Kulturmiljø, Miljøpolitikkens tredje dimension - museum-online.dk

295 - 28 Stavreby
Stavreby omtales i Valdemars Jordebog omkring 1250. Byen lå dengang centralt placeret
i ejerlavet, men oprettelsen af Gedsergård opslugte i 1766 den sydlige halvdel af ejerlavet.
Herved kom byen til at ligge i den nordlige kant af Gedsergårds jorder.
Stavreby havde i 1600-tallet 22 - 26 gårde, og Kronen var praktisk taget eneejer. Ved
krongodssalget i 1766 blev antallet reduceret til 17 gårde, der hver fik tillagt fire tønder
hartkorn. Den resterende del af ejerlavets hartkorn (50,3 %) blev lagt under Gedsergård
som skattefri hovedgårdsjord. Mellem 1844 og 1903 overgik alle Stavrebygårdene til
selveje, mens 15 huse endnu i 1903 hørte under Gedsergård.
Stavreby fremtrådte inden udskiftningen som en uregelmæssig vejforteby med et slynget
gadeforløb. Et stort gadekær midt i byen delte Stavreby i en østlig og en vestlig del. Begge
med egen forte.
Ved udskiftningen (1814) blev ejerlavets vestlige del blokudskiftet, og gårdene i byens
vestlige del flyttede ud i den vestlige og nordlige del af ejerlavet. Ejerlavets østlige del blev
stjerneudskiftet, og endnu ligger tre af byens gårde på deres oprindelige plads i byens
vestlige del.
Den kombinerede stjerne/blokudskiftning fremtræder endnu ret tydeligt i landskabet som
veje, jorddiger, afvandingsgrøfter, fritstående træer og levende hegn.
Til trods for at Stavreby kun har bevaret tre gårde og enkelte huse på deres oprindelige
plads, er det stadig muligt at erkende byens oprindelige struktur. Toftearealet er beskåret
en smule i syd og vest, men ellers er de udflyttede eller nedlagte gårdes tofter udfyldt af
huse, og byens afgrænsning mod det åbne land fremtræder endnu ret markant.
Kulturmiljøets væsentligste elementer knytter sig til de spor, oprettelsen af Gedsergård og
de efterfølgende landboreformer har sat sig i Stavreby og dens ejerlav.
42