Kulturmiljø, Miljøpolitikkens tredje dimension - museum-online.dk

More documents

Recommendations

Info

395 - 14 Skole, gadekær og Brugs i Sønder Tåstrup Efter udflytningen af halvdelen af gårdene er byens struktur noget opløst, men området omkring gadekæret rummer et fint landsbymiljø med væsentlige bygningsmæssige kvaliteter i form af en nedlagt skole og en nedlagt brugsforening. Skolen, der oprindelig lå i Elkenøre, flyttede i 1887 til Sønder Tåstrup, hvor den blev bygget på tomten af en udflyttet gård. 24
Vest for gadekæret en skole (Bredevej 2), sammenbygget med en bagvedliggende lærerbolig bygget i røde sten, samt en stor, hvi<strong>dk</strong>alket sidebygning. Øst for gadekæret ligger brugsforeningen (Tåstrupvej 12) med uddelerbolig og bag denne butiks- og lagerbygning, alt bygget i gule sten. Gadekæret har både sten- og betonkant. Sårbarhed: Bygningerne er sårbare over for væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Litt: Kulturhistorisk Håndbog p. 83 ff. 395 - 15 Nørrevang 395 - 16 Marielyst og Stovby Klit Udviklingen på Marielyst fortæller historien om hvordan et stykke natur, der blev anset for værdiløst, blev forvandlet til et attraktivt ferieområde. Det hele startede med, at en proprietær i 1904 købte to konkursramte gårde, „Marielyst“ og „Nørrevang“. I 1906 oprettede han, sammen med landsretssagfører Frederik Graae, aktieselskabet „Marielyst Østersøbad“. De to gårde blev indrettet som sommerpensionater og i 1908-09 blev der opført tre sommervillaer på „Marielyst“s jord, lige bag diget. Disse jugendprægede villaer, „Troldtøj“, „Kitzwalde“ og „Tannhäuser“ (arkitekt Carl J. Larsen), skulle appellere til det velstående københavnske borgerskab. For at få udsigt til Østersøen var de tre villaer opført i to etager. Markedsføringen af det nye badested spillede meget bevidst på at fremstille Marielyst som et nyt Skagen, og villaernes fremmedartede navne var hentet hos Holger Drachmann. I 1908 lykkedes det at få Henrik Malberg, der var direktør for Nykøbing Sommerteater, til at tilbringe sommeren i et landarbejderhus lidt nord for Østersøbadet. Her indrettede han senere sit sommerhus „Storkereden“ og deltog aktivt i udstykningen af „Stouby Klit“. Det var i begyndelsen det velstående borgerskab fra hovedstaden, der erhvervede grunde og byggede sommerhuse. Fra 1920’erne begyndte også det lokale borgerskab at bygge sommerhuse på Marielyst. Disse var for det meste grundmurede huse, gerne i to etager, således at der var havudsigt fra den øverste. Inspirationen kunne være hentet udefra. Således „Strandbyhus“ på Marielyst og „Højsande“ på Bøtø, der begge har Liselund på Møn som forbillede. Andre huse blev bygget af lokale håndværkere med henblik på senere salg. Således har billedskærer Alfred Johnsen og hans svigersøn, billedskæreren Franzmann Aster, bygget „Villa Hvil“ og en række andre rigt dekorerede træhuse i Stovby Klit. Med årene blev der desuden bygget en del beskedne træhuse, og i takt med stigende grundpriser blev grundene mindre. Disse huse, der i reglen var opført efter de forhåndenværende materialers princip er dog ofte præget at stor fantasirigdom. Oftest som et enkelt rum, hvortil der efterhånden er føjet køkken og soverum. 25
Page 1 and 2: Kulturmiljø, Miljøpolitikkens tre
Page 3 and 4: På tilsvarende vis skal museet alt
Page 5 and 6: 41 KULTURMILJØER 1: Kalkgravene p
Page 7 and 8: sløjfning, og boligen er sårbar o
Page 9 and 10: ygget er par huse nord for vejen mo
Page 11 and 12: Fattiggård (Pregehøjvej 31) i tre
Page 13 and 14: forvalteren“. Bygningen fungerede
Page 15 and 16: 395 - 8 Ravnhusene, præstegården
Page 17 and 18: Litt: Sydfalster p.25. Kilder: Alic
Page 19 and 20: 395 - 11 Idestrup Husflidsskole Edw
Page 21 and 22: Bystævne i østenden af den korte
Page 23: Husmandskolonien fremtræder med ni
Page 27 and 28: Efterfølgende blev området indret
Page 29 and 30: Litt: Kulturhistorisk Håndbog p. 2
Page 31 and 32: „Krathuset“ fremtræder som et
Page 33 and 34: 395 - 21 Marrebæk Skov I 1682-matr
Page 35 and 36: I de følgende år blev der bygget
Page 37 and 38: og en mindre funktionærbolig nord
Page 39 and 40: 395 - 26 Bruserup Strand Bebyggelse
Page 41 and 42: Omkring 1880 slog fisker Hans Jense
Page 43 and 44: I byen er det den velbevarede struk
Page 45 and 46: vænge. Vest for hovedbygningen: en
Page 47 and 48: Kulturmiljøets væsentligste eleme
Page 49 and 50: Landsbyen Skelby omtales så tidlig
Page 51 and 52: Da der i 1924 blev opført en ny sk
Page 53 and 54: Litt: Gedesby. Gedesby by. Sydfalst
Page 55 and 56: 395 - 36 Bøtøgårds funktionærbo
Page 57 and 58: Sårbarhed: Husmandskoloniens struk
Page 59 and 60: anlægge en havn i Gedser, men det
Page 61 and 62: Gedser rummer store bevaringsværdi
Page 63 and 64: 395 - 39 Sommerhusene på Vestre St
Page 65 and 66: Gedser Odde Skole (Gedser Odde 4) b
Page 67 and 68: 395 - 41 B Hallerup Landsbyen Halle
Page 69 and 70: 395 - 41 F Gedesby Vejgård Ved udg
Page 71 and 72: Sagregister: Numrene henviser ikke

Kulturmiljø, Miljøpolitikkens tredje dimension - museum-online.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?