Kulturmiljø, Miljøpolitikkens tredje dimension - museum-online.dk

395 - 17 Bøtø
I middelalderen henlå Bøtøområdet som et udstrakt og ubebygget græsningsområde. Efter
traditionen blev området koloniseret af hollændere på Christian 2.´s tid, og i 1552 fik
11 hollændere livbrev på Bøtø. I 1674 blev tre af landsbyens gårde nedlagt til fordel for en
mejerigård, og i 1681 blev de sidste fem fæstere frataget deres gårde fordi der skulle
oprettes endnu en mejerigård. De gamle beboere fik dog lov til at vende tilbage, da mejerigårdene
fem år efter blev nedlagt. I 1844 var der otte gårde og otte huse i byen. Byen
blev, som den sidste landsby på Falster, udskiftet i 1835-36.
Før udskiftningen fremtrådte Bøtø som en enkelt gårdrække, hvor byens otte gårde var
placeret tæt op ad hinanden, på nordsiden af den nuværende Bøtø Møllevej. Af disse er
der i dag tre gårde tilbage. Hertil kommer en skolebygning fra århundredskiftet og – syd
for Bøtø Møllevej – to af byens oprindelige gadekær.
I tiden frem til 2. Verdenskrig var sommerhusbebyggelsen fra Marielyst rykket sydpå.
Dels som en sammenhængende bebyggelse af området mellem Diget og Bøtøvej. Dels
som spredte, kystnære udstykninger syd for Bøtø, dels som mindre udstykninger på
vestsiden af Bøtøvej. Klitområdet med den gamle bavnehøj, øst for Bøtø by, hvor byens
mølle lå (nedbrændt omkring 1900) rummer en række ældre bevaringsværdige sommerhuse.
Blandt disse „Højsande“, bygget 1924 som en tillempet udgave af Liselund Slot.
Lidt nordligere opførte „Komitéen for Strandkirken i Marielyst“ i 1957 Strandkirken
(arkitekt: Albert Petersen).
Sårbarhed: Bøtø by er sårbar over for strukturelle ændringer, der vil udviske de sidste
spor af byens oprindelige karakter. Det omgivende sommerhusområde er sårbart over
for strukturelle ændringer i form af yderligere udstykning og bebyggelse. Ældre sommerhuse,
der endnu fremtræder uden væsentlige om- og tilbygninger, er sårbare over for
nedrivning og væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser.
28