Vidensamfund - uden viden?

Borgeren
Skatte
Nr. 1 - marts 2005 - 5. årgang
Udgivet af Skatteborgerforeningen
Vidensamfund
- uden viden?
Se side 6
DI, LO og LR kommenterer
Regeringsgrundlaget
Se side 5 og 19
Meld dig ind i for kr. 150 eller
kr. 200 for husstanden. Benyt kuponen på side 15 eller netkontonr.: 1199-600-20000
Regeringen vil lette skatten
inden 2007
Se side 3
Forenkling af aktieavancebeskatningsloven
Se side 12
OECD: Fjern topskatten
Se side 14
Hvis vi alle skulle betale
den samme skat Se side 16
Søgning mod midten - en
udhuling af demokratiet
Se side 18
Stor rabat på
husstandsindmeldelser
3

2
LEDER SKAT
Debatten om lavere
skat er på rette spor!
Af Kurt Scheelsbeck, formand for Skatteborgerforeningen
Under folketingsvalgkampen i november
2001 var der stort set ingen debat om
den rekordhøje danske marginalskat. De
politiske partier ønskede for tre år siden
ikke at stille spørgsmål ved det rimelige i
at betale 63 pct. i skat af den sidst tjente
lønkrone. Emnet blev ganske enkelt
betragtet som en ”død sild” rent politisk.
Holdningen i de politiske partier var den,
at de ”rige” med en månedsløn over
26.000 kr. ikke burde brokke sig over at
yde lidt ekstra til det danske velfærdssamfund.
Kun få erhvervsfolk og
Skatteborgerforeningen turde på dette
tidspunkt melde klart ud om, at det eneste
rigtige var at afskaffe topskatten.
De Konservative og de førende
erhvervsorganisationer gik i november
2001 alene efter at afvikle mellemskatten.
Valgløftet fra De Konservative blev
kun delvist indfriet med forårspakken i
2004, hvor grænsen for at betale mellemskat
blev sat op. Marginalskatten
blev der imidlertid ikke ændret ved, og
derfor betaler de ”rige” med en månedsløn
på over kr. 26.000,- fortsat 63 pct. i
skat af den sidst tjente lønkrone.
Den positive udvikling i skattedebatten
blev imidlertid understreget under den
netop overståede valgkamp. Flere partier
var nu parate med forslag om en lavere
marginalskat. Skattereformer i vore
nabolande, hvor netop en reduktion i
marginalskatten har været resultatet, har
naturligvis påvirket holdningen i disse
partier – og i Skatteborgerforeningen
glæder vi os da også over, at vores gentagne
opfordring om en afvikling af top-
skatten tilsyneladende er blevet hørt.
I dansk politik kan der desværre ofte gå
lang tid før hensigtserklæringer fra to til
tre politiske partier bliver til konkrete
lovforslag, men det positive er under alle
omstændigheder, at det ikke mere
betragtes som ”politisk ukorrekt” at
foreslå en reduktion af marginalskatten.
Når forslaget om en afvikling af topskatten
også støttes af OECD, som det skete
for ganske nylig, så letter det også
mulighederne for at få en seriøs debat
om emnet i Folketinget. Der er heller
ingen tvivl om, at den høje selvfinansieringsgrad
(i Skatteborgerforeningen har
vi påvist, at de dynamiske effekter vil
finansiere lettelsen fuldt ud) ved en afvikling
af topskatten gør indtryk på de politiske
beslutningstagere.
Der skal imidlertid fortsat arbejdes
meget målrettet på at overbevise den
store ”restgruppe” af politikere, som
endnu ikke har accepteret forslaget om
en afvikling af topskatten. Det er ganske
enkelt utroligt, at selv markante lettelser
i marginalskatten i Sverige, Tyskland og
England (her er højeste skat på arbejde
på 50, 42 og 38 pct.) tilsyneladende stadig
ikke gør indtryk på f.eks. Venstre og
Dansk Folkeparti.
I Skatteborgerforeningen vil vi fortsætte
arbejdet for at påvise det fornuftige i at
komme ned på en marginalskat, der er
på niveau med vore nabolande, og vi
glæder os specielt over, at det nu er
blevet ”stuerent” at foreslå en
afskaffelse af topskatten.
Regeringen vil lette skatterne inden
udgangen af 2006 forudser Skatteborgerforeningens
formand Kurt Scheelsbeck.
Faktaboks med afsnittet i regeringsgrundlaget
om skattepolitik.
Se side 3
DI og LO kommenterer regeringsgrundlaget.
Som man kan læse, er
Hans Skov Christensen og Hans Jensen
meget uenige. Se også side 19 hvor
Landbrugsrådets direktør kommenterer
regeringsgrundlaget.
Se side 5
Vidensamfund - uden viden. Underdirektør
Tine Roed fra Dansk Industri forpåviser
den store videnflugt. Og hun forklarer
“flugten” med det høje skattetryk
og globaliseringen.
Se side 6
Næstformand Sven Røddik fra
Skatteborgerforeningen kommenterer
den del af regeringsgrundlagt der vedrører
aktieavancebeskatningsloven og
kommer med konkrete forslag.
Se side 12
OECD råder Danmark til at fjerne
topskatten. Thorkild Poulsen fra
Skatteborgerforeningen gennemgår
og kommenterer OECDs nye rapport.
Se side 14
Hvis alle skulle betale det samme i indkomstskat.
Skatteborgerforeningens
formand Kurt Scheelsbeck kommenterer
nyheden om, at vi kunne slippe med at
betale 37% i indkomstskat.
Se side 16
Fra de gode gamle dage. Her viser
Skatteborgeren den første skatteskala for
indkomstskat til staten i 1903-loven.
Se side 17
Søgningen mod midten udhuler
demokratiet. Allan Overgaard sætter
i “Det skarpe hjørne” focus på partiernes
kamp om midten.
Se side 18
Administrerende direktør Klaus Bustrup
fra Landbrugsrådet kommenterer
regeringsgrundlaget.
Se side 19
Forsidefoto:
Statsminister Anders Fogh Rasmussen

FORMANDEN ORIENTERING
DEBAT
Regeringen vil lette skatten
inden udgangen af 2006!
Af Kurt Scheelsbeck,
formand for
Skatteborgerforeningen
Vi skal tilbage til skattevalget i
1990 for at fremdrage et folketingsvalg,
hvor skattelettelser
indtog den samme fremtrædende
plads på dagsordenen, som vi oplevede
i den netop overståede valgkamp.
Det er naturligvis godt, men samtidig
må vi desværre konstatere, at der ikke
blev udstedt konkrete løfter om lettelser
under valgkampen.
Alligevel vil jeg tillade mig at vove den
påstand, at regeringen inden udgangen
af 2006 vil træffe beslutning om at lette
skatten på lønindkomst yderligere – og
at det denne gang tildels vil ske i form af
en lettelse på marginalskatten.
Baggrunden for min påstand er for det
første, at det som i 2001 er med i regeringsgrundlaget,
at skatten på arbejde
skal lettes, hvis der findes et økonomisk
råderum.
For det andet vil regering og Folketing
opleve et stadigt stærkere pres for marginalskattelettelser,
fordi vore nabolande
har gennemført markante skattelettelser.
Dette vil som bekendt medføre en stigende
videnflugt fra Danmark.
For det tredje fik Konservative en mandatmæssig
fremgang bl.a. på baggrund
af deres udmeldinger om en afvikling af
topskatten, og derfor vil dette parti presse
på internt i regeringen. Partiet kan
ikke møde vælgerne om 3 til 4 år uden at
kunne fremvise et resultat på området.
Flertal for skattelettelser
Problemet for regeringen bliver naturligvis
at få en aftale om skattelettelser på
plads med Dansk Folkeparti. Pia
Kjærsgaard har klart meldt ud, at hun går
efter lettelser for de lave indkomster. Det
gjorde partiet også, da regeringen i 2003
forhandlede skatteaftalen på plads, og
derfor blev resultatet som bekendt et
kompromis med både jobfradrag og en
højere grænse for at betale mellemskat.
Pia Kjærsgaard har en nøgleposition i de
kommende forhandlinger om skattelettelser.
Mit bedste bud på en kommende aftale
om skattelettelser bliver derfor, at vi kan
forvente lettelser i omegnen af 15 mia.
kroner, hvor halvdelen af beløbet går til
en forhøjelse af jobfradraget, og hvor
den anden halvdel enten går til en højere
grænse for at betale topskat eller til en
nedsættelse af topskatten fra 15 til f.eks.
8 procent.
Det vil ikke være den ideelle aftale, fordi
vi efter en sådan model fortsat vil have
rekord i marginalskat i Danmark. Derfor
vil den skitserede model ikke modvirke
videnflugt fra Danmark, og det burde helt
klart være det allervigtigste mål for en ny
aftale om skattelettelser.
Skatteborgerforeningens rolle
Som vælgerne har sammensat Folketinget
er det imidlertid det sandsynlige
resultat af kommende forhandlinger om
nye skattelettelser. Fra Skatteborgerforeningens
side vil vi naturligvis fortsat
levere gode argumenter for en total
afvikling af både mellem- og topskat til
partiernes skattepolitiske ordførere. Som
påvist i lederen er skattedebatten i dag
langt mere nuanceret og åben end for
bare tre år siden, og derfor skal man
bestemt ikke afskrive muligheden for, at
vore synspunkter vinder endnu mere tilslutning
frem mod den kommende aftale
om nye skattelettelser.
FAKTA
Afsnittet om skattepolitik i regeringsgrundlaget.
Fortsat skattestop
Regeringen vil videreføre skattestoppet
uændret i den kommende valgperiode.
Skattestoppet består i hovedsagen af
følgende fem overordnede punkter:
Ingen skat eller afgift må sættes op.
Opkræves skatten eller afgiften med en
procentsats, f.eks. momsen, bliver procenten
ikke sat op.
Opkræves skatten eller afgiften med et
kronebeløb pr. enhed, f.eks. benzin- og
dieselafgiften, sættes kronebeløbet ikke
op.
Hvis der er tvingende grunde til at indføre
eller forhøje en skat eller afgift, vil
dette ske således, at merprovenuet ubeskåret
anvendes til at sænke en anden
skat eller afgift. Samme princip vil blive
anvendt, hvis det af miljømæssige grunde
er ønskeligt at indføre eller forhøje en
miljøafgift. Såfremt Danmark bliver nødt
Fortsætter næste side
3

4
Skatte
Borgeren
Udgivet af:
Skatteborgerforeningen
Kuldyssen 13
2630 Taastrup
Tlf. 70 25 30 60
Fax 70 25 30 59
E-mail:
Kontakt@skatteborgerne.dk
www.skatteborgerne.dk
Redaktion:
Allan Overgaard (Ansvh. redaktør)
Kurt Scheelsbeck
Sven Røddik
Steffen Sølling
Thorkild Poulsen
Layout, dtp, foto og tryk
SIDECOM - tlf. 39 62 17 70
info@sidecom.dk
Annoncer og redaktion:
SIDECOM
Ehlersvej 11
2900 Hellerup
tlf. 39 62 17 70
info@sidecom.dk
Oplag: 3000
Redaktionen påtager sig intet ansvar for
manuskrifter og billeder, der indsendes uopfordret.
Artikler fra bladet må kun citeres med
tydelig kildeangivelse. Debatartikler og “Det
skarpe hjørne” udtrykker ikke nødvendigvis
skatterborgerforeningens officielle holdning.
Bestyrelsen:
Kurt Scheelsbeck (formand)
Sven Røddik (næstformand)
Flemming Jørgensen (forretningsfører)
Allan Overgaard (ansvh. redaktør)
Jacob Bræstrup (international officer)
Jørgen Larsen (webmaster)
Lars Warm
Preben Bille Brahe
Thorkild Poulsen
Ulrik Guldbæk
Peter Perlsøe
Peter Norsk
Tom Vile Jensen
International samarbejde - medlem af:
World Taxpayers Associations
Taxpayers Associations of Europe
til at sænke en skat eller afgift som følge
af EU-beslutninger eller internationale
aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres
gennem forhøjelser af andre skatter
eller afgifter. Det forudsættes, at en
sådan omlægning er provenuneutral.
Der er lagt et loft over det kronebeløb,
som boligejeren betaler i ejendomsværdiskat.
Værdistigninger på fast ejendom
vil derfor ikke udløse yderligere ejendomsværdiskat.
Skattestoppet omfatter også kommuner
og amter. Det betyder, at de gennemsnitlige
skatteprocenter og grundskyldspromiller
ikke må stige. Skulle det alligevel
ske, reduceres den statslige beskatning
tilsvarende, så niveauet for den samlede
beskatning holdes uændret. Regeringen
har i den forløbne valgperiode indført et
loft over den årlige stigning i grundskylden.
I den kommende periode vil regeringen
fastholde loftet over den årlige
stigning.
Regeringen vil uden tøven slå ned på og
lukke eventuelle skattehuller, så snart
myndighederne bliver opmærksomme
på dem.
Det er regeringens mål gradvist at
sænke skatten på arbejdsindkomst.
Regeringen har allerede gennemførte
lettelser af skatten på ca. 10 mia. kr. i
2004. Forudsat at det økonomiske råderum
er tilvejebragt, vil regeringen sænke
skatten på arbejdsindkomst yderligere.
Regeringen vil udarbejde en flerårig plan
herfor.
Yderligere retssikkerhed
på skatteområdet
Regeringen har med en række tiltag forbedret
retssikkerheden betydeligt på
skatteområdet. Regeringen ønsker at
fastholde dette fokus. Regeringen vil
derfor fremlægge yderligere en række
forslag til øget retssikkerhed under
temaerne: Bedre borgerservice, færre
klager samt klare og enkle regler.
Forenkling af aktieavancebeskatningen
Reglerne for beskatning af aktieavancer
er fra 1993. De er meget komplicerede,
bl.a. på grund af den såkaldte 100.000
kr. grænse, hvor beholdninger mindre
end grænsen er skattefri, mens beholdninger
større end grænsen beskattes.
Regeringen vil derfor fremsætte forslag
til en forenkling af aktieavancebeskatningen.
Der vil blive indført en overgangsordning,
således at der ikke vil blive
ændret i skattevilkårene for eksisterende
beholdninger under skattegrænsen.
Omlægning af bilbeskatningen
Regeringen vil nedsætte et udvalg, som
skal undersøge mulighederne for over en
længere årrække at foretage en provenuneutral
og miljøfremmende omlægning
af den samlede bilbeskatning.
Skatteborgerforeningen glæder sig over, at regeringen endelig har medtaget den alt for høje bilbeskatning
i regeringsgrundlaget..

KOMMENTARER REGERINGSGRUNDLAG
DI om regeringsgrundlaget
Udsigt til nødvendige reformer og fornyelse
- Det er helt afgørende, at Danmark har et højt
ambitionsniveau på forskning og uddannelse.
Mere forskning og bedre uddannelser er centrale
elementer i en global vinderstrategi for
Danmark. Regeringens mål om Danmark som
førende vidensamfund og uddannelser i verdensklasse
er derfor helt rigtige. Der er brug for
en gennemgribende opkvalificering af danskernes
kompetencer med fokus på faglige færdigheder,
det gælder lige fra folkeskolen til de videregående
uddannelser, siger adm. direktør
Hans Skov Christensen, DI, i en kommentar til
regeringsgrundlaget for den nye VK-regering.
- Et væsentligt element i en global vinderstrategi
er flere iværksættere, der kan forny og berige
det danske samfund. Danmark som førende
iværksættersamfund kan være med til sikre den
nødvendige omstillingsevne, der skaber nye job
– Det omfattende regeringsgrundlag indeholder
ikke mange nyskabelser. Regeringen fastholder
en økonomisk strategi uden forslag til
nye job. Flere i arbejde er og bliver den
afgørende udfordring for det politiske arbejde
i de kommende år. Det vil fagbevægelsen
holde regeringen fast på, siger LO’s formand
Hans Jensen i en kommentar til regeringsgrundlaget
for den nye VK- regering.
– Vi deltager gerne i et samarbejde med regeringen
om en strategi for flere job i det nye
globaliseringsråd, men det kræver, at der er
vilje til at sætte handling bag de mange fine
ord. Der er behov for en national handlingsplan
for flere i arbejde. Der er utryghed om
jobtrygheden i både den private og offentlige
sektor, siger Hans Jensen.
– LO er stærkt bekymret over de meldinger,
som regeringen udsender om indslusningsløn,
dagpengeforringelser og deregulering af
arbejdsmiljøet. Forringelser af lønmodtagernes
løn- og ansættelsesvilkår skaber ikke tro
på, at regeringen for alvor vil fremtidssikre
Danmark. Tværtimod bekræfter det indtrykket
af regeringen som en kopi af Dr. Jekyll og Mr.
i en verden, som forandrer sig i et stadigt hastigere
tempo, siger Hans Skov Christensen.
- Hvis Danmark skal blive en vindernation, er
det en forudsætning, at regeringens mål om at
gøre Danmark til verdens mest konkurrencedygtige
samfund i 2015 lykkes. Det skal fremmes
ved, at det for hver ny lov sikres, at den
ikke svækker konkurrenceevnen, påpeger DI's
adm. direktør.
- Danmark har brug for reformer.
Forventningerne er derfor store til den konkrete
udmøntning af de tanker om skatte- og
velfærdsreformer, som regeringen lægger op til
i sit arbejdsgrundlag for de kommende år. Et
konkurrencedygtigt erhvervsliv har brug for en
langsigtet plan, der sænker skatten på arbejde,
så skatten af den sidst tjente krone kommer
ned under 50 pct. for alle, siger Hans Skov
Christensen.
LO om regeringsgrundlaget
Hyde, siger Hans Jensen.
– Regeringen kunne passende vise vilje til samarbejde
ved at ændre i kommunalreformen om
arbejdsmarkedsindsatsen. Det forslag, der blev
arbejdet på før valget, er simpelthen noget rod.
Der er stor fare for, at jobformidling og opkvalificering
af de ledige bliver kastebold mellem
statslige og kommunale myndigheder. Det er
det sidste, vi har brug for, konstaterer LO’s formand
Hans Jensen.LO om regeringsgrundlaget
– Det omfattende regeringsgrundlag indeholder
ikke mange nyskabelser. Regeringen fastholder
en økonomisk strategi uden forslag til nye job.
Flere i arbejde er og bliver den afgørende udfordring
for det politiske arbejde i de kommende
år. Det vil fagbevægelsen holde regeringen fast
på, siger LO’s formand Hans Jensen i en kommentar
til regeringsgrundlaget for den nye VKregering.
– Vi deltager gerne i et samarbejde med regeringen
om en strategi for flere job i det nye globaliseringsråd,
men det kræver, at der er vilje til
at sætte handling bag de mange fine ord. Der er
behov for en national handlingsplan for flere i
arbejde. Der er utryghed om jobtrygheden i
Hans Skov Christensen,
DI's Adm. direktør
- Velfærdskommissionen har allerede dokumenteret,
at der er brug reformer af vores
velfærdssystem. Den har påvist, at ethvert
nyfødt barn i Danmark er en underskudsforretning
for det offentlige. En dansker modtager
gennem livet flere penge fra det offentlige, end
vedkommende bidrager med. Det er åbenbart
uholdbart. Det samme gælder de manglende
økonomiske gevinster ved at tage et job frem
for at modtage indkomstoverførsler. Derfor er
det vigtigt, at der udarbejdes konkrete forslag til
reformer af velfærdssystemerne hurtigst muligt
efter Velfærdskommissionen afslutter sit arbejde,
siger Hans Skov Christensen.
Hans Jensen,
LO's formand
både den private og offentlige sektor, siger
Hans Jensen.
– LO er stærkt bekymret over de meldinger,
som regeringen udsender om indslusningsløn,
dagpengeforringelser og deregulering af
arbejdsmiljøet. Forringelser af lønmodtagernes
løn- og ansættelsesvilkår skaber ikke tro på, at
regeringen for alvor vil fremtidssikre Danmark.
Tværtimod bekræfter det indtrykket af regeringen
som en kopi af Dr. Jekyll og Mr. Hyde, siger
Hans Jensen.
– Regeringen kunne passende vise vilje til samarbejde
ved at ændre i kommunalreformen om
arbejdsmarkedsindsatsen. Det forslag, der blev
arbejdet på før valget, er simpelthen noget rod.
Der er stor fare for, at jobformidling og opkvalificering
af de ledige bliver kastebold mellem
statslige og kommunale myndigheder. Det er
det sidste, vi har brug for, konstaterer LO’s formand
Hans Jensen.
5

6
DEBAT VIDENFLUGT
Vidensamfund
- uden viden ?
Af underdirektør
Tine Roed,
Dansk Industri
Løntung og standardiseret produktion
lægges i udlandet,
medens forskning og udvikling
foregår i Danmark. Sådan vil vi kunne
tilpasse os globaliseringen. For at det
kan lade sig gøre, er Danmark afhængig
af viden, for virksomhederne har
brug for kompetent arbejdskraft på
linie med konkurrenterne i andre
lande. Men det danske skattetryk
modarbejder vores chancer for at
skabe et dynamisk og konkurrencedygtigt
Danmark.
Engang var vi en vidende nation og de
danske lønmodtagere blandt de bedst
uddannede i verden. Sådan var det, da
de årgange, som i dag er blandt de 55-
64 årige, kom ud på arbejdsmarkedet
med en videregående uddannelse. Men
det har vi desværre sat over styr.
I mange lande er årgang for årgang på
arbejdsmarkedet blevet erstattet af
unge, som er endnu bedre uddannet.
Uddannelsesmæssigt er vi blevet overhalet
af lande, som ingen for blot få år
siden ville have drømt om at skele til. For
eksempel Sydkorea, hvor 40 pct. af de
25-34 årige nu har en videregående
uddannelse, mens det kun gælder 28
pct. af de jævnaldrende danskere.
Videregående uddannelser
55-64 årige 25-34 årige
USA
Sverige
Finland
Danmark
Norge
Tyskland
Storbritannien
Belgien
Japan
Irland
Korea
0 5 10 15 20 25 30 35
Kilde: OECD Education at a Glance 2004
Hertil kommer, at Danmark igennem de
seneste år har været nettoeksportør af
kvalificeret arbejdskraft, for flere højtuddannede
er udvandret end indvandret.
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
Videnforspring sat over styr
Japan
Korea
Norge
USA
Finland
Sverige
Belgien
Irland
Storbritannien
Danmark
Tyskland
0 10 20 30 40 50 60
I 2000 udgjorde nettoudvandringen mere
end 1.500 højtlønnede. Det er mere end
en fordobling siden begyndelsen af
1980erne. 1.500 lyder måske ikke af ret
Højtlønnede forlader Danmark
Akkumuleret nettoudvandring (personer med indkomst over 400.000 kr)
0
81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 20
Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet, „ vækst gennem globalisering „
12000
10000
8000
6000
4000
2000

Topskatten sætter tidligst ind i Danmark
Så mange gange en industriarbejderløn skal man tjene,
før topskatten sætter ind.
Danmark
Irland
Australien
Holland
Belgien
Tyskland
Sverige
Storbritannien
Finland
Tjekkiet
Canada
Østrig
Italien
Gennemsnit
Frankrig
Norge
Polen
Spanien
Japan
Sydkorea
USA
0
Kilde: OECD og DI
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Note: En gns. industriarbejder tjener i Danmark ca. 330.000 kr.
mange. Men det er faktisk mere end 3
gange antallet af videnskabelige medarbejdere
på det naturvidenskabelige
fakultet på Københavns Universitet.
Det siger sig selv, at i en global verden,
hvor arbejdskraften er mobil, bliver det
mere og mere uholdbart med en høj
beskatning af højtuddannet arbejdskraft.
Hvis Danmark skal være konkurrencedygtig
fremover, skal vi derfor kunne tilbyde
de kloge hoveder de bedste vilkår.
Eller i det mindste vilkår, der ikke er ringere
end i andre lande.
Problemet er, at det er en dårlig forretning
at arbejde som højtuddannet i
Danmark, sammenlignet med mange
andre lande vi konkurrerer med. De høje
marginalskatter sluger således knap to
tredjedele af den økonomiske gulerod,
der skulle være ved at arbejde her i landet.
Hvis man tager en uddannelse, så ram-
mes man af både mellemskat og topskat,
når man skal høste frugten af sin
Italien
Tyskland
Holland
Luxembourg
EU15-gns
Belgien
Grækenland
USA
Frankrig
Finland
Spanien
Danmark
uddannelse ved at arbejde til en højere
løn, Skattesystemet udvasker altså fortjenesten
ved uddannelse.
Det stigende globale konkurrencepres
fra lavomkostningslande øger behovet
for, at danskerne dygtiggør sig. Det
behov skulle vores skattesystem gerne
underbygge og ikke undergrave.
Økonomi- og Erhvervsministeriet har
beregnet, at man kan forøge afkastet ved
at uddanne sig med 6,6 pct. ved at
afskaffe mellemskatten og med over 14
pct. ved at afskaffe topskatten.
Hvis den danske strategi om at satse på
højtuddannet arbejdskraft og højproduktive
arbejdspladser skal lykkes, er det
helt afgørende at ændre skattesystemet,
så det bliver mere attraktivt for højtuddannede
at arbejde og bo i Danmark.
Lavere marginalskatter vil tillige gøre det
mere attraktivt at flytte efter bedre lønnede
job, at yde en ekstra indsats, at sætte
i værk, at arbejde fleksibelt og at arbejde
hvidt frem for sort.
Den uhensigtsmæssige indretning af det
danske skattesystem betyder, at selv
lønmodtagere med helt almindelige indkomster
beskattes meget hårdt af en
ekstra tjent krone. Alt for mange ender
således med at betale 63 øre af hver
0 2 4 6 8 10 12
Fortsætter næste side
Konkurrenterne nedsætter marginalskatten
Kilde:
Statsministeriet
Procent
7

8
DEBAT VIDENFLUGT
ekstra tjent krone i skat pct. Inkl. afgifter
bliver det oven i købet 74 øre pr. krone.
I Danmark ligger grænsen for, hvornår
man skal betale topskat på en gennemsnitlig
årsløn for en industriarbejder. Til
sammenligning skal man i USA tjene 12
1/2 gange så meget som en industriarbejder,
og i Norge næsten 4 gange så meget,
før man skal betale den højeste skat.
At topskatten sætter ind så tidligt i
Danmark betyder, at helt almindelige lønmodtagere,
der vælger at arbejde over,
videreuddanne sig eller påtage sig et
specialist- eller lederjob, hvor både
ansvaret og lønnen er højere, bliver ramt
meget tidligt af den høje topskat.
Danmark ikke bare kan lade stå til. En
oversigt over skattereformer i EU15, USA
og Japan viser, at der er planlagt og gennemført
betydelige nedsættelser af marginalskatterne
i vestlige konkurrentlande.
Ser man på den højeste marginalskat, er
der tale om nedsættelser i 11 af landene
i perioden 2000-2004.
✂
DEBAT
Størst har nedsættelserne været i Italien
med 12 procentenheder, Tyskland 11 og
Holland og Luxembourg hver otte procentenheder
lavere topskat. Et handelsvejet
gennemsnit viser, at EU15-landene
i gennemsnit har nedsat marginalskatten
med 6,3 procentenheder, mens
USA har nedsat den højeste marginal-
Forær et gratis prøve-medlemskab
til 3 af dine venner!
Du kan gratis forære op til 3 medlemskaber. Du
skal blot udfylde kuponen med dit eget navn og
adresse, samt de venner som du synes bør prøve
et medlemskab af Skatteborgerforeningen.
Dine venner vil modtage et brev, hvor der står, at en har
anbefalet et gratis prøve-medlemskab af foreningen,
hvorpå de vil modtage de sidste numre af bladet
SKATTEBORGEREN og modtage bladet resten af året.
Det gratis medlemskab medfører, at dine venner kan
deltage i generalforsamlingen - dog ikke med stemmeret.
Når året er gået, sender Skatteborgerforeningen girokort
ud (ifm. årets første blad, som prøvemedlemmerne
også modtager) i håb om, at de vil fortsætte som
medlemmer.
INDSEND KUPON TIL
KULDYSSEN 13, 2630 TAASTRUP
Skatten holder udlandsdanskerne væk
I hvilken grad har følgende betydning for din beslutning om ikke at flytte til Danmark?
Skattetrykket
Kulturen/fysiske rammer
Lønniveauet
Partners arbejde
Pensionistovervejelse
Ej dobbelt statsborgerskab
Expatriate ordninger
Offentlig servicekvalitet
Ej dansk forskerskatteordning
Navn
Adresse
Postnr. By
Navn
Adresse
Postnr. By
skat med 4,6 procentenheder.
Oversigten omfatter ikke de 10 nye central-
og østeuropæiske EU-lande. Disse
har i vidt omfang et væsentligt lavere
skattetryk end Danmark, og har også
som udgangspunkt lavere marginalskat
end i Danmark.
Ovenstående ønsker at følgende får et GRATIS PRØVE-MEDLEMSKAB
Navn
Adresse
Postnr. By
Navn
Familien
Adresse
Karriere
0 10 20 30 40 50 60 70 80
Skatte
Borgeren
Nr. 4 - december 2004 - 4. årgang
Skuffende svar fra
Kristian Jensen
Se side 3
Skattelovene er for
komplicerede for
myndighederne
Se side 5
Høje skatter bremser
økonomisk vækst
Se side 10
Afskaf ”noget for intet”
holdningen
Se side 18
Udgivet af Skatteborgerforeningen
Bendt Bendtsen
fik Robin Hood Prisen!
Skatteekstremernes
land i Europa
Postnr. By
Se side 6
Lederen: Viden fosser
ud af Danmark
Meld dig ind i for kr. 150 eller
Se side 2
Skatte
Borgeren
Nr. 1 - marts 2005 - 5. årgang
Udgivet af Skatteborgerforeningen
Se side 4
Stor rabat på
husstandsindmeldelser
kr. 200 for husstanden. Benyt kuponen på side 15 eller netkontonr.: 1199-600-20000
Regeringen vil lette
skatterne
Se side 3
Velkommen til forenkling
af aktieavancebeskatningsloven
Se side 12
OECD: Fjern topskatten
Se side 14
Hvis vi alle skulle betale
den samme skat
Se side 16
Søgning mod midten - en
udhuling af demokratiet
Se side 18
3
Meld dig ind i for kr. 150 eller
Regeringen vil lette
skatterne
Se side 3
Velkommen til forenkling
af aktieavancebeskatningsloven
Se side 12
OECD: Fjern topskatten
Se side 14
Hvis vi alle skulle betale
den samme skat
Se side 16
Søgning mod midten - en
udhuling af demokratiet
Se side 18
Af underdirektør Tine Roed, Dansk Industri
Vidensamfund
- uden viden?
Se side 6
DI, LO og LR kommenterer
Regeringsgrundlaget
Se side 5 og 19
kr. 200 for husstanden. Benyt kuponen på side 15 eller netkontonr.: 1199-600-20000
I høj grad
I nogen grad
Kilde:
DI udlandsdanskerundersøgelse
2000
Procent
Borgeren
Nr. 1 - marts 2005 - 5. årgang
Udgivet af Skatteborgerforeningen
Stor rabat på
husstandsindmeldelser
Skatte
Meld dig ind i for kr. 150 eller
3
Af underdirektør Tine Roed, Dansk Industri
Vidensamfund
- uden viden?
Se side 6
DI, LO og LR kommenterer
Regeringsgrundlaget
Se side 5 og 19
kr. 200 for husstanden. Benyt kuponen på side 15 eller netkontonr.: 1199-600-20000
Stor rabat på
husstandsindmeldelser
3

Nedsættelse af marginalskatterne kan
bidrage til at øge arbejdsudbuddet og tiltrække
og fastholde højtkvalificerede
medarbejdere i en tid med voksende
fokus på og konkurrence om global
rekruttering af arbejdskraft.
Den danske nedsættelse af den højeste
marginalskat på beskedne 0,4 procentenheder
i perioden kan tilskrives at SPbidraget
i 2002 blev omlagt fra at være
en skat til i stedet at være en tvungen
opsparing.
DI gennemførte i maj 2003 en omfattende
spørgeskemaundersøgelse blandt
danskere, som bor og arbejder i udlandet.
I alt har 2.000 udlandsdanskere fra
alle verdensdele deltaget i undersøgelsen.
Spørgeskemaets målgruppe er danskere,
som er bosat i udlandet, og som
samlet set skal eller har arbejdet i udlandet
i mindst ét år.
Ca. 70 pct. angav skatten som en medvirkende
årsag til at tage ud og arbejde i
udlandet. Dermed var skatten den 4. vigtigste
årsag til at rejse ud næst efter
eventyrlyst, karrierepleje og indtjeningsmuligheder.
Men DI’s undersøgelse viste også, at ca.
en tredjedel af udlandsdanskerne har
besluttet at blive permanent i udlandet
og ikke vil tilbage og arbejde i Danmark.
Blandt den tredjedel af de adspurgte
udlandsdanskere, der bliver permanent i
udlandet, angiver hele 80 pct., at et lavere
skatte- og afgiftstryk i udlandet har
væsentlig betydning for beslutningen om
ikke at flytte tilbage til Danmark. Skatten
er dermed den hyppigst nævnte årsag til
manglende genindvandring.
Andre vigtige faktorer for at fravælge
Danmark er større karrieremæssige
udfordringer (78 pct.), mere attraktive
kulturelle/fysiske rammer i udlandet (75
pct.) samt et højere lønniveau i udlandet
(69 pct.)
Undersøgelsen viste også at udlandsdanskerne
generelt er meget veluddannede.
Således har 47% af respondenterne
en lang videregående uddannelse,
mens 21% har en mellemlang videre-
DEBAT
Udlandsdanskernes uddannelsesniveau
gående uddannelse. Kun 7% af respondenterne
har ikke en erhvervskompetencegivende
uddannelse.
Skatten giver mindre incitament til at
uddanne sig til et vellønnet job og til at
opkvalificere sig til et mere vellønnet job.
For de, som allerede har investeret i en
uddannelse, giver det danske skattetryk
mindre incitament til at blive i Danmark.
Der er da også en overvægt af danskere
med mellemlang og lang videregående
uddannelser, som udvandrer, set i forhold
til gruppens andel af befolkningen.
Ifølge Danmarks Statistik udvandrede
1.903 personer mellem 30 og 64 år med
lang videregående uddannelse fra
Danmark i 2001. Det svarer til 19% af de
Lang videreg.udd.
Mellemlang videreg.udd.
Kort videreg. udd.
Erhvervsudd.
Gymnasial udd.
Grundskole
udvandrede, for hvem vi kender uddannelsesniveauet.
Til sammenligning
havde kun 6% af den danske befolkning
i samme aldersgruppe med kendt
uddannelsesniveau en lang videregående
uddannelse.
Jobskatterne, dvs. mellem- og topskatten,
indbringer med sine ca. 23 mia. kr.
kun ca. 3 pct. af de samlede skatteindtægter.
Det er på samme tid de mest forvridende
skatter og dem, der indbringer
mindst. Det er samtidig mellem- og topskatten,
der er mest skadelig for incitamentet
til at yde en kompetent arbejdsindsats
i Danmark og at uddanne og
dygtiggøre sig. Derfor får samfundet
mest for pengene ved at afskaffe disse
jobskatter.
Fortsætter næste side
Top- og mellemskat indbringer 22,6 mia. kr.
Samlede skatteindtægter i 2004
på 710,5 mia. kr.
36
Kilde:
Skatteministeriet
6
5 21
1
13
6
1
29
Andre skatter
Selskabsskatter
Moms og indirekste skatter
Pensionsafkastskatter
Arbejdsmarkedsbidrag og sociale bidrag
Øvrige kildeskatter
Kommunale skatter
Bundskat
Mellemskat
Topskat
9

10
DEBAT VIDENFLUGT
Derfor burde det også være muligt - over
en begrænset årrække - at kunne skabe
et råderum på bare 3 pct. af budgettet.
En 3 pct. budgetforbedring om året -
eller det der er langt mere krævende - er
hverdagen i de konkurrenceudsatte private
virksomheder.
Desværre må vi konstatere, at en skattedebat
i Danmark ofte resulterer i endeløse
fordelingspolitiske diskussioner.
Det blev påpeget af OECD allerede i 2002
i organisationens "Economic Survey
Denmark". (Se ill. i midterspalten).
OECD mener at Danmark skal lette skatterne
Det er klart at en lettelse af mellem- eller
topskatten vil give størst lettelse i kroner
og øre, til dem der tjener mest. Det er jo
også dem, der betaler mest i forvejen. En
dygtig forsker, der tjener 1 mio. kr., betaler
således i dag næsten 9 gange så
meget i skat som kassedamen. Kasse-
"Topskatten var den primære årsag til at
jeg flyttede til USA. I dag er min løn det
dobbelte af, hvad jeg havde i Danmark"
- Jan Petersen,
Head of Project Management, USA
"Topskatten er en af grundene til, at jeg
som dansker er ved at bygge hus udenlands
nu"
- Jesper Andersen,
Area Manager, Argentina
"Topskatten er en af årsagerne til, at jeg
ikke sidder i Danmark og hygger mig
med familie og venner"
- Anders Christian Digemose,
Senior Financial Analyst, USA
DEBAT
OECD’s budskab 2002 til
Danmark
”Excessive concerns about
immediate distribution consequences
have also stood in
the way of reforms that would
reduce the average marginal
tax rate on labour, therby
boosting potential output by
improving the incentivesto
work.
While reducing the bottom
personal income tax rate is
politically attractive because
it leaves income distribution
largely undisturbed, it is an
inefficient instrument in this
context.”
damen betaler omkring 35 pct. af sin løn
i skat, mens forskeren betaler over 55
pct. Selv om man afskaffer mellem- og
topskatten vil forskeren betale 7 gange
så meget i skat som kassedamen.
Forskeren vil dermed fortsat bidrage
med 350.000 kr. mere en kassedamen til
det danske velfærdssamfund. Og beregninger
viser, at netop lettelser af top- og
"Topskatten gør det fundamentalt set
uattraktivt at arbejde hårdt og at yde en
erhvervsmæssig indsats ud over det
sædvanlige"
- Mads Eg Gensmann,
Partner (Asset Management), UK
"Topskatten er en væsentligt faktor, når
jeg skal beslutte, om jeg vil arbejde i
Danmark efter endt uddannelse"
- Johan Faber,
Ph.d.-studerende, Tyskland
"Topskatten gør Danmark mere skade
end gavn"
- Jørgen Krenk, Head of Services
Partner Management, Latin America
mellemskat vil øge arbejdsudbudet mest
pr. krones skattelettelse og vil derved
skabe mest initiativ, virkelyst og dynamik
i samfundet. Lettelserne vil således i høj
grad være selvfinansierende.
En afskaffelse af mellem- og topskatten
vil få skatten på en ekstra tjent kr. ned
under 44%. Prøv at tænke på hvilket initiativ,
virkelyst, dynamik og ekstra aktivitet
det vil skabe i samfundet. Og for bare
3 pct. af budgettet - et beløb der hurtigt
vil blive tjent ind gennem øget aktivitet.
Vi kan fastholde samfundet i en fordelingspolitisk
skruestik, eller vi kan vælge
at gøde jorden for initiativ og virkelyst.
Der burde ikke være tvivl om, at sidstnævnte
er vejen til vækst og velstand.
Udenlandsdanskeres udtalelser vedr. topskatten
"Det er topskatten, der gør, at jeg ikke
har travlt med at komme hjem"
- Carsten Olsen,
Vice President, Schweiz
"Så længe topskatten er der, kommer
jeg nok først hjem, når jeg er parat til et
mindre betydningsfuld og mindre tidskrævende
job"
- Anders Nielsen,
Senior Engineer, Japan
"Topskatten er stærkt medvirkende til,
at jeg ikke bor i Danmark og ikke har
nogle umiddelbare planer om at tage tilbage"
- Christian Kvorning,
Exec. MBA student, USA

Som medlem af
Skatteborgerforeningen
– får du nu mulighed for at søge hjælp om skat hos
skatteeksperterne hos SkatteInform for kun kr. 200,- pr. år.
For 200 kr. om året udover dit medlemskontingent til
Skatteborgerforeningen får du:
1. Ret til at stille skatteeksperterne hos SkatteInform
generelle spørgsmål pr. e-mail om b.la.:
Kan det betale sig at klage over min skattesag
Lønmodtagerspørgsmål
Skat ved tilfl ytning til Danmark
Skat af afkast på investeringer
Skat ved udleje af egen bolig
Generelle spørgsmål ved start af virksomhed
Pensionsordninger
Skal jeg betale gave- eller arveafgift
Skat af lotterigevinster
2. Adgang til SkatteInforms artikelarkiv
på mere end 500 artikler.
Vores artikelarkiv udbygges hele tiden.
3. SkatteInforms nyhedsbrev
Du får automatisk abonnement på vores nyhedsbrev Aktuel
Skat pr. e-mail. Du kan tilmelde dig via vores hjemmeside.
www.skatteinform.dk.
4. Rabat og støtte til Skatteborgerforeningen
For rådgivning i mere komplicerede spørgsmål sparer du
5% og støtter samtidig skatteborgerforeningens arbejde:
SkatteInform tilbyder medlemmer af Skatteborgerforeningen
skatterådgivning mod sædvanlig
honorarbetaling.
SkatteInform sponsorerer herefter Skatteborgerforeningen
10% af honoraret, hvoraf Skatteborgerforeningen
refunderer kunden 5% og den resterende del på 5%
modtager Skatteborgerforeningen som tilskud til
foreningens arbejde.
Dette gælder f.eks.:
Assistance i skattesager
Assistance ved anmodning om bindende ligningssvar
fra skattemyndighederne
Generationsskifteløsninger
Spørgsmål om arbejde i udlandet inkl. spørgsmål om
social sikring
Skat for direktører og ledelse
Skattespørgsmål for hovedaktionær
Skat ved frafl ytning til udlandet
Spørgsmål om virksomhedsbeskatning
Skattemæssig assistance ved investeringsrådgivning
Spørgsmål om omdannelse af virksomhed til selskab
Udarbejdelse af indkomst- og formueopgørelser
Skat ved salg af virksomhedsanparter
(skibsanparter og ejendomsanparter)
Skat i dødsboer
Regler om arve- og gaveafgift, herunder arv og gave fra
udlandet
Skat ved arbejde i udlandet
Skat i aktie- og anpartsselskaber
Valg af virksomhedsform
Omstrukturering af virksomhed
SkatteInform vil altid forsøge at hjælpe dig uden
ekstra honorering, hvis det er muligt. I situationer,
hvor spørgsmålet kræver honorering, vil vi sende en
samarbejdsaftale, som du skal acceptere, før du bliver
forpligtet til at betale for vore ydelser.
Vi glæder os til at hjælpe dig med den optimale løsning
– på dine præmisser.
På www.skatteinform.dk kan du se:
Hvem SkatteInform er. Du kan også tilmelde dig vores serviceydelser.
En kort beskrivelse af vore kompetencer på skatteområdet.
Hvordan du får: - Adgang til SkatteInforms artikelarkiv.
- SkatteInforms nyhedsbrev pr. e-mail.
- Retten til at stille SkatteInform generelle spørgsmål.

12
DEBAT AKTIEAVANCEBESKATNING
Skatteborgerforeningen hilser det
velkomment, at en forenkling af
aktieavancebeskatningsloven er
en del af regeringsgrundlaget, ……og
vi hjælper gerne på vej.
I forbindelse med offentliggørelsen af det
ny regeringsgrundlag, dukker aktieavancebeskatningen
op, MEN det fremgår
kun at ”100.000” kronersgrænsen
skal væk! – og at skattestoppet er komplet
uforandret!
Inden den tidligere SR-regering gik af,
havde et udvalg med blandt andre
Børsmæglerforeningen som deltager,
udarbejdet et forslag til ændringer af
loven. Dette indbefattede dels fjernelse
af ”100.000” kronersgrænsen dels fjernelse
af 3-årsreglen.
Vi vil da gerne minde V og K om, at vi ude
i samfundet fortsat ser frem til en fjernelse
af begge disse to grænser – ikke mindst
på baggrund af Skatteborgerforeningens
dokumentation (se sidste nr.) af vanskelighederne
for skattemyndighederne med at
håndtere disse regler korrekt, selv om de i
år har 12 års fødselsdag!
På et årsmøde for ligningscheferne lidt
før år 2000, udtalte den daværende formand
for ligningschefernes forening, at
det havde højeste prioritet indenfor skatteforvaltning,
at aktieavancebeskatningsloven
blev forenklet.
DEBAT
Velkommen til en forenkling af
aktieavancebeskatningsloven!
af Sven Røddik,
næstformand.
Der blev indført indberetningspligt for
pengeinstitutterne over foretagne kundehandler.
Dette afhjalp så private investorers
”glemsomhed”, men ikke vanskeligheden
for myndigheder og borgere med
at håndtere lovgivningen.
På denne baggrund bidrager Skatteborgerforeningen
meget gerne med forslag
til nye regler for børsnoterede aktier.
Foreningens forslag
3-årsreglen bør fjernes, fordi en gevinst
eller et tab er aktieindkomst uanset om
ejertiden er 1/2 time eller 10 år for private,
og for selskaber holdes gevinst og
tab udenfor indkomstopgørelsen, også
ved ejertid under 3 år. Denne regel gælder
i dag for aktiebesiddelse over 3 år,
for at undgå dobbeltbeskatning af selskaber.
”100.000” kronersgrænsen fjernes og en
enkel overgangsregel for nuværende
investorer med skattefri kursgevinster
etableres pr. 31.12.2005 (fri os venligst
for en eller anden ”skæv” dato).
Tab indenfor året skal også kunne modregnes
i modtagne aktieudbytter, hvilket
modvirker , at for mange skal ”slæbe”
videre med tab til modregning i gevinster
over en længere årrække, og fremførbare
tab over og under 3 år fusioneres pr.
1.1.2006
Satserne for aktieindkomst (28/43) balanceres
fortsat til niveauet for mellem og
topskat (en forhøjelse strider mod skattestoppet,
men en nedsættelse er velkommen)
Man kan altså efter nugældende regler
have konstaterede nettotab på aktier ejet
under 3 år og/eller konstaterede tab på
aktier ejet 3 år eller mere, der skal holdes
hver for sig. Disse foreslås altså sam-
Skatteborgerforeningen har et forslag til forenkling
af aktieavancebeskatningsloven til
skatteminister Kristian Jensen.

menlagt ved overgang til nye regler pr.
1.1.2006.
Overgangsreglen for hidtidige skattefri
kursgevinster etableres således, at alle
aktier i beholdninger uanset ejertid under
”100.000” kronersgrænsen pr. 31.12.05,
der er 136.600 for enlige og 273.100 for
ægtepar, får kursen pr. ultimo 2005 som
”syntetisk” anskaffelseskurs, og avancer
eller tab i forhold hertil beskattes ved
efterfølgende salg.
Såfremt skatteyderen kan dokumentere
en faktisk højere anskaffelseskurs kan
denne dog anvendes.
En del af ”setuppet” ved de hidtidige regler
er, at ejere af unoterede aktier ikke kan
få skattemæssige fordele ved ”at hive
penge ud af et selskab” efter særlige konstruktioner,
hvilket har overflødiggjort
begrebet ”maskeret udbytte”, som vi i
Skatteborgerforeningen anser for en væsentlig
fordel, idet der tidligere har været
mange skattesager om dette.
Derfor bør aktieindkomstskattesatserne
på 28 og 43% fortsat følge mellem- og
topskat, og da vi i foreningen primært går
ind for en fjernelse af topskatten, vil det
automatisk øve indflydelse på aktieindkomstskatten.
Ovenstående overholder efter vor opfattelse
skattestoppet, og indebærer forenklinger,
der letter både borgere og myndigheder
i håndteringen af aktieavancer og
understøtter aktiekulturen i Danmark.
Resultatet bliver, at skattefri småinvestorer
kommer til at betale skat af realiserede
avancer ud over kursværdien pr. ultimo
dette år, MEN når myndighederne kan
tælle over 900.000 ”småaktionærer” kan
disse for hovedparten tælles blandt bankinvestorer
med typisk 10 stk. aktier i den
bank, de er kunde, Tivoliaktionærer og
DFDS-aktionærer. Faktum er, at bankaktier
generelt og både DFDS og Tivoliaktier
er på ”all-time-high”, så den hidtidige
gevinst ”reddes” hjem som skattefri.
I Skatteborgerforeningen arbejder vi for
flere formål, og i forhold til aktieavancebeskatningsbestemmelserne
træder vort formål
om gennemskuelige skatteregler i den
grad over lavere skatter.
ORIENTERING KORT NYT
Nyt parti vil kæmpe
for lavere skat
Efter at godt 100 personer via internettet
har vist interesse for at skabe et nyt,
mere liberalt alternativ til Venstre og
Konservative, skal en arbejdsgruppe nu
mødes for at skrive udkast til et partiprogram.
"Mødet skal bane vejen for en egentlig
partistiftelse, og håbet er, at det nye parti
kan holde stiftende generalforsamling
efter sommerferien", forklarer en af initiativtagerne,
Kjeld Flarup, til Berlingske
Tidende.
»En stor gruppe liberale har vist interesse
for projektet, og jeg er overbevist om,
at det ender med, at vi stifter et nyt parti.
Nu skal vi lære hinanden at kende og
fastlægge den politiske linje. Der skal
være klokkeklar forskel på os og på
Venstre og Konservative, men vi skal
samtidig ikke bevæge os ud ad den
ultraliberale linje,« siger Kjeld Flarup.
Han nævner afskaffelse af efterløn og
topskat samt et skattetryk på 20 pct.
som sit bud på partiets mulige mærkesager.
Læs mere på www.liberalismen.dk
Bliv medlem af
skatteborgerforeningen!
Du kan være med til at påvirke det politiske system, så skattetrykket
og frådset af de offentlige midler bliver mindre!
Betal kontingent over netbanken og du er medlem
med det samme.
Medlemskab kr. 150,-
Hustandsmedlemskab kr. 200,-
Konto: 1199-600-20000
Du kan også benytte kuponen på side 15
CEPOS er kommet
godt fra start
Den uafhængige borgerlige tænketank,
CEPOS (Center for Politiske Studier), er
nu kommet godt igang. Officielt åbnede
CEPOS den 10. marts, hvor man også
kunne præsentere det første forslag til et
lavere skattetryk i Danmark.
Notatet, som CEPOS har udarbejdet,
viser, at der frem til 2010 kan skabes et
råderum til lavere skat på ca. 20 mia. kr.
uden nedskæringer i den offentlige sektor
eller i offentlige overførsler. Med
andre ord holdes antallet af offentligt
ansatte uændret som følge af forslaget.
I notatet foreslås, at råderummet anvendes
til at nedsætte marginalskatten ved
gradvist at fjerne mellem- og topskatten
frem til 2010. I 2010 kan mellemskatten
således være helt fjernet, mens topskatten
er reduceret fra 15 til 4 pct.point. I
2011 er topskatten helt afskaffet. Det vil
reducere marginalskatten for en topskatteyder
fra 63 til 44 pct.
Ved den officielle åbning af CEPOS torsdag
den 10. marts talte tidl. statsminister
Poul Schlüter, komponisten Bent
Fabricius-Bjerre samt chefen for den
engelske tænketank, John Blundell.
Læs mere på www.cepos.dk
13

14
DEBAT TOPSKAT
OECD:
Fjern topskatten!
Af Thorkild Poulsen,
bestyrelsesmedlem
Du har sikkert hørt, at OECD har
sendt en ny rapport på gaden om
dansk økonomi. Medierne har
fokuseret på, at det går godt, og at der
ikke umiddelbart er røde lamper, der
lyser, men passer vi ikke på nu, vil vi
løbe ind i en rød bølge af stoplys. Ikke
mere om det, her gælder det OECD’s
syn på skatterelaterede emner.
Fjern Topskatten
OECD har strammet opfordringen til en
fjernelse af topskatten. I sidste års rapport
opfordrede man til at sænke topskatten,
eller helt fjerne den. Denne gang opfordrer
man til at fjerne topskatten eller som minimum
mindske den. Når man læser analyser
fra den kant er de omgærdet af megen
diplomati, og i det lys er der tale om en
klar skærpelse fra OECD. De skriver i
sammenfatningen: ” Nye reformer er nødvendige
for at opnå regeringens mål for
arbejdsudbuddet. Regeringens målsætninger
for beskæftigelsen er ambitiøse,
men der er blevet gjort for lidt ved de tre
største huller i arbejdsudbuddet: arbejdstimer,
ældre arbejdere og yngre mennesker.
Det årlige antal arbejdstimer er
blandt det laveste i OECD, og høje indkomstskatter
er en medvirkende årsag. En
fjernelse af topskatten eller en forøgelse af
topskattegrænsen ville øge incitamenterne
til at arbejde og kunne – som en del af
en provenuneutral pakke – bidrage til en
forbedring af den finanspolitiske holdbarhed.”
Klaus Hjort Frederiksen har vanskelig ved at løse integrationsproblemerne.
I Skatteborgerforeningen finder vi det problematisk
at regeringspartiet Venstre ikke
indgår i debatten om afskaffelse af topskatten,
men – hvis det skulle lykkes at
finde så meget som en krone til skattelettelser
– fokuserer på skattelettelser i bunden,
mere herom senere.
OECD nævner naturligt vismændenes
tvangstanker om at øge boligskatterne,
men det befriende er, at de også skriver:
”Skattenedsættelser kunne også finansieres
ved lavere offentlige udgifter.”
Faktisk er der så meget fokus på de skadelige
marginalskatter, at rapporten bør
kunne findes i boghandlens afdeling for
skønlitteratur.
Den offentlige sektor
OECD er ikke imponerede over produktiviteten
i den offentlige sektor. De skriver
bl.a. om uddannelse: ” Uddannelse og
innovation er en del af løsningen.
Fastholdelse af væksten i levestandarden
vil kræve et højere uddannelsesniveau i
arbejdsstyrken. Skolesystemet yder imidlertid
ikke så meget, som det kunne, med
de ressourcer, der er til rådighed. En stærkere
evalueringskultur ville hjælpe, lærernes
kompetencer kunne udnyttes bedre,
hvis de specialiserede sig mere, mangler i
deres uddannelse bør afhjælpes og
arbejdsgangene bør gøres mere fleksible.”
Generelt skriver de om den offentlige sektor:
” Produktiviteten kunne øges gennem
mere konkurrence, specielt i den offentlige
sektor.”
Claus Hjort Frederiksen
aktiviteter er håbløse
En ganske voldsom overskrift, som jeg
overvejede, inden jeg skrev den, men det
vil være urimeligt at skrive den mildere.
OECD skriver: ”Indvandrernes beskæftigelsesfrekvens
er væsentlig lavere end
den er for indfødte danskere, primært fordi
mange indvandrere er lavtuddannede. Ud
over de åbenlyse sprogproblemer står
mange indvandrere over for flere forskellige
integrationsbarrierer. For det første har

de svært ved at trænge ind på arbejdsmarkedet,
fordi mindstelønnen er høj. For
at mindske dette problem bør arbejdsmarkedets
parter bruge muligheden for at
reducere mindstelønnen for lavtuddannede.
For det andet bliver indvandrere presset
ud af hjemmeservicejob af højtuddannede,
som på grund af høje skatter foretrækker
selv at udføre arbejde i hjemmet.
Det er endnu en grund til, at det vil være
nyttigt at fortsætte med at mindske indkomstskatterne,
således at højtuddannede
udfører arbejde, der svarer til deres
uddannelse. For det tredje formindsker
generøse indkomstoverførsler incitamenterne
til at finde arbejde. Siden 2003 har
nye indvandrere og tilbagevendende danskere
været underlagt en syvårs kvalifikationsperiode,
før de kunne modtage de
højeste overførselssatser.”
Altså, atter en gang hamrer OECD løs på,
ja specielt, topskatten.
Claus Hjort Frederiksen forstår åbenbart
ikke, at man skal skabe service-jobs ved
at fjerne topskatten og bruge pisken til at
få ufaglærte indvandrere i arbejde. Nu er
Claus Hjort Frederiksen relativt ny i den
politiske arena, i en politisk diskussion bliver
han ofte presset, her er han ikke bleg
for at sende nogle efterlønsgarantier ud,
glemme alt om liberale værdier og plante
begge fødder solidt i den socialdemokratiske
lejr. Hvad der mere er brug for er politisk
tæft, der kan tage opgøret med den
socialdemokratiske fordelingspolitik.
Rapporten generelt
Vi har i Skatteborgerforeningen svært ved
at skjule vores begejstring for OECD rapporten.
Den siger, hvad vi har sagt i årevis,
men skal vi nu alligevel være lidt kritiske,
mangler vi en vurdering af dynamiske
effekters betydning for afskaffelsen af topskatten.
Vi er i Skatteborgerforeningen
overbeviste om, at når skatten er så høj,
så kommer der reelt mindre ind i statskassen
med topskat, end hvis man afskaffede
den. Det er meget vanskeligt at udføre
empiriske analyser, men der mangler i den
grad et modspil til de undersøgelser, der
er lavet til dato. De har ikke den fornødne
grad af uvildighed, da de er udført, enten i
ministerierne eller af vismændene.
Læs OECD rapporten på www.oecd.org.
DEBAT
Indkomstbeskatningen i 2005
AM-bidrag og indkomstskat
DET HØJE SKATTETRYK
MEDFØRER:
SORT ARBEJDE
VIDENFLUGT
UDFLAGNING AF SELSKABER
KAPITALFLUGT
SKATTEHULLER
✂
INDMELDELSE/NÆRMERE OPLYSNINGER
Undertegnede ønsker:
at blive medlem af Skatteborgerforeningen, send mig et girokort
at blive kontaktet
Navn
Adresse
Postnr. By
Tlf. Fax
E-mail
Fradrag for arbejdsmarkedsbidrag
Indkomst
Personfradrag
37.600
Kuponen sendes til:
Bundfradrag 311.500 kr.
Bundfradrag 259.000 kr.r.
Bundskat
Kommune-, amts- og kirkeskat
Beskæftigelsesfradrag, maks. 7.200 kr.
Arbejdsmarkedsbidrag
Mellemskat
Topskat
Kuldyssen 13 - 2630 Taastrup
Tlf. 70 25 30 60 - Fax 70 25 30 59
E-mail: kontakt@skatteborgerne.dk
15 pct.
6 pct.
5,5 pct.
33,3 pct.
8 pct.
15

16
DEBAT SKAT
Hvis alle skulle betale det
samme i indkomstskat!
Af Kurt Scheelsbeck,
formand for
Skatteborgerforeningen
Tirsdag den 15. februar var hovednyheden
i morgenudsendelserne
på TV-avisen og TV 2 Nyhederne,
at vi alle kunne slippe med at betale
37 procent i indkomstskat, hvis alle
betalte det samme, og hvis alle fradrag
blev afskaffet.
Jeg skal for god ordens skyld gøre
opmærksom på, at der ikke var tale om
et forslag fra Skatteborgerforeningen,
selvom det var os, der ”løb” med al presseomtalen
i forbindelse med den interessante
nyhed. Der var i det hele taget ikke
tale om et forslag men alene en model
(beregnet af skatteministeriet), der på
glimrende vis illustrerer, hvad vi alle skulle
betale i bruttoskat, hvis det offentlige
provenu skal fastholdes på nuværende
niveau.
Fra Skatteborgerforeningens side benyttede
vi anledningen til at påpege problemerne
med den alt for høje danske marginalskat,
der p.t. ligger på 63 procent.
Når vi påpeger dette problem, så skyldes
det hensynet til fortsat velfærd i
Danmark.
Hvis vi herhjemme brandbeskatter de
dygtige og initiativrige ud af landet, så
bliver vi på sigt alle fattigere.
Socialdemokratiske regeringer i Sverige,
Tyskland og England har som bekendt
gennem de seneste år gennemført markante
lettelser af marginalskatterne. I
disse lande kan man nu max. komme til at
betale henholdsvis 50, 42 og 38 procent
af den sidst tjente lønkrone (i Danmark
fastholder vi de 63 procent).
Gennem de seneste 20 år har 40.000
initiativrige danskere valgt at tage til
udlandet, hvor de får mere ud af deres
viden og flid. Det er efter Skatteborgerforeningens
opfattelse et kæmpeproblem,
som vil vokse yderligere i en stadig
mere globaliseret verden.
I et direkte interview i TV-avisen understregede
jeg bl.a., at de laveste indkomster
på en eller anden måde måtte kompenseres,
hvis en bruttoskat på 37 procent
skulle indføres for alle.
Fra Skatteborgerforeningens side var det
imidlertid vigtigt at få markeret det vanvittige
i, at en ganske almindelig lønmodtager,
der passerer 26.000 kr. i
månedsløn, bliver straffet med en skat
på 63 procent af alt, hvad der ligger over
de 26.000 kr.
Mange mener fortsat, at disse "velhavende"
mennesker med en månedsløn
over 26.000 kr. skal beskattes hårdt.
Men den danske venstrefløj burde
erkende, at engelsk LO i 80’erne kom
frem til, at reduceret marginalskat medførte
højere levestandard for alle samfundsgrupper.
De lavere marginalskatter
satte nemlig gang i en positiv spiral med
øget forbrug, mange nye arbejdspladser
og fremgang i levestandarden for de
lavere sociale grupper i samfundet!
Den danske model med høj skat for de
"velhavende" med over 26.000 kr. i
månedsløn vil med statsgaranti føre til en
endnu voldsommere videnflugt fra
Danmark, og i løbet af få år kan vi så
opgive alle ønsker om et velfungerende
velfærdssamfund. Den politiske idé om,
at en ekstra indsats ikke belønnes, er
afprøvet i praksis i det gamle Østeuropa
- og selv med mure og selvudløsende
miner kunne man ikke fastholde folk i
dette "paradis"!
Den rigtige vej til lavere skat på den sidst
tjente lønkrone er fortsat en total afvikling
af både mellem- og topskat. Hvis
det forslag gennemføres, så vil marginalskatten
for 42 procent af de fuldtidsansatte
falde fra 63 til 44 procent. Hvis vi
fortsat ønsker et samfund, der har råd til
at tage sig af de svage grupper, så er
løsningen ikke, at vi brandbeskatter de
dygtigste ud af landet. Derfor greb
Skatteborgerforeningen tirsdag den 15.
februar endnu engang muligheden for at
markere vores holdning om lavere skat
på løn for de flittige og initiativrige.

DEBAT SKATTEHISTORIE
Fra de gode
gamle dage
I 1903 indførte man indkomstskatter i
Danmark. Målet var at finde nye skattekilder,
da staten indtil da havde hentet sit
udbytte i form af told og beskatning af
jord. Mange mener den dag i dag, at det
var en stor fejltagelse, men som udviklingen
er forløbet, er det urealistisk at se indkomstskatten
afskaffet i nærmeste fremtid.
Prøv at se på tallene i tabellen.
Men selv dengang kunne man indrømme
problemer med høj marginalskat, som
rapporten fra skatteministeriet rigtigt påviser
med flg.
"Skalaen var en trinskala med 13 trin og
satser fra 1,3 pct. i bunden til 2,5 pct. som
topskat. At det var en trinskala indebar, at
såfremt indkomsten oversteg en af
grænserne, beregnedes skatten med den
givne intervalprocent af hele indkomsten.
✂
Dette havde nogle uhensigtsmæssige
marginalvirkninger. Eksempelvis udgjorde
skatten 41,99 kr. af en indkomst på 2.999
kr. og 45 kr. af en indkomst på 3.000 kr.,
dvs. en ekstra skat på ca. 3 kr. ved en indkomstforøgelse
på 1 kr."
Ak ja, det var tider den gang.
Kilde: Skatteministeriet
MATERIALEBESTILLING!
Hvis du har lyst til at yde en indsats for Skatteborgerforeningen, så bestil noget af vores materiale, som du kan
give videre til venner, naboer og arbejdskollegaer. Du kan også meget ofte få lov til at lægge lidt materiale på det
lokale bibliotek. Jo flere medlemmer af vores forening – jo større gennemslagskraft opnår vi!
Skatte
Borgeren
Nr. 4 - december 2004 - 4. årgang
Skuffende svar fra
Kristian Jensen
Se side 3
Skattelovene er for
komplicerede for
myndighederne
Se side 5
Høje skatter bremser
økonomisk vækst
Se side 10
Afskaf ”noget for intet”
holdningen
Se side 18
Udgivet af Skatteborgerforeningen
Bendt Bendtsen
fik Robin Hood Prisen!
Se side 4
Skatteekstremernes
land i Europa
Meld dig ind i for kr. 150 eller
Se side 6
Lederen: Viden fosser
ud af Danmark
Se side 2
Stor rabat på
husstandsindmeldelser
kr. 200 for husstanden. Benyt kuponen på side 15 eller netkontonr.: 1199-600-20000
3
Ja, tak! Jeg vil gerne hjælpe med at hverve nye medlemmer, så jeg bestiller:
_____ stk. præsentationspjece _____ stk. ”Rasmussens Skattedag-pjece”
_____ stk. ”Skatteborgeren” nr. 4/2004 _____ stk. "Skatteborgeren" nr. 1/2005
Alle materialer er gratis og kan ses på
vores hjemmeside www.skatteborgerne.dk
Send denne kupon til:
Kuldyssen 13,
2630 Taastrup
Tlf. 70 25 30 60 - Fax 70 25 30 59 - E-mail: kontakt@skatteborgerne.dk
Den første skatteskala for indkomstskat til staten i 1903-loven
Indkomstskatten udredes efter følgende skala:
Af indtægter der er under................................................. 2000 kr svares i skat 1,3 %
på 2000 kr eller derover, men under 3000 1,4 %
3000 4000 1,5 %
4000 6000 1,6 %
6000 8000 1,7 %
8000 10000 1,8 %
10000 15000 1,9 %
15000 20000 2,0 %
20000 30000 2,1 %
30000 40000 2,2 %
40000 50000 2,3 %
50000 100000 2,4 %
100000 eller derover 2,5 %
Gengivelse af skatteskalaen i § 1 i lov nr. 104 af 15. maj 1903 om
indkomst- og formueskat til staten
Navn
Adresse
Postnr. By
Tlf. Fax
E-mail
Regeringen vil lette
skatterne
Se side 3
Velkommen til forenkling
af aktieavancebeskatningsloven
Se side 12
OECD: Fjern topskatten
Se side 14
Hvis vi alle skulle betale
den samme skat Se side 16
Søgning mod midten - en
udhuling af demokratiet
Se side 18
Skatte
Borgeren
Nr. 1 - marts 2005 - 5. årgang
Udgivet af Skatteborgerforeningen
Af underdirektør Tine Roed, Dansk Industri
Vidensamfund
- uden viden?
Se side 6
DI, LO og LR kommenterer
Regeringsgrundlaget
Se side 5 og 19
Meld dig ind i for kr. 150 eller
kr. 200 for husstanden. Benyt kuponen på side 15 eller netkontonr.: 1199-600-20000
Stor rabat på
husstandsindmeldelser
3
17

DET SKARPE HJØRNE
18
Søgningen mod midten
udhuler demokratiet!
af Allan Overgaard,
redaktør.
Som borgerlig vælger, skal jeg vel
være glad for, at de borgerlige
vandt valgkampen? - men gør de
en forskel? Bliver samfundet mere borgerligt,
med en mindre fordelingskasse,
mindre skat og mere ansvar for den
enkelte? Bare der kommer at anstrøg
af borgerlige udtalelser, bliver man
glad, og man stiller sig tilfreds med
udviklingen - men er der overhovedet
nogen chance for en borgerlig udvikling
eller skal vi stille os tilfreds med, at
pleje vort statssocialistiske samfund?
Et system som alle kalder velfærdssamfundet.
Samfundet hvor det frie initiativ og
det personlige ansvar har det svært.
Samfundet hvor næstkærligheden er død
og hvor man har rettigheder og ingen
pligter.
Efter den 8. februar er valgets forløb og
indhold blevet analyseret fra mange sider.
De fleste kommentatorer mener, at valgkampen
var indholdningsløs, og at de
store politiske emner glimrede ved deres
fravær (f.eks efterløn, overførselindkomst,
de alt for høje skatter og globaliseringen).
Budskaberne var "flere i arbejde",
gavecheck til børnefamilierne, en tilsvarende
til pensionisterne og skattestop.
Gaveregnen skal finansieres på en forventning
om, at der vil komme flere i
arbejde. De nye jobs skal fremskaffes ved
80 %
A+B+O+V
Ø+F C
bedre og tidligere omskoling, og der skal
tilføres flere penge til forskning og
uddannelse.
Venstres strategi var tilsyneladende, at
hver gang Socialdemokraterne kom med
et tilbud, skulle Venstre matche dem med
det samme eller et bedre tilbud. På den
måde lykkedes det at stække Socialdemokratiet.
Venstres positionering fik
samtidig dem til at fremstå som et ægte
midterparti.
På nuværende tidspunkt har Socialdemokratiet,
De Radikale, Venstre, Dansk
Folkeparti og ude for folketinget, Kristendemokraterne
og Centrumdemokraterne
erklæret sig som midterpartier. Det betyder,
at man overordnet vil fastholde den
store omfordelingkasse med en gigantisk
statsadministration og et samfund, hvor
en stor del af befolkningen er på overførselindkomst.
Samlet repræsenterer de erklærede midterpartier
80 % af pladserne i Folketinget.
De Konservative vil sænke skatterne og
skære i overførselsindkomstnerne - men
samtidig ønsker de det nuværende
velfærdssamfund opretholdt. Enhedslisten
Fordeling af højre, midten og
venstre efter partiernes mening
om deres egen placering
A. Socialdemokratiet 47 mandater
B. Det Radikale Venstre 17 -
C. Det Konservative Folkeparti 18 -
F. Socialistisk Folkeparti 11 -
O. Dansk Folkeparti 24 -
V. Venstre, Danmarks Liberale Parti 52 -
Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne 6 -
80% af Folketinget søger midten og ønsker at bevare det store omfordelingskasse, og derfor er
skattelettelser omsonst.
og Socialistisk Folkeparti fastholder deres
ideologiske baggrund, og de ønsker en
endnu større offentlig sektor med en følgende
forhøjelse af skatter og afgifter.
Anders Fogh Rasmussen og hans spindoktor
Michael Kristiansen mener, at ideologi
og holdninger er umoderne. Derfor
indretter de deres politik efter meningsmålinger
og efter, hvad de konkurrerende
partier gør. Rene helhedspolitiske partier,
der ønsker at se deres politk i et perspektiv,
er blevet “umoderne”.
Har Statsminister Anders Fogh Rasmussen
glemt sine politiske visioner og er han kun
ude efter jobbet?

Så længe partierne ønsker at være midterpartier
og forkaster deres formål og
ideologi, bliver valgkampen reduceret til
en kamp om job og personer, med det
resultat, at man ikke varetager demokratiets
interesser. Demokratiet fungerer kun
optimalt, når der er forskellige ideologier
og holdninger. Holdninger, der brydes, og
som kan ses i et perspektiv. Derved får
vælgerne bedre mulighed for at identificere
sig med partiernes ideologi og værdier.
Det er derfor vigtigt, at partierne bygger
deres holdninger udfra en etisk,
moralsk, filosofisk og historisk baggrund,
for ellers ender det med, at man overflødiggør
demokratiet. Vælgerne har krav
på at få oplyst, hvad det er for et sam-
fund, det enkelte parti ønsker, at
Danmark og Europa skal udvikle sig til.
Derfor må der være nogle krav til de partier
at de har nogle visioner og et perspektiv.
Det skal undgåes at de nøjes
med at tage stilling fra sag til sag.
På nuværende tidspunkt er der ingen partier,
der repræsenterer de mange borgerlige
familier, der ønsker at klare sig selv.
De, der selv vil tage ansvaret for deres
eget og børnenes liv, og som selv vil
bestemme, hvordan de skal bo og fungere
som familie. De mangler et politisk
parti. Så længe denne gruppe svigtes af
de borgerlige partier, kan vi ikke få markante
skattelettelser, fordi ingen vil skære
LR om regeringsgrundlaget
Regeringsgrundlaget styrker
Danmark i Globaliseringen
Solidt, ansvarligt og med øje for globaliseringens
udfordringer. Sådan betegner
Landbrugsraadets administrerende
direktør, Klaus Bustrup, det regeringsgrundlag,
regeringen netop har offentliggjort.
- Det er spændende, at regeringen vil
gøre Danmark til verdens mest konkurrencedygtige
samfund - for det forudsætter,
at erhvervslivet får virkelig gode
rammevilkår, siger administrerende
direktør i Landbrugsraadet, Klaus
Bustrup, i en kommentar til regeringsgrundlaget.
Han roser samtidig statsminister Anders
Fogh Rasmussen for at sætte sig selv og
sin vice-statsminister i spidsen for
Globaliseringsrådet, idet det er afgørende,
ikke mindst for landbrugserhvervet,
at Danmark tackler globaliseringens
udfordringer og muligheder rigtigt.
Glæde over udsigt til
jordskattelettelser
- Det er også glædeligt, om end ikke
overraskende, at regeringen holder fast i
ambitionen om offentlig gældsnedbringelse,
fortsat lav rente og skattestop
samt - om muligt - skattelettelser. Det
har stor betydning for dansk erhvervslivs
konkurrenceevne, siger han og kvitterer
for, at regeringen fortsat vil nedsætte
jordskatterne i takt med reduktionen i
EU's landbrugsstøtte.
Landbrugsraadet mener, at regeringen
kan styrke konkurrenceevnen yderligere
ved at afskaffe CO2-afgifterne, når den -
som lovet i regeringsgrundlaget - skal
modernisere afgiftssystemet:
- Det virker barokt, at danske virksomheder
først skal købe CO2-kvoter for at få
lov til at udlede CO2, og derefter skal
betale CO2-afgifter af deres udledning.
Det svarer til at, at man skal betale for at
komme ind i Tivoli - men også for at
komme ud igen, siger Klaus Bustrup.
ned på de offentlige udgifter. Det er de
borgerlige partier ikke parate til. Derfor
må man spørge sig selv, om der ikke er
behov for et nyt borgerlig parti, der kan
udfylde denne rolle. En mulighed er, at
De Konsevative tager sig sammen og
udfylder dette tomrum. For der mangler et
parti, der kan repræsentere de borgerlige,
der ligger til højre for midten, og som kan
føre en mere ærlig ideologisk linie. Mange
håber på, at De Konservative vil styrke
deres ideologiske udmeldinger, og at de
vil markere sig kraftigere i den kommende
valgperiode. Det kan måske også være
med til, at Venstre igen begynder at markere
sig ideologisk.
For demokratiet skyld
Klaus Bustrup,
adm. direktør,
Landbrugsraadet
Afgørende med fuld EU-deltagelse
På det internationale område hæfter
Landbrugsraadet sig ved, at regeringen
vil sætte gang i en rettidig og konstruktiv
debat om forfatningstraktaten:
- Det er afgørende, at vi sikrer Danmark
en fuld og hel deltagelse i EU-samarbejdet
- både ved at få traktaten vedtaget
med størst mulig folkelig opbakning,
men også ved snarest at få afklaret vores
situation omkring forbeholdene, siger
Klaus Bustrup, der er tilfreds med den
fulde medfinansiering, som regeringen
vil gennemføre i landdistriktspolitiken.
Endelig er der tilfredshed med, at regeringen
vil styrke udviklingen af grøn teknologi:
- Vi håber, det betyder en afgiftslettelse
på flydende biobrændstoffer, så
Danmarks både kan forbedre sit klimaregnskab
og opbygge en ny industri, der
vil kunne generere både arbejdspladser
og eksportindtægter.
19