse, og centerplaceringen 

gjorde biblioteket med dets café til et attraktivt mødested, 

hvor både unge og ældre flokkedes. Hanne Pigonska, 

medlem af Odsherred Kommunalbestyrelse og DBs 1. næstformand, 

var i sin vision for biblioteket meget inspireret af demokratiforsker 

Johannes Andersens åbningsoplæg, som hun fandt 

ramte lige ned i hjertekulen. ‘Det handler om bibliotekernes rolle 

i forhold til demokratiudvikling, men også om borgerne, om 

empowerment og læring, og det er præcis dét, vi arbejder med i 


15

16 

Et par andre samarbejdspartnere på talerstolen takkede varmt 

for samarbejdet med DB. Bibliotekschefforeningens formand, 

Mogens Vestergaard, takkede bl.a. for DBs indsats i Biblioteksparaplyen, 

som han p.t. også er formand for. Liselotte Hillestrøm 

(A), formand for Kommunernes Skolebiblioteksforening (KSBF) 

og medlem af Hedensted Kommmunalbestyrelse, takkede for 

det gode administrative samarbejde med DB og så frem til en 

mulig udvidelse. De to foreningers formandskaber er p.t. i gang 

med at drøfte emnet. Og hun spurgte med et stort smil: “Hvad 

med at tænke i én forening?” Jørn Rye-Rasmussen, Silkeborg, 

fandt ikke en egentlig sammenlægning mellem DB og KSBF oplagt, 

og han opfordrede til, at der også bliver set på andre samarbejdspartnere 

og foreninger. 

Fem kommuner har i 2011 meldt sig ud af Danmarks Biblioteksforening 

på grund af økonomien, så DB i dag har 83 kommuner 

som medlemmer. Een kommune har meldt sig ind. Denne udvikling 

fik Henrik Vestergaard (V), Aarhus, på banen med et par 

opfordringer. Først til landets bibliotekschefer: “Fedt ikke med 

medlemskabet og støt ikke kommuneudmelding af Danmarks 

Biblioteksforening. Tænk jer om. For DB er stedet for den politiske 

debat, I har stærkt brug for til at udvikle og drive bibliotekerne”. 

Til sine politiske kolleger sagde han: “Sæt mere turbo på 

biblioteksudviklingen. I skal udfordre vanetænkning i biblioteksvæsenet, 

og bruge DB til at gøre det!”. Hans byrådskollega i 

Aarhus, Steen B. Andersen (A), fandt, at der var brug for DB til at 

tale bibliotekernes sag, men i en stærkere udgave: “DB selv skal 

derfor nu kaste sit gamle, lidt støvede image af sig, nytænke omkring 

sin struktur – og fremstå i en mere moderne udgave”. Han 

blev sekunderet af DBs 2. næstformand og publikumschef ved 

Aalborg Bibliotekerne, Kirsten Boelt. Hun efterlyste bl.a. debat 

om, hvordan foreningen kan inddrage yngre politikere og fagfolk. 

“Danmarks Biblioteksforenings medlemmer er aktive, men 

vi vil gerne have, at foreningens holdninger, image og gennemslagskraft 

i kommunerne styrkes”. 

Formanden, Vagn Ytte Larsen (A), var ikke så bekymret: “Faldet 

er ikke dramatisk, men vi ser på det og overvejer at nedsætte 

DB ÅRSMØDE 

Pernille Drost Mogens Vestergaard Liselotte Hillestrøm Hanne Marie Knudsen 

DB under virksomhedsplanens tre nye indsatsområder’, understregede 

Pigonska. ‘Har I ikke læring på biblioteksdagsordenen 

i kommunerne i dag, så tag indsatsområdet med hjem og sæt 

det på nu’, opfordrede hun politikere, biblioteks- og forvaltningsfolk. 

Formanden, Vagn Ytte Larsen, var overbevist om, at 

Tænketanken – det store projekt om fremtidens bibliotek i DBregi 

– vil arbejde med disse vinkler. 

Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, var også på talerstolen 

som organisationsmedlem af Danmarks Biblioteksforening, 

som hun understregede. Drost takkede for formandens 

beretning og opfordrede især DB til at flytte den megen fokus på 

Borgerservice, DDB og digitale løsninger og i stedet netop tænke 

i læring. Hun sagde: ‘ Husk at fremme læring, kultur og viden. 

Tænk i langt højere grad bibliotekerne og skolerne sammen i 

kommunerne! I tråd med konceptet Den nye Nordiske skole, et 

initiativ, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini 

(A) har iværksat. Det skal styrke sammenhængen mellem 

dagtilbud, skoler og ungdomstilbud. Noget formanden lovede 

at se på, dog med lidt skepsis i forhold til øget samarbejde lokalt. 

Vagn Ytte Larsen sagde: “Skulle biblioteker og skoler gå aktivt 

sammen på landsplan, så ville det kræve, at du Pernille, som formand 

for Bibliotekarforbundet, først skal have fat i og tale med 

bibliotekernes medarbejdere”. 

NYT OG STÆRKERE DB - BIBLIOTEKERNE SKAL TALES OP 

kontingentet med ca. 10% næste år, ligesom vi jo er i fuld gang 

med at forny og styrke DB-strukturen”. Om den proces fortalte 

Hanne-Marie Knudsen, Knudsen Syd (KS). Hun sagde som DBmedlem, 

bl.a.: “Vi skal bruge vores organisation til at tale bibliotekerne 

op. Vi har tradition for at gøre det i nationale sammenhænge, 

men skal også bruge DB til at gøre det lokalt! Jeg må 

sige til Pernille Drost, at du er ude af trit med virkeligheden. Dels 

er bibliotekerne i stor stil engageret i læring f.eks. omkring it. 

Dels er 2/3 dele af landets biblioteker på forskellig vis i dag engagerede 

i Borgerservicebetjening, og det giver god mening for 

borgerne, siger en analyse, som DB, SDU og KS har lavet. Bibliotekerne 

skal kort sagt i langt højere grad end nu være en strategisk 

partner for kommunen. Der er rationaler i det”. 

Lise Hækkerup, socialdemokratisk kommunalpolitiker i Frederiksberg 

Kommune og biblioteksmedarbejder i København, 

fulgte lige efter i talerrækken og mente nok, at Pernille Drost 

havde fod på biblioteksudviklingen. Hækkerup mindede om, at 

man har været over 100 år om at skabe de biblioteker, som står 

i dag, og at man skal tage vare på dem – men samtidig selvfølgelig 

evne at forandre sig selv. Et helt andet budskab havde imidlertid 

fået hende på talerstolen. “Til både biblioteksfolk og politikere 

vil jeg gerne sige: det er en stor udfordring for os alle at få 

uddannet de unge”. Mærkværdigvis er, fortalte hun, Frederiksberg 

den kommune, der er tredje dårligst til at få unge til at uddanne 

sig. Denne opgave skal løftes i fællesskab og støttes af DB, 

lød det fra Lise Hækkerup. Hvilket DBs 1. næstformand Hanne 

Pigonska (V), var helt enig i. “Bibliotekerne skal fungere som 

kommunernes strategiske samarbejdspartnere også på skoleområdet, 

og her er min personlige opfordring: bibliotekerne 

skal byde op til dans!”. 

Troels Lund Christensen (V), medlem af Slagelse Byråd, var sidste 

taler, og han tilsluttede sig formandens beretning og forslaget 

om at tale bibliotekernes sag i kommunerne. “Lad os få biblioteket 

på byrådsdagsordenen”. Han spurgte politikerne i salen: 

“Hvor længe siden er det ikke, vi har haft det, selv om biblioteket 

udgør 2/3 dele af kulturbudgettet?” Han fortsatte: “Vi skal

Lise Hækkerup 

bruge biblioteket aktivt til at imødekomme de mange samfundsudfordringer, 

vi står over for bl.a. omkring den offentlige 

digitaliseringsstrategi, borgerservice med videre. Vi skal bruge 

biblioteket som lokal driver i hele den proces. Og så skal vi bruge 

det som samlingssted og som identitetsskabende faktor. Lad 

også biblioteket udvikle sig til at være det lokale fristed. Og gør I 

det allerede, så gør det endnu mere ved f.eks. at åbne op for borgerne 

på nye måder. Biblioteket skal være med til at fylde tomrummet 

ud i kommuner og byer, og skal gøre det som det aktive 

mødested”, præciserede han. 

Vagn Ytte Larsen var enig med Troels Lund Christensens vurdering 

af biblioteket som samlingssted og lokalt fristed. Han fandt 

det i den sammenhæng vigtigt, at bibliotekerne griber ud efter 

alle og skaber kontakt, også til de såkaldt bibliotekssvage. 

FRA DEBATTEN 

KUN TO STEMTE FOR VEDTÆGTSÆNDRING 

Mona Madsen, personligt medlem af DB og bibliotekschef i Solrød, 

der for et årstid siden meldte sig ud af DB som kommunemedlem, 

havde fremsat årsmødets eneste forslag. Et forslag til 

vedtægtsændringer gående ud på, at udmeldelse af biblioteksforeningen 

skal ske med to måneders varsel, til og ikke som nu 

med tre måneders varsel til udgangen af et år, dvs. til en 1. januar. 

‘Så man kan nå at melde sig ud efter en eventuel besparelsesvedtagelse 

i forbindelse med kommunernes budgetvedtagelse 

i oktober’. 

Punktet rejste ingen kommentarer ud over fra Kirsten Boelt, DBs 

2. næstformand, der på vegne af foreningens Forretningsudvalg 

foreslog at stemme imod af to grunde. Dels fremhævede hun 

baggrunden for vedtægternes nuværende tre måneders varsel 

som beror på administrative hensyn i forhold til eventuelle afledte 

kontraktlige konsekvenser og opsigelser o.l. i DBs sekretariat. 

Dels er et kommunemedlemskab af Danmarks Biblioteksforening 

en politisk beslutning, som, understregede hun, i givet 

fald ville være blevet diskuteret tidligere end 1. oktober og under 

budgetforhandlingerne. 

Forslaget blev afgjort ved håndsoprækning, og et markant stort 

flertal af forsamlingen valgte at følge Forretningsudvalgets indstilling, 

mens to stemte for Mona Madsens forslag. Forslaget 

faldt dermed. 

/HN 

GLADSAXE OG FLENSBORG 

KOMMUNER VANDT IFLA 2012-GEBYR! 

De to kommuner kan nu sende henholdsvis en yngre 

politiker og biblioteksmedarbejder til Helsinki 

Hvordan motiveres unge og yngre generationer i forhold til 

selv at deltage i og bidrage til biblioteksudviklingen? Spørgsmålet 

er afgørende for den fremtidige bibliotekskvalitet og 

diskuteres ikke bare jævnligt i nationale biblioteksorganisationer 

herhjemme, men også i diverse biblioteksfora rundt 

omkring i verden. 

DBs forretningsudvalg ønsker at skubbe på de kommunale 

medlemmers unge og havde derfor vedtaget at udlodde to 

konferencegebyrer – værdi 400 EURO – til den internationale 

biblioteksforening IFLAs store informations- og bibliotekskongres 

i Helsinki i Finland. 

Alle interesserede, repræsentanter for medlemskommuner, 

kunne under årsmødet putte et visitkort i en stor bowle. Det 

gjorde stort set alle, og de heldige kommuner blev udtrukket 

fredag ved årsmødet afslutning. 

Kirsten Boelt 

Efter et veloverstået årsmøde ventede 425 rejseklare sandwich på deltagerne!

18 

I Gentofte Kommune arbejdes 

der professionelt med 

frivillige. Bl.a. har man udarbejdet 

en guide til formålet. 

“Skal velfærdssamfundet 

på sigt opretholdes, 

skal kommunen i højere 

grad invitere borgere og 

virksomheder indenfor, og 

man skal væk fra ensidig forestilling 

om kommunen 

som en leverandør og frem 

til en opfattelse som hinandens 

medspillere.” Lone 

Gladbo, kulturdirektør og 

tillige frivillig-ansvarlig for 

alle kommunens forvaltninger, 

fortæller om de lokale 

erfaringer – især fra kulturområdet. 

Der er flere væsentlige og aktuelle 

årsager til, at man i Gentofte 

samarbejder med frivillige. Frivillige 

giver et andet perspektiv og er dermed 

med til at udvikle kommunens service, 

de frivillige giver andre og nye sociale 

kontakter, det at arbejde som frivillig har 

en stor værdi for den frivillige borger, og 

endelig giver det borgerne en bedre service, 

end den kommunale institution kan 

levere kun med ansatte. Som kulturdirektør 

Lone Gladbo siger: “På sigt har vi en 

knaphedsøkonomi og også et rekrutteringsproblem 

til de “varme hænder”, så 

hvis vi ønsker at bevare det velfærdssamfund, 

som vi kender i dag, vil vi være nødt 

til at inkludere medborgerne i løsningen. 

Danmarks Biblioteker spurgte Lone Gladbo: 

Hvordan definerer I frivillige i Gentofte 

Kommune? 

“Vi har valgt at definere frivillige, som 

borgere der deltager aktivt i løsning af opgaver, 

hvor de “ikke har noget i klemme”. 

Borgere, som eksempelvis hjælper med at 

reparere legepladsen på barnets daginstitution 

eller pårørende, som er med til at 

arrangere julefest for de ældre på plejehjemmet, 

opfatter vi som en del af medborgerskabet”, 

fortæller hun. Gentofte 

Kommune arbejder også meget målbevidst 

med begrebet aktivt medborgerskab 

Lone Gladbo 

KRISESYMPTOM ELL 

Frivillige og kulturen - Gentofte-modellen 

og formulerer de to begrebers forskellighed 

på følgende måde: ‘Du er frivillig, når 

du ulønnet gør noget for andre, som du 

ikke har nogen nære relationer til. Medborgerskab 

er et mere overordnet begreb, 

som bygger på, at borgeren tager ansvar 

for sig selv, sine nærmeste og dem, der 

har større behov for hjælp end én selv’. 

Hvilke typer af opgaver? 

Som eksempler på konkrete samarbejdsområder 

nævner Lone Gladbo tre felter. 

På biblioteksområdet kan frivillige, ifølge 

hende, hjælpe borgerne til at blive selvbetjente 

i det digitale samfund. Bibliotekets 

ansatte kan fortsat arrangere kurser i søgninger 

i databaser, introducere e-bogs 

læsere m.m., og frivillige borgere kan i en 

mere uformel Netcafé hjælpe medborgere 

i en 1:1 situation med at oprette en 

mailadresse, vedhæfte en fil og sende et 

digitalt billede. På museumsområdet kan 

frivillige hjælpe med alt det praktiske 

f.eks. passe butikken og caféen, hjælpe 

med til arrangementer og afløse kustoderne. 

Og endelig kan forældrene på de 

kulturelle skoler hjælpe med arrangementer, 

sy kostumer, lave teaterkulisser, 

sælge billetter, kaffe og kage m.m. 

Naturlig udvikling 

Udviklingen i samarbejdet med frivillige 

er i Gentofte som mange andre steder 

stærkt stigende. Lidt paradoksalt kan 

man sige, at frivillige fungerer godt i de 

kulturelle og kommunale sammenhænge, 

når rammerne omkring dem er skabt 

ud fra en professionel tilgang til begrebet. 

Kommunens direktion satte for et år siden 

frivillige og medborgerskab på dagsordenen. 

Siden er der oprettet en guide 

med spørgsmål og svar (om f.eks. forsikringer, 

børneattester, kan frivillige afskediges 

m.m.), oplyser Lone Gladbo og 

fortsætter: “Alle ledere har i netværk på 

tværs af opgaveområderne drøftet frivillige, 

HovedMedudvalget har arbejdet med 

frivillige og sendt en opfordring til alle arbejdspladser 

om at tale om, hvordan de 

udvikler samarbejdet med frivillige m.m. 

At integrere frivillige i opgaveløsningen er 

ikke en revolution, men en evolution. Det 

er meget vigtigt, at ledere og medarbejdere 

på den enkelte institution drøfter, om 

frivillige er en god idé. Og i bekræftende 

fald, hvordan samarbejdet skal fungere. 

Også brugerbestyrelser, forældrebestyrelser 

og pårørendebestyrelser skal inddrages 

i drøftelserne”, lyder det fra kulturdirektøren. 

Tænker man andre steder på at etablere 

samarbejde med frivillige, så er Lone 

Gladbos fem væsentligste råd:

1. Sæt frivillige på dagsordenen og diskutér 

fordele og ulemper for jer. 

2. Hvis I ønsker at invitere frivillige inden 

for så drøft, hvordan I ønsker samarbejdet 

skal fungere. Husk også at overveje 

situationen set fra den frivilliges 

side. 

3. Invitér frivillige til et uforpligtende informationsmøde 

og organisér jer med 

en kontaktperson (som ikke er leder 

eller TR) til de frivillige. 

4. Hold fokus på, hvad der motiverer de 

frivillige. 

5. Vær åben over for den inspiration, 

som frivillige kan give til et andet syn 

på jeres rutiner og en skærpet forståelse 

af fagligheden. 

Krisesympton eller det modsatte? 

Skal stigningen alene ses som del af en 

stram kommunal økonomi eller spiller 

andre faktorer ind? Svaret er både og ifølge 

Lone Gladbo: “Hvis vi på sigt skal opretholde 

det velfærdssamfund, som vi 

kender i dag, skal vi i kommunerne i højere 

grad invitere borgere og virksomheder 

indenfor, men der er også en anden årsag 

til, at vi skal arbejde med et inkluderende 

medborgerskab. Kulturministeren nævnte 

i sin tale til bibliotekslederne i november 

på styrelsens årlige møde, at vi i Danmark 

har en empatikrise. Altså at vi ikke 

FRIVILLIGE 

Frivillige hjælper Gentofte-borgere med ITlæring 

og spørgsmål i bibliotekets Netcafé. 

ER STYRKET EMPATI 

længere har empati for naboen eller 

grækerne. I den offentlige sektor har det 

været rigtigt moderne i mange år at måle 

og veje alting, og denne cost-benefit tankegang 

har medført, at borgerne over en 

årrække har ændret opfattelse af relationen 

mellem dem og kommunen til i højere 

grad at være et kunde-leverandørforhold”, 

siger Lone Gladbo og fortsætter: 

“Det er denne relation, vi skal have ændret 

til at være mere empatisk både over 

for naboen, de andre elever i klassen og 

hjemmehjælperens arbejdsvilkår. Lidt 

populært sagt: Det handler ikke om dig, 

men det begynder med dig. 

Der er også problemer, som vi i det offentlige 

ikke kan løse selv, fordi vi er en 

del af ‘systemet’. F.eks. som mentorer for 

unge, som har mistet tilliden til det offentlige. 

Eller der er opgaver, som vi ikke 

vil prioritere skattekroner til som f.eks. at 

besøge beboere med alzheimers på plejehjem 

med reminiscens-kufferter, der indeholder 

fotos, sange, bøger om gamle 

dage og andet, der er godt til at kommunikere 

med. Her er der masser af spillerum 

for lokale frivillige”. 


Fotos: Gentofte Bibliotekerne 

GUIDEN 

Gentofte Kommune har udarbejdet 

Frivillig Guide, der er tænkt og bruges 

som et aktivt arbejdsredskab for 

de enkelte institutioner. Her er gode 

råd om straffeattester, efterløn, forslag 

til et frivillighedsbrev (en slags 

tjekliste), “Hvordan kommer vi godt i 

gang, hvordan fastholder vi frivillige 

m.m.” Guiden er suppleret med gode 

historier fra forskellige institutioner. 

www.centralbibliotek.dk/sites/ 

default/files/guide_-_kom_godt_ 

igang_med_frivillige.pdf 

FOR ELLER IMOD FRIVILLIGE 

Debatten omkring inddragelse af frivillige 

i kommunalt regi har vakt nogen 

debat i bibliotekskredse, også 

her i Danmarks Biblioteker. Hvor Danmarks 

Biblioteksforenings formand, 

Vagn Ytte Larsen (A), Odsherred 

Kommune, generelt har givet udtryk 

for, at han ser medinddragelse af borgere 

og frivillige som en positiv ting, 

så har Bibliotekarforbundets formand, 

Pernille Drost, udtrykt en vis 

skepsis over for det i BF’s arbejde for 

at beskytte sine medlemmer mod 

konkurrence fra gratis arbejdskraft. 

Lokalt i Gentofte Bibliotekerne og 

blandt de fællestillidsmænd fra andre 

organisationer, som Lone Gladbo i 

øvrigt arbejder tæt sammen med, har 

hun mødt en langt mere åben holdning 

til frivillige. 

Kulturdirektøren fortæller: “At invitere 

frivillige inden for er en længerevarende 

proces, som handler om en 

kulturforandring, hvor der skal flyttes 

grænser. En række undersøgelser viser 

en entydig sammenhæng mellem, 

hvor positivt man ser på frivillige, 

og hvor stor erfaring man har 

med at samarbejde med frivillige. 

Jeg tror også, BF på sigt vil ændre sine 

signaler. En naturlig refleksion for 

den enkelte fastansatte medarbejder 

er, hvilken betydning har det for mine 

arbejdsvilkår. Netop derfor er det så 

vigtigt, at den enkelte arbejdsplads 

drøfter muligheder og udfordringer 

ved at invitere frivillige ind”, præciserer 

Lone Gladbo afslutningsvis. 


19

Et af de centrale temaer i den aktuelle 

debat om velfærd og økonomi er 

spørgsmålet om aktivering af civilsamfundets 

potentiale i forhold til fremtidens 

modeller for offentlig velfærd og offentlige 

ydelser. 

De frivillige hænder er efterspurgte, og 

motivationen blandt borgerne for frivilligt 

arbejde er markant. Således også på 

kulturområdet og i bibliotekerne, hvor 

frivillige i mange år har været helt nødvendige 

for f.eks. det lokalhistoriske arbejde, 

og i de senere år er koblet på flere 

opgaver i bibliotekerne. Men hvor står 

professionen og den professionelle i denne 

udvikling? Det har jeg forsøgt at blive 

klogere på i forbindelse med min uddannelse 

til Master i Professionsudvikling. 

Problemfeltet er naturligvis mangesidigt 

og nuanceret, ligesom det er bundet op 

på en række naturlige med- og modsætninger 

i forholdet mellem professionel og 

frivillig. Men generelt kan professionsudøverens 

holdning til de frivillige ud fra 

interviews med bibliotekarer i mit eget 

bibliotek beskrives som “positiv opmærksom”. 

Det viser sig i en hel række tematikker, 

men måske bedst på spørgsmålene om 

hvilke opgaver de frivillige skal varetage 

og rammer og retningslinjer for samarbejdet. 

Det var ret tydeligt, at biblioteket 

som værdibærende institution i sig selv 

opfattes som stærkt rammesættende for 

samarbejdet mellem professionelle og frivillige. 

Professionens – bibliotekarens – egenopfattelse 

er bundet op på folkebiblioteker- 

FRIVILLIGE OG PROFESSIONELLE 

PROFESSIONENS HOLDNING 

nes grundlæggende formål om demokratisering 

af adgang til viden, informationer, 

kulturaktiviteter og facilitering af fællesskaber. 

Den frivillige tiltrækkes af samme 

værdier, både i forhold til at have et 

fundament for at gøre noget for andre, og 

som rum for at skabe fællesskaber for den 

frivillige selv. 

Ny teknologi, ændrede brugermønstre, 

forandringer af biblioteksrummet og 

mange forskelligartede forventninger fra 

omverdenen betyder samtidig, at opgaver 

i langt højere grad end tidligere skal 

prioriteres og løses i samarbejde med andre 

aktører. 

Her ser professionen de frivillige som en 

af mulighederne for at løfte opgaver, det 

ellers kan være vanskeligt at finde resurserne 

til. Det gælder f.eks. i forhold til kulturaktiviteter, 

it-undervisning, opsøgende 

biblioteksbetjening og ungeområdet. 

Samtidig er den professionelle opmærksom 

på, at den frivillige i nogle sammenhænge 

kan skabe en mere ligeværdig dialog 

med borgerne og faktisk “kan gå længere 

end vi selv kan”, som en af bibliotekarerne 

udtrykte det i forhold til de frivilliges 

arbejde i it-caféen. 

Men der er også en grænse for, hvor de 

frivillige kan udfolde sig i biblioteket. 

F.eks. kan frivillige i den direkte betjening 

af borgerne i udlån og informations-ø ikke 

komme på tale. Med andre ord kan 

man sige, at biblioteket som institution i 

sig selv er rammesættende for samarbejde 

mellem professionel og frivillig. Inden 

for den ramme ser professionen de frivillige 

som en givende samarbejdspartner, 

Frivillige spiller en voksende rolle i kulturog 

fritidssektoren såvel som på sociale 

områder. Danmarks Biblioteker har bedt 

John Nørskov Hansen, master i professionsudvikling 

og specialkonsulent ved 

Gentofte Bibliotekerne, fortælle, hvad frivillige 

betyder set i de professionelles 

øjne, her især bibliotekarerne 

der kan løfte opgaver, der er nødvendige 

for biblioteket som institution, men som 

traditionelt ligger i yderkanten af det, der 

opfattes som bibliotekariske kerneopgaver. 

Samarbejdet med de frivillige er aftalt fra 

opgave til opgave, og ikke nødvendigvis 

gennem formelt vedtagne retningslinjer. 

Det betyder, at det i høj grad er de involverede 

parter, der selv aftaler opgave- og 

rollefordeling, herunder hvordan den 

professionelle kan fungere som dialogpartner 

eller supervisor for de frivillige. 

Så generelt er holdningen positiv i forhold 

til, at biblioteket gør noget for de aktive 

borgere, der gerne vil yde en frivillig 

indsats, at opgaver, der ellers vil være 

vanskelige at løfte, rent faktisk bliver løftet, 

og at den professionelle på den måde 

frigøres til at styrke kerneopgaverne. 

Samtidig er den professionelle opmærksom 

på, at det kræver arbejde med nye 

roller i form af lederskab og supervision 

af frivillige, og at der med hensyn til opgaver 

ikke sker et skred mod at frivillige 

overtager det, professionen opfatter som 

kerneopgaver. Her kan det så blive nødvendigt 

med mere formelle retningslinjer 

for samarbejdet. 

John Nørskov Hansen, 

master i professionsudvikling og 

specialkonsulent, Gentofte Bibliotekerne 


21

22 

Nyborg Bibliotek 

renoveret for millioner: 

NYKLASSISK 

INDRETNING MED 

DIGITALT FOKUS 

Med udgangspunkt i hovedbibliotekets landskendte, funktionalistiske bygning og indretning 

fra 1939 har kommunen med en større renovering gennemført første afgørende 

skridt i omstillingen til fremtidens bibliotek og en stadig mere digital medieverden 

Man ville måske ikke lige gætte 

det ved allerførste øjekast, men 

den millionstore investering i 

et renoveringsprojekt omfattende hovedbibliotekets 

publikumsafdelinger hænger 

tæt sammen med en målrettet digital 

satsning. De mange penge har betalt 

overgangen til chips og selvbetjening af 

udlån og afleveringer og er samtidig en ny 

måde at tænke formidling på. 

Birgitte Haugbøl, biblioteksleder i Nyborg, 

fortæller: “Med årene var publikumsafdelingerne 

‘groet til’ i forvoksede 

materialesamlinger og indretningsmæssige 

nødløsninger, så noget skulle gøres. 

Vi benyttede os derfor af overgangen til 

chips, hvor vi alligevel skulle materialesamlingen 

igennem og kassere, til at se på 

hele biblioteksudtrykket og vurdere, 

hvordan vi bedst inden for de økonomiske 

rammer kunne få opdateret publikumsområderne, 

så der var bedre overensstemmelse 

med vores vision vedtaget 

ved kommunesammenlægningen og den 

biblioteksfremtid, hvor adgang til digitale 

ressourcer udgør en langt større del af 

hverdagen end nu”. I 2007 blev kommunerne 

Nyborg, Ullerslev og Ørbæk til en - 

også kaldet Nyborg. 

Børnebiblioteket nu: råhvide stålreoler og specialdesignede 

billedbogs- og filmkrybber suppleres af nye 

farveglade sofaer, kvalitetssiddegrupper for små og 

digitale tilbud. Foto: Jarl.dk. 

Hovedbibliotekets fysiske rammer på 

slotsvolden midt i det gamle bycentrum 

er ganske vist både landskendte og enestående 

derved, at de i dag, skønt bygget i 

1939, fortsat i mange henseender har et 

moderne og lyst udtryk. Takket være arkitekterne 

Erik Møller og Flemming Lassens 

tidløse, lette og relativt åbne byggeri, som 

arkitekter fortsat valfarter til. Samtidig er 

rammerne, og det kan ikke skjules, heller 

ikke af den nænsomme renovering, også 

ganske beskedne set i lyset af konceptet 

for Det NYE Bibliotek som åbent mødeog 

læringssted og set i lyset af, at biblioteket 

hver dag har flere hundrede besøgende. 

Birgitte Haugbøl er imidlertid rigtig glad 

for den netop overståede renoveringsproces, 

‘nu er biblioteket gearet til dagens 

og fremtidens krav’, og så må behovet for 

mere plads til andre opgaver følge senere. 

Det første vi skal se på herefter er indgangspartiet, 

hvor vi gerne vil forbedre 

‘flowet’, og det varer forhåbentlig ikke så 

længe, men vi skal naturligvis også her tage 

hensyn til fredningen. Hun fortæller 

videre, at de stramme pladsforhold også 

er grunden til, at man ikke i Nyborg har 

planer om, at ‘fusionere’ med borgerser- 

Birgitte Haugbøl, her i en af de nye sofamøbler, er chef for 

både folke- og skolebibliotekerne (kombi-biblioteker) i Nyborg, 

ligesom hun er det for kommunens lokalhistoriske arkiver. 

Foto: Nils Svalebøg. 

vice. Dette skal ikke ses som udtryk for 

modvilje, men skyldes praktiske og lokalemæssige 

forhold. 

Enkelhed, kvalitet og digitalt fokus 

Med forandringsprocessen har man på 

den en side genskabt Nyborgs helt særlige 

indretning i en ny og tidssvarende version. 

På den anden side har man reduceret 

de fysiske samlinger og styrket de digitale 

medier o.l., der kommer til at fylde 

mere og ved hjælp af RFID-chipning af de 

fysiske materialer indført fuld selvbetjening 

ved hjemlån og aflevering. 

Publikumsbygningens indretning karakteriseres 

af masser af dagslys og udgøres 

først og fremmest af tre hovedrum: børnebiblioteket, 

voksenafdelingen og læsesalen 

med pc-arbejdspladser samt af to 

små rum til henholdsvis selvbetjening og 

musik. I børnebiblioteket og voksenafdelingen 

findes to centralt placerede vejledningsøer’, 

hvorfra der kan hentes bistand 

af både bibliotekarer og assistenter. 

Den nye ‘gamle’ indretning lader igen hovedrummene 

stå frit med deres lyse 

ahornspaneler fra gulv til loft, hvide metalsøjler 

med svævende ahornsreoler, de- 

Nyborg Bibliotek blev fredet i 1986 og fremstår stort set som ved 

åbningen i 1939. Den store bygning anvendes hovedsagelig til publikum 

og den mindre til administration. Læs meget mere om bygningen 

på www. nyborgbibliotek.dk/bygningen/. Foto: Nan Dahlkild.

signet og skabt specielt til biblioteket i 

1939 af møbelarkitekten Hans J. Wegner. 

Reolerne er flot suppleret med antracitgrå 

udstillings- og pc-borde samt vejlednings- 

og betjeningsborde, selvbetjeningen 

og i voksenafdelingerne. Desuden af 

råhvide stålreoler og specialdesignede 

billedbogs- og filmkrybber i børnebiblioteket. 

De suppleres af de nye farveglade 

sofaer, kvalitetssiddegrupper for små og 

store samt nye læsesalsmøbler. 

Alt inventar, der ikke er fredet, er skiftet 

ud med nyt og moderne i en fint matchende 

retrostil som bl.a. stole af Foersom 

og Hiort-Lorenzen. 

En masse bøger - dem som ikke blev udlånt 

så meget - røg ud i en stor kassationsrunde 

før chipningen, og på den måde 

er det lykkedes at få biblioteket til at 

virke mere lyst og åbent og samtidig skabe 

luft og eksponeringsplads på reolerne, 

selv om pladsen stadig er trang. Samlet 

set vurderer Birgitte Haugbøl og souschefen, 

webredaktør, og it- og udviklingskonsulent 

Jarl Østergaard, at de fysiske samlinger 

er blevet reduceret med hen ved 

25%. 

Birgitte Haugbøl fortæller: “Vi lægger 

vægt på innovative løsninger og værdiskabelse 

for alle brugergrupper. Biblioteket 

har trådløs adgang overalt og derfor 

relativt få pc-arbejdspladser, kabeltrækning 

var faktisk en stor post i renoveringsbudgettet. 

I børnebiblioteket er adgang 

til nye digitale medier styrket og et 

par store skærme strategisk placeret ved 

to sofa- og slængemøbler. Her kan man 

se film alene eller sammen, og her kan 

spilles computerspil. Derudover tilbydes 

nu også mulighed for at lave egen musik 

eller bare spille på afdelingens eget elektroniske 

keyboard. 


Jarl Østergaard, Nyborgs souschef, webredaktør 

og IT- og udviklingskonsulent. 

Foto: Jarl.dk. 

NYBORG 

DIGITAL SERVICE 

OG MARKEDSFØRING STYRKES 

Nyborg Bibliotek har lagt og lægger meget 

arbejde i hjemmesideformidling og i 

formidling af de digitale webbaserede tilbud 

som BIBZOOM med musik, NET- 

LYDBOG og EBOGSBIBLIOTEKET. Og 

med hensyn til nye udvikling er man meget 

spændt på det kommende Danmarks 

Digitale Bibliotek og på prissætningen 

heraf, for principielt finder man, at idéen 

med fælles løsninger er rigtig. Derfor er 

man også gået med i eReolen.dk. 

Fuld kraft på eReolen 

Også Nyborg blev ramt af det skisma, at 

eReolen er blevet en regulær publikumssucces, 

og at brugerne hermed for alvor 

har fået øje på bibliotekets mange digitale 

services. En service som landet over i 

de mange kommuner, der er tilsluttet, er 

begrænset til 3 eller 5 downloads pr. 

måned pr. bruger, fordi bibliotekerne betaler 

pr. downloads og ad den vej søger at 

styre økonomien. Nyborg lagde også ud 

med stramme begrænsninger, men har 

nu valgt at gå en helt anden, offensiv vej. 

Birgitte Haugbøl fortæller: “Vi bruger 

mange penge på den opgave, så det er 

kun helt rimeligt og i grunden indlysende 

rigtigt, at vi nu også har droppet den oprindelige 

begrænsning med udlån af få ebøger 

pr. måned pr. låner; først startede 

vi med tre, og så gik vi op til hele fem. Nu 

er der næsten frit udlån også her, da man 

som borger i Nyborg Kommune kan låne 

(downloade) 50 hver måned. 

Hvorfor, når nu det koster bibliotekerne så 

meget, som det gør i aftalen, spørger jeg? 

Birgitte Haugbøl forklarer: “Fordi, det 

pludselig gik op for os, at – skønt aftalen 

bag eReolen.dk stadig er alt for dyr, produktionsomkostningerne 

taget i betragtning, 

så er det en rigtig løsning for os som 

bibliotek. Og en løsning vi gerne vil opmuntre 

de rigtigt mange borgere, som har 

en ebogslæser eller en ipad til at benytte. 

For vi har jo ikke de samme håndteringsudgifter 

omkring udlån, reservering og 

rykkere osv. Desuden er det helt i bibliotekslovens 

ånd og princip om ligestilling 

mellem fysiske og netbaserede materialer, 

og adgang til viden og kulturoplevelser 

via det fysiske bibliotek eller dets digitale 

services!”, bemærker bibliotekschefen 

og tilføjer, at det retfærdigvis skal si- 

ges, at Nyborg ikke er de første, der gør 

det: “ Vi er kraftigt inspireret af Tønder 

Bibliotek”, slutter hun. 

Nyborg går ikke kun i front her. Biblioteket 

er også stærkt engageret i andre tværgående 

samarbejder, som skal sikre Nyborgs 

borgere tidssvarende service mere 

bredt set. 

Partnerskaber og 

webudvikling på tværs 

“Vi sætter bl.a. strøm til kulturarven”, lyder 

det fra souschef Jarl Østergaard, som 

uddyber: “Et af de mest inspirerende 

samarbejdsprojekter lige nu er samarbejdet 

med Østfyns Museer, museerne i Kerteminde 

og Nyborg om websamarbejde i 

fremtiden”. Han fortæller, at ideen for 

partnerne i projektet er at indkøbe, skabe 

og udvikle en driftssikker fælles webløsning 

(CMS system). En løsning som 

kan skabe en platform for kulturformidling 

og dække museernes og bibliotekernes 

nuværende og fremtidige behov. 

“Vi har i forvejen rigtigt gode erfaringer 

med at samarbejde med vores nabo Nyborg 

Slot, der er en del af Østfyns Museer. 

Det er utroligt givende med et fælles 

fagligt miljø på tværs af kultursektoren”, 

mener også Birgitte Haugbøl. I samarbejdet 

hentes masser af inspiration, og i den 

nye websamarbejdsaftale er udvikling og 

sparring institutionerne imellem da også 

et af punkterne i tillæg til f.eks. en styrket 

(web-) markedsføring af de to institutioner. 

Et andet er Østfyns Museers og Nyborg 

Kommunes store projekt “Nyborg 

by og slot som verdenskulturarv”. 

Læs mere på de følgende sider om den 

sag i interviewet med Peter Sejersen, formand 

for Nyborgs Kultur- og Fritidsudvalg. 


Fakta 

Nyborg Kommune har ca. 31.000 indbyggere 

og bibliotekerne et årligt udlån 

på 350.000 bøger mv., dvs. et udlånstal 

pr. indbygger på 16,7 udlån. Udgifter pr. 

indbygger i 2010: 358 kr. I 2009 havde 

man ca. 282.000 besøgende og et antal 

downloads på knap 50.000. 

(Biblioteksstatistik 2009 og 2010). 


23

INTERVIEW 

MASSIV SATSNING 

PÅ KULTUREN 

Danmarks Biblioteker har sat Peter Sejersen, socialdemokratisk formand for Nyborgs 

Kultur- og Fritidsudvalg stævne for at høre om de aktuelle udviklingsplaner på kultur- 

og fritidsområdet 

Nyborg har netop været igennem en større renovering af 

kommunens hovedbibliotek, men kommunen har gang 

i andre ting af interesse for biblioteker, kulturpolitikere 

– og kulturaktører. 

Peter Sejersen mener særligt tre projekter vil have interesse for 

bladets læsere: Ørbæk Midtpunkt, som er i fuld i gang, Nyborgs 

program for nytænkning af idrætsfaciliteterne, som skal gennemføres 

i 2013, og så er der kommunens massive satsning på 

museumsområdet og Nyborg Slot, som er påbegyndt og vil være 

på dagsordenen år frem. 

Ørbæk Midtpunkt – ny multihal og nyt bibliotek 

Nyborg Kommune blev i 2007 i forbindelse med kommunalreformen 

sammenlagt af det gamle Nyborg samt af Ullerslev og 

Ørbæk kommuner, hvilket fortsat afspejles i kommunens kultur-, 

fritids- og biblioteksstruktur. Peter Sejersen fortæller: “Nyborg 

Kommune er med sine ca. 31.000 indbyggere ikke stor, så 

det er en både naturlig og rigtig udvikling at samle aktiviteterne 

i kommunens hovedby og de to lokale bycentre”. Ullerslev ligger 

i den vestlige del af kommunen, Nyborg i midten og Ørbæk ca. 

10 kilometer sydligere. 

Ved siden af hovedbiblioteket har borgerne i kommunen to andre 

biblioteker at trække på. I Ullerslev Kulturhus, tegnet af AR- 

KIpartners fra 2006 og indviet lige inden kommunesammenlægningen 

trådte i kraft, findes et kombibibliotek. Derudover er der 

i Ørbæk et lille bibliotek i et gammelt posthus, som Sejersen selv 

betegner ‘som gammelt, utidssvarende møg’. Det bliver der nu 

ændret på. 

Peter Sejersen fortsætter: “Med det nye projekt, Ørbæk Midtpunkt, 

bindes skole, bibliotek og fritidsaktiviteter – og et lægehus 

– sammen. Historisk set bestod den gamle, geografisk ret 

store Ørbæk kommune af 10 sogne fra den forrige kommunalreform, 

og man havde bl.a. i den meget aktive borgerforening en 

kongstanke om at få etableret et egentligt fælles lokalcentrum. 

Så ved kommunalsammenlægningen gik det nye byråd ind og 

sagde ok, vi vil godt føje jer i jeres ønske og kaste det, der svarer 

til 20 millioner kroner ind i projektet, resten må I selv finde; - de 

skitser man havde dengang ville have beløbet sig til ca. 40 millioner, 

og dem ville man finde via fondsmidler.” 

Det lykkedes ikke rigtigt, nok på grund af de stramme økonomiske 

tider, mener formanden. Enden på det hele blev, at kommunen 

for 1 krone køber områdets gamle hal af den nuværende 

selvejende institution, og så står for hele det nye byggeri og for 

visse af opgaverne her. Bl.a. det nye kombibibliotek med masser 

af åbningstid. Ørbæk Midtpunkt omfatter udover ny multihal og 

café også plads til et foreningsdrevet motionscenter inkl. renovering 

af den gamle hal og et nyt, funktionelt og tidssvarende 

bibliotekstilbud. Det sidste var ikke alene et lokalt ønske, det var 

rent faktisk et krav fra kommunens side for at gå ind i sagen. 

I oktober 2011 kunne byrådet udpege tegnestuen TKT og entreprenørfirmaet 

5E Byg som vinder i arkitektkonkurrencen til det 

nye byggeri med en kommunal anlægsbevilling på 20 millioner 

kroner og placering mellem Ørbæks gamle hal og skole. Ørbæk 

Midtpunkt åbnes i december i år. 

30 millioner til idrætten 

Med andre 30 millioner kroner skal kommunens øvrige idrætsfaciliteter 

i Nyborg opdateres. For som formanden for Kultur- og 

Fritidsudvalget siger: “Nu har vi så de to store klumper – Ullerslev 

og Ørbæk – på plads, og nu skal vi se på resten. Først og 

fremmest på idrætsfaciliteterne i det gamle 

Nyborg-område. En arbejdsgruppe er gået 

i gang med forberedende drøftelser. Det 

er planen at få de renoverede, udbyggede 

og forbedrede idrætsfaciliteter opdateret 

i 2013”. 

Kommunen har naturligvis også en 

række andre mindre idrætsanlæg uden 

for hovedbyen og de to bycentre, der 

vedligeholdes løbende. 

Sejersen siger: “Kommunen har nemlig 

valgt fast at afsætte 3,5 millioner hvert år til 

den type vedligeholdelse. Vi vil ikke lige 

pludselig stå med anlæg, der er ved at falde 

sammen om ørerne på folk”. 

Med disse initiativer har 

kommunen så også 

skabt gode rammer 

og fremtidssikret 

sig på idrætsområdet. 

Det er tid til at 

høre om den 

tredje ting: 

“Vores 

massive 

satsning på 

Nyborg slot”.

KÆMPE SATSNING PÅ KULTURARVEN 

Fæstningsværket Nyborg Slot og Nyborg by søges optaget på 

UNESCO’s Verdenarvsliste på initiativ af Østfyns Museer, som 

Nyborg Slot hører under. Østfyns Museer består af museerne i 

Kerteminde og Nyborg Kommuner. Peter Sejersen fortæller om 

projektet: “Vi satser massivt på vores slot og på vores by! Det 

hænger sammen med, at vores gamle slot er andet og mere end 

et slot. Her blev danmarkshistoriens første grundlov, Erik Klippings 

Håndsfæstning underskrevet tilbage i 1282. Her forpligtede 

kongen sig til at regere på vilkår accepteret af godsejerne, kirken 

osv”. Det nye fokus på den gamle kongeby skal efter planen 

ganske enkelt løfte Nyborg Slot op blandt landets tunge, top-tunede 

fremtidsrettede kulturoplevelser. 

Lyder det paradoksalt? Jamen, det er det ikke ifølge Peter Sejersen. 

Det handler for ham om både at sikre fortællingen om Nyborg 

Slot, men også om at tilføre kommunen, borgerne og det 

lokale kulturog erhvervsliv helt nye muligheder via en målbevidst 

omlægning - en oplevelsesøkonomisk oplagt udvikling. 

Peter Sejersen uddyber: “Fortællingen om Nyborg Slot rummer 

utrolig meget og er helt unik. Ikke alene har byens placering ved 

vandet og Storebælt givet den en afgørende betydning i forsvarssammenhænge 

tusind år tilbage. En placering midt i riget, 

der betød, at Nyborg lå på landets hovedvej og var rammen om 

parlamentets, det såkaldte Danehofs, møder. Nyborg slot kan 

derfor betragtes som et middelalderens Christiansborg. Samtidig 

viser det sig, at man i Nyborg så at sige har designet en hel 

by. Byen er nemlig blevet til og blevet udbygget, som en del af 

det slotsanlæg, der gennem århundrederne blev udvidet med et 

stort voldanlæg”. 

Slottet var oprindelig firelænget, men står i dag med en enkelt 

længe på hvis forreste vold hovedbiblioteket er placeret lige op 

til det gamle middelaldertorv og rådhuset. I 1913 forlod en militærgarnison 

Nyborg, og staten stod tilbage med et gammelt, forfaldent 

slot. Heldigvis fik man i tide øjnene op for stedets kulturhistoriske 

værdi og overgav det til Nationalmuseet, som hyrede 

arkitekt Mogens Clemmensen til at restaurere det. Processen 

frem mod en nominering kan følges på www.nyborg. dk/da- 

DK/Borger/KulturFritid/DanmarksRigesHjerte. 

Kommer Nyborg Slot på UNESCOs Verdensarvsliste 

ser byen store muligheder også for fremtidsrettet 

innovation og formidling af historisk viden! 

I mellemtiden har kommunen valgt at putte 1,5 million ind i 

projektet her fra start og siden det samme årligt, som et bidrag 

til at løbe det arbejde i gang, som museet og Kulturstyrelsen 

(Den gl. Slots- og Ejendomsstyrelse) i øvrigt står for. 

Hvad vil slotsprojektet betyde for folk i Nyborg Kommune 

og for f.eks. biblioteket? 

“Sikring af og ikke mindst - kendskab til - vores unikke kulturarv”, 

fastslår Peter Sejersen engageret. “Den særlige charme ved 

Nyborg er jo også det”, fremhæver han, “at byen har bevaret sin 

karakter af fæstningsby. Man færdes fortsat midt i centrum ad 

de gamle brolagte gader mellem købstadens private huse og andre 

bygninger med flere hundrede år på bagen. Faktisk er der tale 

om det oprindelige gadenet”. 

Og i dag er en stor del af byens kulturliv og turistattraktioner 

knyttet tæt til slotshistorien. Med bl.a. de årlige Voldspil, med 

Nyborg Voldspils Vinterskole, en performance danseskole, og 

med det store Danehof Middelmarked på slotspladsen hver 

sommer. Og ridderturneringer, som man fra i år arbejder helt 

professionelt med i samarbejde med udenlandske eksperter. 

Satsningen på kulturarven skal dog ikke bare pege bagud, understreger 

Peter Sejersen. “Idéen er at løfte den historiske viden 

frem ved hjælp af moderne informationsteknologi og formidle 

kendskab til datidens middelalder, henholdsvis købstadsaktiviteter, 

byplanlægning mv. for på den måde at inspirere vore unge 

iværksættere og andre til ny kreativitet og – hvem ved – måske 

nye produkter.” Både den udvikling og en evt. udvidelse af 

slotsbyggeriet vil på sigt uden tvivl også inddrage hovedbiblioteket. 

Hvordan – er det endnu alt for tidligt at spå om, understreger 

formanden. 

En ting er sikkert: Det nye fokus og en eventuel placering på 

UNESCOs liste vil føre til øget liv i Nyborg; sådan er det i alle 

tilfælde gået på de andre steder på listen. Kunststykket består i 

at trække linjer til nutiden og bruge historien til at skabe nye 

fremtidsmuligheder lokalt. 


Redaktør 

Peter Sejersen, 49 år, er ingen vårhare lokalpolitisk set. Han kom ind i Nyborg Kommunalbestyrelse første gang i 1990 og har siden bl.a. været 

formand for socialudvalget i tre perioder og fra 2006 for Kultur- og Fritidsudvalget i den nye Nyborg Kommune. Sejersens daglige job ligger, 

som mange andre nyborgenseres i København, hvortil han siden 2011 har pendlet for at passe sit job som advokatfuldmægtig i 3F’s juridiske 

sekretariat efter mange års arbejde som faglig sekretær for 3F Østfyn. 

Peter Sejersen har været medlem af Danmarks Biblioteksforenings repræsentantskab i perioden 2006-2010, og var her medlem af DBs meget 

aktive Kulturudvalg og fra marts 2009 også af DBs Forretningsudvalg. For ham er et medlemskab af DB en helt naturlig ting for kommunen. I 

dag er Sejersen selv stærkt optaget af museumsudvikling. Han sidder i museets bestyrelse som den ene af Nyborg Kommunes to repræsentanter 

og blev ved museumssammenslutningen 2009 formand for Østfyns Museer, der har 11 museumsdestinationer i Kerteminde og Nyborg 

kommuner. 


25

26 

“ 

Ud af boksen! 

VEJEN TIL PROFESSIONELLE PARTNERSKABER 

Partnerskaber var i 2011 et 

af DBs tre særlige indsatsområder. 

Sats på partnerskaber 

lød opfordringen fra 

en konference i slutningen 

af november (se Danmarks 

Biblioteker nr. 8, 2011), som 

DB afholdt sammen med 

nogle af biblioteksforeningens 

mange egne partnere 

bl.a. projektet Ud af boksen! 

og DB Region Sjælland. 

Her præsenterer Ud af boksen! 

nogle af sine hovedanbefalinger 

og det nye værktøj, 

projektet har udviklet til 

brug for bibliotekerne. Projektet 

afsluttes i juni i år. 

Partnerships are 

not about 

money, they are 

about doing 

something for 

the people 

Hvorfor partnerskaber i det hele 

taget? Populært og kort sagt fordi: 

1+1=3. Sammen står vi stærkere, 

og partnerskaberne med såvel kulturinstitutioner, 

erhvervsliv og uddannelser/folkeoplysning 

giver under alle omstændigheder 

nyt engagement og ny 

energi. Rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet 

fra 2010 understreger vigtigheden 

af, at bibliotekerne tilbyder sig 

som partner og indgår i partnerskaber for 

at styrke og udvikle biblioteket og dets tilbud 

til borgerne. Samtidig fremhæves 

det, at bibliotekerne skal tænke på tværs 

af den offentlige sektor, den private sektor 

og civilsamfundet samt indgå i partnerskaber, 

der afsøger og udnytter nye fysiske 

og digitale platforme. Dertil behøves 

strategisk partnerskabstænkning 

og konkrete redskaber. 

At bibliotekerne i fremtiden er bygget på 

partnerskaber er den præmis, som Ud af 

boksen! har arbejdet ud fra. For at få mere 

viden om partnerskaber har projektet 

gennemført en omfattende videnopsamling. 

Der er foretaget undersøgelser og afholdt 

workshops. Der er indsamlet både 

nationale og internationale erfaringer og 

litteratur samt viden fra både praksis og 

forskning. Der er materiale fra biblioteksmedarbejdere, 

-ledere og -strateger, 

fra nuværende og potentielle partnere og 

fra partnerskabsstrateger fra andre sektorer. 

Og hvorfor er det så, at folkebibliotekerne 

skal indgå partnerskaber? 

Tænk muligheder med partnerskaber 

“Partnerships are not about money, they 

are about doing something for the people. 

By strengthening the library’s network, 

resources, competencies and place in the 

local community partnerships make way 

for creating something completely new!”, 

sagt under Teaterworkshoppen, Next Library-konferencen 

i Aarhus, juni 2011). 

At skaffe penge er IKKE et mål for et partnerskab, 

for partnerskaber skal medføre 

noget nyt og skabe fremtidige muligheder. 

Det kunne f.eks. være at: 

• Få mulighed for at eksperimentere og 

afsøge nye muligheder 

• Skabe gode relationer til lokalsamfundet 

• Skabe kontakt til nye brugere 

• Nå nuværende brugere på nye måder 

• Skabe og styrke politiske eller strategiske 

relationer 

• Bruge ressourcerne på nye måder 

• Få ny viden om specifikke målgrupper 

• Få tilført nye kompetencer 

• Få mulighed for at formidle nyt eller 

tilbyde nye services 

Tænk proaktivt 

“Danske folkebiblioteker bliver nødt til at 

være proaktive for at kunne bibeholde en 

væsentlig samfundsmæssig placering”, 

siger Knud Schulz, chef for Aarhus Hovedbibliotek 

og medlem af projektets styregruppe. 

“Partnerskaber er en metode til 

at sikre proaktivitet, og derfor er det vigtigt, 

at der udvikles partnerskaber på alle 

niveauer. Partnerskaber skal altså ikke 

blot ses som store forkromede alliancer, 

men som alliancer lige dér, hvor det er 

muligt”, fastslår Schulz. 

Når man indgår et partnerskab, indvilliger 

man samtidig i at arbejde og tænke på 

nye måder. Den eksterne partner kan 

f.eks. finde på at sætte spørgsmålstegn 

ved forhold, tankemåder og arbejdsgange, 

som man selv tager for givet. Samtidig 

får man selv input ude fra og nye idéer til, 

hvordan man kan arbejde på en anden 

måde, fordi man kommer til at samarbejde 

med andre kompetencer og indgå i andre 

kulturer. 

“Man kan kort sagt sige, at partnerskaber 

bidrager til, at man kan skabe nye historier 

om, hvem man er, og det kan være 

medvirkende til, at man kan skabe nyt”, 

påpeger Peter Høybye, udviklingschef, 

Roskilde Bibliotekerne og medlem af Ud 

af boksen!s styregruppe. Derfor arbejder 

Roskilde Bibliotekerne, ifølge Høybye, 

meget gerne i partnerskaber. Han understreger: 

“Når man vil indgå partnerskaber 

med henblik på at innovere, er det hensigtsmæssigt, 

at alle involverede parter 

har et reelt ønske, behov eller problem,

som de skal have løst, for så er partnerne 

motiverede for at udvikle sig sammen”. 

Tænk langsigtet og mere professionelt 

Partnerskaber er ikke revolutionerende 

nytænkning i sig selv. Danske folkebiblioteker 

er vant til at samarbejde med andre, 

men samarbejde og partnerskaber har ikke 

været benyttet som et strategisk værktøj 

til at opnå større og mere langsigtede 

resultater. At fokusere på og arbejde i 

partnerskaber handler i bund og grund 

PARTNERSKABSUDVIKLING 

om, at folkebibliotekerne skal professionalisere 

det eksterne samarbejde for at 

opfylde bibliotekernes overordnede mål. 

Tænk nyt med Ud af boksen! 

‘Ud af boksen! Biblioteket i innovative 

partnerskaber’ er den fulde titel på projektet, 

der i to år har arbejdet med spørgsmålene: 

hvad er partnerskaber, hvorfor 

partnerskaber og hvordan partnerskaber? 

Resultaterne fra projektet er midt i sin afpudsningsfase 

og ligger klar fra juni i år i 

Kom godt i gang med partnerskaber! 

I løbet af maj og juni 2012 publicerer projektet følgende materialer, som kan bruges i partnerskabsarbejdet: 

Guiden 

Kom godt i gang med partnerskaber!, gennemgår partnerskabsarbejdet fra A til Z. Guiden tilbyder gode råd og opstiller en række 

overvejelser, som det enkelte bibliotek bør have for øje. Guiden består desuden af fakta og eksempler, som kan bidrage til at gøre 

partnerskabsarbejdet mere håndgribeligt. 

Udafboksen.nu 

På sitet findes en værktøjskasse med redskaber, som understøtter og underbygger de arbejdsprocesser og overvejelser, som projektets 

guide identificerer. Desuden vil der være eksempler på spændende bibliotekspartnerskaber, teoretiske overvejelser om partnerskaber 

og rapporter fra Ud af boksens! mange undersøgelser og aktiviteter. 

Værktøjskassen 

Kassen rummer ting, som kan være nyttige i arbejdet med partnerskabelse. Der er f.eks.: 

• En proces til, hvordan man kan mappe sit netværk 

• Forslag til samarbejdsaftaler 

• Evalueringsspørgsmål og metoder. 

Dialog mellem potentielle partnerskabsprojekter, Ud af boksen! november 2011 

form af modeller og værktøj, som alle folkebiblioteker 

frit kan benytte. Det er projektets 

mål med disse redskaber at bidrage 

til at klæde landets folkebiblioteker på 

til at springe ud i at etablere partnerskaber. 

Louise Overgaard, 

projektleder, 

Borgerservice og Biblioteker, Aarhus 


27

28 

CAS – ET CALIFORNISK 

SUPER-PARTNERSKAB 

I oktober 2011 besøgte Ud 

af boksen! California Academy 

of Science (CAS) i 

San Francisco. Den 150 år 

gamle institution består af 

tre parter: et naturhistorisk 

museum, en uddannelsessektion 

og en forskningssektion. 

CAS har 1,5 

millioner besøgende om 

året og 70% af dets økonomiske 

grundlag stammer 

fra billetsalget. 

PARTNERSKABSUDVIKLING 

Kreativitet og innovation er ofte centralt i 

partnerskaber og her er CAS helt i særklasse. 

CAS er også særlig interessant som 

case, fordi partnerskabet betragtes som 

fundamentalt for formidlings- og udviklingsarbejdet, 

og ikke alene omfatter de 

tre parter, men også andre eksterne samarbejdspartnere. 

Partnerskabet som fundament 

CAS arbejder bevidst og struktureret med 

partnerskabsdannelse. Den ses som et 

grundlæggende fundament for at opfylde 

visionerne og bygger på en meget klar 

strategi for, hvordan arbejdet i partnerskaber 

håndteres. CAS har klare krav til 

ressourceforbrug, til intern organisering 

og kommunikationen, men også for øje, 

at partnerskabelse kræver kompromiser. 

Desuden har CAS fokus på at skabe og 

vedligeholde sine relationer og på, hvordan 

bestyrelsen og andet netværk kan 

bruges på både kort og lang sigt. 

Partnerskabsprogrammet er struktureret 

ud fra fire funktionsområder. Det betyder, 

at CAS indgår partnerskaber, som 

understøtter funktionsområderne: Research, 

Libraries and Information Services, 

Education og Cooperations. En række 

medarbejdere har partnerskaber som fast 

arbejdsområde, men mange er involverede 

i partnerskabsarbejdet, og alle i hele 

personalet ved, at partnerskaber er afgørende 

for organisationens gennemslagskraft. 

Partnerskaberne er altid forankret 

i ledergruppen for at sikre de enkelte 

partnerskaber det rette mandat og de rette 

kompetencer og ressourcer. 

Sixteen Reasons og målbarhed 

CAS foretager en benhård udvælgelse af, 

hvilke partnerskaber man indgår for at 

sikre, at de enkelte partnerskaber opfylder 

CAS’ overordnede mål, at der er 

målbare succeskriterier, og at man ikke 

har et unødigt ressourceforbrug. Alle po-

Fra kælder til tag afspejler CAS’ nye energieffektive 

bygning ved Golden Gate Parken, tegnet af den 

italienske arkitekt Renzo Piano og åbnet i 2008, 

institutionens verdensklasseposition på feltet videnskabsformidling. 

Bygningen går for at være 

verdens ’mest grønne museum’. 

tentielle partnerskaber skal vurderes og 

de, som ikke er tilstrækkeligt udbytterige, 

skal fravælges. Til det formål har CAS udviklet 

Sixteen Reasons as How to Say No! 

I dette dokument stilles en række spørgsmål, 

som CAS systematisk gennemgår i 

forhold til alle forespørgsler om partnerskab. 

Det er f.eks. spørgsmål som: 

• Følger partnerskabet CAS’ mission og 

vision? 

• Vil partnerskabet have et målbart og 

vedvarende resultat? 

• Vil partnerskabet tilfredsstille brugernes 

behov? 

• Er det et partnerskab, som vi bliver 

nødt til at indgå f.eks. af politiske 

grunde? 

En komplet liste over spørgsmålene kan 

findes i værktøjskassen Kom godt i gang 

med partnerskaber fra maj i år. 

Niveauer og eksempler 

CAS arbejder med tre partnerskabsniveauer. 

Det drejer sig om: 

1. Formaliserede partnerskaber - bundet 

af skriftlige aftaler og centralt funderet i 

organisationen, idet der altid er medarbejdere 

fra udviklingsafdelingen tilknyttet 

projektet. Disse partnerskaber er koblet 

op på CAS’ overordnede strategi og 

mål. 

2. Middle level partnerskaber – har en 

skriftlig aftale men arbejdet foregår decentralt. 

Partnerskabet skal relatere sig til 

CAS’ strategi og mål, men det har større 

mulighed for at afprøve andre og nye 

idéer og områder. 

3. Netværkspartnere - uformelle samarbejder, 

der (endnu) ikke betegnes som 

partnerskaber, men som ofte udvikler sig 

til middle level partnerskaber. 

Ud af boksen! deltagere introduceres til CAS i Californien 

Aktuelt har CAS større partnerskaber med 

NASA, AVIA og flere ikke-kommercielle 

partnere. Man samarbejder f.eks. med 

San Francisco Public Library om ungdomsprogrammer 

med fokus på at styrke 

‘science literacy’ og udviklingen af en digital 

strategi. Mere om CAS på www.calacademy.org/. 

Louise Overgaard, 

projektleder, 

Borgerservice og Biblioteker, Aarhus 

Foto: CAS presseservice 


29

30 

DB ÅRSMØDE 

BIBLIOTEKETS ROLLE I DEMOKRATIE 

Under overskriften ”Hvad betyder den frie og uhindrede adgang til information i en kamp fo 

forsker, professor ved AUC, Johannes Andersen, sin store viden ud for et meget lydhørt pu 

påkrævet, hvis man skulle få alle de ‘perler’ med, som flød så rigeligt fra talerstolen. Det var e 

Jeg er sikker på, vi har fået ‘light’ udgaven, men ikke desto 

mindre gav Johannes Andersen i sit indlæg en rigtig god indføring 

i problemstillingerne omkring det moderne samfund 

og demokratiopfattelsen. Jeg skal jo ikke her søge at gengive oplægget, 

som kan ses og høres som videoindslag på db.dk under 

Årsmøde 2012, men vil pege på nogle af de vinkler, jeg især bed 

mærke i. 

Kampen for demokrati slutter aldrig 

Dannelsen er vigtig, det skal læres og denne proces er evigt 

pågående. Politik er magtudøvelse – kampen om ressourcerne 

(hvem der skal have ventelisterne?). Demokrati er, at vi i første 

omgang har disse konflikter og dernæst ikke mindst, at vi gider 

disse konflikter. De fælles spilleregler for de politiske konflikter 

er vigtige. 

Et demokrati fordrer et folkestyre – af, ved og for folket! Der 

kræves procedurer for folkets styre. Ligesom der kræves offentlighed 

og dermed kontrol og sikring af, at det går ordentligt for 

sig. For at alt det kan gå for sig, skal visse forudsætninger være 

til stede blandt borgerne: 

Dannelse – vise vilje til at være et civiliseret menneske. 

Tillid – er en vigtig præmis, vi skal vide, hvad de andre foretager 

sig. 

Tillid til sig selv – borgerne skal tro på, at de kan noget. 

Eller sagt på en anden måde, demokrati fordrer etik og moral. 

Politik er nemlig magtudøvelse – kommunikation som manipulation 

med henblik på at få mere magt. Så viden er vigtig for 

udøvelse af den offentlige uafhængige og kritiske kontrol. 

Viden 

Brugeradgang 

Især omkring tillid og kontrol kommer bibliotekerne ind, det er 

her, vi har forcen, såvel den rigelige mængde af adgang til informationer 

og viden, og dermed kontrol, samt den frie og lige adgang 

for borgerne og den dygtige bibliotekar, som kan vejlede 

og betjene borgerne på god vis. 

Men man kan jo stille sig selv det spørgsmål, om vi er uafhængige? 

Min opmærksomhed blev i hvert tilfælde vakt, da Johannes 

Andersen viste en planche over viden – institutionernes tilknytning 

og brugeradgang. Den vil jeg vise her i den form, jeg bedst 

husker den - se neden for. 

Det, man kan spørge sig selv om, og som demokratiforskeren 

spurgte ud i forsamlingen er: Befinder vi os i D, eller bevæger vi 

os stille og roligt hen i C, hvor vi for at tiltrække flest mulige til 

biblioteket slår os på underholdning af forskellig karakter, hvorved 

vi bevæger os væk fra det uafhængige bibliotek? 

Oplægget var fyldt med alle de gode argumenter for bibliotekets 

rolle, hvis altså ellers biblioteket fastholdes som ‘stedet for’ adgangen 

til viden. For som det blev sagt: 

Viden er nødvendig for at kunne stille spørgsmål – få diskussion 

og kritisk viden, et demokrati kan kun fungere, hvis nogen deltager. 

Viden er nødvendig for at kvalificere til demokrati (dannelse), 

den gode medborger. 

Viden er nødvendig for at vide, hvor man taler fra – normative 

positioner. “Hvordan kan vi stille de gode spørgsmål?” 

Synes godt om’ samfundet 

Johannes Andersen sluttede af med tesen om, at vi er ved at 

skabe et nyt samfund – et Like ability society (synes godt om 

samfundet). 

Institutionstilknytning 

Afhængig Uafhængig 

Svært A B 

tilgængelig Magthavernes internet Elitens bibliotek 

Censur og kontrol Hemmeligheder og koder 

Let tilgængelig C D 

Underholdningens Det åbne internet 

internet og bibliotek 

Sex & underholdning Vejledning og aktiv hjælp

R 

r demokrati?” bredte demokratiblikum. 

Og opmærksomhed var 

n sand fornøjelse at lytte med. 

De unge er i dag de mest politisk aktive 

længe, og det er de med bl.a. ‘synes godt 

om’ knappen på Facebook. Er det politisk 

aktivitet? Ja, men er det nok? Og hvor nuanceret 

er det, når viden og dannelse bliver 

noget, man henter. Det lette, det hurtige 

forbrug og altid relativt, så svækkes 

det kritiske videnspotentiale som demokratisk 

kontrol. 

Hvis vi virkelig er på vej ind i ‘Synes godt 

om samfundet”, så har vi da efter min opfattelse 

og Andersens i den grad brug for 

viden og dannelse, og i den sammenhæng 

har bibliotekerne en særlig vigtig 

opgave. 

Det er vist tydeligt, at jeg personligt var 

meget begejstret for oplægget. Det ligger 

fuldstændig i tråd med den vej, jeg mener, 

er den eneste farbare vej for bibliotekernes 

rolle i fremtidens samfund (og i 

øvrigt uanset hvilket samfund det så er). 

Bibliotekerne står stærkt i forhold til den 

viden, som den voksne befolknings mægtig- 

og myndiggørelse kræver, hvis befolkningen 

skal kunne leve op til det arbejde, 

det er at være i, deltage i og udvikle 

et demokratisk samfund som det danske. 

Hanne Pigonska (V), 

DBs 1. næstformand, 

medlem af Odsherred Byråd 

FREDERIKSHAVN 2012

32 

TOMMELSKRUER ELLER TABLET 

HVORDAN FÅR VI ALLE MED - OGSÅ PÅ DEN DIGITALE 

Fra venstre: Jimmy Kevin Pedersen, Rolf Hapel og Michael Teit Nielsen 

DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 

I 2015 skal 80% af kommunikationen mellem borgere og myndigheder 

foregå digitalt, men hvordan får vi alle med? Det gav 

kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, Jimmy Kevin Pedersen, og 

udviklingschef i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen, hver sit svar 

på under DBs årsmøde 2012 

Det offentliges digitaliseringsstrategi 

I 2015 bliver det obligatorisk, at borgerne betjener sig selv på 

nettet, når de skal kommunikere med det offentlige, – 80% skal 

med. Overgangen sker gradvis i fire såkaldte bølger, som har fokus 

på udvalgte opgaver og målgrupper. Første bølge, som indfases 

i 2012 omfatter bl.a. TastSelv SKAT, bestilling af pas og 

sundhedskort samt indskrivning til skole og SFO. Formålet med 

den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er at få frigjort økonomiske 

ressourcer, som primært skal anvendes til at bevare vores 

velfærdssamfund. Ifølge Jimmy Kevin Pedersen kan digital kommunikation 

på tværs af offentlige sektorer frigøre 1,5-2 mia. 

årligt. 

DB ÅRSMØDE 

Udfordringerne 

Tal fra Danmarks Statistik fra 2011 viser, at 60 % af borgerne allerede 

kommunikerer digitalt med det offentlige. 10 % kan, men 

gør ikke, 18 % kan ikke, men vil gerne og 12 % kan ikke og gør ikke. 

Adgangen til computer og internet er lavest i aldersgruppen 

75-89 år. Alder er dog ikke nødvendigvis den eneste udfordring i 

opfyldelsen af målet på 80 %; forskellige aldre rummer forskellige 

udfordringer i form af IT-færdigheder. For unge handler det 

f.eks om manglende forståelse for sprogbruget i det offentlige 

univers, for andre om selvbetjeningsløsningernes brugervenlighed 

og tilgængelighed for handicappede, men også helt enkelt 

om kendskab til det danske sprog samt om motivation. 

Hvordan får vi alle med? 

Digitaliseringsstyrelsen foreslår en hjælpepakke for at få alle – 

80 % borgere – med på digital kommunikation. Pakken omfatter 

bl.a. medbetjening i borgerservicecentre og på bibliotekerne, 

mere brugervenlige selvbetjeningsløsninger også hvad angår 

sprog og tilgængelighed, udbygning af borger.dk med e-læring, 

undervisning i samarbejde med biblioteker, jobcentre, fagforeninger 

og frivillige organisationer, digital fuldmagtsløsning 

samt kommunikation og markedsføring. Digitaliseringsstyrelsen 

understreger, at arbejdet ligger ude i den enkelte kommune 

som en helhedsorienteret tilgang med fokus på den kommunikative 

indsats. Den røde tråd er at føre borgeren over på den digitale 

kanal med hjælp og støtte, hvis der er behov, og med vægt 

på, at det er en bjørnetjeneste ikke at hjælpe borgeren over på 

den digitale kanal. 

Ældre Sagen er bestemt ikke imod digitalisering, men ser hellere 

en anden tilgang til at få alle med. “I medierne er vi nogle gange 

blevet fremstillet som dem, der er gået på barrikaderne mod 

tvangsdigitalisering, og at vi er imod digitalisering. Men vi kan 

sagtens se et stort potentiale i at digitalisere internt i det offentlige 

og den eksterne kontakt til bl.a. borgere”, understregede udviklingschef 

Michael Teit Nielsen. Kommunikation og motivation 

er vejen til målet for Ældre Sagen. Fremfor udelukkende at 

have fokus på besparelserne og kræve at alle skifter til den digitale 

kanal inden udgangen af 2015, skal det offentlige gøre meget 

mere ud at have borgeren i centrum og forklare de positive 

fordele, digital kommunikation giver. Hjælpepakken fra Digitaliseringsstyrelsen 

er også for Ældre Sagen et vigtig instrument til 

at få alle med, men “den bedste medicin mod digitaliseringsfrygten 

kan måske være en tablet” (iPads og Android tablets), da 

de er nemmere at bruge end pc’er. Michel Teit Nielsen anbefaler 

i øvrigt, at det offentlige tager ved lære af bankerne, som har 

været gode til at udvikle brugervenlige apps til en lang række af 

deres selvbetjeningsløsninger ved netop at inddrage brugerne.

TER? 

MOTORVEJ DDB? 

DET DIGITALE DANMARK OG DDB 

DANMARKS DIGITALE BIBLIOTEK 

Næste stop på årsmødet handlede om Danskernes Digitale bibliotek 

(DDB), den digitale motorvej, som skal sikre danskerne 

bedre og lettere adgang til mere digitalt indhold på folkebibliotekernes 

hylder og her kunne deltagerne selv bidrage bl.a. via 

SMS og Twitter. 

Rapporten Danskernes Digitale Bibliotek 

Ralf Klitgaard Jensen, afdelingschef i KL og Jakob Heide Petersen, 

kontorchef i Kulturstyrelsen fremlagde anbefalingerne i 

rapporten Danskernes Digitale Bibliotek. Anbefalingerne vedrører 

fundamentet til DDB: en fælles infrastruktur, et indkøbssamarbejde 

og en organisatorisk ramme til disse to elementer. 

Bibliotekschef i Silkeborg, Lars Bornæs, og Steen B. Andersen, 

byrådsmedlem i Århus, begge medlemmer af Danmarks Biblioteksforenings 

Digitaliseringsudvalg, sørgede for at få belyst rapporten 

yderligere med en række dybdeborende spørgsmål til 

oplægsholderne, især hvad angår økonomi og organisering. 

Hvordan realiserer vi DDB? 

Finansieringen af DDB er dels statslig og dels kommunal. Prisen 

for deltagelse kan, forlyder det, beløbe sig til 5, 1 kr. pr. indbyg- 

Fra venstre: Steen B. Andersen, Ralf Klitgaard Jensen, Jakob Heide Petersen og Lars Bornæs 

ger i den enkelte kommune, men skal sammenholdes med, hvilke 

opgaver det enkelte bibliotek så ikke længere selv skal løse. 

Deltagelse i DDB er baseret på frivillighed. Målet er, at 80-90 % 

af kommunerne har tilsluttet sig DDB inden for de næste tre år. 

Den organisatoriske ramme forventes at være på plads i løbet af 

de kommende måneder, hvorefter arbejdet med at etablere 

DDB formelt kan gå i gang. Forhold, som af de to moderatorer 

og indlæg tidligere under generalforsamlingsdebatten om torsdagen, 

gav anledning til mange kommentarer. Prisen pr. borger 

er for høj og frivilligheden vil kunne skævvride ‘biblioteksdanmark’ 

yderligere, sådan at borgerne i mindre og i mindre velhavende 

bibliotekskommuner ikke får samme adgang til digital viden, 

informationer og kulturoplevelser som andre her i landet. 

Rapportens tekniske tilgang til DDB skabte ikke megen debat på 

årsmødet. Det gjorde modellens frivillige tilslutning til gengæld 

under generalforsamlingsdebatten dagen før, se side 14-15. 

Forhåbentligt kommer de relevante diskussioner, når fundamentet 

for DDB er etableret, og vi kan rette fokus mod brugerne 

af DDB og indholdet på de digitale hylder. 

Pernille Saul, 

digitalchef, Guldborgsund-bibliotekerne 


33

34 

Direktør for Tivoli, Lars Liebst, lagde 

drillende ud med en antydning 

af, at kulturminister Uffe Elbæk 

måske ikke helt har fået fat på at skelne 

mellem kunst og kultur. I en kronik i 

dagbladet Politiken for nylig mener Lars 

Liebst således, at ministeren bruger et alt 

for bredt kulturbegreb i sin argumentation 

for, at kunsten skal være med til at løfte 

Danmark ud af den økonomiske krise. 

Det mener Liebst ikke er vigtigt. Vigtigere 

er det at tale om, hvordan kunsten og kulturen 

kan være med til at hjælpe os igennem 

krisen. “Kunsten kan give os det 

stød, der får os til at tænke i nye baner og 

giver os oplevelser, der gør hverdagen rigere”. 

Liebst lader sig sekundere af det 

velkendte Frederik den VI citat om, at 

“nok er vi fattige, men vi behøver ikke 

være dumme tillige”. 

I sit indlæg på DBs Årsmøde gjorde Lars 

Liebst - som formand for Kunststøtteudvalget, 

der afsluttede sit arbejde i septem- 

DB ÅRSMØDE 2012 

KULTUR & KUNST TIL DEBAT 

Adgang til kunstneriske og kulturelle oplevelser er afgørende for et samfund baseret på tillid og fo 

Hvad er kultur og kunst? 

Og hvordan udvikler de sig i Danmark? 

ber 2011 - her et spring til i højere grad at 

tale om Statens Kunstråd og Statens 

Kunstfonds kriterier for tildeling af støtte. 

Afgørende for statens støtte er, at et 

kunstværk har kvalitet. Hvorvidt et kunstværk 

når ud til mange modtagere eller 

kan forstås af den udenforstående er 

mindre vigtigt. Kunsten i sig selv er med 

andre ord i centrum, hvilket “vist er en 

noget anden tankegang end den, I arbejder 

med inden for biblioteksverdenen, 

hvor det handler om at tilrettelægge tilbuddene, 

så informationer, viden og 

kunst når ud til brugerne!”. 

Lars Liebst fortalte afslutningsvis om bestræbelserne 

på at samle ‘kludetæppet’ af 

de mange forskellige danske kunststøtteordninger 

i ét system. Et langt sejt træk, 

mente han, fordi mange af de berørte 

kunstnere og organisationsfolk forholder 

sig skeptisk til, hvad der ses som en centralisering 

i forhold til det nuværende 

mere demokratiske tostrengede system. 

Se alle oplæg m.m. på www.db.dk 

Hvad kulturministeren bu 

Journalist og politisk kommentator 

Niels Krause Kjær berettede i årsmødets 

afsluttende indslag om, hvordan 

en vildtfremmed mand henvender sig til 

ham på Skanderborg Station og spørger, 

om han vil tage en computer med i toget 

og aflevere den på hovedbanegården til 

hans datter, der skal bruge den til sit speciale. 

Det gør Krause Kjær selvfølgelig. En 

selvfølgelighed der i følge Niels Krause 

Kjær er baseret på den tillid, som stadig er 

mellem mennesker i Danmark, og som 

blev sat i bevægelse i begyndelsen af 

1800-tallet, som følge af statsbankerotten 

(apropos Frederik den VI), da befolkningen 

besluttede sig til “at tage hinanden i 

hånden og dele skæbne” i opbygning af 

bl.a. andels- og højskolebevægelsen. En 

anden måde at sige det på er, at vi i Danmark 

har en høj grad af det, som socialforskningen 

kalder social kapital. 

Krause Kjær spurgte retorisk om tilliden 

mellem folk kan overleve i dagens atomiserede 

og individualiserede samfund. 

Tjahh...?! En betingelse herfor er, at vi giver 

hinanden opmærksomhed. En af tidens 

vel knappeste ressourcer. 

I informationssamfundet – som det i 

denne sammenhæng stadig giver god 

mening at kalde det – er der “alt for mange 

informationer til al for lidt opmærksomhed”. 

Med TV som eksempel har borgerne 

i dag adgang til tusinder og atter tusinder 

af tv-programmer. I 1970erne hav-

dets sammenhængskraft 

rde have fortalt os ... 

de de fleste danskere kun adgang til én 

kanal. De overvældende mængder af information, 

som borgerne hver især kan 

plukke af, sætter tidligere generationers 

fælles viden og dermed fælles værdier under 

pres. At kunne “koble sig på et fællesskab” 

via medierne er en umulighed. 

Hvis tilliden skal overleve, skal vi – og her 

har biblioteket ifølge Krause Kjær en vigtig 

opgave – være meget mere orienteret 

mod bredden. I betydningen: at den brede 

befolkning får adgang til information, 

der er en forudsætning for fællesskabet. 

Det er bibliotekernes og mediernes ansvar, 

at der stadig fortælles store fortællinger, 

der appellerer til flere end DR2 lyttere 

eller de få, der hører “Krause på 

Tværs”. Bibliotekerne skal være publicservice 

institutioner for alle borgere, der 

lokalt er med til at løfte en gammel arv og 

fortællingen om det, der skaber tillid mellem 

mennesker. Bibliotekerne skal agere 

på en måde, der appellerer til den knappeste 

ressource: vores opmærksomhed. 

På trods af Lars Liebst ord om vigtigheden 

af at støtte “kunst af kvalitet for de få” 

og Krause Kjærs ord om at være særligt 

opmærksom på formidlingen til den brede 

befolkning, er jeg sikker på, at de kan 

forenes om Lars Liebst afsluttende pointe 

om, at “kulturen er det, der samler og kan 

skabe en sammenhængskraft”. 

Martin Lundsgaard-Leth, 

biblioteksleder, Ikast-Brande Kommune 

Velkommen til DB Årsmøde 2013 

København 14.-15. marts 

Pia Allerslev (V), Kultur- og Fritidsborgmester i København, sluttede årsmødet i Frederikshavn 

af med denne varme invitation til de flere hundrede deltagere om at 

komme til årsmøde 2013, der finder sted i midten af marts i Bella Center med indkvartering 

på Bella Sky-Hotel. 

I kan godt glæde jer – vi ser i hvert fald frem til, at få gæster - når vi næste år byder velkommen 

til Danmarks Biblioteksforenings årsmøde. Jeg glæder mig personligt til, at 

modtage rigtig mange glade medlemmer, politikere, fagfolk og andre interessenter fra 

biblioteksverdenen. Vi vil sammen med DB give jer et par tæt pakkede dage med inspiration, 

konkrete idéer og debat. Jeg er nemlig sikker på, at hvad enten man er kulturpolitiker, 

bibliotekschef eller sidder et sted i den biblioteks- og kulturpolitiske verden – 

så kan man finde noget at tage med sig hjem fra København. 

I København synes vi egentlig, det går rigtig godt – vi både bygger og ombygger og 

åbner nye biblioteker, og vi får succesfulde tilbagemeldinger - både for udlån og fra 

lånere. Men jeg er også af den overbevisning, at vi har succes, fordi vi arbejder rigtig 

hårdt og målrettet på at få succes. Vi vil have bibliotekstilbud, der repræsenterer nye 

måder at arbejde på – også som gode strategiske samarbejdspartnere og nye måder at 

formidle bibliotekernes tilbud på - men det er vi nok ikke ene om i Danmark. Men vores 

investeringerne betaler sig og giver resultater. Besøgs- og aktivitetsniveauet er steget 

markant de steder, hvor vi renoverer, fornyer og udvikler. 

I København kan man komme rundt til vores 20 forskellige biblioteker med den førerløse 

metro – den suser af sted - og det er helt uden vognstyrer eller chauffør. Nu har vi 

overført princippet til netop bibliotekerne. Så nu kan man også i København gå på det 

førerløse bibliotek i f.eks. morgentimerne. 

I kan også se vores prisbelønnede bibliotek BIBLIOTEKET på Rentemestervej, eller I 

kan se vores nye kombi-skolebibliotek ude i Ørestad, der snart åbner; det første, fuldt 

integrerede folke- og skolebibliotek i Københavns Kommune. Eller måske skal I have en 

rundtur og se, hvor langt vi er kommet med nyindretningen af Københavns Hovedbibliotek. 

Et projekt vi så sent som i sidste uge fandt 19 mio. på budgettet til at gennemføre. 

Udviklingen på det digitale område vil få afgørende betydning for biblioteksstrukturen 

og indretningen af fremtidens biblioteker – og det skal vi tage bestik af i planlægningen 

af den fremtidige biblioteksstruktur. Og det vil uden tvivl også udgøre en del af debatten 

i 2013. 

På gensyn til næste år i København. 

DB Årsmøde under udvikling 

Fra 2013 vil det velkendte årsmødeforløb ændre sig lidt. På baggrund af tilbagemeldinger 

besluttede DBs Forretningsudvalg sidste år, at årsmødet fra 2013 forløber 

over 2 dage mod hidtil knap 3. Hvordan årsmødet 2013 præcist afvikles, vil 

DB og værterne i København drøfte i den kommende tid. 


35

36 

Langt tilløb 

Forud er gået års diskussioner og politiske tovtrækkerier både 

om placeringen og om betimeligheden af at etablere et kulturhus 

i Skagen. Både bibliotek og musikskole havde længe ønsket 

bedre lokaleforhold, og da Kappelborgskolen midt i byen blev 

lukket, var tanken om at bygge den om til kulturhus for det hele 

nærliggende. Det politiske flertal ønskede dog en anden løsning 

og udskrev en arkitektkonkurrence om et nybyggeri på skolemarken. 

En afstemning blandt byens borgere kombineret med 

en ændret sammensætning af byrådet førte imidlertid til, at 

man i 2007 vedtog at ombygge den godt 100-årige skole. 

Efter en grundig forproces med bl.a. brugerinvolvering blev en 

meget omfattende renovering og ombygning påbegyndt i efteråret 

2009. 

Biblioteksdesign og farvesætning à la Skagen 

Målet for indretning af biblioteket er enkelhed, overskuelighed 

og fleksibilitet med rum, der let kan forandres efter behov. Biblioteket 

er indrettet med en livlig markedsplads i stueplan med 

aviser, tidsskrifter og masser af nye bøger, film, musik og spil. 

Mens der på 1. sal er en mere kompakt materialeopstilling med 

tyste lommer til ro og fordybelse. 

Skagens fabelagtige natur – hede, klit og hav har dannet grundlag 

for farvesætningen efter forslag fra biblioteket. Bibliotekets 

farveidéer blev udviklet i et samarbejde med indretningsarkitekt 

BYGGERI 

SKAGENS BIBLIOTEK 

PÅ KAPPELBORG 

Mandag den 22. august 2011 kunne kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sammen 

åbne Kulturhuset Kappelborg under parrets sommertogt til Vendsyssel. Kappelborg 

rummer både musikskole, teater- og biografsal, foreningslokaler samt et splinternyt bibliotek, 

som nogle af DB årsmødets deltagere besøgte torsdag den 29. marts. 

Frederikshavns borgmester og kronprinseparret 

Mitten Ferrar, som endte med at farvesætte hele Kappelborg og 

bl.a. tegne møbler og udvikle idéer til vægudsmykning i form af 

stærkt forstørrede fotografier af detaljer i Skagens natur. Det var 

for biblioteket en stor fornøjelse at følge det rå byggeprojekt udvikle 

sig fra rent kaos til en smuk, stilren bygning med karakter. 

Byens borgere blev også sat i sving. Til multisalens 200 stole 

skulle der filtes og dekoreres puder, og ved åbningen af kulturhuset 

blev skagboerne opfordret til at medbringe hjemmebagte 

kager. 

Det åbne bibliotek 

Skagens Bibliotek er i dag et åbent bibliotek med adgang for 

borgerne hver dag året rundt fra 8-22, og de kommer der med 

‘Hule’ for børn i det nye bibliotek 

glæde. Vejledning fås af personalet, der træffes midt på dagen, 

men i døgnets ydertimer samt hele onsdag og søndag klarer 

man sig selv. Borgerne har taget godt imod det nye tilbud. Bibliotekets 

nye, flotte og funktionelle lokaler har et fantastisk lys, og 

man er glade for kombinationen af aktiviteter, hvor biblioteksbrug 

blandes med foreningsarrangementer, musikskolekoncerter, 

workshops, film, teater. Her bobler af liv både ude og inde. 

Hans Nielsen, 

Skagen Bibliotek 

FAKTA 

Skagen, siden struktrukturreformen i 2007 en del af Frederikshavn Kommune, har 8000 indbyggere, men besøges årligt af omkring 1 million 

mennesker. Skagen Borgerskole er tegnet af arkitekt A. Haunstrup og blev indviet i 1901. Skolen blev udvidet flere gange og fik i 1955 

navnet Kappelborgskolen. Skolen lukkede i 2005. Ombygget 2009-2011 til Kulturhus Kappelborg. 

Bygherre: Frederikshavn Kommune. Bygherrerådgiver: NIRAS. Totalentreprise: MT Højgaard. Arkitekter: Arkitektfirma NORD as. Rådgivende 

ingeniører: Moe & Brødsgaard A/S. Indretning og design: Mitten Ferrar, Ferrarrum (interiør), Jørgen Anker Simonsen, Frederikshavn 

Kommune (eksteriør). Leverandør af biblioteksinventar: Modul Retail Solutions. Leverandør af møbler: HJ Kontorcenter. Supplerende belysning: 

Roblon A/S 

Biblioteket: 2000 m 2 • Musikskolen: 650 m 2 • Biograf: 65 pladser • Salen: 200 siddepladser • Foreningsaktiviteter: 300 m 2 • Pris: 46.7 millioner 

kroner • Åbent hver dag 8-22. Biblioteket er bemandet mandag-torsdag 10-17, fredag og lørdag 10-14. Trådløst internet overalt.

Uventet arv giver 

- Hold da op, hvor er det blevet flot! Men kan jeg nu finde rundt? 

Sådan har brugernes reaktion ofte lydt, når de det seneste par 

måneder er trådt ind ad døren til et fuldstændig nyindrettet 

Læsø Bibliotek. 

Baggrunden er den, at bibliotekarerne en augustdag i 2011 fik en 

overraskende besked: Johan Evald Dolmers Legat var blevet 

nedlagt, og det fremgik af fundatsen, at Læsø Bibliotek skulle arve 

en større sum til brug for indkøb til biblioteket. Og den ganske 

uventede gave i form af 205.000 kroner har virkelig gjort underværker 

på vores lettere nedslidte bibliotek. 

Med de mange penge blev et længe næret ønske nemlig opfyldt. 

Det kombinerede folke- og skolebibliotek, hvis grønne gulv 

røber, at her tidligere var gymnastiksal, var utidssvarende møbleret 

og inventaret var godt slidt. Med arven blev det muligt at 

skabe et næsten helt nyt biblioteksrum. Med lette, hvide reoler 

på hjul, pæne nye borde og blåpolstrede stole, der indbyder til 

en hyggestund med en god bog eller dagens nyheder. Da inventaret 

alligevel skulle udskiftes, valgte vi samtidig at nyindrette 

hele biblioteket, så opstillingen fremstår mere logisk, og lokalet 

virker større. 

INDRETNING 

‘NYT’ Ø-BIBLIOTEK 

Læsøs små 2.000 borgere har fået fornyet det knap 30-årige bibliotek 

Efter godt en uge, hvor biblioteket var lukket, og der blev ryddet 

grundigt op, blev dørene slået op for, hvad der ligner et helt nyt 

bibliotek. Og hvor brugerne meget lettere kan finde rundt. De 

nye, noget lavere reoler er logisk fordelt med børnebøger til højre 

og voksenlitteratur til venstre, og der er masser af plads og luft 

rundt om. Også personalet, der tidligere var lidt gemt af vejen 

inde i et hjørne, har fået en bedre placering med front mod indgangsdøren 

lige midt mellem de to afdelinger og et godt overblik 

over hele lokalet. 

Læsø skolebibliotek rykkede ind i de nuværende lokaler i 1983, 

og siden 2001 har folke- og skolebibliotek været drevet sammen. 

Sin lidenhed til trods kan biblioteket klare det samme som de 

større. 40.000 titler står der i alt på hylderne, og det der ikke findes 

her, kan hurtigt skaffes hjem. Biblioteket har 12 computere 

med internetadgang, der står til rådighed for brugerne. 

Der er desuden et særligt småbørnsbibliotek med bogkasser i 

nå-højde, et lavt, rundt computerbord og et hjørne med siddepuder 

i glade farver, hvor de mindste kan slappe af med en billedbog 

eller lytte til højtlæsning. 

Aase Thomsen, 

biblioteksassistent, Læsø Bibliotek 

Om legatet 

Jens Otto Dolmer, der omkring år 1900 grundlagde et værft i Vesterø på Læsø, havde en søn, der hed Johan Evald Dolmer. Faderen var en 

meget dygtig skibsbygger, som blev kendt - også uden for landets grænser - for sine fine Læsø-kuttere. Jens Otto Dolmer var gift med 

Læsøpigen Ingeborg Pedersen. Sønnen, Johan Evald Dolmer, født 7. marts 1900, menes at have stiftet ’Johan Evald Dolmer- legatet’. 


37

38 

NYE OPGAVER OG ROLLER 

I DE MOBILE BIBLIOTEKER 

Chauffører fra hele landet har fået inspiration til bedre service 

Fællesskab, nærhed, samvær og sammenhold i lokalområderne. 

Store ord i beskedne folks munde. Ikke desto mindre 

er det nogle af de ord, som brugere af de mobile bibliotekstilbud, 

oftest bogbusser, i landområderne benytter, når de 

skal udtrykke, hvad der er gode værdier, og hvad der betyder allermest 

i deres lokalområde. Men de rullende biblioteker er under 

forandring. 

Fra lån til aktiviteter 

I disse år ændrer brugernes forventninger og behov til det mobile 

bibliotekstilbud sig meget. Tidligere var de traditionelle 

bogbusopgaver afhentning og udlån af bøger, musik og andre 

biblioteksmaterialer – og gerne på faste og velkendte tidspunkter. 

Nu handler det i langt højere grad om relationer og hvilke 

aktiviteter, en bogbus og dens medarbejdere kan sætte i værk, 

lokalt. Brugerne efterlyser aktiviteter, så der også foregår noget i 

landområderne, når bogbussen eller bogbilen er kørt tilbage til 

Hovedbiblioteket. 

Bibliotekerne i syv store landkommuner, Brønderslev, Skive, 

Ringkøbing-Skjern, Esbjerg, Aabenraa, Sydslesvig og Vordingborg 

er gået sammen om udviklingsprojektet Det gode liv i landområderne 

for netop at videndele og nytænke de mobile biblioteker 

og deres opgaver i lokalområderne. Et landsdækkende og 

attraktivt seminar for bogbuschauffører blev i den sammen- 

På en markedsplads bidrager bogbussen til festlighederne med 

små konkurrencer for børn og voksne. Foto: Michael Schrøder. 

hæng for nylig afholdt i Vejle, hvor der også var ‘hands-on’ på 

landets to nyeste bogbusser i Vejle og Esbjerg. 

Relationer inde i og uden for bogbussen 

Derfor er det vigtigt, at bogbiler og bogbusser i fremtiden kører 

ud og byder sig til i lokalområderne. Her har chaufførerne – 

såvel som bibliotekarerne – med deres store lokalkendskab en 

afgørende rolle at spille. Både som koordinatorer af kulturarrangementer 

og som hjælpere til at få lokale byfester, musikarrangementer 

og festivals af alle slags til at vokse. Som et rullende 

kulturtilbud, der giver synergi til nogle af de lokale aktiviteter, 

der foregår i forvejen. Nye opgaver, som undervisere af it og nye 

digitale medier med udgangspunkt i bogbusserne, er også presserende, 

ligesom det fortsat er vigtigt at være formidler af bibliotekets 

store videnbase. På fleksible tidspunkter og på varierende 

pladser. Til borgere i alle aldre. Det handler om relationer på 

mange niveauer. 

Hvordan matcher vi brugerne i bogbussen? 

Konsulent Kirstine Hejgaard, Malling, gav på seminaret en række 

gode råd til chaufførerne: 

- butiksanalyser viser, at det er afgørende vigtigt for kunderne, 

at man føler sig velkommen, at man kan finde, hvad man 

søger, og at man bliver inspireret! 

Med store smil og fagter fortalte hun om den vigtige øjenkon-

takt, og om hvordan man kommunikerer i et lille rum, om diskretion 

og om, hvordan man aflæser kundens sprog og kropssprog. 

- det er der altså også mange bibliotekarer, der kunne have 

godt af at høre noget om! – lyder det fra en chauffør i salen. 

“Grønne mobile tilbud i fremtiden?” 

Kan vi gøre bogbussen mere grøn f.eks. ved hjælp af naturgas? 

Biodiesel? Elektricitet? Solceller på taget? Iflg. direktør Bruno 

Hansen, Buscenter Vest i Kolding, klarer dieselbussen sig fortsat 

fremragende. Der er høj virkningskraft under pres. Men der eksperimenteres 

med hybrid-drevne busser flere steder i Europa. 

Iflg. Bruno Hansen skal kreativiteten tænkes ind fra start, men 

desværre begrænses nye input ofte af udbudsbetingelser. Beklageligt, 

for udvikling kommer fra brugerne, og den brancheerfarne 

direktør Bruno Hansen fortsætter: 

- I skal tænke i muligheder i stedet for begrænsninger. Men måske 

er Jeres lokale politiske og økonomiske vilkår den største udfordring? 

Nye roller uanset uddannelse 

Seminardagens indhold slår fast, at for både chauffører og bibliotekarer 

i bogbusserne gælder, at fokus i højere grad skal være 

på netværk og relationsskabelse. Uanset uddannelse vil personalets 

rolle ændre sig til en facilitator og igangsætterrolle, hvor 

et vigtigt element bliver at knytte det lokale sammen med det 

DECENTRAL SERVICE 

Bogbussen er til stede, hvor folk er. Her på det årlige dyrskue i Aabenraa. 

Foto: Maike Altertsen Zwoch. 

globale. Dette er i dag muligt, fordi bogbussen er forbundet til 

hele verden via internettet. 

Og alt imens der bliver netværket til duftene fra middagen med 

stegt flæsk og persillesovs, bliver det aftalt at holde fast i hinanden 

og de gode idéer fra denne seminardag. 

Bent Jørgensen, leder af team bogbus & børn, 

Brønderslev Bibliotekerne & 

Hanne Marie Knudsen, konsulentfirmaet Knudsen Syd

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K 

SORTERET MAGASINPOST 

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX 

ID: 42781 

Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk. 

Det er gratis, og de kommer hver uge!

Nr 3. 2012 - Danmarks Biblioteksforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?