Kulturmiljø, Miljøpolitikkens tredje dimension - museum-online.dk

More documents

Recommendations

Info

Orupgård lod Brændte Ege oprette 1905 ved at sammenlægge tre gårde. Den ene af disse, „Nøjsomhed“, hørte oprindeligt under Gedsergård, mens de to andre var Orupgårds egne fæstegårde i Sønder Vedby. Gården fik navnet Brændte Ege efter et nærliggende skovstykke, der kaldtes således, fordi svenskerne i 1658 brændte skoven af. Gårdens hovedbygning er bygget i „palæ-stil“ med pudsede mure og mansardtag. Nord for denne står en kastanieallé. Af det oprindelige gårdanlæg er der bevaret en staldlænge, en mejeribygning og en remise. Alle i gule sten. Vest for mejeribygningen er en hesteomgang bevaret. De fire ensartede arbejderhuse, „Kolonien“ (i Idestrup sogn), er ikke afsat på 1901kortet og må formodes bygget i forbindelse med oprettelsen af Brændte Ege i 1905. Husene er alle opført i røde sten, og tre af dem har den karakteristiske buede halvvalm, der kendetegner Orupgårds ældre bygninger. Sårbarhed: Brændte Ege er sårbar over for funktionstømning og væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. „Kolonien“ er sårbar over for væsentlige ændringer af helheden i arkitektur og omgivelser. Kastaniealléen er sårbar over for forfald og rydning. Litt: Kulturhistorisk Håndbog p. 74, 116 og 175. Trap p. 966. Kilde: Svend Suhr, Falsters Lilleskole, Hegnetvej 2, 4800 Nykøbing F. 14
395 - 8 Ravnhusene, præstegården og den gamle skole i Idestrup Mellem præstegården (Møllevej 35) og den gamle skole (Møllevej 49) byggede murermester Ravn i 1930’erne fire villaer (Møllevej 37, 41, 45, 47) på tomten af en nedbrændt gård. Præstegården (opført 1925), skolen (opført 1902), de fire villaer og den imponerende villa Birkely (opført 1910) på den modsatte side af vejen (Møllevej 56) er alle prægede af gode arkitektoniske og håndværksmæssige kvaliteter og repræsenterer begyndelsen til den byudvikling, der siden har præget centerbyen Idestrup. 15
Page 1 and 2: Kulturmiljø, Miljøpolitikkens tre
Page 3 and 4: På tilsvarende vis skal museet alt
Page 5 and 6: 41 KULTURMILJØER 1: Kalkgravene p
Page 7 and 8: sløjfning, og boligen er sårbar o
Page 9 and 10: ygget er par huse nord for vejen mo
Page 11 and 12: Fattiggård (Pregehøjvej 31) i tre
Page 13: forvalteren“. Bygningen fungerede
Page 17 and 18: Litt: Sydfalster p.25. Kilder: Alic
Page 19 and 20: 395 - 11 Idestrup Husflidsskole Edw
Page 21 and 22: Bystævne i østenden af den korte
Page 23 and 24: Husmandskolonien fremtræder med ni
Page 25 and 26: Vest for gadekæret en skole (Brede
Page 27 and 28: Efterfølgende blev området indret
Page 29 and 30: Litt: Kulturhistorisk Håndbog p. 2
Page 31 and 32: „Krathuset“ fremtræder som et
Page 33 and 34: 395 - 21 Marrebæk Skov I 1682-matr
Page 35 and 36: I de følgende år blev der bygget
Page 37 and 38: og en mindre funktionærbolig nord
Page 39 and 40: 395 - 26 Bruserup Strand Bebyggelse
Page 41 and 42: Omkring 1880 slog fisker Hans Jense
Page 43 and 44: I byen er det den velbevarede struk
Page 45 and 46: vænge. Vest for hovedbygningen: en
Page 47 and 48: Kulturmiljøets væsentligste eleme
Page 49 and 50: Landsbyen Skelby omtales så tidlig
Page 51 and 52: Da der i 1924 blev opført en ny sk
Page 53 and 54: Litt: Gedesby. Gedesby by. Sydfalst
Page 55 and 56: 395 - 36 Bøtøgårds funktionærbo
Page 57 and 58: Sårbarhed: Husmandskoloniens struk
Page 59 and 60: anlægge en havn i Gedser, men det
Page 61 and 62: Gedser rummer store bevaringsværdi
Page 63 and 64: 395 - 39 Sommerhusene på Vestre St
Page 65 and 66:
Gedser Odde Skole (Gedser Odde 4) b
Page 67 and 68:
395 - 41 B Hallerup Landsbyen Halle
Page 69 and 70:
395 - 41 F Gedesby Vejgård Ved udg
Page 71 and 72:
Sagregister: Numrene henviser ikke
show all

Kulturmiljø, Miljøpolitikkens tredje dimension - museum-online.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?