Pensionist - Fredericia Kommune

Trænende hjemmehjælp
– en ny måde at tænke på
Mona Antonsen klarer selv badet
Fredericia Kommune vil fremover
gøre mere ud af at tilbyde
træning til ældre frem for at
yde traditionel hjælp der har
vist sig at gøre de fleste afhængige
hjælpen i hverdagen.
Projektet Hverdagsrehabilitering
har kørt som et pilotprojekt
med rigtig gode resultater.
Derfor er det blevet besluttet at
indføre den nye måde at arbejde
på i to distrikter i kommunen
– Distrikt 1, der omfatter
midtbyen, og Hannerup Pleje
og Rehabiliteringscenter.
Borgerne, der er blevet tilbudt
træning i stedet for traditionel
hjælp, er meget positive overfor
tilbuddet og har taget rigtig
godt imod hjemmetrænerne.
– Borgerne er meget nervøse
og bange for at miste al deres
hjælp, inden visitator kommer.
Men når visitator har været
der, slapper de af og ser, at det
er dem der er i fokus og at de i
hvert fald ikke får mindre hjælp
end før, siger projektleder Helle
Aavild Juhl.
Borgerens plan
I alt skal 110 borgere visiteres,
så de kan få træning i stedet
for hjælp til de ting, de selv kan
klare. Det bliver visitator og
borgeren, der i fællesskab laver
en plan for træningen, der tager
udgangspunkt i borgerens egne
ressourcer.
En af dem, der har fået lavet
en plan, er Ketty Olesen på 81
år. Hun har fået tilbudt hjemmetræning,
og hun har lige lært
at klare badet selv. Næste mål
for hende er at klare vasketøjet
selv.
– Det vi arbejder på, er at jeg
kan gå på vaskeriet selv og vaske
mit eget tøj. Så kan jeg det
meste selv, og det er stort set i
forhold til, at jeg var helt og aldeles
afhængig af hjælp, da jeg
fik en blodprop for syv år siden.
Jeg er så stolt af mig selv, siger
en meget glad Ketty Olesen.
Ketty Olesen går i dag selv på vaskeriet og vasker sit tøj.
9
skepsis blev vendt til
glæde
Selvom det overvejende er alle,
der er positive overfor projektet,
så er der også enkelte, der
er skeptiske i starten. Det var
Mona Elisabeth Antonsen på 65
år, for hun mente ikke, at hun
havde brug for træningen og
derfor ikke ønskede at komme
ind i projektet.
– Jeg synes jo egentlig, at jeg
klarede mig meget godt, men
de ville gerne have, at jeg
kunne klare flere ting, fortæller
Mona E Antonsen.
På trods af hendes modvilje, så
er hun i dag glad for at være i
projektet, for hun har oplevet,
at hun ikke får mindre hjælp,
end hun har behov for og hun
mister ikke sin faste kontaktperson,
som hun frygtede.
– Mona havde det meget dårligt
psykisk i starten over at skulle
have en anden til at komme og
hjælpe hende. Men hun er så tæt
knyttet til mig, at jeg valgte, at
det var en anden der skulle starte
træningen op sammen med
hende, fortæller Monas kontaktperson,
Vibeke Pedersen.