FAKtA - Forsvarskommandoen

TIL FORSVARETS MEDARBEJDERE 

8. ÅRGANG / DECEMBER 2010 

FORSVARET 

ÅRET DER gIk 

Forsvaret i 2010 

BILLEDREpORTAgE: 

Specialstyrke ved 

Afrikas Horn 

NyT TILTAg 

Kampen mod 

sprængladninger 

06

gOD JuL 

I 2010 har jeg haft fornøjelsen af at 

besøge vores udsendte soldater og civile 

medarbejdere i Afghanistan, Libanon, 

Kosovo og i Aden-bugten. Ved hvert 

eneste af disse besøg bemærker jeg mig 

den indsats forsvarets medarbejdere yder 

rundt omkring i verden. 

Derfor er jeg også tilfreds med, 

at Danmark i 2010 fik en officiel 

veteranpolitik. Det kan forhåbentlig 

bidrage til, at vi bliver bedre til at give 

vore hjemvendte soldater de vilkår, som 

de fortjener. For indsatsen er ikke uden 

smertelige ofre. En del soldater oplever 

at komme hjem med sår på både krop 

og sjæl. Desværre kunne vi heller ikke 

i 2010 undgå at miste gode soldater, 

kolleger og kammerater. Deres kamp har 

ikke været forgæves. Æret være deres 

minde. 

Forsvaret har i 2010 også løst en 

række nationale opgaver, der på trods 

af udfordringer er blevet vel udført af 

motiverede og dygtige medarbejdere. 

Også vores medarbejdere i Nordatlanten 

har i 2010 gennemført missioner, og 

yder et vigtigt bidrag – både til de 

lokale og til de mange forskere og øvrigt 

interesserede, der gennem 2010 har 

aflagt besøg på Færøerne og Grønland. 

Vores internationale og nationale opgaver 

ville ikke kunne løses, hvis det ikke var 

for den indsats forsvarets støttestruktur 

yder hver eneste dag. I årets løb har 

jeg haft fornøjelsen af at besøge flere 

2 FORSVARET DECEMBER 2010 

af forsvarets støtte enheder. På disse 

besøg har jeg mødt nogle af vores 

mange professionelle og engagerede 

medarbejdere, der dagligt er med til at 

sikre, at forsvaret konstant kan løse vores 

opgaver både nationale og internationalt. 

Forsvaret har i 2010 gennemført og 

iværksat en række effektiviserings tiltag 

og justeringer af forsvarets struktur. De 

fleste tiltag er iværksat som en del af 

forsvarsforliget 2010-2014, mens andre 

tiltag har været et led i den løbende 

prioritering af forsvarets økonomi. Jeg 

kan med tilfredshed konstatere, at disse 

tiltag har haft en positiv indflydelse på 

sammenhængen i forsvarets økonomi. 

Det har været et omfattende og 

krævende arbejde, og er kun lykkedes 

takket været en målrettet indsats fra 

mange sider. 

Med disse tiltag fortsætter vi den linje, 

vi har lagt i hele 2010. Nemlig løbende 

at modernisere den arbejdsplads, som vi 

alle er en del, og som alle har ydet sit til. 

Det vil jeg, her hvor 2010 er ved at rinde 

ud, gerne takke for. 

Jeg ønsker alle medarbejdere samt jeres 

familie og pårørende en glædelig jul og et 

godt Nytår. 

knud Bartels 

General, Forsvarschef 

Foto: Sara Skytte 

udgiver 

Forsvarskommandoen 

Danneskiold-Samsøes Allé 1 

1434 København K 

E-mail: fko@mil.dk 

Internet: Forsvaret.dk 

Telefon: 45 67 45 67 

Telefax: 45 67 38 09 

Ansvarshavende 

redaktør 

Orlogskaptajn 

John Michael Nielsen 

Redaktør 

karen Dahlin 

Skribenter 

Anders V. Fridberg 

Camilla Folsach Madsen 

Hjalte Zachariasen 

karen Dahlin 

Lars Bøgh Vinther 

Maja grønbæk 

Marianne Smedegaard Hansen 

Michael Aagaard Jensen 

Sune Wadskjær Nielsen 

Layout 

Bjarne Valdemar Jensen 

Forside 

Foto: Lars Bøgh Vinther 

Redaktionen bestræber sig på at 

belyse aktiviteter i og relationer til 

forsvaret. Stof, forslag og ideer kan 

sendes til redaktionen, der træffer 

beslutning om, hvordan indsendte 

kan bruges redaktionelt. Eftertryk 

tilladt med kildeangivelse.

06 

12 

18 

28 

32 

34 

38 

42 

46 

52 


INDHOLD 

Gennem Washington på en bølge af begejstring 

Danske soldater får ny veteranpolitik 

Året der gik 

Kampen mod improviserede sprængladninger 

Specialstyrke på operation ved Afrikas Horn 

Et monument ser dagens lys 

Ruth sælger 

Jane’s - en kilde til livsnødvendig viden 

Revanchegeværet 

Anmeldelser 

Foto: Kristian Brasen 

Hvordan oplever en 58-årig kvinde at være i 

krig? Det vil rigtig mange danskere gerne vide. 

I hvert fald er der snart blevet langet 10.000 

eksemplarer af ’Ruth i krig’ over disken i 

landets boghandlere. Og det overrasker 

forfatteren bag bogen, Ruth Brik Christensen. 

Læs side 38

gENNEM WASHINgTON 

pÅ EN BøLgE 

AF BEgEJSTRINg 

Taknemmeligheden over den danske indsats i 

Afghanistan var mærkbar, da hundredtusindvis 

af jublende amerikanere klappede ni danske 

veteraner igennem US Marine Corps Marathon i 

Washington. Christian Steffen Richardson og Niels 

Kristian Brinth Nielsen gennemførte i kørestol. 

6 FORSVARET DECEMBER 2010 FORSVARET DECEMBER 2010 

7

Tekst og foto: 

Anders V. Fridberg 

Solen og lyset vinder langsomt over 

nattemørket, der har ligget som en sort 

dyne over startområdet ved Arlingtonkirkegården 

i Washington. Det er stadig 

koldt, og Christian Steffen Richardson 

og Niels Kristian Brinth Nielsen beholder 

deres sorte windbreakers på. 

I to næsten ens specialbyggede 

racerkørestole med gule sløjfer og 

klistermærker fra SAS på de sorte 

pladehjul sidder de forrest i feltet med et 

par hundrede mænd og kvinder i køre- og 

cykelstole. Kørerne er kun et kanonskud 

fra at rulle ud på det 35. US Marine Corps 

Marathon igennem den amerikanske 

hovedstad. 

- Nu varer det ikke længe, inden jeg skal 

ud og lide. Lige nu kan jeg mærke, at jeg 

bare skal igennem; jeg skal bare finde 

en rytme og ikke køre for stærkt, siger 

Christian. 

Niels Kristian er mere rolig. 

- Jeg skal bare komme før ham, griner 

han og nikker over mod Christian. 

Med stolthed gennem hovedstaden 

Christian og Niels Kristian er frontfigurer 

for et hold på i alt ni veteraner fra 

forsvarets internationale indsats, 

der er inviteret med til det berømte 

marinekorps’ maraton i den amerikanske 

hovedstad. Invitationen til løbet 

kom fra den britisk-amerikanske 

veteranorganisation Allied Forces 

Foundation (AFF) i foråret 2010. 

- Vi er ni år inde i en krig, hvor Danmark 

vedholdende har kæmpet sammen med 

briter og amerikanere, har mistet soldater 

og stadig gør det. Derfor er det kun 

naturligt, at vi anerkender den danske 

indsats ved at invitere danske soldater og 

danske sårede til stolte at løbe sammen 

med vores soldater i Washingtons gader, 

siger den tidligere britiske major Stephen 

Cains, der er direktør i Allied Forces 

Foundation. 

Også almindelige amerikanere har 

bemærket, at danskerne stadig er med 

i krigen i Afghanistan. Det er tydeligt i 

dagene inden løbet. Flere gange bliver 

soldaterne stoppet på gaden af folk, der 

vil trykke hånd og sige ”thank you for 

serving”. 

Go Denmark, go Denmark 

Et par timer efter starten kommer løbere 

i en tilsyneladende uendelig strøm 

op ad Constitutional Avenue. Fra det 

imponerende Lincoln Memorial næsten 

nede ved Potomac-floden går ruten 

langs park- og mindeanlægget The City 

Mall mellem Washington-monumentet 

og Det Hvide Hus og næsten helt op til 

senatsbygningen Capitol Hill, før løberne 

vender tilbage mod floden og en tur forbi 

det amerikanske forsvarsministerium. 

Over alt på ruten hepper en næsten 

massiv rand af mennesker løberne 

videre: Go Denmark, Go Denmark 

gjalder det ud mod de ni danskere. Alle 

løberne mødes af begejstrede tilskuere, 

men råbene forstærkes, når det danske 

hold i røde løbetrøjer fra forsvaret og 

med de to kørestole i front nærmer sig. 

Amerikanerne er mærkbart taknemmelige 

over, at danske soldater kæmper sammen 

med amerikanske soldater i Afghanistan. 

Ved Det Hvide Hus efter knap 27 km 

løber danskerne stadig som et hold. 

Tempoet er desværre ikke helt som 

håbet. Christians ene baghjul taber luft, 

og selv om en venlig cyklist forærer 

holdet en pumpe, så de kan holde 

Christian kørende, er det noget, der 

koster kræfter. Heldigvis har holdet 

fundet en solid pind, som de bruger til at 

give Christian hjælpende skub, når der 

er behov for det. Niels Kristian, der kørte 

Nijmegenmarch i juli, glider uden besvær 

med løberne. Han har kun problemer de 

Niels Kristian Brinth Nielsen 

mistede førligheden i benene, 

efter at hans køretøj kørte på 

en mine i Afghanistan i december 

2006. Christian Richardson fik 

sprængt begge sine ben væk, 

da han under en fodpatrulje gik 

på en improviseret sprængladning 

uden for Armadillo i august 2009. 

8 FORSVARET DECEMBER 2010 FORSVARET DECEMBER 2010 9

to-tre gange undervejs, hvor bakkerne er 

så stejle, at han næsten ikke kan holde 

forhjulet nede på asfalten. 

Gode fif til finansiering 

Det er den amerikanske 

velgørenhedsorganisation Azalea 

Charities der via Allied Forces Foundation 

står bag invitationen til det danske hold. 

Formålet med at lade veteraner løbe 

maraton er - ud over oplevelsen - at 

samle penge ind til arbejdet for sårede 

soldater. Allied Forces Foundation havde 

håbet, at danske firmaer i USA ville 

sponsorere det danske hold. Men det 

var vanskeligere end antaget at samle 

tilstrækkeligt med penge ind, og derfor 

er det Soldaterlegatet, Støt Soldater 

Og Pårørende og Familienetværket 

(organisationen, der sælger de gule 

sløjfer), der har betalt de godt 200.000 

kroner, som deltagelsen i maratonløbet 

har kostet. Det danske hold har desuden 

fået støtte fra SAS. Luftfartsselskabet 

har sørget for alt logistik i forbindelse 

med rejsen over Atlanten og både givet 

deltagerne en særdeles fordelagtig pris 

og opgraderet dem til en bedre klasse. 

- De amerikanske veteranorganisationer 

er noget længere fremme end de danske, 

når det handler om at rejse penge til 

arrangementer som det her. Jeg har fået 

nogle fif med hjem, som vi forhåbentligt 

kan bruge, når vi skal have et hold 

med igen til næste år, siger Lars Bo 

Holm Pedersen, der fra sin arbejdsplads 

i Forsvarskommandoen til daglig er 

med til at skrive den nye veteranpolitik 

og står for kontakten til de danske 

veteranorganisationer. 

Også Mikkel Soelberg, der er Forsvarets 

Sundhedstjenestes idrætsleder ved 

Jydske Dragonregiment, tager brugbare 

erfaringer med hjem. 

- Jeg håber, at vi kan bruge erfaringer 

herfra til at sætte præg på forsvarets 

arbejde med de sårede veteraner og til at 

sætte fokus på, hvordan vi skal engagere 

vores sårede kammerater i idrætten. 

Idrætten rummer mange facetter, som 

de skadede soldater kan bruge. Det 

kan være et sted, hvor man kan aflede 

tankerne, et sted, hvor man kan få afløb 

for både frustrationer og kræfter, og et 

sted, hvor man kan møde andre, der er 

blevet skadet, forklarer han. 

Livet går videre 

Der står marines klar til at gribe de 

løbere, der kollapser, så snart de er 

kommet igennem den gule port ved 

målet. Det har danskerne dog ikke brug 

for, da de efter præcis fem timer løber og 

kører over stregen. 

- Det var ikke så galt. Det var kun hårdt 

på bakkerne, hvor jeg næsten ikke kunne 

holde forhjulet nede på jorden, siger Niels 

Kristian Brinth Nielsen – og ligner selv 

efter 42,195 km faktisk en mand, der 

mener det. 

- Jeg har løbet mange maratons, men 

det her er det fedeste løb. Det var så 

vildt med alle de mennesker, der bakkede 

op, siger major Henrik Dupont, en af de 

løbende deltagere. 

Christian Richardson er lige så begejstret. 

Men han er også træt. 

- Jeg gennemførte, det var det vigtigste, 

men det var en hård tur. Jeg er helt 

smadret nu. Jeg havde problemer med 

dækket, men jeg havde nok haft det 

hårdt alligevel, så jeg kom kun igennem 

med god hjælp fra holdet, lyder det 

stakåndet fra Christian. For ham var det 

vigtigste ikke selve løbet – for livet går 

videre, uanset om man gennemfører et 

maraton eller ej, som han slår fast. Men 

han kan bruge turen på det personlige 

plan - til at komme videre med sit liv. 

- Jeg har fundet ud af, at det ikke er 

noget problem at komme ud at rejse, og 

at man ikke behøver at være låst fast, 

selv om man er kommet til skade, siger 

han. 


11

DANSkE 

SOLDATER FÅR Ny 

VETERANpOLITIk 

13. oktober kunne forsvarsminister Gitte Lillelund Bech præsentere den 

nye veteranpolitik. Langt om længe fik danske soldater en afklaring på, 

hvordan de skal behandles, når de kommer hjem fra krig. 


13

Tekst og foto: 

Michael Aagaard Jensen 

Siden 1992 har omkring 26.000 soldater 

været af sted på international mission. 

Onsdag den 13. oktober præsenterede 

forsvarsminister Gitte Lillelund Bech så 

den nye veteranpolitik. Den består af 19 

initiativer. 

- Regeringen viser med de 19 initiativer 

i veteranpolitikken, at det er vigtigt 

med anerkendelse og støtte til vores 

veteraner. En stor del af vores veteraner 

kommer styrket hjem fra mission, og det 

er meget vigtigt, at vi anerkender dem, 

støtter de pårørende, og at vi støtter de 

sårede soldater, som vi desværre også 

får hjem, siger forsvarsminister Gitte 

Lillelund Bech. 

En indgang til støtte 

Det største initiativ i den nye 

veteranpolitik er veterancenteret. Det 

skal være et sted, hvor veteraner og 

pårørende kan henvende sig, lige meget 

hvilke problemer eller spørgsmål de 

måtte have. 

- Det skal være én indgang, ét 

telefonnummer - 24 timer i døgnet. 

Hvis man er veteran eller pårørende, 

så ringer man til veterancenteret med 

sine spørgsmål, og så får man hjælp. Vi 

skal sikre, at de veteraner, der har brug 

for hjælp, også på længere sigt får en 

helhedsorienteret hjælp, så de ikke selv 

skal løbe fra Herodes til Pilatus, siger 

forsvarsministeren. 

Centret skal have både psykologer, 

socialrådgivere og kontaktpersoner ansat. 

Målet er også, at der skal være tidligere 

udsendte på centeret, som kan hjælpe 

andre veteraner. 

- Jeg tror, det gør en forskel, at det er 

en veteran, der rent faktisk har været 

i mission, der tager telefonen, når man 

ringer med et problem, siger Gitte 

Lillelund Bech. 

Sårede soldater 

Der er også kommet nye tiltag for de 

soldater, der kommer hjem fra mission 

med voldsomme skader på krop og sjæl. 

- Vi sørger for ekstra støtte til de fysisk 

sårede. De får ekstra genoptræning på 

Rigshospitalet, og vi vil sørge for, at 

vores amputerede veteraner selvfølgelig 

får tilbud om sportsproteser ud over 

de almindelige gangproteser. Det er 

noget, der betyder meget for dem, 

der er toptrænede sportsfolk, siger 

forsvarsministeren. 

Psykisk sårede soldater har før været 

henvist til behandling på Rigshospitalet. 

De vil fremover kunne blive behandlet 

flere steder i landet, så veteraner med 

psykiske problemer får nemmere adgang 

til en psykolog og ikke skal rejse til 

København for at blive behandlet. 

I den nye veteranpolitik vil man også 

forsøge at undgå at soldater, som får 

psykiske problemer, falder igennem 

sprækkerne og forsvinder ud af systemet. 

- Vi gør det på to måder. Dels udvider 

vi kammeratstøtteordningen, hvor vi 

uddanner de veteraner, som har lyst til, 

at de kan blive kontaktpersoner for andre 

veteraner. Dels gør vi det, at vi inden for 

det første år, når soldaten er kommet 

hjem, automatisk opsøger soldaterne, 

som ikke længere er i forsvaret, fordi vi 

selvfølgelig gerne vil sørge for at hjælpe 

dem i tide, så de ikke skal gå med 

eventuelle psykiske problemer for længe, 

fortæller forsvarsministeren. 

Bevis på udsendelsen 

En soldat, der har været udsendt 

og skal søge et job, efter at han er 

kommet hjem, kan have svært ved 

at vise, hvad han har lært på en 

udsendelse. Derfor skal soldaterne 

have et bevis på, hvilke kompetencer 


15

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech 

- her sammen med indenrigs- og 

sundhedsminister Bertel Haarder - 

præsenterer veteranpolitikken. 

de har fået under udsendelsen. Det 

får de med det nye kompetencekort, 

som bliver lavet i samarbejde med 

Undervisningsministeriet. 

- Hvis man eksempelvis har kørt lastbil 

om natten, så svarer det til dele af et 

AMU-kursus. Det skal vi selvfølgelig 

have beskrevet, for når man kommer 

hjem som soldat, så får man ikke et 

eksamensbevis, men vi skal sørge for, at 

man får et kompetencekort, som viser, 

hvad man kan, siger Gitte Lillelund Bech. 

En levende politik 

Danmarks engagement i verden ændrer 

sig, så det er tanken, at den nye 

veteranpolitik skal udvikle sig, i takt med 

19 initiAtiVEr 

at forsvarets opgaver gør det. 

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi har en 

levende veteranpolitik, der kan blive 

bedre og bedre, også afhængig af 

hvilken mission vi er ude på. Derfor vil vi 

evaluere politikken om to år. Skulle der 

komme nogle ting op inden da, så vil vi 

selvfølgelig se på det, siger Gitte Lillelund 

Bech. 

Den nye veteranpolitik vil blive 

implementeret hurtigst muligt, og 

forventningen er, at dele af indsatserne 

ville kunne sættes i værk i begyndelsen 

af 2011. 

• Der oprettes et veterancenter, som koordinerer indsatsen for veteraner og pårørende 

• Der oprettes et veteransekretariat til støtte for frivillige organisationer 

• Der oprettes et videnscenter 

• Styrket indsats for de fysisk sårede 

• Psykisk sårede veteraners behandling styrkes 

• Vurdering af soldatens egnethed til udsendelse styrkes 

• Kommuner får mulighed for at henvende sig til Den Nationale Videns- og 

Specialrådgivningsfunktion (VISO) og få gode råd om veteraner 

• Kommunale sagsbehandlere undervises om veteraners forhold 

• Grundlaget for realkompetencevurdering og vejledning styrkes 

• Der udstedes kompetencekort 

• Styrket adgang til psykologer og socialrådgivere 

• Kammeratstøtte forbedres 

• Opsøgende indsats over for tidligere ansatte veteraner styrkes 

• Udsendelsens påvirkning af partner og børn undersøges 

• Én indgang til web-baseret information 

• Døgnåben adgang til telefonisk støtte og rådgivning 

• Området vedrørende de vejledende mén-procenter efter psykiske skader 

for veteraner og andre undersøges 

• Anerkendelse af fysisk og psykisk sårede ligestilles 

• Veterankort som legitimationsbevis udstedes 


ÅRET DER gIk ÅRET DER gIk 

Tekst: 

Maja Grønbæk 

Hjalte Zachariasen 

Sune Wadskjær Nielsen 

Askeskyen kom i vejen 

for flyvevåbnet 

Natten til den 21. marts blev 

skæbnesvanger for flyselskaber og 

rejselystne mennesker. Den islandske 

vulkan Eyjafjallajøkull gik i udbrud, og 

det betød forstyrrelser i lufttrafikken 

i ugevis på grund af den askesky, 

der fulgte i kølvandet på udbruddet. 

Ikke kun den civile luftfart var stærkt 

påvirket af den store mængde aske 

– også flyvevåbnet var berørt af den. 

Redningshelikopterne var dog stadig klar 

til at gå i luften i tilfælde af, at der stod 

menneskeliv på spil. Til gengæld var al 

transport- og træningsflyvning aflyst i 

perioder. Også NATO-øvelsen Brilliant 

Mariner, som foregik i dansk farvand, var 

berørt af asken. Den Sea King, der skulle 

flyve personer og reservedele ud til de 

mange krigsskibe, måtte blive på jorden. 

Første kvindelige 

bjærgningsmand 

Bjærgning af forsvarets pansrede 

køretøjer har altid været et job for 

mænd. Nu er det også et arbejde for 

kvinder. Danmarks første kvindelige 

bjærgningsmand, overkonstabel Sabrina 

Zaar Nielsen, blev nemlig uddannet i år. 

Der har været kvinder i forsvaret siden 

1971, og det er snart fem år siden, at en 

kvinde første gang fløj et F 16-kampfly, 

men det blev altså først i 2010, at en 

kvinde lærte at hive forsvarets biler op af 

grøfter. 

Brian Dåsbjerg verdensmester 

Den militære femkæmper Brian Dåsbjerg 

er forsvarets største sportsprofil. Indtil 

1. september 2010 havde han vundet 

alt inden for militær femkamp bortset 

fra verdensmesterskabet. I Holland 

lykkedes det endelig at få VM-titlen i 

hus for den 33-årige atlet. For en gangs 

skyld kom Brian Dåsbjerg perfekt fra 

start i skydning, der ellers tit har drillet 

femkæmperen. Han blev nr. 1 i skydning 

og vandforhindringsbane, nr. 37 i 

forhindringsløbet, nr. 18 i håndgranatkast 

og nr. 12 i terrænløbet, hvilket gjorde 

ham til en suveræn sejrherre. 

– Det har været drøm lige siden 1998. I 

13 år har jeg arbejdet frem mod det mål. 

Det er så fedt, sagde en lykkelig Brian 

Dåsbjerg, da sejren var hjemme. 

Der blev flaget for soldaterne 

Morgenduelige københavnere kunne 

den 5. september opleve en helt anden 

hovedstad, end de er vant til. På en 

søndag med strålende solskin og høj 

septemberhimmel var hele byen fyldt 

med soldater fra Danmarks internationale 

missioner, der var mødt frem til den 

anden officielle flagdag. 

Dagen begyndte med en march i det 

indre København for ISAF-soldaterne, der 

blev klappet gennem ruten af fremmødte 

pårørende og københavnere. Klokken 

13.30 stillede alle de hjemvendte 

veteraner op til parade på slotspladsen 

foran Christiansborg, hvor forsvarschef 

general Knud Bartels, forsvarsminister 

Gitte Lillelund Bech og folketingets 

formand Thor Pedersen talte til de 

hjemvendte. Der blev holdt et minut 

stilhed for de faldne, og hos de mange 

fremmødte soldater og pårørende 

kom mindet om de faldne helt tæt på. 

Flagdagen er dagen, hvor de måske 

særligt tænker på de kammerater, 

brødre, fædre og døtre, de har mistet. 


FORSVARET DECEMBER 2010 19


Exit Armadillo 

I foråret fik baserne i Helmand nye 

afghanske navne. Det blev dermed et 

farvel til Armadillo og et god dag til 

Budwan. Ligesom Rahim, Zumbalay og 

Khar Nikah var nye navne for baserne 

Sandford, Barakzai og Keenan. Og der 

var god mening i navneskiftet. Det 

var nemlig en vigtig markering, der 

pegede frem mod, at afghanerne selv 

overtager ansvaret for sikkerheden. 

Armadillo, der også var kulissen for 

den meget omtalte dokumentarfilm 

af samme navn, blev i efteråret lukket 

ned. Efter at have tjent den danske 

styrke i flere år, skulle den danske 

kampgruppe bruge kræfterne andre 

steder. 

Farvel til Sikorsky’en 

På en bagende varm sommerdag 

tog forsvaret afsked med en trofast 

følgesvend gennem mange år. Efter 

45 år og 16.600 missioner var det slut 

for Sikorsky S-61 Sea King. Derfor var 

onsdag den 16. juni en vemodig dag 

for mange af dem, der var til stede i 

Roskilde Lufthavn på dagen. Herfra fløj 

helikopteren sin sidste tur, som gik mod 

Karup. 

Helikopteren har siden 1965 reddet folk 

op af vandet, fløjet syge mennesker 

på hospitalet og er kommet skibe i 

havsnød til undsætning. En af de største 

redningsaktioner, Sikorsky’en var 

involveret i, var i 2000, da den tyske 

coaster Faros kom i havsnød ud for 

Ringkøbing. Her kæmpede den mod tiden 

og de høje bølger det meste af natten. 

Helikoptertypen blev i juni afløst af 

redningshelikopteren EH-101. 

Fra Camp Olaf Rye 

til franske forhold 

I januar blev den sidste danske lejr 

i Kosovo lukket. Containerne blev 

pakket ned, og der blev taget behørigt 

afsked med Camp Olaf Rye. Samtidig 

blev antallet af danske soldater i 

februar reduceret fra cirka 300 til 

180 danske soldater. Fremover skal 

de danske soldater bo sammen med 

franskmændene i Novo Selo, der ligger 

20 kilometer syd for Mitrovica. Måske 

ikke et dårligt valg, i hvert fald hvad 

angår den franske mad i kantinen. 

Der har været danske soldater i Kosovo 

siden 1999, og omkring 10.000 danske 

soldater har været udsendt til KFOR. 

En hjælpende hånd fra Bosnien 

For bare 15 år siden var Bosnien et 

borgerkrigshærget helvede, hvor 

danske soldater var på en farlig FNmission. 

Siden slutningen af oktober 

har 45 bosniske soldater haft ansvaret 

for vagten i Camp Price i Afghanistan. 

Det er kulminationen på det danskbosniske 

sikkerhedssamarbejde, 

hvor Danmark siden 2003 har støttet 

uddannelsen af bosniske officerer 

i fredsbevarende operationer. Det 

danske forsvar har hjulpet en lang 

række lande uden for NATO med at 

udvikle deres forsvar. Udsendelsen af 

det bosniske kontingent til Helmand er 

det hidtil mest succesrige resultat af 

dette sikkerhedssamarbejde. grøfter. 




Fester i forsvaret 

Der blev fejret flere runde fødselsdage i 

forsvaret i 2010. Først var det søværnets 

tur til i august at fejre flådens 500-årsjubilæum. 

Begivenheden blev fejret 

gennem hele uge 32 med skibe og 

gæster fra mange forskellige lande. 

Offentligheden var også indbudt til 

festen. Der var blandt andet mulighed 

for at komme om bord på krigsskibene i 

Københavns havn. 

Slædepatruljen Sirius blev oprettet i 

1950 og kunne derfor fejre 60 år 

med patruljering i Grønland den 

18. august i år. 

Også flyvevåbnet fyldte 60 og markerede 

det med en jubilæumsgudstjeneste i 

Viborg den 3. oktober, hvor blandt andre 

kronprinsparret var gæster. Jubilæet blev 

også markeret med en udstilling ved 

det store Danish Air Show i Skrydstrup i 

juni måned. En begivenhed, som var så 

populær, at den tiltrak mere end 100.000 

gæster og skabte lange køer på vejene 

omkring flyvestationen. 

til kamp mod Kong Vinter 

Vinteren 2009-2010 var usædvanligt 

hård. I fjorde og omkring små øer frøs 

vandet til is. Istjenesten, som er en del 

Søværnets Operative Kommando, måtte 

rekvirere isbryderassistance. Det blev 

dog ikke de statslige isbrydere, som kom 

i aktion, men mindre private isbrydere, 

som søværnet chartrede. Omkring 160 

gange var der behov for isbrydning 

i Limfjorden, i Smålandsfarvandet, 

ved Avedøre, ved Hundested og i det 

sydfynske øhav. Så sent som midt i 

marts lå der stadig en halv meter is i den 

indre del af Limfjorden omkring Skive. 

Også hærens sneberedskab havde travlt. 

De assisterede ambulancefolk med at nå 

frem gennem snemasserne i pansrede 

mandskabsvogne og piranhaer. Normalt 

giver den danske vinter blot 100 timers 

arbejde til hærens sneberedskab, men 

denne vinter løb indsatsen op i 30.000 

timer. 

Allerede i november i år kom sneen. 

Særligt den sydøstlige del af landet var 

ramt af kraftigt snevejr, og pansrede 

mandskabsvogne blev sendt ud for 

blandt andet at assistere ambulancerne. 

Isbryderne er dog ikke kommet på 

arbejde endnu. 

Afghanske allierede på plads 

I april 2010 fik den danske kampgruppe 

i Afghanistan nye naboer. En afghansk 

kandak – det vil sige en bataljon på 

600 mand bestående af tre almindelige 

infanterikompagnier og et heavy weapon 

kompagni – flyttede ind i Camp Gereshk 

lige ved siden af den danske lejr. Det 

er et vigtigt skridt i overdragelsen 

af sikkerheden til afghanske styrker. 

I sommeren og efteråret har den 

danske kampgruppe og den afghanske 

kandak samarbejdet under flere store 

operationer. De danske soldater fungerer 

som mentorer for deres afghanske 

kolleger og forbereder dem på at løfte 

opgaven alene. 

Dramatisk search 

and rescue i Grønland 

Den 2. juli kom søværnets 

inspektionskutter Tulugaq på en svær 

opgave. Den grønlandske fisker Jacob 

Johansen var faret vild i sin jolle og 

motoren løbet tør for brændstof i 

en tæt tåge. Besætningen på skibet 

havde svært ved at finde Jacob, som 

undervejs gav forskellige meldinger 

om, hvor han mente, han befandt sig. 

Derfor trak missionen ud. Heldigvis 

var vejrforholdene med Jacob og 

redningsholdet, men under hele forløbet 

frygtede besætningen, at vejret skulle 

slå om og gøre redningsaktionen endnu 

vanskeligere og måske endda vælte 

Jacobs lille jolle omkuld. 

Efter knap et døgn og med assistance 

fra en helikopter fandt besætningen på 

Tulugaq endelig Jacob og kunne ønske 

ham velkommen om bord. 




Tre nye veteranhjem 

En hel række frivillige knoklede for 

at stable tre veteranhjem på benene. 

Og i år kan veteraner mødes på 

veteranhjemmene i Aalborg, Fredericia 

og København over en kop kaffe og 

en uformel samtale på hjemmene, der 

har åbent hele døgnet alle årets dage. 

Veteranhjemmenes store udfordring 

bliver at tiltrække de unge veteraner, 

så det ikke kun er ældre herrer med blå 

baret, der mødes på veteranhjemmene. 

De grønne afløste de lyseblå 

I august overtog hæren ansvaret efter 

flyvevåbnet i Libanon. Dermed blev det 

hæren, der fik ansvaret for DANCON 

UNIFIL, efter flyvevåbnet i 7½ måned 

havde stået for logistik, brandberedskab 

og vedligeholdelse og reparation af 

køretøjer og våben i hovedkvarteret. 

De 138 mænd og kvinder fra hæren 

udgør Logistikkompagniet UNIFIL 3. De 

blev indkvarteret i FN-lejren ved byen 

Naquora, der ligger med den smukkeste 

udsigt over havet og kun fem kilometer 

fra grænsen til Israel. Hæren overtager 

en mission, der går ud på at overvåge 

de væbnede styrker i området og 

hjælpe den libanesiske hær med at få 

kontrol med den sydlige del af landet. 

Missionen har indtil nu krævet et offer: 

Flyverspecialist Kjeld Møller Mellergaard 

mistede livet i en tragisk trafikulykke i 

begyndelsen af januar. 

Ni faldne i Afghanistan 

Ni danske soldater er i skrivende stund 

(9. december 2010) faldet i Afghanistan i 

år. Dermed har ni familier fået krigen helt 

tæt på ind på livet. De må for altid bære 

sorgen og smerten over tabet af deres 

kære. Æret været deres minde. 

Søværnet på piratjagt 

De danske krigsskibe fik masser af 

spalteplads i de danske aviser og 

sendetid i medierne, da de i løbet af året 

var på piratjagt i Somalibassinet. 

Danmark overtog den 25. januar for 

første gang ledelsen af NATOs stående 

flådestyrke gruppe 1 – også kaldet 

Standing NATO Maritime Group 1 eller 

SNMG1. Dermed kom de to danske 

støtteskibe Absalon og Esbern Snare på 

hårdt arbejde i havet ud for Afrikas Horn. 

Besætningerne kunne melde hjem om 

piraternes moderskibe, der blev sprængt 

i luften. Om afvæbning af formodede 

pirater og undsætninger af handelsskibe 

efter piratangreb. Lige nu er det Esbern 

Snare, der befinder sig ud for Afrikas 

Horn. Krigsskibet afløste Absalon i 

midten af juli i år. 

Mandatet løber frem til 1. marts 2011. 




Hurra for Dronningen 

Efter at hele nationen havde hyldet 

Hendes Majestæt Dronning Margrethe 

ved hendes 70-års-fødseldsdag den 

16. april, var det forsvarets tur til 

at markere begivenheden. I dagens 

anledning blev dronningen budt på en 

rundtur i forsvaret. En EH-101 Merlinhelikopter 

landede med majestæten 

og forsvarschef general Knud Bartels 

i Oksbøl øvelsesterræn. Herefter gik 

turen videre i pansret mandskabsvogn 

til blandt andet Brikby, hvor majestæten 

fik en opvisning i, hvordan soldaterne 

trænger ind i et hus og gennemsøger 

det. Bagefter fløj dronningen videre til 

Flyvertaktisk Kommando i Karup og til 

søværnets Esbern Snare, der lå for anker 

ved Sjællands Odde. 

Valg i Afghanistan 

Lørdag den 18. september blev der 

afholdt parlamentsvalg i Afghanistan. 

I den danske hovedlejr Camp Price 

i Helmand var stemningen blandt 

soldaterne både afventende og positiv. 

For første gang skulle valget nemlig 

gennemføres med lokale myndigheder 

og sikkerhedsstyrker i spidsen. Valget 

fandt sted i en periode, hvor der havde 

været overraskende fredeligt, men 

alligevel blev ugerne op til det brugt 

på at gennemtænke trusselbilledet 

sammen med den afghanske hær og det 

afghanske politi. 

I løbet af valgdagen skulle det dog 

vise sig, at forberedelser på det værst 

tænkelige heldigvis ikke kom i brug. Det 

afghanske politi klarede egenhændigt 

sikkerheden på de omkring 20 valgsteder 

i Gereshk og havde ikke brug for den 

afghanske hær, der lå i en ring uden om 

byen. ISAF-styrkerne skulle kun træde 

til, hvis det gik helt galt. Det gjorde det 

ikke, og en lettet chef for ISAF hold 10, 

oberst Lennie Fredskov Hansen, kunne 

sidst på dagen konstatere, at valget 

havde været en succes for de danske 

styrker. 

Ny forsvarsminister 

I forbindelse med en større 

ministerrokade i februar overtog Gitte 

Lillelund Bech forsvarsministerposten 

efter Søren Gade. Hermed skrev hun 

historie som Danmarks første kvindelige 

forsvarsminister. 



kAMpEN MOD 

IMpROVISEREDE 

SpRæNgLADNINgER 

Når der er dårlige nyheder fra Afghanistan, er 

der næsten altid improviserede sprængladninger 

indblandet. I august oprettede forsvaret et nyt 

værnsfælles element, som skal hjælpe danske 

soldater til at undgå de dødsensfarlige bomber. 


29

Tekst: Sune Wadskjær Nielsen 

Foto: Anders Fridberg 

21 danske soldater har mistet livet i 

Afghanistan, fordi de er blevet ramt af 

nedgravede sprængladninger (IED). Alle 

dødsfaldene er sket siden foråret 2008. 

Derfor oprettede forsvaret i august 2010 

en værnsfælles enhed på seks mand, 

som udelukkende beskæftiger sig med 

at bekæmpe faren fra improviserede 

sprængladninger. 

– Vores mål er at knække kurven, så vi 

får færre tab på grund af improviserede 

sprængladninger, siger major Henrik 

Sørensen, der er flyvevåbnets 

repræsentant i det værnsfælles Counter 

Improvised Explosive Devise (C-IED) 

element, som enheden kaldes. 

Forsvaret har siden oprørerne i Irak 

begyndte at ramme de danske soldater 

med improviserede sprængladninger 

taget masser af initiativer for at undgå 

faren fra disse våben. Beskyttelse og 

sikring af personellet har højeste prioritet. 

Køretøjer er blevet bedre pansret. 

Elektronisk udstyr er blevet indkøbt til at 

jamme signalerne til bomberne. Der er 

investeret i nyt minerydningsmateriel. 

Nye metoder til at finde bomberne er 

blevet indført – f.eks. ved hjælp af 

hunde. Soldaterne er blevet uddannet 

til at være mere opmærksomme på 

IED-angreb. Henrik Sørensen og hans 

kolleger skal koordinere indsatsen mod 

de improviserede sprængladninger, så 

den bliver så effektiv som mulig. Det gør 

de med udgangspunkt i NATO’s doktrin, 

som opererer med de tre overordnede 

operationsområder Attack the Network, 

Defeat the Device og Train the Force. 

I direkte konfrontationer er ISAF-styrken 

de afghanske oprørere stærkt overlegne. 

Derfor er improviserede sprængladninger 

blevet oprørernes foretrukne våben. 

– Det er et uhyre billigt og effektivt 

våben. Det er oprørernes bedste middel 

til at ødelægge udstyr, dræbe mennesker 

og påvirke opbakningen til missionen i 

Afghanistan. Når først den improviserede 

sprængladning er gravet ned, er det som 

regel mindre farligt for fjenden at angribe 

os, forklarer Henrik Sørensen. 

– Hver gang vi i en periode har undgået 

IED-angreb, prøver fjenden at aflure 

vores procedurer for at finde et svagt 

punkt, hvor de kan slå til, fortsætter han. 

Den konstante skiften taktik gør det 

svært at få et afgørende forspring i 

kampen mod fjendens improviserede 

sprængladninger. Forsvaret kan heller 

ikke pansre sig ud af problemerne. Det 

er ikke blot, fordi oprørerne kan forøge 

sprængladninger – det handler lige så 

meget om manøvredygtighed. 

– Hvis alle vore køretøjer vejede 30-40 

tons, kunne vi ingen steder komme, og 

det ville være en sejr for oprørerne, siger 

Henrik Sørensen. 

Forholdet til civilbefolkningen, som er 

vigtigt for succes i Afghanistan, vil også 

lide skade, hvis de danske soldater mødte 

op i kampvogne, hver gang de skulle 

deltage i et møde i en landsby. 

Efterretninger redder liv 

For at standse angrebene på de danske 

soldater vil det værnfælles C-IED element 

følge NATO’s overordnede strategi, der 

bl.a. går ud på at ramme fjenden på 

organisationen og på den måde hindre 

den endelige udlægning af en IED. 

– Før fjenden får omsat tanke til 

handling, er der et uendeligt antal 

ting, der skal på plads. Angrebet skal 

planlægges, ingredienserne til bomben 

skal indsamles, bomben fremstilles 

og lægges på et lager, og den skal 

transporteres til krigsskuepladsen. Her 

er der mange muligheder for at standse 

angrebet, forklarer Henrik Sørensen. 

Alliancen har haft nogen succes med 

at angribe netværket. Oprørerne har 

svært ved at få fat i industrialiserede 

sprængstoffer og bringe dem frem, så de 

nu må ty til lokalt fremstillede bomber. 

Gode efterretninger er det vigtigste 

middel for at kunne ”angribe netværket”, 

som det hedder i NATO’s strategi. 

– Det gælder om hurtigt at få analyseret 

og omsat de efterretninger, vi får ind, og 

få dem formidlet ud til de enheder, der 

risikerer at blive ramt af improviserede 

sprængladninger, understreger Henrik 

Sørensen 

Ugentligt og månedligt sender elementets 

efterretningsmand nyhedsbreve med de 

seneste efterretninger ud til soldater, 

der enten er i Afghanistan eller skal 

udsendes. De uddannelsesinstitutioner, 

som træner soldaterne, får også 

nyhedsbrevene. På den måde forsøger 

man at gøre soldaterne i den spidse ende 

så opdaterede som muligt, så de kan 

være forberedt på eller foregribe nye 

angreb. Derudover har forsvarets ledelse 

besluttet at forstærke indsatsen på 

efterretningsområdet yderligere. 

– Soldaternes sikkerhed er i fokus, 

forsvarschefen og forsvarets øverste 

ledelse har lagt tyngde på dette område. 

Arbejdet er intensivt og fokuseret, siger 

Henrik Sørensen om hverdagen i det 

værnsfælles C-IED element. 

Her er tre af forsvarets midler til at 

finde improviserede sprængladninger: 

En bombehund, en metaldetektor 

og minerydningskøretøjet PNMIRK. 


31

SpECIALSTyRkE 

pÅ OpERATION 

VED AFRIkAS HORN 

Tekst og foto: Lars Bøgh Vinther 

Piratjagten i november ud for Somalia 

trak på alle færdigheder hos Esbern 

Snares boardinghold. De er først fremme 

ved de formodede piraters skibe og om 

bord på truede handelsskibe. Som de 

sidste sprænger de piraternes både i 

luften og sætter tilbageholdte i land på 

kysten. 

15.november konfi skerede 

boardingholdet våben og ammunition 

fra et ‘skiff’, som forinden havde smidt 

stiger overbord. De 7 formodede pirater 

blev registrerede af MPerne, inden de fi k 

lov at sejle med brændstof nok til lige 

akkurat at nå land. 

23. november stoppede Esbern 

Snares helikopter et angreb på et norsk 

handelsskib. Piraterne som havde affyret 

SMI betyder Special Martim Indsats. 

Frømænd, sprængningseksperter (EOD) 

og militærpoliti er med i indsatsen. 

håndvåben og granatkaster, søgte 

tilfl ugt på et moderskib og fl ygtede. 

Krigsskibet forfulgte moderskibet, som 

de danske søfolk mistænkte for at 

have gidsler ombord. Så i ly af natten 

lykkedes det SMI at skære moderskibets 

hurtigtgående skiff løs. EOD sørgede 

efterfølgende for at bortsprænge skiff’en, 

så piraterne ikke kunne gennemføre 

yderligere angreb. 

26.november blev et tysk handelsskib 

angrebet. Kaptajnen havde observeret 

pirater som klatrede om bord. Efter 

at have sendt nødsignal fi k han hele 

besætningen i sikkerhed i skibets 

sikkerhedsrum. Da Esbern Snare nåede 

frem, boardede SMI handelskibet. En 

gennemsøgning afslørede, at piraterne 

var stukket af, så det var en glad 

besætning og tysk kaptajn, der slap ud 

af rummet til et sikret skib. 


ET 

Første spadestik er netop blevet taget til det nye monument for Danmarks udsendte, men utålmodige kan allerede nu få et 

smugkig på det færdige monument, der efter planen skal stå færdig til indvielse på den nationale flagdag 5. september 2011. 

MONuMENT 

SER 

DAgENS 

LyS 


35

Tekst: Camilla Folsach Madsen 

General Jesper Helsø, tidligere 

forsvarschef og nuværende formand 

for monumentkomiteen, har i mange år 

forsøgt at få etableret en mere officiel 

anerkendelse for Danmarks udsendte. Og 

næste år sker det så. 

– Man ser jo monumenter for alt muligt 

andet, men der manglede noget for 

de 110.000 soldater, der har været 

udsendt. Og det skal ikke være et 

mindesmonument, der er gemt væk ude i 

en skov, men et monument, der giver en 

optimal mulighed for både at anerkende 

og huske de udsendte, reflektere over 

missionerne og mindes de omkomne, 

forklarer Helsø om monumentet, der skal 

ligge på Kastellet og er Danmarks respekt 

for de mange, der har været udsendt 

siden 1948, og som i fremtiden vil drage i 

krig. 

– Der vil komme til at stå navne på de 

faldne. Og der vil falde flere, og deres 

navne kommer også til at stå der. På den 

måde er det et monument for de levende 

– og de døde, forklarer Helsø. 

Monument med flere funktioner 

Det er kunstneren Finn Reinbothe, der 

har tegnet det granitbeklædte monument. 

For ham er det vigtigt, at monumentet 

favner bredt. 

– Min ambition med monumentet har 

været at sætte det enkelte menneske 

i centrum. At skabe et monument, 

som soldater, efterladte, pårørende og 

samfund kan tage til sig – uanset politisk 

holdning, forklarer han. 

Monumentet kommer til at bestå af tre 

rum, der inviterer til tre forskellige former 

for brug: 

Et officielt rum til ceremonier, et rum 

med vågeild for de levende på aktuelt 

udsendte missioner og et mere privat rum 

med navneinskriptioner på de omkomne 

– og med plads til refleksion. 

Men det var også vigtigt, at det 

kommende monument ikke blev for 

pompøst, forklarer Jesper Helsø: 

– Det er monumentalt, men det giver 

ikke et påtrængende indtryk. Der er 

mulighed for, at man selv kan vælge, 

hvor man vil gå hen. Samtidig er det i 

sikkerhed og ligger beskyttet for dem, 

der kunne have lyst til at spraymale det. 

Helsø håber på, at monumentet bliver et 

sted, som alle kan få glæde af – lige fra 

soldaterkammeraterne, der har været 

udsendt sammen, til besøgende, der 

påskønner indsatsen eller vil have mere 

viden om, hvor Danmark har været i krig, 

og hvor mange tab vi har haft. 

FAKTA OM MONUMENTET: 

navn: 

’Monument for Danmarks 

Internationale Indsats siden 1948’ 

Placering: 

Monumentet placeres ved 

Prinsessens Bastion på Kastellet 

Udformning: 

Monumentet vil bestå af tre rum: 

Sådan kommer monumentet 

til at se ud. Dog vil vågeilden 

komme til at ligge på jorden 

i stedet for at hænge på 

væggen som en fakkel. Der vil 

der blive lavet et hul i væggen, 

så man kan se flammen fra 

begge sider. 

Et rum til større ceremonier med 

påskriften ’En tid, et sted, et menneske’. 

Et rum for aktuelt udsendte med vågeild 

og navne på konflikt- og katastrofeområder. 

Et rum til minde og refleksion for efterladte 

med navneinskriptioner på de omkomne. 

Læs mere om monumentet: 

www.fmn.dk 


37

RuTH 

SæLgER 

Hvordan oplever en 58-årig kvinde 

at være i krig? Det vil rigtig mange 

danskere gerne vide. 

I hvert fald er der snart blevet langet 

10.000 eksemplarer af ’Ruth i krig’ 

over disken i landets boghandlere. 

Og det overrasker forfatteren bag 

bogen, Ruth Brik Christensen. 


39

Tekst: Camilla Folsach Madsen 

Foto: Kristian Brasen 

Hun griner, mens hun fortæller, at hendes 

gamle lærerinde fra folkeskolen sikkert 

vender sig i graven, hver gang hun signerer 

en bog. 

– Hun havde bestemt ikke troet om mig, 

at jeg nogensinde ville skrive en bog, siger 

Ruth Brik Christensen. Men det havde hun nu 

heller ikke selv troet. 

- I september udgav hun bogen ’Ruth i 

krig’, der handler om de i alt to år, hun har 

tilbragt som ’kufmutter’ i Afghanistan og 

Irak. Med ansvaret for den daglige drift af 

soldaterhjemmet Kuffen har hun fået et 

andet blik ind i soldaternes hverdag, hvor 

det var Ruths fornemmeste pligt at forkæle 

de danske soldater med hjemmebagt kage, 

friskbrygget kaffe, en sludder og et kram 

efter behov. 

En anden side af krigen 

Det har resulteret i en anderledes bog om, 

hvordan Ruth som ’reservemor’ udsendt 

for KFUM’s soldatermission oplever krigens 

hverdag. 

– Den giver et andet billede af, hvordan 

soldaterne har det, og man kommer mere 

ind i soldaternes univers. I alle danske hjem 

er der jo nogen, der kender nogen, der har 

været udsendt. Så på den måde vedrører 

bogen alle, siger Ruth Brik Christensen som 

forklaring på, at bogen sælger så godt. Første 

udgave på 10.000 eksemplarer forventes at 

blive udsolgt med julehandlen, og bogen har 

i flere uger i træk ligget på boghandlernes 

bestsellerlister. Den store interesse 

overrasker forfatteren: 

– Jeg har fået så mange positive reaktioner 

på min bog. Det havde jeg bestemt ikke 

regnet med. Vildt fremmede skriver til mig 

og siger tak. Og det er da dejligt, men også 

godt, fordi det giver en lidt større forståelse 

for, hvad der foregår. 

Forlaget Turbulenz, der udgiver bogen, 

mærker også det store fokus. Aldrig har de 

fået så mange henvendelser på baggrund af 

en bog. 

– Det er både fra privatpersoner, der ringer 

og skriver mails. Og folk, der selv kontakter 

Ruth. Men det er også boghandlere, der 

gerne vil bede om et eksemplar til dem selv, 

siger forlagschef Jonas Ankersen 

Han fortæller, at en ansat i Bog & Idé i 

Sædding Centret, der i gennemsnit læser 

to bøger om ugen, har sagt, at det er den 

bedste bog, hun nogensinde har læst, fordi 

den viser, hvor stor forskel Ruth har gjort i 

krigen - uden at have et våben i hånden. 

– Folk har stor respekt for en kvinde, der 

sætter alt til side for andre. Krigslitteratur er 

meget populært, men denne bog fortæller 

noget, som de andre bøger ikke gør. Den 

fortæller om, hvordan soldaterne har det. 

Den viser en anden side af krigen, fortæller 

Jonas Ankersen. 

Ikke flere bøger 

Ruth Brik Christensen mærker også en mere 

fysisk anerkendelse for sin indsats, når hun 

er i Danmark. 

– Nogle gange møder jeg tidligere udsendte 

soldater i Herning Storcenter eller på gaden, 

og så får jeg et stort knus. Det er jo en hel 

månedsløn værd i sig selv, siger hun. 

I 2009 blev Ruth Brik Christensen kåret til 

’Årets helt’ på grund af sin indsats for de 

danske soldater i Irak og Afghanistan. Men 

hverken hæder eller bøger er lige så vigtige 

for Ruth, som det er at forsøde de udsendte 

soldaters liv. Og hun regner bestemt med at 

skulle af sted igen. 

– Det er et meningsfyldt og helt igennem 

fantastisk arbejde. Og der er brug for det. 

Alle vil jo gerne have et sted at gå hen med 

deres sorger og bekymringer, siger Ruth Brik 

Christensen. 

Til gengæld kommer der ikke flere bøger fra 

hendes hånd. Det kan hun garantere. En bog 

må være nok, mener Ruth Brik Christensen. 

Forlaget vil dog genoptrykke bogen, så det 

ser ikke ud til, at hendes gamle lærerinde får 

ro i sin grav lige foreløbigt. 

40 FORSVARET DECEMBER 2010 FORSVARET OKTOBER 2010 

41 41

JANE’S– 

EN kILDE TIL 

LIVSNøDVENDIg 

VIDEN 

Kan en online-database redde liv i missionerne? Måske ikke 

direkte, men det kan være med til det, lyder påstanden fra 

Forsvarets Bibliotek, som på to år er gået fra 9.000 til 63.000 

hits på online-databasen Jane’s, der indeholder artikler, 

analyser og materielbeskrivelser om alverdens forsvar. 


43

Tekst: Marianne Smedegaard Hansen 

- Jane’s online service er blevet en 

uundværlig indgangsvinkel til nye 

lande og produkter for især materiel og 

efterretningsfolk i forsvaret, siger Kirsten 

Bisgaard, som er bibliotekskonsulent 

på Forsvarets Bibliotek under 

Forsvarsakademiet og en af de stærkeste 

fortalere for online-databasen Jane’s. 

Men hun er ikke den eneste, der har 

taget den elektroniske database om 

alt fra militært isenkram til alverdens 

landes sikkerhedspolitiske situationer 

til sig. Både i værnene, i Forsvarets 

Materieltjeneste (FMT) og i Forsvarets 

Efterretningstjeneste (FE) gøres der 

dagligt brug af ressourcerne i Jane’s. 

63.000 downloads var der 2009, og der 

kommer dagligt flere brugere til. 

Jane’s klæder soldaterne på 

- Jane’s er nok på top tre over de åbne 

kilder, jeg bruger som sagsbehandler i 

FE. Der er så mange informationer på 

nettet, at det er godt at have et sted 

at tage udgangspunkt i – og her er 

Jane’s en af de aktører, jeg stoler mest 

på. De er ikke fejlfri, men jeg tillægger 

deres informationer høj værdi, siger en 

sagsbehandler i FE’s flysektion. 

- Jane’s er et godt værktøj, fordi det 

dækker hele verden og er en god 

indgangsvinkel til de lande, vi ikke 

umiddelbart har ressourcer til at have en 

fast forankret viden om, forklarer han og 

giver et eksempel. 

- Hvis et flådefartøj skal deltage i en 

international operation og har brug for 

en kort briefing om de lande, det skal 

sejle forbi, så kan vi supplere vores viden 

ved at bruge landestudierne i den del af 

Jane’s, der hedder Sentinel. 

Sentinel dækker det hele – ikke kun 

militært stof, men også hvilke politiske og 

kulturelle forhold, der er i landet. 

Men selvom Jane’s kan give indblik i 

alverdens landes tal og militære materiel, 

er der stadig mange usikkerheder. Kan 

landets fly f.eks. stadig flyve? Har de 

uddannet mandskab og kapacitet til at 

reparere deres fly? Og meget mere, som 

må verificeres ad andre åbne og lukkede 

kilder. 

Men Jane’s er ifølge sagsbehandleren i 

FE et godt supplement til den samlede 

mængde af viden, der danner grundlag 

for FE’s varslinger og vurderinger. 

- På den måde sikrer vi, at vi får klædt 

vores soldater godt på og forbereder dem 

på, hvad de kan møde, siger han. 

Nyheder om alverdens forsvar 

Også på nyhedssiden kan Jane’s give et 

godt overblik. David Ulrik Kristiansen 

fra Helikopter Wing Karup arbejder med 

taktiske efterretninger og bruger Jane’s 

dagligt. 

- Jane’s giver et godt overblik over 

nyheder inden for alt, hvad der vedrører 

forsvar og sikkerhed i verden. Herfra kan 

man så dykke ned og få mere uddybende 

analyser og oplysninger, siger han. 

Også i FE bruger medarbejderne Jane’s 

som nyhedsstation. Bl.a. Defence Weekly 

og andre militære tidsskrifter, som er 

tilgængelige via Jane’s, bliver studeret. 

- Inden for våbenhandelsområdet kan 

en aftale mellem to lande f.eks. sige 

noget om, hvilke alliancer der er lavet på 

tværs af stater, om landenes relationer, 

samarbejdsparter og om deres militære 

kapaciteter - alt sammen væsentlige 

oplysninger, når man skal stykke det hele 

billede sammen af et land, forklarer FEsagsbehandleren. 

Indgang til nyt materiel 

Men det er ikke kun efterretningsfolk, 

der har glæde af Jane’s. Også i FMT er 

Jane’s et vigtigt arbejdsværktøj, når nye 

produkter skal anskaffes. Thorkil Schaefer 

fra teknisk afdeling bruger Jane’s som 

indgangsvinkel til de grundprodukter, han 

FAKtA 

På Jane’s onlineservice har du 24 timer 

i døgnet adgang til: 

Landebeskrivelser ud fra en 

sikkerhedspolitisk synsvinkel, herunder 

politiske forhold, styreform, levevilkår 

og militære forhold. 

Opdateret liste over og oplysninger om 

terrorgrupper på verdensplan. 

Håndbogsbibliotek eller produktkataloger 

over militært materiel på alle niveauer 

skal anskaffe. 

- Jane’s er en indgangsnøgle til de 

produkter, der kan redde liv ude i 

den spidse ende, fortæller han og 

henviser til et igangværende projekt 

om anskaffelse minerydningsvogne. 

- Når vi får et nyt projekt, f.eks. 

minerydningsvogne, kan vi i Jane’s 

som det allerførste undersøge, hvilke 

produkter der allerede findes. Jane’s har 

priser, driftstider og kontaktoplysninger 

til firmaerne, ligesom man kan se 

hvilke andre lande, der allerede gør 

brug af produktet, fortæller Thorkil 

Schaefer, som i sit job mest gør brug af 

produktkataloget og årbøgerne. 

Her kan han også hente billeder og 

skematiske illustrationer med mål og 

dokumentation, som han og kollegaerne 

kan bruge i præsentationer af de nye 

produkter. Så selvom Jane’s er en 

inddelt i kategorier efter værn og type, 

f.eks. Fighting Ships og All the World’s 

Aircrafts etc. 

Tidsskriftsbibliotek med 10 forskellige 

militære tidsskrifter, bl.a. Jane’s Defence 

Weekly. 

For at gøre brug af Jane’s onlineservice 

skal du være oprettet som låner i 

Forsvarets Bibliotek. 

Se mere på www.forsvaretsbibliotek.dk 

ud af mange kilder, giver han Jane’s 

kredit for den store bredde og de 

mange pålidelige oplysninger, som 

onlinekataloget indeholder. 

Fælles elektronisk adgang 

På Forsvarets Bibliotek håber man på 

at få endnu flere brugere til Jane’s i 

forsvaret. 

- Jane’s er ideelt til at finde 

dokumentation, produktinformationer 

og militære nyheder og kan gøre vores 

arbejdsprocesser langt mere effektive 

– ikke mindst fordi det hele foregår 

elektronisk. Der er ingen store dyre 

årbøger, og henvisninger i artikler er 

kun et klik væk – nu har alle i forsvaret 

adgang fra en stor fælles database, og 

det tilmed 24 timer i døgnet – og man 

kan logge på, uanset hvor man befinder 

sig, siger Kirsten Bisgaard. 


45

REVANCHEgEVæRET 

Den danske hær har lige fået nye geværer. Det gjorde hæren også i 1867. Her 

indførte forsvaret for første gang et bagladegevær – remingtonriflen – som 

hærens primære våben. Med det nye gevær håbede mange danskere på, at 

Danmark kunne generobre Sønderjylland, der var gået tabt i 1864. 

Remingtonriffel med sabelbajonet. Det var det danske infanteris håndvåben i perioden 

1867-1889. Geværet kunne skyde hurtigere end preussernes tændnålsgevær, men da 

det var et enkeltskudsvåben, ammunitionen ikke var røgfri og havde en for stor kaliber, 

blev det hurtigt forældet. 


Tekst: Sune Wadskjær Nielsen 

Tre salver. Afgivet fra 165 meter, 110 

meter og 15 meter. Det var alt, hvad 

76 preussiske soldater bevæbnet med 

bagladere skulle bruge for at nedskyde 

det meste af et dansk infanterikompagni, 

der på gammeldags vis rykkede frem i 

et bajonetangreb skulder ved skulder. Af 

de 184 danske soldater var 22 døde og 

76 sårede. Træfningen ved Lundby syd 

for Aalborg 3. juli var den sidste i krigen 

i 1864. Den gjorde et stort indtryk i den 

danske hær. Alle var nu overbevist om, 

at bagladegeværet var fremtiden. Bare 

fjorten dage efter, der blev sluttet fred, 

nedsatte krigsministeren en kommission, 

der skulle finde et egnet bagladegevær. 

Tapriflen – forladegeværet, som 

danskerne havde kæmpet med i krigen 

i 1864 - skulle udskiftes hurtigst muligt. 

Den danske hær måtte være klar til en 

revanche, hvis Preussen kom i krig med 

sine stormagtsrivaler Østrig og Frankrig. 

En kompromisløsning 

Krigen i 1864 havde efterladt 

et kæmpe hul i statskassen, så 

håndvåbenkommissionen måtte også 

tage hensyn til økonomien. Nye geværer 

til en mobiliseringshær på 40.000 

infanterister var en stor investering. I 

første omgang forsøgte forsvaret sig 

med en billigere løsning. I stedet for 

at kassere de 40.000 taprifler ville 

man forvandle dem til bagladere, så de 

kunne skyde hurtigere. En hollandsk 

opfinder havde fundet på en smart måde 

at omdanne forladere til bagladere. 

Metoden kunne sagtens bruges på de 

danske taprifler. 10.000 forladere blev 

lavet om til bagladere, men i længden 

var det ikke en holdbar løsning. De 

omdannede taprifler kunne slet ikke 

konkurrere med de nyeste bagladere på 

markedet, så kommissionen anbefalede, 

at man investerede i et helt nyt gevær. 

Ellers ville hæren ikke kunne klare sig, 

hvis der blev krig igen. 

Chance for revanche 

I 1866 røg Danmarks to modstandere 

Preussen og Østrig i totterne på 

hinanden. På dette tidspunkt havde 

det meste af infanteriet stadig 

forladegeværer, og hæren var ikke blevet 

reorganiseret efter nederlaget i 1864. 

Regeringen besluttede at holde lav 

profil og ikke blande sig i det preussiskøstrigske 

opgør. Krigen var hurtigt 

afgjort. Den østrigske general Gablenz 

betegnede krigen som en lang række 

af Lundby-affærer, hvor det østrigske 

infanteri, der var bevæbnet med 

forladere, forblødte i kugleregnen fra de 

preussiske tændnålsgeværer. 

Remingtongeværet vinder 

konkurrencen 

Krigsministeren fik i januar 1867 

bevilget penge til at indkøbe 30.000 

nye håndvåben til infanteriet. Lige til 

det sidste kæmpede de to amerikanske 

producenter Peabody og Remington 

om danskernes gunst. I sidste øjeblik 

kom Remington på banen med et 

nyt gevær, som var klart bedre end 

Peabodys. Med Remingtonriflen tog 

det 20 sekunder at afskyde fem skud, 

hvilket var væsentligt hurtigere end 

prøjsernes tændnålsgevær, som brugte 

38 sekunder til fem skud. Den endelige 

ordre blev på 40.000 geværer og 1800 

karabiner. De nye våben kom til at hedde 

bagladegevær model 1867. På den 

årlige forårsmanøvre på Viborgegnen 

i 1868 blev bagladegeværet for første 

gang udleveret til mandskabet. Det 

indfriede til fulde forventningerne. Ud af 

182.000 skud var der blot 184 forsagere. 

I november 1868 var hele infanteriet 

bevæbnet med de nye geværer. Det 

var på høje tid, for det trak op til en ny 

Dansk soldat i 1864-uniform med tapriffel. Tapriflen var et udmærket forladergevær, 

som, hvis det var ladet rigtigt, kunne ramme mindst lige så godt som en baglader. 

Svagheden ved forladeren var den omstændelige ladeproces, der gjorde, at geværet 

blot kunne skyde to skud pr. minut. Samtidig foregik ladningen stående, så soldaten 

var udsat for fjendens kugler. I stressede situationer begik soldaterne ofte fejl og fik 

ladet forkert eller med flere patroner, så skuddet blev uregelmæssigt, eller geværet i 

værste fald sprængtes. 


krig. Denne gang mellem Preussen og 

Frankrig. 

19. juli 1870 erklærede Frankrig krig 

mod Preussen. Den danske regering stod 

over for et vanskeligt dilemma. På den 

ene side var Frankrig det sidste land, der 

kunne sætte en stopper for Preussens 

vokseværk og gennemtvinge, at landet 

afstod Sønderjylland til Danmark. På den 

anden side havde Danmark ikke råd til 

at tabe endnu en krig til Preussen. Et 

nederlag ville højst sandsynligt betyde 

et farvel til Danmark som selvstændigt 

land. 

Fransk visit 

Efter intense diskussioner i regeringen 

blev ministrene enige om en 

forbeholden neutralitetserklæring, 

som åbnede mulighed for, at Danmark 

senere kunne tilslutte sig Frankrig, 

hvis krigslykken var med trikoloren. 

Samtidig forberedte krigsministeren 

en mobilisering af hæren. For den 

franske regering, som troede den 

kunne få Danmark som forbundsfælle, 

var Danmarks neutralitetserklæring 

en skuffelse. For at få danskerne på 

andre tanker sendte kejser Napoleon 

den 3. en diplomat til København 

ledsaget af et fransk krigsskib. Den 

franske diplomat Hertugen af Cadore 

gik den 1. august i land i den danske 

hovedstad. Med sig i lommen havde 

han et allianceforslag, hvor Danmark fik 

tilbudt at få hele Slesvig tilbage samt 

støtte fra en veludrustet fransk flåde 

med 30.000 soldater om bord. Tusinder 

af københavnere flokkedes på Langelinie 

for at se det franske krigsskib, danske 

soldater afsang Marseillaisen, og overalt, 

hvor de franske søofficerer viste sig, blev 

de hyldet som helte. Krigsstemningen 

påvirkede regeringen. Kulturministeren 

ville straks slutte sig til Frankrig, 

indenrigsministeren mente, at nu, hvor 

man havde brugt så mange penge på 

våben, kunne man lige så godt bruge 

dem mod preusserne. Krigsministeren 

og finansministeren raslede ligeledes 

med sablerne. Over for dem stod Kong 

Christian IX, der var lodret imod ethvert 

krigerisk skridt, mens statsministeren, 

udenrigsministeren og justitsministeren 

ville vente og se, hvordan krigen gik. 

Lige inden det afgørende møde med 

Hertugen af Cadore 9. august var der 

dårlige nyheder fra krigsskuepladsen. 

Franskmændene havde tabt et stort 

slag ved Wörth. Den franske hær 

fremstod som en rodebutik mod de 

velorganiserede preussere. Nu fik de 

krigsgale ministre kolde fødder. Hertugen 

af Cadore blev sendt hjem med et høfligt 

afslag samt en ønske om ”held og lykke 

med krigen” fra den danske regering. 

I løbet af de næste par måneder blev 

de franske hære fuldstændigt løbet 

over ende af den velsmurte preussiske 

krigsmaskine. Frankrig afstod Alsace- 

Lorraine til Preussen, som nu blev den 

ledende magt i et samlet Tyskland. 

Hurtigt forældet 

En krig mod det mægtige Tyskland 

ville være selvmord, så remingtonriflen 

kom aldrig til at deltage i en invasion 

af Sønderjylland. Selv om det i 1867, 

da det blev indkøbt, var et af de bedste 

våben på markedet, var det ikke ”et 

fremtidens våben”. Allerede i 1870’erne 

eksperimenterede de europæiske lande 

med at lave geværer med magasiner 

og ammunition med en lavere kaliber, 

som havde en mere sikker skudbane. 

Udviklingen truede med at gøre hærens 

geværer forældede, så i 1881 blev 

en ny håndvåbenkommission dannet. 

Remingtonriflen blev i 1889 afløst af 

Krag-Jørgensen-geværet, som havde 

8-mm røgfri ammunition og et magasin 

med fem skud. Dette våben beholdt 

hæren helt ind til Anden Verdenskrigs 

afslutning. 

DET 

kRIgSVIDENSkABELIgE 

SELSkAB 

ER NU ÅBENT 

FOR CIvILE 

MEDARBEJDERE ANSAT 

I FORSvARET pÅ C300/ 

C400 NIvEAU. 

Det Krigsvidenskabelige 

Selskab har i mange år 

været forbeholdt officerer, 

idet selskabet dog bl.a. 

optager civile ansat i 

Forsvaret efter ansøgning. 

På generalforsamlingen i 

2009 blev det besluttet, at 

denne lidt ’gammeldags’ 

ordning ændres til, at civile 

medarbejdere i Forsvaret 

(C300 og C400) fremover kan 

optages direkte. 

Selskabet tilbyder i den 

STyRk DIT 

LEDERSkAB 

I 2011 

Er du civil chef eller leder 

i forsvaret med et dagligt 

ledelsesansvar? Og trænger 

dit lederskab til udfordring, 

fornyelse eller blot en 

opdatering? Så tilbyder 

Forsvarsakademiet kurserne 

’OBS på Ledelse’. ’OBS på 

Ledelse’ består af to kurser, 

med udvalgte emner som fx: 

forsvarets ledelsesgrundlag 

og virksomhedsmodel, 

anerkendende 

ledelse, konflikt- og 

stresshåndtering, motivation, 

anledning medarbejdere med 

C300- og C400-ansættelse 

medlemskab på fordelagtige 

vilkår, nemlig ½ pris for hele 

2011 - normalpris er 360 kr. 

årligt. 

Selskabet har som formål at 

fremme videnskabelighed. 

Dette søges nået ved 

behandling af militære og 

dermed forbundne emner 

gennem foredragsvirksomhed, 

diskussioner, høringer 

arbejdsklimamålinger, 

processtyring og mødeledelse. 

Gennem kursusforløbet 

udvikler du din lederidentitet 

og selvforståelse, og bidrager 

dermed til udvikling i 

Forsvaret. Samtidig opnår du 

en indsigt i Forsvarets ramme 

der er styrende for praksis. 

Kurserne giver dig også 

mulighed for netværksdannelse 

med andre af forsvarets civile 

chefer og ledere. 

’OBS på Ledelse’ er for alle 

forsvarets civile ledere på 

C200 til C400 niveau og 

er en kursusrække af to. 

Eneste krav er, at du har 

og lignende samt ved 

udskrivning af prisopgaver og 

udgivelse af et tidsskrift med 

videre. 

Som medlem af Det 

Krigsvidenskabelige Selskab 

modtager du selskabets 

tidsskrift 4 x årligt (enten 

trykt eller elektronisk), du 

kan deltage i vore aktiviteter 

(foredrag, læsekreds m.v.) 

og debattere på vores 

hjemmeside. 

et dagligt ledelsesansvar 

i din funktion. Kurserne 

tilbydes indledningsvist kun 

til og med 2011, hvor der 

vil blive afholdt kurser i 

perioden januar-april og igen 

i august-november. Derfor 

tilmeld dig hurtigst muligt 

for, at få en plads på holdet 

blandt dine lederkollegaer. 

Du tilmelder dig kurserne 

via arrangementsstyring. 

Omkostningerne for kost og 

logi på kursusstedet er betalt 

for ledere og chefer under 

FKO. 

Få mere at vide om OBSkurserne 

på forsvarets intranet 

(fiin) på webadressen: 

http://ffi/C19/C12/C1/OBS 

50 FORSVARET DECEMBER 2010 FORSVARET DECEMBER 2010 51 

ANNONCE

ANSIgTER 

pÅ DE DøDE 

Af Karen Dahlin 

”De færreste døde var i live så gode, 

som de levende gerne vil gøre dem til. 

For mennesker taler pænt om de døde.” 

Sådan indleder Karl Erik Stougaard, 

Jesper Carusø og Line Holm Nielsen deres 

portræt af Mikkel Keil Sørensen, der faldt 

for allieredes beskydning i Afghanistan. 

Én efter én tegner bogen ”De faldne” 

et dybt personligt portræt af hver af de 

første 28 danske soldater, der mistede 

deres liv i krigen i Afghanistan. Det er 

ikke rosenrøde heltebeskrivelser, men 

portrætter, der tegner mennesket bag 

uniformen. 

Det er hele vejen igennem trist læsning, 

der samtidig på en egen sær måde 

er meget livsbekræftende. En præst 

citerer i sin tale ved kisten Benny 

Andersen for ordene ”jeg vil hellere 

dampe end at støve”, og det er måske 

et gennemgående træk i bogen: Alle 

har soldaterne fundet en mening ved at 

anmeldelse/bog 

deltage i krigen i Afghanistan, og derfor 

er døden ikke helt så tung. 

Bogen er baseret på en portrætserie i 

Berlingske Tidende, der er bearbejdet til 

bogform og indeholder også fotoessays 

af Mads Nissen. Den giver de faldne et 

navn og et ansigt til de danskere, der i 

modsætning til de dødes pårørende ikke 

hver dag skal leve med sorg og savn. 

Herfra kan kun lyde anbefalingen: Læs 

”De faldne”. 

De faldne 

Af Karl Erik Stougaard, Jesper Carusø, 

Line Holm Nielsen og Mads Nissen 

Berlingske Media Forlag 

435 sider 

Vejledende pris 299,- kr 


53

DEN ENSOMME 

SOLDAT 

Af Karen Dahlin 

Det er, som om det endelig er gået op 

for de danske forfattere, at Danmark er i 

krig. I hvert fald bliver bogmarkedet for 

tiden oversvømmet med romaner, der 

kredser om de mennesker, som vælger 

at drage i krig. Det gælder også for Lars 

Husum, der i sin anden roman ”Jeg er 

en hær” har skrevet om soldaten Jakob. 

Han er vild med sit job som soldat. 

Det sørgeligste møbel, han kender, er 

et skrivebord, han er med egne ord 

møglækker i sin uniform, og han har 

ondt af de stakkels mennesker, der må 

henslæbe arbejdslivet som konsulenter 

og butiksassistenter. 

Det er udgangspunktet for 

hovedpersonen, og herefter går 

det ned ad bakken. Han møder den 

lærerstuderende enlige mor Lone, 

som har store problemer med hans to 

udsendelser til Bosnien og Afghanistan. 

Selv om det er hårdt at være udsendt, 

er problemerne på hjemmefronten ikke 

mindre. 

Forfatteren har fået hjælp til alle de 

spidsfindige militære detaljer af fagfolk og 

bruger f.eks. ”min sidste vilje” i romanen. 

Da bomben sprænger – mere skal der 

ikke røbes her – bruger forfatteren to 

sider på et grafisk ”boom”. Romanen er 

elementært spændende og navigerer 

pænt uden om de mest gængse klicheer. 

Jeg er en hær 

Af Lars Husum 

304 sider 

Gyldendal 




MODERNE 

THuLEEkSpEDITION 

NÅR NæSTEN I MÅL 

Af Lars Bøgh Vinther 

Siriusmand og jægersoldat Erik B. 

Jørgensen drog i 2009 tværs over den 

grønlandske indlandsis sammen med 

vennen Jesper Melin Ganc-Petersen. 

Som undertitlen indikerer, var det planen 

at følge i sporet på Knud Rasmussens 

første Thule-ekspedition. I 1912 gik turen 

fra Qaanac (Thule) til Danmarksfjord 

over Vildtland og tilbage til Qaanac. 

Erik B. Jørgensen kalder misvisende 

sin ekspedition Thule til Thule 2009. 

Ganske vist når de to med vind og kite 

til de samme nordlige pladser som 

Knud Rasmussen, men den moderne 

ekspedition hverken begynder eller 

slutter i Thule. 

Fra indlandsisens kant ved Kangerlussuac 

(Søndre Strømfjord) går turen til 

Grønlands nordligste spids, Kap Morris 

Jesup, i bogen meget nært beskrevet i 

dagbogsform. Så nært, at læseren vil 

kunne bruge beskrivelsen som en slags 

manual, ifald han/hun fik lyst til en tur 

over iskappen. Erik og Jesper medbragte 

moderne kommunikationsmidler på 

ekspeditionen. Dagbogsoptegnelser blev 

løbende lagt på internettet, og parret 

chattede med en skoleklasse undervejs. 

Store dele af bogen forekommer at 

være den uredigerede papirversion af 

disse optegnelser. Synd. Det ville f.eks. 

være spændende at høre nærmere 

om indholdet i Eriks drømme, når 

parret lå stille i dagevis med storm 

og sne pivende uden for teltdugen. 

Men intet får vi at vide: ”Jeg lå ofte 

og tænkte på mit liv, mine drømme 

og planer, mens jeg faldt hen.” Det 

bliver ved antydningen, ligesom de lidt 

for mange stave- og tegnsætningsfejl 

irriterer. Men nu skal anmelderen ikke 

forskrække alle jer freaks, som nyder 

øjenvidneskildringer fra de allermest 

øde egne af verden. Ingen tvivl om, at 

der ligger ægte mod, udholdenhed og 

dygtighed bag. Og hvis man er blank 

eller rusten på Peary, Nansen, Koch 

eller Danmarksekspeditionen, leverer 

bogens grønne faktablade historien i frisk 

erindring. 

Oplevelser i ukendt land 

– i Knud rasmussens spor 

Af Erik B. Jørgensen 

Gyldendal 

224 sider 

Vejledende pris 299,95 kr 


FORSVARET DECEMBER 2010 

57

HAN ER STADIg 

EN HELT 

Af Anders V. Fridberg 

En ny bog om Anders Lassen nuancerer 

billedet af den danske helt fra Anden 

Verdenskrig. Men den ændrer ikke på 

opfattelsen af, at han var en fantastisk 

kriger. Som den eneste soldat fra et ikke 

Commonwealth-land modtog danskeren 

Anders Lassen under Anden Verdenskrig 

den højeste britiske udmærkelse: 

Victoriakorset. Og han fik ikke mindre 

end tre Military Cross, der gives for 

tapper og fremragende indsats i kamp. 

Eftertidens opfattelse af den danske 

soldat er i høj grad formet af den bog, 

som hans mor skrev om ham efter 

krigen – ”Anders Lassen – Sømand og 

Soldat”. En bog som - stort set - kun 

beskriver ham i positive vendinger. 

Det billede af Anders Lassen nuancerer 

forfatteren Thomas Harder i en ny bog 

om krigshelten: Anders Lassens krig. Her 

fremgår det, at Anders Lassen, ud over 

at være en fantastisk modig og dygtig 

soldat og fører, også blev opfattet som 

aggressiv, arrogant, brovtende og endda 

ondskabsfuld, og at der kan drages tvivl 

om nogle af de drab og ødelæggelser, 

Anders Lassen tog æren for. 

Ud over at skrive et formentlig mere 

dækkende portræt, end det Lassens 

mor tegnede, sætter Thomas Harder 

også Anders Lassens militære 

indsats ind i en større sammenhæng. 

Forfatteren fortæller, hvordan de britiske 

specialstyrker udviklede sig og blev brugt 

i krigen. Nogle af disse perspektiverende 

afsnit er rigeligt lange og efterlader 

denne læser lettere forvirret p.g.a. af 

de mange navne på både personer og 

specialstyrkeenheder, der i hvert fald i 

krigens begyndelse blev omorganiseret i 

et væk. 

At der ind imellem er lidt for langt 

imellem de rigtigt spændende afsnit med 

beretninger fra Anders Lassens og hans 

mænds angreb på tyske og italienske 

stillinger, ændrer dog ikke på, at Thomas 

Harder har skrevet en fremragende 

bog om Anders Lassen og den krig, han 

deltog i. Anders Lassens minde fortjener 

at blive genopfrisket. For Anders Lassen 

var en fantastisk kriger og – en helt. 

Anders Lassens krig 

Af Thomas Harder 

592 sider 

Informations Forlag 




NæSTE 

NuMMER 

AF FORSVARET KOMMER 

ULTIMO FEBRUAR 2011 

FORSVARET 

pÅ 

gENSyN 

TIL FORSVARETS MEDARBEJDERE 

9. ÅRGANG / FEBRUAR 2011 

01 

ANNONCE

FAKtA - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?