bachelor- og kandidatuddannelsen i idehistorie ... - ACE Denmark

AU
BACHELOR- OG
KANDIDATUDDANNELSEN
I IDEHISTORIE,
AARHUS UNIVERSITET
Dokumentationsrapport
vedr. akkreditering og godkendelse
16. februar 2009
Journalnummer: AU-2008-522-126
AARHUS UNIVERSITET

Dokumentationsrapport
Akkreditering af bachelor­ og kandidatuddannelsen i Idehistorie
Aarhus Universitet
Indhold:
Del 1: 1
Kriterium 1: Behov for uddannelsen 1
Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation 3
Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret 8
Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø 17
Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø 19
Kriterium 6: Uddannelsesstruktur – Bacheloruddannelsen 21
Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer 34
Kriterium 8: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen 40
Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil 43
Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte 45
Del 2 Grundoplysninger 48
Del 3 Legalitetsforhold 50
Bilag 52

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 1
Kriterium 1: Behov for uddannelsen
Nedenstående dokumentation dækker både bachelor- og kandidatuddannelsen i idéhistorie.
Målepunkt 1.1.1.
Institut for Filosofi og Idéhistorie (IFI) er i løbende dialog med aftagere og alumner med henblik på
udvikling og sikring af idéhistorieuddannelsens relevans og kvalitet.
Dialogen foregår hovedsageligt i følgende fora:
1. Det Humanistiske Fakultets rådgivende arbejdsmarkedspanel
I 2005 nedsatte Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet et rådgivende arbejdsmarkedspanel
bestående af 21 aftagere fra en række af de væsentligste humanistiske delarbejdsmarkeder, herunder
repræsentanter for de væsentligste brancher for kandidater i idéhistorie: Kultur og medier samt undervisning.
Blandt panelets interne medlemmer (en repræsentant for hvert af fakultetets syv institutter) var
erhvervsvejlederen/studieadministratoren ved IFI (Carsten Sestoft). 1 I perioden 2005-2008 har panelet holdt
8 møder og har blandt andet drøftet emner som fremtidens arbejdsmarked for humanister, gennemførsel og
frafald, udvikling af humanistiske uddannelser og kompetenceprofiler, internationalisering, efter- og
videreuddannelse, iværksætteri, mm. 2
Med virkning fra d. 1.1.2009 er fakultetets rådgivende arbejdsmarkedspanel blevet udvidet til at omfatte ca.
50 eksterne medlemmer og 20 interne medlemmer. Det udvidede panel er nedsat for en treårig periode.
Udvidelsen sker for, at panelet i højere grad skal afspejle alle de humanistiske uddannelser og
delarbejdsmarkeder. Det udvidede panel afholdt sit første møde d. 22. januar 2009, hvor IFI’s repræsentanter
i panelet bl.a. har drøftet vægtningen af kernefaglige kompetencer i forhold til generelle humanistiske
kompetencer og karrierevejledning med en gruppe af de eksterne medlemmer. 3
Efter et møde i det rådgivende arbejdsmarkedspanel udsender fakultetet et internt nyhedsbrev til
studienævnene, det akademiske råd, fakultetets uddannelsesudvalg, institutlederkredsen, mv. På baggrund af
de interne medlemmers udbytte og det interne nyhedsbrev diskuteres panelet i ledelsen, studienævn,
uddannelsesudvalg og andre relevante fora. Dialogen i det rådgivende arbejdsmarkedspanel har bibragt IFI
en større viden om kompetencebehov og -krav på de humanistiske arbejdsmarkeder – en viden som anvendes
i kollektiv og individuel studie- og erhvervsvejledning, se dokumentation for kriterium 2 for en uddybning.
Der er desuden givet langt bedre muligheder for praktik og erhvervsspecialer på kandidatuddannelsen i
idéhistorie, og langt flere studerende end tidligere benytter sig nu af disse muligheder.
2. Forskningssamarbejder, formidlings- og efteruddannelsesaktiviteter
De ansatte på IFI har igennem en årrække involveret sig i en række forskellige forskningsformidlings- og
efteruddannelsesaktiviteter:
- Instituttet tog i 2005 initiativ til at etablere IFI Outreach, som organisatorisk ramme omkring disse
aktiviteter. IFI Outreach er senere vokset og er pt. forankret på fakultetsniveau som AU Outreach med
planer om på sigt at kunne dække hele det nye Aarhus Universitet. I Outreach-regi har ansatte ved
Afdeling for Idéhistorie blandt andet afholdt kursusdage i ”Inspirationsdag til almen studieforberedelse”
for gymnasielærere (se oversigt i bilag 21), og en idéhistoriker indgik i IFI OutReach-kurset
"Kommunikation, forståelse og kulturel diversitet".
1 En oversigt over eksterne og interne medlemmer af det hidtidige panel er vedlagt som bilag 5
2 En oversigt over panelets anbefalinger og fakultetets opfølgningsinitiativer samt et eksempel på den interne
formidling af panelmødernes resultater er vedlagt som bilag 6
3 En oversigt over eksterne og interne medlemmer af det udvidede panel er vedlagt som bilag 7 og program
for panelkonferencen d. 22. Januar er vedlagt som bilag 8
1

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 2
- Dialogen med højskolesektoren vedligeholdes desuden via undervisning på sommerkurser og anden
foredragsvirksomhed i højskoleregi.
Via disse formidlings- og undervisningsaktiviteter vedligeholder Idéhistorie løbende en tæt dialog med
undervisningssektoren. Herigennem får instituttet nyttig viden om den seneste udvikling i sektoren og får
desuden konkret feedback på undervisningsformer og faglige vinkler, som anvendes til videreudvikling af
instituttets uddannelser.
Det skal desuden nævnes, at IFI udbyder to masteruddannelser – den ene (Master i Humanistisk
Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling) retter sig til ansatte i sundhedssektoren, mens den anden (Master i
Etik og Værdier i Organisationer) rekrutterer sine studerende fra bred vifte af brancher, herunder den
offentlige forvaltning og undervisningssektoren. Masteruddannelserne er forankret i Afdeling for Filosofi,
men den inspiration og feedback, som hentes via efteruddannelsesaktiviteterne og dialogen med
rådgivningspanelerne for de to uddannelser, har afsmitning på uddannelsen i idéhistorie, både via formel
vidensdeling i studienævnet og via uformel vidensdeling i underviserkredsen.
Dialogen har blandt andet udmøntet sig i en ny disciplin på kandidatuddannelsen i idéhistorie med titlen
”Idehistorisk formidling”. Her arbejder de studerende med formidling af idehistoriske emner, for eksempel
ved at arbejde med radioproduktion på DR i Århus.
3. Dimittendundersøgelse
Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet gennemførte i 2007 en undersøgelse af
beskæftigelsessituationen for bachelorer og kandidater, som er dimitteret fra fakultetet i perioden 2002-2006.
Undersøgelsen er en del af den landsdækkende undersøgelse ”Humanisters veje fra uddannelse til job”, se
bilag 9 samt kriterium 2 og 10. Undersøgelsens resultater er blevet drøftet indgående i studienævnet og på
møder i undervisergruppen på Idéhistorie. Det skal desuden nævnes, at idéhistorie – i lighed med de øvrige
humanistiske uddannelser på Aarhus Universitet – fremover vil indgå i universitetets arbejde med hyppige
beskæftigelsesundersøgelser og forventer ad den vej løbende feedback fra dimittender.
4. Censorkorps
Den løbende dialog med censorkorpset, herunder de årlige censorrapporter, er et vigtigt redskab for
studienævnet i forhold til at den løbende udvikling af studiet også set i et aftagerperspektiv.
Censorformandskabet får desuden nye studieordninger til gennemsyn, hvorved kvalitet og relevans ligeledes
sikres.
5. Alumnenetværk
En gang årligt afholder instituttet et arrangement for årets nydimitterede kandidater. Arrangementet danner
ramme omkring uformel vedligeholdelse af alumnenetværk, og instituttet er i øjeblikket ved at sondere
interessen blandt tidligere kandidater for at stifte en egentlig kandidatforening, alternativt i højere grad at
systematisere alumnenetværket. Vi forventer at afklare dette spørgsmål senest ved udgangen af 2009.
6. Karriere- og praktikvejledning som forum for dialog med aftagere og alumner
Endelig kan det her nævnes, at en række af de karrierevejledningsinitiativer, som nævnes under
dokumentationen for kriterium 2, ikke alene tjener et vejledningsformål. De bidrager også til en løbende
dialog med aftagere og alumner om idéhistorieuddannelsens relevans på arbejdsmarkedet. Det gælder blandt
andet den årlige karrieredag samt den løbende kontakt til praktikvirksomheder.
2

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 3
Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation
Nedenstående dokumentation dækker både bachelor- og kandidatuddannelsen i idéhistorie
Målepunkt 2.1.1.
A. Ledighedsfrekvens for nyuddannede bachelorer i idéhistorie
Af Universitets- og Bygningsstyrelsens uddannelsesstatistik 4 fremgår det, at andelen af nyuddannede
bachelorer i idéhistorie fra Aarhus Universitet, som enten er under videre uddannelse, i beskæftigelse eller i
udlandet 4-19 mdr. efter dimission gennemsnitligt er 95,8 % i årene 2003-2006. Heraf er langt hovedparten (i
gennemsnit 87,2 %) under videre uddannelse, mens gennemsnitligt 8,5 % er i beskæftigelse.
Ledighedsfrekvensen er i gennemsnit 1,5 %.
B. Ledighedsfrekvens for nyuddannede kandidater i idéhistorie
Ledighedsfrekvens jf. universiteternes egne undersøgelser
Det Humanistiske Fakultet har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt kandidater i idéhistorie
dimitteret i perioden 1. januar 2002 til 31. december 2006. 5 Af 103 kandidater besvarede 71 spørgeskemaet,
svarende til en svarprocent på 68,9 %. 15,5 % af de adspurgte angiver, at de er fuldtidsledige på tidspunktet
for dataindsamlingen (sommer 2007). Sammenligningsgrundlaget for dette ledighedstal er landsgennemsnittet
for samtlige deltagere i undersøgelsen ”Humanisters veje fra uddannelse til job”, som er 10,0
%.
Ledighedsfrekvens jf. UBST’s uddannelsesstatistik
Nedenfor opsummeres UBST’s statistik over ledigheden blandt nyuddannede kandidater i idéhistorie (4-19
mdr. efter dimission) i årene 2003-2006. 6 Tabellen skal læses med forbehold for, at der indgår ganske få
dimittender i undersøgelsen (hhv. 19, 16, 24 og 20 personer, sådan at hver person udgør 4-6 %).
Billedet er dog, at der er en relativt høj ledighed blandt nyuddannede kandidater i idéhistorie.
Kandidater i idéhistorie/AU Humanistiske kandidater i DK, total
Antal
Ledigheds-frekvens Antal
Ledigheds-frekvens
kandidater i
alt
kandidater i alt
2003 19 26 % (5 pers.) 2.492 18 %
2004 16 31 % (5 pers.) 2.771 13 %
2005 24 21 % (5 pers.) 3.235 12 %
2006 20 0 % 7
2.755 10 %
UBST’s statistik indikerer en positiv tendens i beskæftigelsesgraden i perioden 2003-2006:
4
Udskrift af beskæftigelsesdata fra http://www.ubst.dk/uddannelse-og-forskning/uddannelsesstatistik/setabeller/Bachelor/Humaniora/Idéhistorie-detaljer
er vedlagt som bilag 10
5
Se bilag 9. Undersøgelsen er en del af den landsdækkende undersøgelse ”Humanisters veje fra uddannelse til job”,
som er udarbejdet i et samarbejde mellem de humanistiske fakulteter ved Aalborg Universitet, Copenhagen Business
School, Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter og Aarhus Universitet. ”Humanisters
veje fra uddannelse til job” kan læses på www.humaniora.au.dk/uddannelse/vejledning/rapporterbeskaeftigelse
6
Udskrift af beskæftigelsesdata fra http://www.ubst.dk/uddannelse-og-forskning/uddannelsesstatistik/setabeller/Kandidat/Humaniora/Idéhistorie-detaljer
er vedlagt som bilag 11. Der er her tale om en opgørelse over
bruttoledighed, dvs. kandidater i dagpengesystemet, herunder også kandidater i deltidsbeskæftigelse som modtager
supplerende dagpenge. Derfor er ledighedsfrekvensen ikke direkte sammenlignelig med universitetets egen
undersøgelse
7
Dette skal ses i sammenhæng med, at 3 personer (dvs. 15 %) fra denne årgang er registreret som værende “uden for
arbejdsmarkedet”.
3

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 4
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ph.d./beskæftigelse/udl
and
Ledighed og beskæftigelsesgrad for kandidater i Idehistorie
sml med HUM/DK
ledighed
u.f. arb.styrken
Ph.d./beskæftigelse/udl
and
ledighed
u.f. arb.styrken
Ph.d./beskæftigelse/udl
and
ledighed
4
u.f. arb.styrken
Ph.d./beskæftigelse/udl
and
2003 2004 2005 2006
Idehistorie Humaniora, landsgennemsnit
C. Strategi og tiltag for at nedbringe ledigheden
Den relativt højere ledighed for kandidater i idéhistorie afspejler:
a) At idéhistorie er en bred uddannelse, hvor den enkelte studerende har vidde muligheder for at målrette
sin individuelle profil. Følgelig ansættes idehistorikere i mange forskellige jobs, jf. nedenstående
diagram. Dette fordrer en høj grad af job- og kompetencebevidsthed hos den enkelte studerende og
dimittend. Som det fremgår nedenfor, har studienævnet og fakultetet siden 2002 arbejdet målrettet med
at øge de studerendes job- og kompetencebevidsthed gennem hele uddannelsen.
b) At idéhistorie er et udpræget ”lyst-studium”, hvor tidligere studerende i meget lav grad havde overvejet
jobmuligheder før og under studietiden. Beskæftigelsesundersøgelsen fra 2007 viser, at kun 21,2 % af de
daværende studerende på idéhistorie gjorde sig overvejelser om jobmuligheder i nogen eller i høj grad
før uddannelsen (mod 40,8 % på hele HUM/AU). Under uddannelsen gjorde halvdelen af idéhistories
daværende studerende sig i nogen eller i høj grad overvejelser som jobmuligheder (mod to tredjedele på
hele HUM/AU). 8 Først efter dimissionen har overvejelser om jobmuligheder spillet en fremtrædende
rolle for de fleste dimittenders vedkommende.
I forlængelse heraf er udfordringen for Aarhus Universitet, IFI, løbende at stimulere de studerendes
kompetence- og jobbevidsthed ved at synliggøre studiets anvendelsesmuligheder på arbejdsmarkedet. IFI og
Det Humanistiske Fakultet har siden 2002 arbejdet målrettet med at højne de studerendes job- og
kompetencebevidsthed gennem hele uddannelsen – allerede fra rekrutteringsfasen til tidspunktet for
specialeaflevering. Kompetencebevidsthed forstår vi som de studerendes bevidsthed om og evne til at
formulere faglige, sociale og personlige kompetencer, og jobbevidsthed som dels viden om kompetencekrav
og rekrutteringsveje på relevante delarbejdsmarkeder, dels som afklaring af den enkelte studerendes
karriereønsker.
Instituttet arbejder med denne strategi ud fra en antagelse om, at en studerende med høj grad af kompetence-
og jobbevidsthed på den ene side målretter sin uddannelse og træffer kvalificerede valg undervejs, på den
8 Se uddybning i bilag 9 s. 27.
ledighed
u.f. arb.styrken

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 5
anden side er bedre til at søge job og dermed oplevere en lettere overgang fra uddannelse til job – herunder
mindsket overgangsledighed.
Af konkrete, aktuelle tiltag på både bachelor- og kandidatuddannelsen i idéhistorie kan nævnes:
- Professionaliseret erhvervsvejledning. I 2006 ansatte instituttet en erhvervsvejleder, som i 2008 blev
uddannet karrierecoach ved Mercuri Urval. Foruden individuel praktik-, karriere- og
kompetenceafklaringsvejledning samt løbende opdatering af instituttets egen
erhvervsvejledningshjemmeside (www.ifi.au.dk/arbejdsmarked), arrangerer erhvervsvejledningen en
årlig karrieredag hvor færdige kandidater i idéhistorie fortæller om deres erfaringer med overgang
fra uddannelse til job efter et rollemodelprincip. Desuden har Det Humanistiske Fakultet og Aarhus
Universitets Studieforvaltning en række karrierevejledningstilbud, se bilag 12 for en oversigt over
disse.
- Kompetenceprofiler i studieordningen og undervisningen. I 2005 indføjede fakultetet
kompetencebeskrivelser i alle studieordninger, disse er blevet gennemarbejdet yderligere i relation til
faglige mål for hver enkelt disciplin i forbindelse med en studieordningsrevision i 2007.
Kompetencebeskrivelserne anvendes i undervisning og vejledning til at eksplicitere og synliggøre
hver kompetence- og kvalifikationsmål for hver enkelt disciplin, de modulsammenhænge disse
indgår samt for uddannelsen som helhed. Det er studienævnets hensigt at få underviserne til at
anvende denne synliggørelse og bevidstgørelse mere aktivt i undervisningen.
- Jobperspektiv i undervisningen. Instituttet arbejder med at integrere et job-, kompetence- og
anvendelsesperspektiv i undervisningen. Dels i form af en kandidatworkshop, der med anvendelse af
Charles Souliés Bourdieu-inspirerede analyse af franske filosoffers arbejdsmarkedsskæbne forsøger
at forbinde faglighed direkte med arbejdsmarkedsorientering. Workshoppen indgår som en
obligatorisk del af disciplinen Idéhistorisk metode. Dels ved at diskutere kandidaternes beskæftigelse
på studienævns- og medarbejdermøder, sådan at alle undervisere er i stand til at formidle denne
viden videre i undervisningssituationen.
- VIP-vejleder/mentorordningen på kandidatstudiet (se målepunkt 6.1.2), som er under udarbejdelse,
har også et jobperspektiv, idet planlægningen af den nystartende kandidatstuderendes studium i høj
grad indebærer arbejdsmarkedsrelaterede valg.
- Nedjustering af optaget. I 2006 nedjusterede Det Humanistiske Fakultet antallet af studiepladser på
bacheloruddannelsen i idéhistorie fra i alt 55 pladser til 45. Dette skete under indtryk af
kandidaternes ledighedsfrekvens.
- Flere studerende tager i praktik som en del af kandidatuddannelsen i idéhistorie. Se bilag 13 for en
oversigt over praktiksteder. Praktik/projektorienterede forløb er erfaringsmæssigt en af de mest
kompetence- og jobafklarende studieaktiviteter.
- Formidling af arbejdsmarkedsundersøgelser. Viden om beskæftigelsesmuligheder og jobprofiler for
instituttets kandidater anvendes i alle former for vejlednings- og orienteringsarrangementer, bl.a.
Åbent Hus, rusintroduktion, tilvalgsvejledning på 3.-4. semester, mv.
5

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 6
Målepunkt 2.1.2.
Af fakultetets undersøgelse (bilag 9 s. 6) fremgår det, at kandidater i idéhistorie finder ansættelse på en lang
række delarbejdsmarkeder, hvoraf undervisning og administration/ forvaltning er de hyppigste:
Knap halvdelen af respondenterne i beskæftigelsesundersøgelsen er statsansatte, en fjerdedel er privatansatte,
en femtedel er ansat i kommuner og regioner, og de resterende (6,5 %) i en interesseorganisation (bilag 9 s.
34). Bredden i idehistorikernes arbejdsmarked illustreres s. 35-38 i bilag 9, hvor det fremgår, at kandidaterne
inden for de enkelte sektorer fordeler sig på en lang række forskellige jobs.
Den seneste udvikling på idehistorikernes arbejdsmarked er, er at stadig flere kandidater får ph.d. stipendier
og forskerkarrierer inden for andre fag og institutioner. Der er således for tiden ph.d.-studerende med
idéhistorisk kandidatgrad på så forskelligartede steder som statskundskab (SDU, AU), Centre for Playware
6

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 7
(SDU), Centre for European Constitutionalization (KU), Centre for the Study of Equality and
Multiculturalism (KU), ved Pædagogik på DPU og Saxo-instituttets oldgræsk-afdeling (KU).
På tværs af sektorer og stillingskategorier varetager idehistorikere en lang række forskellige jobfunktioner (s.
7 i bilag 9), hvoraf de hyppigste er: 9
- Undervisning – 49 %
- Tekstproduktion – 45 %
- Analyse og/eller evaluering – 44 %
På s. 33 i bilag 9 findes en oversigt over idehistorikernes stillingsbetegnelser – fra klassisk repetoirechef til
politisk projektmedarbejder – som giver et mere nuanceret billede af det brede arbejdsmarked for
idehistorikere.
Kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i idéhistorie vægter analytisk og formidlingsmæssig
kompetence samt evnen til at arbejde selvstændigt, tværfagligt, projektorienteret og kreativt. Jf.
kandidaternes forskelligartede brancheprofiler, jobfunktioner og stillingsbetegnelser kommer kompetencerne
i spil på forskellig vis.
I forhold til den faglige sammenhæng mellem uddannelse og respondenternes job på dataindsamlingstidspunktet
angiver 5,9 % af kandidaterne i idéhistorie, at deres nuværende job ligger i forlængelse af deres
speciale, 23,5 % angiver at jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde, mens 55,9 %
angiver at jobbet ligger uden for uddannelsens traditionelle fagområde men kræver generelle akademiske
kompetencer. 14,7 % angiver, at der ikke er faglig sammenhæng mellem uddannelse og job (bilag 9, s. 10).
9 Procentangivelserne summerer ikke til 100%, da hver respondent har kunnet angive flere jobfunktioner.
7

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 8
Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret
Målepunkt 3.1.1. - Bacheloruddannelsen
A. Sammenhæng mellem fagelementer, forskningsområder og VIP’er
Princippet for planlægningen af undervisningen er, at undervisningen varetages af de undervisere, der har
forskningsbaseret indsigt i disciplinens fagområde, jf. nedenstående oversigt.
Forskningsområder
→
Undervisningsdisciplin
↓
Filosofihistorie I
og II
De jødisk-kristne
ideers historie
De æstetiske
ideers historie
Socialisationsteori
De politiske og
økonomiske
ideers historie
Naturvidenskabernes
historie og kultur
Studium
generale
Praktisk filosofi:
politik og etik
Ole Morsing,
Peter Aaboe
Sørensen,
Mikkel Thorup,
Morten Haugaard
Jeppesen
Mikkel Thorup
Hans-Jørgen
Schanz
Videnskabsstudier
Peter C.
Kjærgaard
Mikkel Thorup Peter C.
Kjærgaard
Filosofisk
æstetik
Dorthe Jørgensen,
Morten Haugaard
Jeppesen
8
Eksistens,
civilisation og
religion
Peter Aaboe
Sørensen,
Ole Morsing,
Hans-Jørgen
Schanz
Historiefilosofi
Morten Haugaard
Jeppesen
Hans-Jørgen
Schanz
B. Forskningens samvirke med praksis
Den idéhistoriske forsknings samvirke med praksis sker især i form af formidling, som i nogle tilfælde har
karakter af direkte interaktion. Formidling består her i at sætte dagsordener, dels for offentlige spørgsmål
som vold, intelligent design eller menneskerettigheder, dels for det teoretiske grundlag i en række andre fag.
Idéhistorikere bidrager – via deres høje teoretiske niveau – til at sikre en høj standard i andre fag, fx gennem
filosofisk æstetik i arkitektfaget eller gennem politisk teori i fag som statskundskab eller nogle
handelshøjskolefag. Også til de mellemlange videregående uddannelser (især lærer- og
sygeplejerskeuddannelserne) har idéhistorie bidraget som et led i, hvad man kunne kalde den "intellektuelle
fødekæde", hvor idéhistorikeres forståelser af fænomener som undervisning, hygiejne, skønhed eller mening
videregives og gøres anvendelige i uddannelsen af praktikere.
Formidlingen sker i store træk ad disse kanaler:
• Større formidlingsværker i bogform, som helt eller delvist er skrevet af forskere ved idéhistorie,
eksempelvis Hans-Jørgen Schanz' indflydelsesrige Europæisk idéhistorie, firebindsværket Dansk
naturvidenskabs historie og trebindsværket Tankens magt
• en ny formidlingsform har været den videnskabshistoriske hjemmeside Darwin i Danmark
(www.darwin.au.dk), der fra sin lancering i 2006 har haft stort gennemslag med medieomtale og stor

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 9
anvendelse i gymnasie- og folkeskoleklasser; projektet er i sig selv en del af det internationale, britiskledede
Darwin online-projekt.
• idéhistorikere optræder hyppigt i medier som radio og tv og holder mange foredrag rundt omkring,
herunder i højskoleverdenen, bl.a. gennem nogle årtiers nær forbindelse med Testrup Højskole
• en særskilt omtale fortjener Peter Aaboe Sørensens årlige Løgstrup-seminarer, der er åbne for alle
interesserede og almindeligvis har et publikum på 150-200 personer. Fra 2008 er disse seminarer
forbundet med udgivelsesprojektet Løgstrup biblioteket, der over en godt tiårig periode skal frembringe
en samlet udgave af Løgstrups værker. Praksissamvirket ses her tydeligt i, at der her så at sige formidles
direkte til undervisere på professionshøjskoler og til praktikere i disse professioner, hvor Løgstrups
tanker ofte anvendes meget i fagudvikling og -refleksion.
• En formidlingsinteraktion af samme direkte art som Løgstrup-seminarerne har også været afprøvet med
heldagsarrangementer for gymnasielærere om Almen studieforberedelse; der har været holdt tre siden
2006, og et fjerde er under forberedelse. Senest – i 2008 – har lektor Dorthe Jørgensen diskuteret
begrebet "æstetisk tænkning" i forhold til undervisning i gymnasieskolen, blandt andet ved årsmødet for
danske gymnasierektorer og –bestyrelsesformænd og i forbindelse med udformningen af Odenses
Katedralskoles nye grundlagspapir.
Målepunkt 3.1.1. – Kandidatuddannelsen
A. Sammenhæng mellem fagelementer, forskningsområder og VIP’er
Undervisningen på kandidatuddannelsen i idéhistorie består af de faste forløb Idehistorisk metode og
Idehistorisk formidling. Desuden udbydes en række seminarer inden for aktuelle forskningsområder.
Eksempler på seminaret fra efterårssemestret 2008 er:
• lektor Ole Morsings kurser "Nietzsche" samt "Faust"; Ole Morsing har arbejdet med Nietzsche i
mange år og har udover en række artikler udgivet en bog om ham i 2008; tilsvarende indgår "Faust"kurset
i hans mangeårige arbejde med tysksproget litteratur og tænkning (artikler og bøger om
Thomas Mann, Kafka, Schopenhauer osv.)
• lektor Dorthe Jørgensens kursus i "Filosofisk æstetik", som er det forskningsområde, hun er blevet
Dr. phil. på og har udgivet fire bøger om siden 2001
• lektor Morten Haugaard Jeppesens kursus "System og frihed" (i samarbejde med lektor Anders Moe
Rasmussen og ph.d.-studerende Rasmus Ugilt H. Jensen fra filosofiafdelingen) ligger i forlængelse
af hans arbejde med tysk idealisme, både i forskningspublikationer og i det lokale netværk
Idealismekredsen og i det nordiske (og nu NordForsk-finansierede) Nordisk Netværk for Tysk
Idealisme.
• Dertil kommer, at når ph.d.-studerende underviser på kandidatuddannelsen, er det altid i deres
forskningsprojekt.
Tilsvarende varetages al specialevejledning af aktive forskere inden for det pågældende speciales
forskningsfelt. Dette sikres gennem studieledelsens fordeling af specialer på vejledere.
Disciplinerne Idéhistorisk Formidling og Idéhistorisk Metode er begge nyskabelser i 2007-studieordningen,
og Idéhistorisk metode har været varetaget af adjunkt Mikkel Thorup. Disciplinen Idéhistorisk Formidling er
især et praksis- og øvelsesorienteret fag, hvorfor det er vigtigere, at underviseren har praktisk erfaring med
formidling end forsker i det. Praktisk erfaring med formidling har idéhistories faste lærere i rigt mål. Faget
har senest været varetaget med stor succes af Louise Fabian, der endnu ikke er fastansat, men også
underviser på det tværfaglige suppleringsfag 'Begivenhedskultur' og den tværfaglige kandidatuddannelse
'Oplevelsesøkonomi'.
Undervisningsdisciplin VIP som kan varetage
undervisning/vejledning i disciplinen
Idéhistorisk Metode Mikkel Thorup
Idehistorisk formidling Hans-Jørgen Schanz
9

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 10
Seminareksamen
Valgfag 1-2
Temaopgave 1-2
(vejledning)
Den fri opgave
(vejledning)
Praktik 1-3 /
Gymnasiepraktik
(vejledning)
Speciale
(vejledning)
Ole Morsing
Peter Aaboe Sørensen
Morten Haugaard Jeppesen
Dorthe Jørgensen
Peter C. Kjærgaard
B. Forskningens samvirke med praksis
Se målepunkt 3.1.1. vedr. bacheloruddannelsen i idéhistorie
Målepunkt 3.2.1 – Bachelor- og kandidatuddannelsen
Nedenfor ses en samlet oversigt over bachelor- og kandidatuddannelsernes kvalifikations- og
kompetenceprofiler. De opstillede kvalifikations- og kompetencemål for uddannelserne udgør tilsammen
kompetenceprofilen for hhv. en bachelor/kandidat i idéhistorie fra Aarhus Universitet.
Kvalifikations- og kompetencemålene formuleres på tre niveauer:
- På uddannelsesniveau (som gengivet nedenfor)
- på modulniveau, hvor et modul udgøres af en eller flere discipliner.
- Og endelig som konkrete læringsmål for de enkelte discipliner.
Yderligere er det sådan, at hvor disciplinernes læringsmål (som tillige fungerer som bedømmelsesgrundlag
ved prøven) er forholdsvis håndgribelige og præcise, er kvalifikations- og kompetencebeskrivelserne på
henholdsvis modul- og uddannelsesniveau formuleret på et mere alment niveau, idet modulerne
sammenfatter flere discipliner og hele uddannelsen sammenfatter samtlige moduler.
En oversigt over samtlige discipliners læringsmål samt kompetencebeskrivelser på uddannelses-, og
modulniveau er givet i bilag 3. 10
10 De kompetenceprofiler, vi opererer med på Det Humanistiske Fakultet ved AU, er ikke uden videre identiske med
dem, som forudsættes i Kvalifikationsrammen, idet vi skelner mellem kvalifikationer (omfatter kvalifikationsrammens
definition af viden og færdigheder) og kompetencer (omfatter kvalifikationsrammens definition af kompetencer – men
også dens definition af formidlingsfærdigheder). For en nærmere redegørelse for dette se under Kriterium 9 målepunkt
9.2.1. Vi lægger i det følgende vores egne kompetenceprofiler til grund.
10

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 11
Bacheloruddannelsen
Kandidatuddannelsen
Kvalifikationer Kompetencer
• Et overblik over centrale positioner og strømninger i
den europæiske idéhistorie fra antikken og frem til i
dag.
• Færdighed i selv at analysere en idéhistorisk
problemstilling samt til at kunne indplacere den i dens
kontekst – såvel synkront som diakront.
• En grundlæggende forståelse for, hvad
videnskabelighed er, samt en basal færdighed i selv at
anvende forskellige videnskabelige metoder.
• Færdighed i at læse og bearbejde komplekse
teoretiske tekster på dansk, engelsk og et yderligere
fremmedsprog.
• Færdighed i selvstændigt at finde frem til relevant
litteratur og andet materiale.
• færdighed i selvstændig idéhistorisk analyse
• et sikkert kendskab til idéhistoriske forskningsmetoder
og -redskaber
• færdighed i formidling af komplekse teoretiske
problemstillinger
• færdighed i at planlægge, strukturere og gennemføre
et større fagligt projekt
• færdighed i at kunne forstå og bearbejde • ofte
komplekse tekster på dansk, engelsk og et yderligere
fremmedsprog
11
• En evne til at beskrive og analysere komplekse
problemstillinger af tværfaglig karakter, og til at kunne
formidle disse.
• En evne til at overskue et område, til at kunne skelne
væsentligt fra mindre væsentligt, til at kunne
strukturere sin egen læring, og til at søge og bearbejde
ny information på en hensigtsmæssig måde.
• En evne til at arbejde metodisk, selvstændigt og
kritisk og til at afpasse den metode, som bringes i
anvendelse, med arten af det felt, som skal behandles.
• En vilje til ikke at tage hævdvundne sandheder for
givet, et mod til at sætte sig selv og sin egen forståelse
på spil og en styrke til at stå ved egne valg og til at
argumentere for dem.
• En evne til at indgå i fagligt samarbejde med andre.
• evne til analyse, strukturering og selvstændig
formidling af komplekse problemstillinger af tværfaglig
karakter
• evne til hurtigt og på egen hånd at danne sig et
overblik over nye områder
• kritisk og historisk sans, dvs. evnen til ikke at tage det
tilsyneladende for givet, men at kunne kortlægge
grundene til at noget er, som det er – og på det
grundlag bidrage med nye løsninger
• kreativitet og selvstændighed i løsningen af nye og
uforudsete problemer
• evne til at reflektere over egne arbejdsprocesser
For en mere uddybende redegørelse for den specifikke opbygning af uddannelsernes moduler og discipliner
henvises til målepunkt 6.1.1, hvor dette gennemgås i detaljer. Her vil vi begrænse os til at vise
sammenhængen for to udvalgte discipliner fra henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen.
Bacheloruddannelsen – eksempel: De æstetiske ideers historie
For disciplinen De æstetiske ideers historie hedder det, at der ved bedømmelsen af
undervisningsdeltagelsen/prøvepræstationen 11 vil blive lagt særlig vægt på i hvor høj grad den studerende:
• demonstrerer en grundlæggende indsigt i og forståelse for de æstetiske ideers historie fra antikken og
frem til i dag
• udviser kendskab til en række centrale æstetiske begreber, forestillinger og problemer og deres
variation gennem historien
• kan analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst
11 Prøven i De æstetiske ideers historie kan aflægges enten som A- eller B-prøve, dog således at vælges der A-prøve
skal der vælges B-prøve i De politiske og økonomiske ideers historie og vice versa. A-prøven består i en fri skriftlig
hjemmeopgave; B-prøven består i aktiv, tilfredsstillende undervisningsdeltagelse, se nærmere herom i studeordningen,
bilag 1.

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 12
• kan reflektere over forholdet mellem æstetisk erfaring og andre felter som religion, kunst eller
sociale fællesskaber
I kvalifikations- og kompetencebeskrivelsen for modulet Klassiske discipliner, som De æstetiske ideers
historie er en del af, hedder det blandt andet, at modulet sigter mod ”at give den studerende et
grundlæggende kendskab til den vestlige kulturkreds’ intellektuelle rødder”, samt at den studerende skal lære
”at læse filosofiske, religiøse og teologiske samt æstetikteoretiske tekster og tilegner sig et basalt historisk
kendskab til de vigtigste konceptioner.” Dette udmønter sig i følgende kvalifikationer og kompetencer:
Kvalifikationer
• En grundlæggende indsigt i hovedtrækkene i den vesterlandske filosofis historie.
• Evnen til at kunne orientere sig systematisk og historisk i den vesterlandske filosofi.
• Et grundlæggende kendskab til den vestlige kulturkreds’ religiøse og teologiske kilder og til den
rolle, disse har spillet op igennem historien.
• En grundlæggende indsigt i de vigtigste æstetikteoretiske konceptioner samt en basal forståelse for
de roller, spørgsmålet om kunst, skønhed og æstetisk erfaring spiller i den kulturelle selvforståelse.
• Færdighed i at kunne læse og bearbejde ofte komplekse tekster på dansk, engelsk og et yderligere
fremmedsprog
Kompetencer
• At indplacere fænomener og problemstillinger i historiske sammenhænge, såvel synkrone som
diakrone.
• Evnen til at se og fortolke brudflader og berøringspunkter mellem forskellige idéhistoriske felter.
• Evnen til skriftligt og mundtligt at formulere og bearbejde teoretiske problemstillinger.
• Evnen til at fremlægge teoretiske problemstillinger i et klart og korrekt skriftligt dansk.
• En evne til at indgå i fagligt samarbejde med andre.
I relation til den samlede kvalifikations- og kompetencebeskrivelse for hele bacheloruddannelsen er særligt
følgende punkter relevante:
Kvalifikationer
• Et overblik over centrale positioner og strømninger i den europæiske idéhistorie fra antikken og frem
til i dag.
• Færdighed i selv at analysere en idéhistorisk problemstilling samt til at kunne indplacere den i dens
kontekst – såvel synkront som diakront.
• Færdighed i at læse og bearbejde komplekse teoretiske tekster på dansk, engelsk og et yderligere
fremmedsprog.
Kompetencer
• En evne til at beskrive og analysere komplekse problemstillinger af tværfaglig karakter, og til at
kunne formidle disse.
• En evne til at overskue et område, til at kunne skelne væsentligt fra mindre væsentligt, til at kunne
strukturere sin egen læring, og til at søge og bearbejde ny information på en hensigtsmæssig måde.
• En vilje til ikke at tage hævdvundne sandheder for givet, et mod til at sætte sig selv og sin egen
forståelse på spil og en styrke til at stå ved egne valg og til at argumentere for dem.
• En evne til at indgå i fagligt samarbejde med andre.
Som det fremgår af ovenstående er der langt hen ad vejen en umiddelbar sammenhæng mellem de
læringsmål, der opstilles for disciplinen De æstetiske ideers historie, og de punkter, som er specificeret i
henholdsvis modulets og uddannelsens kvalifikations- og kompetenceprofiler. Dog vil det også være sådan,
12

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 13
at kvalifikationer og kompetencer specificeret på henholdsvis modul- og uddannelsesniveau ofte vil
sammenfatte læringsmål for flere forskellige discipliner.
Kandidatuddannelsen – eksempel: Den fri opgave
For disciplinen Den fri opgave hedder det, at der ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil blive lagt særlig
vægt på i hvor høj grad den studerende
• er i stand til selvstændigt at analysere det valgte emne
• er i stand til selvstændigt at placere det valgte emne i relevante historiske kontekster
• er i stand til selvstændigt at reflektere over det valgte emne
I kvalifikations- og kompetencebeskrivelsen for Det fri modul, som Den fri opgave er en del af, hedder det
blandt andet, at modulet giver ”den studerende mulighed for at udvikle selvstændigheden i det idéhistoriske
arbejde, for så vidt at de opøvede færdigheder og kompetencer nu i højere grad udøves indenfor frit valgte
emneområder.” Dette udmønter sig i følgende kvalifikationer og kompetencer:
Kvalifikationer
• færdighed til selvstændigt at stille og løse et idéhistorisk problem
• fordybelse i avancerede idéhistoriske tekster og problemstillinger
• færdighed til at kunne forberede og skitsere et større fagligt projekt
Kompetencer
• evnen til på egen hånd at danne sig et overblik over et nyt område
• evnen til selvstændig problemforståelse og -løsning
• evnen til at identificere en relevant idéhistorisk problemstilling og en velegnet læringsstrategi
• evnen til at reflektere over forskellige fagområders tilgang til faglige problemstillinger og
videreudvikle egen faglig profil med metoder, teorier og analyseredskaber fra andre fagområder
• evnen til at indgå i tværfagligt samarbejde med personer med andre uddannelses- og
kompetenceprofiler og bringe faglig viden fra ét område i spil med viden inden for andre
fagområder. 12
I relation til den samlede kvalifikations- og kompetencebeskrivelse for hele kandidatuddannelsen er særligt
følgende punkter relevante
Kvalifikationer
• færdighed i selvstændig idéhistorisk analyse
• et sikkert kendskab til idéhistoriske forskningsmetoder og -redskaber
• færdighed i formidling af komplekse teoretiske problemstillinger
• færdighed i at planlægge, strukturere og gennemføre et større fagligt projekt
Kompetencer
• evne til analyse, strukturering og velargumenteret formidling af komplekse problemstillinger af
tværfaglig karakter
• kritisk og historisk sans, dvs. evnen til ikke at tage det tilsyneladende for givet, men at kunne
kortlægge grundene til at noget er, som det er – og på det grundlag bidrage med nye løsninger
• kreativitet og selvstændighed i løsningen af nye og uforudsete problemer
• evne til at reflektere over egne arbejdsprocesser
12 De to sidste punkter i kompetenceprofilen refererer i vid udstrækning til det forhold, at Det fri modul tillader den
studerende at tage valgfag uden for idéhistorie, og det er således ikke mindst i den forbindelse, at inddragelsen af og
refleksionen over andre fagområder er relevant.
13

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 14
Som det fremgår af ovenstående er der langt hen ad vejen en umiddelbar sammenhæng mellem de
læringsmål, der opstilles for disciplinen Den fri opgave, og de punkter, som er specificeret i modulets og
uddannelsens kvalifikations- og kompetenceprofiler. Særligt hvad angår uddannelsens samlede kompetencer
er der imidlertid også sådan, at disse opnås gennem et samspil mellem mange forskellige discipliner
Idéhistorieuddannelsens kompetenceprofil i relation til de faglige mindstekrav til undervisning i
gymnasieskolen
I venstre kolonne nedenfor er anført den disciplin på bacheloruddannelsen i idéhistorie som retter sig særligt
mod opfyldelse af de faglige mindstekrav til undervisning i gymnasieskolen, som er angivet i højre kolonne.
Se bilag 14 for de faglige krav.
Undervisningsdisciplin
Faglige mindstekrav
Introforløbet Argumentationsteori og logik
Filosofihistorie I Erkendelsesteori
og II
"solid viden om filosofihistorie" "overblik over filosofi- og idéhistorien"
etik og anvendt etik
argumentationsteori og logik
De jødisk-kristne etik og anvendt etik
ideers historie metafysik
livsfilosofi
"kunne analysere filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale
opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur"
De æstetiske metafysik
ideers historie erkendelsesteori
"kunne analysere filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale
opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur"
Socialisa- Politisk filosofi og samfundsfilosofi
tionsteori Human-, natur- og samfundsvidenskabernes videnskabsteori
"kunne analysere filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale
opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur"
De politiske og Politisk filosofi og samfundsfilosofi
økonomiske "kunne analysere filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale
ideers historie opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur"
Naturviden- Human-, natur- og samfundsvidenskabernes videnskabsteori
skabernes "kunne analysere filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale
historie og kultur opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur"
Studium generale Human-, natur- og samfundsvidenskabernes videnskabsteori
"skelne mellem forskellige vidensformer og vidensnormer"
Målepunkt 3.3.1 – Bachelor- og kandidatuddannelsen
For samtlige discipliner på bachelor- og kandidatuddannelsen gælder det, at den studerende erhverver sig
viden om teorier og metodiske tilgange, samtidig med at den studerende i undervisningen og via prøverne
udvikler sine metodiske kompetencer. Der gøres rede for progressionen i uddannelsen under redegørelsen for
kriterium 6. I det følgende angives tre eksempler fra hhv. bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen på
discipliner, som i særlig grad understøtter udviklingen af de videnskabelige metodekompetencer. 13
13 Uddybende information om bacheloruddannelsens og kandidatuddannelsens discipliner fremgår
af gældende studieordninger, bilag 1 og 2. Der henvises desuden til den aktuelle kursusbeskrivelse i
Aarhus Universitets kursuskatalog via www.au.dk.
14

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 15
Bacheloruddannelsen
Nedenfor angives tre eksempler på, hvordan de studerende i tre forskellige sammenhænge, på tre forskellige
niveauer og på tre forskellige måder arbejder med idéhistorisk relevante videnskabelige teorier og metoder
og opnår færdigheder i at vurdere og anvende disse. Selv om der i og for sig kunne argumenteres
meningsfuldt for, at samtlige bacheloruddannelsen elementer på den ene eller den anden måde forholder sig
til og understøtter (proto)forskningsmæssige kompetencer, kan de tre udvalgte discipliner ikke desto mindre
siges at fokusere på hver deres centrale aspekt.
1. Hovedværksopgaven
I studeordningens beskrivelse af modulet Hovedværker (som alene omfatter Hovedværksopgaven) fremgår
det, at disciplinens formål er ”at opøve den studerendes evne til at arbejde med en tekst af idéhistorisk
karakter, idet der lægges vægt på evnen til med udgangspunkt i en relevant problemstilling at analysere og
redegøre for et givet idéhistorisk hovedværks argumentative struktur.” Videre hedder det i de angivne
læringsmål for disciplinenen, at den studerende skal ”udviser færdighed i grundlæggende idéhistorisk tekst-,
argumentations- og begrebsanalyse, herunder evnen til at forstå og redegøre for en teksts grundlæggende
metodiske valg” samt på kvalificeret måde kunne ”diskutere en idéhistorisk tekst med udgangspunkt i den
valgte problemstilling”.
Med andre ord er særligt to dimensioner af udpræget forskningsmetodisk relevans i fokus: for det første
basal tekstanalyse med vægt på at forstå og kortlægge teksters argumentative strukturer og metodiske valg;
for det andet evnen til at kunne anlægge et relevant perspektiv på det værk, som behandles (dette sidste er
ganske meget forlangt af en studerende på første år, og derfor hedder det da også, at opgaven skal formuleres
i samråd med en vejleder).
2. Studium generale
I studieordningens kursusbeskrivelse hedder det: ”Disciplinen har til formål at indføre den studerende i, hvad
der kendetegner akademiske problemstillinger og arbejdsformer, herunder universitetets historiske og
aktuelle rolle som forsknings-, uddannelses-, vidensdelings- og kulturinstitution. Disciplinen fokuserer på
akademikeres rolle og funktion i samfundet, og på de teoretiske og analytiske problemstillinger, der
kendetegner omgang med akademisk viden. Disciplinen skal endvidere medvirke til at skærpe den
studerendes forståelse for idéhistories faglige traditioner, metoder og placering på universitetet.”
Som det fremgår, er der tale om en disciplin, som tillader de studerende at forholde sig refleksivt til deres
fag; dermed skærpes også bevidstheden om de specifikke teorier og metoder, der arbejdes med på de øvrige
kurser.
3. Emneopgaven
Emneopgaven, som er placeret på 4. semester, understøtter altid de studerendes viden om idéhistorisk
relevante videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende disse, idet der først
leveres kollektiv og efterfølgende omfattende individuel vejledning til de enkelte opgaver med fokus på
anvendelsen af teoretiske og metodiske indsigter. I forhold til Hovedværksopgaven, som Emneopgaven i høj
grad lægger sig i forlængelse af, er perspektivet udvidet, for så vidt som det her drejer sig om et selvvalgt
idéhistorisk emne, der behandles i et synkront og/eller diakront perspektiv – og det kræver, ud over de
analytiske kompetencer, som fordres i Hovedværksopgaven, tillige at den studerende selv (om end
selvfølgelig med støtte af en vejleder) kan gennemføre et projekt af idéhistorisk art, selv kan finde frem til
relevant litteratur og selv er i stand til strukturere, diskutere og formidle en idéhistorisk problemstilling. Alt
sammen krav, der peger i en forskningsmetodisk retning.
Kandidatuddannelsen
Nedenfor angives tre eksempler på, hvordan de studerende i tre forskellige sammenhænge og på tre
forskellige måder arbejder med idéhistoriens videnskabelige teorier, opnår erfaring med kritisk at vurdere og
vælge blandt idéhistoriens metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. De
15

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 16
forskellige discipliner er udvalgt, fordi de hver især bidrager med noget centralt i udviklingen af
forskningsmæssige kompetencer.
1. Idéhistorisk metode
I disciplinen Idehistorisk metode arbejdes der helt eksplicit med forskningsmetodiske problemstillinger.
Dette sker i seminar-/workshopform, hvori de studerende forventes at deltage aktivt. Det er endvidere
praksis, at inddrage de ph.d.-studerende i undervisningen. Der er fokus på dataindsamling og -behandling
samt teoretisk refleksion over de anvendte metoder. I studieordningens kursusbeskrivelse hedder det:
”Disciplinen har til formål at indføre den studerende i basale historiografiske problemstillinger samt at opøve
praktiske færdigheder i forbindelse med:
1) Indsamling af forskellige typer af materialer. Det være sig tekstmateriale (bøger, artikler, arkiver,
pamfletter, rapporter, interview, statistik etc.) og ikke-tekstbaseret materiale (film, musik, billeder,
etc.). Formålet er at udvide den studerendes kildehorisont samt at give den studerende en
fortrolighed med fora for akademisk debat inden for forskellige felter og at styrke evnen til at
indkredse et aktuelt forskningsfelt.
2) Behandling af indsamlet materiale. Komponenten indeholder en præsentation af en række gængse
problemer, begreber og udfordringer for en historisk praksis, som søges diskuteret i forhold til det
indsamlede materiale.
3) Anvendelse af gængse teorier for idehistorisk praksis på det indsamlede materiale.”
2. Temaopgave 1 (metode)
I løbet af kandidatuddannelsen skriver de studerende (afhængig af linje) en række større idehistoriske
opgaver, og den første af disse, Temaopgave 1 (metode), fokuserer, som det fremgår af navnet, på metodiske
problemstillinger. Således fordres det, at den studerende ”er i stand til at gøre rede for et idéhistorisk temas
teoretiske og/eller historiske dimensioner under inddragelse af relevant primær- og sekundærlitteratur”, at
han/hun ”demonstrerer sikkerhed i de metodiske valg i behandlingen af stoffet” og ”aktivt bringer den
metodiske refleksion i spil i forhold til den valgte problemstilling”. Temaopgave 1 (metode) er således
snævert knyttet til den del af kompetenceprofilen, der drejer sig om ”evnen til at foretage og argumentere for
metodiske valg”, og hermed understøttes den kandidatstuderendes evne til selvstændigt og reflekteret at
afgrænse og undersøge et idehistorisk tema.
3. Speciale
De samlede erfaringer som er gjort i løbet af bachelor- og kandidatuddannelsen, aktiveres under
specialeskrivningen. Specialet fremstår i både teoretisk og metodisk henseende som uddannelsens
højdepunkt, hvor den specialestuderende er tildelt flere vejledningstimer fra en VIP til sit eget specifikke,
selvstændige projekt, end på noget andet tidspunkt i uddannelsen. Specialet er altid med selvvalgt emne og
bidrager altid til udvikling af de studerendes viden om fagets videnskabelige teorier og metoder og det
selvstændige arbejde hermed, idet det i studieordningen forudsættes, at den studerende er i stand til
”selvstændigt at bearbejde idéhistoriske problemstillinger”, ”kan gøre rede for de valgte metoder”, ”kan gøre
rede for de inddragede idéhistoriske traditioner og teorier” samt endvidere er i stand til ”at udvikle og
begrænse faglige ambitioner i forhold til en potentielt ubegrænset mængde af materiale og informationer, der
skal bearbejdes indenfor begrænset tid” (at dette sidste er en central forskningsmetodisk kompetence, overses
måske nok ind imellem, men sådan forholder det sig ikke desto mindre – uden begrænsning, ingen resultater,
og uden resultater, ingen forskning).
16

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 17
Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø
Målepunkt 4.1.1.: Uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere
Studienævnet ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, hvor to idéhistorie-VIP er medlem – herunder
studielederen – varetager og har ansvar for bachelor- og kandidatuddannelsernes tilrettelæggelse. Den
praktiske planlægning af undervisningen varetages af studielederen. Ændringer i studieordninger diskuteres
altid grundigt og i reglen i nogle omgange ved møder for alle idéhistorie-VIP. Studielederen er projektleder
for sådanne ændringsprojekter.
For CV'er og publikationslister for de forskere, der i perioden 2005-2007 har været hovedansvarlige for
uddannelsen, se bilag 15.
Målepunkt 4.2.1
A. VIP og DVIP opgjort i antal og årsværk på bacheloruddannelsen
Nedenfor er en oversigt over personer som har undervist og vejledt på bacheloruddannelsen i idéhistorie i
kalenderåret 2008 opgjort på VIP og DVIP, både i antal og årsværk.
VIP: DVIP:
Peter Aaboe Sørensen
Henrik Jøker Bjerre
Morten Haugaard Jeppesen
Ole Morsing
Dorthe Jørgensen
Mikkel Thorup
Peter C. Kjærgaard
Hans-Jørgen Schanz
14
I alt 7 personer I alt 1 person
I alt 7 årsværk I alt 1 årsværk
For året 2008 er VIP/DVIP ratioen opgjort i antal personer: 7 (antal VIP divideret med antal DVIP)
For året 2008 er VIP/DVIP ratioen opgjort i antal årsværk: 7 (antal VIP årsværk divideret med antal DVIP
årsværk)
B. VIP og DVIP opgjort i antal og årsværk på kandidatuddannelsen
Nedenfor er en oversigt over personer som har undervist og vejledt på kandidatuddannelsen i idéhistorie i
kalenderåret 2008 opgjort på VIP og DVIP, både i antal og årsværk.
VIP: DVIP:
Morten Haugaard Jeppesen
Ole Morsing
Dorthe Jørgensen
Mikkel Thorup
Peter C. Kjærgaard
17
Birgitte Eskildsen 15
Sune Liisberg 16
Louise Fabian 17
Ialt 5 personer Ialt 3 personer
I alt 5 årsværk I alt 0,18 årsværk
14
Henrik Jøker Bjerre er nybagt ph.d. i filosofi med 15 forskningsarbejder på sin publikationsliste; han varetog
undervisningen i studium generale.
15
Birgitte Eskildsen er ved at færdiggøre sin ph.d. i idéhistorie og har redigeret et temanummer af det idéhistoriske
tidsskrift Slagmark om Charles Taylor, hvis værk hun underviste i.
16
Sune Liisberg, der nu er postdoc på en Carlsberg-bevilling, underviste i et forløb om Sartre, som var emnet for hans
idéhistoriske ph.d.-afhandling.
17
Louise Fabian er ved at færdiggøre sin ph.d.-afhandling, men var i dette semester ansat som videnskabelig assistent til
varetagelse af undervisning i disciplinen Idéhistorisk formidling, foruden undervisning på den tværfaglige
kandidatuddanelse i oplevelsesøkonomi og suppleringsfaget Begivenhedskultur (begge administreret af Nordisk Institut,
AU).

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 18
For året 2008 er VIP/DVIP ratioen opgjort i antal personer: 1,67 (antal VIP divideret med antal DVIP)
For året 2008 er VIP/DVIP ratioen opgjort i antal årsværk: 27,8 (antal VIP årsværk divideret med antal
DVIP årsværk)
Til sammenligning er VIP/DVIP ratioen for HUM på landsplan opgjort i antal årsværk:
Opgørelsesår Antal VIP Antal DVIP Ratio
årsværk årsværk
2005 810,30 341,00 2,38
2006 788,59 325,26 2,42
2007 826,82 322,10 2,57
C. VIP/studerende ratio
Forholdstallet mellem VIP og hhv. indskrevne og ressourceudløsende studerende på uddannelsen (både
bachelor og kandidat) er opgjort som følger:
2006 2007 2008
Antal VIP ansat ved afdelingen
Antal indskrevne studerende på BA- og
6 7 7
KA-uddannelsen i idéhistorie 272 253 208
Antal ressourceudløsende studerende på
BA og KA-uddannelsen i idéhistorie
150 170 147
VIP/stud ratio – indskrevne studerende 45 36 30
VIP/stud ratio – ressourceudløsende
studerende
25 24 21
D. Supplerende opgørelse af VIP/DVIP-ratio mht. konfrontationstimer
En anden måde at belyse disse forhold på (samlet for bachelor- og kandidatuddannelsen) er at sammenholde
antallet af konfrontationstimer (forkortet K-timer) i 2008, som er blevet varetaget af hhv. VIP og DVIP:
Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelsen
K-timer v. VIP K-timer vi DVIP K-timer v. VIP K-timer vi
DVIP
efterår 2008 174 36 117 0
forår 2008 109 0 90 61
i alt 2008 283 36 207 61
Forholdet mellem VIP og DVIP k-timer på bacheloruddannelsen i 2008: 7,8
Forholdet mellem VIP og DVIP k-timer på kandidatuddannelsen i 2008: 3,4
Forholdet mellem VIP og DVIP k-timer på Idéhistorie i alt 2008: 5,1
Målepunkt 4.2.2.
Samtlige af de DVIP, som har undervist på Idéhistorie, har enten netop afsluttet – eller er i gang med at
afslutte – en forskeruddannelse. De underviser kun i det/de emne(r), de har arbejdet med under ph.d.-studiet.
18

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 19
Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø
Målepunkt 5.1.1
Hvordan idéhistories forskningsområder er koblet til uddannelsen fremgår af oversigten under målepunkt
3.1.1. Indikatorer for forskningsmiljøets kvalitet ses herunder i form af Rektorkollegiets nøgletal for
forskningspublikationer i årene 2005-2007 (se i øvrigt bilag 22 for en supplerende publikationsopgørelse):
2005 2006 2007
Antal antal antal
1.1 Forskningspublikationer i alt 30 48 46
1.1.A. Artikler i peer-reviewed videnskabelige
tidsskrifter
3 4 4
1.1.B. Artikler i videnskabelige tidsskrifter, ikke
peer-reviewed
15 17 12
1.1.C. Videnskabelig bog, monografi 2 6 12
1.1.D. Bidrag til videnskabelig bog, monografi 10 21 18
Instituttet arbejder målrettet på, at forskningen i højere grad publiceres i peer-reviewed tidsskrifter. Hvad
angår formidling, er både medieoptræden, foredrag og publikationer vigtige led i idéhistorieafdelingens
aktive dialog med omverdenen. Nedenfor er angivet nogle af Rektorkollegiets nøgletal for årene 2005-2007
vedrørende formidling:
2005 2006 2007
antal antal antal
2.1 Formidlingspublikationer 16 37 19
2.2.A Mundtlig forskningsformidling 38 77 75
2.2.C Deltagelse i formidling via TV. radio o.l. 10 46 29
Tallenes variation er ofte relateret til specifikke projekter, bl.a. lanceringen af Darwin-hjemmesiden
www.darwin.au.dk i 2006 eller større bogudgivelser. Noget af stigningen kan også snarere være udtryk for
en stigning i registrering end i aktivitet, efterhånden som universitetets registreringssystem er indkørt.
Målepunkt 5.1.2
Internationale forskningsaktiviteter
VIPs udlandsophold
(ph.d.-studerendes udlandsophold er ikke medtaget)
• Peter C. Kjærgaard (Cambridge, april-august 2007, samt efterår 2008-forår 2009)
• Dorthe Jørgensen (Rom, september 2005-januar 2006)
Engelsksprogede konferencer og seminarer 2007-2008
• Telling the Past Now, 2007
• Imperialism, Technology, and Modernity, 2007
Internationale samarbejder
Darwin.au.dk under ledelse af lektor Peter C. Kjærgaard er et samarbejde med det britiske Darwin-onlineprojekt
(http://darwin-online.org.uk) under ledelse af John van Wyhe, University of Cambridge, siden 2006
19

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 20
Udenlandske gæster
Under betegnelsen 'gæster' er her listet alle udlændinge, der har været gæsteforskere i længere tid
(understregede navne) eller på besøg på Institut for Filosofi og Idéhistorie i forbindelse med konferencer
eller gæsteforelæsninger, dvs. udenlandske forskere, som har bidraget fagligt til instituttet ved at være i
dialog med dets forskere (se http://www.ifi.au.dk/personer/gaester for detaljer). Til de udenlandske gæster
kommer så danske gæsteforelæsere mv.
2007
Leslie A. Howe (University of Saskatchewan,), Kristin Asdal (Universitetet i Oslo), Warren Breckman
(University of Pennsylvania), Allan Megill (university of Virginia), Nancy Nersessian (Georgia Institute of
Technology), Nick Hopwood (Cambridge), Nina Lerman (Whitman College), Charles Withers (University of
Edinburgh), Peter Mandler (Cambridge), Barbara Herman (UCLA), John Brooke (emeritus, Oxford),
Crosbie Smith (University of Kent), Quentin Skinner (University of London), Mark Bickhard (Lehigh
University), Mark Addis (City University of Birmingham), Matti Eklund (Cornell), David Shaw (St
Andrews), Jan-Georg Deutsch (Oxford), Ben Marsden (University of Aberdeen), Stephen Houlgate
(University of Warwick)
2006
Mark Addis (City University of Birmingham), Axel Hutter (Ludwig-Maximilians-Universität, München),
Albert Newen (Universität Tübingen), Dagmar Mirbach (Universität Tübingen), Anindita Balslev (ikke fast
tilknyttet noget universitet), Manfred Frank (Universität Tübingen), William Rasch (Indiana University),
Kevin Mulligan (Université de Genève), Alenka Zupancic (Znanstvenoraziskovalni center, Ljubljana),
Carine Defoort (Katholieke Universiteit Leuven)
2005
John van Wyhe (Cambridge), Duncan Henry Pritchard (University of Stirling), Jonathan Moshe Schaffer
(Rutgers University), Daniel Stoljar (Australian National University), Hubert Dreyfus (Berkeley)
20

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 21
Kriterium 6: Uddannelsesstruktur – Bacheloruddannelsen
Målepunkterne 6.1.1 – 6.3.1 – Bacheloruddannelsen
Målepunkt 6.1.1 18
Kort fortalt er idéhistorie et studium, som omhandler vor intellektuelle identitet. På den ene side skaffer man
sig som studerende ved idéhistorie et grundlæggende kendskab til de tanke- og forståelsesformer, som har
gjort sig gældende i den vestlige verden i de seneste omtrent to et halvt tusinde år. På den anden side lægges
der også afgørende vægt på, at den studerende selv dykker ned i specifikke tekster af idéhistorisk karakter. I
arbejdet med teksten opøves dels evnen til at analysere de argumenter, som denne betjener sig af, dels evnen
til at placere den i en historisk kontekst – herunder såvel den samtid, teksten henvender sig til, som den
tradition, den er en del af. Derved opnår idéhistorikere en dybdeskarphed i forhold til at analysere de centrale
selvforståelser og normative begreber, der kommer til udtryk i aktuel praksis – fx begreber som terror, frihed,
arbejde, autenticitet og skønhed.
Bacheloruddannelsen i idéhistorie består af en række moduler, som atter er inddelt i discipliner. Hver
disciplin afsluttes med en prøve. Modulerne samler discipliner, som tilsammen danner en faglig enhed.
Uddannelsens moduler og discipliner fremgår af nedenstående skema.
Modul Disciplin ECTS
Introduktion Intro-forløb 10
Klassiske discipliner Filosofihistorie I 10
De jødisk-kristne ideers historie 10
Filosofihistorie II 10
De æstetiske ideers historie 10
Hovedværker Hovedværksopgaven 10
Samfundsteori
Socialisationsteori 10
De politiske og økonomiske ideers historie 10
Videnskabsteori
Studium generale 10
Naturvidenskabernes historie og kultur 10
Projekt
Emneopgaven 20
Bachelorprojekt 15
Rygraden i den idéhistoriske bacheloruddannelse kan med en vis ret siges at udgøres af to større frie
skriftlige opgaver, nemlig Hovedværksopgaven og Emneopgaven placeret på henholdsvis 2. og 4. semester.
Rundt om disse er så grupperet en række forskellige kursusbårne discipliner, der hver især bidrager med
forskellige elementer til den samlede kompetenceprofil for bacheloruddannelsen. Placeringen af disse
discipliner på de forskellige semestre er ikke i alle tilfælde udtryk for nogen streng nødvendighed, men –
som det gerne skulle fremgå af det efterfølgende – på den anden side heller ikke helt tilfældig.
I forbindelse med den seneste studieordningsrevision er der indført et Intro-forløb, som dels introducerer
basale, akademiske færdigheder, og dels skal bruges til at opnå en første, tentativ forståelse hvad der
karakteriserer idéhistorie som fag (i den henseende er der en sammenhæng mellem Intro-forløbet, Studium
generale og Idéhistorisk metode på kandidatuddannelsen). En af de ting, Intro-forløbet gerne skulle bidrage
med, er således, at de studerende tidligt i deres uddannelse opnår en identitet som idéhistorikere (dette er
18 Jf. bilag A, Studieordning for bacheloruddannelsen i Idéhistorie.
21

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 22
blevet yderligere aktualiseret af Studiemiljøundersøgelsen (jf. bilag 20), der peger på, at den faglige
integration blandt de idéhistoriestuderende er forholdsvis lav – et forhold som studienævnet bl.a. tolker som
udtryk for en vis usikkerhed på fagets identitet).
Progressionen i uddannelsen udfolder sig for det første via en bevægelse fra det (forholdsvis) snævert
analytiske til det (mere) refleksivt perspektiverende og for det andet – og i sammenhæng hermed – fra det
relativt redskabsprægede til en stadigt højere grad af selvstændig bearbejdelse af stoffet. Således lægger
eksempelvis Hovedværksopgaven vægt på den studerendes evne til ”at analysere og diskutere en tekst,
herunder evnen til at identificere og redegøre for sammenhængen mellem de begreber, en tekst betjener sig
af, og de argumentative strategier, den bringer i anvendelse”, medens Emneopgaven strammer kravene og ud
over analytiske færdigheder endvidere fordrer en evne til at ”strukturere, diskutere og formidle en
idéhistorisk problemstilling samt til at kunne indplacere den i dens kontekst – såvel synkront som diakront.”
Placeringen af de enkelte discipliner på uddannelsens forskellige semestre fremgår af nedenstående grafiske
oversigt. 19
Overordnet redegørelse for bacheloruddannelsens horisontale og vertikale sammenhæng
1. semester. – På første semester lægges der ud med Intro-forløbet, som (blandt andet) giver de studerende
de basale tekstanalytiske færdigheder, de kan bringe i anvendelse i arbejdet med de klassiske filosofiske
tekster, de støder på i eksempelvis Filosofihistorie I, der i lighed med semestrets tredje disciplin, De jødiskkristne
ideers historie, hører til modulet Klassiske discipliner. At uddannelsen lægger ud med
filosofihistorie hænger sammen med, at den udgør en basisdisciplin, idet et grundlæggende kendskab til
filosofiens historie, forudsættes på de øvrige discipliner. Placeringen af De jødisk-kristne ideers historie på
dette semester er motiveret af, at disse i meget høj grad formuleres i tilknytning til antik- og
middelalderfilosofien, som behandles i Filosofihistorie I.
19
Oversigten kan ses på www.studieguide.au.dk/ med links til kursusbeskrivelser for de aktuelle undervisningsudbud på
uddannelsen.
22

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 23
2. semester. – På andet semester afsluttes filosofihistorie med disciplinen Filosofihistorie II, som omfatter
den nyere tids filosofi (fra Descartes og frem til i dag), og der tages på hul på modulet Samfundsteori med
disciplinen Socialisationsteori (der i vores forståelse omhandler ”forholdet mellem den enkelte og
fællesskabet” og således tematiserer ”de forskellige opdragelses-, tilpasnings-, og
identitetsdannelsesprocedurer, der tilsammen er med til at bestemme, hvorledes et individ optages i et givet
kulturelt, politisk eller socialt fællesskab”). Når Socialisationsteori er placeret her på andet semester, er ikke
mindst for at give de studerende mulighed for at arbejde med mere aktuelle problemstillinger. 20 Endelig
omfatter semestret også Hovedværksopgaven – som udgør den første større, selvstændige opgave, og
som samler op på og afrunder de tekst- og begrebsanalytiske færdigheder, der karakteriserer uddannelsens
første år.
3. semester. – På tredje semester har de studerende tre forholdsvis ’tunge’ discipliner: modulet Klassiske
discipliner afsluttes med De æstetiske ideers historie, modulet Samfundsteori afsluttes med disciplinen De
politiske og økonomiske ideers historie, medens modulet Videnskabsteori introduceres med disciplinen
Studium generale. De to første discipliner lægger sig umiddelbart i forlængelse af de to
filosofihistoriediscipliner, medens Studium generale – om end på et højere og mere refleksivt niveau –
genoptager problemstillinger, som allerede blev berørt på Intro-forløbet.
4. semester. – På fjerde semester har de studerende kun to discipliner, idet modulet Videnskabsteori
afsluttes med disciplinen Naturvidenskabernes historie og kultur, medens modulet Projekter introduceres
med Emneopgaven, som bygger videre på og afrunder hele det hidtidige uddannelsesforløb, for så vidt det
fordres, at den studerende i denne kan ”omsætte og perspektivere de i løbet af uddannelsen opnåede
kvalifikationer og kompetencer”.
Målepunkt 6.1.2
Frafald på bacheloruddannelsen:
Førsteårsfrafaldet og det samlede frafald på bacheloruddannelsen i idéhistorie, jf. bilag 4, ser således ud
sammenlignet med landsgennemsnittet for humaniora.
Årgang 2001
(opgjort pr. 1.10.2005)
Årgang 2002
(opgjort pr. 1.10.2006)
Årgang 2003
(opgjort pr. 1.10.2007)
Årgang 2004
(opgjort pr. 1.10.2008)
Frafald på
BA i
idéhistorie 21
Frafald på BA,
HUM
landsgennemsnit
23
Førsteårsfrafald på
BA i idéhistorie
Førsteårsfrafald på
BA, HUM
landsgennemsnit
/ 38 % / /
31 % 38 %
26 % 34 %
36 % /
En uddybning af disse tal ses nedenfor og i bilag 4.
Antal
optagne
Bestået på
normeret tid
Bestået på
normeret tid
+1år
15%
22%
27%
indskrevne
på
opgørelsestidspunk
Frafald
23%
23%
/
Frafald,
heraf
indenfor
hovedområd
et 1. års frafald
20 Af samme årsag foreslår nogle studerende, at disciplinen burde ligge allerede på første semester. Studienævnet har
forståelse herfor, men har indtil videre valgt at vægte den tætte sammenhæng mellem Filosofihistorie I og De jødiskkristne
ideers historie.
21 Frafald fra uddannelsen fratrukket frafald inden for hovedområdet.

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 24
Årgang 2002
(opgjort pr. 1.10.2006) 55
Årgang 2003
(opgjort pr. 1.10.2007) 50
Årgang 2004
(opgjort pr. 1.10.2008) 44
33%
(18 pers.)
28%
(14 pers.)
30%
(13 pers.)
24
52%
(28 pers.)
42%
(21 pers.)
50%
(22 pers.)
17%
(9 pers).
14%
(7 pers.)
9%
(4 pers.)
31%
(17 pers.) 0%
44% 18%
(22 pers.) (9 pers.)
41% 5%
(18 pers.) (2 pers.)
Ovenstående opgørelser viser, at både førsteårsfrafaldet og det samlede frafald på idéhistorie er på
hovedområdeniveau, renset for studieskift til andre humanistiske uddannelser på AU. Variationen i frafaldet
mellem de enkelte år skal ses i forhold til, at der i de ovenstående er blevet optaget omkring 50 studerende
(hhv. 54, 50 og 45), sådan at hver studerende tæller ca. 2 %. Hertil kommer en række studerende, som vælger
at skifte studium inden for hovedområdet (særligt årgang 2003 hvor 18 % svarende til 9 personer skiftede
studium).
At førsteårsfrafaldet i perioden, der dækker optaget på årgangene 2002-2004, har været stigende, skyldes i
nogen udstrækning en faldende søgning til idéhistories bachelor, jf. tabellen nedenfor. Både antallet af
indskrevne og antallet af 1. prioriteter faldt til et niveau, hvor alle blev optaget i 2004. Hvis de foregående
års adgangsbegrænsning var blevet fastholdt på årgang 2004 ville 6 af denne årgangs ikke-gennemførende
studerende ikke være blevet optaget. Frafaldsforstærkende tendenser i denne udvikling i optaget har også
været, at antallet af studerende med matematisk studentereksamen faldt og antallet af studerende med HF
steg. En undersøgelse af 2004-årgangen viser nemlig, at 79 % af de studerende med matematisk
studentereksamen gennemførte deres BA, mens kun 17 % af HFerne gjorde (for sproglige er tallet 63 %).
Nøgletallene for årgangene fra og med 2002 ser således ud 22 :
Årgang Antal
indskrevne
Heraf 1.
prioriteter
Adgangskvotient
13-skala
Matematisk
stx
Sproglig
stx
HF Andet
adgangsgrundlag
2002 55 47 7,9 20 21 8 6
2003 50 43 8,0 18 18 9 5
2004 44 38 alle optagne 16 14 13 1
2005 48 38 alle optagne 19 13 8 8
2006 44 36 7,7 11 20 10 3
2007 44 35 8,4 16 18 9 1
2008 30 27 alle optagne 6 14 3 7
Ud fra disse bevægelser i tallet for indskrivninger er studienævnet særlig opmærksom på årgang 2008 – hvor
andelen af studerende med matematisk studentereksamen er særligt lav pga. de nye adgangskrav.
Opmærksomheden gælder både undervisningens tilrettelæggelse og tidlig indsats i forhold til frafaldstruede
studerende.
Idéhistorie har således været ramt særligt hårdt af den generelt svigtende søgning til Det Humanistiske
Fakultet i 2008, som blandt andet kan tilskrives indførelsen af nye områdespecifikke adgangskrav, som
matematiske studenter uddannet før gymnasiereformen – samt mange HF-studerende – ikke lever op til.
Studienævnet forventer, at den negative udvikling vil vende – blandt andet fordi:
- Der fra optagelsen 2009 er indført betinget optag på alle Aarhus Universitets uddannelser, sådan at
ansøgere som mangler et niveau for at leve op til de områdespecifikke adgangskrav, kan bestå dette
ved sommersupplering inden studiestart.
- At alle stx-studenter uddannet efter gymnasiereformens indførelse opfylder de områdespecifikke
adgangskrav.
22 Tallene er hentet fra AUs optagelsesstatistik på http://mit.au.dk/da/optag/statistik.htm
15%
(8 pers.)
22%
(11 pers.)
27%
(12 pers.)

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 25
- Det Humanistiske Fakultet har sat øget fokus på rekruttering til uddannelserne ved at forbedre
tekster på web og tryk samt ved at afprøve nye formidlingsformer – såsom temadage målrettet
gymnasielærere og undervisning i gymnasieskolen ved AU-studerende.
Studieprogression
STÅ Antal STÅ/Antal
2006 111,42 150 0,7428
2007 107,17 170 0,6304
2008 99,00 147 0,6735
NB: tallene for studieprogression er fælles for BA og kandidat.
Faldet i studieprogressionen fra 2006 til 2007 skyldes, at 2006 var et særligt år i den forstand, at overgangen
til ny studiestruktur efter 2004-bekendtgørelsen ’tvang’ en række studerende til at færdiggøre deres
bacheloruddannelse for at kunne fortsætte på og afslutte en kandidatuddannelse, der strukturelt passede
sammen med deres bachelor (blandt andet fordi sidefag efter 1995-bekendtgørelsen strukturelt er så
forskellige fra sidefag efter 2004-bekendtgørelsen, at en senere meritoverførsel ville være problematisk).
Studieproduktiviteten i 2006 var således ganske høj.
Arbejdet med at nedbringe gennemførselstider og frafald
Idéhistorie har undergået en udvikling fra en høj grad af selvstudium med især store skriftlige opgaver til en
mere struktureret uddannelse. Især udformningen af de nye studieordninger efter 2004-bekendtgørelsen gav
mulighed for at indføre nødvendige strukturelle ændringer. I idéhistories nye bachelorstudieordninger fra
2005 og frem er der indarbejdet følgende tiltag:
• flere mindre eksamener: Hvor der før var 6 prøver er der nu 11 på de første to år af studiet. Det
større antal obligatoriske discipliner sikrer både bredden i de studerendes uddannelse og nogle mere
overkommelige prøver, som de studerende ikke knækker halsen på, med frafald eller forsinkelse til
følge.
• de nye studieordningers mål- og kompetencebeskrivelser, hvis rolle er forstærket med 2007revisionerne
pga. den nye karakterskala, indtænkes i både undervisning og eksamen og anvendes
også i undervisningsevalueringerne – idet sigtet er at tydeliggøre relevansen af det, de studerende
lærer.
• mere obligatorisk undervisning, hvor en del før var valgfri
• øget variation i prøveformer (mundtlig/skriftlig, gruppevis/enkeltvis, flere små/en større opgave og
kombinationer heraf)
• bedre fordeling af prøverne på semestrene, så eksamensbelastningen fordeles bedst muligt, jf.
Målepunkt 6.1.1; hvor der på 3. semester i 1995-studieordningen eksempelvis var én skriftlig prøve i
Frit valgt emneområde på 30 ECTS, er der nu i 2007-studieordningen tre prøver, hvor man i
disciplinerne De æstetiske ideers historie og De politisk-økonomiske ideers historie aflægger den ene
som undervisningsdeltagelse og den anden som en fri skriftlig opgave med en problemstilling inden
for pensum, mens den tredje – studium generale – har en mundtlig eksamen.
• en bedre og blidere introduktion til, hvad det er at studere på universitetet med Intro-faget på første
semester, der introducerer til mange både praktiske og teoretiske problemstillinger, fra
gruppearbejde over universitetsopgaver til logik og argumentationsteori.
• studievejledningen har holdt årgangsmøder for første år, og samlede evalueringer af hele
undervisningen for en årgang har vist sig mere effektive end de mere punktuelle kursusevalueringer
Alt dette bidrager til at give et mere struktureret studiemiljø, hvor forbedret studieinformation også har været
et væsentligt tiltag.
Fremtidige tiltag
25

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 26
• vejledning af forsinkede studerende i overensstemmelse med Adgangsbekendtgørelsen er igangsat
og forventes fuldt implementeret i foråret 2009.
• Vi påtænker at indføre studieprocessamtaler for studerende på 2. år, dvs. på det tidspunkt, hvor de
skal vælge tilvalg, idet tiltaget påtænkes indført i efteråret 2009 eller foråret 2010, startende med
årgang 2008
Resultater
Virkningen af de nye studieordninger er tydelig, idet de nye årgange (studiestart 2005 og derefter) har lavere
frafald og højere STÅ-produktion. Dette illustreres i nedenstående graf, som opgør STÅ-produktion i forhold
til antal optagne på en årgang. Grafen skal læses således, at hvor en studerende optaget i 2002 i gennemsnit
aflagde 0,43 årsværk på bacheloruddannelsens 1. år, så aflagde en studerende optaget i 2007 i gennemsnit
0,73 årsværk. Tallet afspejler således både frafald og studieaktivitet hos de ikke-frafaldne:
Dette afspejles ikke i de ovenfor angivne tal, men illustreres her ved hjælp af beregninger af STÅproduktionen
på 1. og 2. semester i procent af optag på årgangen:
100
90
80
70
60
50
40
1999
(40)
Målepunkt 6.2.1
Idéhistorie
20002001200220032004200520062007
(64) (47) (55) (50) (44) (48) (44) (44)
26
STÅ i procent af optag
på årgangen
Adgangskravet til bacheloruddannelsen i idéhistorie er de områdespecifikke adgangskrav – dvs. en bestået
studentereksamen indeholdende følgende fag på følgende niveauer: Dansk A, Engelsk B, Historie
B/Idéhistorie B/Samtidshistorie B, yderligere et sprog på A-niveau (B-niveau hvis der er tale om et
fortsættersprog). Der er derudover ingen uddannelsesspecifikke adgangskrav. Undervisningen på
bacheloruddannelsen bygger ovenpå og referer dels til de studerendes almene viden og historiske overblik.
Der forudsættes fremmedsproglig kompetence, idet de studerende tilskyndes til at læse så mange tekster som
muligt på originalsproget.
Målepunkt 6.3.1
Inddragelsen af praksis på idéhistories bacheloruddannelse sker kun indirekte, idet undervisningsforløbene
overvejende har historiske teorier som indhold. På den ene side handler de grundlæggende fag om, hvordan
mennesket i historiens løb har udkastet teoretiske verdensforståelser om aspekter af virkeligheden; og det er
disse teoretiske verdensforståelsers historie, idéhistorien interesserer sig for. På den anden side handler de

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 27
teoretiske verdensforståelser om de vigtigste dele af menneskelig praksis, nemlig religion, eksistens, æstetik
(forstået både som kunstteori og teori om den sanselige erfaring), moral, politik, økonomi, samfund og
naturvidenskab - og ved siden af dette også tværgående filosofiske spørgsmål om erkendelse, metafysik,
ontologi osv., dvs. refleksioner over de betingelser, som en refleksion over praksis finder sted på. Man kan
derfor sige, at idéhistorie gennem indsigten i ideer og viden om de menneskelige praksisformer i historien
også giver indsigt i og inddrager disse praksisformer selv. Hvad der taler for en sådan formulering er, at
idéhistoriestuderende i praktik (dvs. på kandidatstudiet) og senere på arbejdsmarkedet ofte erfarer, at deres
forståelse af konkret praksis er fint forberedt af bachelorstudiets konstituerende fag.
Målepunkterne 6.1.1 – 6.3.1 – Kandidatuddannelsen
Målepunkt 6.1.1 23
I lighed med bacheloruddannelsen består Kandidatuddannelsen i idéhistorie af en række moduler, som atter
er inddelt i discipliner. Kandidatuddannelsen er inddelt i 4 linjer, og modulernes omfang og placering, er
forskellig fra linje til linje:
• A-linjen omfatter 120 ECTS på idéhistorie. A-linjen retter sig mod studerende som har en
bacheloruddannelse i idéhistorie.
• B-linjen er gymnasielinjen, som omfatter 60 ECTS på idéhistorie og 60 ECTS i anden del af de
studerendes sidefag (i et andet fag)
• C-linjen er for studerende, som har en bachelor i et andet fag, og som læser sidefag i Filosofi og
idéhistorie og ønsker at gøre idéhistorie til deres kandidatuddannelse. C-linjen svarer til B-linjen
med den forskel at de første 60 ECTS point udgøres af anden del af sidefaget i Filosofi og
Idéhistorie.
• D-linjen er en variant af B-linjen, idet den er for studerende med sidefag, der ikke svarer til AU’s
struktur (enten for studerende som læser sidefag ved et andet fakultet eller på et andet universitet).
I det følgende vil vi begrænse os til at beskrive A-linjen, idet de øvrige linjer – mutatis mutandis – kan
henføres til denne. A-linjens moduler og discipliner fremgår af nedenstående skema.
Modul Disciplin ECTS
Metode
Idéhistorisk metode 10
Temaopgave 1(metode) 20
Formidling
Idéhistorisk formidling 10
Temaopgave 2 (formidling) 20
Det fri modul
Seminareksamen* 10
Den fri opgave* 20
Praktik 1* 30
Praktik 2* 20
Praktik 3* 10
Speciale Speciale 30
*) Den studerende aflægger prøve i et selvvalgt udvalg af disse discipliner svarende til 30 ECTS points. I
skemaet er Valgfag 1 og 2 udeladt, idet disse henvender sig til studerende udefra, som ønsker at tage en
eksamen på idéhistorie.
Som det fremgår af kvalifikations- og kompetencebeskrivelsen 24 , tager Kandidatuddannelsen i idéhistorie
først og fremmest sigte på, at den studerende skal ”udvide og fordybe den under den adgangsgivende BA-
23 Jf. bilag 2, studieordning for kandidatuddannelsen i Idéhistorie
24 Jf. bilag XX, Oversigt over faglige mål og kompetencebeskrivelse på modul- og uddannelsesniveau, KA.
27

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 28
uddannelse tilegnede faglige viden og de dertil relaterede færdigheder og kvalifikationer”. Progressionen i
uddannelsen sikres derfor ikke så meget gennem introduktionen af nye områder, men snarere gennem en
stadigt mere intensiv fordybelse, hvor de kompetencer, som allerede er opnået, efterhånden udvides i retning
af det decideret forskningsmetodiske, kulminerende i det afsluttende speciale. Samtidig har studienævnet
imidlertid også bestræbt sig på at organisere kandidatuddannelsen i nogle moduler, som gør, at forskellige
semestre hænger sammen såvel på tværs som på langs.
Ved udarbejdelsen af den gældende studieordning er der således lagt vægt på at sikre, at der i højere grad end
det tidligere har været tilfældet, er tale om en samlet og sammenhængende uddannelse. Hvor
kandidatuddannelsen under den forrige studieordning fremstod som en række sideordnede frie opgaver og en
serie frit valgte kurser samt et afsluttende speciale, har studienævnet med den nugældende ordning sigtet
mod at kombinere en udstrakt grad at frihed med et element af styring og struktur. Det har givet sig to
udslag: For det første er der indført to obligatoriske kurser på kandidatuddannelsens 1. og 2. semester,
nemlig Idéhistorisk metode og Idéhistorisk formidling. For det andet har de to større skriftlige opgaver, som
er placeret på disse semestre (og som i øvrigt er med frit emne og kan skrives i forlængelse af et valgfrit
seminar) fået formel fokus på henholdsvis en metode- og en formidlingsdimension.
Det er studienævnets vurdering, at disse opstramninger har virket efter hensigten – kandidatuddannelsen har
fået mere struktur, progressionen er blevet klarere og de studerende har fået (lidt større) holdtilknytning.
Samtidig er det imidlertid også vores opfattelse, at dette endnu ikke er tilstrækkeligt til at imødegå, at de
studerende indimellem kan føles sig en smule fortabt. Inspireret af vores søsterafdeling vil vi derfor tage
initiativ til, at der gennemføres studieplansamtaler med samtlige nye kandidatstuderende, således at vi med
hver enkelt får mulighed for at diskutere, hvorledes han/hun ønsker at sammensætte sin uddannelse – om
han/hun planlægger udlandsophold og i givet fald hvornår, om der skal indgå projektorienterede forløb og i
givet fald hvor meget etc. etc. Hensigten er, at kandidatuddannelsens – trods alt – meget frie organisering
kan gives en individuel form ved hjælp af en individuelt tilrettelagt studieplan.
Placeringen af de enkelte discipliner på uddannelsens forskellige semestre fremgår af nedenstående grafiske
oversigt. 25
Overordnet redegørelse for kandidatuddannelsens horisontale og vertikale sammenhæng
25
Oversigten kan ses på www.studieguide.au.dk/ med links til kursusbeskrivelser for de aktuelle undervisningsudbud på
uddannelsen.
28

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 29
1. semester. – Dette semester er helliget modulet Metode, som omfatter to discipliner, Idéhistorisk metode
samt Temaopgave 1 (metode). Vertikalt bygger semestret videre på bacheloruddannelsen, hvor de metodiske
overvejelser allerede spillede en væsentlig rolle; men i forhold hertil er der tale om en betragtelig højnelse af
niveauet, idet de mere almene temaer, som blev behandlet der, nu afløses af egentlige historiografiske og
forskningsmetodiske problemstillinger. Horisontalt bindes semestret sammen, idet det i Temaopgave 1
(metode) fordres, at den studerende ”aktivt bringer den metodiske refleksion i spil i forhold til den valgte
problemstilling.”
2. semester. – Hvor første semester stod i metodens tegn, er aksen på andet semester modulet Formidling.
Evnen til at formidle komplekse problemstillinger i et korrekt sprog er allerede en væsentlig dimension på
bacheloruddannelsen; men til forskel herfra drejer det sig nu om formidling af egentlig videnskabelig viden.
Det er således værd at understrege, at Idéhistorisk formidling ikke er at betragte som en variant af de utallige
’lær-at-skrive-godt’-kurser, der florerer, men at det handler om temaer og udfordringer i forbindelse med
decideret faglig formidling. Derfor lægger formidlingsmodulet sig også i forlængelse af det foregående
semesters metodemodul, eftersom faglig formidling netop kun kan finde sted på baggrund af en høj grad af
metodisk bevidsthed. Horisontalt bindes semestret sammen, idet Temaopgave 2 (formidling), som navnet
siger, indeholder en formidlingskomponent.
3. semester. – Kandidatuddannelsens tredje semester består af et frit modul, hvor den studerende i forskellige
kombinationer kan vælge fag fra andre kandidatuddannelser (de være sig inden- eller udenlandske), kan
indgå i projektorienterede forløb (praktik) af varierende længde eller blive hjemme på stamuddannelsen.
Generelt anbefales de studerende at søge ud, og af samme grund er det vanskeligt at give en generel
redegørelse for strukturen på Det fri modul. Skulle den studerende vælge at blive hjemme i hele semestret
aflægges to discipliner, Seminareksamen og Den fri opgave, som begge har et specialeforberedende sigte.
4. semester. – På uddannelsens sidste semester skrives Speciale.
29

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 30
Målepunkt 6.1.2
Frafald
Jf. bilag 4 var frafaldet for de studerende, som begyndte på kandidatuddannelsen i idéhistorie i årene 2003,
2004 og 2005 på hhv. 17 %, 14 % og 4% renset for studieskift inden for fakultetet.
Årgang 2002
(opgjort pr. 1.10.2005)
Årgang 2003
(opgjort pr. 1.10.2006)
Årgang 2004
(opgjort pr. 1.10.2007)
Årgang 2005
(opgjort pr. 1.10.2008)
Frafald på
kandidatuddannelsen i
idéhistorie 26
En uddybning af disse tal ses i bilag 4 samt nedenfor.
Bestået på
normeret tid
Bestået på
normeret tid +
1 år
Frafald på kand,
HUM
landsgennemsnit
/ 16 %
17 % 15 %
14 % 14 %
4% /
30
Fortsat
studieaktive
v. opgørelsen Frafald
Frafald inden
for hovedområdet
Årgang 2003
(opgjort pr. 1.10.2006) 4% 35% 48% 17% 0%
Årgang 2004
(opgjort pr. 1.10.2007) 15% 42% 38% 19% 4%
Årgang 2005
(opgjort pr. 1.10.2008) 4% 33% 56% 11% 7%
Også i disse tal skal der tages højde for en lille population, hvor en enkelt studerendes frafald giver store
udsving. Det relativt høje frafald for årgangene 2003 og 2004 skal ses i sammenhæng med en intensivering
af monitoreringen af de studerende, samt overgangen til en ny studiestruktur. Begge dele betyder, at inaktive
studerende i stigende grad kontaktes med henblik på at afklare deres situation. En kontakt som af og til
resulterer i udmelding. Andelen af studerende som skifter studium inden for hovedområdet må forventes at
stige yderligere, idet Det Humanistiske Fakultets studiestruktur understøtter mulighed for skift mellem
centralt fag og sidefag via kandidatuddannelsernes C-linjer, hvilket blandt andet ses af tallene for 2004 og
2005.
Som det ses af ovenstående er der plads til forbedring i forhold til de studerendes gennemførselstider. Se
nedenfor for en redegørelse for studienævnets tiltag for at imødegå frafald og øge den rettidige
gennemførsel.
Studieprogression
STÅ Antal STÅ/Antal
2006 111,42 150 0,7428
2007 107,17 170 0,6304
2008 99,00 147 0,6735
NB: tallene for studieprogression er fælles for BA og kandidat. Se ovenfor under bacheloruddannelsen for
kommentarer.
Arbejdet med at nedbringe gennemførselstider og frafald
26 Frafald fra uddannelsen fratrukket frafald inden for hovedområdet.

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 31
Instituttet og studienævnet har i de seneste tre år arbejdet målrettet på at nedbringe frafaldet og forkorte
gennemførselstiden på kandidatuddannelsen i idéhistorie gennem en række tiltag.
Ligesom for bacheloruddannelsens vedkommende er der især foretaget ændringer med nye studieordninger
efter 2004-bekendtgørelsen. Blandt tiltagene i de nye ordninger er følgende:
• obligatoriske undervisningsforløb på uddannelsens første og andet semester, nemlig Idéhistorisk
metode og Idéhistorisk formidling, som også skal sikre, at de studerende på kandidatniveau får et
fælles referencegrundlag gennem refleksionen over idéhistoriske grundlagsproblemer og over deres
uddannelsens forhold til omverdenen. Men det væsentlige i denne sammenhæng er at fastholde de
studerendes arbejdsindsats gennem obligatoriske undervisningsforløb med tilhørende eksamen.
• De nye specialeregler har gjort specialeprocessen kortere, siden de blev indført i 2007 – se
Fakultetets specialeregler (bilag 18).
Resultater
Undersøgelser af gennemførelsen for kandidatstuderende på 2007-årgangen og 2008-årgangen (dvs. de
studerende, der startede mellem 1.10 året før og 30.9 det pågældende år) viser tendens til en forbedring af
den normerede gennemførelse, idet hhv. 33 % (3 ud af 9 studerende) og 40 % (6 ud af 15 studerende) nu
studerer på normeret tid.
Studienævnet påtænker yderligere initiativer for at forbedre gennemførelsen:
• Studienævnet vil indføre en obligatorisk samtale for nystartende kandidatstuderende med studieleder
og erhvervsvejleder med henblik på. at lægge en studieplan, der også angår anvendelsen af
valgfagssemestret (praktik, udlandsophold, valgfag osv.) og mere generelt orienteringen mod
arbejdsmarkedet. Samtalen følges op via vejleder/mentorordningen de følgende semestre. Det
forventes, at det vil føre til mindre forsinkelse og øge motivation og arbejdsmarkedsparathed.
• Bedre monitorering af de studerende fra institutside i forlængelse af de studieplaner, der lægges, jf.
punktet ovenfor – og også som led i implementeringen af forsinkelsesvejledningen: Opfølgning på
studieplanerne forventes at kunne hjælpe på både gennemførelsestid og frafald.
Målepunkt 6.2.1
Adgang til kandidatuddannelsen i idéhistorie forudsætter en bestået bacheloruddannelse efter disse nærmere
bestemmelser:
• Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bestået bacheloruddannelse med idéhistorie som
centralt fag.
• Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med idéhistorie som
centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2.
del af sidefaget tilsammen vægter 105 ECTS eller 120 ECTS.
• Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et
andet fag inden for gymnasiets fagrække og 1. del (45 ECTS) af et sidefag i filosofi og idéhistorie.
• Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse med idéhistorie som
centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2.
del af sidefaget tilsammen vægter 90 eller 120 ECTS.
Alle kandidatstuderende i idéhistorie er pt. optaget på baggrund af en bachelor med centralt fag i idéhistorie
eller filosofi. De optagne studerende udgør dermed en ret homogen gruppe, hvad angår faglige
forudsætninger, og de indskrives derfor på den kandidatlinje, der passer sammen med tilvalgskombinationen
på deres bachelor. Studerende med en kombination af grundfag i idéhistorie og suppleringsfag fortsætter
således på kandidatuddannelsens A-linje, mens studerende med en kombination af grundfag i idéhistorie og
første del af et sidefag fortsætter på B-linjen, eventuelt D-linjen hvis sidefaget er på et andet fakultet.
Desuden findes C-linjen, som er for studerende med et andet grundfag, der optages på kandidatstudiet via
sidefaget i filosofi og idéhistorie, men det sker som sagt sjældent. I princippet giver IFIs suppleringsfag i
bl.a. Humanistisk organisationsudvikling også adgang til idéhistories kandidatuddannelse, men det er endnu
31

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 32
ikke sket, at nogen har søgt optagelse på den baggrund. Instituttet har, på baggrund af succesen med
suppleringsfaget Humanistisk organisationsudvikling (53 optagne i 2008) i samarbejde med fakultetet
overvejet muligheden af at kreere en kandidatuddannelse i Humanistisk organisationsudvikling, som kunne
tage hånd om denne gruppe studerende.
Progressionen fra bachelor- til kandidatniveau består blandt andet i, at den kandidatstuderende selvstændigt
skal sammensætte sin uddannelse. Alle overbygningskurser har som forudsætning, at den studerende har en
bred viden om de centrale idehistoriske begreber og debatter, der undervises i på bacheloruddannelsen, sådan
at et bestemt emne kan analyseres og perspektiveres tilbundsgående. Undervisnings- og prøveformerne på
kandidatuddannelsen stiller desuden større krav til den studerendes evne til at arbejde selvstændigt med
stoffet og bidrage aktivt og på højt niveau i undervisningen.
Målepunkt 6.3.1
Inddragelsen af praksis sker på idéhistories kandidatuddannelse især i faget Idéhistorisk formidling.
'Formidling' forstås her i en bred forstand, der handler om at arbejde med at rekontekstualisere den
idéhistoriske viden og kunnen, dvs. bringe den i spil i andre genrer (både skriftlige og mundtlige, f.eks.
radio), over for andre målgrupper og i andre sammenhænge. Dermed er faget også tæt på en form for
erhvervsvejledning, idet det også handler om, hvad idéhistorie er og kan bruges til i sammenhænge uden for
universitetet.
Ser man på emnerne for de idéhistoriske specialer, er det klart, at der også her ofte inddrages praksis. De
studerende er vældig gode til at anvende idéhistorien på emner af bred interesse. Det kan eksemplificeres
med nogle specialetitler fra de senere år:
• "Corporate Social Responsibility – legitimitet og eksistens"
• "Sygeplejersken som moderne medicinsk politi"
• "Konsekvenserne af obligatoriske elevplaner i folkeskolen"
• "Designing babies? On the effect of scientific discussions on public opinion"
• "Bolden er rund – en idéhistorisk analyse af moderne fodbold"
• "Tegn på mad. En betydningsanalyse af maden: konsum, kultur, kommunikation"
• "Det danske stofmisbrugs sociale grammatik"
• "Familien efter kernefamilien"
• "Vidensarbejde - selvudvikling og videnspolitik på det danske arbejdsmarked"
Målepunkt 6.4.1 ­ Studerendes mulighed for at deltage i et internationalt
studiemiljø
Nedenstående redegørelse dækker både bachelor- og kandidatuddannelsen
Fælles for bachelor- og kandidatuddannelserne er, at instituttets meritprocedurer er så fleksible, at man
principielt kan studere i udlandet på et hvilket som helst semester, bortset fra specialet. Af praktiske grunde
er det dog langt mest almindeligt enten at tage til udlandet i forbindelse med et individuelt tilrettelagt tilvalg
på bacheloruddannelsens 3. år eller på et af kandidatuddannelsens tre semestre inden specialet. Fra instituttet
som helhed rejser omkring 10 studerende ud årligt.
Pt. er ingen af idéhistorieuddannelsernes VIP af udenlandsk herkomst eller har udenlandske grader (der har
ind til 2002 været en lektor af norsk herkomst). Flere VIP har dog været på forskningsophold i udlandet,
eksempelvis har lektor Peter C. Kjærgaard været på ophold i University of Oklahoma (USA), Universitetet i
Bergen (Norge) og ved universiteterne i Oxford og Cambridge, sidstnævnte sted endda flere gange. Peter C.
Kjærgaard er også formand for Communication Coordination Committee i British Society for the History of
Science, og han er desuden leder af Aarhus Network for Science, Technology and Medicine Studies, som har
32

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 33
et stort antal udenlandske gæsteforelæsere. En anden britisk forbindelse er professor Hans-Jørgen Schanzs
medlemskab af Oxford Round Table. Der er tæt kontakt til nordiske idéhistorikere gennem bl.a. jævnlige
konferencer arrangeret af Nordic Society for the History of Ideas, og især norske idéhistorikere besøger
jævnligt instituttet. De nordiske forbindelser dyrkes også af lektor Morten Haugaard Jeppesen, der er
næstformand for det NordForsk-støttede Nordic Network for German Idealism, og af adjunkt Mikkel Thorup
i det skandinaviske netværk for terrorismestudier, Terrormindedness, samt i Nordisk Sommeruniversitet.
Endelig samarbejder lektor Dorthe Jørgensen med en tværfaglig gruppe forskere i Stavanger omkring
begrebet æstetisk tænkning med udgangspunkt i hendes bog Aglaias dans. De netværk, som idéhistorie-VIP i
øvrigt har, inkluderer især tyske filosoffer og britiske videnskabshistorikere og forskere inden for politisk
teori. Instituttets mange udenlandske gæsteforelæsere giver de studerende gode muligheder for at få
inspiration fra internationale forskere.
33

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 34
Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes
kvalifikationer
Målepunkt 7.1.1 - Bacheloruddannelsen
Nedenfor er en oversigt over de anvendte undervisnings- og prøveformer og kombinationerne af disse på
bacheloruddannelsen i idéhistorie. Se også bilag 1 for gældende studieordning.
Disciplin Undervisningsform
F = forelæsning
S = seminar
Intro-forløbet S
De jødisk-kristne ideers historie S
Socialisationsteori S
De politiske og økonomiske ideers
historie / De æstetiske ideers
historie
I = instruktorundervisning
34
Prøveform
Undervisningsdeltagelse
S Undervisningsdeltagelse / Fri skriftlig
hjemmeopgave 27
Filosofihistorie I F + I Bunden skriftlig prøve
Filosofihistorie II F + I Mundtlig prøve med synopsis
Studium generale S Mundtlig prøve på baggrund af trukket spørgsmål
Naturvidenskabernes historie og S Portfolio
kultur
Hovedværksopgaven
Emneopgaven
Kollektiv og individuel
vejledning (+ evt. seminar)
Fri skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende
mundtlig dialog
Bachelorprojekt Vejledning Fri skriftlig hjemmeopgave
På idéhistories bacheloruddannelse anvendes 3 forskellige undervisningsformer samt kombinationer af disse:
1. Seminarer, hvor det det (som hovedregel) fordres, at de studerende engagerer sig aktivt i
undervisningen – hvorledes dette mere konkret skal udmøntes (ved fx gruppearbejde,
studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner, forskellige former for øvelser eller mindre
projektarbejder), afgør den enkelte underviser i samråd med studienævnet, idet der lægges vægt på,
at de studerende i løbet af uddannelsen møder en bred vifte af forskellige aktivitetsformer.
2. Forelæsninger med tilknyttet instruktorundervisning. Hvor kurserne har karakter af deciderede
forelæsninger, som alt andet lige er en mere ’passiv’ form end et seminar, anvendes der
instruktorhold, for at aktivere de studerende og sikre de refleksive kompetencer, som forudsættes i
studieordningens kvalifikations- og kompetencebeskrivelse.
3. Kollektiv og/eller individuel vejledning i forbindelse med de studerendes større frie opgaver.
Endelig hører det med i det samlede billede, at de studerende på bacheloruddannelsen forventes at arbejde i
læsegrupper, 28 således at læring udfolder sig på tre (eller fire) niveauer: hos den enkelte studerende, som
arbejder selvstændigt, i læsegruppen, hvor de studerende kan prøve deres forståelse af i mindre, trygge
rammer, dernæst – hvor dette er relevant – på instruktorholdet og endelig på seminaret eller til
forelæsningen.
27 Eksamen i De politiske og økonomiske ideers historie / De æstetiske ideers historie kan aflægges enten som A- eller
B-prøve, dog således at vælges der A-prøve i den ene disciplin skal der vælges B-prøve i den anden. A-prøven består i
en fri skriftlig hjemmeopgave; B-prøven består i aktiv, tilfredsstillende undervisningsdeltagelse, se nærmere herom i
studeordningen, bilag 1.
28 Som det fremgår af Studiemiljøundersøgelsen, er tallet for de studerendes daglige deltagelse i læsegrupper ikke så
højt, som vi kunne ønske os. Derfor har ledelsen besluttet at gøre læsegrupper og undervisningstilrettelæggelse med
henblik på inddragelse af læsegrupper til ét af årets pædagogiske fokuspunkter.

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 35
Som eksempel på, hvorledes tilrettelæggelsen af undervisningen mere konkret understøtter og spiller
sammen med udannelsens samlede kompetenceprofil, kan vi se på De jødisk-kristne ideers historie, som
indgår i modulet Klassiske discipliner.
Af disciplinens formålsbeskrivelse fremgår, at den studerende
• skal demonstrere viden om og forståelse for de grundlæggende problemstillinger inden for de jødiskkristne
ideers historie fra deres udspring og frem til nutiden
• kan analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst
• skal demonstrere en grundlæggende idéhistorisk problembevidsthed
• kan vurdere de religionsfilosofiske og religionssociologiske forudsætninger for og konsekvenser af
de jødisk-kristne ideer
Disse punkter afspejler sig videre i modulets og den samlede BA-uddannelses kompetenceprofiler (se bilag 1
og 3). Afgørende i denne sammenhæng er imidlertid, at det ikke blot drejer sig om en mere eller mindre
mekanisk reproduktion af forskellige historiske positioner (i så fald ville oversigtsforelæsninger formodentlig
være tilstrækkelige), men at det såvel i disciplinens læringsmål som i kompetencebeskrivelsen for modulet
Klassiske discipliner forudsættes, at den studerende kan analysere og perspektiver problemstillingerne i
deres relevante kontekst samt besidder en grundlæggende idéhistorisk problembevidsthed (i modulets
kompetenceprofil hedder det således, at den studerende forventes at kunne ”indplacere fænomener og
problemstillinger i historiske sammenhænge, såvel synkrone som diakrone” samt at kunne ”se og fortolke
brudflader og berøringspunkter mellem forskellige idéhistoriske felter”). Tilegnelsen af den sidste type
kompetencer (som i mere abstrakt form kan genfindes i den samlede kompetencebeskrivelse for hele BAuddannelsen)
kræver netop, at den studerende selv kommer på banen og selv arbejder aktivt med teksten –
og det er præcis hvad seminarformen i kombination med gruppearbejde og selvstudium tager sigte på.
Målepunkt 7.2.1 - bacheloruddannelsen
På hver disciplin tilstræbes, at den tilknyttede prøve faktisk udprøver de gældende læringsmål (som findes
under disciplinens formålsbeskrivelse i studieordningen); endvidere tilstræbes, at der for de prøver, som er
knyttet direkte til et undervisningsforløb, er sammenhæng mellem undervisnings- og eksamensform.
Anvendte prøveformer på bacheloruddannelsen
Undervisningsdeltagelse:
Aktiv og tilfredsstillende undervisningsdeltagelse ud fra nærmere specificerede retningslinjer (Intro-forløbet,
De jødisk-kristne ideers historie, Socialisationsteori og De politiske og økonomiske ideers historie/De
æstetiske ideers historie).
• Prøveformen er – alt efter de aktivitetsformer, der vælges – egnet til at udprøve en række forskellige
færdigheder inden for mundtlig og skriftlig fremstilling, analyse, metodeanvendelse, samarbejdsevne
etc. Det skal bemærkes, at studeordningen – ud over 75 % tilstedeværelse – ikke knytter specifikke
aktivitetskrav til de enkelte discipliner, men i stedet angiver en generel liste med forslag. Dette er for
at sikre, at undervisningsdeltagelsens aktivitetskrav didaktisk kan afpasses efter de enkelte
seminarer. Denne afpasning sker i samråd med studienævnet. Endvidere bør det også nævnes, at der
i de fleste tilfælde er angivet en alternativ eksamen for de studerende, som ikke opfylder
aktivitetskravet; denne er i alle tilfælde temmelig uattraktiv (hvorfor den da også vælges yderst
sjældent), og det er faktisk en pointe. Den udstrakte brug af ’aktiv og tilfredsstillende
undervisningsdeltagelse’ på bacheloruddannelsen er således motiveret af to forhold: for det første
ønsker studienævnet ganske enkelt, at de studerende er aktivt tilstede ved undervisningen; for det
andet giver den mulighed for en fleksibel tilpasning af aktivitetskravene til de valgte
undervisningsformer på seminarerne – i nogen sammenhænge er det hensigtsmæssigt med
besvarelser af øvelser, i andre med skriveøvelse, mundtlige gruppeoplæg etc. etc.
35

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 36
Mundtlige prøver:
Her anvendes to varianter: mundtlig prøve med udgangspunkt i synopsis (Filosofihistorie II), mundtlig prøve
på baggrund af trukket spørgsmål (Studium generale)
• Mundtlige prøver er velegnede til at udprøve og fremme den studerendes viden og overblik, analytiske
kompetence og evne til mundtlig fremstilling.
Varianter af bundne, skriftlige prøver:
Hjemmeopgaver udarbejdet på baggrund af et varierende antal opgivne spørgsmål (Filosofihistorie I)
• Prøveformen er velegnet til at udprøve den studerendes viden og overblik samt analytiske færdigheder.
Afhængigt af udformningen kan prøveformen også teste den studerendes evne til at afgrænse, diskutere og
perspektivere stoffet.
Portefølje bestående af et nærmere specificeret antal opgaver, udarbejdet løbende i forbindelse med
undervisningen (Naturvidenskabernes historie og kultur))
• Portefølje som prøveform er velegnet til at integrere prøve i undervisningsforløb og derigennem fremme den
studerendes løbende refleksion over egen læring. Porteføljeprøver udprøver den studerendes viden og
overblik og analytiske kompetence. Afhængigt af emne og udformning udprøves også den studerendes
færdigheder inden for metodeanvendelse og diskussion/perspektivering af stoffet. Se de faglige mål for
ovenstående discipliner i studieordningen for en uddybning.
Varianter af frie, skriftlige prøver:
Hjemmeopgaver med frit emne af varierende længde (De politiske og økonomiske ideers historie/De
æstetiske ideers historie og Bachelorprojekt)
• Prøveformen er velegnet til at udprøve og fremme den studerendes kompetencer og kvalifikationer inden
for afgræsning, analyse og diskussion af et givent emne, herunder teste den studerendes viden om og
overblik over det konkrete emne.
Hjemmeopgaver med frit emne af varierende længde med efterfølgende mundtlig dialog
(Hovedværksopgaven og Emneopgaven)
• Prøveformen er velegnet til at udprøve og fremme den studerendes kompetencer og kvalifikationer inden
for afgræsning, analyse og diskussion af et givent emne, herunder teste den studerendes viden om og
overblik over det konkrete emne samt hans/hendes evne til at perspektivere og forholde sig kritisk og
refleksivt til sin egen tekst.
Som nævnt under målepunkt 6.1.1 realiseres progressionen i bacheloruddannelsen i idéhistorie blandt andet
gennem en bevægelse fra det mere redskabsprægede til en stadigt højere grad af selvstændig bearbejdelse af
stoffet, og dette afspejler sig tillige i de valgte prøveformer, idet de mere bundne prøveformer hovedsagelig
er placeret tidligt på uddannelsen, medens de frie, skriftlige hjemmeopgaver, som kræver en større grad af
selvstændighed, ligger på dennes sidste del. Det skal imidlertid noteres, at opgaver med den generelle
betegnelse ’frie, skriftlige prøver’, reelt dækker over en bred vifte af forskellige frihedsgrader. Det skal
tillige bemærkes, at former som undervisningsdeltagelse og bundne, skriftlige prøver, der udarbejdes løbende
som en portefølje, er velegnede til at sikre, at stoffet i fag med færdigheds- og oversigtskarakter ikke blot
reciperes passivt, men bearbejdes aktivt – og just dette er et centralt element i kompetenceprofilen.
Målepunkt 7.1.1 - Kandidatuddannelsen
Neden for er en oversigt over de anvendte undervisnings- og prøveformer og kombinationerne af disse på
kandidatuddannelsen i idéhistorie (C-linjen undtaget). 29 Se også bilag 2 for gældende studieordning.
29
Vi har valgt at se bort fra prøverne Valgfag 1 og 2, idet disse er møntet på studerende udefra, som ønske at aflægge en
eksamen på Idéhistorie.
36

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 37
Disciplin Undervisningsform Prøveform
Idéhistorisk metode Forelæsning + workshop Portfolio af to bundne skriftlige
opgaver
Idéhistorisk formidling Seminar Undervisningsdeltagelse
Seminareksamen 30 Seminar Mundtlig prøve med synopsis
Praktik 1/2/3 31 Projektorienteret forløb i
samarbejde med virksomhed
Fri skriftlig hjemmeopgave
(praktik), Vejledning
(Temaopgave 2 er med
Temaopgave 1 (metode) Vejledning + evt. seminar efterfølgende mundtlig
Temaopgave 2 (formidling)
Den fri opgave
Speciale
fremlæggelse)
På kandidatuddannelsen i idéhistorie anvendes tre former for undervisning – samt kombinationer af disse:
1. Seminarer/workshops med et forholdsvis begrænset deltagerantal. Her lægges der op til, at de
studerende engagerer sig aktivt i undervisningen – hvorledes dette mere konkret skal udmøntes,
om det for eksempel skal ske gennem kortere eller længere oplæg etc., er normalt op til den
enkelte underviser/det enkelte hold at afgøre. Derfor er der en udstrakt grad af frihed til at
eksperimentere med forskellige seminarformer. Devisen på de forskellige kurser, som udgør
rygraden i den idéhistoriske kandidatuddannelse, er med andre ord en høj grad af frihed
kombineret med en udstrakt grad af ansvar for egen læring.
2. Individuel – eller evt. gruppebaseret – vejledning ved VIP inden for et emne, som vælges af den
studerende, og som ligger inden for vejlederens forskningsområde.
3. Projektorienteret forløb / praktik. Praktikken kan være inden for undervisnings- og
formidlingssektoren, i det offentlige eller ved en privat virksomhed eller organisation. Under
praktikopholdet indgår den studerende i praktikorganisationens arbejde og bringer herigennem
sine kompetencer i anvendelse i en arbejdsmarkedssammenhæng. Praktikstedet findes enten af
den studerende selv (fx via opslag på universitetets projekt- og praktikportal
www.projektzone.dk) eller i samråd med instituttets erhvervsvejleder, som vedligeholder
instituttets netværk til aftager- og praktikvirksomheder.
Som det fremgår af kvalifikations- og kompetencebeskrivelsen for kandidatuddannelsen står denne først og
fremmest i fordybelsens tegn. I forhold til bacheloruddannelsen introduceres der ikke som sådan nye
emneområder, i stedet forventes det, at den studerende bygger videre på sine allerede opnåede kvalifikationer
og kompetencer, således at disse efterhånden drejes i en mere udpræget forskningsmæssig retning, og her er
det studienævnets opfattelse, at kombinationen af seminarer med selvstændige opgaver skrevet under
vejledning af en forsker inden for feltet er den mest hensigtsmæssige og givtige didaktiske metode til dette
læringsformål.
Målepunkt 7.2.1 - kandidatuddannelsen
Jf. ovenstående oversigt og studieordningen anvendes der følgende prøveformer på kandidatuddannelsen i
idéhistorie (C-linjen undtaget).
30
På D-linjen er Seminareksamen erstattet af Udvidet seminareksamen – undervisningsformen er stadig seminar,
medens prøveformen er fri skriftlig hjemmeopgave.
31
På B-, C-, og D-linjen er der endvidere mulighed for at vælge Gymnasiepraktik, se studieordningen for nærmere
bestemmelser.
37

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 38
Undervisningsdeltagelse:
Aktiv og tilfredsstillende undervisningsdeltagelse ud fra nærmere specificerede retningslinjer (Idéhistorisk
formidling).
• Kurset i Idéhistorisk formidling har i høj grad karakter af workshop, hvor de studerende afprøver
forskellige genrer, og som sådan er det velegnet til aktiv undervisningsdeltagelse – med streg under
aktiv. (Aktivitetskravet vil normalt bestå i, at de studerende afleverer og fremlægger en række
tekster, som de får respons på af såvel underviser som medstuderende.)
Mundtlige prøver:
Mundtlig prøve med udgangspunkt i synopsis (Seminareksamen)
• Mundtlige prøver er velegnede til at udprøve og fremme den studerendes viden og overblik,
analytiske kompetence og evne til mundtlig fremstilling.
Bundne, skriftlige prøver:
Portefølje bestående af et nærmere specificeret antal opgaver, udarbejdet løbende i forbindelse med
undervisningen (Idéhistorisk metode)
• De bundne skriftlige prøver egner sig særligt til at udprøve følgende kompetencer (her i stikordsform
– se studieordningen for en uddybning): viden og overblik, analytiske færdigheder, metodiske
færdigheder
Variationer af frie, skriftlige prøver:
Hjemmeopgaver med frit emne af varierende længde (Praktik 1/2/3, Udvidet seminareksamen, Temaopgave
1, Den fri opgave, Speciale) 32
• Frie skriftlige prøver egner sig særligt til at udprøve følgende kompetencer (her i stikordsform – se
studieordningen for en uddybning): afgrænsning og problemformulering, viden og overblik, analytiske
færdigheder, evne til at perspektivere og diskutere, metodiske færdigheder og refleksion
Hjemmeopgaver med frit emne samt efterfølgende mundtlig fremlæggelse (Temaopgave 2)
• Denne prøveform egner sig endvidere til at teste den studerendes evne til at sammenfatte og formidle sin
egen tekst
Som det fremgår, er der stadig en forholdsvis bred vifte af prøveformer på kandidatuddannelsen – dog er det
også tydeligt, at den frie skriftlige hjemmeopgave er den absolut mest benyttede form. Den selvstændige
fordybelse, som er kendetegnede for kandidatuddannelsens kompetenceprofil, realiseres bedst ved denne
prøveform. Samtidig skal det imidlertid også understreges, at den generelle betegnelse ’frie, skriftlige
opgaver’ i praksis dækker over en hel del forskellige specifikke opgavetyper (jf. studieordningen).
Målepunkt 7.3.1: Kompetenceudvikling blandt VIP'er
De ansatte ved Institut for Filosofi og Idéhistorie deltager i Det Humanistiske Fakultets strategi for
kompetenceudvikling af fast- og deltidsansatte undervisere, som er forankret hos Center for
Undervisningsudvikling. Se bilag 16 for en uddybning.
Dette implicerer blandt andet, at
• alle adjunkter deltager i et obligatorisk, pædagogisk kursusforløb under Det Humanistiske Fakultet
• deltagelse i kollegial supervision af undervisning er en del af kompetenceudviklingen
32 Bemærk, at ingen studerende aflægger samtlige prøver på listen, idet en del af dem erstatter hinanden (man kan fx ikke både have
Praktik 1, 2 og 3, ikke aflægge Den fri opgave og Praktik 2 eller 3 etc., etc.) – de nærmere bestemmelser fremgår af studieordningen
i bilag 2.
38

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 39
• efter nærmere aftale med institutlederen har medarbejderne mulighed for deltagelse i yderligere
pædagogisk udviklende kursusaktivitet.
• Ph.d.-studerende (der som oftest underviser under supervision af en fastansat VIP) og nye
instruktorer modtager også en grundlæggende instruktion, inden de slippes løs i
undervisningslokalerne.
Et kommende kompetenceudviklingsområde er vejledning, hvor instituttet ønsker at lægge mere vægt på
procesvejledning, både for at sikre en hurtigere gennemførelse og for sikre en bedre læring ved at understøtte
de studerendes selvstændige arbejde.
Målepunkt 7.4.1
Udover undervisningslokaler, hvoraf nogle netop af Det Humanistiske Fakultets IT-afdeling er blevet
opgraderet med de nyeste IT-løsninger, råder IFI over et studenterrum og nogle grupperum, som bruges
flittigt af studerende til studiemæssige projekter. Studenterrummet er vigtigt som studiemiljøets sociale
centrum; de studerendes fagudvalg råder desuden over eget mødelokale.
39

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 40
Kriterium 8: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen
Målepunkt 8.1.1
Aarhus Universitet har i løbet af 2008 udarbejdet og vedtaget en ambitiøs kvalitetspolitik (vedlagt som bilag
19), og et samlet kvalitetssystem er under udarbejdelse. Kvalitetsarbejdet på IFI er dog allerede
systematiseret og forankret hos studieleder og studienævn. Nedenfor beskrives kvalitetsarbejdets
organisatoriske rammer, formål og elementer inden for hvert af kvalitetspolitikkens seks indsatsområder:
1. Rekruttering og optagelse
2. Studiestruktur
3. Undervisningsudvikling
4. Studiemiljø
5. Uddannelsesudvikling
6. Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet
1) Rekruttering og optagelse,
Rekrutteringsmateriale og -aktiviteter: Studienævnet ved IFI godkender og bidrager til udarbejdelsen af
tekster og billedmateriale til Aarhus Universitets webbaserede studieguides. Desuden afholder instituttet
Åbent Hus en gang årligt og deltager via studievejledere i tilvalgs- og kandidatmesser. Der lægges vægt på,
at materialet og studievejledningen – udover at være tiltalende – er retvisende, lødigt og giver grundig
information om idéhistoriestudiet. Formålet er rekruttering af så mange interesserede og motiverede
studerende som muligt. Særligt i relation til frafaldsproblemet på bacheloruddannelsen arbejdes der med, at
informationen i det omfang det er muligt bidrager til forventningsafstemning omkring uddannelsens indhold
og form.
Tutorordning. Studienævnet etablerer hvert år tutorordning i forbindelse med optagelse af nye
bachelorstuderende. Tutorerne tager imod de studerende og arrangerer på studienævnets vegne
rusintroduktionen og følger de førsteårsstuderende den første tid på studiet. Der sker en afrapportering i
studienævnet vedr. forløbet af rusintroduktionen og mere generelt i forhold til forløbet af den første tid for de
nye studerende.
Studieplansamtaler. Som nævnt under målepunkt 6.1.2 vedrørende kandidatuddannelsen påtænker
studienævnet at indføre en samtale med nystartende kandidatstuderende med henblik på at lægge en
studieplan. Det skal fungere som en kvalitetssikring af studieforløbene på kandidatstudiet og som en måde at
optimere anvendelsen af kandidatuddannelsens frihedsgrader.
2) Studiestruktur og –forløb
Løbende studieordningsrevisioner. Under indtryk af ny viden via beskæftigelsesundersøgelser,
studiemiljøundersøgelser, forløbsanalyser, årgangsevalueringer og feedback fra fagudvalg og undervisere
revideres studieordningerne på idéhistorie løbende. I øjeblikket arbejder fakultetet på en ny studiestruktur,
som især vil berøre placeringen af tilvalget på bacheloruddannelsens tredje år og indførelse af en mere fast
struktur på første del af kandidatuddannelsen. Dette for at sikre bedre gennemførsel, bedre mulighed for
placering af udlandsophold og tydeligere progression. Studieordninger udarbejdes af studienævnet i
samarbejde med fakultetet og de undergår grundig kvalitetssikring på fakultets- og studieforvaltningsniveau.
40

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 41
Studieordningerne er det vigtigste redskab for at sikre optimale studiestrukturelle rammer for et udbytterigt
studieforløb.
Monitorering. En mere intensiv monitorering af de studerende via det studieadministrative system
iværksættes i løbet af 2009, sådan at studienævnet tidligt bliver opmærksomt på kollektive og individuelle
studieforløbsproblemer og kan gribe ind med relevante tiltag, herunder den bekendtgørelsespligtige
forsinkelsesvejledning på det rette tidspunkt.
Mentorordning på kandidatstudiet. Som nævnt under målepunkt 6.1.2 planlægger studienævnet at indføre en
vejleder/mentorordning på kandidatstudiet, hvor studerende og VIP-vejleder/mentor sammen planlægger et
fornuftigt studieforløb, hvilket skal sikre gennemførelse og optimale valg i forhold til arbejdsmarkedet.
3) Undervisningsudvikling,
Kursusevalueringer. Der gennemføres studenterevalueringer af alle undervisningsforløb i form af midtvejsog
slutevalueringer. Midtvejsevalueringer er obligatorisk, mundtlige og uden rapporteringspligt. Der
gennemføres obligatorisk slutevaluering af alle undervisningsforløb, som af en underviser og en
studenterrepræsentant rapporteres skriftligt til studieleder og studienævn. Evalueringerne behandles på et
studienævnsmøde, typisk en gang pr. semester, og studielederen laver en samlet afrapportering til
institutlederen, som en gang årligt publiceres på instituttets hjemmeside. Fakultetet orienteres om disse
rapporter og kan på ethvert tidspunkt tage evt. forhold vedr. rapporterne op til diskussion, såvel i
Uddannelsesudvalget som i institutlederkredsen og på separate møder mellem fakultet og institut.
Efteruddannelse af undervisere. Se kriterium 7.
4) Studiemiljø
Studiemiljøundersøgelse. For første gang i 2008 gennemførte Aarhus Universitet en fælles
studiemiljøundersøgelse af det psykiske studiemiljø (se bilag 20 for en delrapport for IFI). Formålet er at
give studienævnene viden om, hvordan studiemiljøet kan forbedres. Studiemiljøundersøgelsen, som
fremover gennemføres jævnligt, er blevet diskuteret i studienævnet, i fakultetets Uddannelsesudvalg 33 og i
universitetets Studieudvalg 34 . For idéhistories vedkommende har undersøgelsen eksempelvis givet anledning
til / indsigt i, at der skal strammes op på procedurer omkring læsegrupper, som viste sig at fungere mindre
godt end forventet. Studienævnet overvejer pt., hvilke tiltag der skal sættes i værk i den forbindelse. En
anden væsentlig indsigt fra studiemiljøundersøgelsen var, at de studerende bør have bedre tilbagemeldinger
på deres eksamener, hvilket iværksættes fra foråret 2009.
Studieproces-samtaler. Som nævnt under målepunkt 6.1.2 vedrørende bacheloruddannelsen påtænker
studievejledningen at gennemføre studieprocessamtaler for 2. årgang – dvs. som forberedelse af valg af
tilvalg – i efteråret 2009 eller tidligt på foråret 2010.
5) Uddannelsesudvikling
Årgangsevalueringer. Kursusevalueringerne er stort set altid faldet ud sådan, at der ikke har vist sig særlige
problemer. Imidlertid peger studiemiljøundersøgelsen (bilag 20) på mere generelle problemer i
uddannelsesforløbet, som ikke indfanges i slutevalueringerne. Studienævnet overvejer derfor at indføre
kvalitative årgangsevalueringer, som anlægger et helhedsperspektiv på uddannelsesforløbet, og som vil
33 Forum for diskussion og erfaringsudveksling mellem studienævnsformænd og –næstformænd ved de syv studienævn
på Det Humanistiske Fakultet. Prodekanen for uddannelse er formand for udvalget.
34 Forum for diskussion og erfaringsudveksling mellem dekaner (evt. prodekaner) om studiespørgsmål ved Aarhus
Universitet. Prorektor for akademiske anliggender er formand.
41

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 42
kunne afstedkomme justeringer i studieordninger, pensum, undervisnings- og eksamenstilrettelæggelse og
øget koordinering mellem de enkelte kurser.
Censorkorps. Censorerne giver systematisk feedback efter hver eksamen, og censorformandskabet laver en
årlig afrapportering til fakultetsledelsen. Reviderede studieordninger sendes til høring hos censorformandskabet
inden de bliver endelig vedtaget og sat i værk.
6) Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet
Arbejdsmarkedspanel, beskæftigelsesundersøgelser og alumnenetværk. Se kriterium 1.
42

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 43
Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil
Målepunkt 9.1.1
Kandidatuddannelsen er omfattet af de generelle bestemmelser, §§ 19-24 fastsat i
Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 338 af 06/05/2004. Derudover er kandidatuddannelse i idéhistorie
omfattet af den konkrete bestemmelse, § 28, fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 338 af
06/05/2004. Bacheloruddannelsen er omfattet af de generelle bestemmelser, §§ 13-18 fastsat i
Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 338 af 06/05/2004.
Kandidatuddannelsen i idéhistorie giver ret til titlen Cand.mag. i idéhistorie / Master of Arts (MA) in History
of Ideas. Bacheloruddannelsen i idéhistorie giver ret til titlen bachelor i idéhistorie / Bachelor of Arts (BA) in
History of Ideas.
Overensstemmelse mellem kompetenceprofil og uddannelsens titel, navn (betegnelse) og emneområde
Bachelor- og kandidatuddannelsen beskæftiger sig bredt med idehistoriske strømninger med vægt på
samfundsteori, videnskabsteori, filosofihistorie og med fokus på de jødisk-kristne ideer og ideer om det
æstetiske. På kandidatuddannelsen er der desuden mulighed for at fordybe sig i en lang række emner – fx
sjæl og krop, straf og opdragelse, ledelse og organisation, osv. Alle ideer analyseres i deres historiske,
sociale og kulturelle sammenhæng.
Målepunkt 9.2.1
Såvel kandidat- som bacheloruddannelsen i idéhistorie lever op til Kvalifikationsrammens niveaukrav. Hvor
Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser skelner mellem viden, færdigheder og kompetencer,
skelnes der i studieordningerne for idéhistorieuddannelsen mellem kvalifikationer og kompetencer. 35
Kompetencebeskrivelserne på uddannelses- og modulniveau er udarbejdet taksonomisk 36 sådan, at de
indskriver sig i Kvalifikationsrammens forståelse af progression mellem uddannelsesniveauer, og derfor kan
man med udgangspunkt i kompetencebeskrivelserne på uddannelsesniveau sammenholde uddannelserne med
kvalifikationsrammens krav. 37
35
I forbindelse med indskrivningen af kompetencebeskrivelser i studieordningerne valgte Det Humanistiske
Fakultet, Aarhus Universitet at skelne mellem de kvalifikationer og de kompetencer, som de studerende kan
tilegne sig gennem en uddannelse:
• Kvalifikationer: Faktuel viden, forståelse og færdigheder. Brug af faktuel viden og forståelse i forhold
til en kendt kontekst
• Kompetencer: Refleksiv brug af kvalifikationer i forskellige kontekster. Tilegnelse af nye
kvalifikationer og kompetencer. Refleksioner over kontekstens betydning. Refleksioner over
betingelserne for egen refleksion
Begrebet færdigheder i Kvalifikationsrammen er således delt mellem kvalifikations- og kompetencebegrebet i
studieordningerne for BA- og kandidatuddannelsen i idéhistorie. Den skelnen, vi her ønsker at markere, er
mellem videns- og kunnen-aspektet, men hvor kunnen er knyttet til, at man skal kunne anvende ens viden i
nye kontekster og kunne reflektere over ens viden, dvs. både reflektere over muligheder og grænser.
Hermed ønsker vi at sætte fokus på en fremherskende egenskab ved universitetsuddannelser –
refleksiviteten og dens centrale betydning for de studerendes mulighed for at tilegne sig kompetencer både
under og efter uddannelsen.
36
Her har vi valgt en taksonomi, som er en kombination af Blooms og SOLO-taksonomien, idet vi tager
afsæt i følgende begreber i udarbejdelsen af faglige mål, kvalifikations- og kompetencebeskrivelser: (1)
Kendskab, (2) Forståelse, (3) Analyse og anvendelse, (4) Vurdering og syntese, (5) Refleksion
37
Der henvises til udkast til ny Kvalifikationsramme
https://www.lovtidende.dk/Forms/L0700.aspx?s31=10&s19=684&s32=2008 samt til studieordningernes
kompetencebeskrivelser på modul- og disciplinniveau for en uddybning.
43

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 44
Skemaet nedenfor giver et overblik over de to kompetenceprofiler i relation til Kvalifikationsrammens
sondring og giver desuden et overblik over progressionen fra bachelor- til kandidatniveau.
Viden,
forståelse og
metodiske
færdigheder
knyttet til det
idehistoriske
felt
(kvalifikation
er)
Generelle
akademiske
kompetencer
Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelsen
• Et overblik over centrale positioner og strømninger i
den europæiske idéhistorie fra antikken og frem til i
dag.
• Færdighed i selv at analysere en idéhistorisk
problemstilling samt til at kunne indplacere den i dens
kontekst – såvel synkront som diakront.
• En grundlæggende forståelse for, hvad
videnskabelighed er, samt en basal færdighed i selv
at anvende forskellige videnskabelige metoder.
• Færdighed i at læse og bearbejde komplekse
teoretiske tekster på dansk, engelsk og et yderligere
fremmedsprog.
• Færdighed i selvstændigt at finde frem til relevant
litteratur og andet materiale.
• En evne til at beskrive og analysere komplekse
problemstillinger af tværfaglig karakter, og til at kunne
formidle disse.
• En evne til at overskue et område, til at kunne
skelne væsentligt fra mindre væsentligt, til at kunne
strukturere sin egen læring, og til at søge og
bearbejde ny information på en hensigtsmæssig
måde.
• En evne til at arbejde metodisk, selvstændigt og
kritisk og til at afpasse den metode, som bringes i
anvendelse, med arten af det felt, som skal
behandles.
• En vilje til ikke at tage hævdvundne sandheder for
givet, et mod til at sætte sig selv og sin egen
forståelse på spil og en styrke til at stå ved egne valg
og til at argumentere for dem.
• En evne til at indgå i fagligt samarbejde med andre.
44
• færdighed i selvstændig idéhistorisk analyse
• et sikkert kendskab til idéhistoriske
forskningsmetoder og -
redskaber
• færdighed i formidling af komplekse
teoretiske problemstillinger
• færdighed i at planlægge, strukturere og
gennemføre et større
fagligt projekt
• færdighed i at kunne forstå og bearbejde ofte
komplekse tekster
på dansk, engelsk og et yderligere
fremmedsprog
• evne til analyse, strukturering og
velargumenteret formidling af komplekse
problemstillinger af tværfaglig karakter
• evne til hurtigt og på egen hånd at danne sig
et overblik over nye områder
• kritisk og historisk sans, dvs. evnen til ikke at
tage det tilsyneladende for givet, men at kunne
kortlægge grundene til at noget er, som det er
– og på det grundlag bidrage med nye
løsninger
• kreativitet og selvstændighed i løsningen af
nye og uforudsete problemer
• evne til at reflektere over egne
arbejdsprocesser

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 45
Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes
realiserede læringsudbytte
Målepunkt 10.1.1
De faglige mål for hver enkelt disciplin på både bachelor- og kandidatuddannelsen er udformet således, at
karakteren 02 eller derover kan gives, når eksaminator og censor vurderer, at det faglige mål er opfyldt i
tilstrækkelig grad. Heraf følger, at dimittender, som opnår enten en bachelorgrad eller en kandidatgrad i
idéhistorie, har realiseret det læringsudbytte, som er fastsat i studieordningen for uddannelsen.
Forholdet mellem efterspurgte og tilegnede kompetencer
Nedenfor angiver de kandidater, som deltager i beskæftigelsesundersøgelsen (bilag 9), i hvilken grad de
mener at have tilegnet sig en række kompetencer gennem uddannelsen, samt i hvilken grad de har erfaret, at
de samme kompetencer efterspørges på arbejdsmarkedet. Nedenstående figur viser forholdet mellem
tilegnede og efterspurgte kompetencer.
Tabellerne bygger på de respondenter, som ”i høj grad” eller ”i nogen grad” erklærer sig enig.
45

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 46
idéhistories kandidater vurderer, at de i høj grad har tilegnet sig følgende kompetencer:
- Evnen til at analysere
- Evnen til at arbejde selvstændigt
- Evnen til at tilegne sig ny viden
- Teoretisk viden inden for det idéhistoriske fagområde
- Metodiske færdigheder inden for det idéhistoriske fagområde
- Evnen til at formidle skriftligt
- Evne til at arbejde struktureret og overholde deadlines
Sammenholder man disse tilegnede kompetencer med kompetenceprofilen i nyeste studieordning, angiver
kandidaterne, at de i høj grad har nået de centrale kvalifikationsmål vedr. teoretisk viden og metodiske
færdigheder inden for fagområdet. Ligeledes angiver de, at uddannelsens kompetencemål vedr. analytisk
kompetence, selvstændighed og kompetence til at tilegne sig og formidle viden opnås. Kompetencemålet i de
nyeste studieordning vedr. kreativitet i løsningen af opgaver står svagere ved kandidater fra tidligere
studieordninger.
Kandidaterne oplever, at de kompetencer, som især efterspørges på arbejdsmarkedet, er kompetencer til at
arbejde struktureret og selvstændigt samt skriftlig og mundtlig formidlingskompetence.
Generel forretningsforståelse, evne til mundtlig formidling, IT-færdigheder, evnen til at arbejde
projektorienteret og evnen til at arbejde på tværs af faggrupper og evnen til at arbejde innovativt og kreativt
er områder, hvor kandidaterne oplever, at deres uddannelse ikke har udstyret dem med de efterspurgte
kompetencer.
Det er i den forbindelse værd at bemærke, at studieordningerne i nogen grad er ændret i de senere år, så de i
højere grad imødekommer disse behov. Vedr. generel forretningsforståelse er det særligt et tiltag som
praktik/projektorienteret forløb på kandidatuddannelsen, som retter sig mod en bedre forståelse af, hvordan
de idehistoriske kompetencer bidrager til vækst og udvikling i en virksomhed/organisation. Det skal desuden
nævnes, at instituttet via sit suppleringsfag i Humanistisk Organisationsudvikling arbejder praksisorienteret
og tværfagligt med en beslægtet problematik som organisationsforståelse, hvilket forventeligt vil smitte af
særligt på udbuddet på instituttets kandidatuddannelser.
Instituttet vil i forbindelse med kommende studieordningsrevisioner undersøge, hvordan de efterspurgte
kompetencer kan indlejres i kernefaglige forløb, idet vi også noterer os, at mens kandidaterne på den ene side
angiver mangle forretningsforståelse, IT-kundskaber og tværfaglige samarbejdsevner, så svarer kun 5-6 % i
samme undersøgelse, at der burde være flere praktiske og redskabsorienterede fag på studiet.
Spidskompetencer med egne ord
I kandidatundersøgelsen, bilag 9, blev respondenterne bedt om at angive deres tre vigtigste kompetencer fra
studiet med deres egne ord. Det giver et interessant billede af, hvad kandidaterne vurderer, de især har fået
med fra deres uddannelse i idéhistorie. De tre hyppigst nævnte spidskompetencer er (1) evne til at tilegne sig
ny viden, (2) evne til at analysere og (b) evne til at arbejde selvstændigt. Nedenfor gengives 6 eksempler på,
hvordan respondenterne har svaret.
1. ”Evnen til at se mine egne erfaringer i forhold til en mere teoretisk forståelse af samfundets struktur
og dynamik. Evnen til at strukturere, disponere og færdiggøre en given opgave indenfor en given
tidsramme. Evnen til at kunne vurdere en konkret information
Evne til skabe overblik, analytisk evne, kulturhistorisk og videnskabteoretisk faglighed”
2. ”Jeg har lært at formidle og lære ud af min viden 2) jeg er blevet hurtig og effektiv i tilegningen af
ny viden 3) jeg har lært at arbejde metodisk”
3. ”1: Erfaring med analyse af begreber og idéer. 2: Erfaring med kritisk-konstruktive dialoger. 3:
Erfaring med at orientere mig på tværs af videnskaber.”
46

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 47
4. ”Et generelt højt fagligt niveau på mange forskellige områder. En evne til hurtigt at sætte mig ind i
nye stofområder. En forståelse af sammenhænge mellem forskellige faglige områder.”
5. ”-Humanistisk dannelse (evne til at foretage nuancerede vurderinger og analyser) -Evne til at
ræsonnere/logisk sans -Udvidelse af horisont. Nysgerrighed over for at tilegne sig ny viden”
Det samlede billede er diverst – der er knap 50 besvarelser – men bestyrker studienævnets billede af, at
kandidaterne også selv oplever, at deres læringsudbytte stemmer overens med kompetencekravene i
studieordningen.
47

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 48
Del 2 Grundoplysninger
Optag:
KOT
Bachelorer Antal
2006 2007 2008
I alt 45 44 28
Kvinder 17 22 11
Mænd 28 22 17
Kandidat Antal
2006 2007 2008
I alt 29 11 14
Kvinder 9 5 3
Mænd 20 6 11
Indskrevne:
Studerende Antal Bachelorer Kandidat Andet
2006 2007 2008 2006 2007 2008 2006 2007 2008 2006 2007 2008
I alt 272 253 208 154 151 121 118 102 87 0 0 0
Kvinder 90 87 71 46 53 46 44 34 25 0 0 0
Mænd 182 166 137 108 98 75 74 68 62 0 0 0
Studerende Antal Sidefag Suppleringsfag
2006 2007 2008 2006 2007 2008 2006 2007 2008
I alt 4 4 4 0 0 0 4 4 4
Kvinder 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Mænd 4 4 4 0 0 0 4 4 4
Færdig-uddannede:
Bachelorer Antal
2006 2007 2008
I alt 36 26 30
Kvinder 10 12 10
Mænd 26 14 20
Kandidat Antal
2006 2007 2008
I alt 22 24 21
Kvinder 10 15 9
Mænd 12 9 12
48

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 49
Udvekslingsstuderende:
2008
I alt 13
Udgående 4
Indgående 9
Definitioner
Optag:
Bachelor: Summen af årets studiestartere 113 og 1/10 optaget gennem KOT.
Kandidat: Optagne på kandidatuddannelsen i perioden 1. oktober år X - 1 til l. oktober år X, indskrevet på
kandidatuddannelsen pr. l. oktober i år X. Studerende med tidligere kandidatoptag tælles ikke med.
Indskrevne
Tallet omfatter ordinært indskrevne på fuldtidsuddannelser (ikke merit eller gæstestuderende). Tallet opgøres
i antal hoveder pr. 1. oktober og omfatter også studerende på orlov. Tallet omfatter ikke studerende med
status ”afventer” (vinterstartere). Tallene fordeles på bachelor, kandidat og andet (omfatter studerende, der
hverken er indskrevet på en bachelor- eller en kandidatramme.). Studerende, der er indskrevet på sidefag
eller suppleringsfag, henføres til aktuel bachelor- eller kandidatramme.
Studerende, som er indskrevet på enten et sidefag eller et suppleringsfag, opgøres selvstændigt. Deres
eventuelle indskrivning på hovedfag vil indgå i ovenstående opgørelse.
Færdiguddannet
Antallet af bachelorer, kandidater og andet (f.eks. KVU), der har færdiggjort deres uddannelse i perioden
1/10 i året før til og med 30/9 i året.
Udvekslingsstuderende
Antal ressourceudløsende ud- og indrejsende studerende, dvs. indenfor program og minimum 3 mdrs.
ophold.
49

Idehistorie, Aarhus Universitet s. 51
Del 3 Legalitetsforhold
For punkt 1- 5 gælder, at det angivne, både er det uddannelsen pt. er godkendt til, og det universitetet
indstiller.
1. Takstindplacering:
Takst 1
2. Titel:
Dansk titel: Bachelor (BA) i idehistorie
Engelsk titel: Bachelor of Arts (BA) in History of Ideas
3. Adgangskrav:
Adgang til bacheloruddannelsen sker i henhold til bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v.
ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne.
Adgangskrav for bacheloruddannelsen er en gymnasial eksamen med Dansk A, Engelsk B, og Sprog 2 A/B 38
4. Uddannelses normerede studietid:
180 ECTS
5. Dimensionering:
Der er af ministeriet ikke fastsat adgangsbegrænsning.
6. Bekendtgørelsesforhold:
Bacheloruddannelsen er omfattet af de generelle bestemmelser, §§ 13-18 fastsat i
Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 338 af 06/05/2004.
Dette omfatter blandt andet, at uddannelsens modulopbygning, jf. § 16 stk. 2 sikrer den studerende mulighed
for at vælge mellem flere kandidatuddannelser. Bacheloruddannelsen i Idehistorie giver således adgang til
blandt andet disse kandidatuddannelser:
- Kandidatuddannelsen i Idehistorie, AU
- Kandidatuddannelsen i Europastudier, AU
- Kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi, AU
- Kandidatuddannelsen i IT – IT og organisationer, AU
Jf. § 16 udgør valgfag på bacheloruddannelsen 20 ECTS, og konstituerende fagelementer i alt 160, heraf 45
ECTS tilvalg, 15 ECTS bachelorprojekt, og de resterende 100 er placeret som obligatoriske elementer på det
centrale fag (idehistorie).
Bacheloruddannelsen i idehistorie lever op til de faglige mindstekrav for faget filosofi i de gymnasiale
uddannelser, jf. vejledning nr. 5. af 18. januar 2006 om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod
undervisning i de gymnasiale uddannelser. Der redegøres uddybende for dette i dokumentationsrapporten.
7. Censorkorps:
Censorkorpset for Idehistorie
8. Sprog:
Uddannelsen udbydes på dansk.
38 Begyndersprog A, fortsættersprog B.
51 50

Idehistorie, Aarhus Universitet s. 53
Kandidatuddannelse i idehistorie
For punkt 1- 5 gælder, at det angivne, både er det uddannelsen pt. er godkendt til, og det universitetet
indstiller.
1. Takstindplacering:
Takst 1
2. Titel:
Dansk titel: Cand.mag. i idéhistorie
Engelsk titel: Master of Arts (MA) in History of Ideas
3. Adgangskrav:
Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i idéhistorie er en bestået bacheloruddannelse. Adgang
til kandidatuddannelsen i idéhistorie forudsætter en bestået bacheloruddannelse efter stk. 2-5:
• stk. 2: Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bestået bacheloruddannelse med
idéhistorie som centralt fag, (fx bacheloruddannelse i Idehistorie fra Aarhus Universitet).
• stk. 3: Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med
idéhistorie som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets
fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 105 ECTS eller 120 ECTS.
• stk. 4: Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med
centralt fag i et andet fag inden for gymnasiets fagrække og 1. del (45 ECTS) af et sidefag i filosofi
og idéhistorie.
• stk. 5: Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse med
idéhistorie som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets
fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 90 eller 120 ECTS.
4. Uddannelses normerede studietid:
120 ECTS
5. Dimensionering:
Der er af ministeriet ikke fastsat adgangsbegrænsning.
Bekendtgørelsesforhold:
Kandidatuddannelsen er omfattet af de generelle bestemmelser, §§ 19-24 fastsat i
Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 338 af 06/05/2004.
Derudover en kandidatuddannelse i Idehistorie omfattet af den konkrete bestemmelse, § 28, fastsat i
Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 338 af 06/05/2004.
Valgfag på kandidatuddannelsen udgør 30 ECTS point på A-linjen, 10 ECTS på B- og C-linjen, samt 25
ECTS på D-linjen. Kandidatuddannelsens øvrige elementer er konstituerende. B-, C-og D-linjen er
struktureret i henhold til Uddannelsesbekendtgørelsens § 23 og indeholder tilvalg på 60 ECTS point
(konstituerende).
Censorkorps:
Censorkorpset for Idehistorie
Sprog:
Undervisningen udbydes på dansk.
53 51

Idéhistorie, Aarhus Universitet s. 52
Bilag
Bilag Indhold
1. Studieordning for bacheloruddannelsen i idéhistorie
2. Studieordning for kandidatuddannelsen i idéhistorie
3. Oversigt over faglige mål og kompetencebeskrivelse på modul- og uddannelsesniveau
4. Studiemæssige data for bachelor- og kandidatuddannelsen i idéhistorie
5. Eksterne medlemmer af fakultetets rådgivende arbejdsmarkedspanel 2005-2008
6. Formidling og resultater fra det rådgivende arbejdsmarkedspanel 2005-2008
7. Eksterne og interne medlemmer af det udvidede arbejdsmarkedspanel (2009-)
8. Program for arbejdsmarkedspanelets konference d. 22. Januar 2009
9. Beskæftigelsesundersøgelse årgang 2002-2006 / Delrapport for Institut for Filosofi og Idéhistorie
10. Universitets- og Bygningsstyrelsens uddannelsesstatistik – beskæftigelsessituation for bachelorer i
idéhistorie
11. Universitets- og Bygningsstyrelsens uddannelsesstatistik – beskæftigelsessituation for kandidater i
idéhistorie
12. Oversigt over karrierevejledningsinitiativer på HUM og AU
13. Oversigt over praktiksteder ved IFI
14. Faglige mindstekrav for filosofi/idéhistorie i gymnasieskolen
15. CV’er og aktuel publikationsliste for VIP
16. Efteruddannelsesstrategi for VIP og DVIP på Det Humanistiske Fakultet / Center for
Undervisningsudvikling.
17. Forskningssamarbejder, oversigt.
18. Det Humanistiske Fakultets specialeregler
19. Aarhus Universitets kvalitetspolitik
20. Delrapport, studiemiljøundersøgelse
21. Kursusprogram IFI Outreach
22. Kvantitativ publikationsopgørelse
52

Indholdsfortegnelse over bilag
Bilag Indhold Side
1. Studieordning for bacheloruddannelsen i Idehistorie 1
2. Studieordning for kandidatuddannelsen i Idehistorie 17
3. Oversigt over faglige mål og kompetencebeskrivelse på modul- og uddannelsesniveau 45
4. Studiemæssige data for bachelor- og kandidatuddannelsen i Idehistorie 61
5. Eksterne medlemmer af fakultetets rådgivende arbejdsmarkedspanel 2005-2008 66
6. Formidling og resultater fra det rådgivende arbejdsmarkedspanel 2005-2008 67
7. Eksterne og interne medlemmer af det udvidede arbejdsmarkedspanel (2009-) 76
8. Program for arbejdsmarkedspanelets konference d. 22. Januar 2009 79
9. Beskæftigelsesundersøgelse årgang 2002-2006 / Delrapport for Institut for Filosofi og Idehistorie 82
10. Universitets- og Bygningsstyrelsens uddannelsesstatistik – beskæftigelsessituation for bachelorer i
Idehistorie
119
11. Universitets- og Bygningsstyrelsens uddannelsesstatistik – beskæftigelsessituation for kandidater i 120
Idehistorie
12. Oversigt over karrierevejledningsinitiativer på HUM og AU 121
13. Oversigt over praktiksteder ved IFI 142
14. Faglige mindstekrav for filosofi/idehistorie i gymnasieskolen 144
15. CV’er og aktuel publikationsliste for VIP 145
16. Efteruddannelsesstrategi for VIP og DVIP på Det Humanistiske Fakultet / Center for
154
Undervisningsudvikling.
17. Forskningssamarbejder, oversigt. 158
18. Det Humanistiske Fakultets specialeregler 160
19. Aarhus Universitets kvalitetspolitik 167
20. Delrapport, studiemiljøundersøgelse 179
21. Kursusprogram IFI Outreach 181
22. Kvantitativ publikationsopgørelse 182

StudieordningsGenerator
Studieordning for Bacheloruddannelse i idéhistorie (2007)
Indhold
1. Studieordningens rammebestemmelser
2. Uddannelsens struktur
3. Uddannelsens enkelte discipliner og prøver
4. Studieordningens regelbestemmelser
5. Ændringer til studieordningen
1. Studieordningens rammebestemmelser
Studieordningen for Bacheloruddannelse i idéhistorie (2007) er udarbejdet af Studienævnet ved Institut for Filosofi og
Idéhistorie og godkendt af Dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 28-09-2007
Studieordningen træder ikraft den 01-09-2007
Bacheloruddannelsen i idéhistorie (Bachelor’s degree in the History of Ideas) giver ret til betegnelsen BA i idéhistorie
(Bachelor of Arts (BA) in History of Ideas)
Se ændringer til studieordningen
Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder
Formålet med bacheloruddannelsen er at
1. indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets/fagområdernes
teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,
2. give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand
til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets/fagområdernes
relevante bestanddele, og
3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en
kandidatuddannelse.
Akademiske kompetencer og kvalifikationer
En bacheloruddannelse med centralt fag i idéhistorie giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer:
Kvalifikationer
De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:
• Et overblik over centrale positioner og strømninger i den europæiske idéhistorie fra antikken og frem til i dag.
• Færdighed i selv at analysere en idéhistorisk problemstilling samt til at kunne indplacere den i dens kontekst – såvel
synkront som diakront.
• En grundlæggende forståelse for, hvad videnskabelighed er, samt en basal færdighed i selv at anvende forskellige
videnskabelige metoder.
• Færdighed i at læse og bearbejde komplekse teoretiske tekster på dansk, engelsk og et yderligere fremmedsprog.
• Færdighed i selvstændigt at finde frem til relevant litteratur og andet materiale.
Kompetencer
Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer:
• En evne til at beskrive og analysere komplekse problemstillinger af tværfaglig karakter, og til at kunne formidle disse.
• En evne til at overskue et område, til at kunne skelne væsentligt fra mindre væsentligt, til at kunne strukturere sin
egen læring, og til at søge og bearbejde ny information på en hensigtsmæssig måde.
• En evne til at arbejde metodisk, selvstændigt og kritisk og til at afpasse den metode, som bringes i anvendelse, med
arten af det felt, som skal behandles.
• En vilje til ikke at tage hævdvundne sandheder for givet, et mod til at sætte sig selv og sin egen forståelse på spil og
en styrke til at stå ved egne valg og til at argumentere for dem.
• En evne til at indgå i fagligt samarbejde med andre.
Hjemmel
Uddannelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved
universiteter, VTU se http://www.au.dk/da/regler/2004/bek338
Adgangskrav og forudsætninger
Adgang til bacheloruddannelsen sker i henhold til bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved
bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen), VTU, se
http://www.au.dk/da/regler/2008/bek32.pdf
Denne uddannelse giver adgang til:
Bacheloruddannelsen i idéhistorie giver umiddelbart adgang til kandidatuddannelsen i idéhistorie ved Aarhus
Universitet. Det er yderligere muligt at kvalificere sig til optagelse på en række andre kandidatuddannelser gennem
tilvalget på bacheloruddannelsens tredje år. Et tilvalg på 45 ECTS inden for et andet humanistisk gymnasiefag
kvalificerer til optagelse på en kandidatuddannelse inden for tilvalgsfaget.
Side 000001
http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/287_16-09-2008_Bacheloruddannels...
Page 1 of 16
09-02-2009

StudieordningsGenerator
Overgangsregler
Den studerende kan overføres fra 1995-ordningen til 2007-ordningen efter følgende retningslinjer:
Filosofihistorie I overføres til Filosofihistorie I.
Filosofihistorie II overføres til Filosofihistorie II.
Idéhistoriske hovedværker overføres til Hovedværksopgaven + Socialisationsteori.
Fælleshumanistisk videnskabsteori overføres til Studium generale.
Frit valgt emneområde overføres til Emneopgave eller BA-projekt.
Den studerende kan overføres fra 2005-ordningen til 2007-ordningen efter følgende retningslinjer:
Hovedværksopgaven overføres til Hovedværksopgaven + Introforløb.
Ingen discipliner i studieordninger før 2005- og 2007-studieordningen ækvivalerer De jødisk-kristne ideers historie, De
æstetiske ideers historie, De politiske og økonomiske ideers historie og Naturvidenskabens historie og kultur.
Side 000002
http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/287_16-09-2008_Bacheloruddannels...
Page 2 of 16
09-02-2009

StudieordningsGenerator
2. Uddannelsens struktur
Prøveoversigt - A-linjen, 120 ECTS centralt fag
Modul/årsprøve Prøvetitel/censur Fagype/bedømmelse Sem./ECTS
Introduktion Intro-forløbet
Konstituerende og
obligatorisk
1. sem.
1. årsprøve - Intern prøve uden censur Bestået/ikke bestået 10 ECTS
Klassiske
discipliner
Filosofihistorie I
Konstituerende og
obligatorisk
1. sem.
1. årsprøve - Intern prøve med intern censur Gradueret 10 ECTS
De jødisk-kristne ideers historie
Konstituerende og
obligatorisk
1. sem.
1. årsprøve - Intern prøve uden censur Bestået/ikke bestået 10 ECTS
Filosofihistorie II
Konstituerende og
obligatorisk
2. sem.
1. årsprøve - Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret 10 ECTS
De æstetiske ideers historie
Hovedværker Hovedværksopgaven
Samfundsteori Socialisationsteori
Videnskabsteori Studium generale
Konstituerende og
obligatorisk
3. sem.
- Intern prøve uden censur Bestået/ikke bestået 10 ECTS
Konstituerende og
obligatorisk
2. sem.
- Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret 10 ECTS
Konstituerende og
obligatorisk
2. sem.
- Intern prøve med intern censur Bestået/ikke bestået 10 ECTS
De politiske og økonomiske ideers historie
Konstituerende og
obligatorisk
3. sem.
- Intern prøve med intern censur Gradueret 10 ECTS
Konstituerende og
obligatorisk
3. sem.
- Intern prøve med intern censur Gradueret 10 ECTS
Naturvidenskabernes historie og kultur
Konstituerende og
obligatorisk
4. sem.
- Intern prøve med intern censur Gradueret 10 ECTS
Projekt Emneopgaven Valgfag 4. sem.
- Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret 20 ECTS
Suppleringsfag 6. sem.
- 30 ECTS
Tilvalg Suppleringsfag 5. sem.
- 30 ECTS
Side 000003
http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/287_16-09-2008_Bacheloruddannels...
Page 3 of 16
09-02-2009

StudieordningsGenerator
Kassogram - A-linjen, 120 ECTS centralt fag
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester
Intro-forløbet
10 ECTS
Filosofihistorie
I
10 ECTS
De jødiskkristne
ideers
historie
10 ECTS
Filosofihistorie II
10 ECTS
Hovedværksopgaven
10 ECTS
Socialisationsteori
10 ECTS
De
æstetiske
ideers
historie
10 ECTS
De politiske
og
økonomiske
ideers
historie
10 ECTS
Studium
generale
10 ECTS
Naturvidenskabernes
historie og kultur
10 ECTS
Emneopgaven
20 ECTS
Suppleringsfag
30 ECTS
Suppleringsfag
30 ECTS
Regler og faglige progressionsbestemmelser - A-linjen, 120 ECTS centralt fag
Den studerende kan først indstille sig til prøven i Filosofihistorie II, når prøven i Filosofihistorie I er bestået.
Den studerende kan ikke aflægge eksamen i Hovedværksopgaven, før Intro-forløbet er bestået. Den studerende kan
først indstille sig til prøven i Emneopgave, når Hovedværksopgaven er bestået.
Forudsætningen for at indstille sig til prøven i Bachelorprojekt, er halvandet års beståede studier (90 ECTS point) på de
første to år af bacheloruddannelsen.
Side 000004
http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/287_16-09-2008_Bacheloruddannels...
Page 4 of 16
09-02-2009

StudieordningsGenerator
Prøveoversigt - B-linjen, 135 ECTS centralt fag
Modul/årsprøve Prøvetitel/censur Fagype/bedømmelse Sem./ECTS
Introduktion Intro-forløbet
Konstituerende og
obligatorisk
1. sem.
1. årsprøve - Intern prøve uden censur Bestået/ikke bestået 10 ECTS
Klassiske
discipliner
Filosofihistorie I
Konstituerende og
obligatorisk
1. sem.
1. årsprøve - Intern prøve med intern censur Gradueret 10 ECTS
De jødisk-kristne ideers historie
Konstituerende og
obligatorisk
1. sem.
1. årsprøve - Intern prøve uden censur Bestået/ikke bestået 10 ECTS
Filosofihistorie II
Konstituerende og
obligatorisk
2. sem.
1. årsprøve - Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret 10 ECTS
De æstetiske ideers historie
Hovedværker Hovedværksopgaven
Samfundsteori Socialisationsteori
Videnskabsteori Studium generale
Konstituerende og
obligatorisk
3. sem.
- Intern prøve uden censur Bestået/ikke bestået 10 ECTS
Konstituerende og
obligatorisk
2. sem.
- Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret 10 ECTS
Konstituerende og
obligatorisk
2. sem.
- Intern prøve med intern censur Bestået/ikke bestået 10 ECTS
De politiske og økonomiske ideers historie
Konstituerende og
obligatorisk
3. sem.
- Intern prøve med intern censur Gradueret 10 ECTS
Konstituerende og
obligatorisk
3. sem.
- Intern prøve med intern censur Gradueret 10 ECTS
Naturvidenskabernes historie og kultur
Konstituerende og
obligatorisk
4. sem.
- Intern prøve med intern censur Gradueret 10 ECTS
Projekt Emneopgaven Valgfag 4. sem.
- Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret 20 ECTS
BA-projekt
Konstituerende og
obligatorisk
5. sem.
- Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret 15 ECTS
Tilvalg Sidefag 5. sem.
- 15 ECTS
Sidefag 6. sem.
- 30 ECTS
Side 000005
http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/287_16-09-2008_Bacheloruddannels...
Page 5 of 16
09-02-2009

StudieordningsGenerator
Kassogram - B-linjen, 135 ECTS centralt fag
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester
Intro-forløbet
10 ECTS
Filosofihistorie
I
10 ECTS
De jødiskkristne
ideers
historie
10 ECTS
Filosofihistorie II
10 ECTS
Hovedværksopgaven
10 ECTS
Socialisationsteori
10 ECTS
De
æstetiske
ideers
historie
10 ECTS
De politiske
og
økonomiske
ideers
historie
10 ECTS
Studium
generale
10 ECTS
Naturvidenskabernes
historie og kultur
10 ECTS
Emneopgaven
20 ECTS
BAprojekt
15 ECTS
Sidefag
15 ECTS
Sidefag
30 ECTS
Regler og faglige progressionsbestemmelser - B-linjen, 135 ECTS centralt fag
Den studerende kan først indstille sig til prøven i Filosofihistorie II, når prøven i Filosofihistorie I er bestået.
Den studerende kan ikke aflægge eksamen i Hovedværksopgaven, før Intro-forløbet er bestået. Den studerende kan
først indstille sig til prøven i Emneopgave, når Hovedværksopgaven er bestået.
Forudsætningen for at indstille sig til prøven i Bachelorprojekt, er halvandet års beståede studier (90 ECTS point) på de
første to år af bacheloruddannelsen.
Side 000006
http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/287_16-09-2008_Bacheloruddannels...
Page 6 of 16
09-02-2009

StudieordningsGenerator
1
3. Uddannelsens enkelte discipliner og prøver
Introduktion
Modulets sigte er at give de studerende elementære akademiske færdigheder.
Intro-modulet (modul 1) giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer:
Kvalifikationer
• Kendskab til strukturerede og hensigtsmæssige arbejdsmåder
• Kendskab til grundlæggende akademiske standarder
• Færdigheder i at kunne læse og bearbejde komplekse teoretiske tekster.
• Færdigheder i selvstændigt at finde frem til relevant litteratur og andet materiale.
Kompetencer
• En evne til at kunne skelne væsentligt fra mindre væsentligt, og til at søge og bearbejde ny information på en
hensigtsmæssig måde
• En grundlæggende evne til at identificere komplekse problemstillinger
Modulet består af følgende prøver:
1. Intro-forløbet
Formål:
Ved bedømmelsen af den studerendes undervisningsdeltagelse lægges der vægt på at
• den studerende har opnået elementære kundskaber inden for litteratur- og materialesøgning
• den studerende har opnået kendskab til grundlæggende akademiske tekststandarder
• den studerende har øvet sig i teknikker til grundlæggende forståelse af teoretiske tekster.
Undervisningsform:
Seminar.
Ved seminar forstås en undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde,
studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder.
Undervisningssprog:
Dansk
Kursusbeskrivelse:
Intro-forløbet indfører den studerende i elementær forståelse af komplicerede teoretiske tekster, introducerer til
akademiske tekststandarder og til grundlæggende litteratur- og materialesøgning.
PRØVEFORMER
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel - - Undervisningsdeltagelse
Bemærkning
Aktiv undervisningsdeltagelse betyder aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Ved aktiv
forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg,
mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt
fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af prøven nødvendige
niveau.
Klassiske discipliner
Modulets sigte er at give den studerende et grundlæggende kendskab til den vestlige kulturkreds’ intellektuelle
rødder. Den studerende lærer at læse filosofiske, religiøse og teologiske samt æstetikteoretiske tekster og tilegner sig
et basalt historisk kendskab til de vigtigste konceptioner.
Det klassiske modul (modul 2) giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer:
Kvalifikationer
• En grundlæggende indsigt i hovedtrækkene i den vesterlandske filosofis historie
• Evnen til at kunne orientere sig systematisk og historisk i den vesterlandske filosofi
• Et grundlæggende kendskab til den vestlige kulturkreds’ religiøse og teologiske kilder og til den rolle, disse har
spillet op igennem historien
• En grundlæggende indsigt i de vigtigste æstetikteoretiske konceptioner samt en basal forståelse for de roller,
spørgsmålet om kunst, skønhed og æstetisk erfaring spiller i den kulturelle selvforståelse
• Færdighed i at kunne læse og bearbejde ofte komplekse tekster på dansk, engelsk og et yderligere fremmedsprog
Kompetencer
• At indplacere fænomener og problemstillinger i historiske sammenhænge, såvel synkrone som diakrone.
• Evnen til at se og fortolke brudflader og berøringspunkter mellem forskellige idéhistoriske felter.
• Evnen til skriftligt og mundtligt at formulere og bearbejde teoretiske problemstillinger.
• Evnen til at fremlægge teoretiske problemstillinger i et klart og korrekt skriftligt dansk.
• En evne til at indgå i fagligt samarbejde med andre
Modulet består af følgende prøver:
1. Filosofihistorie I
Formål:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende
• demonstrerer indsigt i filosofihistorien fra den græske antik til renæssancen
• udviser evne til at behandle et givet filosofisk emne inden for perioden
• demonstrerer filosofisk problembevidsthed og -forståelse i sin fremstilling af den udpegede problemstilling.
Side 000007
http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/287_16-09-2008_Bacheloruddannels...
Page 7 of 16
09-02-2009

StudieordningsGenerator
Undervisningsform:
Undervisningen har dels form af oversigtsforelæsninger, som har til hensigt at oparbejde en grundlæggende forståelse
for de vigtigste filosofiske retninger og strømninger, dels af tekstlæsningsseminarer, hvor den studerende får lejlighed
til at dykke ned i udvalgte filosofihistoriske hovedværker.
Undervisningssprog:
Dansk
Kursusbeskrivelse:
Disciplinerne i Filosofihistorie giver en solid historisk indsigt i de vigtigste filosofiske positioner fra antikken og frem til i
dag.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Valg indenfor
udbudte emner
4 uge(-r) Indlevering
Bemærkning
4 uger inden afleveringsfristen udleveres 4-6 spørgsmål inden for disciplinens pensum. Eksamen aflægges ved, at
den studerende skriftligt besvarer ét af disse spørgsmål i en skriftlig opgave af maks. 10 siders omfang.
2. De jødisk-kristne ideers historie
Formål:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• demonstrerer viden om og forståelse for de grundlæggende problemstillinger inden for de jødisk-kristne ideers
historie fra deres udspring og frem til nutiden
• kan analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst
• demonstrerer en grundlæggende idéhistorisk problembevidsthed
• kan vurdere de religionsfilosofiske og religionssociologiske forudsætninger for og konsekvenser af de jødisk-kristne
ideer
Undervisningsform:
Seminar.
Ved seminar forstås en undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde,
studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder.
Undervisningssprog:
Dansk
Kursusbeskrivelse:
Disciplinen De jødisk-kristne ideers historie omhandler hovedtrækkene i den jødiske og kristne tros og tankegangs
historie, herunder forholdet mellem israelitisk religiøsitet, jødedom samt kristendommen og dennes forskellige
retninger. Den studerende får et grundlæggende kendskab til de forskellige former for religiøsitet, som har præget
den vestlige kulturkreds, til de institutioner, der er forbundet med religionsudøvelsen, og til de forskellige roller,
religionen historisk har spillet og stadig spiller.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
2
Individuel - - Undervisningsdeltagelse
Bemærkning
Prøven aflægges ved aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse betyder aktiv, regelmæssig og
tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne
aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås
deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har
opnået det for beståelse af prøven nødvendige niveau.
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Mundtlig Udleveret/stillet
spørgsmål
20 minutter 20 minutter -
Bemærkning
Såfremt den studerende ikke opfylder kravene for aktiv undervisningsdeltagelse kan eksamen aflægges som en
bunden mundtlig prøve af 20 minutters varighed (inkl. votering), hvor den studerende trækker et spørgsmål inden
for disciplinens pensum og besvarer dette efter 20 minutters forberedelsestid.
3. Filosofihistorie II
Formål:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende
• demonstrerer indsigt i nyere tids filosofihistorie
• udviser evne til at behandle et filosofisk emne inden for perioden
• demonstrerer filosofisk problembevidsthed og -forståelse i sin fremstilling af den valgte problemstilling.
• udviser evne til at indgå i en faglig diskussion.
• kan udpege/afgrænse en filosofisk problemstilling.
Undervisningsform:
Undervisningen har dels form af oversigtsforelæsninger, som har til hensigt at oparbejde en grundlæggende forståelse
for de vigtigste filosofiske retninger og strømninger, dels af tekstlæsningsseminarer, hvor den studerende får lejlighed
til at dykke ned i udvalgte filosofihistoriske hovedværker.
Side 000008
http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/287_16-09-2008_Bacheloruddannels...
Page 8 of 16
09-02-2009

StudieordningsGenerator
Undervisningssprog:
Dansk
Kursusbeskrivelse:
Disciplinerne i Filosofihistorie giver en solid historisk indsigt i de vigtigste filosofiske positioner fra antikken og frem til i
dag.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Mundtlig Selvvalgt emne 30 minutter Fremlæggelse
Bemærkning
Inden for en nærmere angivet del af disciplinens pensum afleverer den studerende en synopsis på maksimalt 2
sider, der skitserer en given filosofisk problemstilling. Synopsen danner udgangspunkt for en efterfølgende mundtlig
eksamination. Fristen for aflevering af synopser meddeles ved semesterets start.
4. De æstetiske ideers historie
Formål:
Ved bedømmelsen af undervisningsdeltagelsen/prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den
studerende:
• demonstrerer en grundlæggende indsigt i og forståelse for de æstetiske ideers historie fra antikken og frem til i dag
• udviser kendskab til en række centrale æstetiske begreber, forestillinger og problemer og deres variation gennem
historien
• kan analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst
• kan reflektere over forholdet mellem æstetisk erfaring og andre felter som religion, kunst eller sociale fællesskaber
Undervisningsform:
Seminar.
Ved seminar forstås en undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde,
studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder.
Undervisningssprog:
Dansk
Kursusbeskrivelse:
Disciplinen De æstetiske idéers historie beskæftiger sig med en række centrale begreber, forestillinger og problemer
så som det skønne, det sublime, smag etc., som finder deres første udtryk allerede i antikken, og senere gennemlever
en række signifikante transformationer, differentieringer og udfoldelser. Dertil behandles endvidere de spørgsmål, der
rejser sig vedrørende forholdet mellem æstetisk erfaring og andre felter (f.eks. mellem religion og kunst, teknik og
kunst, individuel indlevelse og socialt fællesskab). Disciplinens historiske perspektiv omfatter primært den vestlige
kultur fra den græsk-romerske antik og frem.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
2
3
Individuel Skriftlig Selvvalgt emne Indlevering
Bemærkning
Der vælges mellem to prøveformer: A- og B-prøve, dog sådan, at hvis der vælges A-prøve, skal der vælges B-prøve
ved eksamen i De politiske og økonomiske ideers historie, og hvis der vælges B-prøve, skal der vælges A-prøve ved
eksamen i De politiske og økonomiske ideers historie.
Bedømmelse: Gradueret med intern censur.
A-prøve: Eksamen aflægges ved udarbejdelse af en fri skriftlig opgave af maks. 15 siders omfang, hvis
problemstilling skal ligge inden for pensum, og hvis tema aftales med faglæreren. Opgaven kan skrives i gruppe,
dog således at hele opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel
bedømmelse.
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel - - Undervisningsdeltagelse
Bemærkning
B-prøve: Eksamen aflægges ved aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse betyder aktiv,
regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med
undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.).
Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved
tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau.
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået uden censur.
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Mundtlig Udleveret/stillet
spørgsmål
20 minutter 20 minutter Fremlæggelse
Bemærkning
B-prøve:
Såfremt den studerende ikke opfylder kravene til aktiv undervisningsdeltagelse kan eksamen aflægges som en
bunden mundtlig prøve af 20 minutters varighed (inkl. votering), hvor den studerende trækker et spørgsmål inden
for disciplinens pensum og besvarer dette efter 20 minutters forberedelsestid.
Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået med intern censur.
Side 000009
http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/287_16-09-2008_Bacheloruddannels...
Page 9 of 16
09-02-2009

StudieordningsGenerator
Hovedværker
Modulets sigte er at opøve den studerendes evne til at arbejde med en tekst af idéhistorisk karakter, idet der lægges
vægt på evnen til med udgangspunkt i en relevant problemstilling at analysere og redegøre for et givet idéhistorisk
hovedværks argumentative struktur.
Hovedværksmodulet (modul 3) giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer:
Kvalifikationer
• Færdighed i at læse, forstå og bearbejde komplekse teoretiske tekster.
• Evnen til at forstå og redegøre for en teksts grundlæggende metodiske valg.
• Evnen til at analysere og diskutere en tekst, herunder evnen til at identificere og redegøre for sammenhængen
mellem de begreber, en tekst betjener sig af, og de argumentative strategier, den bringer i anvendelse.
• Evnen til at placere tekster i en relevant kontekst.
Kompetencer
• Evnen til at arbejde selvstændigt, kritisk og resultatorienteret.
• Evnen til at formidle komplekse problemstillinger i et korrekt og flydende sprog.
• Er i stand til at analysere og diskutere det idéhistoriske hovedværk på en teoretisk kvalificeret måde
• En grundlæggende tekst- og begrebsanalytisk sans.
Modulet består af følgende prøver:
1. Hovedværksopgaven
Formål:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• udviser færdighed i grundlæggende idéhistorisk tekst-, argumentations- og begrebsanalyse, herunder evnen til at
forstå og redegøre for en teksts grundlæggende metodiske valg
• demonstrerer evne til på kvalificeret måde at diskutere en idéhistorisk tekst med udgangspunkt i den valgte
problemstilling
• demonstrerer evne til at placere tekster i en relevant kontekst
• demonstrerer evne til at behandle værket selvstændigt og kritisk
• udviser evne til at formidle komplekse problemstillinger i et korrekt og flydende sprog.
Undervisningsform:
Den studerende kan undervejs i processen indgå i såvel et kollektivt som et individuelt/gruppebaseret
vejledningsforløb.
Undervisningssprog:
Dansk
Kursusbeskrivelse:
I samråd med en vejleder vælges ét (subsidiært to) idéhistorisk(e) hovedværk(er), som analyseres med
udgangspunkt i en nærmere fastlagt problemstilling eller tematik.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Kombineret
skriftlig og
mundtlig
Selvvalgt emne 1 time(-r)
1
Forsvar
Bemærkning
Hovedværksopgaven består af en skriftlig opgave af maks. 15 siders omfang med efterfølgende mundtlig dialog af 1
times varighed (inkl. votering). Opgavens endelige titel aftales med en vejleder fire uger inden aflevering. På
baggrund af den skriftlige besvarelse udarbejder vejleder og censor et votum, som dels indeholder en kort
vurdering af opgaven, dels forskellige spørgsmål, som kan tages op ved den mundtlige dialog.
Samfundsteori
Modulets sigte er at give den studerende et grundlæggende kendskab til moderne samfundsteori, herunder teorier om
forholdet mellem individ og samfund samt moderne politisk og økonomisk teori.
Det samfundsteoretiske modul (modul 4) giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer:
Kvalifikationer
• En indsigt i nyere samfundsteoretiske teoridannelser.
• Et kendskab til vigtige socialisationsteoretiske idédannelser.
• Et kendskab til moderne politisk teori og til de forskellige politiske ideers historiske udspring.
• En grundlæggende indsigt i moderne økonomiske teorier og disses politiske implikationer.
Kompetencer
• Evnen til at fortolke samfundsteoretiske problemstillinger i deres historiske kontekst.
• Evnen til at vurdere de ideologiske implikationer af forskellige samfundsteorier.
• Evnen til at analysere aktuelle samfundsteoretiske problemer på en relevant måde og til at kunne argumentere for
egne valg.
Modulet består af følgende prøver:
1. Socialisationsteori
Formål:
Ved bedømmelsen af undervisningsdeltagelsen/prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den
studerende:
• demonstrerer viden om og forståelse for de grundlæggende problemstillinger i de forskellige moderne idédannelser,
der sætter fokus på forholdet mellem individ og fællesskab
• formår at analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst
• demonstrerer en grundlæggende forståelse for de forskellige socialisationsteoretiske traditioners egenart og samspil
• kan vurdere de psykologiske, sociale, kulturelle og politiske forudsætninger for og konsekvenser af forskellige
Side 000010
http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/287_16-09-2008_Bacheloruddannels...
Page 10 of 16
09-02-2009

StudieordningsGenerator
socialisationsformer
Undervisningsform:
Seminar.
Ved seminar forstås en undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde,
studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder.
Undervisningssprog:
Dansk
Kursusbeskrivelse:
Disciplinen omhandler forholdet mellem den enkelte og fællesskabet og tematiserer således de forskellige
opdragelses-, tilpasnings-, og identitetsdannelsesprocedurer, der tilsammen er med til at bestemme, hvorledes et
individ optages i et givet kulturelt, politisk eller socialt fællesskab. Dermed spænder socialisationsteorien over
discipliner som eksempelvis moral- og socialfilosofi, sociologi, psykologi, pædagogik mv. I disciplinen gennemgås
hovedværker og tekster med hovedvægten på perioden fra oplysningen til i dag.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
2
Individuel - - Undervisningsdeltagelse
Bemærkning
Eksamen aflægges ved aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse betyder aktiv, regelmæssig og
tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne
aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås
deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har
opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau.
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Mundtlig Udleveret/stillet
spørgsmål
20 minutter 20 minutter Alle
sædvanlige
Fremlæggelse
Bemærkning
Såfremt den studerende ikke opfylder kravene for aktiv undervisningsdeltagelse kan eksamen aflægges som en
bunden mundtlig prøve af maks. 20 minutters varighed inkl. censur, hvor den studerende trækker et spørgsmål
inden for disciplinens pensum og besvarer dette efter 20 minutters forberedelsestid med alle hjælpemidler.
2. De politiske og økonomiske ideers historie
Formål:
Ved bedømmelsen af undervisningsdeltagelsen/prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den
studerende:
• demonstrerer indsigt i og forståelse for nyere politiske og økonomiske idédannelser, herunder evnen til at skelne
mellem forskellige hovedstrømninger
• demonstrerer viden om grundlæggende temaer inden for den politiske og økonomiske idéhistorie som f.eks.
demokrati, stat, kapitalisme, folk etc.
• kan analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst
• besidder evnen til at vurdere konsekvenser af de forskellige politiske og økonomiske idédannelser
Undervisningsform:
Seminar.
Ved seminar forstås en undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde,
studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder.
Undervisningssprog:
Dansk
Kursusbeskrivelse:
Disciplinen omhandler de måder, hvorpå man i den nyere vesteuropæiske historie har tematiseret stats- og
samfundsdannelsen, idet der fokuseres på de forskellige beskrivelser af og begrundelser for samfundets politiske
indretninger, dets juridiske strukturer og retslige regulationer samt dets økonomiske reproduktions- og
samkvemsformer. I disciplinen gennemgås hovedværker og tekster med hovedvægten på perioden fra 1500 og frem
til i dag. Der læses først og fremmest tekster fra den politiske filosofis historie samt i mindre omfang fra den politiske
økonomis teorihistorie.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
2
Individuel Skriftlig Selvvalgt emne Indlevering
Bemærkning
Der vælges mellem to prøveformer: A- og B-prøve, dog sådan, at hvis der vælges A-prøve, skal der vælges B-prøve
ved eksamen i De æstetiske ideers historie, og hvis der vælges B-prøve, skal der vælges A-prøve ved eksamen i De
æstetiske ideers historie.
A-prøve: Eksamen aflægges ved udarbejdelse af en fri skriftlig opgave af maks. 15 siders omfang, hvis
problemstilling skal ligge inden for pensum, og hvis tema aftales med faglæreren. Opgaven kan skrives i gruppe;
det skal da fremgå, hvem der er forfatter til de enkelte afsnit, og hver deltager kan maks. skrive 15 sider.
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel - - Undervisningsdeltagelse
Bemærkning
Side 000011
http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/287_16-09-2008_Bacheloruddannels...
Page 11 of 16
09-02-2009

StudieordningsGenerator
3
B-prøve: Eksamen aflægges ved aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse betyder aktiv,
regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med
undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.).
Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved
tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau.
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Mundtlig Udleveret/stillet
spørgsmål
20 minutter 20 minutter Fremlæggelse
Bemærkning
Såfremt den studerende ikke opfylder kravene til aktiv undervisningsdeltagelse kan eksamen aflægges som en
bunden mundtlig prøve af 20 minutters varighed (inkl. votering), hvor den studerende trækker et spørgsmål inden
for disciplinens pensum og besvarer dette efter 20 minutters forberedelsestid.
Videnskabsteori
Modulets sigte er at give den studerende et sikkert kendskab til, hvad videnskabelighed er, samt en grundlæggende
forståelse for forskellige former for videnskabelighed, herunder forholdet mellem humaniora og naturvidenskab.
Desuden sigtes imod, at den studerende bliver i stand til at reflektere sine egne valg af videnskabelig metode.
Det videnskabsteoretiske modul (modul 5) giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer:
Kvalifikationer
• En grundlæggende indsigt i videnskabens forskellige historiske og strukturelle former, herunder en basal viden om
videnskabens institutionshistorie.
• Et grundlæggende forståelse for forskellige videnskabelige acceptregler og disses historiske forankring.
• Indsigt i og forståelse for de vigtigste videnskabsteoretiske positioner.
• Indsigt i og forståelse for de videnskabsteoretiske problemer, idéhistorien rejser.
• En grundlæggende forståelse for naturvidenskabernes og teknologiens betydning for kulturens og samfundets
historiske udvikling.
Kompetencer
• Evnen til at skelne mellem forskellige vidensformer, herunder forholdet mellem videnskab og ikke-videnskab.
• Evnen til at indplacere og vurdere videnskabsteoretiske problemstillinger i deres historiske, politiske, sociale og
institutionelle kontekst.
• Evnen til at identificere og analysere forskellige typer af vidensformer, videnssystemer og vidensproduktion.
• Evnen til at reflektere over teoretiske og metodiske valg.
Modulet består af følgende prøver:
1. Studium generale
Formål:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• demonstrerer indsigt i og forståelse for det akademiske vidensfelts historie, forskningsmetoder og aktuelle
problematikker
• besidder kendskab til videnskabsteoretiske positioner og metodiske overvejelser i forbindelse med studiet af
videnskab, herunder idéhistoriske fagtraditioner og analysemetoder
• formår at analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst
• kan vurdere konsekvenser af forskellige videnskabelige valg og metoder
Undervisningsform:
Seminar.
Ved seminar forstås en undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde,
studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder.
Undervisningssprog:
Dansk eller engelsk
Kursusbeskrivelse:
Disciplinen har til formål at indføre den studerende i, hvad der kendetegner akademiske problemstillinger og
arbejdsformer, herunder universitetets historiske og aktuelle rolle som forsknings-, uddannelses- og vidensdelings- og
kulturinstitution. Disciplinen fokuserer på akademikeres rolle og funktion i samfundet, og på de teoretiske og
analytiske problemstillinger, der kendetegner omgang med akademisk viden. Disciplinen skal endvidere medvirke til at
skærpe den studerendes forståelse for idéhistories faglige traditioner, metoder og placering på universitetet.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Mundtlig Udleveret/stillet
spørgsmål
30 minutter 30 minutter Fremlæggelse
Bemærkning
Mundtlig eksamen på baggrund af et spørgsmål, der trækkes inden for disciplinens pensum.
2. Naturvidenskabernes historie og kultur
Formål:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• demonstrerer indsigt i naturvidenskabernes historie og deres samspil med den kulturelle udvikling, herunder
forholdet mellem naturvidenskab og teknologi
• besidder kendskab til metodiske overvejelser i forbindelse med historiske studier af naturvidenskaberne
Side 000012
http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/287_16-09-2008_Bacheloruddannels...
Page 12 of 16
09-02-2009

StudieordningsGenerator
• demonstrerer forståelse for naturvidenskaben som vidensform
Undervisningsform:
Seminar.
Ved seminar forstås en undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde,
studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder.
Undervisningssprog:
Dansk
Kursusbeskrivelse:
Disciplinen omhandler naturvidenskaberne og deres samspil med andre traditioner fra antikken til moderne tid.
Hovedvægt lægges på tiden efter renæssancen. I disciplinen belyses for det første hvorledes samspillet med andre
vidensformer har udfoldet sig, og i hvilke sociale og institutionelle rammer. For det andet behandles
naturvidenskabernes forhold til den kulturelle udvikling generelt, herunder forholdet mellem naturvidenskab og
teknologi. For det tredie diskuteres forskellige historisk forankrede metodiske overvejelser over, hvad der specifikt
karakteriserer naturvidenskab som vidensform.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
2
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet
spørgsmål
Indlevering
Bemærkning
Under forudsætning af undervisningsdeltagelse består prøven af tre bundne skriftlige opgaver (maks. 5 sider pr.
opgave) der udleveres og besvares i løbet af semestret. De tre opgaver samles i en portefølje, der indleveres til
samlet bedømmelse.
Ved undervisningsdeltagelse forstås aktiv deltagelse i mindst 75 % af den udbudte undervisning.
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet
spørgsmål
10 dag(-e) Indlevering
Bemærkning
Såfremt den studerende er ude af stand til at deltage i undervisningen, aflægges eksamen som en individuel,
bunden skriftlig prøve, hvor den studerende får stillet et spørgsmål inden for disciplinens pensum og besvarer dette.
Opgaven, der maks. omfatter 15 sider, afleveres senest 10 dage efter spørgsmålets udlevering.
Projekt
Modulets sigte er at lade den studerende omsætte og perspektivere de i løbet af uddannelsen opnåede kvalifikationer
og kompetencer i selvstændige projektarbejder under vejledning.
Projektmodulet (modul 6) giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer:
Kvalifikationer
• Færdighed i selvstændigt at gennemføre et projekt af idéhistorisk art, herunder færdighed i selvstændigt at finde
frem til relevant litteratur og andet materiale.
• Evne til selv at analysere, strukturere, diskutere og formidle en idéhistorisk problemstilling samt til at kunne
indplacere den i dens kontekst – såvel synkront som diakront.
Kompetencer
• Evnen til at overskue et område og til at kunne skelne væsentligt fra mindre væsentligt.
• Evnen til at arbejde selvstændigt, kritisk og resultatorienteret.
• Evnen til at formidle komplekse problemstillinger i et korrekt og flydende skriftsprog.
Modulet består af følgende prøver:
1. Emneopgaven
Formål:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende
• demonstrerer evne til at bearbejde et idéhistorisk emne i et synkront og/eller diakront perspektiv
• demonstrerer evne til selvstændig og kritisk behandling af det valgte emne
• er i stand til at analysere og diskutere det idéhistoriske emne på en teoretisk kvalificeret måde
• udviser metodisk sikkerhed og præcis begrebsbrug i stoffets behandling
Undervisningsform:
I løbet af semesteret udbydes en række mindre emnekredse. Den studerende kan undervejs i processen indgå i såvel
et kollektivt som et individuelt/gruppebaseret vejledningsforløb.
Undervisningssprog:
Dansk eller engelsk
Kursusbeskrivelse:
Den studerende vælger i samråd med en vejleder et idéhistorisk emne, som belyses synkront og/eller diakront med
henblik på at afdække de fremstillede ideers historiske status.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Kombineret
skriftlig og
mundtlig
Bemærkning
Selvvalgt emne 1 time(-r) Forsvar
Side 000013
http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/287_16-09-2008_Bacheloruddannels...
Page 13 of 16
09-02-2009

StudieordningsGenerator
Emneopgaven består af en skriftlig opgave af maks. 20 siders omfang med efterfølgende mundtlig dialog af 1 times
varighed inkl. votering. Opgavens endelige titel aftales med en vejleder fire uger inden aflevering. På baggrund af
den skriftlige besvarelse udarbejder vejleder og censor et votum, som dels indeholder en kort vurdering af
opgaven, dels forskellige spørgsmål, som kan tages op ved den mundtlige dialog.
2. BA-projekt
Formål:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende
• demonstrerer evne til selvstændigt at bearbejde en tværfagligt orienteret idéhistorisk problemstilling
• demonstrerer evne til selvstændig og kritisk behandling af den valgte problemstilling
• er i stand til at analysere og diskutere problemstillingen på en teoretisk kvalificeret måde
• udviser metodisk sikkerhed og præcis begrebsbrug i stoffets behandling
Undervisningsform:
Individuel vejledning
Undervisningssprog:
Dansk
Kursusbeskrivelse:
Den studerende udarbejder en idéhistorisk opgave, som behandler minimum to, men gerne flere af fagets forskellige
discipliner. På en nærmere bestemt dato inden for de første tre uger af semesteret indgås en vejledningskontrakt
mellem den studerende og vejlederen. Kontrakten fastlægger vejledningsform og mødefrekvens og deponeres i
underskreven form på sekretariatet.
PRØVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Selvvalgt emne Indlevering
Bemærkning
Eksamen aflægges ved en fri hjemmeopgave på maks. 15 sider. BA-projektet skal forsynes med et resumé på
engelsk, tysk eller fransk i et omfang af maks 1 side. Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra
norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Resumeet indgår modificerende i bedømmelsen.
Side 000014
http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/287_16-09-2008_Bacheloruddannels...
Page 14 of 16
09-02-2009

StudieordningsGenerator
4. Studieordningens regelbestemmelser
Regler om 1. Årsprøve
Der skal deltages i 1. årsprøverne inden udgangen af første år og prøverne skal bestås inden udgangen af andet år jf.
eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser, VTU,
§§ 22-25 se http://www.au.dk/da/regler/2004/bek867
Hvis førsteårsprøven ikke er bestået inden udgangen af første studieår, kan den studerende tilmelde sig ny prøve i
august, og resultatet heraf skal være meddelt den studerende inden udgangen af september.
Merit og fleksibilitet
Studienævnet har mulighed for at godkende merit fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution,
jf. eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser,
VTU, § 35 se http://www.au.dk/da/regler/2004/bek867
Til- og afmelding af prøver
Tilmelding til prøve sker via Studerendes selvbetjening se: http://www.au.dk/da/studerende
For tilmeldings- og afmeldingsregler samt procedurer se Universitetets regler om eksamen http://www.au.dk/da/56-
02.htm
Hvis der er tilmelding til et undervisningsforløb som har tilknyttet en eller flere prøver, vil tilmeldingen til
undervisningen medføre tilmelding til prøve jf. Eksamensbekendtgørelsens § 27 stk. 1. Det er den studerendes pligt at
kontrollere, at tilmeldinger til prøver er korrekte. Kontrol af egne tilmeldinger sker via Studerendes selvbetjening senest
umiddelbart før afmeldingsfristens udløb.
Stave- og formuleringsevne
Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog prøven er aflagt på, bedømmes den studerendes:
- stave- og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede
målopfyldelse.
- evne til at formidle en faglig problemstilling
- evne til at disponere en akademisk opgave samt opfylde formelle akademiske krav.
Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver, uanset hvilket sprog prøven afholdes på, bedømmes den studerendes
evne til at:
- Præsentere et fagligt stof og strukturere en mundtlig præsentation. Den mundtlige fremstillingsevne indgår
modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse
- Indgå i en kvalificeret faglig dialog.
Regler for større skriftlige afleveringer:
Omfangsbestemmelser fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement.
En normalside ved skriftlige afleveringer regnes som 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Beregningen af
normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste.
Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse.
Mulighed for brug af PC ved prøver
Tilbydes brug af pc sker det efter Universitetets regler om brug af pc ved prøver se http://www.au.dk/da/56-05.htm
Projektorienterede forløb:
Mulighed for projektorienterede forløb fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement, indenfor rammerne
af Universitetets regler om projektorienterede forløb se http://www.au.dk/da/40-01.htm
Dispensationer
En dispensation er en afvigelse fra den eller de regler, der almindeligvis gælder for det pågældende område.
Dispensation kan gives på baggrund af ansøgning til den myndighed, der har kompetencen til at give dispensation.
Ansøgning om dispensation indgives til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender
studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium).
En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives hurtigst muligt. Hvis ansøgningen
umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges
dispensation fra og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid,
udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder
ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning.
Anke og klage
Klager indgives til studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og
begrundet. Det skal fremgå af klagen hvad der klages over og hvad der ønskes opnået med klagen.
Klager over prøver skal indgives senest 14 dage efter offentliggørelse af prøvens resultat jf. eksamensbekendtgørelsen,
bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser, VTU, kapitel 8 se
http://www.au.dk/da/regler/2004/bek867
Om prøver
For prøver der ikke indgår i førsteårsprøven gælder, at studienævnet efter ansøgning fra den studerende kan give
tilladelse til omprøve og sygeeksamen i samme eksamenstermin.
Ved ansøgning om sygeeksamen kræves vedlagt lægeerklæring. En lægeerklæring er det nødvendige, men ikke altid
tilstrækkelige grundlag for at få adgang til sygeeksamen.
De nærmere bestemmelser om hvordan, og i hvilket omfang, den studerende skal have deltaget i undervisningen ved
prøveformen undervisningsdeltagelse fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement.
Love og bekendtgørelser på uddannelsesområdet kan findes i Universitetets elektroniske regelsamling på
http://www.au.dk/da/regler
5. Ændringer til Studieordningen
Dato: Bemærkning: Ikrafttrædelse
16-09-2008 Der er ændret i formuleringen af adgangskrav.
Der er tilføjet regler om automatisk eksamenstilmelding.
Side 000015
16-09-2008
http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/287_16-09-2008_Bacheloruddannels...
Page 15 of 16
09-02-2009

StudieordningsGenerator
Side 000016
http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/287_16-09-2008_Bacheloruddannels...
Page 16 of 16
09-02-2009

Studieordning for
KANDIDATUDDANNELSE I
IDÉHISTORIE
DET HUMANISTISKE FAKULTET
AARHUS UNIVERSITET
2007
Side 000017
1

1. Rammebestemmelser
Titel
Udarbejdet af
Ikrafttræden
Normering
Udgave
Uddannelsens formål
Akademiske
kompetencer og
kvalifikationer
Kandidatuddannelse i idéhistorie
(MA in history of ideas)
Studienævnet for Filosofi og Idéhistorie
Ordningen træder ikraft den 01-09-2007 og afløser tidligere
studieordninger for kandidatuddannelsen i idéhistorie
120 ECTS
2007
Formålet med kandidatuddannelserne er at
1. udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de
teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i
forhold til bachelorniveauet,
2. give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af
videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner
og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og
metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at
bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at
deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og
3. kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til
ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og
ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen).
Kvalifikationer
Den studerende skal udvide og fordybe den under den adgangsgivende
BA-uddannelse tilegnede faglige viden og de dertil relaterede
færdigheder og kvalifikationer, herunder
færdighed i selvstændig idéhistorisk analyse
et sikkert kendskab til idéhistoriske forskningsmetoder og -
redskaber
færdighed i formidling af komplekse teoretiske problemstillinger
færdighed i at planlægge, strukturere og gennemføre et større
fagligt projekt
færdighed i at kunne forstå og bearbejde ofte komplekse tekster
på dansk, engelsk og et yderligere fremmedsprog
Kompetencer
Gennem arbejdet med fagets stof og på baggrund af de ved den
adgangsgivende BA-uddannelse allerede tilegnede kompetencer skal den
studerende udvikle og uddybe sin faglige og sociale kompetenceprofil,
herunder opnå
evne til analyse, strukturering og velargumenteret formidling af
Side 000018
2

komplekse problemstillinger af tværfaglig karakter
evne til hurtigt og på egen hånd at danne sig et overblik over nye
områder
kritisk og historisk sans, dvs. evnen til ikke at tage det
tilsyneladende for givet, men at kunne kortlægge grundene til at
noget er, som det er – og på det grundlag bidrage med nye
løsninger
kreativitet og selvstændighed i løsningen af nye og uforudsete
problemer
evne til at reflektere over egne arbejdsprocesser
Hjemmel Uddannelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om
bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter, VTU se
http://www.au.dk/da/regler/2004/bek338
Adgangskrav og
forudsætninger
Denne uddannelse
giver adgang til
Overgangsregler
Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i idéhistorie er en
bestået bacheloruddannelse.
Adgang til kandidatuddannelsen i idéhistorie forudsætter en bestået
bacheloruddannelse efter stk. 2-5:
stk. 2: Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bestået
bacheloruddannelse med idéhistorie som centralt fag.
stk. 3: Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået
bacheloruddannelse med idéhistorie som centralt fag og 1. del af et
sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1.
og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 105 ECTS eller 120 ECTS.
stk. 4: Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået
bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag inden for gymnasiets
fagrække og 1. del (45 ECTS) af et sidefag i filosofi og idéhistorie.
stk. 5: Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået
bacheloruddannelse med idéhistorie som centralt fag og 1. del af et
sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1.
og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 90 eller 120 ECTS.
Kandidatuddannelsen i idéhistorie giver adgang til Ph.D. uddannelsen
1996-studieordningen 2007-studieordningen
Emneopgave 1 eller 2 Temaopgave 1 eller 2
Emneopgave 1 eller 2 Den fri opgave
Aktualiserende projekt Idéhistorisk formidling
Hovedværker før 16. årh. Seminareksamen
Ingen discipliner i tidligere studieordninger ækvivalerer Idéhistorisk
metode.
Side 000019
3

2. Uddannelsens struktur
A-linjen
Modul Prøvetitel ECTS Semester Bedømmelse Censur Fagtype
Metode Idéhistorisk 10 1. Gradueret Intern prøve Konstituerende og
(Methodology) metode
(Methodology
of
history of
ideas)
uden censur obligatorisk
Tema- 20 1. Gradueret Ekstern prøve Konstituerende og
opgave 1
med ekstern obligatorisk
(metode)
(Theme in
history of
ideas 1 –
Method)
censur
Formidling Idéhistorisk 10 2. Bestået/ikke- Intern prøve med Konstituerende og
(Communica- formidling
bestået
intern censur obligatorisk
tion)(Communication
of
history of
ideas)
Tema- 20 2. Gradueret Intern prøve med Konstituerende og
opgave 2
(formidling)
(Theme in
history of
ideas 2 –
Communication)
intern censur obligatorisk
Det fri modul Seminar- 10 3. Bestået/ikke- Intern prøve med Valgfag
(Free module) eksamen
(Seminar
exam)
bestået
intern censur
Den fri 20 3. Gradueret Intern prøve med Valgfag
opgave
(Free topic)
intern censur
Valgfag 1 20 3. Gradueret Ekstern prøve Valgfag
(Elective 1)
med ekstern
censur
Valgfag 2 10 3. Gradueret Ekstern prøve Valgfag
(Elective 2)
med ekstern
censur
Praktik 1 30 3. Bestået/ikke- Intern prøve med Valgfag
(placement
1)
bestået
intern censur
Praktik 2 20 3. Bestået/ikke- Intern prøve med Valgfag
(placement
2)
bestået
intern censur
Praktik 3 10 3. Bestået/ikke- Intern prøve med Valgfag
(placement
3)
bestået
intern censur
Speciale
(Thesis)
Speciale
(Master’s
thesis)
30 4. Gradueret Ekstern prøve
med ekstern
censur
Konstituerende og
obligatorisk
Side 000020
4

B-linjen
Modul Prøvetitel ECTS Semester Bedømmelse Censur Fagtype
Det fri modul Seminar- 10 3. Bestået/ikke- Intern prøve med Valgfag
eksamen/gymnasiepraktik
(Seminar
exam/
uppersecondary
school
placement)
bestået
intern censur
Den fri 20 3. Gradueret Intern prøve med Valgfag
opgave
(Free topic)
intern censur
Speciale
(Thesis)
Speciale
(Master’s
thesis)
30 4. Gradueret Ekstern prøve
med ekstern
censur
Konstituerende og
obligatorisk
C-linjen
Modul Prøvetitel ECTS Semester Bedømmelse Censur Fagtype
Videregående Social- og politisk 10 1. Gradueret Intern prøve Konstituerende
modul filosofi*
uden censur
(Advanced (Social and
module) Political
philosophy)
Videnskabsfilosofi* 10 1. Gradueret Ekstern prøve Konstituerende
(Philosophy of
med ekstern
science)
censur
Metafysik* 10 1. Gradueret Ekstern prøve Konstituerende
(Metaphysics)
med ekstern
censur
Aktuelt emne 10 2. Gradueret Intern prøve Konstituerende og
(Current topic)
med intern
censur
obligatorisk
Frit emne
20 2. Gradueret Ekstern prøve Konstituerende og
(Free topic)
med ekstern
censur
obligatorisk
Etik
10 1. Gradueret Intern prøve Konstituerende og
(Ethics)
med intern
censur
obligatorisk
Det fri modul Seminareksamen 10 3. Bestået/ikke- Intern prøve Valgfag
(Free module) (Seminar exam)
bestået
med intern
eller
censur
Valgfag/praktik 10 3. Gradueret eller Ekstern prøve Valgfag
3/gymnasiepraktik
bestået/ikke- med ekstern
(Electives/
bestået
censur eller
placement/ upper-
Intern prøve
secondary school
placement)
uden censur
Den fri opgave 20 3. Gradueret Intern prøve Konstituerende og
(Free topic)
med intern
censur
obligatorisk
Speciale
(Thesis)
Speciale
(Master’s thesis)
30 4. Gradueret Ekstern prøve
med ekstern
censur
Konstituerende og
obligatorisk
Side 000021
5

* Den studerende aflægger eksamen i to ud af følgende tre discipliner: Social- og politisk filosofi, Videnskabsfilosofi eller
Metafysik
D-linjen
Modul Prøvetitel ECTS Semester Bedømmelse Censur Fagtype
Det fri modul
(Free module)
Speciale
(Thesis)
Udvidet
seminareksamen
(Extended
seminar
exam)
Praktik 3
eller
gymnasiepraktik
(Placement
or Uppersecondary
school
placement)
Den fri
opgave
(Free topic)
Speciale
(Master’s
thesis)
15 2./3. Bestået/ikkebestået
10 3./4. Bestået/ikkebestået
Intern prøve med
intern censur
Intern prøve med
intern censur
20 3./4. Gradueret Intern prøve med
intern censur
30 4./5. Gradueret Ekstern prøve
med ekstern
censur
Konstituerende og
obligatorisk
Valgfag
Konstituerende og
obligatorisk
Konstituerende og
obligatorisk
2.1. Faglige progressionsbestemmelser
Den studerende på A-linjen kan først indstille sig til Den fri opgave, når Temaopgave 1 (metode)
og Temaopgave 2 (formidling) eller Valgfag/praktik er bestået. For studerende på alle linjer
gælder, at specialet først kan afleveres, når samtlige andre prøver på kandidatuddannelsen er
bestået.
3. Uddannelsens moduler og prøver
3.1. Modulbeskrivelse
Modulets titel
Mål (kvalifikationer og
kompetencer)
Metodemodulet
Modulets sigte er at give den studerende et grundlæggende kendskab til
metoder og problemstillinger inden for idéhistorisk praksis. Modulet opøver
den studerendes evne til at indsamle, reflektere over, samt anvende større
mængder af idéhistorisk materiale.
Metodemodulet giver den studerende følgende kvalifikationer og
kompetencer:
Kvalifikationer
en grundlæggende indsigt i historiografiske problemstillinger
kendskab til aktuelle teoretiske retninger inden for idéhistorie
færdighed i at orientere og indplacere sig i akademiske debatter
Side 000022
6

Modulets discipliner
3.1.1 Modulets enkelte prøver
Disciplinens titel
Disciplinbeskrivelse
Faglige mål
Undervisningsformer
Prøven aflægges på
(sprog):
færdigheder i at indsamle og håndtere en mangfoldighed af
kildetyper
Kompetencer
evnen til at indkredse og afgrænse debat- og problemfelter
evnen til at overskue, researche og bearbejde større mængder
materiale
evnen til at foretage og argumentere for metodiske valg
evnen til at arbejde kritisk og resultatorienteret
et udvidet tekst- og begrebsanalytisk kendskab
Idéhistorisk metode
Temaopgave 1 (metode)
Idéhistorisk metode
Disciplinen har til formål at indføre den studerende i basale historiografiske
problemstillinger samt at opøve praktiske færdigheder i forbindelse med:
1) Indsamling af forskellige typer af materialer. Det være sig tekstmateriale
(bøger, artikler, arkiver, pamfletter, rapporter, interview, statistik etc.) og
ikke-tekstbaseret materiale (film, musik, billeder, etc.). Formålet er at
udvide den studerendes kildehorisont samt at give den studerende en
fortrolighed med fora for akademisk debat inden for forskellige felter og at
styrke evnen til at indkredse et aktuelt forskningsfelt.
2) Behandling af indsamlet materiale. Komponenten indeholder en
præsentation af en række gængse problemer, begreber og udfordringer for
en historisk praksis, som søges diskuteret i forhold til det indsamlede
materiale.
3) Anvendelse af gængse teorier for idehistorisk praksis på det indsamlede
materiale.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj
grad den studerende
demonstrerer en grundlæggende indsigt i fagets metodologiske
problemstillinger
udviser et basalt kendskab til aktuelle metoder inden for idéhistorie
demonstrerer metodisk og analytisk kompetence
demonstrerer praktisk erfaring med indsamling og behandling af
materiale.
Undervisningen former sig som en vekslen mellem forelæsninger,
workshops og praktiske øvelser. Faglæreren fremlægger ved semestrets
begyndelse disciplinens pensum og procedure for afviklingen af eksamen.
Dansk
Side 000023
7

Eksamensbestemmelser
Disciplinens titel
Disciplinbeskrivelse
Faglige mål
Undervisningsformer
Prøven aflægges på
(sprog):
Eksamensbestemmelser
bunden skriftlig opgave. omfang max 16 sider
Nærmere bestemmelser: under forudsætning af
undervisningsdeltagelse består prøven af 2 bundne skriftlige opgaver
(max. 8 sider pr. opgave) der udleveres og bevares i løbet af
semestret. De to opgaver samles i en portefølje, der indleveres til
samlet bedømmelse.
Ved undervisningsdeltagelse forstås aktiv deltagelse i mindst 75 % af
den udbudte undervisning.
Såfremt den studerende er ude af stand til at deltage i
undervisningen, aflægges eksamen som en individuel, bunden
skriftlig prøve, hvor den studerende får stillet et spørgsmål inden for
disciplinens pensum og besvarer dette. Opgaven, der maks omfatter
15 sider, afleveres senest 10 dage efter spørgsmålets udlevering.
Temaopgave 1 (metode)
Den studerende vælger i samråd med en vejleder et afgrænset idéhistorisk
tema, som belyses synkront og/eller diakront med henblik på at afdække de
fremstillede ideers historiske status. Opgaven kan med fordel skrives i
forlængelse af et udbudt seminar.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj
grad den studerende
er i stand til at gøre rede for et idéhistorisk temas teoretiske og/eller
historiske dimensioner under inddragelse af relevant primær- og
sekundærlitteratur
demonstrerer sikkerhed i de metodiske valg i behandlingen af stoffet
aktivt bringer den metodiske refleksion i spil i forhold til den valgte
problemstilling
Vejledning
Dansk
Skriftlig opgave, maks. 20 sider
Nærmere bestemmelser:
Temaopgave 1 er en skriftlig opgave af maks. 20 siders omfang.
Litteraturlisten skal indeholde en nøjagtig angivelse af litteraturens omfang i
sider. Opgavens endelige ordlyd aftales med en vejleder senest fire uger
inden aflevering. Temaopgave 1 skal såvel tematisk som periodemæssigt
adskille sig fra Temaopgave 2 samt Den fri opgave.
Side 000024
8

3.2. Modulbeskrivelse
Modulets titel
Mål (kvalifikationer og
kompetencer)
Modulets discipliner
3.2.1. Modulets enkelte prøver
Disciplinens titel
Disciplinbeskrivelse
Faglige mål
Formidlingsmodulet
Modulet sigter mod at opøve den studerendes formidlingsevner, hvilket dels
vil kunne anvendes i forbindelse med opgaveskrivning i studieforløbet og
dels vil give den studerende en række kompetencer til gavn for den
studerendes fremtidige arbejdsliv og evne til at indgå på en kvalificeret måde
i den skrivende offentlighed.
Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer:
Kvalifikationer
færdighed i skriftlig formidling i forskellige genrer
kendskab til de teoretiske og filosofiske implikationer i forskellige
skriftlige genrer
evne til at give og modtage konstruktiv tekstkritik
bevidsthed om egen rolle som formidler af videnskabelig erkendelse
Kompetencer
evne til at indgå i en konstruktivt kritisk diskussionskultur
bevidsthed om genrer og målgrupper i kommunikation
evne til at formulere sig klart, præcist og formbevidst
Idéhistorisk formidling/gymnasiepraktik
Temaopgave 2 (formidling)
Idéhistorisk formidling
Disciplinen har som mål at styrke de studerendes formidlingskompetencer
og at øge deres bevidsthed om forbindelsen mellem form og indhold i
idehistorisk formidling. Disse kompetencer vil blive opøvet dels gennem
praktiske skriveøvelser og dels gennem teoretiske overvejelser. De praktiske
skriveøvelser kan eksempelvis omfatte udformning af ”den gode opgave”
(herunder emner som modtager, afsender, klart sprog, tone, stil og
formuleringsmæssige faldgruber) og retoriske virkemidler og formkrav i
forskellige relevante genrer (eksempelvis den videnskabelige artikel,
essaytraditionen, kronik, læserbrev, anmeldelse af fagbog etc.). Den
teoretiske del af disciplinen vil introducere metateoretiske refleksioner over
idehistorisk formidling, herunder forholdet mellem retorik og filosofisk
erkendelse samt genre- og formbevidsthed.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj
grad den studerende
udviser forståelse for formidling som teoretisk problem
demonstrerer indsigt i forskellige genrers virkemidler og formkrav
Side 000025
9

Undervisningsformer
Prøven aflægges på
(sprog):
Eksamensbestemmelser
Disciplinens titel
Disciplinbeskrivelse
Faglige mål
demonstrerer praktisk beherskelse af forskellige genrer
Seminar
Ved seminar forstås en undervisningsform, hvori der kan forekomme
kombinationer af gruppearbejde, studenteroplæg, skriveøvelser,
holddiskussioner samt mindre projektarbejder.
Dansk
Undervisningsdeltagelse eller skriftlig opgave
Nærmere bestemmelser
Undervisningsdeltagelse betyder aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende
deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man
deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig
forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige øvelser etc.). Med
regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt
fordelt over semesteret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det
for beståelse af eksamen nødvendige niveau.
Såfremt den studerende ikke opfylder kravene til undervisningsdeltagelse,
aflægges eksamen som en individuel, bunden prøve, hvor den studerende
får stillet et spørgsmål inden for disciplinens pensum og besvarer dette.
Opgavens omfang er maks. 15 sider. Opgaven afleveres senest 10 dage
efter spørgsmålets udlevering.
Temaopgave 2 (formidling)
Den studerende vælger i samråd med en vejleder et afgrænset idéhistorisk
tema, som belyses synkront og/eller diakront med henblik på at afdække de
fremstillede ideers historiske status. Opgaven kan med fordel skrives i
forlængelse af et udbudt seminar.
Ved bedømmelsen af den skriftlige del af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende
udviser selvstændighed i afgrænsningen og behandlingen af den
valgte problemstilling
udviser fortrolighed med problemstillingen
er i stand til at præsentere problemstillingen i dens relevante
kontekst eller tradition
er i stand til at finde frem til væsentlig og central faglitteratur.
Ved bedømmelsen af den mundtlige del af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende
er i stand at formidle temaet til et universitetsuddannet publikum
uden idéhistoriske forudsætninger
Den mundtlige del af prøven indgår modificerende i bedømmelsen.
Side 000026
10

Undervisningsformer
Prøven aflægges på
(sprog):
Eksamensbestemmelser
3.3. Modulbeskrivelse
Modulets titel
Mål (kvalifikationer og
kompetencer)
Vejledning
Dansk
Skriftlig og mundtlig
Nærmere bestemmelser:
Temaopgave 2 er skriftlig og mundtlig. Litteraturlisten skal indeholde en
nøjagtig angivelse af litteraturens omfang i sider. Opgavens endelige ordlyd
aftales med en vejleder senest fire uger inden aflevering, og opgavens
omfang er maks. 20 sider. Den mundtlige del består i et foredrag af
maksimalt 20 minutters varighed. Temaopgave 2 skal såvel tematisk som
periodemæssigt adskille sig fra Temaopgave 1 samt Den fri opgave.
Videregående modul
Det videregående modul giver den studerende følgende kvalifikationer og
kompetencer:
Kvalifikationer
De studerende skal udvide og fordybe den i grundmodulet erhvervede
faglige viden og kan, afhængig af kursusvalg, opnå følgende kvalifikationer:
evne til at kunne identificere og vurdere forskellige værdiopfattelser
og orienteringsrammer for individets og samfundets selvforståelse
et sikkert kendskab til filosofiske forskningsmetoder og -redskaber
en funderet viden i udvalgte etikopfattelser i det 20. århundrede og
frem
en funderet viden vedrørende teoridannelsen, diskussionsstand og
den aktuelle problemhorisont i udvalgte filosofiske discipliner
færdighed i selvstændigt at kunne analysere, vurdere og diskutere
filosofiske teser og teorier
et overblik over filosofiens rolle og rækkevidde som videnskabelig
disciplin i det moderne samfund
Kompetencer
Gennem arbejdet med den faglige substans og på baggrund af de i
grundmodulet allerede tilegnede kompetencer skal den studerende udvikle
og fordybe sin faglige og sociale kompetenceprofil, herunder opnå
evne til hurtigt og på egen hånd at danne sig et overblik over nye
områder
evne til selvstændigt at finde frem til relevant litteratur
evne til at analysere, udvikle og anvende videns- og læringsstrategier
og at vurdere disses gyldighed på baggrund af de implicerede
dannelsesbegreber, menneskesyn og værdiopfattelser
evne til konstruktivt at anvende filosofiske analyseredskaber på ikkefilosofiske
områder, eksempelvis etiske og politiske konflikter og
dilemmaer i aktuelle mediesager
Side 000027
11

Modulets discipliner
3.3.1. Modulets enkelte prøver
Disciplinens titel
Disciplinbeskrivelse
Faglige mål
Undervisningsformer
Prøven aflægges på
(sprog):
Eksamensbestemmelser
Disciplinens titel
evne til at fungere som brobygger mellem forskellige videnskabelige,
professionelle og kulturelle områder
Social- og politisk filosofi
Videnskabsfilosofi
Metafysik
Etik
Aktuelt emne
Frit emne
Social- og politisk filosofi
Disciplinen omhandler udvalgte grundbegreber og teorier indenfor
socialfilosofi og politisk filosofi. Der behandles udvalgte socialfilosofiske
begreber og temaer så som ideologi, magt, fremmedgørelse,
individualisering og fællesskab. Herudover behandles centrale politiskfilosofiske
begreber og temaer som eksempelvis lighed, frihed, statsmagt,
legitimitet, demokrati. Endelig introduceres til politiske konceptioner
eksempelvis som liberalisme, kommunitarisme, republikanisme, socialisme.
Kurset vil løbende forbinde grundbegreber og teorier med aktuelle
problemer i samfund og politik.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj
grad den studerende
viser indsigt i centrale teoridannelser inden for socialfilosofi og
politisk filosofi
demonstrerer selvstændig forståelse for disse teoriers interne
sammenhæng, argumentstruktur og baggrund
formår at analysere og reflektere over sammenhængen mellem
samfunds- og menneskesyn.
Der undervises typisk via ugentlige forelæsninger med diskussion.
Undervisningen tager udgangspunkt i et udvalg af artikler eller uddrag fra
monografiske fremstillinger, som forventes at være forberedt og bearbejdet
af de studerende i selvstudium.
Dansk
Bunden skriftlig opgave. Omfang maks. 24 sider
Nærmere bestemmelser
Eksamen aflægges ved aflevering af tre opgaver (maks. 8 sider pr. opgave),
hvis emne udarbejdes af eksaminator. De tre opgaver udleveres og
besvares i løbet af semestret og samles i en portefølje, der indleveres til
samlet bedømmelse.
Videnskabsfilosofi
Side 000028
12

Disciplinbeskrivelse
Faglige mål
Undervisningsformer
Prøven aflægges på
(sprog):
Eksamensbestemmelser
Disciplinens titel
Disciplinbeskrivelse
Faglige mål
Disciplinen omhandler udvalgte, centrale opfattelser af forholdet mellem
videnskab, filosofi og samfund, herunder teknologiens rolle. Der behandles
væsentlige videnskabsfilosofiske begreber som ’rationalitet’, ’faglighed’,
’værdi’ og ’teoriudvikling’. Gennem kurset tilegner den studerende sig
indsigt i udvalgte videnskabers forhold til historiske, politiske og
almenmenneskelige problemstillinger. Kurset giver baggrund for en
forståelse og vurdering af væsentlige sider ved videnskabernes aktuelle
transformationer og koblinger.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj
grad den studerende
udviser et sikkert kendskab til udvalgte teorier inden for
videnskabsfilosofien
udviser et sikkert kendskab til udvalgte konceptioner vedrørende
videnskabernes sammenhæng med den menneskelige praksis
demonstrerer evne til selvstændigt at argumentere for og imod
bestemte synspunkter inden for det videnskabsfilosofiske felt.
Der undervises typisk via ugentlige forelæsninger med diskussion.
Undervisningen tager udgangspunkt i et udvalg af artikler eller uddrag fra
monografiske fremstillinger.
Dansk
Eksamen aflægges ved udarbejdelsen af en bunden, skriftlig opgave.
Eksaminanden vælger mellem tre bundne spørgsmål, som stilles af
eksaminator på baggrund af 6-8 hovedspørgsmål, der foreligger ved
semesterstart. Opgaven skal indleveres 10 dage efter modtagelsen af
eksamensspørgsmålene. Opgavens omfang er maks. 18 sider.
Metafysik
Disciplinen omhandler grundlæggende opfattelser af virkeligheden samt
menneskets placering i og forhold til denne virkelighed. Kursets indhold er
knyttet til et udvalg af temaer i én eller flere af følgende discipliner:
kosmologi og naturfilosofi, sprogfilosofi, handlingsfilosofi, bevidsthedsfilosofi
samt metafysikkritik. De udvalgte grundbegreber og temaer kunne
eksempelvis være sjæl-legeme problematikken, frihed og determinisme,
intentionalitet, kausalitet, tid og rum, substans, repræsentationsformer,
kommunikation og historicitet.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj
grad den studerende
udviser et sikkert kendskab til udvalgte metafysiske konceptioner og
teorier
demonstrerer en selvstændig forståelse af de involverede
grundbegreber og -problemer
er i stand til at argumentere selvstændigt for og imod bestemte
synspunkter inden for det metafysiske felt.
Side 000029
13

Undervisningsformer
Prøven aflægges på
(sprog):
Eksamensbestemmelser
Disciplinens titel
Disciplinbeskrivelse
Faglige mål
Undervisningsformer
Prøven aflægges på
(sprog):
Eksamensbestemmelser
Der undervises typisk via ugentlige forelæsninger med diskussion.
Undervisningen tager udgangspunkt i et udvalg af artikler eller uddrag fra
monografiske fremstillinger, som forventes at være forberedt og bearbejdet
af de studerende i selvstudium.
Dansk
Mundtlig, 45 minutters varighed
Nærmere bestemmelser
Eksamen aflægges ved en mundtlig eksamination af 45 minutters varighed
(inkl. censur) med 45 minutters forberedelse. Noter, lærebøger etc. må
anvendes ved forberedelsen. Eksaminanden trækker ét ud af 10-15
spørgsmål. I forberedelsestiden udarbejdes en disposition til et kort
mundtlig oplæg af ca. 15 minutters varighed. Den mundtlige eksamination
tager udgangspunkt i dette oplæg.
Etik
Disciplinen omhandler udvalgte etiske teorier og grundbegreber og
tematiserer sammenhængen mellem menneske- og moralopfattelser. Kurset
introducerer desuden til etiske problematikker knyttet til bestemte
praksisfelter. Der vil blive lagt vægt på at formidle evnen til at identificere
og analysere etisk relevante træk ved forskellige konkrete situationer.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj
grad den studerende
er i stand til at gøre rede for etiske grundbegreber og teorier,
herunder de dermed forbundne menneske- og moralopfattelser
er i stand til kritisk og selvstændigt at analysere etiske
grundbegreber og teorier, herunder de forbundne menneske- og
moralopfattelser
forstår implikationerne af etiske grundbegreber og teorier i praktiske
situationer og problemområder
evner selvstændigt at afgrænse den stillede opgave ud fra det i
faget anvendte pensum
kan behandle den stillede opgave selvstændigt ud fra det i faget
anvendte pensum på en præcis og dybtgående måde.
Der undervises typisk via ugentlige forelæsninger med struktureret
diskussion og fremstillingsøvelser. Der vil være tilknyttet
instruktorundervisning i mindre hold. Undervisningen tager typisk
udgangspunkt i et udvalg af artikler eller andet lærebogsmateriale.
Dansk
Undervisningsdeltagelse og skriftlig
Side 000030
14

Disciplinens titel
Disciplinbeskrivelse
Faglige mål
Undervisningsformer
Prøven aflægges på
(sprog):
Eksamensbestemmelser
Disciplinens titel
Disciplinbeskrivelse
Faglige mål
Undervisningsformer
Nærmere bestemmelser
Under forudsætning af mindst 75 % deltagelse i de udbudte instruktortimer
aflægges eksamen ved udarbejdelsen af en bunden, skriftlig opgave.
Eksaminanden vælger mellem tre bundne spørgsmål, som stilles af
eksaminator på baggrund af 6-8 hovedspørgsmål, der foreligger ved
semesterstart. Opgaven skal indleveres tre uger efter modtagelsen af
eksamensspørgsmålene. Opgavens omfang skal være maks. 15 sider.
Aktuelt emne
Aktuelt emne sætter den studerende i stand til at perspektivere den
filosofiske og idéhistoriske faglighed i forhold til aktuelle, dagspolitiske eller
kulturelle emner.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj
grad den studerende
er i stand til at vise sin faglighed ved at tage udgangspunkt i en
aktuel sag eller problematik, der optager medierne (dagspressen,
TV-avis etc.).
er i stand til at formidle filosofiske teorier eller diskussioner ved
hjælp af det valgte eksempel på en anskuelig måde.
Individuel vejledning
Dansk
Skriftlig opgave på maks. 13 sider. Emnet og litteraturlisten skal godkendes
af vejlederen.
Frit emne
Prøven i Frit emne sætter den studerende i stand til at arbejde med en
afgrænset filosofisk eller idéhistorisk problemstilling eller diskussion. På
baggrund af seminarundervisning vil den studerende gennem selvstudium
støttet af vejledning udvikle sin evne til selvstændigt at bearbejde et frit
valgt emne på kandidatniveau.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj
grad den studerende
udviser selvstændighed i afgrænsningen og behandlingen af den
valgte problemstilling
udviser fortrolighed med problemstillingen
er i stand til at præsentere problemstillingen i dens relevante
kontekst eller tradition
er i stand til at finde frem til væsentlig og central faglitteratur.
Individuel vejledning
Side 000031
15

Prøven aflægges på
(sprog):
Eksamensbestemmelser
3.4. Modulbeskrivelse
Modulets titel
Mål (kvalifikationer og
kompetencer)
Dansk
Fri skriftlig hjemmeopgave på maks. 25 sider. Emnet godkendes af
faglæreren. Det valgte emne skal være forskelligt fra de omhandlede emner
ved opgaverne i disciplinerne Social- og politisk filosofi, Videnskabsfilosof og
Metafysik.
Det fri modul (valgfag/praktik)
Modulet giver den studerende mulighed for at udvikle selvstændigheden i
det idéhistoriske arbejde, for så vidt at de opøvede færdigheder og
kompetencer nu i højere grad udøves indenfor frit valgte emneområder.
Disse kan, men behøver ikke ligge inden for det idéhistoriske felt. I stedet for
kan den studerende inddrage valgfag fra andre uddannelser på
kandidatniveau eller give sin kompetenceprofil en praksisorienteret toning
gennem et eller to praktikforløb.
Den studerende kan frit vælge op til tre valgfag fra andre, også udenlandske
uddannelser på kandidatniveau, i alt op til 30 ECTS point.
Den studerende kan frit vælge op til to praktikforløb, i alt op til 30 ECTS
point. Der skal foreligge tilsvarende praktikaftaler i overensstemmelse med
de til enhver tid gældende regler på fakultetet.
Afhængig af den studerendes valg giver modulet mulighed for at opnå
følgende kvalifikationer og kompetencer:
Kvalifikationer
færdighed til selvstændigt at stille og løse et idéhistorisk problem
fordybelse i avancerede idéhistoriske tekster og problemstillinger
færdighed til at kunne forberede og skitsere et større fagligt projekt
Kompetencer
evnen til på egen hånd at danne sig et overblik over et nyt område
evnen til selvstændig problemforståelse og -løsning
evnen til at identificere en relevant idéhistorisk problemstilling og en
velegnet læringsstrategi
evnen til at reflektere over forskellige fagområders tilgang til faglige
problemstillinger og videreudvikle egen faglig profil med metoder,
teorier og analyseredskaber fra andre fagområder
evnen til at indgå i tværfagligt samarbejde med personer med andre
uddannelses- og kompetenceprofiler og bringe faglig viden fra ét
område i spil med viden inden for andre fagområder.
Såfremt der vælges praktik, har den studerende mulighed for at anvende
faglige færdigheder i en konkret jobmæssig sammenhæng samt at opnå
Side 000032
16

Modulets discipliner
3.4.1 Modulets enkelte prøver
Disciplinens titel
Disciplinbeskrivelse
Faglige mål
indsigt i, hvordan en arbejdsplads fungerer, og hvad en privat virksomhed,
en offentlig institution eller organisation forventer af humanistiske
kandidater. Praktikforløbet giver bl.a. de studerende følgende faglige og
sociale kvalifikationer og kompetencer:
Kvalifikationer
evnen til at arbejde selvstændigt og praksisorienteret og anvende
faglig viden, metoder og færdigheder i løsningen af specifikke
arbejdsopgaver for en virksomhed eller organisation
evnen til at videreudvikle og perspektivere de hidtil opnåede faglige
kvalifikationer og kompetencer i arbejdet med konkrete, praktiske
opgaver
Kompetencer
evnen til at reflektere over de faglige kompetencers relevans i en
erhvervssammenhæng og til at argumentere for, på hvilke måder de
kan bidrage til løsningen af konkrete opgaver for virksomheder og
organisationer
evnen til at tilrettelægge og strukturere arbejdsopgaver
hensigtsmæssigt, herunder overholde deadlines og levere en
effektiv arbejdsindsats
evnen til at samarbejde med personer med anden
uddannelsesbaggrund om opnåelse af projektmål
evnen til at samarbejde i større og mindre teams omkring projekter
af kortere eller længere varighed.
Seminareksamen
Udvidet seminareksamen
Den fri opgave
Valgfag 1
Valgfag 2
Praktik 1
Praktik 2
Praktik 3
Gymnasiepraktik
Seminareksamen
I tilknytning til et seminar udbudt på kandidatuddannelsen i idéhistorie eller
filosofi gives den studerende mulighed for at fordybe sig i ét afgrænset
idéhistorisk emne – det være sig et værk, et forfatterskab, et tema, en
problematik etc.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj
grad den studerende
dokumenterer viden om og forståelse af en bestemt idéhistorisk
Side 000033
17

Undervisningsformer
Prøven aflægges på
(sprog):
Eksamensbestemmelser
Disciplinens titel
Disciplinbeskrivelse
Faglige mål
Undervisningsformer
Prøven aflægges på
(sprog):
Eksamensbestemmelser
Disciplinens titel
Disciplinbeskrivelse
problemstilling
viser evne til selvstændigt at analysere og præsentere begreber og
argumenter i deres historiske kontekst.
Seminar
Dansk
Skriftlig og mundtlig
Nærmere bestemmelser:
I tilknytning til det valgte seminar afleverer den studerende en synopsis på
maks. 5 sider. Synopsen danner udgangspunkt for en efterfølgende
mundtlig prøve af maks. 30 minuters varighed inkl. censur.
Udvidet seminareksamen
I tilknytning til et seminar udbudt på kandidatuddannelsen i idéhistorie eller
filosofi gives den studerende mulighed for at fordybe sig i ét afgrænset
idéhistorisk emne – det være sig et værk, et forfatterskab, et tema, en
problematik etc.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj
grad den studerende
dokumenterer viden om og forståelse af en bestemt idéhistorisk
problemstilling
viser evne til selvstændigt at analysere og præsentere begreber og
argumenter i deres historiske kontekst.
Seminar
Dansk
Skriftlig
Nærmere bestemmelser:
Opgavens maksimale omfang er 15 sider. Litteraturlisten skal indeholde en
nøjagtig angivelse af litteraturens omfang i sider. Opgavens endelige ordlyd
aftales med en vejleder senest fire uger inden aflevering.
Den fri opgave
I samråd med vejleder vælger den studerende et værk (eller flere), et tema
eller et på anden måde relevant idéhistorisk emne. Der er frit valg mellem
en metodisk, formidlingsmæssig eller forskningsorienteret tilgang til
opgavens emne.
Side 000034
18

Faglige mål
Undervisningsformer
Prøven aflægges på
(sprog):
Eksamensbestemmelser
Disciplinens titel
Disciplinbeskrivelse
Faglige mål
Undervisningsformer
Prøven aflægges på
(sprog):
Eksamensbestemmelser
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj
grad den studerende
er i stand til selvstændigt at analysere det valgte emne
er i stand til selvstændigt at placere det valgte emne i relevante
historiske kontekster
er i stand til selvstændigt at reflektere over det valgte emne
Vejledning
Dansk
Skriftlig
Nærmere bestemmelser:
Den fri opgave er skriftlig, og dens omfang er maks. 20 sider. Opgavens
litteraturliste skal indeholde en nøjagtig angivelse af værkets og sekundærlitteraturens
omfang i sider. Opgavens endelige ordlyd aftales med en
vejleder senest fire uger inden aflevering. Den fri opgave skal såvel tematisk
som periodemæssigt adskille sig fra Temaopgave 1 samt Temaopgave 2.
Valgfag 1
Studerende fra andre kandidatuddannelser kan følge seminarer, der
udbydes på kandidatuddannelsen i idéhistorie. Afhængig af det valgte
seminar gives den studerende mulighed for at fordybe sig i ét afgrænset
idéhistorisk emne – det være sig et værk, et forfatterskab, et tema, en
problematik etc.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj
grad den studerende
dokumenterer viden om og forståelse af en bestemt idéhistorisk
problemstilling
viser evne til at analysere og præsentere begreber og argumenter i
deres historiske kontekst
demonstrerer metodisk bevidsthed og sikkerhed i stoffets behandling
Seminar
Dansk
Skriftlig
Nærmere bestemmelser:
Eksamen er skriftlig. Litteraturlisten skal indeholde en nøjagtig angivelse af
litteraturens omfang i sider. Opgavens endelige ordlyd aftales med en
vejleder senest fire uger inden aflevering. Opgavens maksimale omfang er
20 sider.
Side 000035
19

Disciplinens titel
Disciplinbeskrivelse
Faglige mål
Undervisningsformer
Prøven aflægges på
(sprog):
Eksamensbestemmelser
Disciplinens titel
Disciplinbeskrivelse
Faglige mål
Undervisningsformer
Valgfag 2
Studerende fra andre kandidatuddannelser kan følge seminarer, der
udbydes på kandidatuddannelsen i idéhistorie. Afhængig af det valgte
seminar gives den studerende mulighed for at fordybe sig i ét afgrænset
idéhistorisk emne – det være sig et værk, et forfatterskab, et tema, en
problematik etc.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj
grad den studerende
dokumenterer viden om og forståelse af en bestemt idéhistorisk
problemstilling
viser evne til at analysere og præsentere begreber og argumenter i
deres historiske kontekst.
Seminar
Dansk
Skriftlig og mundtlig
Nærmere bestemmelser:
I tilknytning til det valgte seminar afleverer den studerende en synopsis på
maks. 5 sider. Synopsen danner udgangspunkt for en efterfølgende
mundtlig prøve, hvis omfang er maks. 30 minutter inkl. censur. Fristen for
aflevering af synopser meddeles ved semestrets start.
Praktik 1
Praktikforløbets primære formål er at give den studerende mulighed for at
arbejde med dele af fagets teori og metode i erhvervssammenhæng.
Praktikken kan være inden for undervisnings- og formidlingssektoren, i det
offentlige eller i en privat virksomhed eller organisation. Praktikken skal
hjælpe den studerende til at skabe sin individuelle kompetenceprofil og give
den studerende et akademisk perspektiv på en arbejdsmarkedssammenhæng.
Praktikken skal endvidere afspejle det akademiske arbejdsmarked.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj
grad den studerende
viser evne til at bruge humanistiske og specielt idéhistoriske
kompetencer i konkrete erhvervssammenhænge
reflekterer over sine jobmæssige kvalifikationer og sin
uddannelsesprofil i forhold til de krav, der stilles under
praktikopholdet.
Praktik
Side 000036
20

Prøven aflægges på
(sprog):
Eksamensbestemmelser
Disciplinens titel
Disciplinbeskrivelse
Faglige mål
Undervisningsformer
Prøven aflægges på
(sprog):
Eksamensbestemmelser
Dansk
Praktisk og skriftlig
Nærmere bestemmelser:
Eksamen aflægges som en skriftlig praktikrapport, som udarbejdes på
baggrund af et af studienævnet/praktikkoordinatoren godkendt
praktikophold. Praktikopholdets varighed skal være mindst 4 måneder.
Rapporten skal omhandle organisationens/virksomhedens overordnede
funktion og organisationsstruktur samt en beskrivelse af de i
praktikperioden udførte arbejdsopgaver. Endelig skal det af rapporten
fremgå, hvordan den studerendes faglighed indgik i løsningen af
arbejdsopgaverne. Rapportens omfang skal være på maks. 20 sider.
Praktik 2
Praktikforløbets primære formål er at give den studerende mulighed for at
arbejde med dele af fagets teori og metode i erhvervssammenhæng.
Praktikken kan være inden for undervisnings- og formidlingssektoren, i det
offentlige eller i en privat virksomhed eller organisation. Praktikken skal
hjælpe den studerende til at skabe sin individuelle kompetenceprofil og give
den studerende et akademisk perspektiv på en arbejdsmarkedssammenhæng.
Praktikken skal endvidere afspejle det akademiske arbejdsmarked.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj
grad den studerende
viser evne til at bruge humanistiske og specielt idéhistoriske
kompetencer i konkrete erhvervssammenhænge
reflekterer over sine jobmæssige kvalifikationer og sin
uddannelsesprofil i forhold til de krav, der stilles under
praktikopholdet.
Praktik
Dansk
Praktisk og skriftlig
Nærmere bestemmelser:
Eksamen aflægges som en skriftlig praktikrapport, som udarbejdes på
baggrund af et af studienævnet/praktikkoordinatoren godkendt
praktikophold. Praktikopholdets varighed skal være mindst 3 måneder.
Rapporten skal omhandle organisationens/virksomhedens overordnede
funktion og organisationsstruktur samt en beskrivelse af de i
praktikperioden udførte arbejdsopgaver. Endelig skal det af rapporten
fremgå, hvordan den studerendes faglighed indgik i løsningen af
arbejdsopgaverne. Rapportens omfang skal være på maks. 15 sider.
Side 000037
21

Disciplinens titel
Disciplinbeskrivelse
Faglige mål
Undervisningsformer
Prøven aflægges på
(sprog):
Eksamensbestemmelser
Disciplinens titel
Disciplinbeskrivelse
Praktik 3
Praktikforløbets primære formål er at give den studerende mulighed for at
arbejde med dele af fagets teori og metode i erhvervssammenhæng.
Praktikken kan være inden for undervisnings- og formidlingssektoren, i det
offentlige eller i en privat virksomhed eller organisation. Praktikken skal
hjælpe den studerende til at skabe sin individuelle kompetenceprofil og give
den studerende et akademisk perspektiv på en arbejdsmarkedssammenhæng.
Praktikken skal endvidere afspejle det akademiske arbejdsmarked.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj
grad den studerende
viser evne til at bruge humanistiske og specielt idéhistoriske
kompetencer i konkrete erhvervssammenhænge
reflekterer over sine jobmæssige kvalifikationer og sin
uddannelsesprofil i forhold til de krav, der stilles under
praktikopholdet.
Praktik
Dansk
Praktisk og skriftlig
Nærmere bestemmelser:
Eksamen aflægges som en skriftlig praktikrapport, som udarbejdes på
baggrund af et af studienævnet/praktikkoordinatoren godkendt
praktikophold. Praktikopholdets varighed skal være mindst 6 uger.
Rapporten skal omhandle organisationens/virksomhedens overordnede
funktion og organisationsstruktur samt en beskrivelse af de i
praktikperioden udførte arbejdsopgaver. Endelig skal det af rapporten
fremgå, hvordan den studerendes faglighed indgik i løsningen af
arbejdsopgaverne. Rapportens omfang skal være på maks. 15 sider.
Gymnasiepraktik
Formålet med gymnasiepraktikken er at give den studerende en introduktion
til erhvervsfunktionen som underviser på det gymnasiale niveau.
Praktikforløbet består af tre faser: 1) en forberedelsesfase, i hvilken den
studerende skal beskæftige sig teoretisk med didaktiske faktorer, 2) en
praktikperiode af ca. 14 dages varighed i en gymnasial uddannelsesinstitution,
hvor den studerende følger undervisningen på forskellige
klassetrin og eventuelt overtager undervisning under vejledning af en
faglærer, og 3) en rapporteringsfase, hvor den studerende udarbejder en
skriftlig rapport om (aspekter af) praktikforløbet. Tilrettelæggelsen af
praktikperioden sker i samarbejde med en tilknyttet vejleder ved den
pågældende gymnasiale uddannelsesinstitution.
Faglige mål Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj
Side 000038
22

Undervisningsformer
Prøven aflægges på
(sprog):
Eksamensbestemmelser
3.5. Modulbeskrivelse
Modulets titel
Mål (kvalifikationer og
kompetencer)
Modulets discipliner
3.5.1 Modulets prøve
Disciplinens titel
grad den studerende
viser kendskab til centrale didaktiske faktorer
reflekterer over disse faktorers betydning for en undervisnings
tilrettelæggelse
sætter de undervisningsdeterminerende faktorer i relation til sine
erfaringer fra praktikperioden
Praktik
Dansk
Praktisk og skriftlig
Nærmere bestemmelser:
Den skriftlige rapport skal have et maksimalt omfang af 15 sider.
Specialemodulet
Specialemodulet giver den studerende følgende kvalifikationer og
kompetencer:
Kvalifikationer
en dybtgående forståelse af, velfunderet viden om, og kritisk
stillingtagen til en klart afgrænset, selvvalgt idéhistorisk
problemstilling
færdighed i at træffe et kvalificeret valg af forskningstradition,
metode og materiale i forhold til specialets emne
Kompetencer
evnen til at planlægge, strukturere og at gennemføre en større
skriftlig opgave eller formidlingsprojekt
evnen til at udvikle og forsvare en selvstændig vurdering af et
problemfelt og en løsningsstrategi
evnen til at udvikle og begrænse faglige ambitioner i forhold til en
potentielt ubegrænset mængde af materiale og informationer, der
skal bearbejdes indenfor begrænset tid
evnen til at kunne formidle en kompleks problemstilling på forståelig
vis på et højt fagligt niveau
Speciale
Speciale
Side 000039
23

Disciplinbeskrivelse
Faglige mål
Undervisningsformer
Prøven aflægges på
(sprog):
Eksamensbestemmelser
I specialet afslutter den studerende sin kandidatuddannelse ved en større
skriftlig opgave, hvor den studerende under vejledning selvstændigt
bearbejder et idéhistorisk emne.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj
grad den studerende
demonstrerer færdighed i selvstændigt at bearbejde idéhistoriske
problemstillinger
kan gøre rede for de valgte metoder
kan gøre rede for de inddragede idéhistoriske traditioner og teorier.
Vejledning
Dansk eller relevant fremmedsprog
Skriftlig
Nærmere bestemmelser:
Specialets emne, metode og struktur udarbejdes i samråd med en vejleder.
Den fri opgave kan være udgangspunkt for vejledningsforløbet. I begyndelsen
af vejledningsforløbet indgås en specialekontrakt mellem den studerende
og en vejleder. Kontrakten deponeres hos studieadministrationen,
og specialets emne godkendes af studienævnet. Efter ansøgning til studienævnet
kan et konkret projekt, der skal udarbejdes for en virksomhed eller
organisation, godkendes som specialeprojekt. Specialets omfang er maks.
60 sider.
Specialet skal forsynes med et resumé (à maks. 1 side) på engelsk, tysk
eller fransk. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige
indhold tungest, mens resumeet indgår modificerende. Hvis specialet er
skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, skrives resumeet
på dansk.
Side 000040
24

4. Kassogram – illustration af disciplinernes placering på kandidatuddannelsen
A-linjen:
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester
Idéhistorisk metode (10
ECTS)
Idéhistorisk formidling (10
ECTS)
Seminareksamen (10
ECTS)
Temaopgave 1 (20 ECTS) Temaopgave 2 (20 ECTS) Den fri opgave (20 ECTS)
B-linjen:
Valgfag 1 (10 ECTS)
Valgfag 2 (10 ECTS)
Praktik 1 (30 ECTS)
Praktik 2 (20 ECTS)
Praktik 3 (10 ECTS)
Speciale (30 ECTS)
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester
2. del af sidefag (30
ECTS)
C-linjen:
2. del af sidefag (30
ECTS)
Seminareksamen/
gymnasiepraktik (10
ECTS)
Den fri opgave (20 ECTS)
Side 000041
Speciale (30 ECTS)
25

1. semester 2. semester 3. semester 4. semester
Social- og politisk filosofi
(10 ECTS)*
Videnskabsfilosofi (10
ECTS)*
Frit emne (20 ECTS) Seminareksamen (10
ECTS)
Aktuelt emne (10 ECTS) Valgfag/praktik 3/
gymnasiepraktik (10
ECTS)
Metafysik (10 ECTS)* Den fri opgave (20 ECTS)
Speciale (30 ECTS)
Etik (10 ECTS)
* Den studerende aflægger eksamen i to ud af tre af disciplinerne Social- og politisk filosofi, Videnskabsfilosofi og
Metafysik.
D-linjen (for studerende, som tager sidefag ved andre institutioner på 90 ECTS):
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester
2. del af sidefag (30
ECTS)
2. del af sidefag (15
ECTS)
Udvidet seminareksamen
(15 ECTS)
Praktik 3/ gymnasiepraktik
(10 ECTS)
Den fri opgave (20 ECTS)
Speciale (30 ECTS)
D-linjen (for studerende, som tager sidefag med 30 ECTS studietidsforlængelse ved NAT eller
SAM):
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester
2. del af sidefag (30
ECTS)
2. del af sidefag (30
ECTS)
2. del af sidefag (15
ECTS)
Udvidet
seminareksamen (15
ECTS)
Side 000042
Praktik 3/
gymnasiepraktik (10
ECTS)
Den fri opgave (20
ECTS)
Speciale (30 ECTS)
26

3. Regler
Overskrift Tekst
Merit og fleksibilitet Studienævnet har mulighed for at godkende merit fra en dansk eller
udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, jf.
eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004
om eksamen ved universitetsuddannelser, VTU, § 35 se
http://www.au.dk/da/regler/2004/bek867
Til- og afmelding af
prøver
Generelle
bedømmelseskriterier
Regler for større
skriftlige afleveringer
Mulighed for brug af
PC ved prøver
Projektorienterede
forløb
Tilmelding til prøve sker via Studerendes selvbetjening se:
http://www.au.dk/da/studerende
For tilmeldings- og afmeldingsregler samt procedurer se Universitetets
regler om eksamen http://www.au.dk/da/56-02.htm
Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog
prøven er aflagt på, bedømmes den studerendes:
- stave- og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen
indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede
målopfyldelse.
- evne til at formidle en faglig problemstilling
- evne til at disponere en akademisk opgave samt opfylde
formelle akademiske krav.
Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver, uanset hvilket sprog
prøven afholdes på, bedømmes den studerendes evne til at:
- Præsentere et fagligt stof og strukturere en mundtlig
præsentation. Den mundtlige fremstillingsevne indgår
modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse
- Indgå i en kvalificeret faglig dialog.
Omfangsbestemmelser fremgår af beskrivelsen af det enkelte
uddannelseselement.
En normalside ved skriftlige afleveringer regnes som 2400 typeenheder
(tegn plus mellemrum). Beregningen af normalsider omfatter tekst og
noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Skriftlige
afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan
ikke antages til bedømmelse.
Tilbydes brug af pc sker det efter Universitetets regler om brug af pc ved
prøver se http://www.au.dk/da/56-05.htm
Mulighed for projektorienterede forløb fremgår af beskrivelsen af det
enkelte uddannelseselement, indenfor rammerne af Universitetets regler
om projektorienterede forløb se http://www.au.dk/da/40-01.htm
Dispensationer En dispensation er en afvigelse fra den eller de regler, der almindeligvis
gælder for det pågældende område. Dispensation kan gives på baggrund
af ansøgning til den myndighed, der har kompetencen til at give
dispensation.
Ansøgning om dispensation indgives til studienævnet. Hvis en anden
Side 000043
27

myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til
rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium).
En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal
indgives hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne
behandles, skal den indeholde tydelig angivelse af, hvad det er for en
regel der søges dispensation fra og hvad der ønskes opnået med
dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid,
udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation
for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen.
Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning.
Anke og klage Klager indgives til studienævnet. Forudsætningen for at en klage
umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og begrundet. Det skal
fremgå af klagen hvad der klages over og hvad der ønskes opnået med
klagen.
Klager over prøver skal indgives senest 14 dage efter offentliggørelse af
prøvens resultat jf. eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 867 af
19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser, VTU, kapitel 8
se http://www.au.dk/da/regler/2004/bek867
Om prøver De nærmere bestemmelser om hvordan, og i hvilket omfang, den
studerende skal have deltaget i undervisningen ved prøveformen
undervisningsdeltagelse fremgår af beskrivelsen af det enkelte
uddannelseselement.
Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver vil der blive lagt vægt på,
at den studerende kan formidle en faglig problemstilling og disponere en
akademisk opgave herunder opfylde formelle akademiske krav
(referencer, citathåndtering, mv).
Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver vil der blive lagt vægt
på, at den studerende kan præsentere et fagligt stof, strukturere en
mundtlig præsentation og indgå i en faglig konstruktiv dialog
Love og bekendtgørelser på uddannelsesområdet kan findes i
Universitetets elektroniske regelsamling på http://www.au.dk/da/regler
Side 000044
28

Bilag 3
Bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i Idéhistorie
Kompetence‐ og kvalifikationsoversigt, s. 1/16
Uddannelsens
Kompetenceprofil
Akademiske kompetencer og
kvalifikationer
En bacheloruddannelse med
centralt fag i idéhistorie giver
den studerende følgende
kvalifikationer og
kompetencer:
Kvalifikationer
De studerende skal opnå
kvalifikationer i form af viden,
forståelse og færdigheder
inden for følgende områder:
• Et overblik over centrale
positioner og strømninger i
den europæiske idéhistorie fra
antikken og frem til i dag
• Færdighed i selv at analysere
en idéhistorisk problemstilling
samt til at kunne indplacere
den i dens kontekst – såvel
synkront som diakront
• En grundlæggende forståelse
for, hvad videnskabelighed er,
samt en basal færdighed i selv
at anvende forskellige
videnskabelige metoder
• Færdighed i at læse og
Modul Disciplin
Introduktion
Modulets sigte er at give de studerende
elementære akademiske færdigheder. Intro‐
modulet (modul 1) giver den studerende følgende
kvalifikationer og kompetencer:
Kvalifikationer
• Kendskab til strukturerede og hensigtsmæssige
arbejdsmåder
• Kendskab til grundlæggende akademiske
standarder
• Færdigheder i at kunne læse og bearbejde
komplekse teoretiske tekster.
• Færdigheder i selvstændigt at finde frem til
relevant litteratur og andet materiale.
Kompetencer
• En evne til at kunne skelne væsentligt fra mindre
væsentligt, og til at søge og bearbejde ny
information på en hensigtsmæssig måde
• En grundlæggende evne til at identificere
komplekse problemstillinger
Klassiske discipliner
Modulets sigte er at give den studerende et
grundlæggende kendskab til den vestlige
kulturkreds’ intellektuelle rødder. Den studerende
lærer at læse filosofiske, religiøse og teologiske
samt æstetikteoretiske tekster og tilegner sig et
basalt historisk kendskab til de vigtigste
Intro‐forløbet
Ved bedømmelsen af den studerendes undervisningsdeltagelse lægges der vægt
på at den studerende:
• har opnået elementære kundskaber inden for litteratur‐ og materialesøgning
• har opnået kendskab til grundlæggende akademiske tekststandarder
• har øvet sig i teknikker til grundlæggende forståelse af teoretiske tekster.
Filosofihistorie I
konceptioner. De jødisk‐kristne ideers historie
Side 000045
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad
den studerende:
• demonstrerer indsigt i filosofihistorien fra den græske antik til renæssancen
• udviser evne til at behandle et givet filosofisk emne inden for perioden
• demonstrerer filosofisk problembevidsthed og ‐forståelse i sin fremstilling af
den udpegede problemstilling.

Bilag 3
Bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i Idéhistorie
Kompetence‐ og kvalifikationsoversigt, s. 2/16
bearbejde komplekse
teoretiske tekster på dansk,
engelsk og et yderligere
fremmedsprog
• Færdighed i selvstændigt at
finde frem til relevant litteratur
og andet materiale.
Kompetencer
Gennem arbejdet med den
faglige substans skal de
studerende erhverve sig
følgende faglige og sociale
kompetencer:
• En evne til at beskrive og
analysere komplekse
problemstillinger af tværfaglig
karakter, og til at kunne
formidle disse
• En evne til at overskue et
område, til at kunne skelne
væsentligt fra mindre
væsentligt, til at kunne
strukturere sin egen læring, og
til at søge og bearbejde ny
information på en
hensigtsmæssig måde
• En evne til at arbejde
metodisk, selvstændigt og
kritisk og til at afpasse den
metode, som bringes i
Det klassiske modul (modul 2) giver den
studerende følgende kvalifikationer og
kompetencer:
Kvalifikationer
• En grundlæggende indsigt i hovedtrækkene i den
vesterlandske filosofis historie
• Evnen til at kunne orientere sig systematisk og
historisk i den vesterlandske filosofi
• Et grundlæggende kendskab til den vestlige
kulturkreds’ religiøse og teologiske kilder og til den
rolle, disse har spillet op igennem historien
• En grundlæggende indsigt i de vigtigste
æstetikteoretiske konceptioner samt en basal
forståelse for de roller, spørgsmålet om kunst,
skønhed og æstetisk erfaring spiller i den kulturelle
selvforståelse
• Færdighed i at kunne læse og bearbejde ofte
komplekse tekster på dansk, engelsk og et
yderligere fremmedsprog
Kompetencer
• At indplacere fænomener og problemstillinger i
historiske sammenhænge, såvel synkrone som
diakrone
• Evnen til at se og fortolke brudflader og
berøringspunkter mellem forskellige idéhistoriske
felter
• Evnen til skriftligt og mundtligt at formulere og
bearbejde teoretiske problemstillinger
• Evnen til at fremlægge teoretiske
problemstillinger i et klart og korrekt skriftligt
dansk
• En evne til at indgå i fagligt samarbejde med
andre.
Side 000046
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad
den studerende:
• demonstrerer viden om og forståelse for de grundlæggende problemstillinger
inden for de jødisk‐kristne ideers historie fra deres udspring og frem til nutiden
• kan analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst
• demonstrerer en grundlæggende idéhistorisk problembevidsthed
• kan vurdere de religionsfilosofiske og religionssociologiske forudsætninger for
og konsekvenser af de jødisk‐kristne ideer.
Filosofihistorie II
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad
den studerende:
• demonstrerer indsigt i nyere tids filosofihistorie
• udviser evne til at behandle et filosofisk emne inden for perioden
• demonstrerer filosofisk problembevidsthed og ‐forståelse i sin fremstilling af
den valgte problemstilling
• udviser evne til at indgå i en faglig diskussion
• kan udpege/afgrænse en filosofisk problemstilling.
De æstetiske ideers historie
Ved bedømmelsen af undervisningsdeltagelsen/prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• demonstrerer en grundlæggende indsigt i og forståelse for de æstetiske ideers
historie fra antikken og frem til i dag
• udviser kendskab til en række centrale æstetiske begreber, forestillinger og
problemer og deres variation gennem historien
• kan analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst
• kan reflektere over forholdet mellem æstetisk erfaring og andre felter som
religion, kunst eller sociale fællesskaber.

Bilag 3
Bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i Idéhistorie
Kompetence‐ og kvalifikationsoversigt, s. 3/16
anvendelse, med arten af det
felt, som skal behandles
• En vilje til ikke at tage
hævdvundne sandheder for
givet, et mod til at sætte sig
selv og sin egen forståelse på
spil og en styrke til at stå ved
egne valg og til at argumentere
for dem
• En evne til at indgå i fagligt
samarbejde med andre.
Hovedværker
Modulets sigte er at opøve den studerendes evne
til at arbejde med en tekst af idéhistorisk karakter,
idet der lægges vægt på evnen til med
udgangspunkt i en relevant problemstilling at
analysere og redegøre for et givet idéhistorisk
hovedværks argumentative struktur.
Hovedværksmodulet (modul 3) giver den
studerende følgende kvalifikationer og
kompetencer:
Kvalifikationer
• Færdighed i at læse, forstå og bearbejde
komplekse teoretiske tekster
• Evnen til at forstå og redegøre for en teksts
grundlæggende metodiske valg
• Evnen til at analysere og diskutere en tekst,
herunder evnen til at identificere og redegøre for
sammenhængen mellem de begreber, en tekst
betjener sig af, og de argumentative strategier, den
bringer i anvendelse
• Evnen til at placere tekster i en relevant kontekst.
Kompetencer
• Evnen til at arbejde selvstændigt, kritisk og
resultatorienteret
• Evnen til at formidle komplekse problemstillinger
i et korrekt og flydende sprog
• Er i stand til at analysere og diskutere det
idéhistoriske hovedværk på en teoretisk
kvalificeret måde
• En grundlæggende tekst‐ og begrebsanalytisk
sans.
Side 000047
Hovedværksopgaven
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad
den studerende:
• udviser færdighed i grundlæggende idéhistorisk tekst‐, argumentations‐ og
begrebsanalyse, herunder evnen til at forstå og redegøre for en teksts
grundlæggende metodiske valg
• demonstrerer evne til på kvalificeret måde at diskutere en idéhistorisk tekst
med udgangspunkt i den valgte problemstilling
• demonstrerer evne til at placere tekster i en relevant kontekst
• demonstrerer evne til at behandle værket selvstændigt og kritisk
• udviser evne til at formidle komplekse problemstillinger i et korrekt og flydende
sprog.

Bilag 3
Bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i Idéhistorie
Kompetence‐ og kvalifikationsoversigt, s. 4/16
Samfundsteori
Modulets sigte er at give den studerende et
grundlæggende kendskab til moderne
samfundsteori, herunder teorier om forholdet
mellem individ og samfund samt moderne politisk
og økonomisk teori.
Det samfundsteoretiske modul (modul 4) giver den
studerende følgende kvalifikationer og
kompetencer:
Kvalifikationer
• En indsigt i nyere samfundsteoretiske
teoridannelser
• Et kendskab til vigtige socialisationsteoretiske
idédannelser
• Et kendskab til moderne politisk teori og til de
forskellige politiske ideers historiske udspring
• En grundlæggende indsigt i moderne økonomiske
teorier og disses politiske implikationer.
Kompetencer
• Evnen til at fortolke samfundsteoretiske
problemstillinger i deres historiske kontekst
• Evnen til at vurdere de ideologiske implikationer
af forskellige samfundsteorier
• Evnen til at analysere aktuelle
samfundsteoretiske problemer på en relevant
måde og til at kunne argumentere for egne valg.
Side 000048
Socialisationsteori
Ved bedømmelsen af undervisningsdeltagelsen/prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• demonstrerer viden om og forståelse for de grundlæggende problemstillinger i
de forskellige moderne idédannelser, der sætter fokus på forholdet mellem
individ og fællesskab
• formår at analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante
kontekst
• demonstrerer en grundlæggende forståelse for de forskellige
socialisationsteoretiske traditioners egenart og samspil
• kan vurdere de psykologiske, sociale, kulturelle og politiske forudsætninger for
og konsekvenser af forskellige socialisationsformer.
De politiske og økonomiske ideers historie
Ved bedømmelsen af undervisningsdeltagelsen/prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• demonstrerer indsigt i og forståelse for nyere politiske og økonomiske
idédannelser, herunder evnen til at skelne mellem forskellige hovedstrømninger
• demonstrerer viden om grundlæggende temaer inden for den politiske og
økonomiske idéhistorie som f.eks. demokrati, stat, kapitalisme, folk etc.
• kan analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst
• besidder evnen til at vurdere konsekvenser af de forskellige politiske og
økonomiske idédannelser.

Bilag 3
Bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i Idéhistorie
Kompetence‐ og kvalifikationsoversigt, s. 5/16
Videnskabsteori
Modulets sigte er at give den studerende et sikkert
kendskab til, hvad videnskabelighed er, samt en
grundlæggende forståelse for forskellige former for
videnskabelighed, herunder forholdet mellem
humaniora og naturvidenskab. Desuden sigtes
imod, at den studerende bliver i stand til at
reflektere sine egne valg af videnskabelig metode.
Det videnskabsteoretiske modul (modul 5) giver
den studerende følgende kvalifikationer og
kompetencer:
Kvalifikationer
• En grundlæggende indsigt i videnskabens
forskellige historiske og strukturelle former,
herunder en basal viden om videnskabens
institutionshistorie
• Et grundlæggende forståelse for forskellige
videnskabelige acceptregler og disses historiske
forankring
• Indsigt i og forståelse for de vigtigste
videnskabsteoretiske positioner
• Indsigt i og forståelse for de videnskabsteoretiske
problemer, idéhistorien rejser
• En grundlæggende forståelse for
naturvidenskabernes og teknologiens betydning
for kulturens og samfundets historiske udvikling.
Kompetencer
• Evnen til at skelne mellem forskellige
vidensformer, herunder forholdet mellem
videnskab og ikke‐videnskab
• Evnen til at indplacere og vurdere
videnskabsteoretiske problemstillinger i deres
historiske, politiske, sociale og institutionelle
Side 000049
Studium generale
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad
den studerende:
• demonstrerer indsigt i og forståelse for det akademiske vidensfelts historie,
forskningsmetoder og aktuelle problematikker
• besidder kendskab til videnskabsteoretiske positioner og metodiske overvejelser
i forbindelse med studiet af videnskab, herunder idéhistoriske fagtraditioner og
analysemetoder
• formår at analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante
kontekst
• kan vurdere konsekvenser af forskellige videnskabelige valg og metoder.
Naturvidenskabernes historie og kultur
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad
den studerende:
• demonstrerer indsigt i naturvidenskabernes historie og deres samspil med den
kulturelle udvikling, herunder forholdet mellem naturvidenskab og teknologi
• besidder kendskab til metodiske overvejelser i forbindelse med historiske
studier af naturvidenskaberne
• demonstrerer forståelse for naturvidenskaben som vidensform.

Bilag 3
Bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i Idéhistorie
Kompetence‐ og kvalifikationsoversigt, s. 6/16
kontekst
• Evnen til at identificere og analysere forskellige
typer af vidensformer, videnssystemer og
vidensproduktion
• Evnen til at reflektere over teoretiske og
metodiske valg.
Projekt
Modulets sigte er at lade den studerende omsætte
og perspektivere de i løbet af uddannelsen
opnåede kvalifikationer og kompetencer i
selvstændige projektarbejder under vejledning.
Projektmodulet (modul 6) giver den studerende
følgende kvalifikationer og kompetencer:
Kvalifikationer
Side 000050
Emneopgaven
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad
den studerende:
• demonstrerer evne til at bearbejde et idéhistorisk emne i et synkront og/eller
diakront perspektiv
• demonstrerer evne til selvstændig og kritisk behandling af det valgte emne
• er i stand til at analysere og diskutere det idéhistoriske emne på en teoretisk
kvalificeret måde
• udviser metodisk sikkerhed og præcis begrebsbrug i stoffets behandling

Bilag 3
Bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i Idéhistorie
Kompetence‐ og kvalifikationsoversigt, s. 7/16
• Færdighed i selvstændigt at gennemføre et
projekt af idéhistorisk art, herunder færdighed i
selvstændigt at finde frem til relevant litteratur og
andet materiale
• Evne til selv at analysere, strukturere, diskutere
og formidle en idéhistorisk problemstilling samt til
at kunne indplacere den i dens kontekst – såvel
synkront som diakront.
Kompetencer
• Evnen til at overskue et område og til at kunne
skelne væsentligt fra mindre væsentligt
• Evnen til at arbejde selvstændigt, kritisk og
resultatorienteret
• Evnen til at formidle komplekse problemstillinger
i et korrekt og flydende skriftsprog.
Side 000051
BA‐projekt
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad
den studerende:
• demonstrerer evne til selvstændigt at bearbejde en tværfagligt orienteret
idéhistorisk problemstilling
• demonstrerer evne til selvstændig og kritisk behandling af den valgte
problemstilling
• er i stand til at analysere og diskutere problemstillingen på en teoretisk
kvalificeret måde
• udviser metodisk sikkerhed og præcis begrebsbrug i stoffets behandling.

Bilag 3
Bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i Idéhistorie
Kompetence‐ og kvalifikationsoversigt, s. 8/16
Kandidatuddannelsen
Uddannelsens
Kompetenceprofil
Kvalifikationer
Den studerende skal udvide
og fordybe den under den
adgangsgivende BA‐
uddannelse tilegnede faglige
viden og de dertil relaterede
færdigheder og
kvalifikationer, herunder
‐ færdighed i selvstændig
idéhistorisk analyse
‐ et sikkert kendskab til
idéhistoriske
forskningsmetoder og ‐
redskaber
‐ færdighed i formidling af
komplekse teoretiske
problemstillinger
‐ færdighed i at planlægge,
strukturere og gennemføre
et større fagligt projekt
‐ færdighed i at kunne forstå
Modul Disciplin
Metode
Modulets sigte er at give den studerende et grundlæggende kendskab til
metoder og problemstillinger inden for idéhistorisk praksis. Modulet opøver
den studerendes evne til at indsamle, reflektere over, samt anvende større
mængder af idéhistorisk materiale.
Metodemodulet giver den studerende følgende kvalifikationer og
kompetencer:
Kvalifikationer
• en grundlæggende indsigt i historiografiske problemstillinger
• kendskab til aktuelle teoretiske retninger inden for idéhistorie
• færdighed i at orientere og indplacere sig i akademiske debatter
• færdigheder i at indsamle og håndtere en mangfoldighed af
kildetyper
Kompetencer
• evnen til at indkredse og afgrænse debat‐ og problemfelter
• evnen til at overskue, researche og bearbejde større mængder
materiale
• evnen til at foretage og argumentere for metodiske valg
• evnen til at arbejde kritisk og resultatorienteret
• et udvidet tekst‐ og begrebsanalytisk kendskab
Side 000052
Idéhistorisk metode
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• demonstrerer en grundlæggende indsigt i
fagets metodologiske problemstillinger
• udviser et basalt kendskab til aktuelle
metoder inden for idéhistorie
• demonstrerer metodisk og analytisk
kompetence
• demonstrerer praktisk erfaring med
indsamling og behandling af materiale.
Temaopgave 1 (metode)
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• er i stand til at gøre rede for et idéhistorisk
temas teoretiske og/eller historiske
dimensioner under inddragelse af relevant
primær‐ og sekundærlitteratur
• demonstrerer sikkerhed i de metodiske valg
i behandlingen af stoffet
• aktivt bringer den metodiske refleksion i spil
i forhold til den valgte problemstilling.

Bilag 3
Bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i Idéhistorie
Kompetence‐ og kvalifikationsoversigt, s. 9/16
og bearbejde ofte komplekse
tekster på dansk, engelsk og
et yderligere fremmedsprog
Kompetencer
Gennem arbejdet med
fagets stof og på baggrund af
de ved den adgangsgivende
BA‐uddannelse allerede
tilegnede kompetencer skal
den studerende udvikle og
uddybe sin faglige og sociale
kompetenceprofil, herunder
opnå
‐ evne til analyse,
strukturering og
velargumenteret formidling
af komplekse
problemstillinger af
tværfaglig karakter
‐ evne til hurtigt og på egen
hånd at danne sig et overblik
over nye områder
‐ kritisk og historisk sans,
dvs. evnen til ikke at tage det
tilsyneladende for givet, men
at kunne kortlægge
grundene til at noget er, som
det er – og på det grundlag
bidrage med nye løsninger
Formidling
Modulet sigter mod at opøve den studerendes formidlingsevner, hvilket dels
vil kunne anvendes i forbindelse med opgaveskrivning i studieforløbet og dels
vil give den studerende en række kompetencer til gavn for den studerendes
fremtidige arbejdsliv og evne til at indgå på en kvalificeret måde i den
skrivende offentlighed.
Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer:
Kvalifikationer
• færdighed i skriftlig formidling i forskellige genrer
• kendskab til de teoretiske og filosofiske implikationer i forskellige
skriftlige genrer
• evne til at give og modtage konstruktiv tekstkritik
• bevidsthed om egen rolle som formidler af videnskabelig erkendelse
Kompetencer
• evne til at indgå i en konstruktivt kritisk diskussionskultur
• bevidsthed om genrer og målgrupper i kommunikation
• evne til at formulere sig klart, præcist og formbevidst.
Side 000053
Idéhistorisk formidling
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• udviser forståelse for formidling som
teoretisk problem
• demonstrerer indsigt i forskellige genrers
virkemidler og formkrav
• demonstrerer praktisk beherskelse af
forskellige genrer.
Temaopgave 2 (formidling)
Ved bedømmelsen af den skriftlige del af
prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor
høj grad den studerende:
• udviser selvstændighed i afgrænsningen og
behandlingen af den valgte problemstilling
• udviser fortrolighed med problemstillingen
• er i stand til at præsentere problemstillingen
i dens relevante kontekst eller tradition
• er i stand til at finde frem til væsentlig og
central faglitteratur.
Ved bedømmelsen af den mundtlige del af
prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor
høj grad den studerende:
• er i stand at formidle temaet til et universi‐
tetsuddannet publikum uden idéhistoriske
forudsætninger.
Den mundtlige del af prøven indgår modificerende i
bedømmelsen.

Bilag 3
Bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i Idéhistorie
Kompetence‐ og kvalifikationsoversigt, s. 10/16
‐ kreativitet og
selvstændighed i løsningen
af nye og uforudsete
problemer
‐ evne til at reflektere over
egne arbejdsprocesser
Videregående modul
Det videregående modul giver den studerende følgende kvalifikationer og
kompetencer:
Kvalifikationer
De studerende skal udvide og fordybe den i grundmodulet erhvervede faglige
viden og kan, afhængig af kursusvalg, opnå følgende kvalifikationer:
• evne til at kunne identificere og vurdere forskellige værdiopfattelser
og orienteringsrammer for individets og samfundets selvforståelse
• et sikkert kendskab til filosofiske forskningsmetoder og ‐redskaber
• en funderet viden i udvalgte etikopfattelser i det 20. århundrede og
frem
• en funderet viden vedrørende teoridannelsen, diskussionsstand og
den aktuelle problemhorisont i udvalgte filosofiske discipliner
• færdighed i selvstændigt at kunne analysere, vurdere og diskutere
filosofiske teser og teorier
• et overblik over filosofiens rolle og rækkevidde som videnskabelig
disciplin i det moderne samfund.
Kompetencer
Gennem arbejdet med den faglige substans og på baggrund af de i
grundmodulet allerede tilegnede kompetencer skal den studerende udvikle
og fordybe sin faglige og sociale kompetenceprofil, herunder opnå
• evne til hurtigt og på egen hånd at danne sig et overblik over nye
områder
• evne til selvstændigt at finde frem til relevant litteratur
• evne til at analysere, udvikle og anvende videns‐ og læringsstrategier
og at vurdere disses gyldighed på baggrund af de implicerede
dannelsesbegreber, menneskesyn og værdiopfattelser
• evne til konstruktivt at anvende filosofiske analyseredskaber på ikke‐
filosofiske områder, eksempelvis etiske og politiske konflikter og
dilemmaer i aktuelle mediesager
• evne til at fungere som brobygger mellem forskellige videnskabelige,
professionelle og kulturelle områder.
Side 000054
Social‐ og politisk filosofi
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• viser indsigt i centrale teoridannelser inden
for socialfilosofi og politisk filosofi
• demonstrerer selvstændig forståelse for
disse teoriers interne sammenhæng,
argumentstruktur og baggrund
• formår at analysere og reflektere over
sammenhængen mellem samfunds‐ og
menneskesyn.
Videnskabsfilosofi
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• udviser et sikkert kendskab til udvalgte
teorier inden for videnskabsfilosofien
• udviser et sikkert kendskab til udvalgte
konceptioner vedrørende videnskabernes
sammenhæng med den menneskelige
praksis
• demonstrerer evne til selvstændigt at
argumentere for og imod bestemte
synspunkter inden for det
videnskabsfilosofiske felt.
Metafysik
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• udviser et sikkert kendskab til udvalgte
metafysiske konceptioner og teorier
• demonstrerer en selvstændig forståelse af
de involverede grundbegreber og ‐

Bilag 3
Bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i Idéhistorie
Kompetence‐ og kvalifikationsoversigt, s. 11/16
Side 000055
Etik
problemer
• er i stand til at argumentere selvstændigt for
og imod bestemte synspunkter inden for det
metafysiske felt.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• er i stand til at gøre rede for etiske
grundbegreber og teorier, herunder de
dermed forbundne menneske‐ og moral‐
opfattelser
• er i stand til kritisk og selvstændigt at
analysere etiske grundbegreber og teorier,
herunder de forbundne menneske‐ og
moralopfattelser
• forstår implikationerne af etiske
grundbegreber og teorier i praktiske
situationer og problemområder
• evner selvstændigt at afgrænse den stillede
opgave ud fra det i faget anvendte pensum
• kan behandle den stillede opgave
selvstændigt ud fra det i faget anvendte
pensum på en præcis og dybtgående måde.
Aktuelt emne
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• er i stand til at vise sin faglighed ved at tage
udgangspunkt i en aktuel sag eller
problematik, der optager medierne
(dagspressen, tv‐avis etc.)
• er i stand til at formidle filosofiske teorier
eller diskussioner ved hjælp af det valgte
eksempel på en anskuelig måde.

Bilag 3
Bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i Idéhistorie
Kompetence‐ og kvalifikationsoversigt, s. 12/16
Det fri modul
Modulet giver den studerende mulighed for at udvikle selvstændigheden i det
idéhistoriske arbejde, for så vidt at de opøvede færdigheder og kompetencer
nu i højere grad udøves inden for frit valgte emneområder. Disse kan, men
behøver ikke ligge inden for det idéhistoriske felt. I stedet for kan den
studerende inddrage valgfag fra andre uddannelser på kandidatniveau eller
give sin kompetenceprofil en praksisorienteret toning gennem et eller to
praktikforløb.
Den studerende kan frit vælge op til tre valgfag fra andre, også udenlandske
uddannelser på kandidatniveau, i alt op til 30 ECTS point.
Den studerende kan frit vælge op til to praktikforløb, i alt op til 30 ECTS point.
Der skal foreligge tilsvarende praktikaftaler i overensstemmelse med de til
enhver tid gældende regler på fakultetet.
Afhængig af den studerendes valg giver modulet mulighed for at opnå
Side 000056
Frit emne
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• udviser selvstændighed i afgrænsningen og
behandlingen af den valgte problemstilling
• udviser fortrolighed med problemstillingen
• er i stand til at præsentere problemstillingen
i dens relevante kontekst eller tradition
• er i stand til at finde frem til væsentlig og
central faglitteratur.
Seminareksamen
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• dokumenterer viden om og forståelse af en
bestemt idéhistorisk problemstilling
• viser evne til selvstændigt at analysere og
præsentere begreber og argumenter i deres
historiske kontekst.
Udvidet seminareksamen
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• dokumenterer viden om og forståelse af en
bestemt idéhistorisk problemstilling
• viser evne til selvstændigt at analysere og
præsentere begreber og argumenter i deres

Bilag 3
Bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i Idéhistorie
Kompetence‐ og kvalifikationsoversigt, s. 13/16
følgende kvalifikationer og kompetencer:
Kvalifikationer
• færdighed til selvstændigt at stille og løse et idéhistorisk problem
• fordybelse i avancerede idéhistoriske tekster og problemstillinger
• færdighed til at kunne forberede og skitsere et større fagligt projekt
Kompetencer
• evnen til på egen hånd at danne sig et overblik over et nyt område
• evnen til selvstændig problemforståelse og ‐løsning
• evnen til at identificere en relevant idéhistorisk problemstilling og en
velegnet læringsstrategi
• evnen til at reflektere over forskellige fagområders tilgang til faglige
problemstillinger og videreudvikle egen faglig profil med metoder,
teorier og analyseredskaber fra andre fagområder
• evnen til at indgå i tværfagligt samarbejde med personer med andre
uddannelses‐ og kompetenceprofiler og bringe faglig viden fra ét
område i spil med viden inden for andre fagområder.
Såfremt der vælges praktik, har den studerende mulighed for at anvende
faglige færdigheder i en konkret jobmæssig sammenhæng samt at opnå
indsigt i, hvordan en arbejdsplads fungerer, og hvad en privat virksomhed, en
offentlig institution eller organisation forventer af humanistiske kandidater.
Praktikforløbet giver bl.a. de studerende følgende faglige og sociale
kvalifikationer og kompetencer:
Kvalifikationer
• evnen til at arbejde selvstændigt og praksisorienteret og anvende
faglig viden, metoder og færdigheder i løsningen af specifikke
arbejdsopgaver for en virksomhed eller organisation
Side 000057
Den fri opgave
historiske kontekst.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• er i stand til selvstændigt at analysere det
valgte emne
• er i stand til selvstændigt at placere det
valgte emne i relevante historiske
kontekster
• er i stand til selvstændigt at reflektere over
det valgte emne.
Valgfag 1
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• dokumenterer viden om og forståelse af en
bestemt idéhistorisk problemstilling
• viser evne til at analysere og præsentere
begreber og argumenter i deres historiske
kontekst
• demonstrerer metodisk bevidsthed og
sikkerhed i stoffets behandling.

Bilag 3
Bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i Idéhistorie
Kompetence‐ og kvalifikationsoversigt, s. 14/16
• evnen til at videreudvikle og perspektivere de hidtil opnåede
faglige kvalifikationer og kompetencer i arbejdet med konkrete,
praktiske opgaver
Kompetencer
• evnen til at reflektere over de faglige kompetencers relevans i en
erhvervssammenhæng og til at argumentere for, på hvilke måder
de kan bidrage til løsningen af konkrete opgaver for virksomheder
og organisationer
• evnen til at tilrettelægge og strukturere arbejdsopgaver
hensigtsmæssigt, herunder overholde deadlines og levere en
effektiv arbejdsindsats
• evnen til at samarbejde med personer med anden
uddannelsesbaggrund om opnåelse af projektmål.
• evnen til at samarbejde i større og mindre teams omkring projekter
af kortere eller længere varighed.
Side 000058
Valgfag 2
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• dokumenterer viden om og forståelse af en
bestemt idéhistorisk problemstilling
• viser evne til at analysere og præsentere
begreber og argumenter i deres historiske
kontekst.
Praktik 1
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• viser evne til at bruge humanistiske og
specielt idéhistoriske kompetencer i
konkrete erhvervssammenhænge
• reflekterer over sine jobmæssige
kvalifikationer og sin uddannelsesprofil i
forhold til de krav, der stilles under
praktikopholdet.
Praktik 2
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• viser evne til at bruge humanistiske og
specielt idéhistoriske kompetencer i
konkrete erhvervssammenhænge
• reflekterer over sine jobmæssige
kvalifikationer og sin uddannelsesprofil i
forhold til de krav, der stilles under
praktikopholdet.

Bilag 3
Bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i Idéhistorie
Kompetence‐ og kvalifikationsoversigt, s. 15/16
Speciale
Specialemodulet giver den studerende følgende kvalifikationer og
kompetencer:
Kvalifikationer
• en dybtgående forståelse af, velfunderet viden om, og kritisk
stillingtagen til en klart afgrænset, selvvalgt idéhistorisk
problemstilling
• færdighed i at træffe et kvalificeret valg af forskningstradition,
metode og materiale i forhold til specialets emne
Side 000059
Praktik 3
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• viser evne til at bruge humanistiske og
specielt idéhistoriske kompetencer i
konkrete erhvervssammenhænge
• reflekterer over sine jobmæssige
kvalifikationer og sin uddannelsesprofil i
forhold til de krav, der stilles under
praktikopholdet.
Gymnasiepraktik
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• viser kendskab til centrale didaktiske
faktorer
• reflekterer over disse faktorers betydning
for en undervisnings tilrettelæggelse
• sætter de undervisningsdeterminerende
faktorer i relation til sine erfaringer fra
praktikperioden.
Speciale
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive
lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• demonstrerer færdighed i selvstændigt at
bearbejde idéhistoriske problemstillinger
• kan gøre rede for de valgte metoder
• kan gøre rede for de inddragede
idéhistoriske traditioner og teorier.

Bilag 3
Bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i Idéhistorie
Kompetence‐ og kvalifikationsoversigt, s. 16/16
Kompetencer
• evnen til at planlægge, strukturere og at gennemføre en større
skriftlig opgave eller formidlingsprojekt
• evnen til at udvikle og forsvare en selvstændig vurdering af et
problemfelt og en løsningsstrategi
• evnen til at udvikle og begrænse faglige ambitioner i forhold til en
potentielt ubegrænset mængde af materiale og informationer, der
skal bearbejdes indenfor begrænset tid
• evnen til at kunne formidle en kompleks problemstilling på forståelig
vis på et højt fagligt niveau.
Side 000060

Bilag 4: Kontoudskrift med studiemæssige data
Faggruppe: Idehistorie
Optag:
KOT
bachelorer Antal
2006 2007 2008
I alt 45 44 28
Kvinder 17 22 11
Mænd 28 22 17
Kandidat Antal
2006 2007 2008
I alt 29 11 14
Kvinder 9 5 3
Mænd 20 6 11
STUDIEFORVALTNINGEN
Indskrevne:
Studerende Antal Bachelorer Kandidat Andet
2006 2007 2008 2006 2007 2008 2006 2007 2008 2006 2007 2008
I alt 272 253 208 154 151 121 118 102 87 0 0 0
Kvinder 90 87 71 46 53 46 44 34 25 0 0 0
Mænd 182 166 137 108 98 75 74 68 62 0 0 0
Studerende Antal Sidefag Suppleringsfag
2006 2007 2008 2006 2007 2008 2006 2007 2008
I alt 4 4 4 0 0 0 4 4 4
Kvinder 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Mænd 4 4 4 0 0 0 4 4 4
Færdig-uddannede:
Bachelorer Antal
2006 2007 2008
I alt 36 26 30
Kvinder 10 12 10
Side 000061
NOTAT
Carsten Dalsager
specialkonsulent
Dato: 26-11-2008
Reference: CD
Direkte tlf: 8942 1067
E-post: cd@adm.au.dk
Systemenheden
Aarhus Universitet
Bygning 1445
Fredrik Nielsens Vej 5
8000 Århus C
Tlf: 8942 1111
Fax: 8613 0957
E-post: stuk@au.dk
Web: www.au.dk/stuk

Mænd 26 14 20
Kandidat Antal
2006 2007 2008
I alt 22 24 21
Kvinder 10 15 9
Mænd 12 9 12
Studieprogression
STÅ Antal STÅ/Antal
2006 111,42 150 0,7428
2007 107,17 170 0,6304
2008 99,00 147 0,6735
Gennemførsel og frafald:
Bachelor
Frafald, heraf
indenfor
hovedområdet
Norm
1. års
Norm +1 Aktive Frafald
frafald
2006 33% 52% 17% 31% 0% 15%
2007 28% 42% 14% 44% 18% 22%
2008 30% 50% 9% 41% 5% 27%
Kandidat
Norm
Frafald,heraf
indenfor
Norm +1 Aktive Frafald hovedområdet
2006 4% 35% 48% 17% 0%
2007 15% 42% 38% 19% 4%
2008 4% 33% 56% 11% 7%
Udvekslingsstuderende:
2008
I alt 13
Udgående 4
Indgående 9
Definitioner til kontoudskrift for studiemæssige nøgletal
Optag:
Side 000062
STUDIEKONTORET
2

Bachelor: Summen af årets studiestartere 113 og 1/10 optaget gennem
KOT.
Kandidat: Optagne på kandidatuddannelsen i perioden 1. oktober år X - 1
til l. oktober år X, indskrevet på kandidatuddannelsen pr. l. oktober i år X.
Studerende med tidligere kandidatoptag tælles ikke med.
Indskrevne
Tallet omfatter ordinært indskrevne på fuldtidsuddannelser (ikke merit
eller gæstestuderende). Tallet opgøres i antal hoveder pr. 1. oktober og
omfatter også studerende på orlov. Tallet omfatter ikke studerende med
status ”afventer” (vinterstartere). Tallene fordeles på bachelor, kandidat og
andet (Omfatter studerende, der hverken er indskrevet på en bachelor-
eller en kandidatramme.). Studerende, der er indskrevet på sidefag eller
suppleringsfag, henføres til aktuel bachelor- eller
kandidatramme.
Studerende, som er indskrevet på enten et sidefag eller en
suppleringsuddannelse, opgøres selvstændigt. Deres eventuelle
indskrivning på hovedfag vil indgå i ovenstående opgørelse.
Færdiguddannet
Antallet af bachelorer, kandidater og andet (f.eks. KVU), der har
færdiggjort deres uddannelse i perioden 1/10 i året før til og
med 30/9 i året.
Studieprogression
STÅ:
Antal ressourceudløsende STÅ optjent på faget og indberettet til
ministeriet.
Antal:
Antal unikke cpr.nr. som indgår i ovennævnte STÅ opgørelse uanset
indskrivning (dvs. f.eks. også gæstestuderende, sidefag og meritmodul).
Gennemførsel og frafald
Side 000063
STUDIEKONTORET
3

Udgangspopulation:
KOT-optagne på bacheloruddannelsen år X - 4, opgjort pr. 1. oktober i året.
Fag med propædeutik er ½-1 år forskudt.
Optagne på kandidatuddannelsen i perioden 1. oktober år X - 4 til l.
oktober år X - 3, indskrevet på kandidatuddannelsen pr. l. oktober i år X - 3.
Norm:
Pct. Af udgangspopulation der pr. 1. oktober eller tidligere er registreret
med henholdsvis en bestået bachelorgrad eller kandidatgrad inden for det
oprindelige fag. Hvis betingelsen er opfyldt, medtages studerende uanset
indskrivningsstatus på opgørelsestidspunktet.
Norm +1:
Pct. Af udgangspopulation der pr. 1. oktober eller tidligere er registreret
med henholdsvis en bestået bachelorgrad eller kandidatgrad. inden for det
oprindelige fag (tallet omfatter også gennemførte på normeret tid). Hvis
betingelsen er opfyldt, medtages studerende uanset indskrivningsstatus på
opgørelsestidspunktet.
Aktive:
Pct. af udgangspopulationen der pr. 1. oktober år X er indskrevet (inkl.
orlov) på henholdsvis en bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse
inden for det oprindelige fag.
Frafald:
Pct. af udgangspopulationen der ikke indgår under norm + 1 eller aktive.
Frafald indenfor hovedområdet:
Pct. Af udgangspopulationen som er skiftet til andet fag indenfor
hovedområdet og som stadigvæk er indskrevet på det nye fag pr. 1.
oktober år x.
Udvekslingsstuderende
Side 000064
STUDIEKONTORET
4

Antal ressourceudløsende ud- og indrejsende studerende, dvs. indenfor
program og minimum 3 mdrs. ophold.
Generelt:
Opdelingen i bachelor, kandidat og andet samt sidefag og suppleringsfag
blev først indført fra og med 2006.
Fagenes tal for gennemførsel og frafald vil i gennemsnit være dårligere end
Danske Universiteters nøgletal for gennemførsel og frafald, da sidstnævnte
kun ser på frafald til fag udenfor hovedområdet, og medregner alle
opnåede grader indenfor hovedområdet, dvs. betydelige bredere
definition.
Definitionen for antal studerende, som indgår i produktionen af
ressourceudløsende STÅ (studieprogression), afviger fra definitionen for
antal indskrevne på faget. Gæstestuderende og studerende indskrevet på
meritmodul, sidefag eller suppleringsfag er med som ressourceudløsende,
men er ikke en del af de indskrevne på henholdsvis bachelor, kandidat eller
andet.
Ved relativt små fag vil der kunne forekomme store procentvise udsving
over tiden, da få studerende repræsenterer store procentdele.
Side 000065
STUDIEKONTORET
5

Bilag 5
Eksterne medlemmer af Det Humanistiske Fakultets rådgivende
arbejdsmarkedspanel 2005­2008
Per Bøch Andersen / Adm. direktør,
Condane Ship- & Containermaitenance
A/S
Marie-Louise Arnfast / Media Relations
Manager, IBM Danmark A/S
Dan Boyter / Direktør, Pressalit Group
Pia Buchardt / Kunstnerisk leder,
Kulturhus Århus
Bo Damgaard / Medierådgiver, TVproducent,
(Tidligere TV2)
Annemette Digmann / Afdelingschef,
Innovation for Forskning, Region
Midtjylland. (Tidligere
uddannelseschef, Århus Amt)
Anni Vind Frandsen / Talentmanager,
Vestas Wind System A/S
Hanne Grønborg / Personaledirektør,
Tulip A/S
Per Jensen / Personalechef, Århus
Kommune
Jørgen Ulrik Jensen / Direktør, Pluss
Leadership A/S
Side 000066
Ole Have Jørgensen / Direktør, Turning
Point. (Tidligere kommunaldirektør i
Horsens Kommune)
Jan Klinker / HR-manager, Terma
(tidligere CCI Europe)
Thomas Marschall / President, CEO,
Precise Biometrics
Irene Quist Mortensen / CRS Manager,
Grundfos
Knud Nørbo / Områdedirektør,
Koncern-HR, Jyske Bank
Kim Ruberg / Seniorpartner, Jøp, Ove &
Myrthu A/S
Peter Simonsen / Adm. Direktør
Henrik Sloth / HR-chef, Mærsk
(tidligere Dansk Supermarked)
Hannah Søborg / Udviklingschef, COK
– Den Kommunale Højskole
Jan Thomsen / Direktør, Mercuri Urval
A/S
Anders Østergaard / Rektor, Langkær
Gymnasium

Bilag 6
Eksempler på formidling og resultater fra Det Rådgivende Arbejdsmarkedspanel 2005-2008.
Årsrapport for det rådgivende arbejdsmarkedspanel august 2005 - august 2006
Branding af humaniora
Øget kontakt mellem undervisere og
arbejdsmarkedet
Panelets overvejelser og anbefalinger Fakultetets tiltag
Branding af humanistiske kandidater over for
det private og dele af det offentlige
arbejdsmarked. Fokuser på kandidaternes evne
til at overskue, oversætte metoder fra ét felt til
et andet, sætte sig i andres sted, forståelse for
politiske, kulturelle, sproglige processer, kritisk
analyse, retorik, formidling, tværfaglighed,
projektarbejde.
Branding af humanistiske uddannelser med
henblik på at rekruttere de rigtige studerende
og dermed mindske frafaldet.
Obligatoriske praktikforløb for undervisere
Forskningsformidling gennem skræddersyede
efter‐ og videreuddannelseskurser
Side 000067
Brandingkampagne. Fakultetet har taget kontakt til de
øvrige humanistiske fakulteter, Dansk
Magisterforening og Dansk Handel & Service. Målet
er at udarbejde en brandingkampagne, som skal
vende den negative omtale af humanister og fortælle
positive historier og uddannelser, forskning og
færdige kandidater.
Kommunikationsgruppe. I løbet af efteråret nedsættes
en intern kommunikations‐ og
forskningsformidlingsgruppe med repræsentanter fra
alle 7 institutter.
Studieinformation. Der er øget fokus på
studieinformation og rekrutteringsmateriale på AU
(ny pjece, ny webportal, studiepraktik og Udays).
Nedsættelse af optaget. For at signalere, at
humanistiske uddannelser er for ambitiøse og dygtige
studerende har fakultetet sat antallet af pladser ned
fra og med studiestart 2006. Formålet er dels at undgå
frit optag, dels at vise ansvarlighed i forhold til
beskæftigelsessituationen. Der er opnået god
presseomtale af initiativet.
Undervisere i praktik. Fakultetet er i dialog med
Dansk Handel & Service om et forsøgsprojekt.
Kandidatnetværk. Fakultetet yder økonomisk støtte til
institutter, som ønsker at styrke eller opbygge
kandidatnetværk. Formålet med disse er blandt andet
at sikre tættere kontakt mellem kandidater og
undervisere – fx gennem årlige seminarer, samt evt.
også gæsteundervisning, virksomhedsbesøg for
undervisere og forskningssamarbejde.
Mulighed: Besøgsrunde til medlemmer af det
rådgivende arbejdsmarkedspanel.
Humanistisk Kursusvirksomhed og Universiteternes
sommerskole. Forskningsformidling gennem korte,
målrettede efteruddannelseskurser.

Bilag 6
Eksempler på formidling og resultater fra Det Rådgivende Arbejdsmarkedspanel 2005-2008.
Styrk karrierevejledningen
Understøt de studerendes kompetenceafklaringsproces
Praksiserfaring i uddannelserne
Universitetet skal i højere grad tage ansvar for,
at kandidaterne kommer i job.
Fakultetet bør altid have et klart billede af den
aktuelle beskæftigelsessituation for
humanistiske kandidater.
Rollemodeller: Præsenter de studerende og
underviserne for succesfulde kandidater, som
kan motivere og inspirere. Dyrk eliten.
Brug kompetencebeskrivelser i
studieordningerne: Det er vigtigt, at
underviserne og ledelsen afklarer målet med de
enkelte uddannelser og synliggør det for de
studerende. Fraværet af klare mål frustrerer de
studerende og bidrager til frafald.
Fagene bør fokusere på at beskrive de
kompetencer, der er særlige for den konkrete
uddannelse frem for at beskrive de generelle
humanistkompetencer.
De studerendes kompetenceafklaringsproces
begynder første dag på studiet.
Hjælp de studerende til at beskrive deres
personlige kompetencer: Der ansættes hele
mennesker – ikke eksamensbeviser eller
”humanister”, men enkeltpersoner med den
rette kunnen og personlighed til jobbet og
virksomheden.
Alle studerende bør i praktik – og praktik bør
give merit.
Universitetet bør arbejde videre med ideen om
yderligere adskillelse af bachelor‐ og
kandidatuddannelser.
Side 000068
Beskæftigelsesundersøgelse. Fakultetet iværksætter en
beskæftigelsesundersøgelse i 2006/2007 og vil på sigt
følge humanistarbejdsmarkedet løbende via
kandidatnetværk.
Erhvervsvejledere på alle institutter. Hvert institut
udpeger en fast erhvervsvejleder i løbet af efteråret
2006.
Rollemodeller – mentorvejledning. HF og AU vil satse
på mentorvejledning. AU har fået 700.000 kr. af VTU
til forsøgsprojektet ”cand.selv”., og HF har internt
bevilget 100.000 kr. til etablering af kandidat‐
/mentornetværk på fagene.
Studienævnenes arbejde med at beskrive kompetencer
i studieordningerne er afsluttet. De foreløbige
tilkendegivelser fra undervisere, studievejledere og
studerende er positive. Brugen af
kompetencebeskrivelser følges op i løbet af efteråret
2006.
Studievejledere og studieledere undervises desuden i
metoder til kompetenceafklaring af studerende.
Fakultetet (Arne Kjær) deltager i projekt på RUC
vedrørende implementering/anvendelse af
kompetencebeskrivelserne i uddannelserne.
Praktik (meritgivende) indgår fra og med september
2006 som en mulighed i alle kandidatuddannelser.
Ordningen evalueres om 3 år. Praktikportalen
projektzone.dk er en succes.
Fakultetet vurderer, at en yderligere adskillelse af
bachelor‐ og kandidatuddannelser er en god ide, hvis
det giver mulighed for praksiserfaring efter BA‐
uddannelsen. Der eksisterer imidlertid ikke et
egentligt arbejdsmarked for humanistiske bachelorer.
Emnet drøftes på et kommende møde i panelet.

Bilag 6
Eksempler på formidling og resultater fra Det Rådgivende Arbejdsmarkedspanel 2005-2008.
Der er behov for flere relevante studiejob i
Midtjylland.
Humaniorastuderende skal blive bedre til at se
sig selv i en forretningsmæssig sammenhæng
og forstå, hvordan deres arbejde skaber værdi
for virksomheden.
Panelet anbefaler at bruge erhvervsfolk som
gæsteundervisere i relevante forløb samt at
inddrage virksomhedscases i undervisningen.
Fakultetet bør udbyde undervisningsforløb i
forretningsforståelse
Undervisningsformerne skal uddanne de
studerende til at respektere deadlines og have
fokus på produkt frem for proces.
Virksomhederne skal kunne se den direkte
nytteværdi af at investere i videreuddannelse af
medarbejderne: Vis de gode eksempler frem –
både på tilfredse studerende og tilfredse
aftagere.
Opsøgende salg og markedsføring – forslag om
at benytte call center til telefonsalg, afholde
informationsmøder/foredragsaftener på større
arbejdspladser.
Prisen på universitetets udbud bør ligge over
markedsprisen.
Markedsføringsmateriale om EVU‐tilbud til
gymnasielærerne bør være rektorerne i hænde
inden påske, hvis de skal have mulighed for at
planlægge det kommende skoleår. Kurserne
skal så vidt muligt placeres uden for de travle
undervisningsuger.
Side 000069
Mulighed: nedsættelse af arbejdsgruppe under det
rådgivende arbejdsmarkedspanel, der stiller forslag til
konkrete tiltag, som kan øge udbuddet af studiejobs i
Århus og omegn.
Nye tiltag/fokusområder på fakultetet er:
virksomhedsspeciale, projektundervisning, øget brug
af gæsteundervisere fra erhvervslivet. Ideer og
erfaringer fra de forskellige fag vil blive udvekslet på
et studieledermøde.
Fra september 2006 udbyder fakultetet et valgfag i:
”Entrepreneurship og forretningsforståelse” (10
ECTS‐point).
Fakultetet vil genoverveje sin markedsføringsstrategi
og vil fremover benytte sig af opsøgende salg, direct
mail. Ideen om call center tages til efterretning.
I samarbejde med Anders Østergaard, medlem af det
rådgivende arbejdsmarkedspanel, tog fakultetet
initiativ til, at der blev sendt en oversigt over AU’s
udbud målrettet gymnasielærere til landets rektorer
inden påske 2006.
Dette vil blive fulgt op de kommende år.

Bilag 6
Eksempler på formidling og resultater fra Det Rådgivende Arbejdsmarkedspanel 2005-2008.
Udbud af efter‐ og
videreuddannelse
Efter og videreuddannelse
Prøv nye udbudsformer af: Tværfaglige/‐
fakultære kurser, arbejdspladsbaseret EVU,
fleksible, koncentrerede kurser.
Konkrete forslag (stikord): Korte sprogkurser,
forandringsledelse, innovation, kulturelle
kompetencer, organisationsforståelse, kurser og
foredrag om aktuelle problemstillinger. Fx
Muhammed‐krisen, krise‐ og medie‐
kommunikation, stresshåndtering, ledelse.
Der bør ryddes op i EVU‐udbuddet. Der er for
mange tilbud til gymnasielærere og for få til
andre målgrupper. Udbuddet til
gymnasielærere bør i højere grad modsvare det
faktiske uddannelsesbehov i sektoren.
Fakultetet bør diskutere, hvad man vil med
EVU. Det nuværende regulerede udbud
afspejler, at EVU er et sekundært indsatsområde
for AU.
Fakultetet bør holde sig løbende orienteret om
arbejdsmarkedets EVU‐behov ved at nedsætte
ad hoc netværk inden for målgrupperne
undervisning, offentlig sektor (kommunale
kursusafdelinger), privat sektor. Forslag om at
købe eksterne konsulenter til at lave årlige
markedsanalyser.
AU skal yde karriereplanlægningsservice
Opfordring til at indføre en intern
incitamentstruktur, som gør det attraktivt for
ansatte at satse på EVU.
Side 000070
Fakultetet afprøver nye udbudsformer i form af
Humanistisk Kursusvirksomhed, IFI Outreach og
Universiteternes Sommerskole. Nye initiativer skal
prøves af og gøres bæredygtige.
Fakultetet har slanket og målrettet udbuddet af efter‐
og videreuddannelse i 2007/2008.
Strategien er at konsolidere de eksisterende
masteruddannelser, satse på korte skræddersyede
kurser samt synliggøre muligheden for at tage
enkeltfag i dagtimerne til en billig penge.
Der er skabt mulighed for at de involverede
undervisere kan få udbetalt et honorar efter aftale
med institutlederen.

Bilag 6
Eksempler på formidling og resultater fra Det Rådgivende Arbejdsmarkedspanel 2005-2008.
Internationalisering: AU som attraktiv partner
Internationalisering: Flere danske studerende til
udlandet
Det er vigtigt at være bedst på hjemmebane
for at gøre sig gældende på udebane.
Fakultetet skal sigte mod kvalitet i alle
uddannelses‐ og forskningsaktiviteter.
AU bør brande sig – fx via internationale
konferencer med deltagelse af højtprofilerede
forskere og kulturpersonligheder (aktuelle
eksempler: Günther Grass, Al Gore,
Gorbatjov). Fakultetet skal stræbe efter
international omtale, ikke blot omtale i JP
Århus eller danske medier.
Det Humanistiske Fakultet bør have en
klarere strategi for
internationaliseringsbestræbelserne.
Eksempelvis bør man have en vision for, hvor
mange engelsksprogede uddannelser, man vil
udbyde om ti år.
Forslag om øget samarbejde med
Handelshøjskolen i Århus om
udvekslingsaftaler, praktik i udlandet,
engelsksprogede tilbud, forskernetværk, mv.
Udlandsophold bør sættes mere i system og
gøres til en normalitet – evt. kan fakultetet
overveje at gøre det obligatorisk.
Forslag om at forstå og synliggøre udbyttet
ved et udlandsophold ved at lave en
rundspørge eller fokusgruppe for tidligere
studerende, som har været i udlandet og nu
er på arbejdsmarkedet.
Fakultetet bør sikre, at de studerende har
mulighed for at tage i praktik i udlandet.
Side 000071
Det er allerede en mulighed. Praktikopslag opslås

Bilag 6
Eksempler på formidling og resultater fra Det Rådgivende Arbejdsmarkedspanel 2005-2008.
Indrejsende studerende på AU
‐ AU bør medvirke til, at de gode
hjerner bliver i Danmark efter endt
uddannelse.
‐ Forslag om at fakultetet markedsfører
sig selektivt i de lande, man helst vil
have indrejsende studerende fra.
‐ Enkelte medlemmer af panelet
problematiserede, at er Danmark er
en mellemstation til et engelsktalende
land i mange internationale
studerendes øjne. Andre medlemmer
påpegede, at det ikke bør være et
problem: Det er positivt at være en
mellemstation – de internationale
studerende bærer deres tilknytning til
Danmark og AU videre ud i verden.
Forskerudveksling
‐ Fakultetet skal i højere grad
understøtte forskerudveksling, så de
danske forskere danner internationale
netværk og bidrager til at udbrede
kendskabet til AU.
Internationale perspektiver i fakultetets
uddannelser
‐ Et vigtigt
internationaliseringsparameter bør
være, at fakultetets uddannelser
rummer internationale perspektiver
og ruster de studerende til en global
verden.
‐ Diskussion om, hvorvidt
undervisningen i højere grad bør
foregå på engelsk, og om
ungdomsuddannelser i højere grad
også skal tilbyde engelsksproget
undervisning.
Side 000072

Bilag 6
Eksempler på formidling og resultater fra Det Rådgivende Arbejdsmarkedspanel 2005-2008.
Nyhedsbrev fra Det Rådgivende Arbejdsmarkedspanel
Fremtidens arbejdsmarked for humanister
Humanisternes arbejdsmarked har udviklet og udvidet sig markant i løbet af de seneste 25 år. Og i
dag får mere end halvdelen af de humanistiske kandidater deres første job i en privat virksomhed.
Den store efterspørgsel efter arbejdskraft betyder, at humanistiske kandidater i øjeblikket har
bedre og flere muligheder på arbejdsmarkedet end nogensinde før. Isoleret betragtet må det siges
at være en stor succes, humanister er nu etablerede på mange andre arbejdsmarkeder end det nu
tidligere traditionelle som undervisere.
Der er stadig brug for at fokusere de nye jobåbninger for humanistiske kandidater? Hvordan ser
fremtidens arbejdsmarked ud for humanister? Og hvordan kan universitetet fremtidssikre de
humanistiske uddannelser?
Det var temaet for det femte møde i det rådgivende arbejdsmarkedspanel. Panelets medlemmer
drøftede kompetencekrav og rekrutteringsveje i en række af de nyere humanistbrancher: offentlig
administration, HR & organisation, IT, finanssektoren og handel.
Humanister i den offentlige administration
Kommunesammenlægninger og stigende krav til effektivitet og gennemsigtighed i den offentlige
administration medfører øget behov for akademisk arbejdskraft overalt i den offentlige forvaltning
– i kommuner, regioner og staten, på hospitaler, i kultursektoren, på uddannelsesinstitutioner og
meget mere.
Her er arbejdsmarkedspanelets bud på, hvordan man som humanist kvalificerer sig til et job i den
offentlige forvaltning.
Typiske arbejdsopgaver for humanister i den offentlige administration
- IT, digital forvaltning og borgerservice
- Kommunikation og inddragelse af borgere og brugere
- Organisation og forandringsprocesser
- Kulturforvaltning
- Personale
Hvad er vejen til et job den offentlige forvaltning?
- Humanister er i hård konkurrence med kandidater i Statskundskab, som har en
uddannelse, der er målrettet til generalistjobs i den offentlige forvaltning.
- Derfor er det en fordel for humanister at profilere sig som specialister i for eksempel
kommunikation, IT, kulturformidling eller integration.
- Kommer humanister først ind, har de gode muligheder for at avancere og gøre karriere.
Hvad lægger offentlige arbejdsgivere vægt på ved første ansættelse?
- Erfaring fra praktik og relevante studiejobs
- Faglig dygtighed og gode karakterer
- Organisatorisk tæft og kendskab til systemet
- Det personlige match – evnen til at formidle sig klart og kort
Side 000073

Bilag 6
Eksempler på formidling og resultater fra Det Rådgivende Arbejdsmarkedspanel 2005-2008.
Humanister i Human Ressource & organisation
Mange humanistiske kandidater og studerende drømmer om en karriere inden for HR og
organisation. Og med god ret, for humanister er generelt meget kompetente til at arbejde med
mennesker og kultur i organisationer. Human ressource er en funktion, som går på tværs af
brancher. Typisk findes stillingerne i store offentlige og private virksomheder eller i
konsulentvirksomheder, som arbejder med rekruttering og personaleudvikling, og de fagspecifikke
kompetencer kan komme i spil, hvis man bliver ansat inden for sit fags branche.
Typiske arbejdsopgaver for humanister i HR og organisation
- Personaleudvikling – kursusadministration, udviklingssamtaler, udviklingsplaner, mv.
- Personaleadministration – løn, ansættelse, mv.
- Rekruttering
- Organisationsudvikling
- Uddannelsesudvikling
Hvad er vejen ind i HR og organisation?
- Hvis du drømmer om en karriere med HR og organisation så begynd allerede i studietiden
med praktik, projektopgaver og virksomhedsspecialer.
- Det er vigtigt at have et realistisk billede af, hvad et HR-job er og kræver. HR er ikke til for
at gøre folk glade – det handler om bundlinje og effektivitet.
- Det kræver erfaring både med HR-funktioner og med virksomheden at blive en dygtig HRmedarbejder.
Derfor begynder man ofte som føl eller trainee og med mere rutineprægede
opgaver. Med tiden og erfaringen har man gode muligheder for at avancere.
Hvad lægger arbejdsgiverne vægt på ved første ansættelse?
- Kendskabet til den konkrete virksomhed og branche er afgørende – et HR-job er ikke det
samme i Tulip, Vestas og Horsens Kommune.
- Faglige erfaringer fra praktik, speciale og evt. traineeforløb
- Personlighed og match
Humanister i IT, handel og finans
I øjeblikket sker nogle af de hurtigste forandringer og jobåbninger for humanister i IT-branchen, i
små- og mellemstore virksomheder, inden for detail- og engroshandel, i eksportvirksomheder samt
i finanssektoren. Men hvad laver humanister i disse brancher? Hvordan ser arbejdsgiverne på
humanistiske kandidater?
Typiske arbejdsopgaver for humanister i IT, handel og finans
- Salg, markedsføring og eksport
- Kunderådgivning og konsulentbistand
- Udvikling og optimering af koncepter og processer
- Intern og ekstern kommunikation
- Analyse og formidling af viden
Hvad er vejen ind i IT, handel og finans
- Gå på mod: En del arbejdsgivere i disse brancher vil tanken om at ansætte en humanist
være ny. Man skal derfor ofte søge uopfordret eller søge på opslag til andre faggrupper.
Og så skal man have gode argumenter for, hvordan man kan bidrage til forretningen.
- Kreativitet: Både virksomheder og humanistiske kandidater skal turde tænke nyt og se
muligheder i hinanden.
Side 000074

Bilag 6
Eksempler på formidling og resultater fra Det Rådgivende Arbejdsmarkedspanel 2005-2008.
- Forretningsforståelse: Det er afgørende, at man som humanist kan argumentere for,
hvordan man bidrager til at skabe resultater på bundlinjen.
Hvad lægger arbejdsgiverne vægt på ved første ansættelse?
- Intelligens og evne til hurtigt at sætte sig ind i et nyt område
- En kombination af en generalistfaglighed med konkrete værktøjer (fx. IT, strategisk
kommunikation, osv.)
- Erfaringer fra praktik, projekter og studiejobs
- Resultatorientering og forretningsforståelse
Gode råd til humanistiske studerende og kandidater
- Flyt dig fysisk efter jobs og praktikpladser. Ofte er tre år i Ringkøbing eller Holstebro vejen
til drømmejobbet i Århus.
- Flyt dig fagligt. Bliv bedre til at se jobbene og find dig selv i jobopslag til andre faggrupper.
Mange arbejdsgivere er ikke opmærksomme på at annoncere specielt efter humanister.
- Målret dit studium – tag i praktik, skriv virksomhedsspecialer og søg et studierelevant
studiejob.
Gode råd til universitetet
- De enkelte studier og undervisere skal gøre sig klart, hvilke arbejdsmarkeder de uddanner
kandidater til.
- Klæd de studerende på til mere direkte at kunne anvende deres studium i praksis – for
eksempel ved at undervise antropologer i HR, æstetikstuderende i
virksomhedskommunikation og –udtryk eller IT-studerende i digital forvaltning.
- Tilskynd de studerende til at søge jobs og praktikpladser uden for Århus og København.
Side 000075

Bilag 7
Det Humanistiske Fakultets Rådgivende Arbejdsmarkedspanel 2009
Eksterne medlemmer
Navn firma E-mail telefon
Marie Louise Arnfast IBM Danmark A/S mla@dk.ibm.com 40 56 34 36
Dan Boyter Pressalit Group mail@pressalitgroup.com 87 88 87 88
Per Jensen Århus Kommune pj@aarhus.dk 89 40 22 80
Jørgen Ulrik Jensen Pluss Leadership A/S juj@pluss.dk 40 59 23 55
Karsten Seeberg Jyske Bank sebbe@jyskebank.dk 89 89 25 93
Jan Thomsen Mercuri Urval A/S jan.thomsen@mercuriurval.com 40 40 77 19
Anders Østergaard Langkær Gymnasium aoe@langkaer.dk 86 24 20 11
Hanne Grønborg Tulip A/S tulip@tulip.dk 89 10 50 00
Cecilie Mose Hansen Mærsk cecilie.hansen@maersk.com 33 63 33 63
Kim Ruberg Jøp, Ove & Myrthu A/S kir@jom.dk 40 30 05 00
Jesper Hjort Odder kommune jesper.hjort@odder.dk 87 80 33 01
Annemette Digmann Region Midtjyllands afd. for Forskning og Innovation annemette.digmann@ru.rm.dk 87 28 51 50
Stina Vrang Elias Dansk Erhvervsforsknings Akademi sve@dea.nu 23 29 06 71
Michael Bach Henriksen Kristeligt Dagblad bach@kristeligt-dagblad.dk 33 48 05 00
Henning Holmen Møller Holmen Møller Consult danskkur@post6.tele.dk 86 12 14 00
Anne Sofie Didriksen Danfoss anne.sofie.dideriksen@skolekom.dk 74 88 22 22
Arvid Bech Marselisborg Gymnasium Be@marselisborg-gym.dk 21 63 07 24
Gitte Ørskou Aros go@aros.dk 87 30 66 40
Anja Søholm ARLA ansoh@arlafoods.com 89 38 10 00
Nils Jensen Organisationen Danske Museer nils.m.jensen@dkmuseer.dk 25 48 93 28
Klaus Kvorning Hansen PenSam pensam@pensam.dk 44 39 34 41
Michael Busk-Jepsen IT- og Telestyrelsen michael@busk-jepsen.dk 35 45 00 00
Mads P. Sørensen Højskolen for Politik, Esbjerg Højskole mps@eh.dk 50 98 73 76
Christian Abildgaard Jensen MacGregor Group spares@macgregor-cph.com 44 53 84 84
Mads Thomsen Grene Kramp mads.thomsen@grenekramp.com 96 80 85 00
Leif Laszlo Haaning Videnscenter for Regioner og Kommuner, Deloitte lhaaning@deloitte.dk 21 15 65 11
Line Mark Rugholt Culturewise line@culturewise.dk 24 20 11 57
Kirsten Villadsen Kristmar Rigsarkivet kvk@ra.sa.dk 33 92 23 10
Claus Kjeld Jensen Varde Museum ckj@vardemuseum.dk 75 22 08 77
Side 000076

Michael Andersen Forsknings- og Formidlingsafdelingen, Nationalmuseet michael.andersen@natmus.dk 33 47 31 40
Steen Larsen-Ledet Kultur- og Fritidsafdelingen, Horsens Kommune kulal@horsens.dk 76 29 23 08
Ole Ravnholt Dansk Sprognævn adm@dsn.dk 35 32 89 82
Birthe Friis Mortensen Århus Købmandsskole erhvervsudd@aabc.dk 89 36 31 00
Gitte Møldrup It-vest gmn@it-vest.dk 89 48 68 51
Bente Thomassen Mannaz info@mannaz.com 45 17 61 59
Espen Meyer Højlund Advice espen@adviceas.dk 25 57 21 09
Jens Hanøy Flensted-Jensen Regionshospitalet Randers og Grenaa jfl@rc.aa.dk 51 18 50 27
Lars Thunø DR Medieforskning lath@dr.dk 23 63 53 38
Lars Trap-Jensen Det Danske Sprog- og Litteraturselskab ltj@dsl.dk 33 13 84 20
Tonny Hansen Ringkøbing Gymnasium th@rkbgym.dk 41 11 49 23
Finn Porsgaard Videnskontakt.dk finnp@videnskontakt.dk 61 62 02 02
Peter Lykke-Olesen VIA University College (Silkeborg) pel@silkeborgsem.dk 86 82 00 88
Susan Dalum IDEA Midt sda@asb.dk 89 48 66 09
Jesper Overgaard Andersen Oversætterhuset lla@oversaetterhuset.dk 70 20 33 02
Anne Nielsen Nguyen-Quy Videnscenter for Integration, Århus Kommune nguyen@aarhus.dk 23 38 01 42
Henrik Dresbøll Cosmographic.dk henrik@cosmographic.dk 63 13 10 20
Ole Have Jørgensen Turning Point ApS ohj@turning-point.dk 20 35 45 56
Interne medlemmer af Det Humanistiske Fakultets Aftagerpanel
Navn Institut E-mail
Pia Rasmussen Institut for Æstetiske Fag muspr@hum.au.dk
Heriette Lüthje Nielsen Institut for Æstetiske Fag stud20062020@hum.au.dk
Birgit Eriksson Institut for Æstetiske Fag aekbe@hum.au.dk
Steffen Brandorf Institut for Informations- og Medievidenskab imvseb@hum.au.dk
Unni From Institut for Informations- og Medievidenskab imvuf@hum.au.dk
Ane Nørgaard Institut for Informations- og Medievidenskab stud20063862@hum.au.dk
Henrik Skov Nielsen Nordisk Institut norhn@hum.au.dk
Stefan Kjerkegaard Nordisk Institut norsk@hum.au.dk
Trine Bjerregaard Jessen Nordisk Institut stud20061275@hum.au.dk
Peter Mortensen Institut for Sprog, Litteratur og Kultur engpm@hum.au.dk
Merete Birkelund Institut for Sprog, Litteratur og Kultur rommbi@hum.au.dk
Side 000077

Birgitte Adams Institut for Sprog, Litteratur og Kultur slkba@hum.au.dk
Morten Haugaard Jeppesen Institut for Filosofi og Idéhistorie idemhj@hum.au.dk
Carsten Sestoft Institut for Filosofi og Idéhistorie idecs@hum.au.dk
Inge Sylvestersen Institut for Filosofi og Idéhistorie stud20041508@hum.au.dk
Bjarke Paarup Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik entobpl@hum.au.dk
Jakob Steensig Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik linjs@hum.au.dk
Ane Marie Nord Hansen Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik stud20064015@hum.au.dk
Anne Katrine Hansen Institut for Historie og Områdestudier stud20071652@hum.au.dk
Thomas Quist Institut for Historie og Områdestudier stud20031198@hum.au.dk
Søren Hein Rasmussen Institut for Historie og Områdestudier hisshr@hum.au.dk
Side 000078

Konferenceprogram
Det Rådgivende Arbejdsmarkedspanel
22. januar 2008 13.00 – 17.00
12.30 Registrering, samt mulighed for lidt at spise og drikke.
13.00 Velkomst og sidste nyt fra Det Humanistiske Fakultet
Prodekan Arne Kjær
13.15 Diskussioner i workshops
Alle workshops indledes med en præsentationsrunde, et kortere
oplæg efterfulgt af diskussion og opsamling.
Workshop 1 – Den humanistiske kompetenceprofil og de
fælleshumanistiske kompetencer
Hvad er de humanistiske kernekompetencer? Hvilken rolle
spiller den specifikke faglighed i forhold til de generelle
humanistkompetencer? Hvordan uddanner man en højt
specialiseret generalist?
Workshop 2 – Uddannelsernes orientering mod
arbejdsmarkedet
Hvor findes balancen mellem humanioras generelle
kompetencer og konkrete (erhvervsrettede) færdigheder? Kan
vi give de studerende konkrete kompetencer (fx
forretningsforståelse og It-færdigheder) samtidig med at vi
udbyder forskningsbaseret uddannelse?
Workshop 3 – Personlige kompetencer - kreativitet,
foretagsomhed og samarbejde
Hvilke krav til personlige kompetencer stiller
arbejdsmarkedet til de humanistiske kandidater nu og i
fremtiden? Hvordan vægtes personlige kompetencer i forhold
til faglige i ansættelsen? Hvordan kan universitetet arbejde
med at fremme personlige kompetencer som kreativitet,
foretagsomhed og samarbejdskompetencer?
Workshop 4 – Jobbevidsthed og karrierevejledning
Hvordan kan de studerendes og nyuddannede kandidaters
bevidsthed om jobmuligheder og egne kompetencer øges?
Hvad kan universitetet gøre for at vejlede de studerende om
arbejdsmarkedet? Hvilken rolle kan aftagere/alumner spille i
karrierevejledningen?
Side 000079
DET HUMANISTISKE
FAKULTET
Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453, Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C
Tlf: 8942 1111
Fax: 8942 1200
E-post: hum@au.dk
Web: www.au.dk/hum

Workshop 5 – Erhvervskontakt gennem
forskningssamarbejde og efter- og videreuddannelse
Der er stigende fokus på og interesse for humanioras
samarbejde med det private og offentlige erhvervsliv.
Hvordan kan vi styrke forskningssamarbejdet, og hvilke?
form skal forskningssamarbejder have for at være attraktive
for både virksomheder og forskere? Hvilke efter- og
videreuddannelsesinitiativer efterspørges af aftagerne?
Hvordan kan universitetet bruge efter- og videreuddannelse
som et redskab til at holde sig orienteret om arbejdsmarkedet?
15.15 Pause
Det Humanistiske Fakultet byder på et glas og tapas, mens der
netværkes
15.45 Opsamling på workshops
v. eksterne repræsentanter
16.15 Præsentation af aktuel humanistisk forskning
Professor Adrian Favell
Side 000080
DET HUMANISTISKE
FAKULTET
2

Professor Adrian Favell
Den 1. juli blev Adrian Favell udnævnt til
professor i European and International
Studies ved Institut for Historie og
Områdestudier.
Adrian Favell kommer fra en stilling som
associate professor ved Department of
Sociology, UCLA. Han er født i
Storbritannien i 1968 og har sin første grad i
filosofi og komparativ litteratur fra
University of East Anglia. Han erhvervede
sig ph.d-graden fra European University
Institute i Firenze i 1995. Han har haft
ansættelser på University of Utrecht og på
University of Sussex.
Adrian Favell slog som 30-årig sit navn fast som ekspert i migrationstudier:
Hans bog Philosophies of Integration (Macmillan 1998) betragtes i dag som
en uundgåelig grundbog inden for området og han er lige nu aktuel med
bogen Eurostars and Eurocities (Blackwell 2008), som er det første
systematiske etnografiske studie i effekten af europæisk integration på
mobiliteten blandt yngre free moving europæere i EU, der som udlændinge
vælger at leve i byer som Amsterdam, London og Bruxelles.
Adrian Favell kombinerer indsigter og metoder fra sociologi,
statskundskab, filosofi og geografi i sin forskning. Inden for de senere år
har han ændret fokus til at beskæftige sig med at undersøge
forbindelseslinjer mellem Østasien, Nordamerika og Europa. Han har
netop afsluttet et forskningsophold i Tokyo omhandlende en bog, han
skriver om internationaliseringen af japansk moderne kunst, og
populærkultur.
Professoren og instituttet har allerede fået EU-støtte til et nyt
forskningscenter, GLOREA, Centre for Global and Regional Ethnographies
at Aarhus University, som skal studere migration, mobilitet og globale byer
i Europa og Østasien.
Ansættelsen af Adrian Favell er en del af ”Humaniora-Planen”. En plan,
som rektor Lauritz B. Holm-Nielsen lancerede for at styrke Det
Humanistiske Fakultets internationale profil, og der er som følge heraf
investeret 74 mio. kr. ekstra i Det Humanistiske Fakultet. Adrian Favell er
den anden professor, som bliver rekrutteret til fakultetet som en del af
Humaniora-Planen.
Side 000081
DET HUMANISTISKE
FAKULTET
Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453, Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C
Tlf: 8942 1111
Fax: 8942 1200
E-post: hum@au.dk
Web: www.au.dk/hum

Erhvervsundersøgelse for
humanistiske kandidater
Institut for Filosofi og Idéhistorie
Udarbejdet af Det Humanistiske Fakultetssekretariat, august 2008
Jeg gik på universitet for at
blive klogere, ikke for at få
en karriere. Den tilgang
fortryder jeg ikke, men jeg
fortryder fravalget af
studiearbejde og praktik
Citat: Kandidat i filosofi
Side 000082
”Jeg fik den bedst tænkelige
humanistiske uddannelse
med en meget god
studieordning, utroligt
kompetente undervisere,
gode instruktortimer og plads
til fordybelse”
Citat: Kandidat i filosofi

Indledning.......................................................................................................................................................... 3
1. Hvor arbejder kandidater fra filosofi og idéhistorie?................................................................................ 5
2. Jobfunktioner................................................................................................................................................. 7
3. Lønniveau og arbejdstid for kandidaterne ................................................................................................ 8
3.1 Lønniveau i første job .............................................................................................................................. 8
4. Arbejdstid ...................................................................................................................................................... 9
5. Hvad er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og job ........................................................... 10
5.1 Faglig sammenhæng mellem uddannelse, første og nuværende job ................................................... 10
6. Forholdet mellem tilegnede og efterspurgte kompetencer. ...................................................................... 11
7. Overgang fra studium til arbejdsmarkedet: ................................................................................................ 14
7.1 Geografisk mobilitet .............................................................................................................................. 14
7.2 Vejen til det første job........................................................................................................................... 15
7.3 Vejen til det nuværende job.................................................................................................................. 16
7.4. Vigtige faktorer ved første ansættelse................................................................................................. 17
8. Ledighed ...................................................................................................................................................... 18
8.1 ledighedslængde inden første ansættelse ............................................................................................ 19
9. Jobskifte....................................................................................................................................................... 20
10. Overvejelser om fremtidig karriere........................................................................................................... 21
11. Jobbets indhold ......................................................................................................................................... 22
11.1 Hvilke jobmæssige rammer prioriterer kandidaterne højt? ............................................................... 23
12. Orientering mod arbejdsmarkedet: .......................................................................................................... 24
12.2. Betydningen af studiejob, praktik og projektsamarbejde.................................................................. 25
12.3 Udvikling af job og kompetencebevidsthed under uddannelse.......................................................... 26
12.4. Forslag til styrkelse af uddannelsens arbejdsmarkedsorientering..................................................... 29
13. Stillingsbetegnelser ................................................................................................................................... 30
Appendix Sektoropdelt beskæftigelsesoversigt .............................................................................................. 33
[2]
Side 000083

Indledning
Rapporten er udarbejdet på baggrund af data fra en fælles spørgeskemaundersøgelse rettet mod
kandidater fra Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet dimitteret i perioden 1. januar 2002 til 31.
december 2006. Data er indsamlet i perioden ultimo juni 2007 til ultimo august 2007. Resultaterne i
rapporten bygger alene på kandidaternes svar afgivet i undersøgelsen.
Rapporten er struktureret på en måde, hvor det er muligt at sammenligne rapportens lokale resultater for
uddannelser på Institut for Filosofi og Idéhistorie med resultaterne for det samlede humanistiske fakultet
samt den landsdækkende undersøgelse ”Humanisters veje fra uddannelse til job”. ”Humanisters veje fra
uddannelse til job” er udarbejdet i et samarbejde mellem de humanistiske fakulteter ved Aalborg
Universitet, Copenhagen Business School, Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Roskilde
Universitetscenter og Aarhus Universitet.
”Humanisters veje fra uddannelse til job” kan se på
www.humaniora.au.dk/uddannelse/vejledning/rapporterbeskaeftigelse
HOVEDPUNKTER:
Kandidater i filosofi og idéhistorie finder overvejende ansættelse i den private og den
statslige sektor, hvor de varetager en bred vifte af arbejdsopgaver.
Ca. halvdelen af kandidaterne starter i en fuldtidsstilling.
Kandidaterne vurderer, at deres generelle akademiske kompetencer efterspørges i meget
høj grad.
Geografisk søger kandidaterne hovedsageligt arbejde i det forhenværende Århus Amt og
Københavns Amt. Derefter Vejle og Viborg Amt.
De mest succesfulde veje til det første job vurderes af kandidaterne at være netværk,
uopfordrede ansøgninger til arbejdsgiver og søgning via internettet.
Kandidaterne savner kompetencer i generel forretningsforståelse og IT‐færdigheder.
[3]
Side 000084

Oversigt over nøgleindikatorer
Fag
Indikatorer
Spidskompetencer 1
Filosofi - Tilegne sig ny viden
- Analysekompetence
- Arbejde selvstændigt.
Idéhistorie - Tilegne sig ny viden
- Analysekompetence
- Arbejde selvstændigt
Beskæftigelsesområder og
karriereveje i %
- Administration &
Forvaltning (24)
- Undervisning (24)
- Konsulent & Rådgivning (17)
- Administration &
Forvaltning (33)
- Undervisning (31)
- Kommunikation (11)
[4]
Fuldtidsledige 2 i %
- 10,9
- 15,5
Nedenfor rapporteres svarprocenten, og i parentes angives det antal respondenter som har besvaret
spørgeskemaet ud af antal mulige respondenter.
Svarprocent:
Humanistiske Fakultet: 70,9 % (2015/2746)
Filosofi: 67,7 % (55/82)
Idéhistorie: 68,9 % (71/103)
”Jeg har lært at tænke analyserende, kritisk og selvstændigt. Jeg har
udviklet gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner. Jeg har opnået
en bred kulturhistorisk viden, som kan bruges i mange forskellige
sammenhænge og til at samtale med mennesker”
Citat: Kandidat i idéhistorie
1 Beskrivelsen af kandidaternes spidskompetencer er baseret på respondenternes besvarelse af, hvilke kompetencer
de har tilegnet sig i løbet af studiet. Spidskompetencerne udgør kandidaternes tre højest prioriterede kompetencer.
2 Talmaterialet bygger på følgende spørgsmål: ”Hvad er din nuværende jobsituation?”
Side 000085

1. Hvor arbejder kandidater fra filosofi og idéhistorie?
Nedenfor præsenteres en fagopdelt beskæftigelsesoversigt, der giver et indblik i, hvor kandidaterne finder
beskæftigelse. Diagrammerne summerer til 100 % og er udarbejdet på baggrund af de respondenter, som
har angivet, hvilken stillingsbetegnelse de har i deres nuværende job 3 .
3
For en mere uddybende oversigt over kandidaternes ansættelsesmønstre se venligst appendix, der indeholder en
sektoropdelt beskæftigelsesoversigt.
[5]
Side 000086

[6]
Side 000087

2. Jobfunktioner
Hernæst spørges der til, hvordan den enkeltes jobfunktioner er fordelt. Respondenterne har haft mulighed
for at svare (1) bruger jeg meget tid på (2) bruger jeg nogen tid på (3) bruger jeg lidt tid på (4) bruger jeg
slet ikke tid på. Tabellen nedenfor er konstrueret med udgangspunkt i de respondenter, der har svaret, at
de ”bruger meget tid” og ”bruger nogen tid”.
[7]
Side 000088

3. Lønniveau og arbejdstid for kandidaterne
Her spørges der til kandidaternes startløn i deres første job. Lønnen forstås som bruttoløn, dvs. inkl. tillæg
samt arbejdsgivers og eget pensionsbidrag.
Lønnen er den aktuelle løn, uanset om man arbejder fuldtid eller deltid.
3.1 Lønniveau i første job
Fag
Lønniveau
Filosofi Idéhistorie Det Humanistiske
Fakultet
Under 10.000 kr. 22,9 % 20,8 % 17,0 %
Mellem 10.000 og 14.999 kr. 14,3 % 20.8 % 13,4 %
Mellem 15.000 og 19.999 kr. 0,0 % 27,1 % 19,5 %
Mellem 20.000 og 24.999 kr. 34,3 % 16,7 % 28,3 %
Mellem 25.000 og 29.999 kr. 17,1 % 6,3 % 13,4 %
Mellem 30.000 og 39.999 kr. 2,9 % 0,0 % 2, 0 %
Mellem 40.000 og 49.000 kr. 0,0 % 2,1 % 0,2 %
50.000 kr. eller derover 0,0 % 0,0 % 0,1 %
Ønsker ikke at oplyse 8,6 % 6,3 % 5,3 %
Total 100 % 100 % 100,0 %
N 35 48 1347
Mine spidskompetencer – med kandidaternes egne ord:
- Analytisk sans, tilegnelse af ny viden, arbejde selvstændigt.
- Evnen til at tænke uden for kasser - at kunne placere nye
teorikomplekser i et større perspektiv. Intellektuel hurtighed.
Kilde: to kandidater i idéhistorie.
[8]
Side 000089

4. Arbejdstid
Nedenfor vises den ugentlige arbejdstid for de dimitterede kandidater i deres første job. Inden for hvert fag
summeres der til 100 %.
Kandidater fra filosofi er den faggruppe, hvor størstedelen af respondenterne arbejder fuldtid i det første
job.
Kandidater i idéhistorie er den gruppe, som har størst udsigt til at starte i et deltidsjob. Her arbejder 41,7 %
i en deltidsstilling, og hele 35,4 % af de adspurgte Idehistoriker arbejder 18,5 time ugentligt eller mindre.
Den store andel af respondenter, som arbejder deltid kan forklare, hvorfor den angivne startløn (3.1) er
forholdsvis beskeden.
[9]
Side 000090

5. Hvad er den faglige sammenhæng mellem uddannelse og job
Her spørges kandidaterne om der er en faglig sammenhæng mellem deres uddannelse og job.
Ca. halvdeldelen af kandidaterne i filosofi og idéhistorie arbejder udenfor uddannelsernes traditionelle
fagområde, men gør brug af deres faglige og / eller generelle kompetencer. Det kunne f.eks. være arbejde
indenfor medievirksomhed eller konsulent og rådgivningsvirksomhed (se graf 1.2)
Henholdsvis 14,7 % og 17,4 % angiver for deres nuværende job, at der ingen sammenhæng er mellem
uddannelse og job. Det er højere end fakultetsgennemsnittet.
5.1 Faglige sammenhæng mellem uddannelse, første og nuværende job
Første job:
Nuværende job:
[10]
Side 000091

6. Forholdet mellem tilegnede og efterspurgte kompetencer.
Kandidaterne er blevet spurgt, i hvilken grad de har tilegnet sig en række kompetencer gennem
uddannelsen samt i hvilken grad de tilegnede kompetencer efterspørges på arbejdsmarkedet.
Nedenstående figur viser forholdet mellem tilegnede og efterspurgte kompetencer.
FILOSOFI:
Filosofferne vurderer, at deres ”generelle” akademiske kompetencer efterspørges i meget høj grad. Det vil
sige evnen til at analysere, evnen til at tilegne sig ny viden, evnen til at arbejde selvstændigt, evnen til at
formidle skriftligt og evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines.
Det er i fin overensstemmelse med, at filosofferne som påvist i første graf 5.1 overvejende finder
ansættelse udenfor deres fagområde, men gør brug af deres generelle akademiske kompetencer.
Metodiske færdigheder og teoretisk viden indenfor fagområdet er kompetencer som kandidaterne
vurderer at have tilegnet sig i høj grad, men ikke oplever efterspurgt i lige så høj grad som de generelle
akademiske kompetencer.
[11]
Side 000092

IT‐færdigheder, generel forretningsforståelse og evnen til at arbejde på tværs af faggrupper er de områder,
hvor filosofferne oplever, at de ikke lever op til de efterspurgte kompetencer. Det fremgår ikke af analysen
hvilke IT‐færdigheder der er tale om.
N= 51 ‐ 55
[12]
Side 000093

IDÉHISTORIE:
Også idéhistorikerne vurderer, at deres ”generelle” akademiske kompetencer efterspørges i meget høj
grad.
Det er i fin overensstemmelse med, at idéhistorikerne som påvist i første graf 5.1 overvejende finder
ansættelse udenfor deres fagområde, men gør brug af deres generelle akademiske kompetencer.
Metodiske færdigheder og teoretisk viden indenfor fagområdet er kompetencer som kandidaterne
vurderer at have tilegnet sig i høj grad, men som ikke efterspørges i lige så høj grad som de generelle
akademiske kompetencer.
IT‐færdigheder, generel forretningsforståelse og evnen til at arbejde på tværs af faggrupper er de områder,
hvor idéhistorikerne vurderer, at de i ringest grad lever op til de efterspurgte kompetencer.
N = 64‐70
[13]
Side 000094

7. Overgang fra studium til arbejdsmarkedet:
Svarene på spørgsmålet: ”Hvor i landet søgte du job?” faldt således ud (besvaret inden for de daværende
amtsgrænser):
7.1 Geografisk mobilitet 4
4
Storstrøms Amt figurerede beklageligvis ikke blandt respondenternes svarmuligheder
[14]
Side 000095

7.2 Vejen til det første job
Her spørges kandidaterne, hvordan de fandt deres første arbejde: Der kunne afkrydses flere muligheder i
spørgeskemaet. N angiver her antal besvarelser og ikke antal respondenter.
Personlige kontakter, uopfordrede ansøgninger og internettet har været de mest succesfulde veje til det
første job for kandidater fra Institut for Filosofi og Idéhistorie. Mens kun få kandidater ‐ modsat det øvrige
fakultet – angiver, at deres studiejob har ledt til det første job.
[15]
Side 000096

7.3 Vejen til det nuværende job
Her spørges kandidaterne hvordan de fandt deres nuværende arbejde: Der kunne afkrydses flere
muligheder i spørgeskemaet. N angiver her antal besvarelser og ikke antal respondenter.
Besvarelserne viser, at stillingsopslag (primært via internettet) og personlige kontakter uden for studiet
spiller den største rolle i forbindelse med senere jobskifte.
[16]
Side 000097

7.4. Vigtige faktorer ved første ansættelse
Herefter rettes opmærksomheden mod kandidaternes vurdering af, hvorfor de fik deres første job.
Målgruppen er kandidater som har været i job efter endt uddannelse. Udfaldsmulighederne i spørgsmålet
hedder enten ”meget afgørende”, ”mindre afgørende” og ”ved ikke”. De følgende besvarelser bygger på
den andel af respondenterne, som har vurderet et forhold ”meget afgørende” for deres ansættelse.
[17]
Side 000098

De rette personlige kompetencer vurderes af kandidaterne som den helt afgørende faktor for, at de fik
deres første job og derefter villigheden til at flytte efter jobbet.
Først som nummer 3 og 4 kommer de rette akademiske og fagspecifikke kompetencer. Det vurderes også
som væsentligt, især af filosofferne at gøre et godt indtryk ved ansættelsessamtalen.
Gode karakterer, specialeemne samt erfaring fra udlandsophold og studiejob har ifølge respondenternes
vurdering været mindre væsentlige for den første ansættelse.
Mine spidskompetencer – med kandidaternes egne ord:
- Analytisk Systematisk Overblik
- En evne til at kunne analysere komplekse problemstillinger og
argumenter. En evne til at prioritere og skelne mellem væsentligt
og uvæsentligt. Selvstændighed.
- Teoretiske kompetencer indenfor og, formidling af faget. Kritisk
og analytisk stillingtagen. Forståelse for de menneskelige
faktorer.
Kilde: tre kandidater i filosofi.
[18]
Side 000099

8. Ledighed
8.1 Fuldtidsledige
Nedenfor illustreres ledighedstallene for de enkelte fag. Ledighedstallene bygger på de besvarelser som
angav, at de ”i øjeblikket var uden beskæftigelse”.
Indikatorer
Fag
Fuldtidsledige 5 i %
Filosofi - 10,9
Idéhistorie - 15,5
8.2 Overgangsledighed
Her spørges kandidaterne, hvor længe de gik ledige inden de fik deres første ansættelse. Spørgsmålet
omfatter alle som har været i job efter endt uddannelse inklusiv job med løntilskud.
Tabellen viser en tydelig forskel mellem de 2 fag. For filosofis vedkommende havde 31,3 % fået ansættelse
inden de færdiggjorde studiet. For idehistorikernes vedkommende var det kun 15,0 %.
Kandidaterne i idéhistorie bruger længere tid på at etablere sig på arbejdsmarkedet end filosofferne. De
færreste er dog ledige 2 år efter dimission.
8.1 ledighedslængde inden første ansættelse
Fag
Tid
Filosofi Idéhistorie Humanistiske
fakultet
Jeg fik job, før jeg var
færdig med uddannelsen
5
Talmaterialet bygger på følgende spørgsmål: ”Hvad er din nuværende jobsituation?”
[19]
National
rapporten
31,3 % 15,0 % 27,9 % 32,0 %
0‐3 måneder 20,8 % 28,3 % 25,3 % 27,0 %
4‐6 måneder 16,7 % 18,3 % 19,0 % 17,0 %
7‐12 måneder 27,1 % 20,0 % 17,0 % 15,0 %
1‐2 år 2,1 % 13,3 % 9,0 % 8,0 %
Over 2 år 2,1 % 5,0 % 1,8 % 1, 0 %
Total 100 % 100 % 100,0 % 100,0 %
N 48 60 1884 7406
Side 000100

9. Jobskifte
Her sættes fokus på mobiliteten mellem sektorerne, for de kandidater fra filosofi og idéhistorie som har
haft mere end et job.
Nuværende job
Tidligere job
Privat Stat Region Kommune Interesse‐
organisation
Privat 66,7 % 11,5 % 50,0 % 14,3 % 25,0 % 31,6 %
Stat 16,7 % 73,1 % 50,0 % 0,0 % 25,0 % 42,1 %
Region 5,6 % 3,8 % 0,0 % 14,3 % 0,0 % 5,3 %
Kommune 11,1 % 7,7 % 0,0 % 71,4 % 0,0 % 15,8 %
Interesseorganisation 0,0 % 3,8 % 0,0 % 0,0 % 50,0 % 5,3 %
Total 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0
N 18 26 2 7 4 57
Tabellen skal læses kolonne‐vis og fortolkningen af tabellen er som følger:
Af de personer som arbejder i det private erhvervsliv (18 personer – angivet ved N nederst i kolonnen)
kommer 66,7 % fra et job i det private, mens 16,7 % kommer fra staten, 5,6 % er fra regionen, og 11,1 % har
tidligere arbejdet i den kommunale sektor, hvor ingen har været beskæftiget i en interesseorganisation.
Af tabellen fremgår det, at der er mobilitet mellem sektorerne. I den private sektor og den statslige sektor
er der for dette institut mindst mobilitet idet henholdsvis 66,7 % i den private sektor og 73,1 % i den
kommunale sektor vælger at forblive i samme sektor, som de først blev ansat i ved overgang til job nummer
2.
I den nationale undersøgelse er det især kandidater med første job i regionerne og til dels
interesseorganisationer og kommuner, som vælger en ny sektor i forbindelse med jobskifte. Blandt de
privatansatte er sektormobiliteten også i den nationale undersøgelse begrænset.
”Jeg mener ikke, at jeg er klædt specielt godt på til erhvervslivet - dvs.
til at forstå, hvilke kompetencer, virksomheder specielt værdsætter hos
medarbejdere. Dette kan meget vel skyldes, at jeg under min
uddannelse har tænkt på andre ting end netop karriere. Ikke desto
mindre er jeg også i dag meget glad for, at jeg valgte idéhistorie - og
det er min opfattelse, at uddannelsen har givet mig et bredt teoretisk
fundament, som gør, at jeg hurtigt kan sætte mig ind i nye tankegange”.
Citat: Kandidat i idéhistorie
[20]
Side 000101
Total

10. Overvejelser om fremtidig karriere
Her spørges kandidaterne fra Institut for Filosofi og Idéhistorie, hvor længe de forventer at blive i deres
nuværende ansættelse.
N = 82
[21]
Side 000102

11. Jobbets indhold
Her vurderer kandidaterne hvilke faktorer de prioriterer højest i arbejdslivet.
Kandidaterne har haft mulighed for at sætte kryds tre steder ved de forhold i arbejdet som de prioriterer
højest.
Kandidaterne fra filosofi og idéhistorie vægter de faglige udfordringer og at jobbet giver mening meget
højt. Kandidaterne adskiller sig måske ikke særlig overraskende fra fakultetsniveauet ved i højere grad end
de øvrige fag, at prioritere mulighed for fordybelse.
[22]
Side 000103

11.1 Hvilke jobmæssige rammer prioriterer kandidaterne højt?
Når det gælder rammerne omkring arbejdslivet vurderes gode kolleger at være det vigtigste. Derefter
kommer fleksible arbejdstider og at ledelsen værdsætter det arbejde kandidaterne gør.
Høj løn og normal arbejdstid har ikke høj prioritet.
[23]
Side 000104

Graferne for filosofi og idéhistorie afviger kun i ringe grad fra fakultetsgrafen.
12. Orientering mod arbejdsmarkedet:
Her sættes fokus på studiejob, praktik og projektsamarbejde og en eventuelt sammenhæng mellem
relevant studiejob 6 og efterfølgende job efter endt uddannelse.
I tabellen nedenfor angives andelen med studiejob, praktik eller projektsamarbejde fordelt efter fag.
Tabellen viser, at en stor andel af kandidaterne har haft studiejob og / eller været i et praktikforløb eller et
projektsamarbejde under studiet.
Type
Fag
Filosofi Idéhistorie N ‐ Total
Relevant studiejob 76,2 % 50,0 % 58
Praktik 27,3 % 12,7 % 24
Projektsamarbejde 9,1 % 8,5 % 11
N (studiejob) = 94, n (praktik) = 126, n (projektsamarbejde) =126
Her angives den andel som efterfølgende har fået job i samme virksomhed, fordelt efter fag (de som har
haft relevant studiejob, praktik eller projektarbejde)
Type
Fag
Filosofi Idéhistorie Total
Relevant studiejob 33,8 % 61,3 % 38,4 %
Praktik 32,7 % 50,0 % 29,2 %
Projektsamarbejde 15,6 % 40,0 % 18,8 %
N (relevant studiejob) = 58, n (praktik) = 24, n (projektsamarbejde) =11
” Jeg gik på universitet for at blive klogere, ikke for at få en karriere.
Den tilgang fortryder jeg ikke, men jeg fortryder fravalget af
studiearbejde og praktik”.
Citat: Kandidat i idéhistorie
6
Kategorien ’relevant studiejob’ er konstrueret på baggrund af de respondenter, som har svaret, at studiejobbet ’i
nogen grad’ eller ’i høj grad’ har været relevant for uddannelsen og det fremtidige arbejdsliv.
[24]
Side 000105

12.1. Betydningen af studiejob, praktik og projektsamarbejde
Nedenfor ses en figur for kandidater fra filosofi og idéhistorie, som vurderer, hvilken betydning deres
studiejob, praktikophold eller projektsamarbejde har haft.
Det er væsentligt at bemærke, at en stor del af kandidaterne fremhæver, at studiejob, praktik og
projektsamarbejde gav dem en række kompetencer, som de ikke fik på deres uddannelse.
Men også, at en stor del af kandidaterne vurderede, at de fik mulighed for at anvende de kompetencer de
havde fået sig på studiet i praksis.
Praktik vurderes højest på næsten samtlige punkter. Formodentlig fordi praktik oftest er studierelevant.
Besvarelserne baserer sig på de respondenter som har svaret ”i høj grad” eller i ”nogen grad” til
spørgsmålene
N = 126
[25]
Side 000106

12.2 Udvikling af job og kompetencebevidsthed under uddannelse
Her spørges kandidaterne, hvornår de i løbet af deres uddannelsesforløb begyndte at overveje fremtidige
jobmuligheder og blive bevidste om deres kompetencer i forhold til fremtidigt erhverv.
Grafen viser, at de fleste studerende først i mod slutningen af deres studieforløb og efter endt dimission
gør sig overvejelser om fremtidige job og kompetencer.
N = 118‐120
[26]
Side 000107

I den næste graf angiver kandidaterne fra filosofi og idéhistorie, hvilke kilder de brugte undervejs i
uddannelsen til at overveje jobmuligheder.
Studiekammeraterne er den gruppe som oftest inddrages, når jobmulighederne overvejes. Dernæst venner
udenfor uddannelsen og medierne generelt.
Studievejledning, erhvervsvejledning og jobcenter vurderes ikke højt.
[27]
Side 000108

[28]
Side 000109

12.3. Forslag til styrkelse af uddannelsens arbejdsmarkedsorientering
Herefter følger en oversigt for de enkelte fag, hvor kandidaterne vurderer, hvordan uddannelsen for de
enkelte fag kan forbedres, så nuværende studerende efter endt uddannelse er bedre rustet til
arbejdsmarkedet. Næsten alle kandidaterne efterlyser bedre muligheder for praktik og opgaveløsning i
samarbejde med virksomheder.
Det er væsentligt at bemærke, at de nuværende studieordninger må formodes at imødekomme denne
kritik, idet de giver langt bedre muligheder for praktikophold end tidligere.
”Jeg har savnet let omsættelig viden om faktuelle samfundsforhold,
gruppearbejde og en fast mødekultur”
Citat: Kandidat i filosofi
”Det er helt afgørende, at man klæder humanister fra især mere
eksotiske studieretninger bedre på i forhold til arbejdsmarkedet, som
altså IKKE skriger på rendyrkede filologer og æstetikere mv., hvis der
stadig skulle herske skyggen af tvivl om dette. Jeg kunne også have
brugt langt bedre studie- og erhvervsvejledning både inden starten på
universitetet men helt sikkert også efter”.
Citat: Kandidat i idéhistorie
[29]
Side 000110

[30]
Side 000111

13. Stillingsbetegnelser
Filosofi
Administration /
forvaltning Antal
Account manager 1
Afdelingschef 1
Akademisk
medarbejder 1
Assistent 1
forstander 2
Funktionær 1
NCP fuldmægtig 1
Sekretariatsleder 1
I alt 9
Undervisning Antal
Adjunkt 2
ekstern lektor 1
Gymnasielærer 2
Lærervikar 1
Undervisningsadjunkt 1
Undervisningsassistent 1
Årsvikar 1
I alt 9
Konsulent og
rådgivning Antal
Associate (konsulent) 1
Konsulent 2
ledelses‐ og
organisationskonsulent 1
Udviklingskonsulent 2
I alt 6
Kultur og medie Antal
Forfatter 1
Forlagsredaktør 1
I alt 2
HR / personale Antal
HR‐trainee 1
Rekrutteringsmedarbejder 1
i alt 2
[31]
Side 000112
Handel og Detail Antal
Forretningsudvikler 1
Marketingkoordinator 1
I alt 2
Kommunikation Antal
Oversætter/undertekster 1
Redaktør 2
Translatør 1
I alt 4
Forskning Antal
post doc 1
Medie Antal
produktionsmedarbejder 1

Idéhistorie:
Administrativ /
forvaltning Antal
Akademisk medarbejder 1
Fuldmægtig 5
Koordinator 1
Netværkssekretær
Politisk
1
projektmedarbejder 1
projektkoordinator 1
Projektleder 3
Projektmedarbejder 1
Supportleder / fuldmægtig 1
I alt 15
Undervisning Antal
Adjunkt 3
ekstern lektor 1
Folkeskolelærer 1
Gymnasielærer 3
lektor 1
lærervikar 1
uddannelseskandidat 1
Underviser 3
I alt 14
Kommunikation Antal
Informationsmedarbejder 1
Kommunikationskonsulent
Konsulent og
1
informationsmedarbejder 1
Tekstforfatter 1
Web‐assistent 1
I alt 5
konsulent /
Rådgivning Antal
Erhvervsrådgiver 1
Udviklingskonsulent 1
Videnskonsulent 1
I alt 3
Kultur / Medie Antal
Arkivar 1
klassisk repertoirechef 1
I alt 2
Andet Antal
Vikar 1
Vurderingsekspert og
pr‐ansvarlig 1
I alt 2
[32]
Side 000113
IT‐virksomhed Antal
EDB‐medarbejder 1
Produktion og
fremstilling Antal
Produktionsansvarlig
og undervisning 1
Børn og Unge Antal
Skole og
aktivitetsmedarbjeder 1
Forskning Antal
Tilknyttet forsker 1

Appendix Sektoropdelt beskæftigelsesoversigt
Her undersøges indenfor hvilke sektorer kandidaterne typisk finder deres første arbejde.
Kandidaterne arbejder overvejende indenfor det private og i staten, hvor de varetager opgaver indenfor
næsten alle arbejdsområder..
1.1 Inden for hvilken sektor er din nuværende arbejdsplads
Fag
Filosofi Idéhistorie Total
%
Sektor
(n)
[33]
Humanisti
ske
fakultet
National
rapport
Privat 47,2 % 23,9 % 34,1 % 39,3 % 47,0 %
Stat 41,7 % 47,8 % 45,1 % 41,1 % 33,0 %
Region 2,8 % 4,3 % 3,7 % 2,8 % 3,0 %
Kommune 5,6 % 17,4 % 12,2 % 13,4 % 12,0 %
Interesseorganisation 2,8 % 6,5 % 4,9 % 3,3 % 5,0 %
Total 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 %
N Total 36 46 82 1624 6941
Side 000114

Herefter undersøges det hvilke arbejdsopgaver kandidaterne typisk arbejder med fordelt på de 4 sektorer.
Bemærk. N angiver antal kandidater som arbejder i den pågældende sektor, men det har været muligt for
hver enkelt kandidat at afkrydse flere arbejdsområder i hver sektor. Graferne afspejler derfor hvilke
arbejdsområder kandidaterne arbejder med i den enkelte sektor og ikke hvor mange kandidater der
arbejder indenfor det pågældende område.
Hvert fag er summeret til 100 %. En høj procentandel er derfor ikke ensbetydende med at mange arbejder
indenfor området.
Flere kandidater har angivet svarmuligheden ”andet”. I spørgeskemaet har de haft mulighed for at uddybe
svaret. ”Andet” i samtlige sektorer spænder for hele fakultetet over en bred vifte af erhverv. Det drejer sig
blandt andet om forskningsopgaver, undervisning og fagpolitik.
1.2 Privatansatte:
[34]
Side 000115

Kandidaterne fordeler sig over de fleste arbejdsområder. Kandidater i filosofi skiller sig ud ved i markant
højere grad end de andre fag, at have arbejdsområder indenfor medievirksomhed.
1.3 Statsansatte:
Også i staten varetager kandidaterne mange forskellige arbejdsopgaver. Dog har idehistorikerne
hovedvægten lagt på opgaver i gymnasieskolen.
3 ud af 10 filosoffer ansat i staten arbejder med undervisningsopgaver på universitetet og
handelshøjskolen.
[35]
Side 000116

1.4 Regionalt ansatte: Fakultetsniveau
Kun 46 af fakultetets adspurgte kandidater har fundet ansættelse i en region og af dem kommer kun 3 fra
dette institut, hvorfor det ikke er relevant at lave statistik herfor.
[36]
Side 000117

1.5 Kommunalt ansatte: fakultetsniveau
[37]
Side 000118

Bilag 10: Beskæftigelsessituation for nyuddannede, bachelorer i Idehistorie
År
2003
2004
2005
2006
kandidatuddannelse
Universitet
Aarhus Universitet Total for landet
79% 79%
beskæftigelse 12% 12%
udlandet 0% 0%
ledighed 3% 3%
uden for arbejdsstyrken 6% 6%
antal nyuddannede 33 33
kandidatuddannelse 93% 93%
beskæftigelse 5% 5%
udlandet 0% 0%
ledighed 0% 0%
uden for arbejdsstyrken 2% 2%
antal nyuddannede 41 41
kandidatuddannelse 87% 87%
beskæftigelse 10% 10%
udlandet 0% 0%
ledighed 3% 3%
uden for arbejdsstyrken 0% 0%
antal nyuddannede 31 31
kandidatuddannelse 90% 90%
beskæftigelse 7% 7%
udlandet 0% 0%
ledighed 0% 0%
uden for arbejdsstyrken 2% 2%
antal nyuddannede 41 41
Side 000119

Bilag 11: Beskæftigelsessituation for nyuddannede, kandidater i Idehistorie
År
2003
2004
2005
2006
Ph.d.uddannelse
Universitet
Aarhus Universitet Total for landet
0% 0%
beskæftigelse 37% 37%
udlandet 11% 11%
ledighed 26% 26%
uden for arbejdsstyrken 26% 26%
antal nyuddannede 19 19
Ph.d.uddannelse 6% 6%
beskæftigelse 50% 50%
udlandet 6% 6%
ledighed 31% 31%
uden for arbejdsstyrken 6% 6%
antal nyuddannede 16 16
Ph.d.uddannelse 0% 0%
beskæftigelse 67% 67%
udlandet 4% 4%
ledighed 21% 21%
uden for arbejdsstyrken 8% 8%
antal nyuddannede 24 24
Ph.d.uddannelse 15% 15%
beskæftigelse 70% 70%
udlandet 0% 0%
ledighed 0% 0%
uden for arbejdsstyrken 15% 15%
antal nyuddannede 20 20
Side 000120

Side 000121

Side 000122

Side 000123

Side 000124

Side 000125

Side 000126

Side 000127

Side 000128

Side 000129

Side 000130

Side 000131

Side 000132

Side 000133

Side 000134

Side 000135

Side 000136

Side 000137

Side 000138

Side 000139

Side 000140

Side 000141

Bilag 13: Oversigt over praktiksteder ved IFI
Bilag: Praktik
Praktikophold for Institut for Filosofi og Idéhistorie samlet
Antal praktikophold for Institut for Filosofi og Idéhistorie samlet
2008 19
2007 9
2006 3*
2005 6
* Tallet er behæftet med usikkerhed, formentlig var der flere.
Praktiksteder 2005-2008
Userpilot
Center for Ethics, University of Iceland
Det Etiske Råds Sekretariat
Odder Gymnasium
Landsorganisationen for Flygtninge og Indvandrere
Videnscenter for Integration
Institute for Justice and Reconciliation, Sydafrika
Forskningsenheden, Hammel Neurocenter
Advice A/S Ledelses- og kommunikationsrådgivning
Nationalmuseets Tranquebar-initiativ
Professionshøjskole-forlag
Forlaget Gallo
Central Denmark EU Office, Bruxelles
Den danske ambassade i Estland
Langkær Gymnasium
Institut for Menneskerettigheder
Studenterhus Århus
Dagbladet Information
Forlaget Hovedland
Testrup Højskole
Rønshoved Højskole
Landsforeningen Levende Hav
City Museum, St. Louis
Region Midtjyllands afdeling HR/Organisation og ledelse
Cyberhus
Århus Statsgymnasium
Aarhus Filmfestival
Goethe Instituttet i Dhaka, Banglasdesh
Søndervangsskolen, Viby
Jysk Center for Videregående Uddannelse
Center for psykiatrisk grundforskning, Psykiatrisk Hospital, Risskov
Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet
Side 000142

Studerende på suppleringsfaget Humanistisk organisationsudvikling er ofte i praktik som led i
prøven "Virksomhedsprojekt". De mange praktiksteder, der skabes forbindelse til i den
sammenhæng, forventes at få en afsmitning på de kandidatstuderendes valg af praktiksteder på
længere sigt.
Side 000143

Bilag 14: Faglige mindstekrav
Filosofi
Kandidaten skal
– beherske grundlæggende teorier og metoder inden for:
– Erkendelsesteori.
– Human-, natur- og samfundsvidenskabernes videnskabsteori.
– Metafysik.
– Etik og anvendt etik.
– Politisk filosofi og samfundsfilosofi.
– Livsfilosofi.
– Argumentationsteori og logik.
På disse områder skal kandidaten besidde solid viden om filosofihistorie, centrale filosofiske værker og
diskussioner.
– have overblik over filosofi- og idéhistorien (omfattende bl.a. filosofiske problemers, begrebers og teoriers
idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling).
– kunne analysere filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske,
samfund, teknologi og natur inden for såvel praktiske som teoretiske aspekter af faget.
– kunne analysere og skelne mellem forskellige vidensformer og vidensnormer (eksakte, empiriske,
hermeneutiske, praktiske), sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og
videnskabsområder.
Side 000144

Idéhistorie - Bilag 15
CVer og publikationslister for de forskere, der tilrettelægger uddannelsen
Morten Haugaard Jeppesen
studieleder ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, lektor i idéhistorie
Uddannelse og stillinger
1990 Cand. mag i idéhistorie (AU) og samfundsfag (AUC)
1991-1992 Undervisningsassistent ved idéhistorie og ekstern lektor ved Statskundskab,
AU
1992-1995 Kandidatstipendiat, Institut for Idéhistorie , Aarhus Universitet
1996-1999 Adjunkt i idéhistorie
1999 Ph.d. i idéhistorie
1999- Lektor i idéhistorie
2004- Studieleder ved Idéhistorie og siden Institut for Filosofi og Idéhistorie (fra
2007)
Publikationer
Forskning
Formidling
• Jeppesen, M.H. 2006, ʺEn blind, om end uundværlig funktionʺ, Slagmark, nr. 46, s. 63‐81.
• Jeppesen, M.H. 2005, Den æstetiske revolution, 1. udg., Modtryk, Århus.
• Jeppesen, M.H., Kristensen, J.E. 2002, ʺDen tyske Bildung og græciteten som forbilledeʺ, i Johansen, M. (red.) Dannelse,
Århus Universitetsforlag, Århus, s. 101‐120.
• Jeppesen, M.H. 2001, ʺSublimtʺ, Kritik, nr. 154.
• Jeppesen, M.H. 2000, ʺEn plaidoyer for genialitetenʺ, i Eriksen, T., Thomsen, H.‐J. (red.) When Iʹm Sixty Four, Modtryk,
Århus, s. 184‐205.
• Jeppesen, M.H., Thorup, M. 2008, ʺOplysningens religionskritik ‐ gudsfrygt og kirkehadʺ, i Boe, P. (red.)
Religionskritik, 1. udg., Tiderne Skifter, København, s. 13‐34.
• Jeppesen, M.H. 2006, ʺKritikkens tidsalderʺ, i Jensen, H.S., Knudsen, O., Stjernfelt, F. (red.) Tankens Magt, 1. udg., vol.
2, Lindhardt, København, s. 1067‐1108.
Side 000145

Ole Morsing
lektor, studienævnsmedlem
Uddannelse og ansættelser
1981 Mag. art. i idéhistorie, Aarhus Universitet
1982-1983 Undervisningsassistent, Institut for Idéhistorie og Musik, Aarhus Universitet
1983-1984 Videnskabelig medarbejder Århus Børnehaveseminarium, specialevejleder på
Årskursus, Danmarks Lærerhøjskole, Århus
1985-1987 Kandidatstipendiat, Institut for Idéhistorie, Aarhus Universitet
1987-1988 Undervisningsassistent, Institut for Idéhistorie og Tværfag, Aarhus Universitet
samt Danmarks Lærerhøjskole, København og Århus. Kursusleder ved Jysk
Åbent Universitet, Aarhus Universitet
1988-1995 Højskolelærer, Testrup Højskole og ekstern lektor, Jysk Åbent Universitet,
Institut for Idéhistorie
1990 Ph.d.
1993-2001 Kursusleder for efteruddannelse af VUC-lærere i filosofi
1995-1998 Amanuensis og lektorvikar ved Institut for Idéhistorie, Jysk Åbent Universitet
1998- Lektor i idéhistorie, Aarhus Universitet
Publikationer
Forskning
• Fauth, S.R., Bugge, D., Morsing, O. 2009, Kafka i syv sind, Anis.
• Morsing, O., Sørensen, P.A., Carlsen, J. 2008, "Forord", i Carlsen, J., Morsing, O., Aaboe Sørensen, P.
(red.) Tankens grænseland, 1. udg. udg., Modtryk, Århus, s. 7-8.
• Morsing, O. 2008, "Fra arbejde og fritid til metafysik og frihed", i Carlsen, J., Morsing, o., Aaboe
Sørensen, P. (red.) Tankens grænseland, 1. udg. udg., Modtryk, Århus, s. 73-85.
• Morsing, O. 2008, "Har folkeskolen brug for en trosbekendelse? Om Løgstrup og skolens formål", i
Andersen, L.M., Jørgensen, S.L., Skovmose, H.F. (red.) Folkeskolens filosofi, 1. udg. udg., Philosophia,
Århus, s. 299-325.
• Morsing, O. 2008, Slavoj Zizeks psykoanalyse af den politiske tænkning og virkelighed, 1. udg. udg.,
Slagmark, Århus.
Side 000146

• Morsing, O. 2008, Styrke og svaghed. Nietzsche om mennesket, 1. udg. udg., Århus Universitetsforlag,
Århus.
• Sørensen, P.A., Morsing, O., Carlsen, J. (red.) 2008, Tankens grænseland - Hans Jørgen Schanz 60 år,
Modtryk, Århus.
• Morsing, O. 2007, "En forfatter bliver til - Buddenbrooks ", i Bugge, D., Morsing, O. (red.) Thomas
Mann i syv sind, 1. udg., Anis, København, s. 9-39.
• Morsing, O. 2007, "Forord", i Morsing, O., Tulinius, B., Ørtved, A., Nielsen, H. (red.) Menneskesyn i
skole- og arbejdsliv, 1. udg., Forlaget Vartov, København, s. 7-8.
• Morsing, O. 2007, "Forord", i Bugge, D., Morsing, O. (red.) Thomas Mann i syv sind, 1. udg., Anis,
København, s. 7-8.
• Morsing, O., Tulinius, B., Ørtved, A., Nielsen, H. (red.) 2007, Menneskesyn i skole- og arbejdsliv,
Forlaget Vartov, København.
• Bugge, D., Morsing, O. (red.) 2007, Thomas mann i syv sind, Anis, København.
• Morsing, O. 2006, "Dæmonisk lidenskab, politik og kunstværk - Thomas Mann og Nietzsche i Doktor
Faustus", i Böwadt, P., Morsing, O. (red.) Skæbne, magt og vilje. Seks nedslag i den tidlige Nietzsche-
reception, Anis, København, s. 147-176.
• Morsing, O. 2006, "Forord", i Bugge, D., Morsing, O. (red.) Kundera i syv sind, Anis, København.
• Morsing, O. 2006, "Forord", i Böwadt, P., Morsing, O. (red.) Skæbne, magt og vilje. Seks nedslag i den
tidlige Nietzsche-reception, Anis, København, s. 7-12.
• Morsing, O. 2006, "Kundera som politisk forfatter", i Bugge, D., Morsing, O. (red.) Kundera i syv sind,
Anis, København, s. 121-146.
• Morsing, O. 2006, "Sløk og Løgstrup", i Amdisen, P.H., Pedersen, L.G., Riis, M. (red.) Et menneske
lades ikke i ro, Århus Universitetsforlag, Aarhus, s. 40-60.
• Morsing, O., Sørensen, P.A. 2006, "Tanken i tonen - Wagner, Nietzsche, Mann, Adorno og Løgstrup",
Vandfanget, nr. 3, s. 7-19.
• Morsing, O. 2005, "Kierkegaard, Løgstrup, Sløk", i Grumsen, S., Jensen, G.V. (red.) Perspektiver på de
jødisk-kristne ideers historie - en antologi, 1. udg., Idéhistorie, Aarhus, s. 62-66.
• Morsing, O. 2005, "Løgstrup - en politisk kristen?", Slagmark, nr. 42, s. 129-139.
Side 000147

Formidling
• Morsing, O. 2005, "Schopenhauers hovedværk Verden som vilje og forestilling på dansk", Slagmark,
nr. 43, s. 173-186.
• Morsing, O. 2005, "Ulrich Beck og Zygmunt Bauman som anmasselse. Løgstrup og politikken", i Bugge,
D., Böwadt, P., Sørensen, P.A. (red.) Løgstrups mange ansigter, 1. udg., s. 319-333.
• Morsing, O. 2004, "Anm. af Finn Thorbjørn Hansen: Det filosofiske liv. Et dannelsesideal for
eksistenspædagogikken", Sats, vol. 5 nr. 2, s. 178-184.
• Morsing, O. 2004, "Det fjerne plager os med bedragerisk nærhed - om globalisering", Filosofi, nr. 4, s.
12-19.
• Morsing, O. 2004, "Elastikspringet til Mars", Dagbladet Information.
• Morsing, O. 2004, "Hvorfor skal vi til Mars?", Berlingske Tidende.
• Morsing, O. 2003, "En ateistisk tænkers kristendom - Slavoj Zizek", Praesteforeningens Blad, nr. 4.
• Morsing, O. 2003, "Kierkegaard og ... hovedtemaer i forfatterskabet", Slagmark, nr. 36:
• Morsing, O. 2003, "Ti gange Lévinas - Fænomenologi og etik", Slagmark, nr. 36.
• Morsing, O. 2002, "Derfor læser jeg Zizek - en introduktion", i Slavoj Zizek: Om troen, Anis, s. 201-
220.
• Morsing, O. 2002, "Det andet moderne eller det postmoderne - Beck eller Bauman", Slagmark, nr. 34,
s. 95-124.
• Morsing, O. 2002, "Reguleret galskab. Anmeldelse af Laclau og Mouffe", Slagmark, nr. 35, s. 243-249.
• Morsing, O. 2001, "Den unge Nietzsche som opdrager", Slagmark, nr. 31.
• Nietzsche, F. 2001, "Schopenhauer som opdrager", Slagmark, nr. 32.
• Morsing, O. 2001, "Se Venedig og tænk videre!", Slagmark, nr. 33.
• Morsing, O. 2000, Kierkegaard, Modtryk, Århus.I
• Morsing, O. 2008, "Forord. Efterdønninger. Grundtvig 225 år", i Tulinius, B., Ørtved, A., Nielsen, H.
(red.) Vartovbogen 2008/09, 1. udg. udg., vol. 1, Forlaget Vartov, Kbh., s. 7.
Side 000148

• Morsing, O. 2008, "Var Kierkegaard romantiker?", i Høiris, o., Ledet, T. (red.) Romantikkens Verden, 1.
udg., Aarhus Universitetsforlag, Århus, s. 357-369.
• Morsing, O. 2005, "Kunsten at gøre de menneskelige ord guddommelige", Slagmark, nr. 42, s. 188-
190.
• Morsing, O. 2004, "Livet er ufatteligt", Kristeligt Dagblad, 19. juni.
• Morsing, O. 2003, "Tal for dig selv", Dagbladet Information.
Mikkel Thorup
adjunkt, idéhistorie, koordinator af suppleringsfaget Politisk teori og filosofi
Uddannelse og ansættelser
2002 Cand.mag. i idéhistorie, AU
2003-2006 Ph.d.-studerende ved idéhistorie, AU
2005 Forskningsophold ved London School of Economics
2006 Ph.d.
2006 Amanuensis ved Idéhistorie, AU
2007- Adjunkt ved Idéhistorie, AU
Publikationer
Forskning
• Thorup, M. 2008, "Arendts fjendskaber", i Carlsen, J., Morsing, O., Sørensen, P.A. (red.) Tankens
grænseland, Modtryk, Århus, s. 251-261.
• Hvidbak, T., Larsen, L.T., Laustsen, C.B., Thorup, M. (red.) 2008, Distinktion. Redaktion af
temanummer om "Violence and Conflict", 17 udg., Dansk Center for Byhistorie / Aarhus University
Press, Århus.
• Thorup, M. 2008, Fornuftens perversion, Århus Universitetsforlag.
• Thorup, M. 2008, Pirater, terrorister og stater, Klim, Aarhus.V
• Thorup, M. 2008, "The Anarchist and the Partisan", Terrorism and Political Violence, vol. 20 nr. 3, s.
333-355.
• Thorup, M., Laustsen, C.B., Larsen, L.T., Hvidbak, T. 2008, "Violence and Conflict", Distinktion :
Scandinavian Journal of Social Theory, nr. 17.
Side 000149

• Thorup, M. 2007, "1968 og den nye kapitalisme", Social kritik : tidsskrift for social analyse og debat, s.
18-25.
• Thorup, M. 2007, "Afvigere, ballademagere, pirater og gangstere", i thorup, m. (red.) Den ondeste
mand i live?, Museum Tusculanums Forlag, s. 161-185.
• Thorup, M. 2007, "Anarkister og partisaner", Den jyske historiker, nr. 115, s. 22-47.
• Thorup, M. 2007, "Anmeldelse af Gilles Deleuze & Felix Guattari: Tusind plateauer", Slagmark, nr. 49,
s. 172-173.E
• Thorup, M., Brænder, M. (red.) 2007, Antiterrorismens idéhistorie, Århus Universitetsforlag, Aarhus.
• Thorup, M. (red.) 2007, Den ondeste mand i live?, Museum Tusculanums Forlag.
• Laustsen, C.B., Thorup, M. 2007, "Fjendskab", i Totalitarisme, 1 udg., Århus Universitetsforlag, Århus,
s. 67-83.
• Thorup, M., Mozaffari, M. 2007, "Forord", i Thorup, M., Schanz, H.-J., Mozzafari, M. (red.)
Totalitarisme, 1 udg., Århus Universitetsforlag, Århus, s. 7-9.
• Thorup, M., Brænder, M. 2007, "Forord", i Thorup, M., Brænder, M. (red.) Antiterrorismens idéhistorie,
Århus Universitetsforlag, s. 9-15.
• Thorup, M. 2007, "Introduktion: Hvorfor læse Carl Schmitt?", i Thorup, M. (red.) Den ondeste mand i
live?, Museum Tusculanums Forlag, København, s. 7-13.
• Thorup, M. 2007, "Pirater, barbarer og stater", i Thorup, M., Brænder, M. (red.) Antiterrorismens
idéhistorie, Århus Universitetsforlag, s. 93-105.
• Lassen, F.B., Thorup, M. 2007, "Redaktionelt", Slagmark, nr. 48, s. 5-8.
• Thorup, M. 2007, "Refleksioner over venstrefløjen", Kritik, nr. 186, s. 76-79.
• Thorup, M. 2007, "Retfærdig krig", Slagmark, nr. 49, s. 181-183.
• Thorup, M., Brænder, M. 2007, "Staten og dens udfordrere", i Thorup, M., Brænder, M. (red.)
Antiterrorismens idéhistorie, 1. udg., Århus Universitetsforlag, Århus, s. 19-39.
• Thorup, M., Schanz, H.-J., Mozaffari, M. (red.) 2007, Totalitarisme, 1. udg., Århus Universitetsforlag,
Århus.
• Thorup, M., Brænder, M. 2007, "Undtagelse og terror", i Thorup, M., Brænder, M. (red.)
Antiterrorismens idéhistorie, Århus Universitetsforlag, Århus, s. 41-55.
Side 000150

• Thorup, M., Lassen, F.B. 2007, "Where did Nazism Come From? Tibet? Interview with John Gray",
Philosophy and Social Criticism, vol. 33 nr. 3, s. 373-385.
• Thorup, M. 2006, "Antiterrorismens idéhistorie I-III", Historie Nu.
• Thorup, M. 2006, "Delinquents, Troublemakers, Pirates and Gangsters", Theoria, vol. 53 nr. 110, s. 97-
124.
• Thorup, M. 2006, "Forord", i Thorup, M. (red.) Den skotske oplysning, 1. udgave udg., Slagmark,
Århus, s. 9-12.
• Lassen, F.B., Thorup, M. 2006, "Hvor kommer nazismen fra? Tibet?", Slagmark, nr. 45, s. 151-164.
• Thorup, M. 2006, In Defence of Enmity - Critiques of Liberal Globalism, Århus.
• Thorup, M. 2006, "Menneskehedens fjende. Om pirater og terrorister", Kritik, nr. 180, s. 71-82.
• Thorup, M. 2006, "Oprejst eller på knæ - modoplysningens kritik af sekularisme", Kritisk Debat, vol. 3
nr. 22.
• Thorup, M. 2006, "The New Barbarism", Ideas in History, vol. 1 nr. 1/2, s. 57-87.
• Laustsen, C.B., Thorup, M. 2006, "Thomas Hobbes", i Laustsen, C.B., Myrup, J. (red.) Magtens
tænkere, 1 udg., Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg, s. 71-100.
• Thorup, M., Laustsen, C.B. 2006, "Thomas Hobbes: Magten som politisk problem", i Laustsen, C.B.,
Myrup, J. (red.) Magtens tænkere, Roskilde Universitetsforlag, s. 71-100.
• Thorup, M. 2005, "A world without substance", Distinktion : Scandinavian Journal of Social Theory, vol.
5 nr. 10, s. 19-39.
• Thorup, M. 2005, "Den totale fjende og antiterrorstaten", GRUS, vol. 26 nr. 74, s. 48-69.
• Thorup, M. 2005, "I Leviathans bug: Carl Schmitt i staters tjeneste", Slagmark, nr. 43, s. 15-21.
• Thorup, M. 2005, "Karl og Carl - venstrefløjen og Schmitt", Slagmark, nr. 43, s. 135-153.
• Thorup, M. 2005, "Redaktionelt forord", Slagmark - tidsskrift for Idéhistorie., nr. 43, s. 7-12.
• Thorup, M. (red.) 2004, At tænke globalt, Hans Reitzels Forlag, København.
• Thorup, M. 2004, "Den politiske højrefløj og 1968", i M.B., A., N., O. (red.) 1968 - dengang og nu,
Museum Tusculanums Forlag, København, s. 87-110.
Side 000151

Formidling
• Thorup, M. 2004, "Hvorledes globaliseringen af Europa overvinder barbariet - den liberale brug af
globaliseringsbegrebet til afpolitisering af stat og nation", Distinktion : Scandinavian Journal of Social
Theory, vol. 5 nr. 8, s. 113-128.
• Thorup, M. 2004, "Introduktion", i Thorup, M. (red.) At tænke globalt, Hans Reitzels Forlag,
København, s. 7-14.
• Thorup, M. 2004, "Klemt mellem nettet og selvet - om stat, demokrati og identitet hos Manuel
Castells", i Thorup, M. (red.) At tænke globalt, Hans Reitzels Forlag, København, s. 177-209.
• Thorup, M., Sørensen, M.P. 2004, "Redaktionelt forord", Slagmark, nr. 41, s. 7-11.
• Thorup, M. 2004, "Rødder og vinger - den nye kosmopolitisme og dens kritikere", Slagmark, nr. 41, s.
101-121.
• Thorup, M. 2003, "Hvem er Bendt Bendtsen?", Slagmark, nr. 38, s. 178-181.
• Thorup, M. 2008, "Politik efter politikkens afslutning", Berlingske Tidende.
• Thorup, M. 2008, "Kritik af den demokratiske letsindighed", Jyllands Posten.
• Thorup, M. 2008, "Hvilken vold er du tilhænger af?", Information.
• Jeppesen, M.H., Thorup, M. 2008, "Oplysningens religionskritik - gudsfrygt og kirkehad", i Boe, P.
(red.) Religionskritik, 1. udg., Tiderne Skifter, København, s. 13-34.
• Thorup, M. 2008, "Feministiske tænkere", Slagmark - tidsskrift for Idéhistorie., nr. 51, s. 158-159.
• Thorup, M. 2008, "Populær terrorisme", www.historie-nu.dk.
• Thorup, M. 2008, "Klyng dem op!", Berlingske Tidende.
• Thorup, M. 2007, "Ven eller fjende?", Det ny Clarté, vol. 2 nr. 2, s. 32-35.
• Thorup, M. 2007, "Når demokratiet bliver for demokratisk", Kritisk Debat, vol. 4 nr. 29.
• Thorup, M. 2007, "Dummere på verden", Weekendavisen, 22. juni.
• Thorup, M. 2007, "Tusind plateauer", Slagmark, nr. 49, s. 172-173.
• Thorup, M. 2007, "Demokrati - fra skandale til show", i Betty Nansens Teaterproduktion: Propaganda,
s. 56-64.
Side 000152

• Lassen, F.B., Thorup, M. 2006, "Al-Qaeda er moderne terror", Politiken, 28-01-06, 3. sektion, s. 5.
• Thorup, M. 2006, "Kosmopolitikk!", Le Monde Diplomatique, nr. april, s. 1 & 10.
• Thorup, M. 2006, "Cosmopolitics!", Eurozine.
• Thorup, M. 2006, "Kosmopolitisme som vor tids filosofi. Interview med David Held", Le Monde
Diplomatique, nr. april.
• Thorup, M., Christiansen, C.O. 2006, "Kapitalisme som systemkritik og frigørelse", Turbulens, nr. 8.
• Held, D.; Thorup, M. (red.) 2006, Kosmopolitik, Århus Universitetsforlag, Århus.
• Thorup, M. 2006, "Til forsvar for fjendskabet", Weekendavisen, 23. juni, s. 8-9.
• Thorup, M. 2006, "Er fremtiden europæisk?", Semikolon, vol. 6 nr. 12, s. 28-35.
• Thorup, M. (red.) 2006, Den skotske oplysning, 1. udgave udg., Slagmark, Århus.
• Thorup, M. 2006, "Hellere demokratisk end suveræn", Humaniora, nr. 3, s. 26-29.
• Thorup, M. 2006, "Ekstrem, ekstremisme, ekstremist", i Netstedet 'Respekt, dialog, tolerance', Århus
Hovedbibliotek.
• Christiansen, C.O., Thorup, M. 2006, "Den humane virksomhed", Turbulens.net - Forum for
samtidsrefleksion, nr. 8.
• Thorup, M. 2005, "Oplysningstidens historiefilosofiske opgør med det kirkelige historiesyn", i Grumsen,
S., Vissing Jensen, G. (red.) Perspektiver på de jødisk-kristne ideers historie, Afdeling for Idéhistorie,
Aarhus, s. 32-36.
• Thorup, M. 2005, "Er Vesten hinsides krigen?", i Krig, University of Aarhus, Aarhus Universitet, s. 28-
31.
• Sørensen, M.P., Thorup, M. 2004, "Globalisering er ikke en ensrettet gade", Slagmark, nr. 41, s. 15-
26.
• Sørensen, M.P., Thorup, M. 2004, "Uundgåeligt side om side", Slagmark, nr. 41, s. 27-38.
Side 000153

Bilag 16
Idehistorie
Center for Undervisningsudvikling
Center for Undervisningsudvikling er den pædagogiske udviklingsenhed
under Det Teologiske Fakultet og Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus
Universitet. Centerets mål er i samarbejde med de faglige miljøer at sikre
og udvikle kvalitet i undervisning med fokus på faglighed og kompetencer.
Center for Undervisningsudvikling har følgende initiativer med fokus på
udvikling af underviserkompetencer:
• Kollegial supervision (obligatorisk for alle undervisere)
Kollegial Supervision er et værktøj til udvikling af læreres og
lærergruppers undervisning. Metoden går ud på at ligestillede kolleger
gensidigt observerer og taler sammen om hinandens arbejde på en
systematisk og aftalebestemt måde.
Det Humanistiske Fakultet er i gang med fjerde supervisionsforløb. Som
udgangspunkt deltager seks kolleger fra hvert institut. Institutlederne
indmelder til CFU, hvilke medarbejdere der skal deltage.
Side 000154
CENTER FOR
UNDERVISNINGSUDVIKLING
Lene Tortzen Bager
Ph.d, lektor
Dato: 7. januar 2009
Direkte tlf: 8942 6334
Privat tlf:
Mobiltlf:
E-post: aeklt@hum.au.dk
Web:
Afsenders CVR-nr:
41-82-66-14
Center for
Undervisningsudvikling
Det Humanistiske Fakultet og
Det Teologiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1451, Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C
Tlf: 8942 1111
Fax: 8942 6919
E-post: cfu@hum.au.dk
Web: www.hum.au.dk/cfu

Oversigt over medarbejdere ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, som har
været gennem kollegial supervision af undervisning:
2005-
2006
2006-
2007
2007-
2008
2008-
2009
Morten Dige adjunkt Filosofi
Anne Marie
Pahuus
adjunkt Filosofi
Anne Marie
Olesen
adjunkt Filosofi
Mikkel Thorup ph.d.-studerende Idéhistorie
Frank Beck Lassen ph.d.-studerende Idéhistorie
Casper Andersen ph.d.-studerende Idéhistorie
Hans Fink docent Filosofi
Anders Moe
Rasmussen
lektor Filosofi
Johanna Seibt lektor Filosofi
Ole Morsing lektor Idéhistorie
Peter C. Kjærgaard lektor Idéhistorie
Peter Aaboe undervisnings- Idéhistorie
Sørensen
adjunkt
Morten Haugaard
Jeppesen
lektor idéhistorie
Thomas Schwarz
Wentzer
lektor filosofi
• Adjunktpædagogikum (udbydes på dansk fra 2009 to gange årligt
og fra 2008 på engelsk)
Adjunktpædagogikum ved Humaniora udbydes i samarbejde med
Universitetspædagogisk Netværk ved AU. Kurset starter i henholdsvis
januar og august og med internatdage efterfulgt af seminardage på
campus. Adjunktpædagogikum løber over 6 kursusdøgn, og de ca. 45
pladser fordeles mellem syv fakulteter af fakulteterne selv. Underviserne
på kurset er ansatte i de pædagogiske enheder samt E-læringsenheden,
ASB og DPU.
• Ph.d.-kurser (udbudt fra 2008, obligatorisk fra 2009)
I samarbejde mellem ph.d.-skolerne på Det Teologiske Fakultet og Det
Humanistiske Fakultet udbyder CFU en række fælles kurser som understøtter
forskeruddannelsesforløbet i forhold til undervisningsdelen og den akademiske
skriveproces. Ph.d.-kurserne udgør en integreret del af forskeruddannelsen. De
Side 000155
CENTER FOR
UNDERVISNINGSUDVIKLING
2

metodiske eller teoretiske kurser udvikles og tilbydes fortsat inden for rammen af
ph.d.-programmerne, mens de pædagogiske og skriveorienterede kurser udvikles
og tilbydes i regi af Center for Undervisningsudvikling.
• Seminarer og workshops
CFU arrangerer løbende seminarer for undervisere med emner, der
relaterer sig til undervisning. I 2008 holdt CFU to seminarer under titlen
Dialog med i alt fire oplæg, det er hensigten at fortsætte med et Dialogseminar
hvert semester arrangeret i tæt samarbejde med et fagligt miljø. I
efteråret 2008 holdt CFU konferencen De nye studerende, og i samarbejde
med DPU har CFU i 2008 afholdt to seminarer om mastervejledning og om
akademisk skriftlig formidling. CFU udbyder på hjemmesiden et
kursuskatalog med temaer til workshops for fakultetets undervisere bl.a.
indenfor vejledning, undervisning, generelle underviserkompetencer samt
akademisk engelsk. I 2008 har CFU afholdt mere end 10 workshops
rekvireret af undervisere gennem studieleder.
• Netværk og workshops for D-vipper og instruktorer
I regi af CFU tilbyder fakultetet D-vipper og instruktorer at deltage i
seminarer og workshops med særligt fokus på undervisningsudvikling
relateret til denne gruppe undervisere.
• Tilbud om individuelle coachingsamtaler
Fakultetet tilbyder gennem studielederne udvalgte undervisere
individuelle samtaler med medarbejdere fra CFU. Samtalerne kan have
karakter af ekspertsupervision i forbindelse med den enkeltes undervisning
eller samtalen kan have karakter af coaching fx i forbindelse med
evaluering.
• Samarbejde med fag/institutter om lokale tiltag
Institutter og fag kan i samarbejde med CFU få støtte til at udvikle egne
tiltag med fokus på fx vejledning, evalueringspraksis og udvikling af
undervisningsformer.
• Bistand til studieledere: udvikling af studieordninger og andre
uddannelsesmæssige tiltag
Studieledere har stående mulighed for hos CFUs medarbejdere at få
sparring til bl.a. udvikling af studieordninger, evalueringspraksis og
initiativer i forhold til frafald. Helt konkret har CFU i efteråret 2008
gennemført en besøgsrunde ved alle fakultetets institutter for at afsøge nye
muligheder for samarbejde og for at understøtte og udvikle de initiativer,
der allerede findes.
• Publicering af undersøgelser og forskning
Side 000156
CENTER FOR
UNDERVISNINGSUDVIKLING
3

CFU publicerer løbende undersøgelser bl.a. af specialevejledning og
kollegial supervision og udgiver en serie arbejdspapirer med aktuelle
emner, der knytter sig til undervisning og pædagogik. Medarbejdere ved
CFU deltager i diverse forskningsnetværk og publicerer i forskellige
nationale og internationale tidsskrifter.
• Bidrag til ledelseskurser vedrørende uddannelsesledelse
CFU har været med til at udvikle ledelseskurser for fakultetets institut- og
studieledere og deltager løbende i arbejdet med at definere og understøtte
studieledernes arbejdsopgaver og funktioner.
• Ud fra CFUs forståelse af de studerende som part og en ressource
og i undervisningsudviklingen har vi følgende tiltag:
o Forsinkelsessamtaler (m. fokus på dens studerendes egen
vejledtekompetence)
o Kurser i akademisk fremstilling
o Udarbejdelse af webressource og materiale med fokus på
udvikling af studiekompetence målrettet studerende og
vejledere www.studiemetro.au.dk, studiemetroen findes
også på engelsk
o Workshops i gruppeprocesser (i samarbejde med
studievejledning og underviser)
o Specialeworkshops på de enkelte fag med fokus på
tidsplaner og arbejdsprocesser
Side 000157
CENTER FOR
UNDERVISNINGSUDVIKLING
4

BILAG 17: FORSKNINGSPROJEKTER OG NETVÆRK
Se http://www.ifi.au.dk/forskning/projekter for links og uddybninger
Forskningsnetværk og projekter
Ved Institut for Filosofi og Idéhistorie er der en lang række krystallisationspunkter for forskningen – i form af et
antal mere eller mindre formaliserede projekter, netværk og grupper. Et af de vigtigste er det tværfaglige center
Sundhed, menneske og kultur ledet af filosofiprofessor Uffe Juul Jensen.
Videnssamfundet
En række netværk og initiativer udgør delprojekter under Aarhus Universitets Forskningsfokusområde
Videnssamfundet, der ledes af filosofiprofessor Steen Wackerhausen. Det gælder bl.a.
• Process, Person, and Society: From Conflict to Interagency ledet af filosofilektor Johanna Seibt.
• Conceptual systems ligeledes ledet af Johanna Seibt
• Netværk for videnskabs-, medicin og teknologistudier koordineret af lektor i idéhistorie Peter C.
Kjærgaard
• Ernæring, emotioner og offentlig velfærd – også kendt som hovedtema D under Videnssamfundet –
koordineret af filosofilektor Steen Brock. Under dette område ligger
o Det tværfaglige forskersamarbejde om madkultur og fødevarer, også koordineret af Steen Brock
o Emotioner, viden og kultur, koordineret af filosofiadjunkt Anne Marie Pahuus.
• Materiel kultur, kognition og natur ledet af Henning Høgh Laursen
Andre netværk, centre og projekter ved instituttet
• Research in Philosophical Hermeneutics ledes af filosofilektor Thomas Schwarz Wentzer
• RUML – Research Unit on Multidimensional Learning – består af et samarbejdende netværk af forskere
fra indland og udland, hvis forskningsaktiviteter er centreret omkring menneskets forskellige lærings-
og erkendelsesprocesser. RUML er endvidere hjemsted for flere eksternt finansierede
forskningsprojekter. Leder og bevillingshaver er filosofiprofessor Steen Wackerhausen.
Side 000158

• Terrormindedness er en månedlig symposierække med deltagelse af Mikkel Thorup
• Darwin i Danmark ledes af lektor i idéhistorie Peter C. Kjærgaard
• Nordisk netværk for tysk idealisme finansieres af NordForsk og ledes af Anders Moe Rasmussen
• Idealismekredsen har medlemmer fra både filosofi og idéhistorie
• NAMICONA – Naturalised Mind, Cognisant Nature – har flere filosoffer som deltagere, bl.a. formanden
filosofilektor Lars Gundersen
Nogle netværk med deltagelse af filosoffer og idéhistorikere
• Kognition, Kommunikation og Kultur er et tværfagligt forskningsfokusområde, som Uffe Juul
Jensen deltager i
• Wittgenstein-netværket har flere medlemmer på instituttet
• Dansk Selskab for Filosofisk Praksis har også medlemmer på afdelingen, bl.a. Anne Marie Pahuus
Side 000159

Rammer for specialeskrivning på Det
Humanistiske Fakultet, revideret februar 09
Den ændrede universitetslov og følgeændringerne i uddannelses- og
eksamensbekendtgørelsen er nu vedtaget og udsendt til universiteterne.
Fakultetet har længe arbejdet for at ændre kultur og adfærd omkring
specialestudiet. Nu er der lovgivet på området, og selvom fakultetet havde
foretrukket en anden udformning, må vi på den baggrund fastsætte nye
rammer, der på en gang lever op til lovens krav og støtter vores oprindelige
intentioner.
Rammerne for specialet skal ses i sammenhæng med et større fokus på
forløbet af kandidatuddannelsen som helhed. På f.eks. NAT har nogle fag
gennem en del år tilbudt de studerende vejledning hvert semester på
kandidatuddannelsen. Nogle humaniora-fag har på nuværende tidspunkt
forskellige vejledningstilbud til kandidatstuderende. Fakultetet mener, at
ordningen med fordel kan tilpasses til kandidatuddannelserne på HUM.
Studienævnene må overveje, hvordan denne vejledning organiseres og
gennemføres bedst muligt, herunder forholdet mellem individuel og
gruppevejledning, samt hvordan de studerende skal forberede sig til
vejledningen.
Bilag 1 indeholder et forslag til vejledning af kandidatstuderende hvert
semester.
Fakultetet har udarbejdet nedenstående rammer for specialearbejdet. Det er
studielederens ansvar at organisere specialet inden for disse rammer –
således at de studerende har reel mulighed for at gennemføre specialet på
normeret tid.
Hovedpunkterne i rammerne er følgende:
1. Intensiveret og organiseret vejledning hvert semester på
kandidatuddannelsen
2. Studienævnene kan overveje specialeforberedende aktiviteter f.eks.
på 3. semester, gerne i form af dedikerede ECTS-udløsende kurser
3. Ved opgaveformulering forstår vi arbejdstitel for specialet
4. Fasen med problemformulering er en del af speciale-arbejdet og
skal kunne ændres dynamisk undervejs i specialet
5. Der udarbejdes en vejledningsplan i forbindelse med
opgaveformuleringen, men planen tages op til revision i forbindelse
med fastlæggelse af problemformulering
6. Endelig specialetitel (og problemformulering) udarbejdes og
indleveres til eksamenskontoret
7. Opgaveformulering og vejledningsplan godkendes af studieleder
eller til fagleder, hvis der er foretaget delegation
Side 000160
DET HUMANISTISKE
FAKULTET
Jesper Sølund Hansen
fuldmægtig
Dato: 6. februar 2009
Journalnr: HUM-2007-560-017
Årskortnr:
CPR-nr:
Reference: jsh
Direkte tlf: 8942 1290
E-post: jesh@hum.au.dk
Afsenders CVR-nr:
41-82-66-14
Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453, Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C
Tlf: 8942 1111
Fax: 8942 1200
E-post: hum@au.dk
Web: www.humaniora.au.dk

8. Studieleder fastlægger proceduren i forbindelse med tildeling af
specialevejleder
9. Opgaveformulering i form af arbejdstitel og vejledningsplan skal
fastlægges senest på 2. vejledningsmøde (speciale-aftale) med
henblik på godkendelse af studieleder/fagleder
10. Hvis specialet ikke afleveres eller ikke består, udarbejder
specialevejleder og studerende ændret opgaveformulering (titel),
som godkendes af studieleder/fagleder. Omfanget af specialet skal
stadig afspejle, at det vægter 30 ECTS
Ændringer
Den nye lovgivning (se uddannelsesbekendtgørelsen § 21, stk. 6 og 7)
medfører følgende ændringer:
• Studielederen skal godkende opgaveformuleringen
• Studielederen fastsætter afleveringsfrist
• Studielederen skal godkende vejledningsplan
• Hvis afleveringsfristen ikke overholdes, har den studerende brugt
et eksamensforsøg
• Studielederen fastsætter en ændret opgaveformulering inden for
samme emne ved manglende aflevering og fastsætter samtidig ny
frist tre måneder senere
Studielederen kan delegere sin kompetence til andre efter almindelige
regler om delegation. Det betyder, at kompetencen kan delegeres til såvel
en fagleder som specialevejleder.
Formalisering af specialearbejdsprocessen
Hvis det skal lykkes at gennemføre specialet på normeret tid fordrer det, at
specialeprocessen formaliseres i højere grad end tilfældet er i dag.
"Formalisering" skal forstås på samme måde som f.eks.
"normalstudieplanen" for studerende i studieordningen, dvs. den er den
måde vi forventer at heltidsstuderende opfører sig på.
I det følgende sættes rammerne for specialet ud fra følgende overskrifter:
o vejledningsaktiviteter for de studerende inden specialet formelt starter
o opgaveformulering
o specialevejleder
o specialestart
o specialeaflevering, herunder specialets tidsmæssige omfang
o specialeaftale
Side 000161
DET HUMANISTISKE
FAKULTET
2

Vejledningsaktiviteter inden formel start
Vejledningsaktiviteter inden specialestart skal informere den studerende
om formalia som tildeling af vejleder, fastlæggelse og godkendelse
opgaveformulering, specialeforløbet, forskellige typer af specialer samt
udarbejdelse af vejledningsplan.
Specialet skal, som tidligere nævnt, ses som en integreret del af
kandidatuddannelsen som helhed og specialet vil bygge videre på andre
undervisningsaktiviteter på kandidatuddannelsen. Her kan specielt 2./3.
semester spille en særlig rolle, idet den studerende kan bruge en undervisningsaktivitet
til at forberede eller starte specialeprocessen, f.eks. ved at
(store) dele af litteraturen også bruges i specialet, eller ved at en mindre
opgave bidrager til afgrænsning af specialets problemstilling.
Den studerende kan også overveje, hvordan tilvalg, praktik, mv. kan indgå
i specialet. Specielt skal studerende med sidefag være opmærksom på at
uddannelsesbekendtgørelsen lægger op til at den studerende laver
specialer, der inddrager/relaterer sig til begge fag.
Ligeledes skal den studerende ikke for langt henne i studiet overveje,
hvilken type af speciale vedkommende vil skrive. Hvis det f.eks. skal være
et speciale i samarbejde med en virksomhed eller et speciale, som
indebærer undersøgelser i en virksomhed, skal specialearbejdet forberedes
praktisk (f.eks. i form af aftaler) inden selve speciale-arbejdet starter. Bilag
3 indeholder et notat om forskellige typer af specialer og forskellige
dokumentationsformer.
Studieleder bør også overveje at lave særlige tilbud til studerende, der har
behov for hjælp til at foretage en første afgrænsning af speciale-muligheder
– hvad kan man overhovedet skrive om?
Endvidere bør studieleder overveje hvornår og hvordan man vil tilbyde
procesvejledning, dels mere generelt i forbindelse med opstarten af
specialet, dels formentlig mere individuelt til studerende som har særligt
behov. Herunder bør studieleder overveje om hvem der kan og skal foretages
procesvejledning, og hvis det ikke er specialevejleder skal studieleder
være opmærksom på, at der er sammenhæng i de forskellige dele af
vejledningen.
I forbindelse med vejledningsaktiviteterne bør studieleder medtænke at en
del kandidatstuderende i løbet af uddannelsen kan studere andre steder,
f.eks. på sidefag, i praktik eller i udlandet. Det betyder, at der med fordel
kan være indholdsmæssigt overlap i vejledningen på f.eks. 2. og 3.
semester.
Bilag 1 indeholder et forslag til vejledning i forbindelse med
kandidatstudiet som helhed, herunder i forbindelse med start af specialet.
Opgaveformulering
Af loven fremgår, at studielederen skal godkende opgaveformulering. Det
følgende sigter på at præcisere, hvad denne med fordel kan indeholde.
Side 000162
DET HUMANISTISKE
FAKULTET
3

Mange fag arbejder med, at de studerende skal udarbejde en
problemformulering. Det er et led i den faglige afgrænsning af specialet, og
sammen med metodiske overvejelser vedr. hvordan specialearbejdet skal
gennemføres, er det et væsentligt element i specialearbejdet og noget der
ofte bruges en del tid på. Afhængig af hvordan specialearbejdet skrider
frem, og hvilke nye indsigter det fører med sig, kan problemformuleringen
ændres undervejs i specialestudiet.
For at fastholde problemformuleringen som et arbejdsredskab i
specialestudiet, vil fakultetet definere opgaveformuleringen som værende
arbejdstitel for specialet. Opgaveformuleringen skal fastlægges
forholdsvist tidligt i processen, gerne allerede efter et indledende møde
med specialevejleder og senest ved andet vejledningsmøde.
Opgaveformulering udmøntes i en egentlig titel samt evt.
problemformulering senest ved aflevering af specialet.
Specialevejleder
På nogle fag er praksis, at de studerende selv skal finde en specialevejleder,
og vejlederen tager tilsvarende selv stilling til om vedkommende har
mulighed for at vejlede (vurderet i forhold til andre arbejdsopgaver). På
andre fag ansøger den studerende om specialevejleder, og studieleder
tildeler en vejleder.
Det er institutleder/studieleder, som har kompetencen til at beslutte
processen, der fører frem til, at den studerende har en fagligt kvalificeret
vejleder (ud fra den til rådighed værende medarbejderstab).
Med henblik på at specialevejledning indgår i den almindelige fordeling af
arbejdsopgaver på instituttet, kan det være hensigtsmæssigt, at de
studerende formelt søger om specialevejleder, uanset hvordan tildeling så
ellers foretages. Det vil også give studienævnet mulighed for til stadighed
at have en opdateret liste over igangværende specialestuderende og hvem
der vejleder disse. Efter den mere eller mindre formelle fordeling af
vejledere får de implicerede besked, og vejledningen kan starte.
Specialestart
Når den studerende formelt har fået specialevejleder, skal disse mødes med
henblik på at fastlægge opgaveformulering og vejledningsplan.
Det forventes, at opgaveformulering og vejledningsplan kan udarbejdes
enten på første eller senest andet vejledningsmøde således at der udformes
en specialeaftale, som underskrives af studerende, vejleder og
studieleder/fagleder. Aftalen markerer den formelle indskrivning som
specialestuderende. Studielederen kan fastsætte en frist for, hvor lang tid
der må gå mellem tildeling af vejleder og indgåelse af aftale.
De fleste studieordninger indeholder bestemmelser om, at specialet er den
afsluttende aktivitet på kandidatuddannelsen. Det betyder, at
studienævnet må forvente at den studerende normalt starter på specialet i
det semester, som ligger umiddelbart efter den sidste af de øvrige prøver
på uddannelsen (januar eller juni/august).
Side 000163
DET HUMANISTISKE
FAKULTET
4

I et normalforløb kunne man således forestille sig, at den studerende får en
specialevejleder umiddelbart inden jul og at der aftales to vejledermøder i
januar, f.eks. inden midten af januar og så i forbindelse med semesterstart
1/2.
Specialeaflevering
Der står i bekendtgørelsen at "specialet skal påbegyndes og afleveres inden
for den tidsramme, der i studieordningen for den enkelte uddannelse er
fastsat for specialets omfang, og som gælder for heltidsuddannelser" (§21,
stk. 6).
På Humaniora har alle specialer et omfang på 30 ECTS point. Det betyder,
at den studerende har et halvt års fuldtidsstudie eller 6 måneder til at
gennemføre specialestudiet.
Specialeaftale
Fakultetet har besluttet, at godkendelsen af opgaveformulering og
vejledningsplan sammen med start- og afleveringstidspunkt for specialet
skal samles i et dokument, kaldet specialeaftale, som underskrives af den
studerende, specialevejleder og studieleder/fagleder, som med
underskriften godkender aftalen.
Bilag 2 indeholder en skabelon til en aftale.
Specialer der ikke afleveres eller ikke består
Hvis specialet ikke afleveres til den fastsatte frist betyder det at den
studerende har brugt et eksamensforsøg, jf. Universitetsloven. Vejleder og
studerende diskuterer og reviderer opgaveformulering, tids- og
vejledningsplan. Senest 14 dage efter specialet skulle have været afleveret,
godkender studieleder/fagleder ændret opgaveformulering og en
supplerende vejledningsplan (der indgås en ny aftale).
Afleveringstidspunktet er 3 måneder efter det oprindelige tidspunkt. Juli
måned medregnes ikke.
Hvis et afleveret speciale ikke består, indkalder specialevejleder den
studerende til en samtale, hvor den studerende gøres bekendt med vejleder
og censors begrundelse for karakteren. Samtidig diskuteres en plan for,
hvad der skal til for at specialet kan afleveres igen. På et efterfølgende vejledningsmøde
laves en ny/revideret speciale-aftale, med ændret
opgaveformulering og med en afleveringsfrist 3 måneder senere. Aftalen
godkendes af studieleder/fagleder.
Ønsker den studerende at skifte specialeemne til et nyt fagligt område kan
studienævnet efter ansøgning godkende, at der indgås en ny
specialekontrakt af 6 måneders varighed.
Side 000164
DET HUMANISTISKE
FAKULTET
5

Orlov, sygdom, o.l. under specialestudiet
Fakultetet har konsulteret universitetets jurister og fået oplyst, at der
gælder de sædvanlige orlovsregler, dvs. den studerende kan søge om orlov
under specialestudiet med den konsekvens at afleveringstidspunktet
udskydes svarende til orlovens omfang. En yderligere konsekvens er, at
den studerende ikke kan få vejledning under orlov, ligesom vedkommende
heller ikke kan få SU. Se regler for orlov på:
http://www.au.dk/da/adm/indskriv/orlov.htm
Studienævnet har jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 67 stk. 5 muligheden
for at dispensere for fristen, når der foreligge usædvanlige forhold.
Usædvanlige forhold kan fx være sygdom, barsel, dødsfald i nærmeste
familie eller lignende studietidsforsinkende forhindringer, som den
studerende ikke har kunnet planlægge. Det vil sige at den studerende som i
andre situationer skal søge om udsættelse og aflevere dokumentation efter
sædvanlig praksis.
Vedr. barsel - studienævnet kan med henvisning til usædvanlige forhold
korrigere afleveringsfristen med barselsperiodens længde. Den oprindelige
frist bør som hovedregel ikke udskydes med mere end 12 måneder for
mødre og 6 måneder for fædre.
Studienævnet må med udgangspunkt i den enkelte ansøgning om
udsættelse af specialeafleveringsfristen fastsætte en ny frist for aflevering a
specialet.
I situationer, hvor studienævnet giver dispensation til udskydelse af
afleveringsfristen, skal der udfærdiges ny specialekontrakt med ny sidste
frist for aflevering.
Det er vigtigt, at der skelnes mellem barsel og graviditet. Graviditet udgør
således ikke usædvanlige forhold og kan derfor ikke begrunde en
udsættelse af specialeafleveringsfristen.
Overgangsregler
Den nye lovgivning gælder for alle som påbegynder deres kandidatspeciale
efter den 31. august 2007. Studerende der inden den 31. august har fået
tildelt specialevejleder og fået godkendt opgaveformulering ved
studienævnet betragtes som værende begyndt og falder derfor ikke ind
under den nye lovgivning. Studienævnene bør tilskynde disse studerende
til at blive færdige snarest muligt og gerne i den forbindelse indgå en
specialeaftale på linje med de øvrige specialestuderende, selvom den ikke
har samme juridiske status.
Side 000165
DET HUMANISTISKE
FAKULTET
6

Forsinkede studerende
Ovenstående rammer for specialestudiet for studerende som følger
normalstudieplanen, må selvfølgelig ikke føre til at studienævnene
bidrager til en yderligere forsinkelse af studerende som allerede er
forsinkede. Hvis en studerende f.eks. mangler 10 eller 20 ECTS point, bør
der ikke være noget til hinder for at den studerende kan starte på specialet
samtidig med at de resterende studiepoint optjenes. Fakultetet gør
opmærksom på, at det skal fremgå af specialeaftalen, hvilke andre
studieaktiviteter den studerende har samtidig med at specialet
påbegyndes.
Der kan ligeledes være behov for at tage speciel hånd om studerende, som
f.eks. har været i praktik, på studieophold eller feltarbejde i udlandet i 3.
semester.
Side 000166
DET HUMANISTISKE
FAKULTET
7

1 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på
uddannelsesområdet
1.1 Aarhus Universitet har til formål at drive forskning og tilbyde forskningsbaseret
uddannelser og rådgivning indtil højeste internationale niveau. Grundlaget for
universitetets virksomhed er kvaliteten i universitetets forskning,
forskningsbaserede uddannelser og rådgivning.
1.2 Aarhus Universitet er i international sammenhæng en stor og markant
uddannelsesinstitution. Universitetet evaluerer og videreudvikler til stadighed sit
uddannelsesudbud og sørger for, at der løbende udvikles nye uddannelser,
som både imødekommer omverdenens behov og universitetets kvalitetskrav, og
som samtidig tager højde for, at den næste generation bliver uddannet til at
møde fremtidens udfordringer.
1.3 Aarhus Universitets daglige arbejde bygger på det arbejdsfællesskab mellem
videnskaberne, der inden for den europæiske universitetstradition karakteriserer
et universitet med en fuldt udbygget fagvifte. Arbejdet er forankret i de
principper, der er udtrykt i de europæiske universiteters Magna Charta,
herunder uafhængighed, frihed i forskning, undervisning og uddannelser,
gensidighed i vidensudveksling og kulturelt samarbejde, samt at undervisningen
er forskningsbaseret.
1.4 For at understøtte, videreudvikle og dokumentere den høje kvalitet i de
forskningsbaserede uddannelser har universitetet udformet en politik for
kvalitetsarbejdet (kvalitetssikring og kvalitetsudvikling) på uddannelsesområdet.
1.5 Politikken har til formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på
uddannelsesområdet for hele universitetet på tværs af de forskellige niveauer.
1.6 Kvalitetsarbejdet er defineret som de samlede aktiviteter og metoder, der har til
formål systematisk og målrettet at dokumentere og forbedre kvaliteten af
universitetets indsats på uddannelsesområdet inden for de eksisterende
rammer.
1.7 Politikken for kvalitetsarbejdet fastlægger:
• universitetets principper for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
• generelle målsætninger for kvalitetsarbejdet
• specifikke målsætninger for kvalitetsarbejdet
1.8 Politikken for kvalitetsarbejdet fastlægges og revideres af ledelsen efter
indstilling fra Studieudvalget.
Side 000167
1

2 Principper for kvalitetsarbejdet
2.1 Kvalitetsarbejdet foregår i et samspil mellem medarbejdere, studerende og
ledelsen.
2.2 Kvalitetsarbejdet tager sit afsæt i mødet mellem de studerende og de
videnskabelige medarbejdere, der er de primære aktører i kvalitetssikring og
-udvikling af uddannelserne.
2.3 Universitetet er kendetegnet ved at have højt kvalificerede videnskabelige
medarbejdere, for hvem kvalitetsarbejdet er en integreret og helt uadskillelig del
af universitetets virksomhed.
2.4 Eksterne interessenter inddrages løbende i opfølgningen og udviklingen af
kvalitetsarbejdet, herunder censorinstitutionen, aftagere m.fl.
2.5 Kvalitetsarbejdet er præget af medindflydelse, åbenhed og synlighed.
2.6 Kvalitetsarbejdet skal understøtte en fremadrettet, systematisk og vedvarende
kvalitetsudvikling på hele uddannelsesområdet.
2.7 Kvalitetsarbejdet indeholder et tilstrækkeligt bagudrettet fokus til at indfri de
lovgivningsmæssige krav om dokumentation (herunder akkreditering). Det
primære fokus er Aarhus Universitets ønske om et fremadrettet kvalitetsarbejde
og at bygge dette arbejde op med afsæt i kompetenceudvikling og en
kvalitetskultur funderet i faglighed, dialog og videndeling.
2.8 Kvalitetsarbejdet lever op til gældende love og bekendtgørelser, herunder
Universitetsloven, Lov om akkreditering og Bekendtgørelse om kriterier for
universitetsuddannelsers relevans og kvalitet.
2.9 Kvalitetsarbejdet lever op til international standard med afsæt i ENQAstandarderne.
2.10 Alle niveauer i kvalitetsarbejdet er baseret på kvalitetshjulet, der beskriver,
hvordan en aktivitet kontinuerligt gennemløber en proces, som omfatter 1)
formulering af mål for aktiviteten, herunder planlægning og ressourcetildeling, 2)
udførelse af aktiviteten i praksis, 3) evaluering af aktiviteten samt 4) analyse og
Side 000168
2

opfølgning i form af revision af målsætninger eller ændring af praksis osv.:
Analyse og
opfølgning
Evaluering
Mål
og ressourcer
2.11 Forudsætningen for et vellykket systematisk kvalitetsarbejde er, at de specifikke
målsætninger (kap. 4) fortolkes, konkretiseres og udføres af aktørerne (jf. 2.1
og 2.2) på alle niveauer i organisationen.
2.12 Det relevante ledelsesniveau skal tage hånd om, at de nødvendige ressourcer
samt en velegnet incitamentsstruktur er til stede i forhold til udførelse og
opfølgning af kvalitetsarbejdet.
Side 000169
Praksis og
udførelse
3

3 Generelle målsætninger for kvalitetsarbejdet
3.1 For at operationalisere politikken for kvalitetsarbejdet er uddannelsesområdet
opdelt i 6 delområder: 1) Rekruttering og optagelse, 2) Struktur og forløb, 3)
Udvikling af undervisning, 4) Studiemiljø, 5) Udvikling af uddannelser og 6)
Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet.
3.2 For hvert delområde er der formuleret en række målsætninger. Målsætningerne
præciserer fælles kriterier for kvalitetsarbejdet med uddannelserne på Aarhus
Universitet, således at de er eksplicitte og kendte for uddannelsernes
interessenter.
3.3 Dimensionen internationalisering berører kvalitetsarbejdet på tværs af
delområderne og udstikker derfor særlige mål inden for hvert delområde.
Dimensionen udgør et særligt indsatsområde i universitetets overordnede
strategi og kvalitetsarbejde.
3.4 Delområder og målsætninger er omdrejningspunktet i universitetets samlede
kvalitetssystem, hvor hvert mål skal beskrives i henhold til kvalitetshjulet, med
tilhørende procedurer og retningslinjer, indikatorer og ansvarsfordeling. Målene
kan både være kvantitativt eller kvalitativt målbare.
3.5 Figur over strukturen i universitetets målsætninger for kvalitetsarbejde på
uddannelsesområdet.
AU’s målsætninger for kvalitetsarbejde indeholdt i politik
Rekruttering
og optagelse
Målsætning
4.1.1
Målsætning
4.1.2
...
Struktur og
forløb
Målsætning
4.2.1
* målsætning for alle delområder.
Udvikling af
under-visning
Studiemiljø
Udvikling af
uddannelser
Uddannelsernes
relation
til arbejdsmarkedet
4.3.1 4.4.1 4.5.1 4.6.1
… … … … …
… … … … …
Internationalisering*
Side 000170
4

3.6 Figur over politikkens sammenhæng med det tilhørende kvalitetssystem for
uddannelsesområdet.
Side 000171
5

4 Specifikke målsætninger for kvalitetsarbejdet
4.1 Rekruttering og optagelse
Aarhus Universitet har som sit mål at tiltrække velkvalificerede og dygtige
studerende og være attraktiv for nye grupper af danske og internationale
studerende, hvad enten der er tale om full-degree eller exchange studerende.
Det indebærer, at universitetet vil fremme et bevidst og kvalificeret
uddannelsesvalg og give de nye studerende en god overgang til studielivet på
universitetet. Endvidere vil Aarhus Universitet fremme mulighederne for
studerende med særlige behov, herunder nye grupper af studerende. De
systematiske bestræbelser på til stadighed at arbejde med rekruttering og
optagelse indebærer at:
4.1.1 Fremme et bevidst og kvalificeret uddannelsesvalg for elever i
folkeskolen og de gymnasiale uddannelser ved at give dem kendskab til
uddannelsernes indhold og krav og til studielivet gennem systematisk og
kvalificeret information, vejledning og besøg på universitetet. Informationen
skal rettes mod såvel danske som internationale studerende. Universitetet vil
i de kommende år yderligere formalisere samarbejdet med den gymnasiale
sektor med henblik på bedre forventningsafstemning mellem
kompetenceopbygning i de gymnasiale uddannelser og de kompetencer, der
skal til for at gennemføre en universitetetsuddannelse.
4.1.2 Sætte særlig fokus på gennemsigtigheden i de forudsætninger og krav,
som universitetets uddannelser stiller til internationale studerende. Der skal
således gives rådgivning og vejledning til såvel exchange som full degree
studerende om den kultur, pædagogik og kontekst, hvori kurser og
uddannelse gennemføres på Aarhus Universitet.
4.1.3 Fremme adgangen til universitetets uddannelser for studerende med
særlige behov, herunder nye grupper af studerende, gennem tilbud om
rådgivning og vejledning i forbindelse med ansøgning og optagelse.
4.1.4 Tilbyde fleksible adgangsveje mellem bachelor- og kandidatuddannelser,
ved at bacheloruddannelserne bliver adgangsgivende til et bredt spektrum af
kandidatuddannelser.
4.1.5 Fremme sammenhæng og relevans i rekrutteringsindsatsen på tværs af
universitetet.
4.1.6 Tage udgangspunkt i de potentielle studerendes ønsker til information
om uddannelser og deres brug af tidssvarende medier.
4.1.7 Markedsføre universitetets uddannelser nationalt og internationalt med
henblik på øget rekruttering.
Side 000172
6

4.2 Struktur og forløb
Aarhus Universitet har som sit mål, at både de enkelte undervisningsforløb og
de samlede uddannelsesforløb er velorganiserede, så man optimerer de
studerendes læring og motivation. Desuden er målet at skabe gennemsigtighed
i uddannelsesforløbet og det samlede uddannelsesudbud for at fremme de
studerendes fleksibilitet og mobilitet. De systematiske bestræbelser på til
stadighed at arbejde med uddannelsernes struktur og forløb indebærer at:
4.2.1 Skabe gennemsigtighed i uddannelsernes tilrettelæggelse, struktur,
indhold og sammenhæng gennem webbaserede uddannelses- og
kursusbeskrivelser samt en fælles studieordningsskabelon, der til enhver tid
lever op til kravene i Bologna-processen, herunder kravene til ECTS-label og
formen på kompetencebeskrivelser.
4.2.2 Tilbyde de studerende overblik over de relevante uddannelser og kurser,
kombineret med vejledning, der bidrager til at klargøre valg og fravalg, der
skal træffes i løbet af studiet, herunder muligheder for og konsekvenser af
strukturelle valg.
4.2.3 Organisere uddannelserne således, at der er progression i det samlede
uddannelsesforløb – med henblik på stoffets rækkefølge, læringsmålenes
sværhedsgrad, stofmængde, forskningstilknytning og forskningslignende
aktiviteter, graden af selvstændighed samt udviklingen af generelle
akademiske færdigheder.
4.2.4 Styrke de studerendes mulighed for indflydelse på egen uddannelse
gennem gennemskuelige og fleksible uddannelsesstrukturer, valgfrihed,
kombinationsmuligheder med andre uddannelser - herunder internt på AU -
og internationalt anerkendte universiteter, kombineret med fleksibel
meritpraksis.
4.2.5 Have klarhed over, hvor ansvaret for helheden i en uddannelse er
placeret.
4.2.6 Styrke internationalisering af de studerende gennem mulighed for
internationalt fuldt meritgivende studieophold af relevans og et højt fagligt
niveau i deres studieprogram.
4.2.7 Tilbyde de studerende vejledning i forbindelse med udlandsophold –
baseret på VIP'eres kendskab til et givet universitet og tidligere studerendes
erfaringer med at være på studieophold.
4.2.8 Fremme mulighederne for udbud af koncentrerede forløb gennem
intensive undervisningsforløb i sommerperioden, som giver de studerende
mulighed for enten at indhente en forsinkelse eller komme lidt foran i
studieplanen.
Side 000173
7

4.3 Udvikling af undervisning
Aarhus Universitet har som sit mål at understøtte de studerendes læring
gennem udvikling af undervisningen, således at de studerende gennem
uddannelsen tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer og bliver
kompetente deltagere i den faglige samtale. De systematiske bestræbelser på
til stadighed at udvikle undervisningen på Aarhus Universitet indebærer at:
4.3.1 Sikre forskningsbaserede uddannelser ved at:
i) undervisning udbydes med en aktiv forsker som ansvarlig
ii) undervisningen så vidt muligt forestås af aktive forskere inden for
emneområdet
iii) de studerende gennem studiet får mulighed for at tilegne sig og
praktisere videnskabelige arbejdsmetoder, dvs.:
a) der arbejdes med fagets primære genstande, kilder og data
b) de centrale faglige aktiviteter, teorier og metoder praktiseres i
undervisningen
c) de studerende føler sig inviteret til at være aktive deltagere i
undervisningen
d) de studerende tilbydes vejledning i at arbejde og skrive
videnskabeligt.
4.3.2 Udvikle de studerendes viden gennem de studerendes læringsaktiviteter
ved at:
i) Skabe en effektiv motivationsstruktur for de studerende ved at
lade alle komponenter i forløbet arbejde hen imod samme mål
ii) Skabe overensstemmelse mellem:
a) klart kommunikerede læringsmål
b) tidligt udmeldte vurderingskriterier ved eksamen
c) hensigtsmæssigt valgte undervisningsformer og
undervisningsaktiviteter, der giver mulighed for at udvikle den
viden og de færdigheder og kompetencer, som er indeholdt i
læringsmålene, og som vil blive honoreret til eksamen.
4.3.3 Fremme udviklingen af tidssvarende prøveformer, der er valide,
transparente, relevante, motiverende og med højt læringsafkast for de
studerende.
4.3.4 Facilitere, at de studerende bedømmes ud fra offentligt tilgængelige
kriterier, regler og procedurer, der anvendes konsistent i samarbejde med
censorinstitutionen.
4.3.5 Inddrage de studerendes vurdering af undervisningen og udvikle og
regulere denne ved systematiske kursusevalueringer af undervisningen med
afsæt i læringsteori og evalueringsteori.
Side 000174
8

4.3.6 Opbygge, vedligeholde og videreudvikle undervisernes didaktiske
faglighed. Den didaktiske faglighed indebærer, at underviserne kan gøre
deres fag ’lær-bart’ for deres studerende ved at skabe veltilrettelagte
undervisningsforløb. Den didaktiske faglighed styrkes ved at styrke den
pædagogiske og didaktiske uddannelse og bevidsthed og ved dialog mellem
underviserne. Det kan ske gennem seminarer, workshops og kurser for
undervisere på alle karrieretrin: studenterundervisere, ph.d.-studerende,
timeansatte, adjunkter, lektorer, professorer og ledere.
4.3.7 Sætte fokus på de undervisningsmæssige kompetencer ved
stillingsbesættelser og ved støtte af forskning i fagenes didaktik og
læringsdimension.
4.3.8 Styrke de deltidsansatte underviseres tilknytning (eksterne lektorer,
undervisningsassistenter, instruktorer o.l.) til de faste videnskabelige
medarbejdere og miljøer og sørge for, at de har adgang til de
kvalitetsfremmende aktiviteter og ressourcer, som universitetet gennemfører
og har inden for undervisning og uddannelse.
4.3.9 Øge graden af internationalisering gennem udvikling og styrkelse af
undervisernes sprogkompetencer. Universitetet tilsigter, at underviserne skal
kunne formidle undervisningen på minimum ét fremmedsprog ud over dansk.
4.3.10 Støtte underviserne, så de er i stand til at håndtere sprog- og
kulturforskelle i undervisningen.
4.3.11 Fortsætte samarbejdet med andre universiteter om at udvikle
undervisningen, og sikre de studerendes muligheder for meriterende
studieophold på udenlandske universiteter med en høj kvalitet inden for det
specifikke fagområde, som den studerende ønsker at meritere.
4.4 Studiemiljø
Aarhus Universitet har som sit mål at skabe og styrke et attraktivt studiemiljø for
universitetets studerende for derigennem at tiltrække, understøtte og fastholde
dem og gøre studietiden til noget særligt. Et godt studiemiljø indebærer såvel
trivsel under og tilfredshed med uddannelsen og studietiden som tidssvarende
fysiske og æstetiske rammer. Også det faglige engagement er en væsentlig del
af et attrativt studiemiljø. De systematiske bestræbelser på til stadighed at
fremme og udvikle studiemiljøet på Aarhus Universitet indebærer at:
4.4.1 Fremme og styrke et attraktivt studiemiljø gennem dialog med de
studerende.
4.4.2 Støtte de studerende gennem løbende studievejledning i forbindelse
med de valg, der skal træffes som følge af studiestruktur o.l., samt anden
rådgivning i forbindelse med de behov, den enkelte har.
Side 000175
9

4.4.3 Fremme fastholdelse af studerende med særlige behov, herunder nye
grupper af studerende, gennem tilbud om særlig rådgivning, vejledning og
hjælpemidler.
4.4.4 Fremme de studerendes trivsel gennem faglig vejledning og feedback på
deres faglige præstationer og gennem integration i det faglige fællesskab.
4.4.5 Facilitere sociale sammenhænge i studiet gennem støtte af de
studerendes tiltag, og ved at universitetets faglige miljøer indgår i
organisering af faglige arrangementer rettet mod studerende på alle
niveauer.
4.4.6 Tilbyde et studiemiljø, der er understøttet af de bedst mulige fysiske og
æstetiske rammer og teknologiske hjælpemidler.
4.4.7 Styrke indsatsen for en faglig og social integration af internationale
studerende, herunder tilbyde kurser i dansk sprog og kultur.
Side 000176
10

4.5 Udvikling af uddannelserne
Aarhus Universitet har som mål til stadighed at udvikle uddannelserne, så de
studerende kan blive uddannet indtil højeste niveau, og så uddannelserne kan
leve op til samfundets og arbejdsmarkedets aktuelle og fremtidige krav. De
systematiske bestræbelser på til stadighed at udvikle uddannelserne indebærer
at:
4.5.1 Udvikle uddannelsernes faglige profil i samarbejde med studerende,
dimittender og aftagere bl.a. gennem systematisk evaluering af hele eller
dele af en given uddannelse efter behov.
4.5.2 Udvikle nye uddannelser, som imødekommer samfundets nuværende og
fremtidige behov gennem dialog med aftagere.
4.5.3 Uddannelseselementer bestået under uddannelsen skal i så stor
udstrækning som muligt kunne indgå i andre uddannelser, hvis den
studerende skifter uddannelse.
4.5.4 Udvikle og tilbyde internationale uddannelser i samarbejde med
internationalt anerkendte partner-universiteter.
4.6 Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet
Aarhus Universitet har som mål, at uddannelser, der er gennemført på
universitetet, skal give mulighed for attrative job og karrierer. Aarhus Universitet
vil bidrage til en fortsat faglig udvikling på arbejdsmarkedet i forlængelse af
uddannelsen og bidrage til udviklingen af arbejdsmarkedet. De studerende skal
kunne opleve og se, at der er sammenhæng mellem uddannelsernes indhold og
behovet på arbejdsmarkedet nationalt som internationalt. De systematiske
bestræbelser på til stadighed at arbejde med uddannelsernes relation til
arbejdsmarkedet indebærer at:
4.6.1 Fremme de studerendes indsigt i og kontakt til et kommende
arbejdsmarked og erhvervslivet dels gennem mulighed for at inkludere et
projektorienteret forløb eller praktik som en del af deres kandidatuddannelse
og dels gennem mulighed for at lave projektopgaver i samarbejde med
private og/eller offentlige virksomheder som en del af deres uddannelse,
både på bachelor- og kandidatniveau.
4.6.2 Lette vejen fra uddannelse til job for alle studerende og dimittender fra
kandidatuddannelser ved universitetet gennem løbende tilbud om information
og erhvervsvejledning vedrørende uddannelsesafslutning, job og karriere,
herunder information om det internationale arbejdsmarked.
4.6.3 Udvikle uddannelsernes relevans og sammenhæng med
arbejdsmarkedet på et informeret grundlag gennem løbende undersøgelser
af dimittendernes beskæftigelsessituation og ved dialog med såvel alumner
som aftagerpaneler.
Side 000177
11

4.6.4 Udvikle relationerne til såvel aftagere, dimittender som alumner,
herunder benytte en kommunikationsform og -måde, der kan spille sammen
med og ind i uddannelsernes udvikling.
Godkendt af Aarhus Universitets bestyrelse d. 18. december 2008.
Side 000178
12

IFI Filosofi Idéhistorie
TRIVSEL
Jeg føler mig generelt rigtig godt tilpas på mit studium (1) 78 83 73
Hvor tilfreds er du med dit studium overordnet set (2)
Faglig integration
80 85 75
Min interesse i studiets fagområde er vokset siden jeg startede på
studiet (1)
82 83 79
Studiet har bidraget til at jeg føler mig som del af et fagligt
fællesskab (1)
66 69 46
Studiet har bidraget til at afklare, hvilket arbejde jeg vil have, når
jeg er færdig (1)
Kontakt til medstuderende
21 22 19
De andre studerende er generelt imødekommende (1) 82 81 85
Det har været nemt opnå kontakt til ældre studerende på studiet
(1)
47 50 44
Jeg føler mig som en del af et større fællesskab på studiet (1)
Undervisningens organisering
44 48 40
Læringsmålene for de enkelte undervisningsforløb er klart
formulerede og klart kommunikerede (1)
41 48 31
Der er god overensstemmelse mellem læringsmål og
eksamenskrav (1)
41 48 33
De valgte undervisningsformer støtter mit læringsarbejde med
henblik på opfyldelse af læringsmål og eksamenskrav (1)
48 55 39
Der er klare informationer om, hvad der fagligt set forventes af
mig som studerende (1)
Ensomhed*
45 52 37
I eksamensperioden (3) 20 19 19
Til dagligt på studiet (3) 21 22 17
Til dagligt uden for studiet (3)
Kontakt til undervisere
3 5 2
De fleste undervisere er nemme at opnå personlig kontakt til (1) 67 69 65
De undervisere, jeg har haft kontakt til, virker generelt
interesserede i de studerende (1)
Jeg har inden for de sidste seks måneder ofte haft kontakt til en
72 72 71
eller flere af mine undervisere (1) 58 60 54
Gennemsigtighed i faglige krav
Kravene til prøver og eksamener er klart formulerede og klart
kommunikerede (1)
50 59 39
Der er klare informationer om, hvilke vurderingskriterier, der
bruges ved eksamen (1)
Kvalitet af vejledning
32 26 39
Der er gode muligheder for at få vejledning vedrørende mine
faglige præstationer (1)
44 57 31
Kvaliteten af vejledning er for det meste høj (1)
Kvalitet af tilbagemelding
49 53 42
Der er gode muligheder for at få tilbagemelding vedrørende mine
faglige præstationer (1)
37 41 31
Kvaliteten af tilbagemelding er for det meste høj (1) 37 35 42
Der går passende kort tid fra indlevering af opgaver til
tilbagemelding/vejledning (1)
Det sociale liv
51 52 48
Hvordan vurderer du udbuddet af faglige arrangementer (4) 68 71 64
Hvordan vurderer du udbuddet af sociale arrangementer (4) 56 50 62
Muligheden for social kontakt med medstuderende (4)
Læsegruppearbejde
67 62 71
Andel af studerende, der til daglig indgår i læsegruppesamarbejde
(3)
25 23 27
Andel af studerende, der i eksamensperioder indgår i
læsegruppesamarbejde (3)
Side 000179
39
44 33

IFI Filosofi Idéhistorie
Vurdering af arbejdsbelastning
Er du tilfreds med den mængde arbejde du får gjort? (3) 35 40 29
Hvor ofte sker det, at du i forbindelse med studiet ikke når, hvad
du skulle? (3)
45 47 42
Kan du få støtte og hjælp i studierne fra dine medstuderende, hvis
du har behov? (3)
47 49 45
Indflydelse på arbejdstilrettelæggelse
Hvor stor indflydelse har du normalt på tilrettelæggelsen af dit
daglige studiearbejde? (5)
Stærke stress-symptomer**
94 95 94
I dagligdagen (3) 12 12 12
Op til eksamen (3) 29 22 35
Antal svar 111 58 52
Noter til tabellen:
(1) Procentandel, der erklærer sig ’Helt enig’ eller ’Enig’; (2) Procentandel, der erklærer sig ’Meget tilfredse’ eller
Tilfredse’; (3) Procentandel, der svarer ’Altid’ eller ’Ofte’; (4) Procentandel, der svarer ’Meget gode’ eller ’Gode’; (5) Procentandel,
der svarer ’Stor indflydelse’ eller ’En vis indflydelse’ Farverne: Fem nuancer, hvor den lyseste farve svarer til procentandele på 80-
100, de næste nuancer til 60-79, 40-59, og mørkeste anvendte farver svarer til procentandele på 20-39. Jo mørkere farve, jo større
grund til at fakulteterne drøfter, om de har et problem, som de bør gøre noget ved.
* Tallene angiver procentandel, der føler sig ensomme. Farvelægningen er foretaget ud fra en beregning af fraværet af ensomhed.
** Her er farvelægningen foretaget ud fra en subjektiv vurdering af, at selvom procentandelene er små, så er tallene alligevel høje i
betragtning af, at der er tale om stærke stress-symptomer.
IFI Filosofi Idéhistorie
1. Undervisning 8 8,5 7,5
2. Læsning og forberedelse 14 13,5 14
3. Studenterforeningsarbejde 2,5 1,5 3,5
4. Studierelevant erhvervsarbejde 1,5 1 2
5. Ikke studierelevant erhvervsarbejde 3,5 3,5 3
6. Fritidsaktiviteter 8 8,5 7,5
Timer anvendt direkte på studierne (1+2) 22 22 21,5
Timer anvendt ’på’ universitetet (1+2+3) 24,5 23,5 24
Erhvervsarbejde i alt (4+5) 5 4,5 5
Aktive timer i alt uden fritidsaktiviteter
(1+2+3+4+5)
29,5
28 29
Aktive timer i alt (1+2+3+4+5+6) 37,5 36,5 36,5
Antal svar 111 58 52
Side 000180

Bilag 21: Temadage afholdt af IFI OutReach
Tid Temadag Rekvirent
december 2007 Sproget som magtmiddel Viborg Amt
april 2007 Sider af Oplysningen – inspirationsdag til
Almen studieforberedelse
Skanderborg Gymnasium
marts 2007 Opfølgningsworkshop på Sider af
Romantikken
Ikast Gymnasium
februar 2007 Sider af Romantikken – inspirationsdag til
Almen studieforberedelse
Ikast Gymnasium
december 2006 Sproget som magtmiddel Psykiatrikontoret i Viborg Amt
september 2006 Inspirationsdag lokalpsykiatrien i Århus Amt
Sider af Oplysningen – inspirationsdag til
Almen studieforberedelse
Langkær Gymnasium
maj 2006 Empati, omsorg og magt ledere i Nørre Alslev Kommune
Sygdom, sundhed og velvære individuelt tilmeldte
april 2006 Kommunikation, forståelse og kulturel
diversitet
individuelt tilmeldte
marts 2006 Empati, omsorg og magt individuelt tilmeldte
Forandring og etik i kommunale institutioner Roskilde Amt, Social- og
i kølvandet på kommunalreformen
Psykiatriforvaltningen
Desuden har lektor Morten Dige undervist på lederkurset "Kommunikation, autoritet og værdier i
ledelse" (i 2008, 2007 og 2006) samt lederkuset "Ledere på tværs" (i 2008).
Side 000181

pure.rapport
Publikationstyper
Analyse af antal publikationer grupperet på publikationstype
Udarbejdet af
Svend Aage Lund Mogensen, slam@hum.au.dk, 10.11.2008 14:35:06, au01
Side 000182

pure.rapport · Publikationstyper
Publikationstyper
Analyse af publikationstyper, limited by 3 year ranges (2007, 2006 og 2005), grupperet efter
Forælderorganisation, Organisation, Periodisering, Publikationsart og Publikationstype, begrænset af 1
organisationer (Institut for Filosofi og Idéhistorie (1940)) baseret på "Valgt(e) og alle underliggende"
2005 2006 2007
Antal
publikationer
Antal
publikationer
Antal
publikationer
Det Humanistiske Fakultet (1000)
Institut for Filosofi og Idéhistorie (1940)
Forskning
Artikel, peer reviewed 6 11 15
Artikel 19 24 19
Letter/kommentar/debat 3 0 2
Review 1 0 0
Videnskabelig anmeldelse 4 8 6
Editorial 2 2 3
Doktordisputats 0 1 0
Ph.d.-afhandling 0 1 1
Videnskabelig bog/antologi 3 8 15
Videnskabelig rapport 1 0 0
Bidrag til videnskabelig bog/antologi 18 39 25
Bidrag til videnskabelig rapport 0 0 1
Forord/efterskrift 1 5 10
Workingpaper/arbejdspapir/preprint 1 1 2
Konferenceartikel 2 1 1
Poster 0 0 1
Publiceret abstrakt 0 2 0
Foredragsmanuskript/PowerPoint 5 3 0
Andet 0 2 0
Formidling
Encyklopædiartikel 1 0 0
Kommentar 1 1 0
Andet 0 4 2
Udstillinger 0 1 0
Tidsskriftartikel 9 19 10
Anmeldelse i tidsskrift 2 4 5
Kronik 3 4 4
Avisartikel 2 5 11
Forskningsformidlende bog/antologi 0 4 0
Forskningsformidlende rapport 0 0 1
Bidrag til forskningsformidlende
bog/antologi
7 11 3
Bidrag til forskningsformidlende rapport
Undervisning
0 1 0
Lærebog 1 1 0
Kompendium/lecture notes 0 1 0
Bidrag til lærebog 6 0 2
Side 000183
Udarbejdet af: Svend Aage Lund Mogensen, slam@hum.au.dk, 10.11.2008 14:35:06 Side 2 af 2