KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg

2 O11 

ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER 

UDGIvET Af REALDANIA BYG

2O11 

ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER

Om REALDANIA ByG 

REALDANIA ByG A/S – uDvIkLER OG BEvARER 

REALDANIA ByG uDvIkLER NyByGGERI 

REALDANIA ByG BEvARER umISTELIGE EjENDOmmE 

REALDANIA ByG SIkRER SINE EjENDOmmE ET fREmTIDIGT BæREDyGTIGT GRuNDLAG 

REALDANIA ByG vISER NyE vEjE 

Realdania Byg er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring, stiftet i 2003 som datterselskab af Realdania. 

Realdania Bygs formål er at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme. Selskabet har domicil i 

Oluf Bagers Mødrene Gård i Odense og har 19 ansatte med kompetencer inden for arkitektur, ejendomsøkonomi 

og jura, ejendomsdrift og kommunikation. Realdania Byg screener i gennemsnit ca. 50 ejendomme årligt.

fORORD 

2011 blev et år i dialogens tegn. Med naboer, med 

husejere, med samarbejdspartnere, med leverandører 

og ikke mindst med kommende lejere og brugere. 

Dialogprocessen er et effektivt værktøj, der ikke 

blot løfter løsningerne i det enkelte projekt, men 

især løfter løsningerne ud, så de som eksempler kan 

være med til at vise nye veje for det byggede miljø. 

2011 blev et år, hvor vi søsatte en række nye 

projekter og samarbejder, der både skal udvikle og 

bevare dansk byggeri. Tidligt på året kunne vi efter 

længere tids dialog med de tidligere ejere føje tre betydningsfulde 

værker til samlingen med købet af et af 

Utzons Romerhuse i Helsingør, Knud Friis’ eget hus 

ved Aarhus og Arne Jacobsens eget sommerhus i Højby. 

Huse, der alle på hver deres måde har været med 

til at præge den måde, vi bygger boliger og bor på. 

Senere på året kunne vi sammen med Realdania 

og Aarhus Kommune tage første spadestik til 

opførelse af Europas største fuldautomatiske parkeringsanlæg, 

der som en del af projektet “Urban 

Mediaspace Aarhus” vil vise vejen for fremtidens 

storbyparkering og sætte nye standarder for brugervenlighed 

og rationel pladsanvendelse. 

Kort efter kunne vi sammen med Fredericia Kommune 

og Realdania indvie Bülows Plads og fuldende 

et af vores første projekter, restaureringen af Meldahls 

Rådhus. Ved en fælles indsats er det på én 

gang lykkedes at bevare samt udvikle bygningens og 

pladsens oprindelige arkitektoniske værdier, så de 

giver rum til et moderne byliv og sikre både plads og 

bygning tilgængelighed for alle typer af brugere. 

Mod slutningen af året kunne vi med købene af 

Amtmandsboligen i Hjørring og Tinghuset i Store 

Heddinge ikke blot udbygge samlingen yderligere, 

men også give startskud til to nye projekter, der 

på hver deres måde vil bidrage med mere end blot 

bevaring. For Amtmandsboligen i Hjørring er det 

ambitionen, at restaureringen af det samlede anlæg 

kan bidrage til udviklingen af Hjørring bymidte. 

Tinghuset i Store Heddinge skal udvikles som et 

højteknologisk udstillings- og eventcenter. Et inspirationscenter 

for borgere og erhvervsliv, der vil 

række langt ud over Store Heddinge. 

Endeligt kunne vi løfte det første slør for projektet 

‘Upcycle House’, der populært sagt skal bygges af 

skrald og genbrug – på en intelligent måde. Der er 

nemlig et stort besparelsespotentiale i at rette fokus 

mod at sænke energi- og ressourceforbruget i en 

række af byggeriets faser. Projektet vil finde og udvikle 

processer, så skrald eller ubrugelige produkter 

kan omdannes til nye materialer eller produkter 

med en højere brugsværdi, således at der – samlet 

set – produceres og forbruges mindre. 

Som tidligere blev også 2011 et år, hvor mange 

interesserede i årets løb tog godt imod Realdania 

Bygs tilbud om at kigge indenfor i ejendomssamlingen. 

Der blev åbnet døre i så forskellige bygningsværker 

som modernisternes egne huse, Rosenhuset, 

Oluf Bagers Mødrene Gård og ikke mindst 

Hindgavl Slot, hvor selskabet i sensommeren 

kunne markere afslutningen på sit hidtil største 

restaurerings- og transformationsprojekt efter mere 

end syv års arbejde. 

2012 bliver et år i formidlingens tegn. Med afslutningen 

af en lang række projekter glæder vi os 

til at åbne døre overalt i landet og byde inden for i 

bl.a. Statshusmandsbruget i Haderslev, i Fæstningens 

Materialgård i København, på Sorø Rådhus, 

i Utzons Romerhus i Helsingør og i Knus Friis’ Villa i 

Brabrand ved Aarhus. For den særligt interesserede 

åbner Klubben endnu flere døre. Du er også velkommen. 

Realdania Byg, 2011

1 

REALDANIA ByGS EjENDOmmE OG pROjEkTER 

I TIDSpERSpEkTIv 

1500 1600 1700 18 

1. Odense Adelige 

Jomfrukloster 

Albani Torv 6, Odense 

År: 1504 og senere 

2. Nørre Vosborg 

Vembvej 35, Vemb 

År: 1542-2007 

3.Taarnborg 

Puggardsgade 3, Ribe 

År: 1580 

4. Oluf Bagers 

Mødrene Gård 

Nørregade 29, Odense 


2 

5. Det Harboeske 

Enkefruekloster 

Stormgade 14, København 

År: 1663-1669 

3 

4 

6. Fæstningens 

Materialgaard 

Frederiksholms Kanal 30, 

København 


7. Digegrevens Hus 

Vestergade 9/Allegade 15, 

Tønder 

År: 1777-1779 

8. Hindsgavl Slot 

Hindsgavl Allé 7, Middelfart 

År: 1784-1785 

9. Tinghuset i 

Store Heddinge 

Algade 8, 4660 St. Heddinge 

År: 1838 

10. Vordingborg Raadhus 

Algade 97, Vordingborg 

År: 1843-1845 

5 

11. Thisted Raadhus 

Store Torv 4, Thisted 

År: 1853 

12. Søetatens Pigeskole 

Borgergade 111, København 

År: 1854 

13. Fredericia Råd-, 

Ting- og Arresthus 

Vendersgade 30, Fredericia 

År: 1860 

14. Riises Landsted 

Allégade 5, Frederiksberg 

År: 1860 

15. Sorø Rådhus 

Storegade 2, Sorø 

År: 1880 

16. Esbjerg Rådhus 

Skolegade 33, Esbjerg 

År: 1892 

6 8 

7 

17. Havnemesterboligen 

Vestre Strandvej 10, Skagen 

År: 1905 

18. Willumsens Hus 

Strandagervej 28, Hellerup 

År: 1907-1908 

19. Amtmandsboligen 

Amtmandstoften 1, Hjørring 

År: 1910 

20. Rosenhuset 

Strandvejen 54, Hellerup 

År: 1913 

21. Edvard Heibergs Hus 

I.H. Mundts Vej, Virum 

År: 1924 

22. Arne Jacobsens Hus 

Gotfred Rodes Vej 2, 

Charlottenlund 

År: 1929/1931

10 

11 

00 1900 2000 2100 

12 

13 

38 

15 

9 14 18 22 

23. Statshusmandsbrug 

Skovbøllingvej 35, 

Skovbølling, Haderslev 

År: 1934 

24. Arne Jacobsens 

eget sommerhus 

Gudmindrup Skovsti 15, 

Gudmindrup Lyng, Højby 

År: 1936 

25. Arne Jacobsens Hus 

Strandvejen 413, Klampenborg 

År: 1951 

26. Clemmensens Hus 

Solbakkevej 57, Gentofte 

År: 1953 

16 

17 

19 

25 

20 26 

35 

24 

23 

21 

27. Esken 

Vindekilde Strandvej 41, 

Fårevejle 

År: 1954 

28. Bertel Udsens Hus 

Bjælkevangen 15, Lyngby 

År: 1956 

29. Jarmers Plads 

Jarmers Plads 2, København V 

År: 1956-1959 

30. Gunnløgssons Hus 

Rungsted Strandvej 68, 

Rungsted Kyst 

År: 1958 

27 

29 

28 

30 

32 

31 

33 

34 

37 

31. Knud Friis’ Villa 

Højen 13, Brabrand 

År: 1958 

32. Romerhuset 

Baggesensvej 3, Helsingør 

År: 1960 

33. Bispebjerg Bakke 

Bispebjerg Bakke, 

København NV 

År: 2004-2006 

34. Tietgens Ærgrelse 

St. Kongensgade, 

København K 

År: 2006-2010 

39 

36 

35. Bryghusprojektet 

Chr. Brygge, København K 

År: 2006-2013/14 

36. EnergiParcel – ny 

energi til dit hus 

fire 70’er parceller 

i Tilst, Aarhus 

Demonstrationsprojekt 

2008 – 2010 

37. BOLIG+ 

Ålborg 

År: 2011-13 

Årets nye projekter 

38 

38. Tanghuse på Læsø 

Tangborgvej 4 & 6, Østerby, 

Læsø 

År: 1865-2012 

39. Automatisk Parkering 

Honørkajen 1, Aarhus 

År: 2010-2014

fORÅR 

uTZONS ROmERHuS 

mODERNISTERNES EGNE HuSE 

kNuD fRIIS’ vILLA

8 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11

Kyndelmisse er en gammel dansk helligdag, der falder hvert år den 2. februar. 

Kyndelmisse er en fordanskning af det latinske candalarum misa, der betyder lysenes messe. 

Det er en katolsk højtid, som markerer, at halvdelen af vinteren er gået. Lysmessen var frem til 1770 

en officiel helligdag, hvorefter den blev afskaffet sammen med en række andre helligdage. 

LySfEST I SORØ 

– SpOTLIGHT pÅ ByENS RÅDHuS 

Godt 2.000 soranere myldrede rundt på gader 

og stræder, og omkring 800 havde indløst 

turpas, da Sorø bymidte ved årets begyndelse 

var omdannet til én stor lysende kunstudstilling. 

Og mens huse og bygninger i den gamle 

købstad lå badet i lys, bød byens skoler og kultursteder 

på forskellige arrangementer, der alle 

havde lyset som tema. 

Også det gamle råd-, ting- og arresthus, der 

ejes af Realdania Byg, indgik i festlighederne. 

Med lysprojektorer både på facaden og i gården 

og en lysstråle, der kunne ses 8-10 km væk, 

var der denne aften masser af spotlight på det 

130 år gamle rådhus. 

I 2012 genåbnes rådhuset efter en omfat- 

tende restaurering, som atter vil bringe byg- 

ningens smukke, originale detaljer frem i 

dagens lys. 

Anledningen til det store lyshav var den årlige 

Kyndelmissefest, som for niende år i træk blev 

afviklet i et tæt samarbejde mellem kulturinstitutionerne 

i Sorø. 

fORÅR / 9

For at sikre de umistelige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, 

som den ydmyge bygning repræsenterer, har Realdania Byg A/S 

købt Romerhuset Baggesensvej 3 i Helsingør. 

REALDANIA ByG 

kØBER ET Af 

uTZONS ROmERHuSE 

Af Arkitektforeningen 

Dansk boligbyggeri af enfamiliehuse eksploderede 

i løbet af 60’erne og 70’erne. Drastiske fald 

på en række bygningsmaterialer i slutningen 

af 50’erne satte gang i en række eksperimenterende 

byggerier, der både blev inspiration for og 

startskuddet til et byggeboom af boliger til den 

danske familie. Utzons byggeri ikke mindst. 


“Realdania Byg køber et af Utzons Romerhuse” er tidligere bragt på 

Arkitektforeningens hjemmeside, www.arkitektforeningen.dk, den 1. august 2011. 

fORÅR / 11

Kingosvej 

ROmERHuSENE – HELSINGØR 

12 / REALDANIA ByG ÅRBOG 11 

Med Romerhusene skabte Utzon et nordisk gårdhavehus, der brød med den 

sædvanlige forestilling om familieboligen som et fritliggende hus på egen 

grund. Romerhusene er både enkeltvis og som bebyggelse opført som en 

tryg ramme om boligen i overgangen mellem natur og det urbane miljø. 

Hauchsvej 

Romerhusene ligger i udkanten af Helsingør og omfatter i alt 60 

gårdhavehuse, der er opført i årene 1957-1961. Det er et tidligt, 

og måske et af de mest vellykkede eksempler på det, der senere 

Carl Plougsvej 

Holger Drachmannsvej 

er kommet til at hedde “tæt lavt boligbyggeri”. 

Gurrevej 

Baggesensvej 

nord 

100 meter

“Realdania Byg erhverver Romerhuset for at 

sikre et af de betydende eksempler på den særlige 

byggestil, der er karakteristisk og væsentlig 

for forståelsen af boligbyggeriets udvikling i 

efterkrigsårene i Danmark”, siger administrerende 

direktør i Realdania Byg, Peter Cederfeld. 

ET IkON 

Utzon skabte med Romerhusene et nordisk 

gårdhavehus, som både enkeltvis og som bebyggelse 

blev opført som en tryg ramme om 

boligen i overgangen mellem natur og det urbane 

miljø. I dag er Romerhusene fortsat et helt 

enestående eksempel på hustypens anvendelse 

i en landskabelig sammenhæng og besøges 

jævnligt af arkitekter, landskabsarkitekter, studerende 

og andre med interesse for boligbyggeri, 

planlægning og Utzons unikke arbejde. 

Romerhusene ligger i udkanten af byen og omfatter 

i alt 60 gårdhavehuse, som blev opført i 

årene 1957-1961 af den verdenskendte danske 

arkitekt Jørn Utzon. 

Om BEByGGELSEN 

Bebyggelsen blev opført i årene 1957-61 og 

fik navnet Kingohusene efter Boligselskabet 

Kingo, der stod som bygherre. Under det 

navn er bebyggelsen stadig kendt, men lokalt 

har den altid gået under navnet Romerhusene 

– på grund af husenes ‘indre’ atriumgård, der 

er inspireret af byhusene i antikkens romerrige. 

Hele bebyggelsen blev fredet i 1987. 

Ideen til Romerhuset har rod i gårdhuse 

fra hele verden, men også i den arketypiske, 

danske bondegård. Desuden var murværk 

i 1950’erne udtryk for den bedste danske 

byggeskik, og til Romerhusenes karakteristiske 

murværk er anvendt gulflammede maskinsten, 

hvilket giver bebyggelsen det særlige 

ensartede facadeudtryk. Taget er udført i 

gulflammede vingefalstagsten. 

fORÅR / 13


Om RESTAuRERINGEN 

Romerhuset på Baggesensvej 3 fremstår i dag yderst 

velbevaret, hvilket bl.a. skyldes den vedligeholdelsesvejledning, 

som de 60 ejere sammen med Kulturarvsstyrelsen 

har udarbejdet for at støtte vedligeholdelsesarbejdet 

og sikre en ensartet bevarelse. 

Restaureringen vil derfor hovedsageligt koncentrere 

sig om at fremtidssikre bygningen og bringe husets 

oprindelige kvaliteter frem. Sætningsskader, frostsprængt 

murværk og nedslidte fuger udbedres, og 

taget omlægges sandsynligvis med nyt undertag. 

Vinduespartier er delvist nedbrudte og skal derfor 

restaureres. 

Indenfor moderniseres badeværelse og køkken, 

og det undersøges, hvorvidt der er behov for at nyindrette 

disse rum i overensstemmelse med husets 

arkitektoniske og fredningsmæssige værdier. Alle 

tekniske installationer gennemgås og udskiftes om 

nødvendigt. 

Om HuSET 

Mod adgangsvejen er huset skærmet af mur. Indgangsdøren 

er smal, og de få vinduer er gemt bag 

tremmer. Indadtil åbner Romerhuset sig mod gårdhaven 

og mod bebyggelsens fællesarealer. 

Huset er i sin oprindelige udformning 100 m 2 

med en særdeles enkel planløsning. Opholdsstuen 

er på ca. 25 m 2 og med ganske stor højde, hvilket 

forstærker virkningen af det forholdsvis beskedne 

rum. Vinduesvæggen er med glas til gulv, og huset 

er med gulvvarme. Huset er ét af i alt 60 vinkelbyggede 

gårdhavehuse med stort set samme kvadratiske 

grundplan. Tilsammen udgør de et vellykket 

foregangseksempel på den form for boligbyggeri, der 

senere blev kendt som ‘tæt-lav-bebyggelse’.

Jørn Utzon (1918-2008) blev født i København, men voksede op i Ålborg. Hans arkitektur er af hans 

samtidige kolleger blevet karakteriseret som rationel, fornuftig, fantasirig og med en klar sammenhæng 

mellem form og funktion. Utzon står bag mange betydende værker verden over, men Operaen i Sydney 

er ubetinget det mest berømte og kendte. I Danmark er Utzon blandt andet kendt for Romerhusene i 

Helsingør, Bagsværd Kirke, flere villaer og Paustians Møbelhus i København, som han skabte i samarbejde 

med sønnen Kim. Utzon modtog som den første danske arkitekt Pritzkerprisen – arkitekturens Nobelpris 

– og har derudover modtaget Sonningprisen samt adskillige andre hædersbevisninger gennem årene. 

fORÅR / 15


Søndag formiddag den 10. april rullede en turistbus ud fra Jægersborg Station. 

Om bord var knap 50 medlemmer af Realdania Byg Klubben. 

De havde alle taget imod tilbuddet om et sjældent kig indenfor i tre 

af modernisternes egne boliger, heriblandt arkitekt Edvard Heibergs funkisvilla 

i Virum, hvor beboer Jens Bing stod klar til at byde velkommen. 

AT væRE BEBOER 

HOS REALDANIA ByG 

– “ET pRIvILEGIum OG 

IkkE EN pLIGT” 

“Borgerligt ombud”. Sådan kalder kunsthistoriker 

og tidligere museumsleder Jens Bing 

den pligt, han som lejer hos Realdania Byg har 

påtaget sig. Nemlig pligten til med jævne mellemrum 

at åbne sit hjem for offentligheden og 

fremvise de smukke arkitektoniske rammer, 

som han bor i. Men faktisk anser han ikke 

denne lejeaftale som en pligt, men snarere som 

et privilegium. 

Og derfor åbnede han også beredvilligt både 

hus og have, da Realdania Byg Klubben i april 

havde inviteret klubmedlemmer på bustur 

rundt til tre af modernisternes egne huse. 

Modsatte side: I. H. Mundts Vej 16: Ejendommen er opført i 1924 efter tegning 

af arkitekt Edvard Heiberg som privatbolig. Heibergs hus kan betragtes som den første 

funktionalistiske bygning i Danmark, selv om det også har klare klassicistiske træk. 

fORÅR / 17

Ud over Edvard Heibergs hus fra 1924 – som 

i øvrigt var den første funktionalistiske bolig 

i Danmark – kom de mange klubmedlemmer 

også på besøg i arkitektparret Karen og Eske 

Clemmensens kombinerede hus og tegnestue 

fra 1953 og arkitekt Bertel Udsens villa 

fra 1956. Tre huse, der alle står som markante 

arkitektoniske udtryk for deres samtid og bud 

på datidens moderne villa. Således også Edvard 

Heibergs funkisvilla på en stille villavej i Virum, 

hvor Jens Bing har boet med sin datter siden 

august 2009. 

HuSETS cENTRum ER SAmLINGSpuNkTET 

Heiberg byggede huset til sig selv og sin familie 

i 1924 med stærk inspiration fra Le Corbusier 

og Bauhaus-skolen og med en nærmest analytisk 

tilgang til alle detaljer. Familien Heiberg 

boede imidlertid kun i huset i ca. syv år, og det 

forstår Jens Bing sådan set godt. 

– Heiberg skabte ganske vist huset til en familie, 

men virkeligheden blev nok en anden. 

Det er nemlig ikke noget familievenligt eller 

nemt hus. En masse ting er ganske upraktiske 


som f.eks. stigen, der skal trækkes ned for at 

komme op på loftet, og den stærkt skrånende 

grund, der kræver stor smidighed og udholdenhed, 

når græsset skal slås, siger Jens Bing med 

et smil, men vel at mærke et smil, som ikke er 

udtryk for irritation, men snarere overbærenhed. 

For selv om huset – trods Heibergs intentioner 

– ikke er nemt, så er det i sandhed et fascinerende 

hus. Det gælder ikke mindst husets 

helt centrale og fire meter høje opholdsstue, 

som alle de øvrige rum samler sig omkring. Og 

det var da også især dette rum, som påkaldte 

sig interessen blandt de ca. 50 klubmedlemmer 

på forårstur. 

– Husets centrum er uden tvivl samlingspunktet 

i denne villa – med et blændende lys 

og et strålende udkig til haven. Men det er 

også et egocentrisk hus, forstået på den gode 

måde. Det er et hus, der er proportioneret til 

en kunstner, som i det store centrale rum har 

plads til at ‘være’ og rum til at tænke, fortæller 

Jens Bing efter sine to år som beboer hos 

Heiberg.

Modsatte side til venstre: I. H. Mundtsej 16, Heibergs hus: Fra husets centrale rum, 

opholdstuen, er der udgang til en svævende balkon og en fantastisk udsigt til haven. 

Modsatte side til højre og nedenfor: Bjælkevangen 15, Udsens hus: Huset er et enfamiliehus 

i minimalistisk stil påvirket af japansk tradition. Huset er opført 1956 og er typisk for 

Bertel Udsens arbejder i denne periode. Hans idéer om et åbent plan, rummelighed og 

smidighed var med til at bane nye veje for enfamiliehuse i Danmark, og Udsen er blandt 

de danske arkitekter, der har opført det største antal enfamiliehuse. 

fORÅR / 19

SOLBAkkEvEj 57 

Ejendommen er tegnet og opført i 1953 af 

arkitektparret Karen og Ebbe Clemmensen. 

Huset fremstår med en sjælden kunstnerisk 

nerve i sit formsprog og leg med helhed, 

detaljer og farver. Husets uortodokse arkitektur 

var da også en bevidst modreaktion 

mod samtidens mere formelle arkitekturopfattelse 

med påvirkninger fra international 

modernisme. 


ET HjEm TIL BEHAGELIGHED 

Ud over rumfordelingen hæftede de mange 

gæster sig også ved husets udvendige og indvendige 

farvevalg, som i samtiden blev opfattet 

som grænseoverskridende. Edvard Heiberg ville 

understrege den nye arkitektur med en tilsvarende 

ny og uvant farvesætning, og om huset 

sagde han selv: “Det er farverne, de indbyrdes 

størrelsesforhold og lyset, der betinger skønheden 

i disse rum. Hjemmet skal ikke tage 

sig ud for andre, men være til behagelighed for 

os selv.” 

For den tidligere leder af Storm P-museet, 

Jens Bing, er der heller ingen tvivl om, at huset

ibringer stor behagelighed og stor glæde hver 

dag – trods de praktiske udfordringer. 

– Upraktiske funktioner vænner man sig til. 

Men man kan ikke vænne sig til, at noget er 

uæstetisk. Derfor trives jeg her, for det er et 

meget æstetisk hus – på sin helt egen måde –, 

understreger Jens Bing. Og den betragtning fik 

også medlemmerne af Realdania Byg Klubben 

med på vejen, inden de fortsatte videre til Solbakkevej 

i Gentofte for at besøge det hus, som 

arkitektparret Karen og Ebbe Clemmensen tegnede 

og opførte til sig selv i 1953. 

Sidste stop på forårets bustur var Bjælkevangen 

15 i Lyngby – et minimalistisk enfamilie- 

Til venstre: Bjælkevangen. Overgangen mellem inde og ude er flere steder, 

som her mellem spisestue og have, flydende og direkte tilgængelig. 

Til højre: I. H. Munds Vej, hvor Heiberg har skabt en fantastisk udsigt til haven fra 

husets svævende balkon. Trappen til højre fører ned til en terrasse under balkonen. 

hus, tegnet af arkitekt Bertel Udsen. Huset 

bruges normalt som gæstebolig af Teknisk Universitet. 

Denne dag blev klubmedlemmerne dog 

mødt af fotomodeller, stylister, sminkører og 

fotografer, idet husets smukke, japansk-inspirerede 

rammer denne dag udgjorde kulissen for 

en modereportage. 

Da bussen om eftermiddagen igen rullede ind 

på Jægersborg Station, stod et nyt hold forventningsfulde 

medlemmer klar til en eftermiddag i 

selskab med en vidende turguide i skikkelse af 

Realdania Bygs arkitekt Per Troelsen, samt tre 

spændende og vidt forskellige arkitektboliger og 

deres beboer. 

fORÅR / 21


I 2010 døde en af dansk arkitekturs store personligheder, Knud Friis. 

Årene forinden havde Realdania Byg haft en fin og tæt kontakt til 

‘den milde brutalist’ – som Knud Friis blev kaldt i arkitektkredse – og i juni 2011 

købte ejendomsselskabet arkitektens egen villa i Brabrand. 

BRuTAL DyGTIGHED BAG ENfAmILIEHuSET 

REALDANIA ByG kØBER 

kNuD fRIIS’ vILLA 

“Knud Friis var med sit milde, varme, lidt sagtmodige 

væsen og en hårpragt, der ledte tanken 

hen på den geniale fysiker i filmen “Tilbage til 

fremtiden”, i ordets egentligste forstand elskelig 

[…] Med Knud Friis er en af arkitektfagets 

mildeste mentorer gået bort.” 

Sådan skrev Arkitektforeningen i begyndelsen 

af december 2010 – en uge efter, at en af dansk 

arkitekturs store personligheder var sovet ind, 

84 år gammel. Mild, varm, sagtmodig og imødekommende 

er også ord, der dukker op, når 

projektleder hos Realdania Byg, arkitekt Frants 

Frandsen, skal beskrive sine møder og samta- 

fORÅR / 23


fAkTA Om BRuTALISmE 

Betegnelsen ‘brutalisme’ kommer 

oprindeligt af det franske ord ’béton 

brut’, der betyder rå beton; et begreb, 

som den berømte modernist Le Corbusier 

brugte om sit materialevalg. 

Husets førstesal er indrettet med soveværelse i den ene ende og stue i den anden, 

der rager ud over bygningskroppen nedenunder (billedet modsatte side). 

Herfra er der udsigt over den naturskønne grund.

ler med Knud Friis og hustruen Bodil i årene 

inden Knud Friis’ død. 

– I de sidste par år inden – først Bodil – og 

derefter Knud Friis døde, havde jeg en god og fin 

kontakt til parret, og jeg besøgte dem flere gange 

i deres hjem i Brabrand. Mit ønske var på en rolig 

og respektfuld måde at gøre dem opmærksom 

på Realdania Bygs interesse i deres hus og ikke 

mindst vores interesse i at bevare og værne om 

denne unikke villa, fortæller Frants Frandsen, 

som derfor blev glad, da Realdania Byg modtog 

en henvendelse fra den ene af parrets sønner om 

et eventuelt køb efter Knus Friis’ død. 

– Min glæde gik i første omgang på, at jeg 

via min langvarige og gode kontakt til disse to 

ældre mennesker havde givet dem ro i sjælen 

og en sikker overbevisning om vores intentioner 

om at passe godt på deres hus i fremtiden. Men 

selvfølgelig også en glæde over muligheden for 

at erhverve denne arkitektonisk og kulturhistorisk 

betydningsfulde villa, som så fint supplerer 

Realdania Bygs samling af arkitekternes egne 

huse og på meget fornem vis repræsenterer 

den arkitektur, som Friis & Moltke stod for i 

1950’erne og 1960’erne. 

BRuTALISmE I RÅ BETON 

Som kontrast til beskrivelsen af det milde 

menneske bag arkitekten Knud Friis står hans 

private bolig, som han opførte i 1958 som kombineret 

privatbolig og tegnestue, og som han 

boede i frem til sin død i 2010. 

Umiddelbart kan huset opfattes som et 

skisma mellem arkitekten og det arkitektoniske 

udtryk. Lukket og utilnærmeligt og med 

en stoflig råhed, som af mange forbindes med 

noget menneskefjendsk. Men huset rummer 

samtidig en arkitektonisk poesi, som skal ses 

som en forlængelse af Knud Friis’ personlighed 

og som et mønstereksempel på den stil, som 

Knud Friis og hans arkitektkolleger mestrede 

dengang i 1950’erne. En arkitektonisk stil, 

der gik under navnet brutalismen, og som ofte 

blev udført i rå og grå beton med bevidst synlige 

aftryk af forskalling ude som inde. 

Stilen fik imidlertid aldrig stor udbredelse. 

Allerede af sin samtid blev bygninger i denne 

stil udskældt for ikke at forholde sig passende 

til deres omgivelser og for at være “egenrådige”, 

delvist nedgravede huse, der samlede sig om 

sig selv og deres egen funktion. 

fORÅR / 25

mØNSTEREkSEmpEL 

Knud Friis’ villa, som blev fredet i 2008, ligger 

i Aarhusforstaden Brabrand på en naturskøn, 

højtliggende grund i et villaområde med skovbrynskarakter. 

To store vindue i opholdstuen giver udsigt 

over grunden og oprindeligt også over Brabrand 

sø. Husets øvrige vinduesfacader vender primært 

ind mod en lukket brolagt gårdhave, som 

med massive havemure skaber sit eget intime 

rum, der opleves som en forlængelse af husets 

indre. 

Huset udgøres af to parallelle længer, der 

er bundet sammen via havemure mod syd og 

nord. Hovedhuset er opført i to etager; i overetagen 

er udsigten orienteret mod omverdenen 

med to store gavlvinduer, mens de to langsider 

kun har en smal vinduesstribe helt oppe under 

loftet. 

I 1970 føjede Knud Friis en værelsesfløj til 

huset, og både tilbygning, hovedhus, anneks, 

havemure og gårdrum fremstår i dag fuldt 

autentiske i deres udtryk – herunder med de 

ændringer og tilføjelser, som arkitekten gennem 

tiden selv har tilført og udtrykt. De oprindelige 


farver og den originale gulvbelægning i skifer 

er intakt, og det samme gælder de rå vægge i 

beton med tydelige spor af forskallingsbrædder. 

Også de iøjnefaldende og karakteristiske blå og 

grønne elementer i interiørets farvesætning af 

døre og vinduesskodder fremstår originale. 

EN vIGTIG BRIk I fORTæLLINGEN 

Ejendommen skal nu gennemgå en nænsom 

istandsættelse, og den vil herefter blive lejet ud 

som privat bolig med mulighed for kombineret 

tegnestue – helt i tråd med husets oprindelige 

anvendelse. 

– Vi er meget glade for at kunne tilføje dette 

betydende værk til vores samling af arkitekternes 

egne huse. Den er en vigtig brik i fortællingen 

om ejerboligens udvikling efter 2. 

verdenskrig, hvor billigere byggematerialer og 

privatøkonomisk velstand var med til at skabe 

grund for et byggeboom af boliger til den danske 

familie – ofte med inspiration i netop arkitekternes 

egne huse, hvor de som bygherre for 

sig selv kunne folde deres ideer helt ud, sagde 

administrerende direktør i Realdania Byg, Peter 

Cederfeld, da købet var på plads. 

Til venstre: Husets hoveddør gemmer sig under den udragende førstesal, 

hvor der i denne ende er indrettet soveværelse. 

I midten: Fra spisestuen. Til højre: Fra køkkenet.

kNuD fRIIS 

Størstedelen af husets vinduesåbninger orienterer sig mod husets gårdhaverum. 

Man kan ikke på billedet her se ind i huset, men til venstre ligger entreen, 

fulgt af en åben trappe til førstesalen og en længere gang, der går forbi køkkenet 

og ender i spisestue til højre. 

Knud Friis (1926-2010) blev arkitekt fra Kunstakademiet i 

1950, og sammen med arkitekt Elmar Moltke Nielsen dannede 

han Tegnestuen Friis & Moltke i 1954. Fra 1967-70 var 

Friis professor ved Arkitektskolen i Aarhus, og fra 1979-89 

havde Friis & Moltke også tegnestue i USA. Friis & Moltke er 

især kendt for deres mange institutionsbyggerier, rådhuse 

og gymnasier og har også bygget for hotelgruppen Scanticon 

både herhjemme og i udlandet. Men derudover står Friis & 

Moltke også bag en lang række villaer, gårdhavehuse og klyngeboliger. 

Stilen er typisk en kassematarkitektur med store 

robuste bygningslegemer, der trykkes ned i landskabet og 

domineres af rå betonelementer og synlige konstruktioner. 

fORÅR / 27

Renoveringen af Bülows Plads, der er gennemført med støtte fra Realdania, sætter 

et smukt punktum for en restaureringsproces, der startede i 2004, da Realdania Byg 

købte det 150 år gamle rådhus og herefter gennemførte en omfattende restaurering.

“En plads, som fastholder historiens vingesus, men giver rum til moderne byliv”. 

Så enkelt og præcist kan det formuleres, når der skal sættes ord på den restaurering og fornyelse, 

som pladsen – med det historiske navn Bülows Plads – foran det gamle rådhus i Fredericia 

har gennemgået. 

Smuk GENSkABELSE 

Af HISTORISk pLADS 

Mandag den 9. maj blev pladsen foran det 

gamle rådhus i Fredericia indviet, og de borgere 

og besøgende, som samme dag gik en tur henover 

den ‘nye’ rådhusplads, fik et stemningsfuldt 

indtryk af, hvordan nyt og gammelt kan 

forenes. 

De oprindelige knoldebrosten er genbrugt, 

men i en nøje sorteret udgave, så belægningen 

nu er mere plan. Jævne gangflader til glæde 

for kørestole, barnevogne og højhælede sko er 

lagt henover pladsen. Nye bænke er specielt 

designet, og 70 parkeringspladser – markeret 

med diskrete metalknopper – er etableret, uden 

at forstyrre udsynet til det smukt restaurerede 

rådhus. Belysningen kommer fra høje master 

og fra særlige lamper, der lyser op nedefra, og 

to gamle lindetræer er bevaret foran indgangen 

til Michaelis Kirke. Endelig er der i pladsens 

belægning lagt en historisk tidslinje i form af et 

metalbånd med indgraverede historiske begivenheder 

fra Fredericias historie. 

fORÅR / 29

SOmmER 

ARNE jAcOBSENS SOmmERHuS 

SORØ RÅDHuS 

HINDSGAvL SLOT

juBEL OvER 

jAcOBSENS SOmmERHuS 

“En helstøbt arkitektonisk form af international karat”. 

Sådan beskriver Realdania Byg den perle af et sommerhus, som ejendomsselskabet 

erhvervede i 2011. Et sommerhus, der er tegnet af Arne Jacobsen, 

og som nu bevares for eftertiden – til stor jubel for ikke mindst det lokale 

sommerhusområde i Odsherred. 

“Jubel over køb af Jacobsen-hus”. Sådan lød 

overskriften i den lokale avis, Holbæk Amts 

Venstreblad, da Realdania Byg i juli 2011 

havde underskrevet slutsedlen om købet af 

Arne Jacobsens eget sommerhus i Højby. Jubel 

var der også i ejendomsselskabets egne rækker, 

for med købet af dette unikke sommerhus 

udvidede Realdania Byg ikke blot samlingen af 

Arne Jacobsen-huse; et helstøbt arkitektonisk 

bygningsværk blev samtidig sikret for eftertiden. 

– Vi er meget glade for at kunne udvide vores 

samling af arkitekternes egne huse med dette 

værk. Man kan her se – som det ofte er tilfældet 

– at bygmesterens hus til sig selv er helt i tråd 

med arkitektens egne ideer og idealer. I dette 

værk har Arne Jacobsen skabt et ikon, som 

samtidig varsler om en gryende modernismes 

fremkomst i arkitekturen, sagde administrerende 

direktør i Realdania Byg, Peter Cederfeld, 

da købet var en realitet. 


SOmmER / 33

ET GODT ØjE TIL HuSET 

Inden købet faldt på plads i sommeren 2011, 

havde Realdania Byg i mange år haft et godt øje 

til det 114 kvadratmeter store hus på Gudminderup 

Skovsti, der er tegnet og opført i 1936 

som sommerbolig for arkitekten selv og hans 

familie. 

Et par år før slutsedlen blev underskrevet, 

havde en af ejendomsselskabets arkitekter 

besøgt stedet flere gange og haft en god og 

tæt dialog med husets ejer, som i godt 45 år 

havde haft sin gang i denne unikke sommerbolig. 

Og selvom huset i juli 2011 skiftede 

hænder, vil den tidligere ejer fortsat kunne 

tilbringe ferier og fritid i huset i det nordvestsjællandske 

– nu blot som lejer hos Realdania 

Byg. 


Plan og opstalt af 

sommerhuset. 

ODSHERRED – DANmARkS 

STØRSTE SOmmERHuSkOmmuNE 

Odsherred i det nordvestlige hjørne 

af Sjælland er Danmarks største 

sommerhuskommune, beliggende 

i et stort og attraktivt ferieområde 

med masser af kulturhistoriske 

seværdigheder. Odsherred er omgivet 

af Isefjorden, Kattegat og Sejerø 

Bugt, og egnen er især kendt for 

de mange fine badestrande og det 

smukke, varierede landskab. Vandets 

tiltrækningskraft og Odsherreds 

helt specielle lys og landskab 

har gennem mere end 100 år gjort 

Odsherred til et af danskernes foretrukne 

feriemål og tilholdssted for 

en lang række kunstnere. 

100 pROcENT AuTENTISk 

Da Arne Jacobsen købte grunden i midten 

af 1930’erne, var den på 35.000 kvadratmeter. 

Sidenhen blev den udstykket, så det nuværende 

grundareal i dag udgør 10.273 kvadrat- 

meter plantagegrund, præget af skovfyr, græsser 

og lyngplanter; en bevoksning, der er 

ganske karakteristisk for området i Odsherred. 

Bygningen, der blev fredet i 1985, fremstår 

fuldstændig autentisk og original i rumfordeling, 

indretning og fast inventar. Den dag 

i dag, 75 år efter opførelsen, står køkkenet, 

værelserne og stuerne stadig med alt nagelfast 

originalinventar såsom senge, borde og skabe, 

ligesom alle materialer, overflader, detaljer og 

farver fremstår intakte og uændrede.

Bygningens sydlige del er opført i to etager 

med krumme hvidpudsede facader, mens den 

nordlige del – som er værelsesfløj og garage – er 

opført i én etage. Den dobbelthøje spisestue er 

husets centrale rum, og herfra er der udgang 

til haven og adgang til værelsesfløjen, badeværelset 

og kælderen. Fra spisestuen fører en 

elegant udført snedkertrappe op til stuen på 1. 

sal, hvor panoramavinduer giver en storslået 

udsigt over grund og strandenge og et kig til 

havet under de opstammede fyrretræer. 

IDEOLOGISk fRONTLØBER 

Det ikoniske sommerhus afspejler en ambitiøs 

Arne Jacobsen. Især bygningens indretning 

med den dobbelthøje spisestue og den elegante 

trappe til 1. sal vidner om en visionær og vo- 

Til venstre: Arkitekten selv i afslappet stil. 

Til højre: Fra den dobbelthøje stue, set fra spisepladsen 

mod opholdspladsen med udsigt over Sejerøbugten. Ca. 1938. 

vemodig arkitekt, og disse ideer er tydeligt ført 

videre i Jacobsens eget hus på Strandvejen 413 

i Klampenborg, – til trods for at dette helårshus 

er opført 16 år senere. 

– Sommerhuset i Højby rummer på én og 

samme tid dele af funktionalismen formsprog, 

samtidig med at huset peger visionært fremad 

mod de nye tendenser i modernismen. Derved 

får huset en kulturhistorisk betydning som 

ideologisk frontløber for en ny arkitektonisk 

retning, der mere end nogen anden kom til at 

præge det tyvende århundredes måde at bygge 

og bo på, understregede Peter Cederfeld, inden 

han overlod sommerhusnøglerne til de arkitekter, 

som skal udarbejde planer for en nænsom 

restaurering af det unikke hus. Selve restaureringsarbejdet 

påbegyndes i efteråret 2012. 

SOmmER / 35


“Tilbage til tidligere tiders storhed” af journalist Lene Berthelsen 

er tidligere bragt i Dagbladet Ringsted den 16. juli 2011.

TILBAGE TIL TIDLIGERE 

TIDERS STORHED 

Det gamle rådhus på Sorø Torv bliver i øjeblikket sat gennemgribende i stand. 

Realdania Byg investerer et tocifret millionbeløb i bygningen, 

der skal lejes ud til Sorø Kommune. 

Af Lene Berthelsen, Dagbladet Ringsted 

SORØ: Sorøs gamle rådhus og arresthus er i 

øjeblikket hyllet ind i stilladser og plastik og 

tager sig ikke ud fra sin bedste side. 

Men når det gamle hus om godt et år dukker 

op til overfladen igen, vil det tage sig ud fra sin 

allerbedste og oprindelige side. 

Bygningen, der i mange år var ejet af staten 

og blev brugt som politistation og retsbygning, 

blev for godt to år siden købt tilbage af Sorø 

Kommune. 

Kommunen satsede i første omgang på selv 

at bruge 20 mio. kr. på istandsætning, men så 

meldte Realdania Byg sig som interesseret køber. 

DET OpRINDELIGE 

For et år siden solgte kommunen ejendommen 

til Realdania Byg for samme beløb, som kommunen 

selv havde betalt, nemlig seks mio.kr. 

Realdania Byg investerer nu en stor sum penge 

i restaureringen. Projektleder Per Troelsen 

SOmmER / 37

fAkTA 

n Sorø gl. Rådhus er opført i 1880- 

81. Arkitekt var Vilhelm Tvede, der 

var en af tidens førende arkitekter. 

n På matriklen ligger også et arresthus 

fra 1871 samt et lille baghus. 

n Byggestilen er historistisk og huset 

er et udtryk for typisk dansk rådhusbyggeri 

fra den periode. 

n Før da lå et ældre rådhus på grunden, 

men det brændte i 1879. 

n Bygningen blev brugt til rådhus 

frem til 1960’erne og til arresthus 

frem til 1970’erne. 

n Såvel udvendigt som indvendigt 

er der et væld af arkitektoniske 

detaljer. 


Øverst: Gårdområdet får også en omgang. Her var der førhen 

dels luftegård for fangerne og dels “terrasse” til arrestforvareren. 

Nederst: En af fængselscellerne. Sorø Bibliotek beholder 

nogle af dem til opmagasinering.

vil ikke ud med præcis hvor stort, men kun at 

der er tale om et tocifret millionbeløb. 

Og Realdania Byg, der har kørt lignende restaureringsprojekter 

i andre bevaringsværdige 

ejendomme i landet, går grundigt til værks. 

– Så vidt muligt skal huset føres tilbage til sit 

oprindelige udseende. De oprindelige farver på 

væggene. De oprindelige gulve. Selv om vi er 

nødt til at tilføje noget nyt også. F.eks. en elevator, 

så huset også er handicapvenligt, siger Per 

Troelsen. 

æGTE SkIfER 

En af de helt store poster bliver taget. Det er 

et ægte skifertag, der dog er blevet så slidt af 

tiden, at der skal et nyt til. Det skal også være 

skifer – i samme mønster: 

– Og det er slet ikke så let at finde egnet skifer 

længere. Men taget er en væsentlig del af 

bygningen. Skiferpladerne er lagt i et mønster, 

der er stærkt inspireret af franske skifertage. 

Det er et smukt tag, som det også kræver stor 

håndværksmæssig kunnen at lægge, mener Per 

Troelsen. 

Til venstre: Øverst oppe i rådhusbygningen gemmer sig et par værelser, 

hvis 1960’er-tapeter Per Troelsen er tilbøjelig til at lade være, fordi de er lidt sjove. 

Til højre: Projektleder Per Troelsen i de lokaler, der før husede lokalpolitiet. 

Når restaureringen er færdig, rykker turistkontoret ind. 

Hver eneste lille plade skal nemlig sømmes på. 

Og alene det at slå et passende lille sømhul i skiferpladen 

kræver ekstraordinær snilde og omhu. 

fLERE fORmÅL 

Når det hele står færdigt omkring august næste 

år, skal kommunen bruge huset til flere formål. 

I stueetagen, hvor der før var politistation, skal 

Sorø Turistkontor holde til, og der bliver god 

plads til såvel kontorer som kundebetjening. 

På førstesalen bliver der indrettet byrådssal i 

den oprindelige byrådssal, der i mange år blev 

brugt som retssal. Et imponerende lokale med 

høje mørke paneler og kongelige buster. Dommer- 

og advokatværelser skal dels bruges til 

mødelokaler og dels til vielseslokale. 

Nogle af de gamle fængselsceller bliver brugt 

af Sorø Bibliotek til opmagasinering. Det får 

biblioteket også lov til at efter restaureringen. 

Andre celler samt lokaler på 2. sal og loft vil 

formentlig også blive brugt til opmagasinering. 

Endelig vil den lille gårdsplads, der tidligere 

blev brugt til bl.a. fangegård, blive indrettet, så 

den kan bruges til offentlige arrangementer. 

SOmmER / 39


I det kommende automatiske p-anlæg afleveres og hentes bilen i et lyst og venligt miljø med 

udkig til byen og vandet. Via en glaselevator transporteres bilen på plads i kælderen og dermed udnyttes 

pladsen optimalt, idet etagehøjden kun udgør ca. halvdelen af højden i et traditionelt p-anlæg. 

fØRSTE SpADESTIk I AARHuS 

ET p-ANLæG, SOm kvINDER vIL ELSkE 

Alle sejl var sat til i Aarhus Havn, da det første 

spadestik blev taget til Urban Mediaspace Aarhus 

– et enormt byggeri, som over de kommende 

fire år vil forvandle havnens sydlige bastion 

fra industrihavn til levende byrum. 

Solskin, masser af aarhusianere, en markedsplads 

med boder, musik og åben gravko samt 

alle de officielle talere – herunder også Peter 

Cederfeld, administrerende direktør for Realdania 

Byg, der fortalte om det p-anlæg, som bliver 

en del af Urban Mediaspace. 

I samarbejde med Aarhus Kommune står 

Realdania Byg bag opførelsen af Europas største 

automatiske p-anlæg, der får plads til 1.000 

biler, placeres under jorden og tilmed bliver et 

p-anlæg, som kvinder vil elske. 

– Der bliver stor tryghed for brugerne. Det er 

ingen hemmelighed, at succesen for p-anlæg 

bl.a. afhænger af, om kvinder vil bruge dem. 

Mange kvinder hader p-anlæg. De synes, at de 

er skumle, lugter og er fyldt med søjler og mørke 

kroge. Det vil de ikke opleve i dette p-anlæg. 

Her vil de opleve tryghed, frit udsyn og frem for 

alt god plads, sagde Peter Cederfeld ved sommerens 

‘første spadestik’. 

fAkTA Om p-ANLæGGET 

n Ca. 540 biler i timen vil kunne parkere 

i anlægget 

n Ca. 1 minut tager det at parkere 

i anlægget 

n Ca. 2 minutter tager det for anlægget at 

hente bilen op fra kælderen igen 

n Grundig vejledning på automater og skærme 

hjælper med parkeringen 

n Automatiske p-anlæg er endnu ikke ret 

kendte i Danmark, men har vundet indpas i 

bl.a. Lyon, Istanbul, Wien og Tokyo. 

SOmmER / 41

STOR INTERESSE fOR AT kOmmE INDENfOR 

ROSENHuSET I fuLDT fLOR 

Der er på ingen måde tale om, at nyhedens 

interesse har lagt sig. Tværtimod. Interessen 

for det prægtige bygningsværk, Rosenhuset, 

på hjørnet af Strandvejen og Tuborg Havnevej i 

Hellerup står stadig i fuldt flor. 

Knap et år efter, at Realdania Byg indviede 

den prægtige bygning, der er tegnet af den 

danske arkitekt Anton Rosen, stod folk igen i 

kø, da ejendomsselskabet holdt åbent hus den 

19. juni. Godt 900 gæster kiggede indenfor i 

løbet af de fire timer, hvor de store egetræsdøre 

til Tuborgs gamle administrationsbygning stod 

åbne. 

OGSÅ kØ BLANDT kLuBmEDLEmmERNE 

Kø var der også blandt medlemmer af Realdania 

Byg Klubben, da der i foråret blev åbnet 

for tilmelding til årets to Rosen-arrangementer. 

Begge gange var der fuldt hus – både da arki- 


tekt og projektleder i Realdania Byg, Per Troelsen, 

den 16. maj underholdt godt 100 deltagere 

med historier og anekdoter om Rosens arkitektur 

og tidens nye ideer, og ligeledes da kunsthistoriker, 

mag. art. Lone Jensen godt to uger senere 

berettede om, hvordan Rosens arkitektur 

kom til at spille en central rolle i begyndelsen 

af 1900-tallet, hvor den danske arkitekt havde 

sin storhedstid. 

De mange medlemmer lyttede og stillede 

spørgsmål, og spørgelysten blev ikke mindre, 

da deltagerne efter endt foredrag bevægede sig 

rundt i det 3.400 kvadratmeter store hus. Her 

fik de på nærmeste hold et indblik i Rosens 

enorme begejstring for udsmykninger, detaljer 

og ornamentale effekter, som han bl.a. frembragte 

ved velovervejet at blande blankmur, 

natursten, terrakotta, majolika, smedejern, 

messing og kobberbeklædning.

Arkitekten Anton Rosen (1859-1928) er med bygningsværker som Paladshotellet, 1906-10, Landsudstillingen 

i Aarhus 1909 og Tuborgs Administrationsbygning, 1912-14, en central skikkelse i dansk arkitektur. 

Hans bygninger rummer træk fra den internationale samtidige arkitektur, som på en frigjort og pragmatisk 

måde parres med fænomener fra den nationale danske arkitektur. Hans tilgang udtrykker en høj grad af 

fantasi, der suppleres af et realistisk syn på, hvad der blev krævet i det enkelte tilfælde. På sin egen særegne 

og uortodokse måde var Rosen med til at drive udviklingen af dansk arkitektur fremad. 

SOmmER / 43


Regn i stride strømme kunne ikke holde folk hjemme. 

Tværtimod strømmede flere end 10.000 gæster til Hindsgavl Slot ved Middelfart, 

da slottet søndag den 14. august fejrede afslutningen på syv års restaurering. 

Fremover skal de historiske rammer fyldes med nye fortællinger. 

puNkTum fOR 

Syv ÅRS RESTAuRERING 

– OG BEGyNDELSE pÅ EN Ny fORTæLLING 

– Vi havde ventet, at der ville komme mange, 

men der kom alligevel langt flere, end vi havde 

regnet med. Så vi er ovenud tilfredse, sagde 

administrerende direktør i Realdania Byg, Peter 

Cederfeld, da det store arrangement med åbent 

hus og gratis slotskoncert var vel overstået – 

godt hjulpet af en ihærdig indsats fra al ejendomsselskabets 

personale, slotspersonalet og 

hjemmeværnet. Og sidstnævnte var der hårdt 

brug for, da tilstrømningen en overgang var så 

stor, at det skabte trafikpropper og lange kødannelser 

gennem Middelfart. 

Mere end 10.000 mennesker kiggede forbi, da Hindsgavl og Realdania Byg holdt åbent slot 

for at markere afslutningen på en syv år lang restaurering og transformering af 

det historiske herregårdsanlæg og dets omgivelser. Dagen bød blandt andet på historisk 

og moderne arkitektur, romantisk slotshave, fotoudstilling, smagsprøver fra køkkenet 

og ikke mindst slotskoncert med Stig Rossen og JR BigBand. 

SOmmER / 45

Det var ikke kun på vejene, der opstod kø. 

Også ved indgangene til slottets bygninger og 

ved de opstillede telte, hvorfra der blev serveret 

smagsprøver, måtte de mange besøgende 

væbne sig med tålmodighed. I teltene bød slotskøkkenet 

på hjemmelavede specialiteter og vinleverandøren 

på udvalgte vine, og da dagen var 

omme, kunne Hindsgavls køkkenchef da også 

med tilfredshed melde alt udsolgt. 

DET INDRE SkAL mATcHE DET yDRE 

‘Alt udsolgt’ er også, hvad Hindsgavls administrerende 

direktør, Uffe Høeg Johansen, håber 

på i fremtiden. Og foreløbig tegner det godt. 

Interessen for det historiske slot er stigende, og 

især den nyindrettede ladebygning med plads 

til 500 gæster er et godt trækplaster. Nu handler 

det ifølge direktøren om at fylde de smukke 

rammer ud. 

– Lige nu nyder vi, at syv års restaurering er 

ved at være afsluttet. Samtidig er vi i fuld gang 


med at udfylde de nye rammer med indhold og 

tilbud, der er på samme eksklusive niveau som 

selve arkitekturen. Det indre skal matche det 

ydre, understreger Uffe Høeg Johansen. 

Ud over højt serviceniveau, smagfuld indretning 

og udsøgte menu- og vinkort skal gæsterne 

på Hindsgavl Slot også mødes af fortælling 

og formidling. 

– Vi har så meget at vise frem og så mange 

historier at fortælle. Samtidig har mange af de 

gæster, der kommer hos os, en begejstring for 

de historiske rammer og de arkitektoniske løsninger, 

og den begejstring vil vi gerne komme i 

møde, understreger slotsdirektøren. 

Og der er mange fortællinger at byde på: 

Slottet som helhed har sin helt egen historie 

– med alt fra besøg af H.C. Andersen til 

hjemsted for store historiske begivenheder. 

Bygningerne har hver deres historie og spænder 

stilmæssigt bredt – fra hovedbygningens 

romantiske slotsstil til den rå hotelindretning i 

Hovedbygningens stueetage er indrettet med inspiration i slottets historie. 

Her er det havestuen, hvorfra der er udgang til en stor terrasse 

og udsigt til haven og Fænøsund.

RESTAuRERING I ETApER 

fØRSTE ETApE 2004-2006 

Slottets hovedbygning restaureres, og der etableres 

nyt produktionskøkken og kælder. Værelser og 

kursuslokaler på første sal istandsættes, og de fine 

stuer og vestibulen i stueetagen restaureres med 

forgyldninger, stuk, paneler, marmoreringer og 

originale farver. 

ANDEN ETApE 2006-2008 

Den tidligere kostald forvandles til moderne 

hotelværelser og mødelokaler. Staldbygningen får 

sin helt egen identitet og charme – uden skær af 

romantisk slotsstemning, men i en rustik og rå stil, 

som fastholder stemningen af ‘stald’. 

Til venstre: I dag er der indrettet mødelokaler på førstesalen i den tidligere kostald. 

Til højre: Både værelser og gange i den tidligere avlsgård er indrettet 

med genbrugssten i en rustik og rå stil. 

TREDjE ETApE 2008-2010 

Den tidligere svinestald og forpagterbolig forvandles 

til 24 unikke enkelt-, dobbelt- og familieværelser. 

Stilen fra kostalden med staldens rå og rustikke karakter 

forenes her med boligens hjemlige atmosfære. 

fjERDE ETApE 2010-2011 

Den 64 meter lange, 16 meter brede og 15 meter 

høje agerumslade forvandles til mødelokaler, konferencerum 

og restaurant. Stemningen af ‘rå lade’ 

bibeholdes med synlige konstruktioner, lægter og 

spær, og indvendig bevirker store glasskydedøre, at 

ladens kapacitet kan udnyttes fuldt ud med plads 

til 500 spisende gæster. 

SOmmER / 47

Øverst til venstre: Der var opstillet en række store telte i Rundt om Slottet, hvor dagens gæster kunne 


nyde smagsprøver fra køkkenet. Til højre, det nye produktionskøkken, der er indrettet i en udgravet 

kælderfløj under en af slottets fløje. Nederst: Den store, tidligere agerumslade er i dag 

indrettet som et kombineret fest- og konferencelokale, der kan deles. På dagen var der 

indrettet en udstilling med stemningsbilleder fra slottets omgivelser og årstider.

de gamle staldbygninger og ladens imponerende 

volumen. Og også omgivelserne har deres 

historie og stor variation – fra den store slotspark 

og køkkenhaven til de mange udsigtspunkter 

og Naturparken Hindsgavl Dyrehave. 

EvNEN TIL BÅDE AT LyTTE OG fORTæLLE 

Alle disse fortællinger står de 60 medarbejdere 

klar til at give videre til de gæster, der finder vej 

ned ad slotsalléen. Selvfølgelig er det langt fra 

alle medarbejdere, som kommer i kontakt med 

de mange gæster. Men for den administrerede 

direktør er det afgørende, at alle ansatte – uanset 

titel og funktion – har begejstringen for historien 

og lysten til at fortælle. 

– Udviklingen af medarbejderstaben er en 

løbende proces. De ‘gamle’ medarbejdere 

giver fortællingerne videre til de nye, og derudover 

får vi selvfølgelig også udefrakommende 

input. Lige nu bruger vi tid på at blive klogere 

på den restaureringshistorie, der knytter sig 

til de enkelte bygninger, siger Uffe Høeg 

Johansen. 

Til venstre: Fra slotsparken med udsigt til Fænøsund. 

Til højre: Et af de nyindrettede værelser i avlsgården. 

Det rå udtryk med den runde bruseniche går igen i alle værelserne. 

Ud over at fortælle opfordrer slotsdirektøren 

også sine medarbejdere til at lytte. I de tilbagemeldinger, 

som kommer fra slottets gæster, 

ligger der meget læring og sparring. 

– Uanset om vores gæster kommer som 

erhvervskunder eller private kunder, lægger 

vi stor vægt på at tilrettelægge et ophold, der 

matcher deres ønsker og behov. Det kan vi 

kun gøre, når vi aktivt lytter og spørger. 

Det kan være ganske små ting, der skal 

justeres, og derfor er vi hele tiden opmærk- 

somme på at spørge. Det er ofte de små ting, 

der gør den store forskel, understreger Uffe 

Høeg Johansen. 

Tilbagemeldinger var der tusindvis af – tillige 

med masser af ros og konstruktive ideer 

– da direktøren og medarbejderstaben søndag 

den 14. august havde slået dørene op til slottets 

bygninger. Efter syv timer med åbent hus 

og slotskoncert i parken var der blevet sat et 

værdigt punktum for syv års restaurering, og 

dagen efter tog slottet og personalet fat på nye 

fortællinger. 

SOmmER / 49

EfTERÅR 

OLuf BAGERS mØDRENE GÅRD 

STATSHuSmANDSBRuG 

vORDINGBORG GAmLE RÅDHuS

Hvad sker der, når man blander delikatesser fra en gourmetrestaurant 

med velsmagende vine, levende musik, haute couture-tøj, 

avanceret lysdesign og underholdende foredrag – og pakker det hele ind 

i smuk renæssancearkitektur? Svar: 900 gæster til åbent hus 

i et af Odenses ældste verdslige huse: Oluf Bagers Mødrene Gård. 

EN cOckTAIL Af 

OpLEvELSER I Smuk 

RENæSSANcEARkITEkTuR 

Det var en spændende cocktail, som Readania 

Byg i Odense havde mixet til byens borgere en 

lørdag i september. Ikke blot var odenseanerne 

inviteret på besøg i ejendomsselskabets eget 

hovedsæde, Oluf Bagers Mødrene Gård på Nørregade 

29 midt i det gamle Odense. De var også 

inviteret til åbent hus hos resten af beboerne i 

den gamle købmandsgård, og den chance benyttede 

godt 900 odenseanere sig af. Ud over et 

kig indenfor i den mere end 400 år gamle købmandsgård, 

hvis skæve stuer og værelser nu 

udgør kontorer og mødelokaler for medarbejderne 

hos Realdania Byg, fik de mange nysgerrige 

også mulighed for at besøge: 


EfTERÅR / 53

Charrit Couture, der skaber unikt haute couture 

tøj, Illuminazione, der forhandler italienske 

designerlamper, Restaurant Oluf Bagers Gård, 

der serverer kulinariske gourmetoplevelser, 

Instrumentmager A. Andersen, som reparerer 

og servicerer alle slags strenge-, stryge- og 

blæseinstrumenter, samt Håndværker- og Industriforeningen, 

som gennem 150 år har samlet 

alle Odenses håndværksfag og varetaget små 

og mellemstore virksomheders interesser på det 

erhvervspolitiske område. 

ODENSES RIGE kØBmAND 

“Hvor er det skønt med så mange mennesker i 

butikken! Bare vi kunne holde åbent hus hver 

dag”. Sådan lød det fra ejeren af lampeforretningen, 

og der var i sandhed også mange mennesker. 

Fra start til slut snoede gæsterne sig 

ind og ud af det gamle hus og trippede rundt 

på de toppede brosten, mens de studerede arkitektur, 

beundrede lysmageri, smagte delikatesser 

og lyttede til sprød musik fra fem velspil- 


lende musikere på saxofon og guitar, trompet, 

bas og trommer. 

Og for de, som gerne ville vide mere om et 

af Odenses ældste verdslige huse, bød historiker 

og forfatter Johnny Wøllekær på viden og 

vandrerhistorier om huset og dets bygherre: 

Den magtfulde og navnkundige renæssancekøbmand, 

Oluf Bager, som i sidste halvdel af 

1500-tallet var Odenses rigeste borger. 

“Oluf Bager i Odense by lod her opbygge hans 

mødrene gård af ny. Gud unde os her så at bygge 

og bo at vi hos Gud må få den evige ro, sig til 

ære og os til gavn i faders, søns og Helligånds 

navn 1586”. 

Sådan står der på den indskrifttavle, der er placeret 

over døren til Nørregade 29. Der har den 

siddet i 425 år, siden den driftige odenseanske 

købmand lod huset opføre oven på resterne af 

en gård, der tilhørte hans mors slægt – deraf 

navnet Oluf Bagers Mødrene Gård. Selv om

Oluf Bager var en ivrig bygherre og opførte 

mange bygninger i byen, er Nørregade 29 den 

eneste, der har overlevet til i dag. Efter en omfattende 

restaurering i 2005 står bygningen 

i dag som et fint eksempel på renæssancens 

købmandsgårde og som et minde om en epoke 

i Odenses historie, hvor driftige købmænd som 

Oluf Bager gav byen dens fremskudte plads i 

kredsen af danske provinsbyer. 

EN OmSkIfTELIG TILvæRELSE 

Ejendommen har haft en omskiftelig tilværelse, 

og den er siden 1586 blevet udvidet og ombygget 

et utal af gange. Nye bygninger er kommet til, 

og andre har skiftet udseende og funktion, så de 

passede til skiftende ejeres behov. Ejendommen 

har således været både herskabsbolig, embedsbolig, 

købmandsgård og meget andet. I dag er den 

domicil for Realdania Byg, som købte renæssancegården 

i 2003 og siden foretog en gennemgribende 

genopretning og istandsættelse med stor 

respekt for og bevarelse af de originale deltaljer. 

Oluf Bagers Mødrene Gård er i dag domicil for Realdania Byg. 

Mange af husets sjove detaljer er bevaret, og selvom der er indrettet 

kontor i dag, så er fx den tidligere herskabelige del af huset søgt bevaret 

ved at indrette mødelokale i mere hjemlig stil som her (billedet til venstre). 

Overalt i ejendommen – både indvendig og 

udvendig – dukker sporene af fortiden op som 

historiske markører, der blander sig med nutiden: 

I strygestuen har ovnen til opvarmning af 

strygejern fået selskab af en kopimaskine, og et 

andet sted har en moderne branddør erstattet 

den gamle af træ. Den gamle dør sidder stadig 

i sin karm, fastgjort til væggen som et maleri, 

hvor mørnede hjørner og zink-lapper udgør 

motivet og fortæller om årtiers slid og brug. 

I køkkenet hænger stadig den lille klokke som 

vidnesbyrd om dengang, man ‘ringede på 

pigen’. 

Oluf Bagers Mødrene Gård er en smeltedigel 

af nyt og gammelt og udgør som sådan en ideel 

ramme om Realdania Bygs daglige arbejde med 

at udvikle og bevare arkitektur. 

Denne efterårsdag i september var der igen 

liv og leben i den prægtige købmandsgård. 

Odenses borgere mødtes til en snak og en god 

handel, musik og lidt til ganen – helt i tråd med 

husets historie. 

EfTERÅR / 55


“Nu håber jeg, at det er ærlige folk, jeg har solgt til”. 

Men disse ord underskrev den 104-årige Christian Mink i juni 2010 

– en måned før sin død – slutsedlen på salget af sit hus: 

Et lille statshusmandsbrug udenfor Haderslev, som den unge hr. Mink havde 

bygget i 1934 med lån fra staten. I knap 80 år nåede han at bo i sit hus. 

RESTAuRERING fRA kæLDER TIL kvIST 

ET STATSHuSmANDSBRuG 

I SØNDERjyLLAND 

Havde den gode Christian Mink levet i dag, 

ville han uden tvivl have bifaldet den ærlighed, 

som køberen af hans livsværk – Realdania Byg 

– nu lægger for dagen i arbejdet med at restaurere 

det gamle statshusmandsbrug. En restaurering, 

som i vid udstrækning søger at bevare 

og værne om husets originale karakter og dets 

historie, og samtidig nænsomt tilføjer de faciliteter 

og moderne bekvemmeligheder, som en 

familie anno 2011 forventer i deres bolig. 

ENDEvENDES fRA kæLDER TIL kvIST 

Halvandet år er der gået, fra Christian Minks 

søn overdrog nøglerne til Realdania Byg, og til 

huset om kort tid står indflytningsklart for en ny 

familie. Halvandet år, der startede med en større 

EfTERÅR / 57

oprydning og rengøring og som givetvis slutter 

med, at den nyanlagte gårdsplads rives og fejes. 

I mellemtiden bliver stuehus, mellembygning 

og avlslænge endevendt fra kælder til kvist: 

Avlsbygningen sættes i stand – så den kan bruges 

til let dyrehold – et nyt teknikrum etableres 

i det gamle malkerum, alle installationer bliver 

fornyet, og et jordvarmeanlæg og biorensningsanlæg 

bliver etableret. Sågar en husstandsvindmølle 

vil finde vej til det gamle husmandsbrug. 

En sådan restaureringsopgave kræver sans 

for deltaljen og kendskab til teknikken. Men 

den kræver også kendskab til de rette leverandører 

og fagfolk – samt opfindsomhed, stædighed 

og held. Og heldet er heldigvis med håndværkerne 

i Haderslev. 

DETEkTIvARBEjDE BETALER SIG 

Via et godt netværk er det således lykkedes arkitekter 

og håndværkere at opspore et gammelt 

sønderjysk cementstøberi, som stadig ligger 


STATSHuSmANDSBRuG 

Statshusmandsbrug var mindre landbrug, der 

blev oprettet med forskellige former for statslig 

støtte. Husmandsloven af 1899 gjorde det muligt, 

at landmænd kunne optage et statslån til at købe 

4-8 tønder land landbrugsjord. Cirka 20.000 landbrug 

blev oprettet på denne måde, men brugenes 

ringe størrelse gjorde, at husmændene ofte måtte 

have anden beskæftigelse ved siden af for at kunne 

forsørge familien. Loven blev revideret i 1919, 

hvorefter brugene skulle have en sådan størrelse, 

at familierne kunne leve af dem. Frem til 1967 oprettedes 

omkring 8.000 landbrug efter den nye 

lovgivning. 

inde med de gamle forme til husets vingetagsten. 

At støberiet tillige ligger inde med den oprindelige 

opskrift på, hvordan tagstenene skal 

stryges med rødt farvestof, så de får den oprindelige 

rødlige farve, er et rent lykketræf. 

Men det betyder, at de tagsten, som må udskiftes 

på husets tag, får den helt rigtige facon 

og farve. Sammen med vinduerne, som bliver 

penselmalede i den originale mørkebrune og 

cremehvide farve, den gamle lampe over fordøren 

og porcelænsholderne til luftledninger vil 

huset inden længe få meget af sin oprindelige 

vitalitet tilbage. 

GAmLE mALINGSOpSkRIfTER 

Indenfor i stuehuset bliver overfladerne ligeledes 

ført tilbage til deres oprindelige udseende – ikke 

kun rent visuelt, men også ved brugen af gamle 

malingsopskrifter. F.eks. bliver de fleste lofter 

hvidtet med en blanding af kridt og carraghen lim 

– en form for kogt mos – og påført med pensel.

I køkkenet bliver det gamle brændekomfur 

restaureret og genopmuret med ny isokernskorsten, 

så det stadig kan bruges. Også det 

gamle fadebur bliver bevaret med små ændringer, 

som giver plads til et køleskab, ligesom 

små detaljer som kuglesnaplåse i stedet for 

magnetlukning og skruer med lige kærv i stedet 

for stjerneskruer vil være med til at understrege 

køkkenets alder og stil. 

I entreen hang den gamle glaslampe stadig 

ned fra loftet, da Realdania Byg overtog, og den 

bliver nu pudset og poleret, så den ser ud som 

for 70 år siden. Også entreens ådring – den 

imiterede træstruktur – der stod i sin originalbemaling 

fra 1943, vil blive bevaret. I soveværelse 

og loftværelse vil den såkaldte “husmandskorrespondance” 

– en hængende afbryderkontakt, 

der kan betjenes fra sengen – få lov 

at blive, ligesom alle gamle stikkontakter i brun 

bakelit renoveres, og alle synlige ledninger udskiftes 

med stofledninger. 

EN DANSk BONDEHAvE 

Også i statshusmandsbrugets have vil den oprindelige 

stemning blive genskabt. Flere af de 

gamle frugttræer vil blive stående, og haven 

anlægges med både prydhave, nyttehave og 

frugthave. Når en ny familie en dag indtager 

det lille husmandsbrug, vil haven have karakter 

af den, som Christian Mink og hans kone 

Anne anlagde gennem 75 år. Et fint eksempel 

på 1930’ernes danske bondehave, som gjorde 

mange landbofamilier selvforsynende og indbragte 

lidt indtægt ved salg på det lokale torv. 

Målet er at bevare et lille stykke uspoleret 

dansk kulturarv. Midlet er en restaurering, 

der værner om husets originale karakter og 

nænsomt tilføjer komfort og moderne bekvemmelighed. 

Operationen er i fuld gang, og 

den ser ud til at lykkes, så det lille statshusmandsbrug 

ved en sognevej i Sønderjylland 

snart kan stå klar til at danne ramme om en 

ny familie. 

EfTERÅR / 59

BESØG pÅ BISpEBjERG BAkkE 

mANGfOLDIGHED 

fRA INDERST TIL yDERST 

Det er ikke kun i valg af farver, former, materialer og 

detaljer, at Bispebjerg Bakke udviser stor mangfoldighed. 

Også når det gælder sammensætningen af beboere 

i det slangeformede boligbyggeri i Københavns nordvest-kvarter 

er mangfoldigheden stor. Børnefamilier, 

ægtepar, singler, unge og gamle. De er der alle sammen. 

Det fortalte den tidligere formand for Haandværkerforeningen, 

murermester Klaus Bonde Larsen, og Poul 

Erik Pedersen, der er tømrermester, bygningskonstruktør 

og bestyrelsesmedlem i Bispebjerg Bakke, da Realdania 

Byg Klubben havde inviteret de to nøglepersoner 

til at fortælle om det spektakulære byggeri, som er 

formgivet af kunstneren Bjørn Nørgaard. Invitationen til 

at høre mere om slangebyggeriet og især om de håndværksmæssige 

ambitioner, udfordringer og erfaringer 

havde godt 40 klubmedlemmer taget imod. 

I silende septemberregn snoede de sig ind og ud 

af ‘Slangen på Bispebjerg’, mens de kom helt tæt på 

resultatet af et unikt samarbejde mellem kunstner, 

arkitekt og håndværkere, der mestrer det traditionelle 

håndværk. Undervejs fik de spørgelystne deltagere også 

mulighed for et kig indenfor i en af lejlighederne, hvor 

detaljerigdom og planløsning er lige så opsigtvækkende 

som selve byggeriet. 


Rundvisningen sluttede ved en af de fem Bjørn Nørgaard-skulpturer, 

der er placeret rundt omkring i området som et stærkt vidnesbyrd om, 

at hér er det kunstneriske og det skulpturelle med overalt.

I efteråret lancerede Klubben en rigtig god nyhed til de mange interesserede danskere, 

der de seneste fire år har fulgt Realdania Bygs arbejde tæt via Realdania Klubbens 

mange arrangementer og rundvisninger: Prisen på medlemskab blev sat ned til 199 kr. årligt. 

Læs mere om Klubbens mange tilbud og fordele på www.realdaniabygklubben.dk 

EfTERÅR / 61


Den gamle arrestbygning, der i modsætning til rådhuset ikke er 

fredet, er mørk og dominerende og vil blive revet ned for at give 

plads til en ny tilbygning, der lader rådhuset komme til sin ret.

Mens der allerede er fuld fart på restaureringen 

af det gamle rådhus i Vordingborg, har den 

tilhørende arrestbygning sat arkitekterne på en hård prøve. 

Løsningen er nu fundet: Arresten skal rives ned, 

og en splinterny bygning graves ned i jorden! 

DET GAmLE RÅDHuS I vORDINGBORG 

RESTAuRERING 

uDEN INSTRukTIONSBOG 

Det foregår sjældent lige ud ad landevejen. 

Langt oftere er der tale om en kringlet vej med 

blindgyder og omveje. Der er ingen instruktionsbog 

og heller ingen vejviser. Sådan er det at 

restaurere. Ideer og visioner må justeres undervejs 

i takt med de udfordringer, der dukker op 

på vejen mod målet. 

Sådan er det også i Vordingborg, hvor restaureringen 

af byens 170 år gamle rådhus 

og arresthus er i fuld gang. Siden Realdania 

Byg købte rådhuset i begyndelsen af 2009, har 

håndværkere, ingeniører, konstruktører og ikke 

mindst arkitekter været i næsten konstant vigør. 

Især arkitekterne har vredet deres hjerner. 

De har tænkt, tegnet og forkastet et utal af løsninger. 

Mange forslag og ideer har været i spil 

EfTERÅR / 63

– ikke mindst i forhold til rådhusets ret beset 

anonyme arrestbygning og fangegård. 

For mens selve rådhuset – trods slitage og 

forfald – har været en relativ enkel restaureringsopgave 

for arkitekter og håndværkere, så 

har den godt 300 kvadratmeter store arrestbygning 

givet helt andre hovedbrud. Og kvadratmeterne 

kan ikke bare undværes. De er nemlig 

ganske vigtige, hvis alle de ønskede funktioner 

– herunder Danmarks Borgcenter – skal kunne 

rummes i de to bygninger, når det hele står 

færdigt om et års tid. 

kONTRASTEN mELLEm LyS OG mØRk 

– Arrestbygningen er opført ca. 50 år efter 

rådhuset, og i forhold til det lyse, harmoniske 

rådhus fremtræder arresten nærmest som en 

bastion – dominerende og mørk. I første omgang 

var det vores tanke ‘blot’ at istandsætte 

bygningen og gøre en dyd ud af kontrasten mellem 

lys og mørk. Men denne tanke lagde flere 

forhindringer i vejen, fortæller projektleder hos 

Realdania Byg, Connie Hviid. 


Den nye bygning hæver sig kun delvist over jorden, og der bliver fra 

Voldgade frit udsyn til bagsiden af rådhuset. To store atriumgårde midt i 

bygningen skal sikre lys til de kommende arbejdespladser. 

– Ved at bibeholde den dominerende arrestbygning 

blev det svært, ja nærmest umuligt at 

få rådhuset til at træde tydeligt frem. Udsynet 

til rådhusets bagfacade – fra Voldgade – ville 

fortsat være spærret af den store arrest, og 

inde fra rådhuset ville der fra de øverste vinduer 

stadig være udsigt til arresthusets mørke 

tagfacade. 

Hvad gør den kreative arkitekt så? I Vordingborg 

lød svaret: Vi river den nuværende bygning 

ned og opfører en ny, som vel at mærke 

graves ned i jorden! 

ATRIumGÅRD, pLANTER pÅ TAGET OG NyT STRæDE 

Efter mange omveje, blindgyder og omstarter er 

den nye plan på arkitekternes tegnebræt nu en 

splinterny bygning, der er trykket ned i jorden. 

To store atriumgårde midt i bygningen skal 

sikre lys til de medarbejdere og gæster, der får 

deres gang i huset, og på husets tag skal der 

vokse forskellige grønne græsser og planter. De 

transparente atriumgårde og det grønne tag vil 

give en smuk udsigt inde fra rådhuset, og efter-

som den nye tilbygning kun hæver sig partielt 

over jorden, bliver der fra Voldgade frit udsyn 

til bagsiden af den gule rådhusbygning. 

Langs den nye tilbygning etableres et lille 

stræde, som gør det muligt at komme fra Voldgade 

– med gode parkeringspladser – til selve 

Slotstorvet. Og på gåturen gennem det nye 

stræde vil der blive et fint kig henover den nedgravede 

bygnings grønne tag og de gennemsigtige 

atriumgårde. 

Så fra at have været en arkitektonisk stopklods, 

bliver den nye tilbygning nu en arkitektonisk 

u-vending. Men dermed er udfordringerne 

ikke slut. Der skal nok dukke flere forhindringer 

op undervejs. 

– Det hele foregår jo på en historisk plads, så 

det er ikke godt at vide, hvad der gemmer sig i 

undergrunden, når først gravemaskinerne ruller 

ind. Beplantning på store tagflader kræver 

også en hel del beregninger, og så skal helt nye 

håndværkergrupper bringes i spil. For mens det 

gamle rådhus stiller krav om talent og flair for 

restaurering hos murere, tømrere og malere, 

så er det helt andre talenter, som skal bringes i 

spil i den nye tilbygning, siger Connie Hviid. 

HjEmSTED fOR kOmmuNE OG BORGcENTER 

Mens arkitekterne har tænkt og tegnet på den 

nye tilbygning, har håndværkerne længe været 

i gang i selve rådhuset. Her foregår nu en større 

restaurering både udvendig og indvendig, så 

bygningen igen kommer til at fremtræde som 

‘byens hus’, og så de overordnede linjer, som 

kgl. bygningsinspektør Peter Kornerup lagde 

for dagen i 1840’erne, igen bliver klart genkendelige. 

Når det hele i slutningen af 2012 står færdigt, 

vil byens turistinformation og Danmarks Borgcenter 

med butik, forskning og administration 

få til huse i de to bygninger. Planen er også, at 

rådhuset skal danne ramme om Vordingborg 

Kommunes repræsentative opgaver og forskellige 

arrangementer, så borgere og besøgende får 

glæde af det historiske bygningsværk. 

EfTERÅR / 65

vINTER 

upcycLE HOuSE 

AmTmANDSBOLIGEN I HjØRRING 

ESBjERG TING- OG ARRESTHuS

Nu er det ikke længere nok at genbruge. Nu skal vi også ‘forædle’. 

Vi skal give brugte produkter og affaldsmaterialer nyt liv og bruge dem i helt nye, 

mere værdifulde sammenhænge. Trenden kaldes ‘upcycling’, og hos Realdania Byg 

er et ‘Upcycle House’ allerede på tegnebrættet. 

EN Ny TREND ER pÅ vEj: 

NÅR GENBRuG BLIvER 

mERE END GENBRuG 

Forestil dig et hus, udelukkende bygget af genbrug. 

Et hus opbygget af containere med et 

fundament af gamle telefonpæle; terrasseplader 

af genbrugte sodavandsflasker; blød blå isolering 

af gamle cowboybukser og et køkkengulv 

af champagnepropper… 

Lyder det surrealistisk eller hippieagtigt? 

Tanken er imidlertid ikke fjern. Faktisk eksperimenteres 

der allerede mange steder i verden 

med at skabe huse af de velkendte skibscontainere, 

indrettet og bygget af materialer, der ellers 

ville være havnet som skrald eller skrot. 

Fænomenet kaldes ‘upcycling’. Og om et års 

tid vil et ‘Upcycle House’ dukke op på en parcelhusgrund 

i en dansk provinsby. Bag byggeriet 

står Realdania Byg, som med projektet vil vise et 

konkret og funktionelt eksempel på en tendens, 

der er ved at vinde indpas rundt om i verden. 


vINTER / 69

NyT LIv TIL GENBRuG 

Men hvad handler upcycling overhovedet om? 

Realdania Bygs arkitekt og projektleder Jørgen 

Søndermark har studeret fænomenet, og han 

giver denne forklaring: 

– Hele upcycle-tankegangen bygger på en 

idé om ikke blot at genbruge, men at give de 

genbrugte materialer ny og højere værdi. I Danmark 

har vi i mange år været rigtigt gode til 

at indsamle og genbruge f.eks. plastikflasker. 

Flaskegenbrug er et fint eksempel på genbrugstankegangen 

– altså recycling. Hvis disse flasker 

nu ikke blot genbruges, men får helt nyt 

liv, f.eks. som smukke, halvgennemsigtige vægplader 

til badeværelset – ja, så har vi upcyclet 

flaskerne. Vi har gjort dem mere værd, end de 

var i forvejen, forklarer Jørgen Søndermark. 

Upcycling er altså genbrug på en ny måde. Det 

handler f.eks. om at bygge af genbrugsmaterialer, 

der anvendes på en ny og intelligent måde, 

så der – i det store miljømæssige og økonomiske 

perspektiv – produceres mindre, og så vi udnytter 

vores ressourcer på en mere bæredygtig 

måde. Det giver ikke mindst et mindre energiforbrug 

og dermed en mindre CO 2 -udledning. 

cONTAINERE I mASSEvIS 

Basismaterialet i det kommende Upcycle House 

bliver skibscontainere. De velkendte containere, 

som kendes fra havne og fragtskibe, og som 


i dag bruges til stort set al godstransport i verden. 

En stor del af disse containere fremstilles 

i Østen til en pris, der er så lav, at det ofte er 

billigere at købe en ny container end at sejle en 

tom container tilbage fra USA og Vesteuropa. 

Da Vesten samtidig importerer væsentligt 

mere, end der eksporteres, strander mange 

containere her, hvor de hober sig op i de store 

havne. Hér udgør de et stigende problem: De 

optager plads, og de er dyre at have stående. 

Containerne kan derfor erhverves billigt, og 

det har fået kreative folk til at finde nye anvendelsesmuligheder 

for containerne, f.eks. 

som mobile værksteder, nødhjælpsklinikker, 

ungdomsboliger – og nu også snart som dansk 

parcelhus. 

– Med Realdania Bygs Upcycle House vælger 

vi at udtrykke upcycle-tankegangen i et helt 

almindeligt parcelhus i en almindelig dansk by. 

Et parcelhus kan de fleste forholde sig til, og så 

bliver den abstrakte ide pludselig meget mere 

konkret, siger Jørgen Søndermark, som understreger, 

at huset udadtil på ingen måde vil 

signalere genbrug eller skrot; det bliver blot ‘et 

af husene på vejen’. 

EN REALISTISk SHOwcASE 

– Realdania Byg skal ikke at skabe ‘one hit 

wonders’; helt unikke solopræstationer. Vores 

fornemste opgave er at skabe eksperimente-

Om fæNOmENET upcycLING 

n upcycling er genbrug, hvor slutproduktet får højere værdi 

n upcycling erstatter nye materialer og produkter 

n upcycling kan være med til at spare energi og CO 2 -udledning og samtidig spare på 

jordens ressourcer 

n upcycling er i nogle tilfælde billigere end tilsvarende nye produkter 

n upcycling er i andre tilfælde dyrere end nyt, primært pga. tid og arbejdsløn 

n upcycling er et nyt ord for den traditionelle, omhyggelige omgang med ressourcer, som 

man havde før den industrielle revolution 

rende nybyggerier, der kan stå som eksempler 

til efterfølgelse, og samtidig indpasse det nye i 

en anvendelig og realistisk sammenhæng. Og 

derfor bliver Upcycle-huset også et ‘rigtigt’ hus 

med alle gængse moderne bekvemmeligheder. 

Med huset skaber vi en showcase, som griber 

fat i en spirende tendens og tjener som inspiration 

for både den brede befolkning og for fagfolk 

og producenter, siger Søndermark. 

Og for at huset netop skal kunne tjene som 

realistisk inspirationskilde, handler det ikke 

kun om at vise ekvilibrisme udi kunsten at upcycle 

og genbruge med merværdi. Det handler 

i lige så høj grad om at vise både økonomisk og 

miljømæssig bæredygtighed. 

– Det er fint og godt at løfte genbrugstanken 

endnu højere, så der bliver tale om upcycling. 

Vi er jo ved at have bragt energiforbruget ned, 

når husene er i brug, så nu kan vi rette blikket 

mod selve byggeprocessen, og her spares meget 

energi og CO 2 , hvis materialerne populært sagt 

ikke skal graves ud af bjerget først. Men hvis 

upcycle-tanken for alvor skal vinde frem, skal 

den samtidig gøre byggeriet billigere. Set i dét 

lys spiller indsamlingen af genbrugsmaterialer, 

transporten og omdannelsen til brugbare byggematerialer 

en meget stor rolle. Gjort rigtigt, 

vil materialerne blive billigere end tilsvarende 

nye, og så kan trenden rykke for alvor, understreger 

Jørgen Søndermark. 

GAmmEL vIN pÅ NyE fLASkER? 

På spørgsmålet om, hvorvidt hele upcyclingideen 

i virkeligheden ikke bare er gammel vin 

på nye flasker, siger Jørgen Søndermark: 

– Jo da. Genbrugstanken er ikke ny. Den 

har vi kendt i generationer og overalt i verden. 

Også inden for byggeriet har der alle dage eksisteret 

omhyggeligt genbrug. Byggematerialer 

som sten, tømmer, tegl, døre, vinduer, beslag 

osv. har bestandigt fundet nyt liv, og på samme 

måde har reparation været den naturlige løsning, 

når ting gik i stykker. Upcycling-tankegangen 

er i bund og grund en genopfindelse af 

tidligere tiders mere ressourcebevidste handlemåde 

– en genopfindelse, som i høj grad er sat 

i gang af verdens klimaforandringer, affaldsophobning 

og ressourcemangel. 

Jørgen Søndermark mener, at bevidstheden 

om CO 2 -udledning og energiforbrug i forbindelse 

med materialerne og selve byggeprocessen 

om få år vil få lige så stor betydning som 

bevidstheden om varme- og el-forbruget i husets 

daglige liv. Realdania Bygs Upcycle House 

kan derfor som et konkret og håndgribeligt pilotprojekt 

være med til at skubbe til denne bevidsthed, 

sætte kreative tanker i gang og skabe 

debat både blandt fagfolk og lægfolk. 

Upcycle House bygges som et enfamiliehus på ca. 125-150 m2 og udformes som et 

parcelhus med bred appel. Huset skal fungere som showcase med vægt på evaluering 

og formidling og huset vil primært blive vurderet på bunden procesenergi og økonomi. 

vINTER / 71


Med Realdania Bygs køb af den fredede amtmandsbolig fra 1910 

sikres en af arkitekt Hack Kampmanns smukke bygninger for eftertiden. 

ARkITEkTONISk pERLE 

SIkRET fOR EfTERTIDEN 

REALDANIA ByG kØBER ByGNING TEGNET Af mESTERARkITEkT 

Af Allan Vinding Sørensen 

“Tilbage til tidligere tiders storhed” af journalist Allan Vinding Sørensen 

er tidligere bragt i Nordjyske Stiftstidende Vendsyssel den 28. oktober 2011. 

Hack Kampmann (1856-1920) var søn af provsten 

i Hjørring og blev en af Danmarks store 

arkitekter og desuden kongelig bygningsinspektør. 

Han har blandt meget andet tegnet Marselisborg 

Slot, Aarhus Teater og Politigården i 

København. 

På disse kanter har han tegnet posthuset i 

Sindal (ved stationen), toldkammeret vest for 

Hjørring gamle posthus samt den tidligere 

(1893) sparekasse i Dronningensgade 34. Han 

har også tegnet toldkammeret i Frederikshavn, 

Skagen og Aalborg. 

vINTER / 73

– Hack Kampmann er uden tvivl en af de 

vigtigste skikkelser i dansk arkitekturhistorie 

i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 

1900-tallet. Og amtmandsboligen i Hjørring 

er et rigtigt flot eksempel på Kampmanns udsøgte 

evner som arkitekt. Derfor er vi glade for 

at kunne bevare dette bygningsværk sådan, så 

der også i fremtiden vil være liv i det enestående 

hus, siger administrerende direktør i 

Realdania Byg, Peter Cederfeld. 

Kommunen har lejet huset og tumler nu med 

planer om at skabe aktivitet i det med offentlig 

adgang. 


Restaureringen af amtmandsboligen kommer blandt andet til at omfatte ejendommens 

facader, fuger, kviste, tagrender og skorstenspiber. Alle tekniske installationer 

skal gennemgås, gulve genoprettes og fornys, og nedsænkede lofter fjernes. 

– Vi har gjort os nogle overvejelser, men har 

endnu ikke truffet beslutning om, hvad det ender 

med, siger borgmester Arne Boelt. 

Realdania Byg karakteriser amtmandsboligen 

fra 1910 som “fornemt proportioneret med 

mange delikate detaljer. Det er samtidigt af høj 

byggeteknisk kvalitet og funktionalitet”. 

Statens ejendomsselskab Freja sælger amtmandsboligen 

til Realdania, som vil restaurere 

bygningen og leje den ud til kommunen, 

når restaureringsarbejdet er færdigt i 2014. 

Bygningen og haveanlæg blev fredet i foråret 

2010.

Arkitekten Hack Kampmann (1856-1920) 

var søn af provsten i Hjørring og regnes 

blandt en af landets bedste arkitekter. I 1874 

blev han murersvend og i 1873-1878 studerede 

han på Kunstakademiets Arkitektskole. 

I 1880’erne foretog Kampmann en række 

studierejser til blandt andet Italien, Frankrig 

og Grækenland. 

Kombinationen af international inspiration, 

kendskab til klassisk arkitektur og håndværksmæssig 

formåen som murer træder 

tydeligt igennem i bygninger tegnet af Kampmann. 

Desuden er mange af hans værker 

præget af en kombination af gennemtegnede 

detaljer – ofte med naturalistiske former – og 

et sikkert greb om helheden. 

Blandt Kampmanns omfattende produktion 

finder man blandt andet toldkamre i Skagen 

og Aarhus, Landsarkivet i Viborg, Marselisborg 

Slot, Københavns Politigård samt om- og tilbygninger 

på Glyptoteket og Thisted Kirke. 

Målet for restaureringen er at give ejendommens eksteriør og interiør 

deres oprindelige udtryk tilbage. Farveholdningen i huset vil derfor 

komme til at afspejle datidens sammensætning og brug af farver. 

Amtmandsboligen er opført i nyklassicistisk 

stil i 1910 som embedsbolig med plads til 

embedsførelse, tjenestefolk og privatliv og er 

et velbevaret eksempel på den status, som 

amtsfunktionen havde i de udvalgte provinsbyer. 

Ejendommen er opført i røde sten og med 

helvalmet rødt tegltag. Tagrenderne har specielle 

rendejern formet som franske liljer, 

og tagfladen mod haven brydes af pudsige 

buer med små vinduer, der skråner ned mod 

jorden. I haven ligger et gammelt pittoresk 

lysthus og en pergola med romerske søjler 

beplantet med efeu. 

Anlægget er et fremtrædende eksempel på 

de gedigne og velproportionerede bygninger, 

som Hack Kampmann fik opført i sin tid som 

kgl. bygningsinspektør i det nordlige Jylland 

i perioden 1892-1920, og som sådan en fornem 

repræsentant for den nyklassicistiske 

skole omkring år 1900. 

vINTER / 75


Fra start til slut er de kommende lejere med på sidelinjen, 

når det fredede ting- og arresthus i Esbjerg restaureres. 

Al planlægning er snart på plads, 

og i foråret 2012 går håndværkerne i gang. 

LEjERNE ER mED 

pÅ SIDELINjEN 

‘Dialog’ har været overskriften på de 12 måneder, 

der er gået, siden Realdania Byg overtog 

det 120 år gamle ting- og arresthus i Esbjerg. 

Dialog med Kulturarvsstyrelsen, arkitekter, ingeniører, 

offentlige myndigheder og kommende 

lejere. Lige siden slutsedlen blev underskrevet, 

har der været arbejdet ihærdigt på de indre 

linjer: Møder er afholdt, skrivelser er udvekslet, 

og en lang række interessenter er taget med på 

råd – ikke mindst de kommende lejere i arrestbygningen. 

vINTER / 77

– Når vi på forhånd kender de lejere, der skal 

flytte ind, er det helt selvfølgeligt at inddrage 

dem i planlægningen, fortæller projektleder 

Connie Hviid fra Realdania Byg. – Lejerne kender 

de daglige arbejdsgange, og derfor lytter vi 

meget til deres behov: Hvor mange arbejdspladser 

har de brug for? Hvor mange møderum? 

Hvad med internetopkobling, teknik osv.? 

NyE NABOER 

I Esbjerg har medarbejderne i turistkontoret og 

på nærpolitistationen videregivet deres ønsker 

til indretningen af det gamle tinghus. Her har 

politiet haft til huse i godt ti år og turistbureauet 

i ca. 20 år, så de kender det gamle hus 

ud og ind. 

Når de efter endt restaurering vender tilbage, 

vil de få helt nye naboer. En del af den omfattende 

restaurering indbefatter nemlig også den 

gamle arrestbygning, der har stået tom siden 

midten af 1950’erne. Nu sættes den i stand og 

indrettes som arbejdsplads for aktiviteter og 

tiltag, der støtter op om de unge esbjergensere. 

For lederen af Esbjergs SSP & Forebyggelse, 

Steen Bach, er der ingen tvivl om, at inddragelsen 

i ombygningsprocessen har været en positiv 

oplevelse. 


ØNSkELISTE 

– På opfordring fra Realdania Byg udarbejdede 

vi fra første færd en ønskeliste med alle vores 

ideer og forslag til indretning – helt uden 

hensyntagen til økonomi, praktik, logistik osv. 

Selvfølgelig var vi helt klar over, at der ikke var 

tale om ‘frit valg på alle hylder’, men ønskelisten 

har været et godt springbræt for den videre 

dialog, fortæller Steen Bach. 

Alle forslag og ønsker er løbende bragt videre 

til byggeledelsen. Nogle ønsker er imødekommet 

og opfyldt, mens andre har måttet tilpasses 

eller sløjfes. Men ifølge Steen Bach er 

samtlige forslag blevet mødt med konstruktiv 

kritik – også selv om de ikke har kunnet lade 

sig gøre. 

– Hvad der vindes på gyngerne, tabes på karrusellerne. 

Sådan er det også, når et gammelt 

hus skal ombygges og nyindrettes, men jeg er 

sikker på, at vi får et hus fyldt med historie og 

sjove detaljer, siger Steen Bach. 

ET fæNGSEL SOm ARBEjDSpLADS 

For Realdania Byg har især arrestbygningen 

krævet en del planlægning. Bygningen har 

stået urørt de sidste 50 år, så forfaldet er til 

at få øje på.

– At træde ind i arresten er som at træde 

ind i en tidslomme. Sidste mand havde lukket 

og slukket, og siden var intet sket. Et sådant 

‘håndværkertilbud’ kunne virke som en stor og 

næsten uoverskuelig opgave; men for os som 

restaureringsarkitekter virker det modsat. Når 

bygningen står uberørt, betyder det nemlig, at 

de fleste bygningsdele og detaljer stadig er intakte, 

fortæller Connie Hviid. 

Og ganske rigtigt: I Esbjergs gamle arrest 

er de smalle fængselsceller bevaret. De gamle 

fængselsdøre med kighul og de små vinduer 

med gitre sidder der stadig. De gamle terrazzogulve 

ligger der, og de mange gamle trapper 

– som i sin tid udgjorde de lovmæssige flugtveje 

– er bevaret. Meget af det vil nu blive indpasset 

i en nutidig sammenhæng. 

Det overordnede mål med restaureringen 

er at give de kommende lejere og gæster en 

fornemmelse af at være “kommet i fængsel”. 

Det betyder, at bygningens lukkede karakter 

fastholdes, og at reminiscenserne af fængsel 

bevares, samtidig med at der skabes velfungerende 

og tidssvarende arbejdsforhold. Derfor 

må nogle af de små celler også lægges sammen, 

så de kan bruges som møderum, ligesom en af 

de gamle trapper må nedlægges og en anden 

Den tidligere arrestbygning har stået urørt de sidste 50 år. 

De gamle, smalle arrestceller og fængselsdøre står endnu som vidnesbyrd 

om bygningens tidligere anvendelse. Meget vil blive bevaret, men skal nu 

i forbindelses med restaureringen tænkes ind i en ny sammenhæng. 

omdannes til elevatorskakt. Loftet må påføres 

akustikpuds, så der skabes gode lydforhold, og 

tagetagen inddrages og indrettes til kontorarbejdspladser. 

EN vANSkELIG ByGGEpLADS 

Når planlægningen og dialogen i Esbjerg har taget 

lang tid, skyldes det også bygningens beliggenhed 

– på et livligt hjørne i det centrale Esbjerg. 

– Bygningen er et klemt hus. En beliggenhed 

på et hjørne i et kvarter med mange restaurationer, 

masser af aktivitet både dag og nat og 

svære tilkørselsforhold kræver en del koordinering. 

Vi kan ikke bare spærre hjørnet af i et 

år, og derfor har vi brugt lang tid på at tilrettelægge 

al det praktiske og logistiske, fortæller 

Connie Hviid. 

Selv om bygningen er en hjørnebygning, 

er der dog ingen tvivl om, at huset er “Byens 

Hus”. Arkitekturen taler sig eget tydelige sprog, 

og hele bygningen er fyldt med hjørner og 

kroge, trappetårne og spir, udskud, kviste, udkragninger, 

gesimser, kamtakker og nicher. Så 

der bliver nok at tage fat på, når håndværkerne 

melder deres ankomst i løbet af foråret 2012 og 

går i krig med at genskabe arkitekt H.C. Ambergs 

1.600 kvadratmeter store bygningsværk. 

vINTER / 79

REALDANIA ByG 

kØBER TINGHuSET I 

STORE HEDDINGE 

Energioptimering, IT og innovation. Ikke begreber, 

man normalt vil forbinde med et fredet 

rådhus fra 1838. Men det er netop elementer 

i det kommende projekt for råd-, ting- og arresthuset 

i Store Heddinge, som Realdania 

Byg netop har erhvervet. De arkitektoniske og 

kulturhistoriske værdier i huset skal bevares 

samtidigt med, at huset skal gøres til idé- og 

inspirationscenter for borgere og erhvervsliv. 

– Historiske huse som Store Heddinge Råd-, 

Ting- og Arresthus er en del af vores fælles kulturarv, 

som det er vigtigt at bevare. Vi ser frem 

til at give huset et løft, der fremtidssikrer det 

med energitiltag og højteknologiske løsninger, 

der kan være til glæde for borgere og erhvervsdrivende, 

sagde adm. direktør i Realdania Byg, 

Peter Cederfeld, i forbindelse med købet. 

Huset med den prominente placering på byens 

torv skal restaureres, således at energiforbruget 

i ejendommen reduceres mest muligt, 

og skal fungere som inspiration for alle, der 

ønsker at energi- og klimaoptimere egen virksomhed 

eller hus. 


Stevns Kommune, der bliver husets fremtidige lejer, vil benytte 

råd-, ting- og arresthuset som et højteknologisk udstillings- og eventcenter til 

eksempelvis kulturbegivenheder, udstillinger og produktdemonstrationer.

Det gamle rådhus i Store Heddinge fra 1838 var i 1800-tallet et forbillede for, hvordan et rådhus i provinsen 

skulle udformes. Nu har Realdania Byg købt ejendommen for at bevare og restaurere den, således at den kan 

blive et godt eksempel på, hvordan man kan integrere moderne IT og teknologi i en fredet ejendom. 

vINTER / 81

Bygninger er en del af vores kulturarv. 

Et håndgribeligt levn, som vores forfædre 

har givet videre, og som vi er forpligtet til 

at værne om. 

Realdania Byg A/S er et ejendomsselskab 

for udvikling og bevaring. Selskabets formål 

er at opbygge og formidle en samling af 

gode eksempler på byggestil og arkitektur 

fra forskellige tidsperioder og egne i 

Danmark samt at investere i udviklingen af 

eksperimenterende nybyggeri. Realdania 

byg er et helejet Realdania selskab. 

Se mere på www.Realdaniabyg.dk 

12,6 

Oluf Bagers Mødrende Gård 

Realdania Byg 

ÅRETS NyE uDGIvELSER 

Oluf Bagers 

Mødrene Gård 

Udgivet af Realdania Byg 


mELDAHLS RÅD-, TING- OG ARRESTHuS 

Af Søren Mentz, Claus M. Schmidt, Jørgen Ganshorn og Lars Vester Jakobsen 

Den 6. juli er en helt speciel dag i Fredericia. Det er dagen for mindet om 

Slaget ved Fredericia i krigen i 1848, og det var også på denne dag i 1860, 

at Fredericias borgere kunne indvi byens nye rådhus. Et imposant hus 

bygget i tidens stil, historicisme, af en af landets absolut førende arkitekter, 

Ferdinand Meldahl. 

Bogen sætter fokus på den vigtige brik rådhuset blev i en kulturpolitisk 

agenda, der er funderet i Fredericias særlige ånd og i forestillingen om 

og opbygningen af ‘danskhed’. 

60 sider, helbind, rigt illustreret. 

OLuf BAGERS mØDRENE GÅRD 

Af Johnny Wøllekær 

Oluf Bagers Mødrene Gård er et prægtigt bygningsmonument. 

Et af de ældste tilbageværende borgerlige købstadshuse i Odense og 

samtidig et minde over en epoke i Odenses historie, hvor driftige 

købmænd som Oluf Bager gav byen dens fremskudte plads i kredsen 

af danske provinsbyer. Af Oluf Bagers mange ejendomme er 

Oluf Bagers Mødrene Gård den eneste, der er bevaret. 

Bogen går tæt på Oluf Bagers Mødrene Gårds historie, der er en 

af Odenses mest pompøse borgerlige ejendomme fra renæssancen. 


LITTERATUR 

Carsten Thau og Kjeld Vindum, Arne Jacobsen, København 1998. 

Steen Eiler Rasmussen, Nordische Baukunst, Berlin 1940. 

Peter Thule Kristensen, Det sentimentalt moderne: Romantiske 

ledemotiver i det 20. århundredes bygningskunst, København 2006. 

Arkitekten Maanedshæfte, 4-5 1932. 

Lisbet Balslev Jørgensen, Danmarks arkitektur, Enfamiliehuset, København 1985. 

Le Corbusier og Pierre Jeanneret i Almanach de l’Architecture 

moderne, Paris 1926. 

Félix Solaguren-Beascoa de Corral, Arne Jacobsen, Barcelona 1989. 

www.arne-jacobsen.com 

www.realea.dk 

Originale tegninger fra Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger 

OM FORFATTEREN 

Peter Thule Kristensen er arkitekt, ph.d. og adjunkt på Kunstakademiets Arkitektskole, 

hvor han forsker og underviser primært i arkitekturhistorie og –teori. 

© April 2007 

Arne Jacobsens eget hus – Gotfred Rodes Vej 2 

ISBN 978-87-990883-4-8 

Udgivet af: Realea A/S 

Tekst og redaktion: Peter Thule Kristensen og Realea A/S 

Layout: Realea A/S 

Tryk: OAB-Tryk a/s, Odense 

Foto: Per Munkgård Thorsen/Lars Degnbol 

Forside foto: Sydgavlen, fra haven 

Bagside foto: Hjørnevinduer af stål med lodrette sprosser 

BERTEL UDSENS EGET HUS 

BjæLkEvaNGEN 15 


Et håndgribeligt levn, som vores 

forfædre har givet videre, og som vi er 

forpligtet til at værne om. 

Realea A/S er et ejendomsselskab 

for udvikling og bevaring. Selskabets 

formål er at opbygge og formidle en 

samling af unikke ejendomme og bevare 

væsentlige eksempler på byggestil og 

arkitektur fra forskellige tidsperioder 

og egne i Danmark samt at udvikle 

eksperimenterende nybyggeri. 

Læs mere på www.realea.dk 

UDGivET af REaLEa a/S 

ARNE JACOBSENS EGET HUS 

GOTFRED RODES VEJ 2 

UDGIVET AF REALEA A/S 

JACOBSEN, ARNE 

1902-1971, arkitekt og designer, 

professor på Kunstakademiet i København (1956-65). 

Født 11. februar 1902 i København. 

Faderen, Johan Jacobsen, var grosserer. 

Moderen, Pouline Jacobsen, var bankuddannet. 

Dimitteret fra Teknisk Skole i København i 1924. 

Kunstakademiets Arkitektskole i København (1924-1927). 

1927-1929 Medarbejder hos stadsarkitekten i København. 

Fra 1930 til sin død i 1971 egen tegnestue. 

TUSINDKUNSTNER 

Arne Jacobsen er en ener og kendt verden over. Han markerede sig stærkt og 

personligt i dansk arkitektur og design i mere end et halvt århundrede gennem sine 

mange forskelligartede arbejder fra bygningsopgaver til møbler og brugskunst. 

Han favnede vidt, lige fra de funktionalistiske linjer i store byggerier til enkeltheden 

i hans berømte bestikserie. Det er karakteristisk for ham, at flere af hans bygninger 

ned til mindste detalje blev udstyret med inventar tegnet af ham selv. 

Blandt Jacobsens hovedværker indenfor arkitekturen finder vi bl.a.: 

Bellavista i Klampenborg (1933-34), 

Bellevue Teater (1935-36), 

Århus Rådhus (s m Erik Møller) (1939-42), 

Søllerød Rådhus (s m Flemming Lassen) (1940-42), 

Søholm kædehus-bebyggelsen i Klampenborg (1950-54), 

Rødovre Rådhus (1957), 

Glostrup Rådhus (1958), 

Munkegårdsskolen i Kbh. (1955-59), 

SAS Royal Hotel Kbh. (1958-1960), 

Toms Chokoladefabrik i Ballerup (1961), 

Danmarks Nationalbank (påbegyndt 1965), 

St Catherine’s College i Oxford (1964-66). 

Omslag Tietgen -Realea Stift 2100432_OMSLAG STIFT 09/11/10 10.13 Side 1 

co2 

økonomi 

ISBN: 978-87-92230-28-7 

9 788792 230287 

plads 

komfoRt 

eneRgipaRcel 

Udgivet af Realea 

Tietgens Ærgrelse Realea 

13,5 mm 

4 eksempler på 

energirenovering af danskernes yndlingsbolig 

lys 

indeklima 

livskvalitet 

aRkitektUR 

Tietgens Ærgrelse 

Udgivet af Realea

Jarmers Plads 2 

I januar 2006 købte Realea A/S det tidligere 

Realkredit Danmark-hovedsæde på Jarmers Plads 

2 i København. En ejendom, der er tegnet af arkitekterne 

Christian, Erik og Aage Holst og opført 

i årene 1956-59 som kontorhøjhus til Østifternes 

Kreditforening. 

Da Realea overtog ejendommen, havde tidens 

tand samt skiftende renoveringer og nyindretninger 

spoleret eller fjernet nogle af husets arkitektoniske 

detaljer. Efter en omfattende restaurering 

er disse detaljer nu i vid udstrækning genskabt, 

mens andre bygningsdele er bevaret og restaureret 

med stor respekt for ejendommens alder og 

originale udtryk. I dag fremstår Jarmers Plads 2 

atter som en fin repræsentant for et af de tidligste 

eksempler på et moderne kontorhus i nordisk 

modernisme. 




forfædre har givet videre, og som vi er 


Realdania Byg A/S er et ejendomsselskab 

for udvikling og bevaring. Selskabets 

formål er at opbygge og formidle en 

samling af gode eksempler på byggestil 

og arkitektur fra forskellige tidsperioder 

og egne i Danmark samt at investere i 

udviklingen af eksperimenterende 

nybyggeri. Realdania Byg er et helejet 

Realdaniaselskab. 

Se mere på www.realdaniabyg.dk 

sgavl Slots historie strækker sig over 

end 800 år. De ældste lag er, som det 

e anlæg, i dag blot fragmenter. Men ikke 

mindre er det netop håndgribelige 

sbyrd, der hvisker med i den fortælling, 

sgavl Slot lader sine besøgende opleve. 

et om man blot lægger vejen forbi slots- 

ns frodige landskab, eller man lader sig 

e ned i en stol i hovedbygningen og 

en kop eller et glas lader den hjemlige 

gnomspundne stemning indhylle sig med 

, der er som uden for tiden. 

Hindsgavl Slot 


Jarmers Plads 2 realea 

Hindsgavl Slot Realdania Byg 



Jarmers Plads 2 




Nørre Vosborg 


Omslag Stift Thisted Rådhus 2100281_NØRRE VOSBORG OMSLAG 12/04/10 15.25 Side 1 



forfædre har givet videre, og som vi 

er forpligtet til at værne om. 


for udvikling og bevaring. 

Selskabets formål er at opbygge og 

formidle en samling af gode eksempler 

på byggestil og arkitektur fra forskellige 

tidsperioder og egne i Danmark 

samt at investere i udviklingen af 


Realea er et helejet Realdaniaselskab. 



Et håndgribeligt levn, som vores forfædre 

har givet videre, og som vi er forpligtet til 

at værne om. 

Realea A/S er et ejendomsselskab for 

udvikling og bevaring. Selskabets formål er 

at opbygge og formidle en samling af gode 

eksempler på byggestil og arkitektur fra 

forskellige tidsperioder og egne i Danmark 

samt at investere i udviklingen af eksperimenterende 

nybyggeri. 

Riises Landsted 

Allégade 5 på Frederiksberg 

HINDSGAvL SLOT 

Af Johnny Wøllekær, Jørgen Thomsen, Jakob Aahauge mfl. 

De danske herregårde er en væsentlig del af den danske kulturarv. 

De er vidnesbyrd om århundredes kultur og sætter hver især et fornemt præg 

på landskabet. Ikke alene med bygningsmæssig skønhed, men ofte også som 

samlingspunkt for en egns kulturelle udvikling og natur. 

Bogen fortæller i ord og billeder om Hindsgavls 800 år lange historie og om 

transformationen fra herregårdsanlæg til moderne hotel og konferencested. 


HINDSGAvL SLOT 

Af Johnny Wøllekær, Jørgen Thomsen, Margrethe Floryan, Jakob Aahauge mfl. 

Hindsgavl Slots historie strækker sig over mere end 800 år. De ældste lag er 

i dag blot fragmenter. Men ikke desto mindre er det håndgribelige vidnesbyrd, 

der hvisker med i den fortælling, som Hindsgavl Slot lader sine besøgende opleve. 

Uanset om man blot lægger vejen forbi slotshavens frodige landskab, eller man 

lader sig synke ned i en stol i hovedbygningen og over en kop eller et glas 

lader den hjemlige og sagnomspundne stemning indhylle sig med en ro, 

der er som uden for tiden. 

Gå på opdagelse i det dragende Coffee table eksemplar med fotoserier fra 

det imponerende og sagnomspundne landskab omkring herregården af 

kunstfotograf Kurt Rodal Hoppe. 


Bygninger er en del af vores 

kulturarv. Et håndgribeligt 

levn, som vores forfædre har 

givet videre, og som vi er 


Realdania Byg A/S er et 

ejendomsselskab for udvikling 

og bevaring. Selskabets formål 

er at opbygge og formidle en 

samling af gode eksempler 

på byggestil og arkitektur 

fra forskellige tidsperioder 

og egne i Danmark samt at 

investere i udviklingen af 


Realdania Byg er et helejet 

Realdaniaselskab. 

Se mere på 

www.realdaniabyg.dk 

ISBN: 978-87-92230-23-2 

9 788792 230232 

Realea 

Bindesbølls Rådhus i Thisted 

9,3 


Bindesbølls Rådhus i Thisted 

Omslag TUBORG -Realea Stift 2100432_OMSLAG STIFT 09/06/10 10.27 Side 1 



forfædre har givet videre, 

og som vi er forpligtet til at værne om. 


for udvikling og bevaring. 

Selskabets formål er at opbygge 

og formidle en samling af 

gode eksempler på byggestil 

og arkitektur fra forskellige 

tidsperioder og egne i Danmark 

samt at investere i udviklingen 

af eksperimenterende nybyggeri. 

Realea er et helejet Realdaniaselskab 

ISBN: 978-87-92230-25-6 

9 788792 230256 


Alle bøger kan købes eller downloades på Realdania Bygs hjemmeside. 

Her er der også mulighed for at melde sig ind i Realdania Byg KLUBBEN, holde øje med 

kommende arrangementer og rundvisninger eller gå på opdagelse i ejendomssamlingen. 

Rosenhuset Realea 


14,5 mm 

Rosenhuset 


Udgivet af Realea A/S 

ÅRETS NyE uDGIvELSER / 83 

Indhold 

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

Malermester August Jacob Christian Riise 

Af historiker cand.mag Allan Tønnesen . . . . . . . 7 

Riises villa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

En digter og en maler . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Forlystelse, teater, musik og revy . . . . . . . . . 27 

Restaurering af Riises Landsted 

Af Realea . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

Den nye have – en del af Kulturpromenaden 

Af landskabsarkitekt Susan Friis, 

Frederiksberg Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Bidrag fra Bertil Riise . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

Arkiver, litteratur og fotos . . . . . . . . . . . . . 38

Forside fotos: 

Første række: 

Rhodos / Ruben Blædel 

Kurt Rodahl Hoppe 



Anden række: 



FRIIS & MOLTKE 

Aarhus Kommune 

Tredje række: 

Jan Knudsen 



Lendager Arkitekter 

kOLOfON 

2011 Årets gang i ord og billeder 

© Realdania Byg A/S 2011 

Tekst og redaktion: Realdania Byg og kommunikationsrådgiver Charlotte Benn 

Layout og opsætning: Realdania Byg og OAB-Tryk a/s 

ISBN: 978-87-92230-35-5 

Bogen er trykt af OAB-Tryk a/s, Odense 

Bogens fotos: 

Side 3 og 11: Rhodos / Fotografen Ruben Blædel 

Side 8: Gertrud og Arne Bendorff 

Side 13 th. og 15: Romerfoto / Jørgen Jørgensen 

Side 16: Kira Ursem 

Side 19: Jakob Bekker-Hansen 

Side 22-27: FRIIS & MOLTKE 

Side 28-29: Vej & Park, Fredericia Kommune 

Side 34-35: Det Kongelige Bibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger 

Side 36: Ricco Andersen 

Side 38-39 : Jens Wollesen 

Side 40: Aarhus Kommune 

Side 43 øm. og n.: Kurt Rodahl Hoppe 

Side 44, 46, 47h., 48n. og 49v.: Kurt Rodahl Hoppe 

Side 47v. og 49: Jørgen Jensen 

Side 48h.: Hindsgavl Slot A/S 

Side 54v. og 55v: Helene Høyer Mikkelsen 

Side 56, 57 og 59: Jan Knudsen 

Side 58: Bruno Viuf / Jørgen Overbys Tegnestue A/S 

Side 60ø. og 61v.: Jakob Bekker-Hansen 

Side 64v.: Kirstine Mengel 

Side 64h: Mads Bjørn Hansen / Praksis Arkitekter 

Side 65: Praksis Arkitekter 

Side 69-70: Lendager Arkitekter 

Side 76, 77 og 78v.: Helene Høyer Mikkelsen 

Side 79m.: Brian Kristensen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv 

Øvrige fotos: Realdania Byg

2011 blev et år i dialogens tegn for Realdania Byg. Med naboer, med husejere, med 

samarbejdspartnere, med leverandører og ikke mindst med kommende lejere og brugere. 

Årbogen viser et udpluk af de projekter og begivenheder, der fandt sted i 2011. 

Et år, hvor vi søsatte en række nye projekter og samarbejder, der både skal udvikle 

og bevare dansk byggeri. Men også et år, der bød på oplevelser fra modernisternes 

egne huse, Rosenhuset, til Oluf Bagers Mødrene Gård og ikke mindst Hindgavl Slot, 

hvor selskabet i sensommeren kunne markere afslutningen på sit hidtil største 

restaurerings- og transformationsprojekt efter mere end syv års arbejde. 

Realdania Byg er et ejendomsselskab, der har til formål at opbygge og formidle 

en samling af enestående ejendomme. Selskabet udvikler eksperimenterende 

nybyggeri – konkrete eksempler, der kan inspirere til udvikling af moderne byggeri. 

Og selskabet køber og restaurerer bygningsværker, der repræsenterer væsentlige 

eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark. 

Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab. Læs mere på www.realdaniabyg.dk

KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?