Kulturmiljø, Miljøpolitikkens tredje dimension - museum-online.dk

395 - 38 Gedser
Den kongelige gård, Gedesgård (nu Svinehave voldsted), kendes fra begyndelsen af 1200tallet,
men da Gedesby Kro efterhånden overtog rollen som overnatningssted for fyrstelige
rejsende, blev Gedsergård omkring 1600 nedbrudt.
Området syd for den gamle kongsgård henlå langt op i tiden som skov og senere som
ubebygget overdrev. Omkring 1790 blev overdrevet delt mellem de fire byer, der havde
andel i Gedesskov Overdrev. På Stavrebys del blev to gårde nedlagt, da Frisenfelt blev
oprettet som afbyggergård for Gedsergård i Skelby sogn. Skelbys del af overdrevet blev
i 1815 overført til det nyoprettede Gedesskov ejerlav under Gedesby sogn .
Skelbys part af overdrevet svarer stort set til det område, hvor det nuværende Gedser
ligger, og i første omgang bestod bebyggelsen blot af to gårde og fire huse, udflyttet fra
Skelby. Gårdene lå i østenden af den nuværende Skolegade, der dengang blot var en
markvej til strandoverdrevet.
Af generalstabskortet fra omkring 1850 fremgår, at grænsen mellem overdrevet og dyrket
mark lå der, hvor Østre Allé og Skovgårdsstien senere blev anlagt, og at nogle af byens
nuværende gader, Strandvej, Smedevej, Kildegårds Allé, Skolegade og Sdr. Boulevard
dengang var markveje.
I 1883 blev der indgået en postkonvention, der forudsatte en direkte forbindelse mellem
København og Berlin. C.F. Tietgen fik koncession til at oprette en jernbaneforbindelse og
58