Kulturmiljø, Miljøpolitikkens tredje dimension - museum-online.dk

Kulturmiljøets væsentligste strukturelle elementer er en række oprindelige gadeforløb, de
bebyggede og ubebyggede gårdtofter, hvoraf enkelte har bevaret deres oprindelige toftegærde.
Desuden byens tre gadekær. Det største ved kirken. Et mindre ved „Stubmøllegård“
og det tilgroede gadekær „Lungke“ nær byens sidste fælles brønd. Et fjerde gadekær
„Nystøvlen“ ligger lige syd for byen.
„Rostocker Havn“ har ikke efterladt sig synlige spor, og det sejlbare løb fra havnen „Strømmen“,
er næsten udtørret og mange steder fyldt op med skrald. Gårdtoften efter den
kongeligt priviligerede kro henligger som et ubebygget areal mellem Kanalen og
Bøtøgårdsvej 14.
Kanalen er blot en kraftig oprensning af den gamle Koblebæk, der afvandede Koblesø
nord for byen. Øst for kanalen ligger byens fælles lergrav for enden af Fladlandsvej.
Nord for kirken ligger en velbevaret rytterskole fra 1724 (Bøtøgårdsvej 2A) og dens
afløser „den Røde Skole“ fra 1887 (Bøtøgårdsvej 2). I byens vestlige udkant ligger en
nyrestaureret hollandsk mølle fra 1912 (Kobbelsøvej 1). Af mejeriet „Øborg“ er kun den
oprindelige (1890) og den nye mejeribestyrerbolig (1936) bevaret (Kobbelsøvej 4B og
3). Den nedlagte brugs ( Kobbelsøvej 6) fra omkring 1900 er ligeledes bevaret. Forsamlingshuset
„Fremtiden“ (Krogedevej 2) er fra 1890'erne. Bydelen „Nyby“ er en yderst
helstøbt bebyggelse bestående af 17 huse og en gård, alle opført efter stormfloden i 1872.
Bebyggelsen i Gedesby er nærmere beskrevet i en bygningsregistrant (april 1985) udarbejdet
i forbindelse med lokalplan nr. 20 for Gedesby by.
Sårbarhed: For den del af kulturmiljøet, der ligger i byzone, henvises til beskrivelser og
retningslinier i den bevarende lokalplan for Gedesby. Den del, der ligger i landzone, er
sårbar over for bebyggelse og beplantning og andre væsentlige ændringer af byens omgivelser.
Gårdtomten efter Gedesby Kro er sårbar over for bebyggelse og dybdepløjning.
52