Kommuneplan 2006 - 2018
Kommuneplan 2006 - 2018
Kommuneplan 2006 - 2018
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Midtdjurs Kommune
Udgiver<br />
Midtdjurs Kommune<br />
Bugtrupvej 31<br />
8560 Kolind<br />
Tryk<br />
Kolind Bogtrykkeri I/S<br />
Dispositionsplaner<br />
Arkitektfirmaet Møller & Grønborg<br />
Plankonsulenterne Lindgaard<br />
Kortmateriale<br />
Naturgas Midt-Nord<br />
Regionplantemaer<br />
Århus Amt<br />
Befolkningsstatistik<br />
KMD Konsulentservice
Forord<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Hermed foreligger kommuneplan <strong>2006</strong> – <strong>2018</strong> for Midtdjurs Kommune, der<br />
er udarbejdet i foråret/sommeren <strong>2006</strong>.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>revisionen er den sidste i Midtdjurs Kommune, som vi kender<br />
den i dag, idet vi som følge af strukturreformen, fra d. 1. jan. 2007 indgår i<br />
den ny Syddjurs Kommune, sammen med Rosenholm, Rønde og Ebeltoft<br />
kommuner.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>en skal derfor ikke alene ses som den nuværende kommunalbestyrelses<br />
beslutningsgrundlag, men vil også være en del af det<br />
grundlag det nye byråd skal administrere efter frem til år 2009, hvor den første fælles kommuneplan<br />
for Syddjurs Kommune forventes at foreligge.<br />
Revisionen er resultatet af en længere proces, der startede i 2003 med udarbejdelsen af kommuneplanstrategien<br />
for Midtdjurs Kommune. Den indeholder de overordnede politiske målsætninger<br />
for en række af kommunalbestyrelsens forskellige arbejds- og ansvarsområder.<br />
Det blev ved udarbejdelsen af planstrategien besluttet, at der ved revisionen af kommuneplanen<br />
skulle sættes særlig fokus på bl. a. temaerne byggeaktivitet/byudvikling, bymiljø og detailhandel,<br />
landsbyerne, det åbne land og lokal agenda 21.<br />
Vi har i fortsættelse af arbejdet med kommuneplanstrategien, inviteret lokale repræsentanter med<br />
interesse og viden indenfor områderne, til at deltage i arbejdsgrupper, der sammen med Arkitektfirmaet<br />
Møller & Grønborg og Plankonsulenterne Lindgaard, har bidraget med oplæg og ideer indenfor<br />
de forskellige temaer. Dette har givet kommunalbestyrelsen et rigtigt godt udgangspunkt i<br />
den videre planproces.<br />
Jeg vil derfor endnu engang benytte lejligheden til at takke alle dem, der med energi og inspiration<br />
har deltaget i arbejdsgrupperne og i temadagen her på Rådhuset i maj måned, hvor specielt byudviklingsområderne<br />
og Kolind Engsø var til debat.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>forslaget har været offentligt fremlagt i en 8 ugers periode fra d. 5. september til d.<br />
31. oktober <strong>2006</strong>. Den endelige kommuneplan blev godkendt på kommunalbestyrelsens møde i<br />
december <strong>2006</strong>.<br />
På Kommunalbestyrelsens vegne<br />
Kim Dalgaard Poulsen<br />
Borgmester
Indholdsfortegnelse<br />
Indledning………………………………………………………………………………… 1<br />
Forudsætninger…………………………………………………………………………… 4<br />
Befolkningen……………………………………………………………………………… 6<br />
Børnepasning……………………………………………………………………………... 9<br />
Skoleforhold……………………………………………………………………………… 11<br />
Beskæftigelse /<br />
13<br />
arbejdsmarkedsforanstaltninger…………………………………………..<br />
Sundhedsområdet…………………………………………………………………………. 16<br />
Kultur og fritid……………………………………………………………………………. 17<br />
Byggeaktivitet og byudviklingsområder………………………………………………….. 19<br />
Centerstrukturen………………………………………………………………………….. 30<br />
Detailhandel og<br />
bymiljø…………………………………………………………………...<br />
31<br />
Landsbyerne………………………………………………………………………………. 43<br />
Det åbne land……………………………………………………………………………... 47<br />
Erhvervspolitik…………………………………………………………………………… 52<br />
.<br />
Turisme…………………………………………………………………………………… 53<br />
Tekniske sektorplaner…………………………………………………………………….. 57<br />
Vej / stiforhold……………………………………………………………………………. 61<br />
Trafiksikkerhed…………………………………………………………………………… 64<br />
Lokal agenda 21………………………………………………………………………….. 67<br />
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - indledning………………………………………………………. 71<br />
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Ryomgård………………………………………………………. 74<br />
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Nimtofte………………………………………………………... 81<br />
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Kolind…………………………………………………………... 89<br />
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Pindstrup……………………………………………………….. 96<br />
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Lufthavnsområdet……………………………………………… 100<br />
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - AMU-Center Djursland………………………………………… 102<br />
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Skandinavisk Dyrepark………………………………………… 104<br />
BILAG<br />
Befolkningsprognose<br />
Byggeprogram<br />
Resumé af udviklingsarbejde
Indledning<br />
<strong>Kommuneplan</strong>en<br />
En kommuneplan er en plan for hele kommunens<br />
geografiske område. Planen har som<br />
hovedformål at regulere den fysiske udvikling<br />
gennem en overordnet struktur for f.eks. byudviklingen,<br />
landsbyerne m.v. Borgerne har<br />
mulighed for - via planens rammebestemmelser<br />
– at søge oplysninger om kommunalbestyrelsens<br />
fastsatte bestemmelser og<br />
restriktioner vedrørende bygningsreguleringer<br />
og fremtidige arealdisponeringer. Rammerne<br />
ligger til grund for den senere lokalplanlægning.<br />
Ny planlov<br />
Midtdjurs Kommunes tidligere kommuneplan<br />
blev vedtaget i efteråret 1997 for en<br />
planperiode frem til udgangen af 2009.<br />
Folketinget har imidlertid i foråret 2000 vedtaget<br />
en ny planlov, der bl. a. omhandler nye<br />
bestemmelser og procedurer for kommuneplanens<br />
revision.<br />
I stedet for den tidligere revisionspligt hvert<br />
fjerde år, skal kommunalbestyrelsen nu<br />
mindst én gang i første halvdel af valgperioden<br />
offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen.<br />
Strategien skal fremlægges<br />
offentligt i en periode på min. 8 uger og sendes<br />
til de relevante myndigheder.<br />
Strategien skal indeholde oplysninger om den<br />
planlægning, der er gennemført siden den sidste<br />
revision af kommuneplanen. Desuden<br />
kommunalbestyrelsens strategi for den<br />
fremtidige udvikling. Kommunalbestyrelsen<br />
skal beslutte:<br />
Om kommuneplanen skal revideres<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
1<br />
eller der skal foretages en revision af<br />
kommuneplanens bestemmelser for særlige<br />
temaer eller områder i kommunen,<br />
eller kommuneplanen skal vedtages for en ny<br />
periode med en opdatering vedrørende<br />
ændringer / restriktioner i forbindelse med<br />
den overordnede planlægning (regionplan<br />
eller ændret lovgivning).<br />
Endvidere er der i den nye planlov stillet krav<br />
om, at kommunalbestyrelsen i første halvdel<br />
af valgperioden, det vil sige inden udgangen<br />
af 2003, også skal udarbejde en redegørelse<br />
for Agenda 21-arbejdet (Program for en<br />
bæredygtig udvikling i det 21. århundrede),<br />
med følgende indsatsområder:<br />
a. Mindskelse af miljøbelastningen<br />
b. Fremme en bæredygtig byudvikling<br />
og byomdannelse<br />
c. Fremme biologisk mangfoldighed<br />
d. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet<br />
i det lokale Agenda 21-arbejde<br />
e. Fremme et samspil mellem beslutningerne<br />
vedrørende miljømæssige, sociale,<br />
sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige,<br />
kulturelle og økonomiske<br />
forhold.<br />
Temarevision<br />
Midtdjurs Kommune arbejder med en mål -<br />
og rammestyringsstrategi, hvilket betyder, at<br />
der indenfor kommunens forskellige<br />
sektorområder udarbejdes politikker,<br />
konkrete målsætninger og indsatsområder,<br />
som udmøntes i institutionernes<br />
virksomhedsplaner.<br />
Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet, at<br />
revisionsarbejdet vedrørende kommuneplanlægningen<br />
primært skal koncentreres om
Indledning<br />
udvikling af kommunens fysiske rammer, og<br />
dermed anvendes som et værktøj til<br />
planlægning af bl. a. arealanvendelser o.l. Og<br />
samtidig omfatte strategi og udviklingstiltag i<br />
forhold til udvalgte temaer som f.eks.<br />
bosætning, erhverv, arealudnyttelse, byudvikling<br />
og trafik.<br />
Desuden redegør kommuneplanen for<br />
prognose for befolkningsudviklingen og giver<br />
statistiske oplysninger vedr. kommunens<br />
servicetilbud (antal dagsinstitutioner,<br />
skolebørn, skoler etc.). Der henvises til de<br />
udarbejdede politikker og handlingsplaner i<br />
forhold til kommunens forskellige<br />
serviceområder (eksempelvis skolepolitik, ny<br />
struktur på sundhedsområdet, etc.)<br />
<strong>Kommuneplan</strong>revisionen er derfor gennemført<br />
med fokus på følgende temaer:<br />
• Befolkningsforhold<br />
• Byggeaktivitet / arealbehov<br />
• Byområder og detailhandel<br />
• Landsbyer<br />
• Trafiksikkerhed<br />
• Det åbne land<br />
• Agenda 21<br />
Derudover er der i planen indarbejdet væsentlige<br />
dele af den vedtagne kommuneplanstrategi<br />
og en generel opdatering af planens øvrige<br />
temaer som følge af eventuelle ændrede<br />
lovgivninger, regionplan m.v. og en tilpasning<br />
af kommuneplanens rammedel og kortbilag<br />
i overensstemmelse med de ændringer<br />
der er sket i forbindelse med udarbejdelse af<br />
lokalplaner og kommuneplantillæg.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>strategi 2003<br />
Der er i den indledende fase af kommuneplanrevisionen<br />
og udarbejdelsen af kommuneplanstrategien,<br />
udarbejdet et baggrundsnotat<br />
fra november 2002, der indeholder en<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
2<br />
række nøgletal med speciel fokus på Midtdjurs<br />
Kommunes fremtidige udfordringer<br />
vedrørende befolkningsudvikling, arbejdsmarkedets<br />
forhold, m.m. Sammenholdt med<br />
statusberetningen har notatet udgjort det<br />
primære plangrundlag for<br />
kommunalbestyrelsens fastsættelse af mål og<br />
indsatsområder i <strong>Kommuneplan</strong>strategi 2003.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>strategi 2003<br />
Den udarbejdede kommuneplanstrategi indeholder:<br />
A Resume<br />
En kort opsummering af den nuværende<br />
kommuneplans målsætninger<br />
indenfor de respektive delområder.<br />
B Statusbeskrivelse<br />
En statusbeskrivelse, der indeholder<br />
en opgørelse over de projekter og den<br />
planlægning der er sket siden den sidste<br />
kommuneplanrevision i 1997.<br />
C Kommunalbestyrelsens målsætning<br />
Kommunalbestyrelsens vurdering af<br />
udviklingen og fastlæggelse af de<br />
overordnede mål / strategi indenfor de<br />
respektive plantemaer.
Indledning<br />
D Indsatsområder<br />
Kommunalbestyrelsens forslag til<br />
konkrete tiltag og organisering af<br />
deres gennemførelse, for at opfylde de<br />
overordnede mål.<br />
Revisionsproceduren<br />
Kommunalbestyrelsen har efter vedtagelsen<br />
af kommuneplanstrategien nedsat 5 arbejdsgrupper,<br />
bestående af kommunens borgere og<br />
repræsentanter fra foreninger og organisationer.<br />
Formålet har været indenfor rammerne af<br />
kommuneplanstrategien, at fremkomme med<br />
ideer og forslag til det videre revisionsarbejde<br />
vedrørende byudviklingen i de 4 centerbyer<br />
og til planlægningen indenfor Agenda 21.<br />
Endvidere har Plankonsulenterne Lindgaard<br />
og arkitektfirmaet Møller & Grønborg bidraget<br />
med forslag til byudviklingsplaner for<br />
Kolind, Ryomgård, Nimtofte og Pindstrup,<br />
samt til et søprojekt nord for Kolind By.<br />
Forslagene har efterfølgende dannet baggrund<br />
for afholdelse af en temadag, hvor repræsentanter<br />
fra arbejdsgrupperne, politikere og embedsmænd<br />
drøftede byudvikling, detailhandel<br />
og erhvervsforhold. Denne kommuneplan er<br />
således udarbejdet på baggrund af den<br />
ovennævnte proces.<br />
Forslaget til planen har været offentligt<br />
fremlagt i en 8 ugers periode. I denne periode<br />
har interesserede haft mulighed for at indsende<br />
indsigelser og supplerede bemærkninger<br />
til planforslaget. Indsigelser og<br />
bemærkninger er blevet vurderet og har været<br />
forelagt Kommunalbestyrelsen i forbindelse<br />
med den endelige godkendelse af kommuneplanen.<br />
Den fremtidige kommuneplan<br />
I januar 2004 fremlagde regeringens strukturkommission<br />
sit oplæg til ny kommunalre<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
3<br />
form. De efterfølgende forhandlinger på det<br />
regionale plan har medført, at Midtdjurs<br />
Kommune med virkning fra 1. jan. 2007 indgår<br />
i en ny storkommune sammen med Ebeltoft,<br />
Rønde og Rosenholm kommuner.<br />
Med strukturreformen er der samtidig lagt op<br />
til en større ændring af den hidtidige planlægningsmodel.<br />
De nye kommuner skal, ved<br />
bortfald af amterne, fremover varetage en<br />
større del af den fysiske planlægning, hvor<br />
specielt natur- og miljøplanlægning vil indgå<br />
i de nye storkommuners arbejdsområder.<br />
Det må forventes, at byrådet i den nye<br />
Syddjurs Kommune, i den første del af deres<br />
valgperiode, udarbejder en fælles planstrategi.<br />
Denne vil fastsætte de nye overordnede<br />
målsætninger for storkommunens første<br />
kommuneplan, der skal foreligge inden<br />
udgangen af 2009.<br />
Oversigtskort Syddjurs Kommune<br />
Det skal derfor understreges, at indtil den<br />
fælles kommuneplan er udarbejdet, vil <strong>Kommuneplan</strong><br />
<strong>2006</strong> for Midtdjurs Kommune fortsat<br />
udgøre det planmæssige grundlag for den<br />
del af kommuneplanens område, der er beliggende<br />
indenfor afgrænsningen af den nye<br />
storkommune.
Forudsætninger<br />
Regionplan 2005<br />
Den nuværende Regionplan 2005 blev vedtaget<br />
af Århus Amtsråd i november 2005. Den<br />
fastlægger de overordnede retningslinier og<br />
arealmæssige rammer for kommuneplanlægningen<br />
i de enkelte kommuner.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>en må ikke stride mod regionplanen<br />
. Regionplanen er dermed én af de<br />
væsentligste bindinger for den<br />
kommuneplanlægning, der kan gennemføres i<br />
kommunerne.<br />
For den nugældende regionplan gælder dette<br />
især for planens afgrænsning af byvækstområderne<br />
og af de natur- og geologiske<br />
interesseområder, der kan optræde som restriktioner<br />
i kommuneplanen.<br />
I det følgende vil der kort blive redegjort for<br />
de ændringer, der er indføjet i den nye<br />
regionplan - med fokus på de områder der<br />
specielt vedrører Midtdjurs Kommune.<br />
Byvækstområder<br />
Der er i den nye regionplan foretaget mindre<br />
reguleringer i de tidligere byvækstområder<br />
for boligbyggeriet.<br />
Hovedsigtet er dog fastholdt, således at<br />
vækstretningen for Kolind By fortsat er en<br />
sydlig udvidelse, d.v.s. en udbygning af<br />
boligområdet ved Søndermarken og på<br />
længere sigt vest for Frellingvej.<br />
Tilsvarende fastholdes en nordvestlig vækstretning<br />
for Ryomgård By, d.v.s. i området<br />
mellem Marienhoffvej og Såbydalsvej.<br />
De øvrige byudviklingsområder - for<br />
Pindstrup og Nimtofte - er i princippet<br />
uændret i forhold til den tidligere Regionplan<br />
2001.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
4<br />
Århus Amt har dog i forbindelse med revisionsarbejdet<br />
tilkendegivet, at der i Nimtofte<br />
kan planlægges for en østlig byudvikling,<br />
men at arealudlæggene skal holdes indenfor<br />
regionplanens samlede ramme for byudviklingsområder<br />
for Midtdjurs Kommune.<br />
Denne maksimale ramme for arealudlæg til<br />
byvækstområder er i regionplanen for perioden<br />
<strong>2006</strong> – <strong>2018</strong> fastlagt til ialt 60 ha.<br />
Jordbrugsparceller<br />
Der kan planlægges for udlægning af jordbrugsparceller<br />
i mindre byer, dvs. landsbyer<br />
med op til 1.500 indbyggere.<br />
Ved udlægning af jordbrugsparceller skal det<br />
sikres, at bebyggelsen placeres i sammenhæng<br />
med den eksisterende bebyggelse i<br />
landsbyen, og på en sådan måde, at<br />
parcellerne udgør grænsen mellem den<br />
bymæssige bebyggelse og det åbne land.<br />
Der kan udlægges et begrænset antal jordbrugsparceller<br />
i forhold til den eksisterende<br />
landsbys størrelse. Ved landsbyer uden for<br />
den regionale centerstruktur skal antallet<br />
normalt være så lille, at udbygningstakten<br />
incl. andet byggeri ikke overstiger 10 boliger<br />
over 4 år.<br />
Erhvervsområder<br />
Der er i regionplanen udlagt væsentligt større<br />
erhvervsområder end i den tidligere regionplan.<br />
Dette skal sikre en fortsat mulighed for<br />
udvidelse af Novopan Træindustri. Som den<br />
måske største ændring er nu også åbnet<br />
mulighed for etablering af et erhvervsområde<br />
umiddelbart nord for Århus Lufthavn –<br />
Tirstrup.<br />
Detailhandel<br />
Rammerne for kommunens detailhandel er<br />
indarbejdet i regionplanen 2005, og fastlæg
Forudsætninger<br />
ger maksimale butiksstørrelser, der for Midtdjurs<br />
Kommunes 4 lokalcentre i princippet er<br />
opgjort til maksimalt 3.000 m2 for dagligvareforretninger<br />
og 1.500 m2 for udvalgsvareforretninger.<br />
Der kan endvidere indenfor kommunen planlægges<br />
for maksimalt én butik, som alene forhandler<br />
særlig pladskrævende varegrupper,<br />
og hvis bruttoetageareal ikke overstiger 5.000<br />
m2.<br />
Uden for centerområder kan der planlægges<br />
for:<br />
• mindre arealer til butikker, der alene skal<br />
betjene en begrænset del af en by eller en<br />
bydel, en landsby, et sommerhusområde<br />
eller lignende,<br />
• arealer til mindre butikker til salg af egne<br />
produkter i tilknytning til en virksomheds<br />
produktionslokaler, og<br />
• butikker med særlig pladskrævende varegrupper.<br />
Sommerhusområder<br />
I regionplan 2005 er der som noget nyt indarbejdet<br />
mulighed for udlægning af nye sommerhusområder<br />
udenfor kystnærhedszonen.<br />
Det vil sige i områder, der ligger mere end 3<br />
km. fra kysten.<br />
Landzonekompetencen<br />
Kommunalbestyrelserne har som en konsekvens<br />
af ændringen i Planlovens landzonebestemmelser<br />
pr. 1. sept. 2002 overtaget landzoneadministrationen.<br />
Ændringen medfører, at det fremover er<br />
kommunalbestyrelsen der skal give tilladelse<br />
til byggeri m.m. i landzonen, og giver samtidig<br />
en række lempelser for udviklingen i<br />
landdistrikterne. Én af de væsentligste er<br />
måske, at der nu uden zonetilladelse kan<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
5<br />
opføres en aftægts- og medhjælperbolig på<br />
landbrugsejendomme over 30 ha.<br />
Agenda 21<br />
Ifølge Planloven er samtlige kommunalbestyrelser<br />
forpligtet til – indenfor den første<br />
halvdel af valgperioden – at udarbejde en<br />
strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig<br />
udvikling i det 21. århundrede.<br />
Agenda 21 tanken udspringer af handlingsprogrammet<br />
for en bæredygtig udvikling,<br />
som<br />
blev vedtaget på FN-konferencen om miljø<br />
og udvikling i Rio de Janeiro i 1992.<br />
Hovedtanken bag Agenda 21 er, at miljøproblemerne<br />
skal anskues i en global sammenhæng,<br />
og at konkrete forbedringer af miljøets<br />
tilstand skal udspringe af lokale initiativer og<br />
handlinger.<br />
Miljøvurdering<br />
Folketinget vedtog i 2004 lov om miljøvurderinger<br />
af planer og programmer. I henhold til<br />
denne lov skal der for alle planer og programmer,<br />
hvis udarbejdelse er påbegyndt efter d.<br />
21. juli 2004, foretages en miljøvurdering,<br />
såfremt planens gennemførelse kan få<br />
væsentlig indvirkning på miljøet.<br />
Udarbejdelsen af denne kommuneplan er påbegyndt<br />
inden juli 2004, og er derfor ikke<br />
omfattet af Lov om miljøvurderinger af planer<br />
og programmer.
Befolkningen<br />
7900<br />
7850<br />
7800<br />
7750<br />
7700<br />
7650<br />
7600<br />
7550<br />
7500<br />
7450<br />
90<br />
92<br />
94<br />
96<br />
Befolkningsudviklingen og prognose<br />
Befolkningsudviklingen<br />
Den samlede befolkning<br />
98<br />
Der har fra år til år i Midtdjurs Kommune været<br />
mindre udsving i befolkningstallet, der har<br />
varieret fra 7623 i 1994 til 7806 pr. 1. jan.<br />
<strong>2006</strong>.<br />
Set over perioden som helhed er det en tilvækst<br />
på i alt 183 personer, svarende til en<br />
relativ vækst på 2,23 %, eller 0,18 % / år.<br />
Befolkningsprognose <strong>2006</strong> – <strong>2018</strong><br />
Ifølge befolkningsprognosen for Midtdjurs<br />
Kommune fra <strong>2006</strong>, forventes der en svag<br />
stigning i det samlede indbyggertal frem til<br />
2008. Denne udvikling afløses af et fald,<br />
således at befolkningstallet ved planperiodens<br />
udløb vil ligge på ca. 7709, svarende til et<br />
fald på ca. 1,2 % set over hele perioden.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
0<br />
2<br />
4<br />
6<br />
6<br />
8<br />
Antal<br />
1400<br />
1200<br />
1000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
0- 6 7 -16<br />
Aldersgrupper<br />
17 - 25<br />
Forventet aldersfordelt befolkningsudvikling<br />
Antal<br />
10<br />
4500<br />
4000<br />
3500<br />
3000<br />
2500<br />
2000<br />
1500<br />
1000<br />
500<br />
0<br />
12<br />
14<br />
16<br />
18<br />
Befolkning<br />
Prognose<br />
26 - 64 65 - 79<br />
Aldersgrupper<br />
80 - 99<br />
Forventet aldersfordelt befolkningsudvikling<br />
<strong>2006</strong><br />
2010<br />
2014<br />
<strong>2018</strong><br />
<strong>2006</strong><br />
2010<br />
2014<br />
<strong>2018</strong>
Befolkningen<br />
Alderssammensætningen<br />
Ifølge prognosen vil der indenfor de kommende<br />
15 år ske en forskydning i befolkningens<br />
alderssammensætning.<br />
Der må forventes et mindre fald i fødselstallet<br />
og i antallet af unge i den skolepligtige alder,<br />
en stigning i aldersklassen 17 – 25-årige, et<br />
fald i aldersklassen 26 – 64-årige, men måske<br />
mest markant – en væsentlig stigning i den<br />
ældre aldersklasse ( 65 – 79-årige ) fra 2015<br />
og fremover. Stigningen skyldes primært, at<br />
vi ser de store årgange fra 40´erne, der nu<br />
rykker op i pensionistgruppen.<br />
Den øgede vækst af ældre vil betyde, at der<br />
vil blive endnu mere fokus på efterspørgslen<br />
efter visse aldersrelaterede servicefaciliteter<br />
og ældreboliger, samtidigt med at der må forventes<br />
et øget udbud af større boliger, som<br />
frigøres når de ældre flytter ind i mindre og<br />
mere ældrevenlige boenheder.<br />
Antal<br />
2500<br />
2000<br />
1500<br />
1000<br />
500<br />
0<br />
Kolind By Kolind land Ryomgård<br />
By<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Ryomgård<br />
land<br />
7<br />
Midtd. K. Århus Amt Hele landet<br />
0-6 8,94 % 8,87 % 8,50 %<br />
7-16 14,72 % 12,65 % 12,65 %<br />
17-25 7,92 % 11,39 % 9,87 %<br />
26-64 53,86 % 53,68 % 53,98 %<br />
65-79 10,06 % 9,80 % 10,93%<br />
80 - 4,50 % 3,61 % 4,07 %<br />
Total 100% 100% 100%<br />
Aldersfordeling 2005 sammenholdt med Århus<br />
Amt og hele landet.<br />
Forsørgerandelen<br />
Hvis forsørgerandelen defineres som forholdet<br />
mellem antallet af forsørgere ( de erhvervsaktive<br />
fra 26 - 64-årige ) og antallet af<br />
børn, unge og ældre, vil andelen falde i prognoseperioden<br />
fra 1,16 forsørgere pr. forsørget<br />
i <strong>2006</strong> til ca. 1,08 i <strong>2018</strong>.<br />
Anvendes den tilsvarende beregningsmodel<br />
på landsplan, viser resultatet en tilsvarende<br />
tendens, idet forsørgerandelen falder fra 1,17<br />
i <strong>2006</strong> til ca. 0,99 i <strong>2018</strong>.<br />
Nimtofte<br />
By<br />
Befolkningens geografiske fordeling på centerbyer og landområder<br />
Nimtofte<br />
land<br />
Pindstrup<br />
By og land<br />
<strong>2006</strong><br />
2010<br />
2014<br />
<strong>2018</strong>
Befolkningen<br />
Den geografiske fordeling<br />
Uanset at befolkningsprognosen viser en<br />
mindre tilbagegang i den samlede befolkningsudvikling<br />
set over hele planperioden, er<br />
der væsentlige forskelle i den geografiske<br />
fordeling.<br />
Den helt overvejende udviklingstendens er en<br />
fortsat afvandring fra land til by.<br />
Samlet set øges befolkningsantallet i Kolind<br />
By således med 6,3 %, Ryomgård med 5,4 %,<br />
og Nimtofte med den største stigning på 21 %<br />
over en 12-årig periode frem til <strong>2018</strong>.<br />
Udviklingen i Nimtofte tilskrives specielt en<br />
forventet udbygning af fritids- og<br />
turismeanlæggene i området.<br />
Modsat viser prognosen – som også i vid udstrækning<br />
er gældende på landsplan - en<br />
samlet tilbagegang for befolkningsudviklingen<br />
i landområderne, der for Midtdjurs kommunes<br />
vedkommende er beregnet til ca. 16,6<br />
%.<br />
I <strong>2018</strong> forventes således ca. 25 % af kommunens<br />
befolkning at være bosat i landområderne<br />
mod 29.8 % i <strong>2006</strong>.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
9<br />
Målsætning:<br />
Det er et kommunalpolitisk ønske at<br />
fremme en alsidig befolkningssammensætning<br />
i Midtdjurs Kommune, der kan<br />
sikre den bedst mulige udnyttelse af de<br />
kommunale servicetilbud og samtidig<br />
modvirke tendenser mod ”skæve” alderssammensætninger.<br />
De sidste års tilbagegang i befolkningsudviklingen<br />
skal søges afløst af en afbalanceret<br />
stabil vækst, – en vækst der<br />
som et min. følger landsgennemsnittet.<br />
Befolkningsudviklingen kan fra kommunalbestyrelsens<br />
side kun i begrænset<br />
omfang styres, men det er kommunalbestyrelsens<br />
ønske, at påvirke udviklingen<br />
i en positiv retning, eksempelvis<br />
via institutionstilbud, kulturelle aktiviteter<br />
o.l., samt at føre en aktiv boligpolitik,<br />
bl. a. med henblik på at skabe<br />
et bredt, attraktivt og varieret boligudbud<br />
- ikke mindst i vores landsbyer.
Børnepasning<br />
Børnepasning<br />
Baggrunden for udviklingen af børnepasningsormrådet<br />
er primært antallet af børn<br />
inden for de enkelte aldersgrupper, da det<br />
generelt er en høj og stabil andel af børnene,<br />
der efterspørges dagtilbud til.<br />
Af befolkningsprognosen 2004-2016 for<br />
Midtdjurs kommune, fremgår flg. alderssammensætning<br />
for børn i aldersgruppen 0-16 år:<br />
Antal personer<br />
År. 2004 2010 2016<br />
0 år: 77 78 69<br />
0-6 år: 698 648 560<br />
7-16 år: 1110 1172 1132<br />
Ialt: 1885 1898 1761<br />
Den faktiske udvikling har dog vist et højere<br />
antal børn – 0-årige i 2004 var eksempelvis<br />
på 97. Prognosen forudser en faldende efterspørgsel,<br />
men der er ikke tegn på dette, hvilket<br />
må tilskrives en tilflytning af<br />
børnefamilier til kommunen ud over det<br />
forventede.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Alder Aktivitet By Eksisterende<br />
pladser<br />
0-5 år Vuggestuer<br />
Daginstitution<br />
Dagpleje<br />
Pindstrup<br />
Ryomgård<br />
Kolind<br />
Nimtofte<br />
6-11 år Skolefritids- og<br />
klubordning<br />
Ryomgård<br />
Kolind<br />
20<br />
336<br />
166<br />
I alt 522<br />
6-12 år Nimtofte<br />
314<br />
140<br />
174<br />
62<br />
9<br />
Nuværende pasningstilbud<br />
For tiden tilbyder Midtdjurs kommune<br />
følgende pasningsformer til børn og unge:<br />
1 kommunal dagpleje primært for børn i<br />
alderen 0 - 2 år, men tillige i et vist omfang<br />
for børn i 3 - 5 års alderen, normeret til 166<br />
børn i <strong>2006</strong>.<br />
2 integrerede daginstitutioner for børn i alderen<br />
0 - 5 år, normeret til 90 børn.<br />
4 børnehaver til 3 -5 årige, normeret til 266<br />
børn.<br />
2 skolefritids- og klubordninger for børn i<br />
alderen 6 - 11 år, med en normering i <strong>2006</strong> på<br />
314 børn, på Marienhoffskolen og Kolind<br />
Centralskole samt 1 skolefritids- og<br />
klubordning for børn i alderen 6 - 12 år på<br />
Bauneskolen, med en normering til 62 børn.<br />
Antal<br />
børn<br />
1996<br />
635<br />
81<br />
181<br />
250<br />
123<br />
429<br />
194<br />
235<br />
Antal børn<br />
2001<br />
636<br />
90<br />
179<br />
240<br />
127<br />
443<br />
182<br />
261<br />
Antal børn<br />
<strong>2006</strong><br />
595<br />
84<br />
166<br />
220<br />
125<br />
431<br />
185<br />
246
Børnepasning<br />
Den geografiske fordeling af<br />
pasningstilbudene<br />
Børnepasningstilbudene er koncentreret om<br />
de bymæssige bebyggelser<br />
Den kommunale dagpleje<br />
Kolind: 12 dagplejere<br />
Ryomgård: 19 dagplejere<br />
Nimtofte: 5 dagplejere<br />
Pindstrup: 4 dagplejere<br />
Mesballe: 2 dagplejere<br />
Nødager: 1 dagplejer<br />
Koed: 1 dagplejer<br />
hver dagplejer har plads til maksimalt 4 børn<br />
De kommunale daginstitutioner<br />
Børnehuset Romlehøj, Kolind:<br />
48 børnehavebørn<br />
10 vuggestuebørn<br />
Dotheabørnehaven, Kolind:<br />
58 børnehavebørn<br />
8 børnehavebørn i specialgruppe<br />
Poppelvejens Børnehave, Ryomgård:<br />
60 børnehavebørn<br />
Ringvejens Børnehave, Ryomgård:<br />
40 børnehavebørn<br />
Margrethe børnehaven, Pindstrup<br />
22 børnehavebørn<br />
10 vuggestuebørn<br />
6 handicapbørn (pladser oprettet i samarbejde<br />
med amtskommunen).<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
10<br />
Målsætning:<br />
Midtdjurs Kommunes dagtilbud indgår –<br />
sammen med de øvrige tilbud på børn- og<br />
ungeområdet – som vigtige elementer i<br />
kommunens generelle, forebyggende og<br />
sundhedsfremmende indsats for børn og<br />
unge.<br />
Der er et stort fokus på dagtilbuddenes<br />
pædagogiske indhold og på overgangene<br />
fra dagpleje til børnehave og fra børnehave<br />
til skole.<br />
Ligeledes er der et tæt og målrettet samarbejde<br />
mellem sagsbehandlere, støttetilbud<br />
og medarbejderne ved børneinstitutionerne<br />
som et led i det forebyggende familiearbejde.<br />
Det er derfor også en overordnet målsætning<br />
for børnepasningsområdet i Midtdjurs<br />
Kommune, at alle børn skal have adgang<br />
til et alderssvarende pasningstilbud<br />
(pladsgaranti), så der principielt ikke opstår<br />
ventelister til børnepasning.<br />
For at opfylde behovet for pladser foregår<br />
der løbende en vurdering af dette – og udvidelsesbehovet<br />
er blevet dækket gennem<br />
fleksible tilbud – f.eks. ved vippenormeringsaftaler<br />
med daginstitutionerne og ved<br />
etablering af udegrupper. Behovet for nyetablering<br />
af endnu en daginstitution bør<br />
vurderes i sammenhæng med de nye bosætningsområder.
Skoleforhold<br />
Folkeskolen<br />
Kommunens folkeskolevæsen er karakteriseret<br />
ved følgende struktur:<br />
Bauneskolen:<br />
Børnehaveklasse - 6. klassetrin.<br />
Elevtallet opgjort pr. 1. september 2005: I alt<br />
95 elever.<br />
Kolind Centralskole:<br />
Børnehaveklasse - 10. klassetrin.<br />
Elevtallet opgjort pr. 1. september 2005: I alt<br />
513 elever.<br />
Marienhoffskolen<br />
Børnehaveklasse - 9. klassetrin.<br />
Elevtallet opgjort pr. 1. september 2005: I alt<br />
391 elever.<br />
Heldagsskolen<br />
Heldagsskolen er kommunens tilbud til børn,<br />
hvor det skønnes ikke at være hensigtsmæssigt<br />
at fortsætte i den almindelige skole. Børnene<br />
er præget af psykiske og generelle indlæringsvanskeligheder.<br />
Skolen modtager børn<br />
fra 0. til 10. klasse.<br />
Skolen hører hjemme i den gamle Pindstrup<br />
Skole (tidligere alm. folkeskole).<br />
Skolen kan optage 40 børn.<br />
Sammenlagt er der således tale om et elevtal<br />
på 999.<br />
Efter en periode med elevtalsfald, noteres fra<br />
skoleåret 2004/2005 en stigning i elevtallet.<br />
Denne udvikling ventes at fortsætte nogle år<br />
frem.<br />
Folkeskolen har i den offentlige debat tiltrukket<br />
sig betydelig interesse og således også i<br />
Midtdjurs Kommune.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
11<br />
For at sikre en høj kvalitet på folkeskoleområdet<br />
og på børn- og ungeområdet i det hele<br />
taget blev der i 2005 udarbejdet en børn- og<br />
ungepolitik for Midtdjurs Kommune.<br />
Målet med børn- og ungepolitikken er at<br />
skabe et grundlag for en værdibaseret<br />
holdning til børn og unge i arbejdet i<br />
dagpleje, daginstitution og skole.<br />
Ryomgård Realskole<br />
Udover kommuneskolerne findes der en privat<br />
skole i Ryomgård (Ryomgård Realskole),<br />
der har børnehaveklasse til 10. klasse og et<br />
elevtal på ca. 250, hvoraf ca. 30 er kostskoleelever.<br />
Skolen modtager ca. 10 % af det samlede<br />
elevgrundlag i Midtdjurs kommune.<br />
Midtdjurs Ungdomsskole:<br />
Ungdomsskolen har i en årrække udbudt en<br />
bred vifte af fag, der til stadighed udvikles i<br />
takt med de unges varierede efterspørgsel.<br />
Tilsvarende udbydes en bred vifte af aktiviteter<br />
i den til ungdomsskolen hørende klub.<br />
Ungdomsskolen har i en årrække tiltrukket<br />
omkring 375 elever i alderen 14-18 år.<br />
Udover de generelle og almene ungdomsskoletilbud<br />
er der i ungdomsskoleregie oprettet et<br />
heltidsundervisningstilbud, nemlig:<br />
E-klassen i Kolind<br />
som er et alternativt tilbud til elever fra 7.<br />
klassetrin, som har haft et ringe udbytte af<br />
folkeskolens undervisning.<br />
Undervisningen i E-klassen baseres på praktisk<br />
arbejde kombineret med teoretisk undervisning.<br />
.
Skoleforhold<br />
Kollektiv trafik<br />
Den kollektive trafik udgøres af - foruden de<br />
regionale amtsruter - aftaler med ekstern entreprenør.<br />
Skolebusserne kan tillige benyttes af almindelige<br />
rejsende, men har kun kørsel på skoledage.<br />
Målsætning:<br />
Folkeskolen<br />
Som led i den fortsatte pædagogiske udvikling<br />
af skolerne bør der satses på en fortsat<br />
uddannelse/videreuddannelse af<br />
lærerpersonalet.<br />
I forhold til undervisningstimetallet, må der<br />
hele tiden ske en afvejning af dette såvel i<br />
lyset af folkeskolelovens mindstemål, elevernes<br />
lokale behov og kommunens økonomiske<br />
muligheder.<br />
Den fysiske planlægning kan kræve udgifter<br />
til udskiftning af inventar, vedligeholdelse<br />
af alle bygningerne samt en overvejelse<br />
af om der skal ske en skoletilbygning<br />
eller en samflytning af elevårgange.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
12<br />
Ungdomsskolen<br />
I planperioden vil ungdomsskolens undervisningstilbud<br />
fortsat forventes at danne<br />
ramme for en stadig udbygning og tilpasning<br />
af tilbud til kommunens unge.<br />
Der kan forudses et større engagement omkring<br />
unge med et særligt uddannelses- og<br />
udviklingsbehov.<br />
Den fysiske planlægning vil stå i forhold<br />
hertil, men udbygningen af faciliteterne kan<br />
forudses at ske indenfor ungdomsskolens<br />
eget regi.<br />
Kollektiv trafik<br />
Målsætningen er fortsat at kunne tilbyde<br />
bustransport til skoleelever på skoledage<br />
samt medvirke ved visitation af personer<br />
med svært bevægelseshandicap til den<br />
amtslige ordning.
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Beskæftigelse / arbejdsmarkedsforanstaltninger<br />
Beskæftigelsesforhold<br />
Det statistiske materiale vedrørende arbejdspladser<br />
og arbejdsstyrkens fordeling er altid<br />
min. 1 år gammelt, og er derfor også behæftet<br />
med en vis usikkerhed i forhold til den nuværende<br />
situation på arbejdsmarkedet.<br />
Men generelt ser det ud til, at der i de sidste<br />
10 år har været et fald i antallet af arbejdspladser<br />
i Midtdjurs Kommune på ca. 114 fra<br />
3372 i 1994 til 3258 i 2004.<br />
I samme periode er den samlede arbejdsstyrke<br />
forøget fra ca. 4220 til 4235. Heraf var<br />
ca. 670 personer eller ca. 16 % af<br />
arbejdsstyrken i 2004 berørt af arbejdsledighed<br />
i kortere eller længere tid. Omregnes<br />
den samlede ledighedsperiode til<br />
fuldtidsstillinger svarer det til ca. 303.<br />
5000<br />
4000<br />
3000<br />
2000<br />
1000<br />
Arbejdspladser / beskæftigede i<br />
Midtdjurs Kommune<br />
1994 1996 1998 2000 2002 2004<br />
Antal beskæftigede med bopæl i Midtdjurs Kommune<br />
Antal arbejdspladser i Midtdjurs Kommune<br />
Som det fremgår, overstiger antallet af beskæftigede<br />
med bopæl i Midtdjurs antallet af<br />
arbejdspladser i kommunen.<br />
13<br />
Det medfører at en del af arbejdsstyrken må<br />
søge arbejde udenfor kommunegrænsen (udpendlere).<br />
I 2004 var der ca. 674 flere beskæftigede med<br />
bopæl i Midtdjurs kommune, der søgte arbejde<br />
udenfor kommunegrænsen end udefrakommende<br />
der søgte arbejde i Midtdjurs<br />
kommune. Det er en stigning på 254 personer<br />
i forhold til antallet i 1994.<br />
Det svarer til en udpendlingsfrekvens på ca.<br />
17% af samtlige beskæftigede med bopæl i<br />
Midtdjurs Kommune.<br />
Beskæftigelse/år 1994 2004<br />
Landbrug, skovbrug 359 274<br />
Råstofindvinding 21 18<br />
Fremstillingsvirksomhed 741 684<br />
Energi og vandforsyning 39 24<br />
Bygge og anlæg 269 354<br />
Handel og restauration 597 685<br />
Transportvirksomhed 262 299<br />
Bank og forsikring 252 323<br />
Undervisning 244 266<br />
Sundhed-, socialvæsen 541 654<br />
Offentlig administration 234 141<br />
Tjenesteydelser i øvrigt 195 190<br />
Uoplyste erhverv 38 20<br />
I alt 3792 3932<br />
Beskæftigede fordelt efter erhverv og med bopæl<br />
i Midtdjurs kommune.<br />
Set under et har der i perioden fra 1994-2004<br />
været et markant fald i antallet af beskæftigede<br />
indenfor specielt landbruget, den offentlige<br />
administration og fremstillings-<br />
virksomheder, mens den største fremgang<br />
ligger indenfor erhvervene bygge- og<br />
anlægsfagende, handel- og restauration samt<br />
bank og forsikringsvirksomheder.
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Beskæftigelse / arbejdsmarkedsforanstaltninger<br />
Arbejdsmarkedsforanstaltninger<br />
Kommunerne har ansvaret for aktivering af<br />
ikke-forsikrede ledige samt at afklare arbejdsevnen<br />
og grundlag for fremtidig forsørgelse<br />
hos modtagere sygedagpenge og ledige med<br />
væsentlige andre problemer end ledighed.<br />
Hertil kommer så visse kommunale forpligtigelser<br />
om samarbejde med Arbejdsformidlingen<br />
om aktivering af forsikrede ledige i puljejob<br />
og jobtræningsforløb.<br />
Kommunalbestyrelsen i Midtdjurs Kommune<br />
har udformet indsatsen overfor disse grupper<br />
i samarbejde med det lokale erhvervsliv, private<br />
aktører, amtet, nabokommunerne og<br />
praktiserende læger. Indsatsen er udformet<br />
indenfor rammerne af lovgivningerne.<br />
Koordinationsudvalget er en væsentlig aktør i<br />
samarbejdet mellem praktiserende læger, erhvervslivet<br />
og kommunen.<br />
Hovedelementerne i Midtdjurs Kommunes<br />
målsætning- og kvalitetskrav til indsatsen er:<br />
• Ikke- forsikrede ledige aktiveres indenfor<br />
en uge og i tidsubestemte tilbud indtil<br />
overgangen til uddannelse eller ordinært<br />
arbejde.<br />
• Alle ledige skal gives et tilbud om<br />
personlig opkvalificering, som skal kunne<br />
give mulighed for uddannelse, arbejde og<br />
et godt liv.<br />
• Alle tilbud skal indeholde så høj grad af<br />
opkvalificering, som den enkeltes forudsætninger<br />
tillader.<br />
• Tilbudene skal være fleksible og i stadig<br />
udvikling, så de tilpasses den enkeltes situation<br />
i det eksisterende og fremtidige<br />
arbejdsmarked.<br />
14<br />
I viften af tilbud i Midtdjurs Kommune kan<br />
nævnes:<br />
• Rådgivning og vejledning i arbejdsmarkeds-<br />
og uddannelsesspørgsmål.<br />
• Jobformidling til private- og offentlige<br />
virksomheder samt etablering af<br />
virksomhedspraktikker for ledige, der<br />
modtager ydelser fra kommunen.<br />
• Kafé Kolind et arbejdsmarkedsrettet<br />
projekt udformet af det lokale<br />
erhvervsliv, KFUM’s sociale arbejde<br />
og Midtdjurs Kommune.<br />
• Museumsprojektet ved Djurslands<br />
Jernbanemuseum.<br />
• Produktionsskolen Djursland, (et<br />
samarbejdsprojekt med Rønde og<br />
Rosenholm Kommuner).<br />
• Erhvervsgrunduddannelsen (EGU).<br />
Samarbejdet med det private erhvervsliv prioriteres<br />
meget højt i aktiveringsindsatsen.<br />
Arbejdsmarkedslovgivningen<br />
Samtlige ydelser der ydes på arbejdsmarkedsområdet<br />
er lovbestemte ydelser og relaterer<br />
sig til en meget bred lovgivning . Som hovedlovgivning<br />
kan nævnes:<br />
• Lov om aktiv Socialpolitik<br />
• Lov om aktiv Beskæftigelsespolitik<br />
• Lov om integration af udlændinge i<br />
Danmark<br />
• Bekendtgørelse af Lov om Produktionsskoler<br />
• Lov om sygedagpenge ved sygdom og<br />
fødsel<br />
• Lov om aktiv socialpolitik<br />
Indsatsen overfor arbejdsløshed er i de senere<br />
år blevet betydeligt intensiveret.
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Beskæftigelse / arbejdsmarkedsforanstaltninger<br />
Blandt andet er kravene til opfølgning i forhold<br />
til den enkelte ledige løbende blevet<br />
skærpet uanset grundlag for forsørgelse.<br />
Formålet med de løbende ændringer af lovgivningen<br />
er at sikre at der så hurtigt som<br />
muligt gives både arbejdsgivere, beskæftigede<br />
samt arbejds- og uddannelsessøgende et<br />
tilbud, der kan bidrage til et sikre et velfungerende<br />
arbejdsmarked. Herunder skal den ledige<br />
sikres mulighed for på et tidligt tidspunkt<br />
at dygtiggøre sig og dermed forbedre<br />
sine muligheder på arbejdsmarkedet.<br />
Målsætning<br />
Den politisk overordnede målsætning<br />
for administrationen af arbejdsmarkedslovgivningen<br />
er:<br />
• at borgeren bevarer tilknytningen til<br />
arbejdsmarkedet. Forebyggelse, fastholdelse<br />
og integration er nøgleordene.<br />
• at borgeren betragtes som en ressourceperson,<br />
hvilket fordrer helhedssyn<br />
samt en gensidig forpligtelse og konsekvens<br />
i forhold til de fælles bestræbelser<br />
på at hjælpe borgeren til selvforsørgelse.<br />
Derudover er der i Voksenudvalget vedtaget<br />
en speciel målsætning og handleplan<br />
for kontanthjælp, aktivering, revalidering,<br />
fleks og skånejob, sygedagpenge og<br />
førtidspension.<br />
• Målsætning for kontanthjælp og aktivering<br />
er at give eller fastholde den<br />
ledige en erhvervsidentitet med henblik<br />
på en hurtig tilbagevenden til arbejde<br />
eller uddannelse.<br />
15<br />
• Målsætning for revalidering er at borgerens<br />
via målrettet anvendelse af<br />
forrevalidering,<br />
virksomhedsrevalidering eller<br />
revalideringsforløb på uddannelsesinstitutioner<br />
får forbedret sine muligheder<br />
for varig selvforsørgelse.<br />
• Målsætning for sygedagpengeområdet<br />
er at borgeren, der er sygemeldt<br />
fra arbejdet bevarer tilknytning til arbejdspladsen<br />
og at den sygemeldte<br />
borger hurtigt bliver afklaret i sygdomsforløbet<br />
med henblik på tilbagevenden<br />
til tidligere forsørgelses<br />
grundlag.<br />
• Målsætningen for fleksjob er at bevare<br />
tilknytningen til arbejdsmarkedet<br />
for den borger, hvis mulighed for<br />
revalidering m.v. skønnes udtømt.
Sundhedsområdet<br />
Sundhedsområdet<br />
Kommunens tilbud til ældre og handicappede<br />
er organiseret i Pleje-omsorg, Bofællesskab<br />
for psykisk udviklingshæmmede, lokal-psykiatri<br />
samt Centralkøkkenet.<br />
Pleje-omsorg yder efter visitation fra Sundhedsgruppen<br />
personlig og praktisk hjælp i<br />
hjemmet, hjemmesygepleje, forebyggende<br />
besøg til ældre, daghjemsaktivitet, genoptræning<br />
og vedligeholdelsestræning, aflastningsophold<br />
.<br />
Døgnplejen tilbyder hjemmehjælp og sygepleje<br />
organiseret i Team Øst: Kolind-Nimtofte<br />
og Team Vest: Ryomgård-Pindstrup.<br />
Der er ca. 350 indvisiteret til hjemmehjælp.<br />
Ældreboliger<br />
Sundhedsgruppen visiterer til ældreboliger,<br />
dels til kommunens egne på Ringparken i Ryomgård<br />
og dels til ældreboliger i regi af Boligforeningen<br />
Djursland.<br />
Der er i alt ca. 120 ældreboliger , som er<br />
dækkende for behovet . Ældreboligerne er generelt<br />
af en høj kvalitet, der er foretaget renovering<br />
Vikingegården, Kolind, ældreboliger<br />
Vinkelvej Nimtofte, nyopførsel ældreboliger<br />
Vestergade Ryomgård, en udvidelse på 4 ældreboliger<br />
samt renovering ældreboliger Ndr.<br />
Ringvej Ryomgård.<br />
Endvidere er der plan for renovering og modernisering<br />
Ringparken, Ryomgård. Antallet<br />
af ældre (65-79 årige) er stigende (se befolkningsprognosen<br />
side 6) og det kan medføre<br />
krav om/behov for boliger med tættere overvågning<br />
af beboeren/ plejeboliger.<br />
Der opføres nyt Bofællesskab for psykisk udviklingshæmmede<br />
Skovparken Ryomgård<br />
med udvidelse af bofællesskabspladser på 5<br />
til ibrugtagning november <strong>2006</strong>.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
16<br />
Centralkøkkenet<br />
Der er ca. 140 indvisiterede til madserviceordningen<br />
i Centralkøkkenet.<br />
Centralkøkkenet har i <strong>2006</strong> udvidet aktiviteten<br />
med cafe´ for ældre beliggende Ringparken,<br />
Ryomgård.<br />
Målsætning:<br />
Målsætningen for den indsats der ydes i<br />
sundhedsområdet er at yde en sundhedsfremmende<br />
indsats over for borgerne med<br />
såvel et plejemæssigt som et alment genoptrænings-<br />
og vedligeholdelsesmæssigt<br />
indhold.<br />
Målsætningen søges opfyldt ved en tilrettelæggelse<br />
og gennemførelse af tilbudene<br />
i samarbejde med den enkelte borger og i<br />
forhold til borgerens egen mulighed for at<br />
yde en indsats.
Kultur og fritid<br />
Kultur og fritid<br />
Størstedelen af det kommunale engagement<br />
på fritids- og folkeoplysningsområdet er reguleret<br />
i lov om folkeoplysning og i medfør<br />
heraf retningslinier, fastsat af kommunal-bestyrelsen.<br />
Der er således faste rammer for<br />
ydelse af kommunale tilskud til aktiviteter og<br />
samlingssteder og om, hvilke typer af<br />
foreninger og sammenslutninger (kredse), der<br />
kan opnå tilskud.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> -<strong>2018</strong><br />
Kultur og fritidsfaciliteter i Midtdjurs Kommune<br />
17<br />
På det kulturelle område er afsat en særlig<br />
pulje benævnt "kulturblokken", af hvilken der<br />
ydes støtte til konkrete kulturelle arrangementer,<br />
hvori der virker professionelle kunstnere.<br />
I de seneste år har denne pulje bl.a. finansieret<br />
arrangementer, der har været<br />
afviklet i samarbejde med nabokommuner; et<br />
eksempel er "Børnekulturuger".
Kultur og fritid<br />
Folkebiblioteket<br />
Kommunalbestyrelsen har i 2005 besluttet, at<br />
der skal etableres ét hovedbibliotek i kommunen,<br />
kombineret med en ansvarlig biblioteksmæssig<br />
service af lokalområderne.<br />
Det forventes, at en ny biblioteksordning og –<br />
struktur pr. 1. januar 2007 i Syddjurs Kommune<br />
vil tilgodese denne beslutning.<br />
Midtdjurs Kommune har pr. 1. januar <strong>2006</strong><br />
opsagt medlemskabet af forbundsbiblioteket<br />
Randersegnens Biblioteker, som havde det<br />
overordnede, faglige ansvar for<br />
biblioteksvirksomheden.<br />
I <strong>2006</strong> fastholdes biblioteksstrukturen med en<br />
folkebiblioteksafdeling i hvert af de fire største<br />
bysamfund i lokalefællesskab med skolebibliotekerne.<br />
Herudover betjenes lokalområderne<br />
med bogbusordning, der for <strong>2006</strong> er organiseret<br />
i samarbejde med Rosenholm<br />
Kommune.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> -<strong>2018</strong><br />
18<br />
Målsætning:<br />
Den grundlæggende holdning for området<br />
er, at de borgerstyrede kultur- og<br />
fritidsaktiviteter der udspringer af lokalområderne<br />
fortsat skal udgøre den<br />
grundliggende del af kommunens kultur-<br />
og fritidsliv.<br />
For at sikre en fortsat udvikling af<br />
tilbudene, anspores interessenter til at<br />
formulere aktiviteter der er nye og udfordrende<br />
for området og derved kan<br />
fremkalde et fortsat borgerengagement.<br />
Endelig bør kultur- og fritidsaktiviteterne<br />
være en del af det lokale sociale og<br />
kulturelle netværk, som kan være med til<br />
at modvirke problemer der ellers ville<br />
kunne betyde et krav om offentlig indsats<br />
og styrke den lokale sundhedsfremmende<br />
indsats over for tidens livsstilssygdomme.<br />
Fritids- og Kulturpolitik:<br />
For at sikre nævnte målsætning blev der i<br />
2004 udarbejdet en egentlig Fritids- og<br />
Kulturpolitik for Midtdjurs Kommune.<br />
Med udgangspunkt i målsætningen<br />
beskriver fritids- og kulturpolitikken<br />
fremadrettede tiltag på de forskellige<br />
områder indenfor fritid og kultur, ligesom<br />
politikken anviser mulige handlemuligheder<br />
til gennemførsel af politikken.<br />
Omkring den fysiske planlægning,<br />
vurderes faciliteterne veludbygget og<br />
indsatsen i planperioden vil derfor<br />
primært omhandle vedligeholdelsesopgaver<br />
på eksisterende anlæg,<br />
bygninger m.v.
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Byggeaktivitet og byudviklingsområder<br />
Boligbyggeriet<br />
Den eksisterende boligmasse i Midtdjurs<br />
Kommune består pr. 1. jan. 2005 af i alt ca.<br />
3.465 egentlige helårsbeboelser, der primært<br />
er fordelt i kommunens 4 centerbyer, Kolind,<br />
Ryomgård, Pindstrup og Nimtofte.<br />
Langt hovedparten af boligerne består af parcelhuse,<br />
hvor Midtdjurs Kommune procentuelt<br />
ligger væsentligt over gennemsnittet på<br />
Djursland, men der er også i kommunen en<br />
forholdsvis stor andel af tæt-lav boliger i<br />
form af almene eller andelsboligenheder.<br />
11%<br />
11%<br />
4%<br />
3%<br />
12%<br />
59%<br />
Stuehuse<br />
Parcelhuse<br />
Tæt-lav<br />
Etageboliger<br />
Anden beboelse<br />
Fritidshuse<br />
Antal boligtyper i Midtdjurs Kommune 2004<br />
32%<br />
1%<br />
11%<br />
10%<br />
7%<br />
39%<br />
Stuehuse<br />
Parcelhuse<br />
Tæt-lav<br />
Etageboliger<br />
Anden beboelse<br />
Fritidshuse<br />
Antal boligtyper i den øvrige del af Djursland<br />
2004<br />
19<br />
Antal boliger<br />
Boligbyggeriet<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Parcelhuse<br />
Etageboliger<br />
Tæt - Lav<br />
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005<br />
Boligbyggeriet 1999 - 2005<br />
Det samlede boligbyggeri i Midtdjurs Kommune<br />
er opgjort på antallet af udstedte byggetilladelser<br />
1999 – 2005 og har i perioden<br />
ligget på et gennemsnit på ca. 25 -27 boligenheder<br />
/ år.<br />
Der har i perioden været forholdsvis store<br />
udsving i byggeriet, både hvad angår antallet<br />
af boliger og fordelingen af boligtyper.<br />
Specielt har der indenfor de sidste par år været<br />
opført et stort antal tæt – lav boliger i<br />
form af bofællesskaber for specielt udsatte<br />
grupper. Det gælder f. eks. bofællesskabet i<br />
Marie Magdalene og på Skjold i Ryomgård,<br />
samt udbygningen af Jættegården.<br />
Renses opgørelsen for disse mere institutionsprægede<br />
boligenheder, vil det reducere<br />
det gennemsnitlige årlige boligbyggeri med<br />
ca. 5 - 6 tæt – lav boligenheder.<br />
Endvidere er der også i perioden opført et<br />
antal stigende tæt-lav boligbyggerier,<br />
primært i form af almene eller andelsboliger.<br />
Det gælder blandt andet boligprojekterne ved<br />
Å-parken og det almene boligbyggeri på<br />
Søndermarken og Vesterågade i Kolind,<br />
Skovtoften i Ryomgård og på Sønderskovbakken<br />
i Nimtofte.
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Byggeaktivitet og byudviklingsområder<br />
En væsentlig del af det støttede byggeri er<br />
etableret for at skaffe tidssvarende boliger<br />
til ældre og eventuelle nye tilflyttere, men<br />
også ud fra et generelt ønske om at bidrage<br />
til en renovering og forbedring af de mere<br />
nedslidte byområder.<br />
Der er således i fortsættelse af vejrenoveringen<br />
af Vestergade i Ryomgård, etableret et<br />
alment boligprojekt og grønt område nord<br />
for rundkørslen og et længe ønsket<br />
boligbyggeri i ”Hullet” på den tidligere<br />
korn- og foderstofgrund i Drasbeksgade i<br />
Kolind.<br />
Alment boligbyggeri ved rundkørslen i Ryomg.<br />
Alment etageboligbyggeri i Drasbeksgade<br />
20<br />
Med henblik på specielt at tiltrække nye tilflyttere<br />
fra Århusområdet har Midtdjurs<br />
Kommune i samarbejde med lokale ejendomsmæglere<br />
afholdt en byggeudstilling i<br />
2005 på Søndermarken i Kolind, der uden<br />
tvivl har medvirket til at få sat fokus på de<br />
fordelagtige bosætningsmuligheder i Midtdjurs<br />
Kommune.<br />
Også de forbedrede vejforbindelser til Århusområdet,<br />
borgernes øgede mobilitet og stærkt<br />
stigende grundpriser, specielt omkring<br />
storbyerne, har været faktorer, der har øget<br />
den generelle interesse for at bosætte sig på<br />
Djursland.<br />
Denne udvikling er indenfor det sidste år<br />
blevet bekræftet af, at flere af de tilgrænsende<br />
kommuner mod syd kun vanskeligt har<br />
kunnet opfylde efterspørgslen efter<br />
parcelhusgrunde fra udflyttere fra Århusområdet<br />
– et forhold der bl. a. sammenholdt med<br />
kommunens prispolitik på parcelområdet og<br />
samarbejde med de lokale mæglere har medført<br />
en væsentlig øget efterspørgsel efter<br />
grunde i Midtdjurs, hvor salget har nået ca.<br />
40 parceller i 2005.<br />
Med de forbehold for ændringer af udefrakommende<br />
faktorer, der har væsentlig indflydelse<br />
på grundsalget, som f.eks. diskontoen,<br />
inflationsraten og beskæftigelsesforholdene,<br />
er der god grund til at tro, at denne udvikling<br />
indenfor boligområdet vil fortsætte nogenlunde<br />
uændret i de kommende år.<br />
Husstandsstørrelser / boligbehov<br />
Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i<br />
Midtdjurs Kommune har indenfor de sidste<br />
10 år udvist et mindre fald fra 2,31 personer<br />
pr. bolig i 1996 til 2,21 personer i 2005.
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Byggeaktivitet og byudviklingsområder<br />
Hvis det forudsættes, at den gennemsnitlige<br />
husstandsstørrelse vil blive reduceret i<br />
samme takt i de kommende år, vil det<br />
sammenholdt med den forventede befolkningsfremgang<br />
forudsætte, at der i de næste<br />
12 år skal bygges i alt ca. 320 boligenheder,<br />
svarende til ca. 26 boligenheder / år.<br />
Med den forventede udbygningstakt og ud<br />
fra regionplanens forudsætning om et<br />
gennemsnitligt arealforbrug på ca. 10<br />
boligenheder / ha, skal der således i de<br />
kommende 12 år udlægges i alt min. 30 - 32<br />
ha. til boligformål samt derudover arealer til<br />
tilgrænsende friarealer.<br />
De i regionplanen fastlagte arealudlæg til byformål<br />
(bolig og erhvervsformål) er fastsat til<br />
max. 60 ha. over en 12-årig periode.<br />
Samlet set var der i Midtdjurs Kommune udlagt<br />
i alt ca. 81 ha. til byformål, men med en<br />
skæv fordeling, specielt i forholdet mellem<br />
for små områder til boligformål og for store<br />
erhvervsområder.<br />
I forbindelse med revisionen af kommuneplanen,<br />
er der derfor foretaget en arealmæssig<br />
nedregulering af erhvervsområderne i Stabrand<br />
og Kolind og en tilsvarende opregulering<br />
af arealudlæg til boligformål i centerbyerne.<br />
Kolind<br />
Boligområder<br />
Udbygningstakten er naturligvis varierende<br />
fra år til år alt afhængig af bl. a. byggelånsrenten<br />
og udbud og efterspørgsel efter ledige<br />
parceller, men generelt må det forventes, at<br />
det fremtidige boligbyggeri i Kolind (tæt/lav<br />
og åben/lav bebyggelse) vil ligge i størrelsesordenen<br />
10 – 15 boligenheder pr. år.<br />
21<br />
Det samlede lokalplanlagte boligareal, der er<br />
udlagt i området mellem Søndermarken og<br />
Højsletvej er på ca. 16,5 ha. og er planlagt til<br />
i alt 143 boligenheder fordelt med 75 parcelhusgrunde<br />
og ca. 68 tæt-lav boliger.<br />
Der er mulighed for udlægning af et ca. 4,0<br />
ha. stort areal vest for Højsletvej til ca. 30<br />
parceller. Arealet indgår ikke i kommuneplanrammerne,<br />
men kan eventuelt inddrages<br />
indenfor planperioden, hvis behovet opstår.<br />
B 3<br />
B 1<br />
Eks. og nye kommuneplanlagte boligområder<br />
Derudover er i området vest for Kolind By<br />
inddraget et areal (B3) til tæt-lav<br />
boligbebyggelse.<br />
Rummelighed i nuværende og nye kommuneplanområder.<br />
Boliger / ha.<br />
Åben-lav Tæt-lav Ha.<br />
B 1 75 68 15,2<br />
B 3 (Ny) 22 1,8<br />
Ialt 75 90 17,0
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Byggeaktivitet og byudviklingsområder<br />
Udstykningsområdet Søndermarken<br />
Fremtidige byudviklingsområder, der ligger<br />
udover planperiodens tidshorisont<br />
De fremtidige byudviklingsområder (udover<br />
de kommuneplanlagte) er i Regionplan 2005<br />
Forslag til en østlig byudvikling<br />
22<br />
fastlagt til at foregå primært i området vest<br />
for Frellingvej.<br />
Der er fra den nedsatte arbejdsgruppe for<br />
Kolind By, fremsendt forslag om at den<br />
østlige byudvikling udlægges til boliger og<br />
regionale institutioner o.l. med erhvervsgrunde<br />
i området syd for motocrossbanen.<br />
Idet det samlede maksimale arealudlæg til<br />
byformål ( 60 ha.) i kommuneplanen er opbrugt,<br />
er der ikke i planen taget endelig stilling<br />
til byudviklingsretningen for Kolind By<br />
udover planperioden. Arkitektfirmaet Møller<br />
& Grønborg har imidlertid i forbindelse med<br />
de tidligere drøftelser om byudvikling, udarbejdet<br />
forslag til dispositionsplan for området<br />
øst for Frellingvej, der umiddelbart må anses<br />
at være i god overensstemmelse med<br />
arbejdsgruppens intentioner.
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Byggeaktivitet og byudviklingsområder<br />
Ryomgård<br />
Boligområder<br />
Arealbehovet til boligformål i Ryomgård er<br />
nogenlunde tilsvarende som i Kolind, d.v.s.<br />
en udbygningstakt på ca. 10 – 15 boligenheder<br />
/ år.<br />
B 4<br />
B 3<br />
B 2<br />
B 1<br />
Eks. og nye kommuneplanlagte boligområder<br />
De sidste kommunalt ejede udstykningsområder<br />
på Nordlyvej og K. L. Knudsensvej er<br />
solgt, og tilsvarende gælder for de første etaper<br />
(19 parceller og arealer til 34 tæt-lav<br />
boliger) på Skovtoften.<br />
Der er endvidere på privat initiativ byggemodnet<br />
et ca. 4,5 ha stort område nord for K.<br />
L. Knudsensvej og Axel Munchsvej. Boligområdet<br />
består af i alt 26 boligparceller,<br />
hvoraf de 13 er solgt pr. 1. jan. <strong>2006</strong>.<br />
Den fremtidige byvækst i Ryomgård er i regionplanen<br />
fastlagt til at foregå i den nordvestlige<br />
del af Ryomgård By, i området mellem<br />
Marienhoffvej og Såbydal.<br />
Der er for området udarbejdet forslag til en<br />
samlet dispositionsplan og til et<br />
lokalplanforslag,<br />
24<br />
der som 1. etape omfatter 18 boligparceller<br />
og et mindre område til tæt-lav bebyggelse.<br />
Der udlægges som etape 2 en videreudbygning<br />
af området mod nord og vest (B4), i alt<br />
ca. 7 ha..<br />
Rummelighed i nuværende og nye kommuneplanområder.<br />
Boliger / ha.<br />
Åben-lav Tæt-lav Ha.<br />
B 1 31 8 5,0<br />
B 2 13 2,3<br />
B 3 18 3 4,0<br />
B 4 (Ny) 50 20 6,0<br />
I alt 112 31 17,3<br />
Forslag til dispositionsplan for nyt boligområde<br />
mellem Marienhoffvej og Såbydal<br />
Pindstrup
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Byggeaktivitet og byudviklingsområder<br />
Boligområder<br />
B 3<br />
B 1 B 2<br />
Eks. og nye kommuneplanlagte boligområder<br />
Udbygningstakten i Pindstrup er forholdsvis<br />
begrænset, og har indenfor de sidste 10 år<br />
ligget på ca. i alt 8 boliger.<br />
De sidste parceller på Bøgevej er nu solgt,<br />
og der er i området mellem Bøgevej og<br />
Brunmosevej lokalplanlagt areal til yderligere<br />
7 parceller, der forventes byggemodnet<br />
i indeværende år (<strong>2006</strong>).<br />
Byvækstretningen for det fremtidige boligbyggeri<br />
i Pindstrup er i regionplanen fastlagt<br />
til området nord for Bøgevej og Skovbrynet,<br />
og 1. etape af denne udstykning var allerede<br />
indarbejdet i kommuneplan 1997 – 2009.<br />
Med henblik på at skabe et bredt og varieret<br />
udbud af bomuligheder i Midtdjurs Kommune,<br />
er det hensigten at konvertere den<br />
østlige del af det planlagte boligområde nord<br />
for Bøgevej til jordbrugsparceller, der jf. Regionplanen<br />
kan etableres i mindre byer<br />
under 1.500 indbyggere.<br />
25<br />
Forslag til udstykning af jordbrugsparceller<br />
i Pindstrup.<br />
Endvidere vil det i området sydvest for<br />
Storgade og ved ejendommen Storgade 42<br />
(B 3) være muligt at indpasse en mindre<br />
boligbebyggelse – f. eks. tæt-lav boliger med<br />
tilhørende rekreative grønne fællesområder<br />
indenfor den eksisterende byafgrænsning.<br />
Rummelighed i nuværende og nye kommuneplanområder.<br />
Antal boliger / ha.<br />
Åben-lav Tæt-lav Ha.<br />
B 1 7 0,8<br />
B 2 9 0,9*<br />
B 3 (Ny) 18 1,0<br />
Ialt 16 18 2.7<br />
* Omfatter alene byggefelterne
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Byggeaktivitet og byudviklingsområder<br />
Nimtofte<br />
Boligområder<br />
Udbygningstakten i Nimtofte har i de sidste<br />
10 år ligget på i alt ca. 16 boligenheder.<br />
B 1<br />
B 3<br />
Eks. og nye kommuneplanlagte boligområder<br />
Indenfor de sidste par år har der imidlertid<br />
været en øget efterspørgsel efter såvel tætlav<br />
som efter parcelhusgrunde. Det har<br />
resulteret i at alle parceller i udstykningsområdet<br />
Sønderskovbakken I nu er<br />
solgt.<br />
Der er derfor i kommuneplanen udlagt<br />
areal til en fremtidig boligbebyggelse<br />
omfattende i alt ca. 25 boliger. Området<br />
benævnes Sønderskovbakken II og ligger<br />
umiddelbart syd for boligområdet<br />
Sønderskovbakken I. Det nye område<br />
forventes lokalplanlagt i indeværende år<br />
(<strong>2006</strong>).<br />
Rummelighed i nuværende og nye kommuneplanområder.<br />
Antal boliger / ha.<br />
Åben-lav Tæt-lav Ha.<br />
B 1 25 3,0<br />
Ialt 25 3,0<br />
26<br />
Kommunalbestyrelsen har på baggrund af<br />
planerne for etableringen af ferie- og fritidsområdet,<br />
nordøst for Nimtofte by, besluttet at<br />
udarbejde en samlet strukturplan for en østlig<br />
byudvikling (B 3), der skal sikre en langsigtet<br />
og kvalificeret planlægning med speciel fokus<br />
på alternative og spændende boformer, med<br />
en øget udnyttelse af områdets naturmæssige<br />
og rekreative værdier.<br />
Strukturplanen indgår ikke som en direkte del<br />
af kommuneplanens nuværende rammeområder,<br />
men udgør en perspektivdel, der på sigt<br />
er planlagt realiseret i takt med den forventede<br />
øgede interesse og efterspørgsel efter<br />
bosætningsmuligheder øst for Nimtofte By.<br />
Forslag til strukturplan for en østlig byudvikling<br />
i Nimtofte.<br />
Samlet rummelighed til boligformål i nuværende<br />
og nye kommuneplanområder<br />
Åben-lav Tæt-lav Ha.<br />
Kolind 75 90 17,0<br />
Ryomgård 112 31 17,3<br />
Pindstrup 16 18 2,7<br />
Nimtofte 25 0 3,0<br />
Ialt 228 139 40,0
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Byggeaktivitet og byudviklingsområder<br />
Boligbyggeriet:<br />
Målsætning:<br />
Boligbyggeriet indgår som et væsentligt<br />
element i bestræbelserne på at øge befolkningsudviklingen<br />
i Midtdjurs Kommune, og<br />
indvirker således også direkte på beskæftigelsen<br />
og på detailhandlens kundegrundlag.<br />
Det er derfor Kommunalbestyrelsens mål,<br />
at øge mulighederne for at der på<br />
kommunalt eller privat basis kan skabes et<br />
bredt og mere varieret udbud af forskellige<br />
boligtyper.<br />
Indsatsområder:<br />
Der skal igangsættes en annoncerings / oplysningskampagne,<br />
målrettet mod potentielle<br />
tilflyttere fra Århusområdet, der belyser<br />
bosætningsmulighederne, prisniveauet, pasningstilbud<br />
m.m. i Midtdjurs Kommune.<br />
Midtdjurs Kommune vil i forlængelse af visionen<br />
om ”Oasen tæt på Århus” intensivere<br />
salgsaktiviteterne for både boliger og<br />
erhvervsgrunde. Der vil indenfor planperioden<br />
blive foretaget en vurdering af behovet<br />
for sanering af enkelte ejendomme og arealer<br />
i kommunens byområder.<br />
27<br />
Der skal i de mindre bysamfund skabes øget<br />
mulighed for etablering af nye boliger –<br />
gerne alternative boformer som jordbrugsparceller<br />
e.l.<br />
Det er kommunalbestyrelsens ønske at<br />
skabe mulighed for etablering af seniorbofællesskaber,<br />
der udlægges primært i<br />
forbindelse med bynære arealer.<br />
Af hensyn til arealdisponering af det fremtidige<br />
byudviklingsområde nordvest for Ryomgård<br />
By, udarbejdes der strukturplan for<br />
området, med specielt sigte på at fastlægge<br />
linieføringen af Nordre Ringvejs forlængelse,<br />
fra Marienhoffvej til Klemstrupvejen.<br />
Erhvervsbyggeriet
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Byggeaktivitet og byudviklingsområder<br />
16000<br />
14000<br />
12000<br />
10000<br />
8000<br />
6000<br />
4000<br />
2000<br />
0<br />
Erhvervsbyggeri i m2<br />
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005<br />
Landbrug Industri Kontor og institutioner<br />
Erhvervsbyggeriet 1999 – 2005<br />
Der er i Midtdjurs Kommune opført i alt<br />
93.263 m2 erhvervsbygninger/institutionsbyggeri<br />
i perioden 1998 – 2004 eller ca.<br />
13.323 m2 pr år. Heraf udgør de 46.690 m2<br />
landbrugsrelateret byggeri i form af<br />
staldbygninger, maskinhaller e.l.<br />
Udover udlæg af erhvervs- og industriarealer<br />
i Kolind, Ryomgård og Pindstrup, er der i<br />
2004 udarbejdet lokalplan for en ca. 3 ha.<br />
stor erhvervspark umiddelbart nord for<br />
Århus Lufthavn – Tirstrup.<br />
Planlægningen af erhvervsparken har været<br />
et af hovedpunkterne i et generelt ønske om<br />
en øget erhvervsudvikling på Djursland.<br />
Erhvervsparken skal sikre, at kommunerne i<br />
et tæt samarbejde med Djurslands Udviklings<br />
Råd kan tilbyde erhvervslivet og dets<br />
organisationer netop de faciliteter der<br />
efterspørges for at skabe en stærk og<br />
dynamisk erhvervsudvikling i området.<br />
Erhvervsparkens beliggenhed er bl. a. valgt<br />
ud fra hensynet til de trafik- og<br />
transportmæssige forhold med de fordele det<br />
indebærer. Beliggenheden er central i<br />
umiddelbar tilknytning til den regionale<br />
lufthavn med hurtige flyforbindelser til ind-<br />
og udlandet og med korte vejforbindelser til<br />
Århus, Randers og Grenaa.<br />
28<br />
Lokalplanområdet omfatter en 1. etape i et<br />
nyt større erhvervsområde, der ønskes integreret<br />
som en naturlig del af lufthavnsområdet.<br />
Ideen er at skabe en attraktiv<br />
erhvervspark med en markant og arkitektonisk<br />
spændende bebyggelse, der i sin<br />
udtryksform indgår i et naturligt samspil med<br />
det øvrige lufthavnsmiljø i området.<br />
Forslag til erhvervsbebyggelse ved Lufthavnen<br />
Som en første del af den fremtidige erhvervsbebyggelse,<br />
er der indenfor det planlagte<br />
erhvervsområde meddelt tilladelse til at ombygge<br />
og udnytte ca. 600 m2 eksisterende<br />
tidligere driftsbygninger, der nu er taget i<br />
brug til kontor- og administrationsformål.<br />
Flere erhvervsvirksomheder har på nuværende<br />
tidspunkt vist interesse for området,<br />
men der er – generelt vurderet – flere usikkerhedsfaktorer,<br />
som har afgørende<br />
betydning for virksomhedernes vilje til at<br />
lokalisere sig i området. Det gælder bl.a.<br />
spørgsmålet om forbedringer af tilkørselsvejen<br />
til lufthavnsområdet fra motortrafikvejen,<br />
og ikke mindst - en afslutning på<br />
den efterhånden langvarige og destruktive<br />
debat om en eventuel flytning af lufthavnen<br />
til det midtjyske område.<br />
Erhvervsarealer<br />
Kolind
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Byggeaktivitet og byudviklingsområder<br />
·<br />
·<br />
Udlagte erhvervsarealer i Kolind<br />
Der er i området primært øst for Frellingvej<br />
udlagt i alt ca. 16 ha. kommunalt- eller privat<br />
ejet erhvervs- og industriarealer, hvoraf ca.<br />
2,5 ha. er facadeparceller mod amtsvejen.<br />
Af hensyn til overskridelsen af regionplanens<br />
maksimale rammer for arealudlæg til bolig-<br />
og erhvervsformål, udgår E 3 i Kolind og E 7<br />
i Stabrand af kommuneplanrammerne, men<br />
bibeholdes som fremtidige perspektivområder,<br />
der kan indgå i kommuneplanen<br />
efter næste revision.<br />
Ryomgård<br />
·<br />
E 1<br />
·<br />
E 2<br />
E 4<br />
E 3<br />
E 5<br />
Udlagte erhvervsarealer i Ryomgård<br />
·<br />
Midtdjurs Kommune har endnu et ca. 0,8 ha.<br />
salgbart industriareal tilbage (E 6), belig-<br />
·<br />
E 6<br />
·<br />
·<br />
·<br />
·<br />
29<br />
gende umiddelbart op imod jernbanelinien<br />
Ryomgård – Kolind. Den øvrige del af det<br />
lokalplanlagte blandede bolig- og industriområde<br />
(E 4 og 5), ca. 7,6 ha. er beliggende vest<br />
for banelinien, og afventer etablering af baneoverkørsel<br />
fra Industrivej eller eventuelt<br />
vejforbindelse fra Vestergade.<br />
Stabrand<br />
·<br />
·<br />
E 7<br />
Udlagte erhvervsarealer i Stabrand<br />
·<br />
Der er i Stabrand lokalplanlagt 3 ha. til erhvervsformål<br />
og kommuneplanlagt yderligere<br />
6 ha. , der udgår af kommuneplanrammerne.<br />
Restrummelighed i eks. og fremtidig kommuneplan<br />
(ha.)<br />
Blandet bolig / erhverv<br />
Erhverv Ialt<br />
E 1 2,7 2,7<br />
E 2 4,1 4,1<br />
E 3 (Udgår) - 9,3 -9,3<br />
E 4 5,6 5,6<br />
E 5 2,0 2,0<br />
E 6 0,8 0,8<br />
E 7 (Udgår) - 6,0 -6,0<br />
E 8 3,0 3,0<br />
I alt 2,0 16,2 18,2<br />
Erhvervsbyggeriet:<br />
E 8<br />
·
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Byggeaktivitet og byudviklingsområder<br />
Målsætning:<br />
Kommunalbestyrelsen vil fortsat i samarbejde<br />
med Djurslands Udviklings Råd og<br />
de lokale erhvervsforeninger arbejde for et<br />
dynamisk erhvervsmiljø på Djursland som<br />
helhed.<br />
På det lokale niveau er hovedstrategien at<br />
styrke kommunens eksisterende virksomheder<br />
med udgangspunkt i områdets egne erhvervspotentialer<br />
og ved en målrettet erhvervsservice<br />
gøre det attraktivt for mindre<br />
erhvervsvirksomheder og iværksættere at<br />
etablere sig i Midtdjurs Kommune.<br />
Indsatsområder:<br />
Som et led i udbygningen af et erhvervsområde<br />
ved Århus Lufthavn – Tirstrup udarbejdes<br />
der etapeopdelt lokalplan for det i regionplanen<br />
udlagte område nord for<br />
Stabrandvej, og den planlagte direkte vejadgang<br />
fra motortrafikvejen til terminalområdet<br />
søges realiseret.<br />
Efter aftale med Novopan Træindustri indarbejdes<br />
de i regionplanen udlagte<br />
erhvervsområder i Pindstrup i<br />
kommuneplanen med henblik på senere<br />
udarbejdelse af en detaljeret<br />
dispositionsplan for det samlede industriområde.<br />
Der vil i planperioden blive undersøgt mulighederne<br />
for at etablere en tilkørselsvej<br />
fra Vestergade i Ryomgård (ved RÅD &<br />
DÅD) til det fremtidige industriområde vest<br />
for banelinien Ryomgård – Kolind.<br />
30
Centerstrukturen<br />
Centerstrukturen<br />
I kommuneplanen fra 1986 fastlagde kommunalbestyrelsen<br />
en centerstruktur, kaldet 2+2.<br />
Det skal forstås således, at Kolind og Ryomgård<br />
skulle være de to store centerbyer, hvortil<br />
handel, erhverv, skole og kultur samt administrationsfunktioner<br />
skulle knyttes.<br />
Nimtofte og Pindstup skulle være 2 mindre<br />
oplandscentre med underskole, biblioteksfilial,<br />
børnepasning og ældreforsorg, i et omfang<br />
hvor byerne kunne sikres den almindelige<br />
daglige offentlige og private service.<br />
Med denne centerstruktur fandt kommunalbestyrelsen,<br />
at man havde taget bedst mulig<br />
hensyn til den spredt boende landbefolkning,<br />
som igennem denne centerspredning ville<br />
have maksimalt 3 km. til dagligcentre og<br />
maksimalt 5 km. til kommunecenterområde.<br />
Pindstrup<br />
Marie<br />
Magdalene Ryomgård<br />
Mesballe<br />
Ebdrup<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Nimtofte<br />
Kolind<br />
Sivested<br />
Stabrand<br />
Centerbyer og oplandsafgrænsning<br />
Tøstrup<br />
Skiffard<br />
Nødager<br />
Pederstrup<br />
Centerstrukturen medfører desuden, at befolkningen<br />
fortsat kan føle sig knyttet til de<br />
gamle kultur- og administrationsområder,<br />
som i det<br />
væsentlige er blevet til kommunens 4 servicedistrikter<br />
= skoledistrikter.<br />
30<br />
Målsætning:<br />
Centerstrukturen<br />
Kommunalbestyrelsen finder ikke, at udviklingen<br />
siden 1993 har medført væsentlige<br />
ændringer, der giver anledning til en ændring<br />
af kommunens centerstruktur.<br />
Det er derfor fortsat målet at den decentrale<br />
struktur i kommunen skal bevares, således<br />
at der fortsat i alle egne af kommunen skal<br />
være let adgang til de mest almindelige<br />
funktioner som f.eks. arbejdspladser, dagligvareforretninger,<br />
o.lign. og at det er i de 4<br />
lokalcentre, den egentlige byvækst skal finde<br />
sted.<br />
Landsbyerne<br />
Kommunalbestyrelsen finder, at der i landområderne<br />
og landsbyerne fortsat skal være<br />
en mulighed for etablering af boligbebyggelse<br />
i forbindelse med landbrugserhvervet<br />
eller f.eks. pensionistboliger fortrinsvis forbeholdt<br />
beboere med speciel tilknytning til<br />
lokalområdet.
Detailhandel og Bymiljø<br />
Detailhandel og bymiljø<br />
Detailhandlen er én af de væsentligste faktorer<br />
der er medvirkende til at præge bystrukturen<br />
og den måde hele bymiljøet fungerer på.<br />
Det gælder for så vidt angår udformninger af<br />
bygningsfacader, anlæggelse af parkeringsarealer<br />
m.m. og trafikmønstret i øvrigt.<br />
Vi har derfor i kommuneplanen valgt at<br />
indarbejde detailhandlen som en integreret<br />
del af afsnittet om bymiljø og byudvikling.<br />
Indkøbsområde i Kolind<br />
Detailhandelsplanlægning<br />
I 1997 blev den første lov om detailhandelsplanlægning<br />
vedtaget. Kommunerne og amterne<br />
skulle nu søge at:<br />
• Fremme et varieret butiksudbud i mindre<br />
og mellemstore byer<br />
• Sikre at arealer til butiksformål blev<br />
udlagt, hvor der ar god tilgængelighed<br />
for alle trafikarter, især for gående,<br />
cyklende og kollektiv trafik.<br />
• Fremme en samfundsmæssig<br />
bæredygtig detailhandelsstruktur,<br />
hvor transport i forbindelse med indkøb<br />
begrænses i videst mulig omfang.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
31<br />
I 2002 vedtog folketinget en ændring af<br />
planlovens bestemmelser om detailhandel, der<br />
medførte en øget kompetence for de enkelte<br />
kommuner til at planlægge f. eks. arealudlæg<br />
til den fremtidige detailhandelsforsyning.<br />
De nye retningslinier gælder kun for de<br />
kommuner, der har tilvejebragt bestemmelser<br />
for detailhandlen i kommuneplanens forudsætninger<br />
og hovedstruktur samt i planens<br />
rammedel.<br />
Med vedtagelse af denne kommuneplan <strong>2006</strong>,<br />
gælder de nye retningslinier således også for<br />
Midtdjurs Kommune.<br />
Regionplanens bestemmelser<br />
Der er i forbindelse med vedtagelsen af Regionplan<br />
2005 fastlagt følgende rammer for<br />
detailhandelsplanlægningen i Midtdjurs<br />
Kommune:<br />
• Der kan ikke planlægges for butikker<br />
med større bruttoetageareal end 3.000<br />
m2 for dagligvarebutikker og 1.500 m2<br />
for udvalgsvarebutikker<br />
• Der kan udenfor centrale byområder<br />
planlægges for butikker med særlig<br />
pladskrævende varegrupper med et<br />
bruttoetageareal på mere end 1.500<br />
m2, samt<br />
• planlægges for 1 butik til pladskrævende<br />
varegrupper på max. 5.000 m2.<br />
Kommunen skal således indenfor rammerne af<br />
regionplanens bestemmelser, fastsætte rammer<br />
for<br />
• hvor der kan etableres butikker<br />
• maksimale butiksstørrelser<br />
• hvor meget bruttoetageareal der må<br />
anvendes til nybyggeri og omdannelse<br />
af eksisterende arealer til butiksformål
Detailhandel og Bymiljø<br />
Detailhandlen i Midtdjurs Kommune<br />
Institut for Centerplanlægning har i 1998 udarbejdet<br />
en analyse af detailhandlen i Midtdjurs<br />
Kommune, der som nedenfor vist, er<br />
suppleret med en manuel opgørelse for perioden<br />
1998 -2005.<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Antal detailbutikker i Midtdjurs<br />
Kommune<br />
1969 1998 <strong>2006</strong><br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Kolind<br />
Ryomgård<br />
Kommunen<br />
iøvrigt<br />
Analysen viser en væsentlig reducering af antallet<br />
af detailforretninger fra i alt ca. 90 i<br />
1969 til 66 i 1998 hvorimod antallet nogenlunde<br />
har stabiliseret sig indenfor den resterende<br />
del af perioden frem til 2005.<br />
Tilbagegangen har – som det også er gældende<br />
på landsplan - hovedsagelig fundet sted<br />
i de mindre landsbyer, hvor den øgede konkurrence<br />
har medført at forretningerne – ofte i<br />
forbindelse med generationsskifte – har måtte<br />
lukke.<br />
Den sidste reminiscens af landsbydagligvarebutikker<br />
i Midtdjurs Kommune forsvandt<br />
således ved lukningen af købmandsforretningen<br />
i Stabrand i 2002.<br />
Indkøbsmulighederne indenfor kommunegrænsen<br />
er herefter nu alene koncentreret i<br />
centerbyerne, Kolind, Ryomgård, Nimtofte<br />
og Pindstrup.<br />
32<br />
Dagligvarer <br />
Udvalgsvarer<br />
Særlig<br />
plads-<br />
krævend<br />
e<br />
Antal<br />
m2<br />
Kolind 8 24 3 14.010<br />
Ryomgård 6 10 2 8.904<br />
Nimtofte 2 3<br />
Pindstrup 2<br />
3.641<br />
Landzone 1 1 550<br />
I alt 18 38 6 26.555<br />
Antal detailforretninger / m2 i Midtdjurs<br />
Kommune<br />
Ud fra Regionplanens forudsætninger vil<br />
rammebestemmelserne for udbygningsmulighederne<br />
for detailhandlen herefter blive fastsat<br />
og beskrevet i det følgende afsnit for de enkelte<br />
byer og i rammebestemmelserne.<br />
Detailhandel og bymiljø<br />
Politisk målsætning:<br />
Midtdjurs Kommune ønsker fortsat at<br />
styrke den eksisterende detailhandel i<br />
kommunens centerbyer. Mulighederne<br />
ligger primært i at støtte en positiv udvikling<br />
i byerne og herunder føre en<br />
aktiv boligpolitik, samt i et samarbejde<br />
med handels- og erhvervsforeningerne<br />
drage omsorg for, at der til<br />
stadighed skal ske forbedringer i bycentrene<br />
ved f. eks. etablering af flere<br />
parkeringsarealer, stiforbindelser og i<br />
øvrigt ved belægningsarbejder, o.l.<br />
skabe et bedre bymiljø.<br />
Kommunalbestyrelsen vil i planperioden<br />
vurdere mulighederne i<br />
byfornyelsesloven for at opnå støtte<br />
til konkrete indsatser i kommunens<br />
byområder.
Detailhandel og Bymiljø<br />
Kolind<br />
Detailhandel<br />
Kolind By har et bredt og varieret udbud af<br />
såvel udvalgs- som dagligvareforretninger og<br />
er kommunens største handelsby med et forholdsvist<br />
stort opland.<br />
Udviklingen indenfor antallet af<br />
detailhandelsforretninger har indenfor de sidste<br />
år været næsten uændret. Der har været<br />
nogle få butikslukninger men også etablering<br />
af nye indenfor den samme periode.<br />
Uanset at antallet ikke er øget, er der samlet<br />
set alligevel foretaget væsentlige udvidelser<br />
af de eksisterende butikkers salgsarealer –<br />
ikke mindst indenfor dagligvareforsyningen.<br />
Hovedparten af detailhandelsforretningerne<br />
er primært centreret omkring Kolind<br />
Midtpunkt, Bredgade og Søndergade. De<br />
indbyrdes korte afstande mellem forretningerne<br />
medvirker til at bymidten opleves som<br />
et levende og varieret handelscenter.<br />
Det er et udtrykt ønske fra såvel den nedsatte<br />
arbejdsgruppe for Kolind By som fra Kommunalbestyrelsen,<br />
at denne handelsstruktur<br />
fastholdes og udbygges og at der ved en restriktiv<br />
politik arbejdes for, at nye detailhandelsforretninger<br />
og forretningsorienterede faciliteter<br />
fortsat etableres indenfor Kolinds<br />
centerområde. I det omfang det er muligt skal<br />
det sikres, at stueetager i ejendomme indenfor<br />
centerområdet ikke konverteres fra forretningsarealer<br />
til lejligheder eller udnyttes til<br />
anden form for boligformål.<br />
Der er imidlertid indenfor det eksisterende<br />
centerområde kun begrænset<br />
restrummelighed for etablering af nye – og<br />
specielt pladskrævende detailforretninger.<br />
Der udlægges derfor i Kolind By mulighed<br />
for etablering af nye detailforretninger i de<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
33<br />
eksisterende erhvervsområder, der grænser op<br />
til Frellingvej og i den sydlige del af Mårupvej<br />
(E 301-1). Områderne indgår herefter som erhvervsarealer,<br />
hvor der udover industri- og<br />
erhvervsformål, også kan etableres detailhandel<br />
med særlig pladskrævende varegrupper,<br />
som f. eks. biler, campingvogne, landbrugsmaskiner<br />
o.l.<br />
Detailhandels / centerområder i Kolind<br />
Område Ramme for ny- Maksimale butiksbyggeri<br />
/ omstørrelserdannelse til buDagligUdtiksformålvarervalgsvarer Centeromr. 5.000 3.000 1.500<br />
Mårupvej 4.500 1.500<br />
Frellingvej 4.500 1.500<br />
Max. butiksstørrelser (m2) for detailhandels<br />
/ centerområder i Kolind.<br />
Bymiljø<br />
E 300-1<br />
E 300-1<br />
Langt hovedparten af centerområdets parkeringspladser<br />
ligger ved Kolind Midtpunkt og<br />
torvet ved Kolind Tømmerhandel, hvorimod<br />
der specielt i dele af Bredgade er en udtalt<br />
mangel på parkeringsmuligheder, der ofte<br />
resulterer i en mere eller mindre ustruktureret<br />
parkering langs vejsiden, til gene for den<br />
gennemkørende trafik.
Detailhandel og Bymiljø<br />
Der ligger indenfor centerområdet<br />
ejendomme, som trænger til renovering. Ikke<br />
mindst i området i den østlige del af<br />
Bredgade, er der grundlag for en sanering og<br />
mulighed for at inddrage Mårup Å som et<br />
mere synligt element i bybilledet.<br />
Arbejdsgruppen for Kolind By har i deres<br />
bemærkninger til kommuneplanstrategien bl.<br />
a. fremsendt ønske om en øget indsats indenfor<br />
byforskønnelse, anlæg af parkeringspladser<br />
og aflastning af den tunge trafik gennem<br />
Bredgade. Ønskerne ligger fint i<br />
overensstemmelse med intentionerne i den<br />
kommunale planstrategi om at få fastlagt<br />
linieføringen af omfartsvejen nord om Kolind<br />
By.<br />
For at styrke centerstrukturen i Kolind, skal<br />
der derfor etableres en samlet sanerings- og<br />
centerplan, hvor linieføringen og<br />
principperne for etablering af yderligere<br />
parkerings- og torveareal i området også<br />
indarbejdes.<br />
Planens realisering skal ud over den trafikale<br />
forbedring medvirke til at styrke grundlaget<br />
for opretholdelse af de berørte detailforretninger<br />
- ikke mindst i forbindelse med et<br />
eventuelt generationsskifte. Samtidig skal<br />
planen forbedre de fysiske rammer for<br />
afholdelse af markedsaktiviteter o.l. ved<br />
Byhallen og Ungdomsskolen.<br />
Som hovedpunkter i sanerings- og centerplanen<br />
bør indgå:<br />
• En fastlæggelse af linieføringen af<br />
omfartsvejen – herunder Bredgades<br />
udmunding i den fremtidige gennemgående<br />
vejforbindelse fra omfartsvejen<br />
til Mårupvej<br />
• Ny torvedannelse ved Markedshallen /<br />
Mårup Å<br />
• Etablering af nye parkeringspladser,<br />
specielt i den centrale og østlige del af<br />
byen<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
34<br />
• Inddragelse af Mårup Å, Kolind Engsø<br />
og Simonsens Eng som grønne<br />
elementer i den fremtidige bystruktur.<br />
· · ·<br />
·<br />
·<br />
·<br />
·<br />
·<br />
Principskitse vedr. linieføringen af den nordlige<br />
omfartsvej.<br />
Nærrekreative områder<br />
Det er kommunalbestyrelsens ønske at grønne<br />
arealer i videst muligt omfang skal være en<br />
integreret del af byområderne, og at der via et<br />
udbygget stisystem åbnes mulighed for en<br />
øget adgang for gående til de nærrekreative<br />
områder.<br />
Simonsens Eng<br />
Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af<br />
borgere fra Kolind By, som skal udarbejde<br />
forslag til at indrette engområdet nord for<br />
byen til et attraktivt naturområde til gavn for<br />
såvel flora- og fauna som for<br />
lokalbefolkningen og turismen.<br />
·<br />
·
Detailhandel og Bymiljø<br />
Skitseforslag ”Kolind Engsø”<br />
Indsatsområder:<br />
Der skal for Kolind By udarbejdes en<br />
overordnet vej- og stiplan, med speciel<br />
sigte på at få fastlagt linieføringen af de<br />
næste etaper af omfartsvejen nord om<br />
byen, fra Drasbeksgade til Nødagervej.<br />
Det skal tilstræbes, at detailbutikker i<br />
Kolind primært etableres og udvikles<br />
indenfor den centrale del af byområdet,<br />
der afgrænses af Søndergade, Drasbeksgade<br />
og Vesterågade.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
35<br />
Der vil på Kommunalbestyrelsens foranledning<br />
blive udarbejdet et udbudsmateriale<br />
som grundlag for afholdelse af arkitektkonkurrence<br />
med henblik på udarbejdelse<br />
af en funktionel helhedsplan for<br />
den del af centerområdet i Kolind, der<br />
afgrænses af Søndergade, Drasbeksgade,<br />
Vesterågade og Tennisvej / Kapelvej<br />
Kommunalbestyrelsen vil overfor Århus<br />
Amtsråd presse på for at få etableringen<br />
af Frellingvejens videreførelse til Norddjursland<br />
indarbejdet i Amtets anlægsplan<br />
for fremtidige vejudbygninger.
Detailhandel og Bymiljø<br />
Ryomgård<br />
Detailhandel<br />
Den hidtidige udvikling indenfor detailhandlen<br />
har været hård ved mange af de mindre og<br />
mellemstore byer. Det gælder også i et vist<br />
omfang for Ryomgård, hvor flere forretninger<br />
er lukket – specielt på Vestergade, hvor der<br />
ikke har været et tilstrækkeligt grundlag for et<br />
eventuelt generationsskifte.<br />
Detailhandelsstrukturen i Ryomgård er derfor<br />
nu opdelt i et vestområde ( SuperBrugsen,<br />
byggemarked og autoværksted/biludstilling )<br />
og et østområde omkring Slotsgade / Jernbanegade.<br />
Den delte centerstruktur har medført, at forretningerne<br />
kun delvist opfattes som et samlet<br />
centerområde, hvor de enkelte butikker ved<br />
deres gensidige nærhed udgør en styrkelse af<br />
helheden.<br />
Detailhandels /centerområde i Ryomgård<br />
Område Ramme for ny- Maksimale butiksbyggeri<br />
/ omstørrelserdannelse til buDagligUdtiksformålvarervalgsvarer Centeromr. 5.000 3.000 1.500<br />
Max. butiksstørrelser (m2) for detailhandels<br />
/ centersområder i Ryomgård.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
36<br />
Uanset butikslukninger på Vestergade er der<br />
også samtidig åbnet nye butikker og foretaget<br />
arealudvidelser, specielt af byens dagligvareforretninger,<br />
for så vidt angår SuperBrugsen<br />
på Vestergade og Alta i Jernbanegade, hvor<br />
også såvel de offentlige som de private<br />
parkeringsmuligheder er blevet væsentligt<br />
forøget.<br />
Tilsvarende - og som måske det mest markante<br />
indslag i bybilledet - indgår flytningen<br />
af byggemarkedet / tømmerhandlen (RÅD &<br />
DÅD) fra Industrivej til Vestergade.<br />
RÅD & DÅD Byggecenter<br />
Bymiljø<br />
Én af de væsentligste ændringer af bybilledet<br />
i de seneste år i Ryomgård har været færdiggørelsen<br />
af renoveringen / udvidelsen af<br />
amtsvejstrækningen Skovvej og Vestergade.<br />
Der er i forbindelse med etableringen af<br />
rundkørslen ved Vestergade / Slotsgade nedrevet<br />
et autoværksted og en kondemnabel beboelsesejendom<br />
ved Nørregade og i stedet –<br />
som en afgrænsning af bycenteret mod nord -<br />
opført ny beboelsesejendom med 8 ældreboliger<br />
samt torveareal og grønt område.<br />
Der er i midtbyen - specielt i området<br />
Slotsgade og Jernbanegade - ikke<br />
tilstrækkelige muligheder for etablering af<br />
nye detailforretninger, med mindre de
Detailhandel og Bymiljø<br />
indrettes i den eksisterende boligmasse, samtidig<br />
med, at der bag bebyggelserne mellem<br />
Markedsgade, Vestergade, Slotsgade og Jernbanegade<br />
henligger arealer, der kun i meget<br />
begrænset omfang anvendes til egentlige byfunktioner.<br />
Området vil være velegnet til at indgå i et byfornyelsesprogram,<br />
der ud over at øge parkeringsmulighederne,<br />
også kan skabe mulighed<br />
for etablering af nye detail- og servicevirksomheder,<br />
og dermed tilføre mere dynamik til<br />
centerområdet.<br />
Arbejdsgruppen for Ryomgård By har fremsendt<br />
forslag til et byfornyelsesprogram for<br />
området mellem Vestergade, Jernbanegade,<br />
Slotsgade, Markedsgade - med mulighed for<br />
at inddrage den mod vest beliggende private<br />
fællesvej (Nygade) i projektet.<br />
Vejstrækningen ønskes omdannet til §-40 vej<br />
(stillevej) med fast belægning, parkeringsmuligheder<br />
og grønne områder.<br />
Forslag til centerplan<br />
Der er tidligere på Ryomgård Erhvervsforenings<br />
foranledning udarbejdet skitseforslag<br />
for en del af området, der bl. a. omfatter mulighed<br />
for etablering af ca. 900 m2 forretning<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
37<br />
/kontorbygning, og et tilsvarende areal til i<br />
alt ca. 12 boligenheder i overetagen.<br />
Bebyggelsen ligger omkring et fælles parkeringstorv,<br />
der via stiforbindelser til<br />
Slotsgade, Markedsgade og Jernbanegade,<br />
kan servicere de eksisterende omkringliggende<br />
ejendomme.<br />
Uanset at en del af projektet muligvis kan<br />
etableres med finansiel støtte efter byfornyelseslovens<br />
regler kombineret med støttet<br />
boligbyggeri, vil en realisering i meget høj<br />
grad være afhængig af de lokale beboere og<br />
erhvervslivets vilje til at investere i projektet.<br />
Nærrekreative områder<br />
Væsentlige dele af de naturmæssige værdier<br />
omkring Ryomgård By, er centreret i<br />
området ved Vallum Sø, Fjeld Skov og det<br />
udtørrede sundområde mellem Ryomgård og<br />
Tjerrild.<br />
Århus Amt har i et samarbejde med Nørre<br />
Djurs og Midtdjurs Kommuner gennemført<br />
fredning af den nedlagte Gjerrildbane på<br />
strækningen mellem Ryomgård og Gjerrild.<br />
Dele af banestrækningen fra Ryomgård og til<br />
Nimtofte er nu konverteret til cykel/natursti<br />
herunder bl. a. strækningen øst for Vallum<br />
Sø.<br />
Etableringen af den resterende del af<br />
strækningen fra Nimtofte til kommunegrænsen<br />
mod Nørre Djurs Kommune forventes afsluttet<br />
i <strong>2006</strong>.<br />
Tilsvarende har kommunen opkøbt den nedlagte<br />
banestrækning fra Ryomgård til Pindstrup,<br />
med henblik på at omdanne<br />
banearealet til cykel/gangsti med forbindelse<br />
til den eksisterende cykelsti i den vestlige del<br />
af Vestergade.
Detailhandel og Bymiljø<br />
Gjerrildstien ved Vallum Sø<br />
Indsatsområder<br />
Det skal tilstræbes at koncentrere<br />
detailhandlen i Ryomgård i området<br />
omkring Jernbanegade.<br />
Som en konsekvens heraf udgår det<br />
lokalplanlagte butiksområde ved<br />
Nordre Ringvej af kommuneplanen.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
38<br />
Der udarbejdes en samlet<br />
dispositionsplan for centerarealet,<br />
som afgrænses af Vestergade, Markedsgade,<br />
Slotsgade og Skolegade.<br />
Det visuelle indtryk ved indkørslen<br />
fra Mesballe skal forbedres ved f.<br />
eks. i et samarbejde med de lokale<br />
lodsejere, at rydde / etablere nye beplantninger.
Detailhandel og Bymiljø<br />
Nimtofte<br />
Detailhandel<br />
Generelt er dagligvareforretningerne i de<br />
mindre byer afhængige af strukturudviklingen<br />
indenfor branchen, og ikke mindst af den enkelte<br />
borgers indkøbsvaner.<br />
Der gælder også i Nimtofte, hvor der kun er<br />
få dagligvarebutikker og<br />
udvalgsvarebutikker, og hvor det - bystørrelse<br />
og kundeunderlaget<br />
taget i betragtning – måske ikke drejer sig så<br />
meget om at koncentrere detailhandlen i bymidten,<br />
men mere om overhovedet at bevare<br />
den eksisterende detailhandel og sikre at der<br />
altid er mulighed for at placere eventuelle nye<br />
forretninger i byen.<br />
Område Ramme for ny- Maksimale butiksbyggeri<br />
/ omstørrelserdannelse til buDagligUdtiksformålvarervalgsvarer Centeromr. 2.000 1.000 500<br />
Maksimale rammer for detailforretninger i Nimtofte<br />
By<br />
Nimtofte er imidlertid også kommunens turistby.<br />
Antallet af turister, der besøger Nimtofte<br />
Hytteby & Camping, Djurs Golf samt<br />
Djurs Sommerland ligger i størrelsesordenen<br />
500.000 – 525.000 / år. Langt hovedparten af<br />
de besøgende i Djurs Sommerland er<br />
endagsturister og deres forbrugsmønster<br />
afviger naturligvis også væsentligt fra<br />
kommunens fastboende.<br />
Det er derfor behæftet med en stor usikkerhed<br />
at vurdere turisternes forbrugspotentiale vedr.<br />
detailhandel, men forudsættes det, at ca.<br />
halvdelen af de besøgende passerer Nimtofte<br />
By, svarer det til et gennemsnit på ca. 2.000<br />
om dagen i 4 sommermåneder eller ca. en 4dobling<br />
af det normale indbyggerantal i<br />
Nimtofte By.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
39<br />
Det ligger i Midtdjurs Kommunes<br />
turistpolitik, at det skal tilstræbes at etablere<br />
nye attraktioner, gerne i form af større anlæg,<br />
der i et samspil med de eksisterende<br />
turistattraktioner kan fastholde en større del<br />
af en-dagsturisterne i længere tid i området<br />
og dermed medvirke til at sikre og forbedre<br />
grundlaget for beskæftigelsen i den lokale<br />
detailhandel.<br />
De turistpolitiske intentioner falder fint i tråd<br />
med planerne om etablering af et nyt golf- og<br />
fritidsområde mellem Kolstrupvej og<br />
Tøstrupvej. Anlægget forventes – udover at<br />
fastholde de besøgende i lokalområdet i en<br />
længere periode - at øge antallet af lokale arbejdspladser,<br />
og dermed styrke Kommunalbestyrelsens<br />
bestræbelser på at tiltrække nye tilflyttere<br />
og forbedre grundlaget for områdets<br />
skole- og institutionsforhold.<br />
Bymiljø<br />
Udover etableringen af børneinstitutionen i<br />
2001 på Ramtenvej er der ikke indenfor den<br />
sidste planperiode foretaget væsentlige fysiske<br />
ændringer i Nimtofte By. Det er imidlertid<br />
ikke ensbetydende med, at der ikke i bymiljøet<br />
er behov for saneringer og<br />
forbedringer af den eksisterende bygningsmasse.<br />
Det gælder bl. a. ved hovedindfaldsvejen til<br />
byen ( Ryomgårdvej ).<br />
Arbejdsgruppen for Nimtofte har bl. a. peget<br />
på behovet for en sanering / nedrivning af den<br />
gamle privat ejede fjernvarmecentral på Stationsvej,<br />
der i lang tid har ligget hen uden nogen<br />
egentlig anvendelse, og er i en stand, der<br />
må betragtes som uacceptabel i forhold til<br />
området som helhed. Arealet kunne eventuelt<br />
anvendes til parkering.
Detailhandel og Bymiljø<br />
Tilsvarende har gruppen stillet forslag om en<br />
ændring af det nuværende erhvervsområde<br />
ved Møllevej, der primært er bebygget med<br />
lagerhal og øvrige installationer fra den tidligere<br />
grovvareforretning Århusegnens Andel.<br />
Hovedparten af virksomhedens aktiviteter<br />
blev nedlagt omkring 1998.<br />
Ejendommen inkluderer også opstemningsværket<br />
og Mølledammen, hvor der specielt<br />
øst og syd for Møllevej vil være mulighed for<br />
etablering af en række eksklusive boliger med<br />
udsigt ud over dammen.<br />
Nærrekreative områder<br />
Færdiggørelsen af den sidste del af<br />
strækningen af Gjerrildstien nord for<br />
Nimtofte til kommunegrænsen mod Nørre<br />
Djurs Kommune forventes som tidligere<br />
nævnt gennemført i <strong>2006</strong> og vil dermed øge<br />
befolkningens adgang til naturområdet langs<br />
Nimtofte Å, samt til golfområdet.<br />
Mølledammen set fra syd<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
41<br />
Indsatsområder<br />
Kommunalbestyrelsen vil i planperioden<br />
foranledige en drøftelse i Nimtofte<br />
om en større samordning mellem turistvirksomhederne<br />
(Djurs Sommerland<br />
og Djurs Hytteby & Camping) og den<br />
lokale detailhandel.<br />
Der vil endvidere blive undersøgt mulighederne<br />
for en forskønnelse af torveområdet<br />
– herunder eventuelt forbedring<br />
af parkeringsforholdene.<br />
Der skal søges gennemført en sanering<br />
af området omkring den nedlagte<br />
fjernvarmecentral med henblik på<br />
etablering af parkerings og af et grønt<br />
rekreativt areal. Endvidere sigtes mod<br />
etablering af en boligbebyggelse syd<br />
for Mølledammen.<br />
Pindstrup
Detailhandel og Bymiljø<br />
Detailhandel<br />
På detailhandelsområdet er Pindstrup næsten<br />
i den samme situation som Nimtofte.<br />
Antallet af lokale forretninger er ganske få,<br />
og omfatter primært Dagli´Brugsen på<br />
Storgade.<br />
Kommunalbestyrelsens væsentligste opgave<br />
her, er derfor at understøtte et hvert privat<br />
initiativ, der kan føre til etablering af nye<br />
forretninger i byen - og i det omfang det er<br />
muligt - bidrage til et øget kundegrundlag for<br />
dagligvareforsyningen.<br />
Område Ramme for ny- Maksimale butiksbyggeri<br />
/ omstørrelserdannelse til buDagligUdtiksformålvarervalgsvarer Centeromr. 2.000 1.000 500<br />
Maksimale rammer for detailforretninger i<br />
Pindstrup By<br />
Bymiljø<br />
Århus Amt har i overensstemmelse med vejplanlægningen<br />
etableret miljøprioriteret gennemkørsel<br />
i Pindstrup ( Storgade ), der efterfølgende<br />
er suppleret med fartdæmpende foranstaltninger<br />
på Kastrupvej.<br />
Dele af Pindstrup By er visuelt og miljømæssigt<br />
påvirket af byens største arbejdsplads,<br />
Novopan Træindustri, der er beliggende syd<br />
for banearealet.<br />
Virksomheden er naturligvis beskæftigelsesmæssigt<br />
et væsentligt aktiv for området,<br />
og der er også i regionplan 2001 åbnet<br />
mulighed for udvidelser af virksomheden<br />
mod syd, d.v.s. i modsat retning af den<br />
eksisterende bymæssige bebyggelse i<br />
Pindstrup.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
42<br />
Uanset at virksomheden i kraft af bygningshøjder<br />
og omfang altid vil være et meget synligt<br />
element i landskabsbilledet, har arbejdsgruppen<br />
for Pindstrup By anbefalet, at der i<br />
kommuneplanen fastlægges bestemmelser om<br />
udarbejdelse af en samlet beplantningsplan,<br />
eventuelt kombineret med støjvolde, der i videst<br />
mulig omfang adskiller industriarealet fra<br />
det tilgrænsende byområde mod nord, og at<br />
der udlægges bolig og rekreativt grønt område<br />
ved ejendommen Storgade 42 (Se afsnittet<br />
vedr. byggeaktivitet og byudviklingsområder).<br />
Nærrekreative områder<br />
Pindstrup By er i vid udstrækning begunstiget<br />
af bynære rekreative områder i form af hede /<br />
overdrev nord for byen, skovarealer mod øst<br />
og måske det største aktiv - Smørmosen -<br />
kommunens største våd- og søområde, der<br />
strækker sig fra Pindstrup By mod nordvest til<br />
kommunegrænsen mod Sønderhald Kommune.<br />
Oversigtskort Smørmosen<br />
Specielt Smørmosen udgør et attraktivt naturområde,<br />
der imidlertid kun vanskeligt er tilgængeligt<br />
for lokalbefolkningen på grund af<br />
udstrakte vådområder og tæt vegetation langs<br />
søbredden.
Detailhandel og Bymiljø<br />
Smørmosen<br />
Indsatsområder<br />
Kommunalbestyrelsen vil i planperioden<br />
søge udarbejdet en revideret lokalplan<br />
for industriområdet i Pindstrup,<br />
med hovedvægt på dels en sikring af<br />
udvidelsesmuligheder for den eksisterende<br />
industri og dels – i den udstrækning<br />
det er muligt – indarbejde en beplantningsplan<br />
og en støjvold, der<br />
adskiller industriområdet fra den øvrige<br />
del af den bymæssige bebyggelse.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
43<br />
Der vil i planperioden blive undersøgt<br />
mulighederne for etablering af byforskønnelse<br />
af torveareal ved<br />
Dagli´Brugsen på Storgade.<br />
Det skal tilstræbes at øge lokalbefolkningens<br />
adgang til naturområderne<br />
ved Smørmosen, f.eks. ved forbedring<br />
af adgangsforholdene (stianlæg på det<br />
nedlagte baneareal nord for<br />
Ringsøvej) og anlæg af udsigtsplads.
Landsbyer<br />
Landsbyerne<br />
Landsbyerne er et overordentligt vigtigt aktiv<br />
for Midtdjurs Kommune, og udgør et alternativ<br />
til den mere traditionelle bosætning i<br />
kommunens centerbyer.<br />
Her kan man bo tæt på naturen. Her er masser<br />
af plads og mere albuerum end i de egentlige<br />
byområder.<br />
Det understreges også i en undersøgelse fra<br />
Århus Amts Erhvervsafdeling om levevilkårene<br />
i landdistrikterne. Det fremgår bl.a. at<br />
næsten 75% af de udspurgte beboere i<br />
landdistrikterne netop nævner natur, frisk luft<br />
og fred og ro som et af de naturrelaterede<br />
forhold, der vægtes højest, når de generelle<br />
levevilkår på landet skal vurderes.<br />
Men der er samtidig også forhold i udviklingen,<br />
der trækker i den mere negative retning.<br />
En væsentlig del af den offentlige og private<br />
service er forsvundet fra landsbyerne, og det<br />
mere formaliserede sociale samvær er i<br />
bedste fald koncentreret om aktiviteterne i<br />
byens forsamlingshus.<br />
Ingen af kommunens landsbyer har egen dagligvareforsyning<br />
og beboerne er derfor<br />
henvist til at gøre deres indkøb i de tilgrænsende<br />
centerbyer.<br />
Det medfører naturligvis, at specielt den ældre<br />
generation i vid udstrækning er afhængig<br />
af den kollektive trafik.<br />
Boligudbygning<br />
Ny boligbebyggelse i landsbyer skal normalt<br />
ske som udfyldende bebyggelse inden for den<br />
pågældende landsbys naturlige afgrænsning,<br />
med mindre landsbyen i kommuneplanen er<br />
udpeget til at modtage en begrænset vækst.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
43<br />
Byggetakten må ifølge regionplanen ikke<br />
overstige 10 boliger over 4 år, og der skal ved<br />
planlægning og administration af bebyggelse<br />
tages hensyn til det landbrug, der drives fra<br />
gårdene i landsbyen.<br />
Disse regionplanrammer er fortsat gældende,<br />
men det må imidlertid som en konsekvens af<br />
uddelegeringen af landzonekompetencen fra<br />
amtet til kommunerne også forventes et væsentlig<br />
større element af kommunal selvstyre<br />
i forbindelse med administrationen af<br />
zonelovgivningen i landsbysamfundene.<br />
Kommunalbestyrelsen har tidligere – og efter<br />
aftale med Århus Amt - fastlagt landsbyafgrænsninger<br />
for Koed, Nødager og Pederstrup,<br />
hvor zonelovskompetencen var overdraget<br />
til Midtdjurs Kommune.<br />
Disse afgrænsninger har nu ved den generelle<br />
overdragelse af landzonekompetencen fra amt<br />
til kommunerne mistet sin aktualitet, men<br />
fastholdes alligevel i kommuneplanen som en<br />
planlægningsmæssig afgrænsning for de 3<br />
landsbyområder, hvor der kan forventes<br />
tilladelse til en begrænset vækst.<br />
Koed By<br />
·<br />
·<br />
·<br />
·<br />
·
Landsbyer<br />
Nødager By<br />
Pederstrup By<br />
·<br />
·<br />
·<br />
·<br />
·<br />
·<br />
Der er i planperioden foretaget en del om- og<br />
tilbygninger af de eksisterende beboelser i<br />
kommunens landsbyer, men der er kun i<br />
meget begrænset omfang opført nye<br />
boligbebyggelser.<br />
Udover mulighederne for etablering af de<br />
mere traditionelle beboelser i landsbyerne, er<br />
en anden mulighed, at planlægge for jordbrugsparceller.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
·<br />
44<br />
Ved jordbrugsparceller forståes større grunde<br />
fra ½ - 1 hektar, der kan udstykkes som en<br />
integreret del af landsbysamfundet, og kan<br />
anvendes som hobbylandbrug, hvor der<br />
udover boligen også er mulighed for at dyrke<br />
afgrøder og holde husdyr i begrænset omfang.<br />
Skovbebyggelse i Mesballe.<br />
I forlængelse af planerne om etablering af<br />
jordbrugsparceller eller andre former for mere<br />
alternative bebyggelser i landzonen, har<br />
Midtdjurs Kommune og energiselskabet<br />
NRGI i samarbejde med arkitektfirmaet<br />
Møller & Grønborg foreslået udlægning af<br />
areal i Mesballe til etablering af en eventuel<br />
skovbebyggelse bestående af træhuse på et<br />
ca. 6 ha. stort skovområde i den sydøstlige<br />
del af landsbyen.<br />
Mesballe By<br />
·<br />
Areal til "Skovparceller"<br />
Stormen i januar 2005 har ryddet en stor del<br />
af beplantningen og voldte også problemer på<br />
elforsyningsanlæggets maste- og ledningsanlæg.<br />
Kabellægningen af ledningsanlægget er<br />
derfor fremskyndet omkring NRGI´s ejendom<br />
i Mesballe og dermed også for den del af<br />
luftledningerne, der passerer det potentielle<br />
boligområde.<br />
·
Landsbyer<br />
Foto fra området<br />
Forslag til dispositionsplan<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
45<br />
Arealet vil blandt andet på grund af stormfældningerne<br />
være særdeles velegnet til<br />
etablering af en skovbebyggelse, der ikke<br />
alene vil være beliggende i naturen, men også<br />
med gode vejforbindelser til Ryomgård, Kolind<br />
og kun ca. 35 minutters kørsel fra Århus.<br />
En skovbebyggelse / træhuse på dette sted vil<br />
efterkomme en stigende interesse fra befolkningen<br />
om at bosætte sig i naturskønne områder.<br />
Yderligere er træhuses popularitet stærkt<br />
stigende indenfor de sidste år.<br />
En realisering af projektet vil derfor skabe<br />
mulighed for at skabe et ”skovmiljø”, der<br />
æstetisk set kan sammenpasse skov og træhusbebyggelse<br />
bedre end i de mere<br />
konventionelle parcelhuskvarterer, hvor svenske<br />
eller canadiske blokhuse har svært ved at<br />
indpasse sig.
Landsbyer<br />
Landsbyparti fra Marie Magdalene<br />
Målsætning:<br />
Det er Kommunalbestyrelsens ønske at<br />
landsbyerne i Midtdjurs Kommune<br />
gennem et samarbejde med beboerne kan<br />
sikres og videreudvikles som levende og<br />
velfungerende miljøer, hvor<br />
udfoldelsesmuligheder og den nære<br />
tilknytning til naturen skal være medvirkende<br />
til at gøre landsbyerne til<br />
attraktive alternativer til at bo i kommunens<br />
centerbyer.<br />
Indsatsområder:<br />
Kommunalbestyrelsen vil indenfor rammerne<br />
af planloven og som en<br />
konsekvens af overførslen af zonekompetencen<br />
fra Amtet til Midtdjurs<br />
Kommune se velvilligt på etableringen<br />
af<br />
nye boenheder i landsbyerne, og gerne i<br />
form af alternative boformer som f. eks.<br />
jordbrugsparceller e.l.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
46<br />
Kommunalbestyrelsen vil medvirke til<br />
en aktiv markedsføring af eventuelle<br />
privatejede byggegrunde, der lægges<br />
ud på kommunens hjemmeside.<br />
Det er Kommunalbestyrelsens ønske at<br />
udviklingen i kommunens landsbyer i<br />
videst muligt omfang skal formuleres<br />
og iværksættes af landsbyens beboere.<br />
Kommunalbestyrelsen vil støtte oprettelsen<br />
af eventuelle landsbyråd, være<br />
behjælpelig med udarbejdelse af lokale<br />
udviklingsprojekter for de respektive<br />
landsbysamfund og bidrage økonomisk<br />
til oprettelsen af en fælles landsbypulje,<br />
der har til formål at bidrage til en finansiering<br />
af de valgte projekter.
Det åbne land<br />
Det åbne land<br />
Midtdjurs Kommune har et samlet areal på<br />
17.870 ha. Ca. 95% af arealet kan betegnes<br />
som ”Det åbne land” eller landsbyer – det vil<br />
sige områder, der ligger udenfor den bymæssige<br />
bebyggelse. I disse områder bor ca. 1/3<br />
af kommunens indbyggere.<br />
Det åbne land har stor værdi og interesse for<br />
mange mennesker, da der dels foregår en del<br />
aktiviteter i det åbne land, og da det har stor<br />
rekreativ og landskabelig værdi.<br />
Nordkanalen<br />
Der knytter sig en række interesser til landzonearealerne<br />
– men nogle gange også modstridende<br />
interesser, der i planlægningen skal afvejes<br />
mod hinanden.<br />
Amtet har hidtil været den planmæssige<br />
myndighed for det åbne land og varetaget de<br />
landskabelige interesser gennem<br />
regionplanens bestemmelser, hvor der bl.a. er<br />
udpeget naturområder, områder til skovrejsning,<br />
større tekniske anlæg, følsomme vandindvindingsområder<br />
o.l.<br />
Hovedparten af disse kompetenceområder vil<br />
imidlertid i forbindelse med gennemførelsen<br />
af den nye kommunalreform blive varetaget<br />
af de nye storkommuner efter 1. jan. 2007.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
47<br />
Landbruget<br />
Udviklingen indenfor landbrugssektoren har i<br />
de sidste 15 – 20 år medført, at der i<br />
Midtdjurs Kommune – som det også er tilfældet<br />
på landsplan – bliver færre og færre landbrugsbedrifter.<br />
Antallet af bedrifter, der har landbrug som<br />
hovederhverv, er fra 1997 til 2002 reduceret<br />
fra 165 til 152, svarende til en samlet<br />
nedgang på ca. 8 %.<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
1992<br />
1993<br />
Antal landbrug i Midtdjurs Kommune<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
Antal landbrugsbedrifter med landbrug som hovederhverv.<br />
Som en naturlig konsekvens er de tilbageværende<br />
landbrugsbedrifters gennemsnitstørrelse<br />
vokset og har specialiseret sig med<br />
større koncentrationer indenfor den animalske<br />
produktion – ikke mindst indenfor svineavl,<br />
der bygnings- og miljømæssigt er<br />
medvirkende til at påvirke omgivelserne.<br />
Det gælder ikke mindst de landbrugsbedrifter,<br />
der ikke er udflyttet fra landsbyerne og hvor<br />
miljøpåvirkningerne fra de større dyrekoncentrationer<br />
kan give anledning til interessekonflikter<br />
i forhold til landsbyens øvrige<br />
beboere.
Det åbne land<br />
Naturbeskyttelse / pleje<br />
Der er mange forskellige naturbeskyttelsesinteresser<br />
i det åbne land, der som fællesnævner<br />
har til formål at bevare et så varieret dyre- og<br />
planteliv som muligt.<br />
Århus amt har i medfør af naturbeskyttelseslovens<br />
§ 3 foretaget en kortlægning af særlige<br />
naturområder - kaldet § 3-områder, d. v. s.<br />
moser, søer, ferske enge, overdrev o lign.<br />
Af disse naturtyper er enge og moser rigt repræsenteret<br />
i Midtdjurs kommune specielt i<br />
Grøn strukturplan<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
48<br />
områderne omkring Ryom Å og Korup Å og<br />
vest for Ebdrup by.<br />
Inden for § 3-områderne må jorden generelt<br />
ikke drives anderledes end hidtil, d. v. s. at<br />
eventuelle indgreb, der kan ændre områdets<br />
karakter, ikke må etableres uden forudgående<br />
tilladelse fra amtet.<br />
For Midtdjurs Kommune har § 3-områderne<br />
og faunaen i engarealerne omkring Korup og<br />
Ryom Å haft stor betydning for blandt andet<br />
beslutningsprocessen i forbindelse med fastlæggelsen<br />
af linieføringen for Frellingvejs<br />
forlængelse til Kolindbro og Sivestedvej
Det åbne land<br />
Skovrejsning<br />
Det er det overordnede mål at fordoble skovarealet<br />
i Danmark over en periode på 80 –<br />
100 år, således at ca. 20% af landets areal er<br />
beplantet som skov.<br />
I Midtdjurs Kommune er skovarealerne forøget<br />
fra 3.354 ha i 1990 til 3.819 ha. i 2000,<br />
således at ca. 21,3 % af Midtdjurs Kommune<br />
i dag er dækket med skov. Der er fortsat<br />
uudnyttede skovrejsningsområder tilbage i<br />
kommunen.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Skov / skovrejsningsområder i Midtdjurs Kommune<br />
49<br />
Af de største skovområder i kommunen kan<br />
nævnes Fjeld og Klemstup Skov, Ryom Skov<br />
og Fruelund plantage.<br />
Skovrejsningsområderne i Midtdjurs Kommune<br />
er områder, hvor der kan plantes skov<br />
med statstilskud, og som er specifikt udpeget<br />
i regionplanen.Det er endvidere anført, at nye<br />
skovrejsningsområder generelt vil blive<br />
udvalgt med henblik på at beskytte<br />
grundvandsressourcerne og at fremme de<br />
bynære friluftsinteresser og den biologiske<br />
mangfoldighed i landskabet.
Det åbne land<br />
Grundvandsbeskyttelse<br />
Der er i regionplanen udpeget områder med<br />
særlige drikkevandsinteresser, områder med<br />
almindelige drikkevandsinteresser og<br />
områder med begrænsede<br />
drikkevandsinteresser.<br />
Der er i Midtdjurs Kommune ikke udpeget<br />
områder med almindelige drikkevandsinteresser,<br />
men områder med særlige drikkevandsinteresser<br />
er rigt repræsenteret i kommunens<br />
sydlige og nordlige del.<br />
I de udlagte områder med særlige drikkevandsinteresser<br />
skal grundvandet i særlig<br />
grad beskyttes mod forurening.<br />
Oversigtskort vedr. drikkevandsområder<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
50<br />
I områder med begrænset drikkevandsinteresser<br />
vil forureningspåvirkninger af grundvandet<br />
i visse tilfælde kunne tillades.<br />
Klassificeringen medfører at fremtidige arealudlæg<br />
til byudvikling m.m. kun må ske med<br />
respekt for de overordnede grundvandshensyn<br />
og den eksisterende vandindvinding,<br />
herunder drikkevandsoplandene til<br />
vandværkerne.<br />
Som et led i beskyttelse af drikkevandsoplandene<br />
til vandværkerne er der i forbindelse<br />
med udarbejdelse af byudviklingsområdet i<br />
Ryomgård (Skovtoften) tinglyst forbud mod<br />
brug af plantegifte eller andre former for pesticider<br />
på den vestlige del af boligområdet.
Det åbne land<br />
Vindmøller<br />
Opstilling af vindmøller har specielt indenfor<br />
de seneste år generelt været økonomisk<br />
fordelagtigt – et forhold der sammenholdt<br />
med en væsentlig udviklingen indenfor vindmølleteknologien,<br />
har medført, at regeringens<br />
målsætning for udbygning af vindenergi,<br />
nu kan opfyldes indenfor de allerede<br />
planlagte vindmølleområder.<br />
Der er derfor i regionplan 2005 indføjet bestemmelser<br />
om, at der kun kan opstilles vindmøller<br />
i eksisterende vindmølleområder, hvis<br />
de nye møller er en del af et saneringsprojekt,<br />
hvor der også indgår fjernelse af eksisterende<br />
møller.<br />
I Midtdjurs Kommune blev de 2 eneste<br />
egentlige produktionsmøller, beliggende øst<br />
for Kolind By, fjernet for år tilbage som led i<br />
en saneringsplan. Der er ikke i Regionplanen<br />
udlagt vindmølleområder i Midtdjurs<br />
Kommune.<br />
Målsætning:<br />
Bevarelsen af det åbne land og naturkvaliteterne<br />
i Midtdjurs Kommune udgør en<br />
stor rolle i den indsats kommunalbestyrelsen<br />
ønsker at gøre for at kommunen fortsat<br />
kan være et godt sted at bo.<br />
Bebyggelser og erhvervsudnyttelsen i<br />
landzone skal fortsat primært ske med relation<br />
til landbrugserhvervet, men med respekt<br />
for kommunens miljø-, natur- og<br />
kulturmæssige værdier.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
51<br />
Indsatsområder:<br />
Kommunalbestyrelsen vil via stiplanlægningen<br />
tilstræbe en øget adgang for befolkningen<br />
til kommunens natur- og landskabsområder,<br />
samt arbejde for etableringen<br />
af et sammenhængende cykelstinet<br />
mellem Kolind, Ryomgård, Pindstrup og<br />
Nimtofte. Udarbejdelsen af en<br />
perspektivplan for det samlede Nimtofteområde<br />
omfattende turistattraktionerne og<br />
deres udviklingsmuligheder samt<br />
Nimtofte by, skal indeholde<br />
stiforbindelser hvor cyklende og gående<br />
kan færdes sikkert, også til<br />
turistattrationerne.<br />
Der vil i et samarbejde med Århus Amt<br />
blive undersøgt mulighederne for<br />
udarbejdelse af en overordnet strukturplan<br />
for et eventuelt sø-projekt i Kolind Sund.<br />
Kommunalbestyrelsen vil indenfor planperioden<br />
indkalde repræsentanter for bestyrelserne<br />
i vandværkerne med henblik<br />
på en drøftelse af mulighederne for<br />
eventuelle tiltag til beskyttelse af vandværkernes<br />
boringer / kildepladser
Erhvervspolitik<br />
Erhvervspolitik<br />
Midtdjurs Kommune er en mindre kommune<br />
med et aktivt og velfungerende erhvervsliv,<br />
der er centralt beliggende på Djursland.<br />
Beliggenheden og de gode trafikmæssige forbindelser<br />
til Århus, Ebeltoft og Randers giver<br />
utallige muligheder for erhvervslivet. Den lokalt<br />
placerede Århus lufthavn, Ebeltoft færgehavn<br />
samt Grenaa havn og Århus havn sikrer<br />
et utal af nationale og internationale forbindelse.<br />
Der er mulighed for tiltrækning af arbejdskraft<br />
fra nærområdet, også når der er behov<br />
for medarbejdere med særlige kvalifikationer.<br />
Nøgleordene i Midtdjurs Kommunes erhvervspolitik<br />
er samarbejde og sammenhæng.<br />
Erhvervsindsatsen bygger på et tæt samarbejde<br />
med de lokale erhvervsforeninger, Ryomgård<br />
Erhvervsforening og Kolind Handelsforening.<br />
Midtdjurs Kommune har siden 1995 arbejdet<br />
tæt sammen med Århus Amt og de 7 andre<br />
kommuner på Djursland om<br />
erhvervsudviklingen.<br />
Samarbejdet er etableret i regi af Djurslands<br />
Udviklings Råd (DUR) og udmøntes i praksis<br />
gennem Djurslands Erhvervsråd, der har<br />
kontor ved Århus Lufthavn og som servicerer<br />
nye såvel som etablerede virksomheder med<br />
hensyn til bl.a. netværkssamarbejde, informationssøgning,<br />
projektsparring og generel erhvervsrådgivning.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
52<br />
Djurslands UdviklingsProgram 2005-2015<br />
Djurslands Udviklings Råd har i 2005 revideret<br />
udviklingsprogrammet: Djurslands UdviklingsProgram<br />
(DUP) 2005-2015.<br />
Det reviderede program sætter mere end tidligere<br />
fokus på en indsats der er tværgående i<br />
forhold til de traditionelle sektoropdelte indsatsområder.<br />
I det nye program er det ”vækstkilderne”:<br />
rammebetingelser, innovation, iværksætteri<br />
samt uddannelse og kompetenceudvikling,<br />
der danner basis for indsatsen.<br />
Det betyder bl.a. at DUP i højere grad end<br />
tidligere søger at styrke udviklingen på<br />
Djursland ved at:<br />
• tage udgangspunkt i de vækstkilder,<br />
som i nye analyser har vist sig at være<br />
bærende for et områdes positive udvikling<br />
• knytte sig til hovedparten af de udviklingsprogrammer<br />
der er vedtaget på<br />
nationalt, regionalt og lokalt niveau,<br />
og derved udnytte de synergieffekter<br />
der kan opnås<br />
• fokusere på at udnytte nærheden til<br />
det regionale vækstcenter Århus, og<br />
til Randers
Turisme<br />
Turisme<br />
Turistudviklingen<br />
Turisme er en erhvervsgren, der er i stadig<br />
vækst på landsplan - og også i Midtdjurs<br />
Kommune. Det er en udvikling, der endnu<br />
ikke er kulmineret, men som ifølge udsagn fra<br />
bl.a. Danmarks Turistråd forventes at fortsætte<br />
også i de kommende år.<br />
Turisme har tidligere spillet en forholdsvis<br />
underordnet rolle i Midtdjurs Kommune, der i<br />
mange år har stået i skyggen af nabokommuner,<br />
der råder over kystarealer, og hvor den<br />
overvejende del af turismen på Djursland var<br />
koncentreret.<br />
Det er imidlertid en udvikling, der fra<br />
begyndelsen af 80´erne har ændret sig. Det er<br />
i vid<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
53<br />
Skandinavisk Dyrepark<br />
udstrækning tilstedeværelsen af forlystelsesparken<br />
Djurs Sommerland, Nimtofte<br />
Hytteby & Camping og Skandinavisk Dyrepark<br />
samt golfområdet ved Nimtofte, der er en<br />
væsentlig årsag til, at Midtdjurs Kommune nu<br />
har fået en synlig placering på turistkortet.
Turisme<br />
Endagsturister<br />
Endagsturister registreres i Midtdjurs Kommune<br />
kun i det omfang, de er besøgende i<br />
Djurs Sommerland eller Skandinavisk<br />
Dyrepark, d.v.s. et samlet årligt besøgstal på<br />
ca. 600.000. Dertil skal lægges et ukendt antal<br />
som f.eks. lystfiskere, kanoturister og<br />
besøgende i jernbanemuseet i Ryomgård.<br />
Overnatningskapacitet i Midtdjurs Kommune.<br />
Campingpladser<br />
I Midtdjurs Kommune findes 2 campingpladser,<br />
der repræsenterer de største overnatningskapaciteter<br />
for turister i kommunen.<br />
Djurs Hytteby og Camping:<br />
Djurs Hytteby og Camping har en kapacitet på<br />
ca. 130 campingenheder og 13 feriehytter med<br />
ialt 52 sengepladser. Campingpladsen har 3<br />
stjerner og er næsten fuldt belagt i højsæsonen.<br />
Der er indenfor området mulighed for at udvide<br />
pladsens kapacitet med yderligere ca. 80 campingenheder.<br />
Nødager Campingplads:<br />
Nødager Campingplads har en kapacitet på ialt<br />
72 campingenheder. Campingpladsen har<br />
tidligere været offentlig tilgængelig, men blev i<br />
1992 overtaget af motorcykelklubben MC-<br />
Touring og kan nu kun benyttes af klubbens<br />
medlemmer.<br />
Hotel/gårdpensioner<br />
Den samlede overnatningskapacitet indenfor<br />
hotel/gårdpensioner i Midtdjurs Kommune<br />
udgør ialt ca 40 sengepladser. Specielt vedr.<br />
gårdpensioner vil der være mulighed for at<br />
ekspandere uden væsentlige nyetableringer set<br />
i lyset af den affolkning, der sker fra land til<br />
byområderne, og som efterlader ubenyttede<br />
boligfaciliteter eller driftsbygninger, der<br />
eventuelt kan ombygges til feriemål i<br />
landområderne.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
54<br />
Sommerhuse<br />
Kommunens eneste sommerhusområde er<br />
beliggende i Ebdrup og består af ca. 260<br />
parceller. I området er opført ca. 150 fritidsboliger,<br />
hvoraf kun meget få anvendes til fremleje.<br />
Golfaktiviteter i Nimtofte<br />
Turistattraktioner i Midtdjurs Kommune<br />
Udover Djurs Sommerland og Skandinavisk<br />
Dyrepark, der er langt de største turistmagneter<br />
i Midtdjurs Kommune, findes der indenfor<br />
kommunegrænsen også andre mindre turist-<br />
attraktioner / aktiviteter som f.eks.<br />
Jernbanemuseum i Ryomgård, kanoudlejning i<br />
Kolind og ca. 14 km. kanaler, hvor der er<br />
udmærkede muligheder for lystfiskeri. Endeligt<br />
er kommunens måske største aktiv en<br />
spændende og afvekslende natur med markante<br />
istidslandskaber, der er rig på historie og<br />
fortidsminder.<br />
Kolindsund
Turisme<br />
Djurs Sommerland<br />
Målsætning:<br />
Det overordnede mål med turismen i<br />
Midtdjurs Kommune er:<br />
• at forbedre beskæftigelses- og<br />
indtjeningsmulighederne for<br />
lokalsamfundet.<br />
• at styrke og udbygge den lokale service.<br />
• at give området et godt image<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
55<br />
Indsatsområder:<br />
Det skal tilstræbes at tiltrække nye<br />
turister - og at fastholde en større del<br />
af de turister der bl.a. besøger<br />
kommunens turistattraktioner, i en<br />
længere tid i området.<br />
Der skal derfor arbejdes målrettet på at<br />
etablere andre turistattraktioner, gerne i<br />
form af et større anlæg med forskelligartede<br />
aktivitetsmuligheder. I et samspil<br />
med kommunens nuværende<br />
attraktioner skal de udgøre et turistmæssigt<br />
hovedcenter, der kan fastholde en<br />
del af de nuværende endagsturister, og<br />
dermed skabe grundlag for en bedre udnyttelse<br />
af de eksisterende - og<br />
etablering af supplerende aktiviteter i<br />
området.<br />
Helhedsplan for Nimtofte-området<br />
Der udarbejdes snarest en helhedsplan<br />
for det samlede Nimtofte-område,<br />
omfattende turistattraktionerne og deres<br />
udviklingsmuligheder, samt Nimtofte by.<br />
Målet er at udvikle et turistmæssigt<br />
kraftcenter til gavn ikke kun for<br />
lokalområdet, men for hele Djursland.<br />
Helhedsplanen skal indeholde en<br />
udbygning af overnatningsmulighederne<br />
i tilknytning hertil f.eks. tematiseret<br />
overnatning ved Djurs Sommerland,<br />
ligesom der i planen skal indgå<br />
stiforbindelser hvor cyklende og gående<br />
kan færdes sikkert.<br />
At etablere et bredt udbud af overnat-<br />
ningsmuligheder<br />
Tidligere undersøgelser har vist, at den<br />
største turistomsætning sker i de<br />
områder, hvor turisterne bor.<br />
Der er i Midtdjurs Kommune imidlertid<br />
kun få feriehuse til udlejning, og den
Turisme<br />
overvejende del af turistovernatningerne<br />
finder derfor sted på campingpladser, og<br />
medfører at familier, der ønsker andre<br />
overnatningsmuligheder, må søge<br />
udenfor kommunegrænsen.<br />
Det skal derfor tilstræbes, at der udover<br />
nye attraktioner og oplevelsestilbud,<br />
skabes mulighed for etablering af et<br />
varieret udbud af overnatnings-<br />
muligheder, gerne i form af fritidshuse,<br />
som f. eks. i det planlagte golfområde<br />
(Lübker Golf Resort).<br />
At forlænge turistsæsonen mest mulig<br />
Langt hovedparten af turismen i<br />
Midtdjurs Kommune afvikles i Djurs<br />
Sommerlands åbningssæson d.v.s. fra<br />
slutningen af maj til begyndelsen af<br />
august.<br />
Det skal derfor tilstræbes en udvidelse af<br />
turistsæsonen med henblik på at forbedre<br />
rentabilitet i de turistbaserede virksomheder<br />
og fremme den lokale<br />
beskæftigelse. Det stiller imidlertid<br />
specielle krav til turistattraktionerne og<br />
ikke mindst til overnatningsfaciliteterne,<br />
der må være af en art, som er brugelige<br />
til helårsturisme, eller som et minimum, i<br />
de "tynde måneder" d.v.s. marts- maj og<br />
september - november.<br />
At forbedre markedsføringen - både<br />
lokalt og regionalt<br />
Der er bred enighed om, at Djursland er<br />
et naturligt afgrænset område i<br />
turistmæssig sammenhæng.<br />
Der er ingen turister der er specielt<br />
interesseret i, om turistfaciliteterne,<br />
sommer- huset eller campingpladsen er<br />
beliggende i<br />
Midtdjurs -, Nørre Djurs - eller Grenaa<br />
Kommune.<br />
Kommunegrænsen er kun grænser for<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
56<br />
den økonomiske og administrative<br />
styring og er for turismen helt uden<br />
betydning. Her er det kun grænserne for<br />
aktiviteternes placering og områdets<br />
oplevelser og service, der er afgørende.<br />
Det er derfor nødvendigt at markedsføre<br />
Djursland som et samlet turistområde, og<br />
en naturlig konsekvens bør derfor være,<br />
at de lokale turistorganisationer intensiverer<br />
det påbegyndte samarbejde på<br />
tværs af kommunegrænserne - og om<br />
muligt på længere sigt - sammenlægges<br />
som én fællesorganisation for hele<br />
Djursland området.<br />
Det forhindrer naturligvis ikke, at de<br />
enkelte kommuner fortsat udvikler deres<br />
egen lokale turistpolitik og handlingsplan<br />
indenfor rammerne af den koordinering<br />
der finder sted i fællesorganisationen - en<br />
handlingsplan der tager udgangspunkt i<br />
de specielle forudsætninger og<br />
muligheder, der måtte være i det<br />
pågældende lokalområde.<br />
At forbedre indfrastrukturen til gavn<br />
for såvel turister som lokalbefolkningen<br />
Turismen skal udover at medvirke til at<br />
øge beskæftigelsen og indtjeningen, også<br />
skabe forbedrede vilkår for<br />
infrastrukturen og for etablering af nye<br />
aktiviteter, der kan gøre kommunen mere<br />
attraktiv som bosted, f. eks. i forbindelse<br />
med anlæggelse af naturstier, etablering<br />
af golfbaner eller andre faciliteter, der<br />
ellers ikke ville blive anlagt.<br />
En udbygning af turisterhvervet i<br />
Midtdjurs Kommune skal være til glæde<br />
for turisterne, men også medvirke til at<br />
udvikle kommunens serviceniveau til gavn<br />
for lokalbefolkningen.
Tekniske sektorplaner<br />
Tekniske sektorplaner<br />
Vandforsyningsplanlægning<br />
Vandforsyningen i kommunen varetages af<br />
private vandværker. De 12 almene vandværker,<br />
dvs. vandværker med mindst 10 interessenter,<br />
forsyner ca. 2.800 husstande/ejendomme<br />
samt diverse erhverv og<br />
institutioner. Den resterende del af kommunen<br />
forsynes fra 14 ikke-almene vandværker,<br />
dvs. vandværker med 3-9 interessenter, samt<br />
ca. 400 enkeltindvindere. Endvidere findes i<br />
kommunen 3 ikke-almene vandværker med<br />
specialforsyning.<br />
Generelt er der rigelige grundvandsressourcer<br />
i kommunens grundvandsmagasiner, men i<br />
store dele af kommunen er ressourcen sårbar<br />
overfor nitrat-nedsivning. Dette betyder at<br />
mange enkeltindvindere i dag forsynes med<br />
vand der indeholder forhøjede nitrat-koncentrationer.<br />
Hertil kommer at mange enkeltindvindingsboringer<br />
ikke er tilstrækkelig sikret<br />
mod forureninger fra overfladevand, nedsivende<br />
spildevand etc.<br />
I 1998 blev der færdigbehandlet en ny vandforsyningsplan<br />
med en godkendt planperiode<br />
frem til udgangen af 2005. Planen har dannet<br />
grundlag for administration af vandforsyningsager<br />
ud fra den gældende lovgivning.<br />
Revisionen af vandforsyningsplanen er påbegyndt<br />
2005, som i sammenhæng med revision<br />
på spildevandsområdet bliver samlet til en<br />
tværgående planlægning i én samlet vand- og<br />
spildevandsplan for begge områder. Den<br />
samlede plan forventes færdigbehandlet ultimo<br />
<strong>2006</strong>.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
57<br />
Spildevandsplanlægning<br />
Spildevandsplanen omfatter en redegørelse<br />
for alle eksisterende og kommende kloakforhold<br />
i kommunen og skal udgøre det grundlag,<br />
hvorpå amtsrådet og/eller kommunalbestyrelsen<br />
skal meddele tilladelse til, at spildevand<br />
kan tilføres recipienterne (vandløbene).<br />
De eksisterende afløbsanlæg er hovedsageligt<br />
udført som fællessystemer, dog er de nykloakeringer,<br />
der er foretaget i de senere år, udført<br />
efter separatprincippet.<br />
Status for behandling af spildevand<br />
Spildevandet fra Ryomgård, Pindstrup, Ringsø,<br />
Marie Magdalene, Mesballe, Kolind,<br />
Koed, Bugtrup, Kolindbro og Nimtofte pumpes<br />
til Fornæs Renseanlæg i Grenaa Kommune.<br />
Renseanlæggene i Nødager og Skiffard er<br />
jordbassinanlæg med en godkendt kapacitet<br />
på henholdsvis 220 PE og 85 PE.<br />
I Pederstrup by er etableret individuelle renseforanstaltninger<br />
(nedsivnings- eller sandfilteranlæg).<br />
Kommunen har sammen med de øvrige<br />
kommuner i Reno Djurs regi indført en fælleskommunal<br />
tømningsordning for septictanke.<br />
Tømningsordningen omfatter hele<br />
kommunen.<br />
Spildevandsafgift<br />
Folketinget har vedtaget, at alle spildevandsudledere<br />
skal betale en statsafgift på spildevand<br />
- både udledere indenfor og udenfor den<br />
kommunale kloakforsyning. Udledere indenfor<br />
kloakforsyningens område får afgiften opkrævet<br />
over vandafledningsbidraget.
Tekniske sektorplaner<br />
De øvrige udledere pålægges en afgift -<br />
ligeledes over ejendomsskattebilletten - som<br />
dels afhænger af den rensning, spildevandet<br />
gennemgår, inden det udledes, og dels om<br />
spildevandet ledes til nedsivning eller til<br />
vandløb, sø eller dam.<br />
Loven pålægger kommunen at opkræve afgiften<br />
på Told & Skats vegne.<br />
Miljøplanlægning<br />
I henhold til miljøbeskyttelsesloven skal<br />
kommunen årligt afgive en beretning om<br />
miljøindsatsen efter følgende lovgivning:<br />
- Miljøbeskyttelsesloven.<br />
- Lov om kemikalieaffaldsdepoter.<br />
- Vandforsyningsloven.<br />
- Vandløbsloven.<br />
- Lov om kemiske stoffer og produkter.<br />
Tilsynene udføres af det fælleskommunale<br />
Miljøcenter Østjylland. Efter kommunens<br />
plan for ”Mål og rammestyring” skal virksomheder<br />
have et kvalificeret tilsyn mindst<br />
hvert 3. år, og virksomheder med særlige<br />
miljøproblemer skal have et tilsyn mindst<br />
hvert år. Der er fra 2005 indført begrebet<br />
”samlet tilsyn” og en kategorisering af virksomheden/landbruget.<br />
Kategoriseringen samt virksomhedens/landbrugets<br />
potentielle miljøbelastning,<br />
lokalisering og eventuelle prioriterede indsatsområder,<br />
skal fremover fastsætte tilsynsfrekvensen<br />
for den enkelte virksomhed/landbrug.<br />
Affaldsplanlægning<br />
I 1996 blev Glatved-samarbejdet formaliseret<br />
i et egentligt affaldsselskab - Reno Djurs. Selskabet<br />
skal varetage kommunernes affaldsbortskaffelse<br />
og genanvendelse i bred<br />
forstand.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
58<br />
Hvert år udsendes informationsfolder om affaldsordningerne<br />
til borgerne.<br />
Varmeforsyningsplanlægning<br />
I den kommunale varmeplan for Midtdjurs<br />
Kommune er hoverformålet at fastlægge den<br />
fremtidige varmeforsyning inden for rammerne<br />
af den overordnede energipolitik og<br />
retningslinier i den regionale varmeplan, der<br />
blev godkendt den 6. juni 1989.<br />
Midtdjurs Kommune har som led i varmeforsyningsplanlægningen<br />
tidligere udarbejdet en<br />
kortlægningsrapport i 1982 vedr. de eksisterende<br />
varmeforsyningsforhold i kommunen<br />
samt i 1984 oplæg til de fremtidige varmeforsyningsmuligheder,<br />
der resulterede i godkendelse<br />
af den kommunale varmeplan i maj<br />
1990.<br />
På baggrund af en lovændring i juli 1990, der<br />
medførte, at kravet om varmeplanen bortfaldt,<br />
besluttede kommunalbestyrelsen i august<br />
1990 at fastholde det udarbejdede forslag til<br />
varmeforsyningsplan som det fremtidige administrationsgrundlag<br />
for den kommunale<br />
varmeforsyningspolitik, der jf. kommunalbestyrelsens<br />
beslutning fra juni <strong>2006</strong> er konkritiseret<br />
i de følgende gennerelle politiske mål<br />
( se den følgende side) og underliggende mål<br />
i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling<br />
af projektforslag.<br />
Der er opført halmfyredefjernvarmecentraler i<br />
1989 og 1990 i henholdsvis Ryomgård og<br />
Kolind.<br />
I Pindstrup er fjernvarmeforsyningen baseres<br />
på overskudsvarme fra Novopan Træindustri<br />
A/S.<br />
I 1989 besluttede kommunalbestyrelsen at<br />
nedlægge et forbud mod installation af el-opvarmning<br />
i ny bebyggelse i eksisterende og
Tekniske sektorplaner<br />
planlagte fjernvarmeområder i Ryomgård og i<br />
1990 et tilsvarende el- opvarmningsforbud i<br />
Kolind og Pindstrup.<br />
Elforsyning<br />
Kommunens elforsyning varetages af el-selskabet<br />
NRGI. Elektriciteten leveres af Energi<br />
Net DK og distribueres gennem højspændingsledning<br />
til 60 kV-stationer i Mesballe,<br />
Pindstrup og Nødager.<br />
NRGi transformerer og distribuerer elektriciteten<br />
i 15 kV-højspændingsledninger eller til<br />
Tekniske anlæg i Midtdjurs Kommune<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
59<br />
mindre transformerstationer til endelig distribution<br />
af 3 x 230 V til forbrugerne.<br />
Som hovedregel er der under højspændingsledninger<br />
i landområderne en 20 m bred zone,<br />
hvori der ifølge tinglyst deklaration ikke må<br />
opføres bebyggelse.<br />
NRGi`s planer for nedlægning af 0,4 – og 15<br />
kV luftledninger er, at arbejdet skal være afsluttet<br />
inden udgangen af 2011. Herefter vil<br />
der kun være strækninger tilbage, som indgår<br />
i ikke udførte lokalplaner ol.<br />
Der er ikke pt. planer for nedlægningen af 60<br />
kV luftledningerne.
Tekniske sektorplaner<br />
Målsætning:<br />
Vand- og spildevandsplanlægning<br />
Af amtets "Vandkvalitetsplan 2005” fremgår<br />
krav om stop for eventuel spildevandsudledning<br />
fra den spredte bebyggelse, senest<br />
ultimo 2009 i del af Stabrand by, samt<br />
oplandene til Alvad Sø, Borum Bæk, Mårup<br />
Å, Pederstrup Å opstrøms Pederstrup, Skarre<br />
Sø, Smørmosen, Vallum Sø og Øje Sø.<br />
Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen<br />
er under revision, og det er hensigten, at<br />
samle disse planer til én plan.<br />
Denne integrerede vand- og spildevandsplan<br />
forventes færdigbehandlet ultimo <strong>2006</strong>.<br />
Varmeforsyningsplanlægning<br />
Generelle overordnede mål:<br />
• Kommunalbestyrelsen vil arbejde for fortsat<br />
og så hurtigt som muligt at udbrede<br />
fjernvarmeforsyning i Midtdjurs Kommune,<br />
primært i de større byer, sekundært<br />
i sammenhæng med de mindre bysamfund.<br />
• I områder (mindre bysamfund/landområder)<br />
hvor det ikke er realisabelt<br />
at etablere fjernvarmeforsyning ønsker<br />
kommunalbestyrelsen at stimulere<br />
anvendelsen af alternative energiformer<br />
• Det er endvidere kommunalbestyrelsens<br />
intention, at arbejde for at eksisterende<br />
forsyningsområder enten sammenlægges,<br />
udvides eller samarbejder indbyrdes i<br />
det det forventes, at dette giver en fordel<br />
for drifts- og forbrugerøkonomi.<br />
• Jævnfør lov om varmeforsyning § 3<br />
samarbejder kommunalbestyrelsen med<br />
forsyningsselskaber og berørte parter om<br />
varmeplanlægningen.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
1<br />
• Kommunalbestyrelsen vil, hvor det findes<br />
nødvendigt påbyde eksisterende forsyningsselskaber<br />
at udarbejde projektforslag<br />
eller indkalde projektforslag til løsning af<br />
forsyning i mulige forsyningsområder<br />
• I forbindelse med indkaldelse af projektforslag<br />
vil kommunalbestyrelsen til<br />
enhver tid samtidig indbyde eksisterende<br />
forsyningsselskaber til at fremkomme med<br />
forslag.<br />
Underliggende mål i forbindelse med<br />
kommunalbestyrelsens behandling af projektforslag:<br />
• Der arbejdes for, at projektforslag aktivt<br />
arbejder med at få flest muligt over på<br />
fjernvarmenettet og at der i forhold til det<br />
enkelte projekt angives alternativer, hvor<br />
f.eks. tilslutningspligt og/eller forblivelsespligt<br />
er beskrevet m.v. (kommunalbestyrelsen<br />
kan eventuelt selv aktivt beslutte<br />
sig for at give tilslutningspligt m.v. i eksisterende<br />
boligområder)<br />
• Der arbejdes i forlængelse af ovenstående<br />
for, at projektforslag beskriver mulige<br />
gunstige tilslutningsmuligheder for nye<br />
forbrugere<br />
• Der arbejdes for, at projektforslag udarbejdes<br />
således at grundlaget for anlæg og<br />
distribution tager udgangspunkt i de bedst<br />
mulige miljøvalg<br />
• Projektforslag skal indeholde en vurdering<br />
af mulighederne for at anvende eksisterende<br />
varmeproduktionsenheder set i et<br />
bruger- og samfundsøkonomisk perspektiv.<br />
Elforsyning<br />
Kommunalbestyrelsen vil tilstræbe, at eventuelle<br />
fremtidige højspændingsledninger indenfor<br />
kommunegrænsen i videst omfang kabellægges.
Vej / Stiforhold<br />
Vej/stiforhold<br />
Det offentlige vejnet i kommunen udgør ca.<br />
226 km., heraf er 210 km. asfalteret vej fordelt<br />
på by- og landområder.<br />
Hertil kommer 29 km. landeveje og 6 km.<br />
hovedlandeveje, hvor Århus Amt er<br />
vejmyndighed.<br />
Som et led i strukturreformen overgår<br />
vejmyndigheden vedr. amtsvejene pr. 1. jan.<br />
Vejplan<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
61<br />
2007 fra århus Amt til Syddjurs Kommune,<br />
og hovedlandevejsstrækningen til<br />
Vejdirektoratet.<br />
Vedligeholdelsesplanen for de kommunale<br />
asfalterede veje fastlægges ud fra løbende<br />
opdateringer af vejenes tilstand. Eftersynene<br />
er tilrettelagt således, at alle veje bliver<br />
efterset i løbet af en 6-års periode, og således,<br />
at de mest trafikerede veje får flere eftersyn i<br />
perioden.
Vej / Stiforhold<br />
Det kommunale vejnet har et vedligeholdelsesefterslæb<br />
med et anslået fald i<br />
vejkapitalens værdi på ca. 6-7 mill. kr. set<br />
over en 10-årig periode ud fra de nuværende<br />
besparelser i budgetniveauet og heraf<br />
faldende kvalitetsniveau i vejstandarden.<br />
I forbindelse med gennemførelse af mål- og<br />
rammestyring for vejvedligeholdelsen blev<br />
det ellers besluttet, at følgende målsætning<br />
skulle tilstræbes:<br />
Det kommunale vejnet søges vedligeholdt på<br />
et niveau, som sikrer, at den beregnede<br />
vejkapital på 150,9 mio. kr. i 2001 ikke falder<br />
set over en 10-årig periode.<br />
Ifølge beregnede økonomiplaner, bør der<br />
investeres ca, 28,7 mill. kr. over en 10 års<br />
periode for at opnå de økonomisk optimale<br />
løsninger og udførelsestidspunkter.<br />
På Kommunens 36 broer og bygværker<br />
foretages der løbende eftersyn og ajourføring<br />
af tilstanden med en fjerdedel af broerne<br />
hvert<br />
år af rådgiveren. Den gennemsnitlige<br />
tilstandskarakter for bygværkerne er bedømt<br />
til 1,92 (år 2005). En høj værdi angiver<br />
dårlig tilstand.<br />
Det økonomisk optimale niveau for den<br />
gennemsnitlige tilstandskarakter er af<br />
størrelsen 1,1 – 1,3.<br />
Udførte vejprojekter siden 1997<br />
Der har i perioden bl.a. været følgende<br />
aktiviteter på området:<br />
Anlæggelse af omfartsvej nordvest om<br />
Kolind ved videreførelse af Frellingvej til<br />
Kolindbro, samt omlægninger ved Kolind<br />
Station. ( Indfrielse af henlagte midler til<br />
aftalen med Århus Amt )<br />
Rabatudvidelser / fællessti på Thorsagervej<br />
mellem Ryomgård og Mesballe.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
62<br />
Nye veje i udstykningsområderne: Vestlige<br />
del af Søndermarken, Skovtoften og del af<br />
Bøgevej.<br />
Vintertjeneste<br />
Vejbestyrelsen skal i henhold til lov om<br />
vintervedligeholdelse og renholdelse af veje<br />
sørge for snerydning og træffe foranstaltninger<br />
mod glat føre på offentlige veje og<br />
stier.<br />
Der udføres normalt ikke vintertjeneste i<br />
tidsrummet fra kl. 21.00 til 04.00.<br />
Snerydning og glatførebekæmpelse prioriteres<br />
i nedennævnte rækkefølge:<br />
1. Indfaldsveje, bus- og rutebilruter samt<br />
overordnede gader og forbindelsesveje til<br />
kollektive trafikknudepunkter.<br />
2. Øvrige gennemgående gader og forbindelsesveje<br />
samt stamveje i boligområder.<br />
3. Parkeringspladser, mindre betydende bygader,<br />
boligveje og pladser i parcelhusområder.<br />
Rydningen foretages her normalt kun<br />
indenfor tidsrummet kl. 07.00 til 15.30.<br />
4. Cykel- og gangstier, hvor rydningen normalt<br />
kun foretages mandag - fredag inden for<br />
tidsrummet kl. 07.00 til 21.00.<br />
Stianlæg<br />
De befæstede stier i kommunen udgør i alt en<br />
samlet længde på ca. 13 km.<br />
Stierne er hovedsageligt blevet anlagt i takt<br />
med etablering af nye boligområder, med det<br />
primære formål at skabe mulighed for at<br />
færdes på en sikker måde fra boligområderne<br />
og til skoler, børneinstitutioner o. lign..
Vej / Stiforhold<br />
Midtdjurs Kommune har som en del af en<br />
indgået aftale med Århus Amt og Nørre Djurs<br />
Kommune, anlagt den del af Gjerrildstien, der<br />
er beliggende indenfor kommunegrænsen og<br />
Nørre Djurs Kommune den resterende del fra<br />
den fælles kommunegrænse til Gjerrild.<br />
Gjerrildstien<br />
Der er endvidere anlagt cykelsti på<br />
strækningen fra Mesballe til Ryomgård.<br />
Målsætning:<br />
Stianlæg<br />
Det er kommunalbestyrelsens hovedmål at<br />
etablere et sammenhængende gang- og cykelstinet,<br />
der forbinder de 4 bycentre Kolind,<br />
Ryomgård, Nimtofte og Pindstrup.<br />
Udarbejdelsen af en perspektivplan for det<br />
samlede Nimtofte-område omfattende<br />
turistattraktionerne og deres<br />
udviklingsmuligheder samt Nimtofte by,<br />
skal indeholde stiforbindelser hvor cyklende<br />
og gående kan færdes sikkert, også til<br />
turistattraktionerne.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
63<br />
Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med<br />
vejplanlægningen overfor Århus Amt<br />
anbefalet, at der etableres cykelsti fra<br />
Pindstrup til Marie Magdalene og fra<br />
Ryomgård til Kolindbro.
Trafiksikkerhed<br />
Trafiksikkerhed<br />
Trafiksikkerhedsplanen fra 1999 har ikke<br />
tidligere været indarbejdet i kommuneplanen.<br />
På grundlag af uheldskortlægningen og fokus<br />
på indsatsområderne blev der i<br />
trafiksikkerhedsplanen fra 1999 udpeget<br />
projekter til forbedring af trafiksikkerheden.<br />
Projekterne er prioriterede efter en vægtet<br />
model så der opnås ” mest trafiksikkerhed for<br />
pengene”.<br />
For de midler der er afsat til<br />
trafiksikkerhedsformålet er hovedparten af<br />
projekterne blevet gennemført i den<br />
mellemliggende periode, 1999-2005.<br />
I perioden 1986-2005 har antallet af<br />
trafikulykker i Midtdjurs Kommune varieret<br />
meget. I 1999 var der kun 15 uheld mens der<br />
skete hele 36 uheld i 1987.<br />
Overordnet set er der tale om en faldende<br />
tendens for såvel uheld med materielskade<br />
som for de mere alvorlige personskadeuheld.<br />
Antallet af dræbte og tilskadekomne ved<br />
trafikulykker har siden 1990 ligget relativt<br />
stabilt mellem 10 og 15. På grund af et stort<br />
antal personskader i 1886-87, har antallet af<br />
trafikofre i hele perioden kunnet efterleve<br />
Færdselssikkerhedskommionens målsætning<br />
om at reducere personskader i trafikken med<br />
minimum 40 % i perioden 1986/87-2000. De<br />
nye personskadetal for 2001-05 efterlever<br />
deslige de opstillede målsætninger i<br />
trafiksikkerhedsplanen.<br />
Knap 60 % af personskaderne ved<br />
trafikulykkerne i kommunen sker på<br />
kommuneveje. Ligesom på det samlede<br />
vejnet udviser udviklingen på<br />
kommunevejnettet nogen variation med et<br />
årligt gennemsnit på 10 personskader. Først i<br />
de senere år kan man ane en god<br />
nedadgående tendens med et snit på under 7<br />
personskader i perioden 1999-2005.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> -<strong>2018</strong><br />
64<br />
Siden trafiksikkerhedsplanen blev udarbejdet<br />
er der sket en række ændringer i<br />
uheldskortlægningen. Ved flere af<br />
problemlokaliteterne er der sket en forbedring<br />
af trafiksikkerheden ved etablering af nye<br />
fysiske foranstaltninger eller ændring af<br />
eksisterende. Andre steder er uheldsbilledet<br />
ændret via forskellige faktorer såsom nye<br />
trafikmønstre, nyt hastighedsniveau og ikke<br />
mindst ” tilfældigheder”.<br />
Pukkelbump på Ramtenvej i Nimtofte<br />
Nøgleområder<br />
I grundlaget for tilrettelæggelsen af<br />
trafiksikkerhedsarbejdet fokuseres der ud fra<br />
uheldskortlægningen på 4 vigtige områder:<br />
• Hastighed<br />
• Bløde trafikanter<br />
• Unge bilister og spiritus<br />
• Kryds<br />
De 4 nøgleområder indgår dels i det generelle<br />
arbejde for at forbedre trafiksikkerheden og<br />
dels indgår de i den konkrete indsats for at<br />
forbedre særligt farlige eller utrygge kryds og<br />
strækninger.
Trafiksikkerhed<br />
Målsætninger fra trafiksikkerhedsplanen,<br />
Juni 1999.<br />
Midtdjurs Kommune tilslutter sig<br />
Færdselssikkerhedskommissionens mål om at<br />
reducere antallet af dræbte og tilskadekomne<br />
med mindst 40 % for perioden 1986/87 til år<br />
2000. Ved udgangen af år 2000 må det årlige<br />
antal dræbte og tilskadekomne højest udgøre<br />
16 personer.<br />
På kommunevejene må det årlige antal<br />
dræbte og tilskadekomne inden udgangen af<br />
år 2000 ikke udgøre mere end 7 personer,<br />
hvilket svarer til en reduktion på 50 % i<br />
forhold til det gennemsnitlige årlige antal<br />
dræbte og tilskadekomne i perioden 1992-97.<br />
Frem til år 2010 er det målet at reducere<br />
antallet af dræbte og tilskadekomne med<br />
yderligere 10 %.<br />
Utrygheden i trafikken skal mindskes. Alle<br />
typer trafikanter skal sikres trygge forhold i<br />
trafikken. Indsatsen over for de bløde<br />
trafikanter skal øges.<br />
Den øgede tryghed skal skabes som følge af<br />
reelle forbedringer, eksempelvis ved<br />
dæmpning af bilernes hastighed. Der må ikke<br />
skabes en falsk tryghed, så trafikanternes<br />
opmærksomhed og agtpågivenhed mindskes.<br />
Vej- og stinettet<br />
Trafiksikkerheden forbedres på strækninger<br />
og kryds, hvor der sker mange trafikulykker<br />
og hvor utrygheden er stor.<br />
Lokalvejnettet skal indrettes således, at<br />
”hårde” og ”bløde” trafikanter kan færdes<br />
trygt sammen. Dette betyder, at så meget<br />
biltrafik som muligt skal ledes ud på<br />
trafikvejnettet og dermed, at lokalvejnettet<br />
skal søges friholdt for gennemkørende trafik.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> -<strong>2018</strong><br />
65<br />
Veje, hvor der er problemer med for høj<br />
hastighed, skal hastighedsdæmpes.<br />
Cykelstinettet skal udbygges, især omkring<br />
skolerne.<br />
De enkelte trafikanter<br />
Cyklister og gående skal have højere prioritet<br />
i såvel byerne som mellem byerne.<br />
Alle kommunens borgere skal sikres gode<br />
transportmuligheder. Serviceniveauet på den<br />
kollektive trafik skal fastholdes og om muligt<br />
udbygges med flere afgange.<br />
På Marienhoffvej i Ryomgård er der<br />
etableret 40 km/t ved skolen kombineret med<br />
vejindsnævring til et spor.
Trafiksikkerhed<br />
Målsætning:<br />
Kommunalbestyrelsen ønsker at fastholde<br />
den fremadrettede strategi for at øge<br />
trafiksikkerheden på de kommunale vej-<br />
og stiarealer med de principper der blev<br />
fastlagt i trafiksikkerhedsplanen.<br />
Indsatsområder:<br />
Kommunalbestyrelsen ønsker en udbygget<br />
hastighedsplanlægning- og differentiering<br />
på kommunevejene, hvilket betyder at<br />
hastighedsgrænserne tilpasses de<br />
trafikanttyper, der færdes på og ved vejen<br />
samt tilpasning af hastigheden efter vejens<br />
standard og funktion.<br />
De gængse hastighedsgrænser på 50 km/t i<br />
tættere bebygget områder og 80 km/t<br />
udenfor byzonegrænsen vil således kunne<br />
fraviges på baggrund af en afvejning af<br />
trafiksikkerhed og fremkommelighed. De<br />
nærmere retningslinerne er fastlagt i den<br />
”Hastighedsplan” der blev færdiggjort og<br />
godkendt i november 2003.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> -<strong>2018</strong><br />
66
Lokal agenda 21<br />
Planloven (LBK nr. 518 af 11/06/2000) Kapitel<br />
6a § 33a og 33b.<br />
Kapitel 6 a<br />
Lokal Agenda 21<br />
§ 33 a. Amtsråd og kommunalbestyrelser skal inden<br />
udgangen af den første halvdel af den kommunale<br />
valgperiode offentliggøre en redegørelse<br />
for deres strategi for amtskommunens henholdsvis<br />
kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling<br />
i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan<br />
der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt<br />
og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder,<br />
organisationer og foreninger vil blive<br />
inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). Strategien<br />
skal indeholde amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens<br />
politiske målsætninger for det<br />
fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder:<br />
1) Mindskelse af miljøbelastningen,<br />
2) fremme af en bæredygtig byudvikling og<br />
byomdannelse,<br />
3) fremme af biologisk mangfoldighed,<br />
4) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet<br />
i det lokale Agenda 21-arbejde og<br />
5) fremme af et samspil mellem beslutningerne<br />
vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige,<br />
sociale, sundhedsmæssige,<br />
uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske<br />
forhold.<br />
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidig<br />
med offentliggørelsen sendes til miljø- og<br />
energiministeren.<br />
§ 33 b. Miljø- og energiministeren giver hvert<br />
fjerde år en redegørelse for det lokale Agenda 21arbejde<br />
i amtskommuner og kommuner til et af<br />
Folketinget nedsat udvalg. Redegørelsen skal tilvejebringes<br />
i samarbejde med de kommunale organisationer.<br />
Lokal agenda 21<br />
Lokal agenda 21 er kommunens bidrag til en<br />
bæredygtig udvikling i de 21. århundrede.<br />
Den har sit udspring i FN’s såkaldte Brundtlandrapport<br />
”Vor fælles fremtid” fra 1987,<br />
hvor begrebet bæredygtig udvikling blev defi<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
67<br />
neret som : En udvikling som opfylder de nuværende<br />
behov, uden at bringe fremtidige<br />
generationers mulig-<br />
heder for at opfylde<br />
deres behov i fare”.<br />
Denne rapport blev<br />
i 1992 fulgt op af<br />
FN’s konference om<br />
miljø og udvikling,<br />
bedre kendt som;<br />
”Rio konferencen”,<br />
hvor et af resultater-<br />
ne blev en hand-<br />
lingsplan for bære-<br />
dygtig udvikling i<br />
det 21.århundrede;<br />
”Agenda 21”.<br />
I denne aftale forpligtede de underskrivende<br />
lande sig til at udfærdige såvel en national<br />
strategi for agenda 21 og forgrene denne ud i<br />
et lokalt perspektiv. (Indarbejdelse af lokal<br />
agenda 21 i planloven.)<br />
Man kan derfor sige at, lokal agenda 21 er det<br />
lokale fingeraftryk på en global handlingsplan.<br />
Helt grundlæggende handler lokal agenda 21<br />
om at tænke sig grundigt om, at vurdere konsekvenser,<br />
og at planlægge langsigtet, for nye<br />
aktiviteter.<br />
Desuden skal der laves planer for, hvordan vi<br />
får de nuværende ressourcer til at strække<br />
længst muligt, og hvordan vi, uden at bremse<br />
den naturlige udvikling, bevarer den variation<br />
og rigdom der findes i naturen omkring os.<br />
Det er vigtigt både at sikre en lokal deltagelse<br />
og forankring, og samtidigt at synliggøre, at<br />
en lokal indsats godt kan have et globalt perspektiv.
Lokal agenda 21<br />
Den hidtidige indsats i Midtdjurs Kommune<br />
Uanset at det først med den nye planlov er<br />
blevet obligatorisk at inddrage lokal agenda<br />
21 i kommuneplanen, har Midtdjurs Kommune<br />
forestået eller deltaget i adskillige projekter<br />
/ aktiviteter, der med rimelighed kunne<br />
henføres til / høre under lokal agenda 21.<br />
Disse aktiviteter har blot ikke været klassificeret<br />
som lokal agenda 21 projekter, men har<br />
været indbygget som delelementer i kommuneplanen<br />
og sektor- og lokalplaner, og det har<br />
derfor heller ikke været muligt at gennemføre<br />
en egentlig måling og evaluering på området.<br />
.Blandt de kommunale tiltag andet kan nævnes:<br />
Energikonsulentordningen for pensionister.<br />
Trafiksikkerhedsplan.<br />
Færdselssikkerheds- og især hastighedskampagner.<br />
Skrotbilkampagne.<br />
Affaldshåndtering, kildesortering,<br />
hjemmekompostering, samarbejdet i<br />
Reno Djurs.<br />
Vandforsyningsplan (samarbejde med<br />
de lokale private vandværker)<br />
Vandløbsrestaureringer / forbedringer<br />
(blandt andet i samarbejde med<br />
sportsfiskerforeningerne.<br />
Udlægning af grønne arealer i flere af<br />
byerne<br />
Projekteringen af en vandre- og cykelsti<br />
på den gamle Gjerrildbane.<br />
Etablering af søprojekt i Kolind.<br />
Beslutningen om at ”pumpe” en stor<br />
del af kommunens spildevand til Fornæs<br />
rensningsanlæg.<br />
Bevidstheden om sammenhængen<br />
mellem; sund kost, frisk luft og motion,<br />
livskvalitet og –indhold, værdighed<br />
og ensomhedsforebyggelse, lokal<br />
placering af hjemmesygeplejen og forebyggende<br />
sundhedsforanstaltninger<br />
<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
68<br />
samt pårørende ”problematik”, set i<br />
lyset af social bæredygtighed.<br />
Forbud mod anvendelse af pesticider i<br />
udstykningsområdet Skovtoften i Ryomgård.<br />
Perspektiver ved lokal agenda 21<br />
Ud over de indlysende fordele ved at bevare<br />
en smuk natur, et godt miljø og spare på ressourcerne,<br />
vil der også være andre interessante<br />
aspekter af en aktiv indsats for bæredygtighed.<br />
• Der signaleres ansvarlighed overfor de<br />
naturlige værdier hvilket næppe er til<br />
skade for kommunens generelle image.<br />
• Man markerer sig som værende på<br />
forkant med problemerne, og i stand til at<br />
magte langsigtet planlægning.<br />
• En kommune der er medspiller og ”rådgiver”<br />
frem for kontrollant, vil stå stærkt i<br />
forhold til tiltrækning af små og mellemstore<br />
virksomheder, især blandt de videnbaserede<br />
og liberale erhverv.<br />
• En tilsvarende styrkelse vil ske i forhold<br />
til tiltrækningen af kvalitetsbevidste og<br />
engagerede mennesker / familier, en<br />
gruppe der ofte er ret ressourcestærke og<br />
dermed særdeles attraktive som tilflyttere.<br />
• Det er også værd at bemærke, at lokal<br />
agenda 21 ikke kun handler om natur og<br />
miljø.<br />
Omsorg for dem der har behov derfor, infrastruktur,<br />
undervisnings- og kulturtilbud<br />
indgår også i begrebet bæredygtighed.<br />
Den videre proces<br />
Allerede i 2003 udsendte Kommunalbestyrelsen<br />
Forslag til planstrategi, der var startskuddet<br />
for offentlighedsfasen for revidering<br />
af kommuneplanen.<br />
Der har efterfølgende været nedsat en arbejdsgruppe,<br />
bestående af centrale aktører<br />
med interesse for agenda 21 arbejdet, der har
Lokal agenda 21<br />
fremsendt anbefalinger og forslag til den videre<br />
proces, der i vid omfang er indarbejdet i<br />
kommunens foreløbige indsatsområder for<br />
agenda 21 planlægningen.<br />
Siden Kommunalbestyrelsen udsendte forslaget<br />
til planstrategi, har Folketinget imidlertid<br />
vedtaget strukturreformen, der bl. a. indebærer,<br />
at Midtdjurs Kommune fra 1. jan. 2007<br />
skal lægges sammen med Rønde, Rosenholm<br />
og Ebeltoft kommuner.<br />
Amterne som vi kender dem i dag, nedlægges<br />
og væsentlige dele af deres kompetenceområder<br />
overgår til de nye og større kommuner.<br />
Planlægningen skal naturligvis også ses i<br />
dette sammenhæng, og ikke mindst den<br />
planlægning der vedrører agenda 21.<br />
Den overordnede planlægning for området<br />
kan efter kommunesammenlægningen ikke<br />
administreres lokalt indenfor de gamle kommunegrænser,<br />
men må nødvendigvis koordineres<br />
og indarbejdes i én samlet og fælles<br />
agenda 21 plan, der tilpasses den nye<br />
kommunestruktur og den nye kommunes<br />
forudsætninger.<br />
Midtdjurs Kommunalbestyrelse har derfor<br />
også fundet det naturligt, at der ikke i denne<br />
kommuneplan fastlægges en langsigtet og restriktiv<br />
politik på området, med at der i strategien<br />
og indsatsområderne indarbejdes de<br />
elementer, der af Kommunalbestyrelsens betragtes<br />
som Midtdjurs Kommunes værdigrundlag<br />
for udarbejdelsen af en samlet<br />
fælles agenda 21 plan for den ny Syddjurs<br />
Kommune.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
69<br />
Målsætning:<br />
Det er kommunalbestyrelsens ønske, at<br />
strukturere og videreudvikle det lokale<br />
agenda 21 arbejde inden for Midtdjurs<br />
Kommunes egen administration, således<br />
at bæredygtighed indarbejdes som et<br />
væsentligt element i overvejelserne før de<br />
politiske og administrative beslutninger.<br />
Kommunalbestyrelsen ønsker, i videst<br />
muligt omfang, at inddrage kommunens<br />
borgere og virksomheder i arbejdet med<br />
lokal agenda 21, og vil arbejde for at såvel<br />
den enkelte borger som interessegrupper /<br />
foreninger har mulighed for gennemførelse<br />
af selvstændige lokal agenda 21<br />
initiativer / projekter.<br />
Indsatsområder:<br />
Mindskelse af miljøbelastningen<br />
Midtdjurs kommune ønsker at gå forrest i<br />
udviklingen, ved på flest mulige og<br />
økonomisk forsvarlige måder at have en<br />
miljørigtig adfærd.<br />
Kommunalbestyrelsen vil sætte fokus på<br />
energiforbruget i kommunens egne bygninger<br />
og medvirke til en generel nedsættelse<br />
af energiforbruget i kommune som<br />
helhed.<br />
Kommunalbestyrelsen ønsker at stimulere<br />
til, at oplysninger om miljørigtig adfærd<br />
indarbejdes i undervisningen i institutioner<br />
og skoler.<br />
Målet er at fastholde grønt flag på mindst<br />
en af kommunens skoler.
Lokal agenda 21<br />
Ligeledes søges der, gennem dialog og<br />
rådgivning, at påvirke kommunens samarbejdspartnere<br />
til samme indsats.<br />
Gennem dialogmøder, oplysningsmateriale,<br />
og den daglige borgerservice, skal der<br />
søges at skabe en forståelse for, og opmærksomhed<br />
på, hvordan miljøbelastningen<br />
kan mindskes i den private husholdning<br />
og i erhvervslivet generelt.<br />
Beskyttelse af grundvandet skal prioriteres<br />
højt, og der skal til stadighed<br />
arbejdes for en reduktion af ressourceforbruget.<br />
Der vil i kommunens lokalplanlægning for<br />
nye boligområder, blive indføjet bestemmelser<br />
om forbud mod anvendelse af pesticider<br />
på boligparcellerne og friarealer.<br />
Fremme af en bæredygtig byudvikling<br />
og byomdannelse:<br />
Midtdjurs Kommune vil, via den kommu-<br />
nale byggesagsbehandling, søge at<br />
fremme anvendelsen af energibesparende<br />
foranstaltninger og miljørigtige<br />
materialer.<br />
Der vil i kommunens byggetilladelser<br />
blive indføjet et standardpunkt vedr. anbefalinger<br />
vedrørende tiltag der kan gøres af<br />
hensyn til miljøet.<br />
Det skal tilstræbes, at historiske mindesmærker<br />
og andre kulturhistoriske værdier<br />
indenfor kommunegrænsen synliggøres og<br />
bevares.<br />
En overordnet planlægning skal, som hidtil,<br />
arbejde for, at byudvikling og<br />
byomdannelse sker på en hensigtsmæssig<br />
og bæredygtig vis.<br />
Kommunalbestyrelsen ønsker at stimulere<br />
udbredelsen af kollektiv varmeforsyning<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
70<br />
herunder at undersøge mulighederne for,<br />
at etablere lokale varmeværker med lokale<br />
brændsler<br />
Fremme af biologisk mangfoldighed:<br />
Midtdjurs kommune vil gennem positiv<br />
information arbejde for at bevare eller<br />
fremme forekomsten af særegne<br />
naturtyper såvel i privat som kommunalt<br />
regi.<br />
Der skal undersøges muligheder for at udarbejde<br />
en overordnet plan for arealer i<br />
omdrift.<br />
Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet<br />
i det lokale agenda 21 arbejde:<br />
Midtdjurs Kommune ønsker at indgå i en<br />
positiv dialog med alle interessenter, og<br />
der ønskes undersøgt mulighederne for at<br />
i større eller mindre grad oprette forum<br />
hvor lokal agenda 21 er hovedtemaet.<br />
Fremme af et samspil mellem beslutningerne<br />
vedrørende; miljømæssige, trafikale,<br />
erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige,<br />
uddannelsesmæssige, kulturelle<br />
og økonomiske forhold:<br />
Midtdjurs Kommune vil søge at fremme<br />
den tværfaglige vurdering ved alle<br />
væsentlige beslutninger, specielt vedr.<br />
forhold der vedrører de kommunale<br />
institutioner og andre kommunale drifts-<br />
og anlægsopgaver.<br />
Der vil blive søgt opstillet retningslinier for<br />
kommunens institutioner, driftsafdelinger og<br />
Rådhuset for at indføre grønne regnskaber,<br />
med henblik på at få udarbejdet et samlet<br />
grønt regnskab for den kommende<br />
storkommune.
<strong>Kommuneplan</strong>rammer<br />
Rammer for lokalplan-<br />
lægningen<br />
Indledning<br />
Rammedelen er en konkretisering af kommunens<br />
hovedstruktur og består af et kort og et<br />
tekstafsnit.<br />
Rammernes indhold fastlægger de overordnede<br />
retningslinier for, hvorledes der kan<br />
bygges i de enkelte områder, og er kommunalbestyrelsens<br />
grundlag for udarbejdelse og<br />
vedtagelse af de mere detaljerede lokalplaner.<br />
Rammedelens opbygning<br />
Rammedelen indeholde bestemmelser for følgende<br />
områdetyper:<br />
A. Særlige områder.<br />
B. Boliger.<br />
C. Centerformål.<br />
D. Offentlige formål.<br />
E. Erhverv.<br />
F. Fritids/naturområder.<br />
Udover de ovennævnte områdetyper, indeholder<br />
kortudsnittene også rammeområder for<br />
fremtidige byudviklingsområder, d.v.s.<br />
afgrænsninger af områder, der udnyttes efter<br />
Områdetype Mand-fredag kl. 7 -18<br />
Lørdag kl. 7 -14<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
71<br />
planperiodens udløb, og som ikke indgår i<br />
kommuneplanens opgørelse af de maksimale<br />
arealudlæg.<br />
Gældende planer<br />
Der findes for visse områder byplanvedtægter<br />
eller lokalplaner. Disse bestemmelser vil fortsat<br />
være gældende, men kan eventuelt ændres<br />
ved udarbejdelse af ny lokalplan for området.<br />
Generelle rammebestemmelser:<br />
Forholdet til hovedstrukturen<br />
Lokalplanbestemmelserne skal udformes i<br />
overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur.<br />
Støjbestemmelse generelt<br />
Ved udlæg af arealer i kommuneplan og lokalplaner<br />
skal der sikres et tilfredsstillende<br />
støjniveau i støjfølsomme områder, jvf. de til<br />
enhver tid foreliggende vejledninger fra Miljøstyrelsen.<br />
Vedr. støjkonsekvensområdet ved Tirstrup<br />
lufthavn henvises til bestemmelserne i Regionplan<br />
2005, pkt. 7.1 og kommuneplanens<br />
oversigtskort, side 59.<br />
Mand-fredag kl. 7 -18<br />
Lørdag kl. 7 -14<br />
Søn- og helligd. kl. 7 - 22<br />
Alle dage kl. 22 - 7<br />
Erhverv- og industriomr. 70 dB(A) 70 dB(A) 70 dB(A)<br />
Erhvervsomr. m. forbud<br />
mod generende virksomhed<br />
60 dB(A) 60 dB(A) 60 dB(A)<br />
Blandet bolig og erhvervsbebyggelse<br />
55 dB(A) 45 dB(A) 40 dB(A)<br />
Etageboligområder 50 dB(A) 45 dB(A) 40 dB(A)<br />
Boligområder<br />
Åben/ lav bebyggelse<br />
45 dB(A) 40 dB(A) 35 dB(A)<br />
Sommerhusområder 40 dB(A) 35 dB(A) 35 dB(A)<br />
Det åbne land Se Miljøstyrelsens vejledning 5/1984, afsnit 2.2.3
Støj fra veje<br />
Ved udlæg af områder til støjfølsom anvendelse,<br />
( f. eks. boligområder) i nærheden af<br />
eksisterende eller planlagte veje, skal det sikres,<br />
at det ækvivalente støjniveau ikke er<br />
større end 55 dB(A) på området.<br />
Ved sommerhusområder og andre rekreative<br />
områder med overnatning, må støjniveauet<br />
ikke overstige 50 dB(A)<br />
Støj fra jernbaner<br />
Ved udlæg af støjfølsomme områder i nærheden<br />
af eksisterende eller planlagte jernbanestrækninger,<br />
skal det sikres, at det ækvivalente<br />
støjniveau ikke er større end 60 dB(A)<br />
på området.<br />
Zonelovskompetence<br />
Kommunalbestyrelsen er landzonemyndighed.<br />
Grundvandsbeskyttelse<br />
Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen skal det<br />
i forbindelse med lokalplanlægning og enkeltsagsbehandling<br />
beskrives og sikres, at hensynet<br />
til grundvandsbeskyttelsen vil blive tilgodeset.<br />
Zonestatus<br />
Ved udarbejdelse af lokalplan for alle områder<br />
med undtagelse af centerområder,<br />
særlige områder og fritids/naturområder skal<br />
det sikres at de lodret skraverede viste<br />
områder på rammekortbilagene overføres til<br />
byzone.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
72<br />
Bebyggelsestæthed<br />
Ved udstykninger til boligområder skal regionplanens<br />
bestemmelser om ca. 10 boliger pr.<br />
ha. overholdes som et samlet gennemsnit for<br />
hele planperioden og for alle kommunens udstykninger<br />
uanset den geografiske lokalisering.<br />
Varmeforsyning<br />
Ejendomme skal tilsluttes kollektive<br />
varmeforsyningsanlæg efter kommunalbestyrelsens<br />
anvisning.<br />
Anvendelse<br />
Ved udarbejdelse af lokalplan for kommunens<br />
centerområder C 101, C 102, C 200, C<br />
202, C 300, C 301, C 302, C 303, C 304, C<br />
400 og C 402 skal det sikres at anvendelsen<br />
fastlægges til centerformål (butikker, liberale<br />
erhverv samt mindre ikke generende<br />
fremstillingsvirksomheder i tilknytning til<br />
butikkerne) boligbebyggelse og offentlige<br />
formål, herunder kommunal administration,<br />
grønne områder, parkeringsarealer samt<br />
kulturelle aktiviteter.<br />
Maksimalt butiksareal<br />
Der må ikke indenfor områderne etableres<br />
butikker med et samlet bruttoetageareal, der<br />
overstiger de i kommuneplanen fastsatte<br />
bestemmelser for de maksimale rammer for<br />
nybyggeri og omdannelse til butiksformål<br />
samt for maksimale butiksstørrelser, jf.<br />
kommuneplanens side 31 -42.<br />
Boligtæthed<br />
Antallet af boliger indenfor centerområderne<br />
skal søges bibeholdt eller udvidet.
Ydre udformning<br />
Kommunalbestyrelsen kan i centerområderne<br />
stille krav om bygningernes ydre udformning<br />
for at tilpasse byggeriet til gademiljøet.<br />
Parkeringsarealer<br />
Der skal i forbindelse med nybyggeri eller<br />
ændret anvendelse tilvejebringes tilfredsstillende<br />
parkerings- og friarealer.<br />
Særlige områder<br />
For område nr.:<br />
• A 100 zonetilladelse Vandværk<br />
i Ryomgård.<br />
• Zonetilladelse "Nødager<br />
Camping".<br />
• Zonetilladelse "Pindstrup Flugtskydningsbane"<br />
• Partiel byplanvedtægt nr. 1<br />
Sommerhusområde Ebdrup<br />
gælder ikke de generelle bestemmelser for<br />
indholdet af lokalplanlægningen.<br />
Områdernes administrationsgrundlag er fastlagt<br />
gennem den eksisterende lovlige zonetilladelse<br />
eller byplanvedtægt. En lokalplan<br />
indenfor de ovennævnte områder skal udføres<br />
inden for rammerne af zonetilladelsen eller<br />
byplanvedtægten og den eksisterende lovlige<br />
bebyggelse.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
73
Rammekort – Ryomgård<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
74
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Ryomgård<br />
Ryomgård:<br />
Boligområde B 100<br />
Lokalplaner/vedtægter<br />
Del af området er omfattet af lokalplan nr.<br />
34.<br />
Områdets anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til boligformål med<br />
de tilhørende faciliteter og boligorienterede erhvervstyper<br />
samt offentlige formål, som kommunalbestyrelsen<br />
måtte finde passende under den egentlige lokalplanprocedure.<br />
Der må kun opføres lav bebyggelse.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for området under et ikke<br />
overstiger 30.<br />
Ved tæt-lav bebyggelse må bebyggelsesprocenten ikke<br />
overstige 35 for den enkelte parcel.<br />
Friareal<br />
At der ved åben-lav bebyggelse skal sikres mindst<br />
20% samlet friareal foruden parkeringspladser.<br />
De nævnte friarealer skal i princippet anlægges, før der<br />
kan udstedes ibrugtagningstilladelse.<br />
Dobbelthuse<br />
I lav-åben bebyggelsesområder er det tilladt at opføre<br />
dobbelthuse.<br />
Grundarealet, der anvendes til dobbelthuse, skal<br />
mindst udgøre 800 m².<br />
Bygningshøjde<br />
Ved åben-lav bebyggelse må bygningerne højest opføres<br />
i 1 etage med udnyttet tagetage. Højden over terræn<br />
(niveauplan) må ikke overstige 7½ meter.<br />
Ved tæt-lav bebyggelse må bygningerne højest opføres<br />
i 1½ etage. Højden over terræn (niveauplan) må ikke<br />
overstige 8 meter.<br />
Boligområde B 101<br />
Lokalplaner/vedtægter<br />
Del af området er omfattet af lokalplan nr.<br />
8, 11, 23, 27, 37 og 52.<br />
Områdets anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til boligformål, og<br />
at der kun opføres lav bebyggelse.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
75<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for området under et ikke<br />
overstiger 35 samt at bebyggelsesprocenten for hver<br />
udstykket parcel ikke overstiger 40.<br />
Friareal<br />
At der sikres mindst 20% sammenhængende friareal<br />
foruden parkeringsarealer.<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager.<br />
Bygningshøjde<br />
At højden over terræn(niveauplan) ikke må overstige<br />
8½ meter.<br />
Boligområde B 102<br />
Lokalplaner/vedtægter<br />
Del af området er omfattet af byplanvedtægt<br />
nr. 4, 11, 32 og 33 samt lokalplan nr.<br />
28, 47, 55, 65 og 67.<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til boligformål, og<br />
at der kun opføres lav boligbebyggelse.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for området under et ikke<br />
overstiger 25, samt at bebyggelsesprocenten i partielle<br />
bebyggelsesplaner eller lokalplaner (efter kommunalbestyrelsens<br />
godkendelse) inden for de enkelte områder<br />
ikke overstiger 30.<br />
Friareal<br />
At der ved partielle bebyggelsesplaner sikres mindst<br />
15% sammenhængende friarealer foruden parkeringsarealer.<br />
Minimum grundstørrelse<br />
At ingen parceller udstykkes mindre end 500 m².<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsen ikke opføres med mere end 1½ etage,<br />
eller 1 etage med udnyttet tagetage.<br />
Bygningshøjde<br />
At bygningens højde over terræn (niveauplan) ikke må<br />
overstige 8 meter.
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Ryomgård<br />
Boligområde B 105<br />
Lokalplaner/vedtægter<br />
Del af området er omfattet af lokalplan nr. 97.<br />
Anvendelse<br />
At området fastlægges til etablering af åben- lav og<br />
tæt-lav bebyggelse med tilhørende faciliteter og boligorienterede<br />
erhvervstyper samt offentlige formål, der<br />
efter kommunalbestyrelsens vurdering kan indpasses<br />
uden genevirkninger for den omkringliggende bebyggelse.<br />
Der må kun opføres lav bebyggelse.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for området under et ikke<br />
overstiger 30.<br />
Ved tæt-lav bebyggelse må bebyggelsesprocenten ikke<br />
overstige 35 for det enkelte område og 25 for åben-lav<br />
bebyggelse.<br />
Dobbelthuse<br />
I lav-åben bebyggelsesområder er det tilladt at opføre<br />
dobbelthuse.<br />
Grundarealet, der anvendes til dobbelthuse, skal<br />
mindst udgøre 900 m2.<br />
Bygningshøjde<br />
Bebyggelse indenfor området må maksimalt etableres i<br />
2 etager, og højden over terræn (niveauplan) må ikke<br />
overstige 8½ m.<br />
Boligområde B 117<br />
Lokalplaner/vedtægter<br />
Del af området er omfattet af lokalplan nr. 93.<br />
Områdets anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til boligformål med<br />
de tilhørende faciliteter og boligorienterede erhvervstyper<br />
samt offentlige formål, som kommunalbestyrelsen<br />
måtte finde passende under den egentlige lokalplanprocedure.<br />
Der må kun opføres lav bebyggelse.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for området under et ikke<br />
overstiger 30.<br />
Ved tæt-lav bebyggelse må bebyggelsesprocenten ikke<br />
overstige 35 for den enkelte parcel.<br />
Friareal<br />
At der ved åben-lav bebyggelse skal sikres mindst<br />
20% samlet friareal foruden parkeringspladser.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
76<br />
De nævnte friarealer skal i princippet anlægges, før der<br />
kan udstedes ibrugtagningstilladelse.<br />
Dobbelthuse<br />
I lav-åben bebyggelsesområder er det tilladt at opføre<br />
dobbelthuse.<br />
Grundarealet, der anvendes til dobbelthuse, skal<br />
mindst udgøre 800 m².<br />
Bygningshøjde<br />
Ved åben-lav bebyggelse må bygningerne højest opføres<br />
i 1 etage med udnyttet tagetage. Højden over terræn<br />
(niveauplan) må ikke overstige 8½ meter.<br />
Ved tæt-lav bebyggelse må bygningerne højest opføres<br />
i 1½ etage. Højden over terræn (niveauplan) må ikke<br />
overstige 8 meter.<br />
Beplantning<br />
Ved udstykning af område skal der om udstykningen<br />
beplantes efter fredningsmyndighedernes anvisninger.<br />
Centerområde C 101<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af lokalplan 55<br />
Anvendelse<br />
At anvendelsen fastlægges til formål, som støtter bevarelsen<br />
af det centrale byområde, primært som<br />
handelscenter og liberalt erhverv. Det er tilladt at opføre<br />
boliger i området.<br />
Der kan indenfor de maksimale rammer jf. side 22,<br />
etableres dagligvare / udvalgsvarebutikker med bruttoetagearealer<br />
på højest 3.000 / 1.500 m2.<br />
Det er ikke tilladt at udøve vognmands-, fabriks-produktionsværksted<br />
eller oplagringsvirksomhed.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom ikke<br />
må være højere end 90.<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsens højde ikke må overstige 2 etager med<br />
udnyttet tagetage (sadeltag).<br />
Bygningshøjde<br />
At det tilstræbes, at bygningshøjden skal være i harmoni<br />
med de omkringliggende bygninger.<br />
Ved 1 etages naboejendomme må bygningens max.<br />
højde udgøre 9½ meter over terræn.
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Ryomgård<br />
Parkeringspladser<br />
At der udlægges 1 stk. parkeringsplads pr. 40 m² etageareal.<br />
Ydre udformning<br />
At kommunalbestyrelsen kan stille krav om bygningens<br />
ydre udformning.<br />
Afstandsforhold<br />
Fremtidig bebyggelse må kun opføres i skel og vejlinie.<br />
Centerområde C 102<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af lokalplan 55 og 64.<br />
Anvendelse<br />
At anvendelsen fastlægges til centerformål (blandet<br />
bolig-, erhvervs- og forretningsbebyggelse).<br />
Der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller<br />
udøves mindre værkstedsvirksomhed og lagervirksomhed<br />
samt forretningsvirksomhed.<br />
Der kan indenfor de maksimale rammer jf. side 22,<br />
etableres dagligvare / udvalgsvarebutikker med bruttoetagearealer<br />
på højest 3.000 / 1.500 m2.<br />
Bygninger til produktionsformål samt etablering af<br />
udendørs oplag og lignende må kun indrettes med<br />
kommunalbestyrelsens særlige tilladelse.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten ikke overstiger 60, og at<br />
bygningernes rumfang ikke overstiger 2 m3 pr. m²<br />
grundareal.<br />
Rumfang beregnes af hele den del af bygningen, som<br />
er over terræn.<br />
Antal etager<br />
At bygninger ikke opføres med mere end 2 etager med<br />
udnyttet tagetage.<br />
Bygningshøjde<br />
Bygningen må ikke opføres højere end 8½ meter over<br />
terræn (niveauplan).<br />
Ydre udformning<br />
At kommunalbestyrelsen kan stille krav om bygningens<br />
ydre udformning for at tilpasse byggeriet til gademiljøet.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
77<br />
Parkeringspladser<br />
Ved nybygning eller ombygning skal der udlægges<br />
min. 1. stk. parkeringsplads pr. påbegyndt 40 m² etageareal.<br />
Offentligt område D 100<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
del af området er omfattet af lokalplan nr.<br />
34 og 55partiel byplanvedtægt nr. 4.<br />
Anvendelse<br />
At områdets primære anvendelse fastlægges til udbygget<br />
område for en større bebyggelse. På området<br />
kan anlægges sportsfaciliteter, kirkegård, grønt friareal,<br />
kursuscenter o. lign..<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At området ikke må bebygges, bortset fra enkelte bygninger,<br />
som i størrelse og form tilpasses det enkelte<br />
områdes funktion. Bebyggelsesprocenten må ikke<br />
overstige 15.<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsen ikke opføres i mere end 2 etager.<br />
Bygningshøjde<br />
At ingen del af bygningen er højere end 8½ meter, dog<br />
må evt. kirkebygninger tilpasses området efter særlig<br />
aftale med kommunalbestyrelsen.<br />
Offentligt område D 101<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af lokalplan nr.<br />
35 og 47 og 55.<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål,<br />
herunder sociale og kulturelle aktiviteter (plejehjem,<br />
børneinstitutioner, skole, varmeværk m.v.) samt<br />
boliger for ansatte.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At der ikke ved bebyggelse af et ubebygget areal åbnes<br />
mulighed for, at bebyggelsesprocenten for det pågældende<br />
areal overstiger 40<br />
samt at der i øvrigt ikke åbnes mulighed for, at hver<br />
enkelt ejendom overstiger 40.<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsen ikke opføres i mere end 2 etager.
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Ryomgård<br />
Bygningshøjde<br />
Bygningerne må ikke opføres højere end. 8½ meter,<br />
hvis specielle aktiviteter ikke nødvendiggør en større<br />
højde.<br />
Offentligt område D 102<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af lokalplan nr. 50.<br />
Anvendelse<br />
At området fastlægges til etablering af institutions -<br />
samt boligbyggeri.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 60.<br />
Bygningshøjde<br />
Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må<br />
gives en højde, der overstiger 12 meter over terræn,<br />
målt efter reglerne i bygningsreglementet.<br />
Offentligt område D 105<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Området er omfattet af lokalplan nr. 86.<br />
Anvendelse:<br />
At områdets anvendelse fastlægges til institutionsformål<br />
samt til boligformål i forbindelse med institutionen.<br />
Bebyggelsesprocent:<br />
At det samlede etageareal til ny bebyggelse, ikke at<br />
overstige 2400 m 2 for området under et.<br />
Friareal:<br />
At mindst 20 % af området etableres som samlet friareal<br />
til områdets brugere.<br />
Antal etager:<br />
At bebyggelsen ikke opføres med mere end 3 etage.<br />
Bygningshøjde:<br />
At bebyggelsens højeste punkt ikke overstiger kote<br />
30,00.<br />
Erhvervsområde E 100<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Området er omfattet af lokalplan nr. 29 og 40.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
78<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål,<br />
så som lettere industri-, lager- og værkstedsvirksomhed<br />
eller udstilling.<br />
Der må i området opføres en bolig pr. grund til bestyrer,<br />
portner eller lignende.<br />
Miljøforhold<br />
At der kun opføres virksomheder, som ikke medfører<br />
gener i form af forurening, herunder trafik fra et betydeligt<br />
antal ansatte.<br />
Maksimal bygningsareal- og rumfang<br />
At bygningernes rumfang ikke overstiger 2 m3 pr. m²<br />
grundareal, og det bebyggede areal må ikke overstige<br />
1/3 af grundarealet.<br />
Bygningshøjde<br />
At intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade<br />
må være hævet mere end 6½ meter over det omgivne<br />
terræn.<br />
Maksimal parcelstørrelse<br />
At ingen parcel må udstykkes større end 8.000 m².<br />
Herfra dog undtaget område nr. E 100 (Nimtoftevej),<br />
der maksimalt må udgøre 21.000 m².<br />
Beplantning<br />
Det skal tilstræbes, at der langs områdets grænse mod<br />
det åbne land etableres et min. 3 meter bredt beplantningsbælte<br />
af karakter som egnens markhegn.<br />
Maksimalt støjniveau<br />
For området gælder de i Miljøministeriets vejledning<br />
5/84 "Ekstern støj fra virksomheder" fastsatte grænseværdier<br />
for tilladeligt støjniveau for blandet bolig og<br />
erhvervsbebyggelse.<br />
Erhvervsområde E 101<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af byplan vedtægt nr. 7,<br />
lokalplan nr. 40 og 53.<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til produktionserhverv,<br />
entreprenør, oplags- og lagervirksomhed.<br />
Der må i området opføres administrationsbygninger<br />
samt enkelte boliger, som er strengt nødvendige for<br />
virksomhedens drift.<br />
Maksimal bygningsareal- og rumfang<br />
At det samlede rumfang af bygninger for hver enkelt<br />
ejendom ikke overstige 2m3 pr. m² grundareal, og det<br />
bebyggede areal må ikke overstige 1/3 af grundarealet.
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Ryomgård<br />
Bygningshøjde<br />
At intet punkt af en bygnings ydervæg eller tag hæves<br />
mere end 8½ meter over det omgivende terræn.<br />
Kommunalbestyrelsen kan tillade, at en bygning opføres<br />
i større højde, såfremt særlige hensyn til virksomhedens<br />
indretning nødvendiggør det.<br />
Maksimal støjniveau<br />
For området gælder de i Miljøstyrelsens vejledning<br />
5/84 "Ekstern støj fra virksomheder" fastsatte grænseværdier<br />
for tilladeligt støjniveau ved områdets afgrænsning<br />
(max. 60 dB(A)).<br />
Erhvervsområde E 102<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området omfattet af lokalplan nr. 40.<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til produktionserhverv,<br />
entreprenør, oplags- og lagervirksomhed.<br />
Der må i området opføres administrationsbygninger i<br />
forbindelse med de ovennævnte erhverv.<br />
Maksimalt bygningsareal<br />
At det samlede rumfang af bygninger for hver enkelt<br />
ejendom ikke overstiger 2 m3 pr. m² grundareal, det<br />
bebyggede areal må ikke overstige 1/3 af grundarealet.<br />
Bygningshøjde<br />
At intet punkt af en bygnings ydervæg eller tag hæves<br />
mere end 8½ meter over det omgivende terræn.<br />
Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at en bygning<br />
opføres i en større højde, såfremt det er særligt nødvendigt<br />
for virksomhedens drift.<br />
Maksimalt støjniveau<br />
For området gælder de i Miljøstyrelsens vejledn. 5/84<br />
"Ekstern støj fra virksomheder" nævnte grænseværdier<br />
for tilladeligt støjniveau ved områdets afgrænsning<br />
(max 70 dB (A)).<br />
Erhvervsområde E 103<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af lokalplan nr. 64.<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til handelsvirksomhed<br />
med større udstillingsbehov med de for virksomheden<br />
nødvendige mindre lager- og værkstedsfaciliteter<br />
samt offentligt formål.<br />
Der må kun opføres en bolig pr. grund til en til virksomheden<br />
knyttet person.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
79<br />
Miljøforhold<br />
At der kun opføres virksomheder, som ikke medfører<br />
gener i form af forurening, herunder trafik fra et betydeligt<br />
antal ansatte.<br />
Maksimal bygningsareal- og rumfang<br />
At bygningernes rumfang ikke overstiger 2 m3 pr. m²<br />
grundareal, og det bebyggede areal må ikke overstige<br />
1/3 af grundarealet.<br />
Bygningshøjde<br />
At intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade<br />
må være hævet mere end 6½ meter over det omgivne<br />
terræn.<br />
Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at en bygning<br />
opføres i større højde, såfremt særlige hensyn til virksomhedens<br />
indretning nødvendiggør det.<br />
Maksimalt støjniveau<br />
For området gælder de i Miljøstyrelsens vejledning<br />
5/84 "Ekstern støj fra virksomheder" fastsatte græn-<br />
seværdier for tilladeligt støjniveau for etageboligområder.<br />
Erhvervsområde E 104<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af lokalplan nr. 96.<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til handelsvirksomhed<br />
med tilhørende udstillings og lagerfaciliteter.<br />
Der må i området opføres administrationsbygninger<br />
samt enkelte boliger, der er nødvendige for virksomhedens<br />
drift.<br />
Der kan indenfor de maksimale rammer jf. side 22,<br />
etableres dagligvare / udvalgsvarebutikker med bruttoetagearealer<br />
på højest 3.000 / 1.500 m2.<br />
Endvidere kan der i området etableres max. Én udvalgsvarebutik<br />
med særlig pladskrævende varegrupper,<br />
med et bruttoetageareal på højest 5.000 m2.<br />
Maksimal bygningsareal- og rumfang<br />
At bygningernes rumfang ikke overstiger 2 m3 pr. m²<br />
grundareal, og det bebyggede areal må ikke overstige<br />
1/3 af grundarealet.<br />
Bygningshøjde<br />
At intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade<br />
må være hævet mere end 8½ meter over det omgivne<br />
terræn.
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Ryomgård<br />
Maksimalt støjniveau<br />
For området gælder de i Miljøstyrelsens vejledning<br />
5/84 "Ekstern støj fra virksomheder" fastsatte grænseværdier<br />
for tilladeligt støjniveau for etageboligområder.<br />
Fritids/naturområde F 100<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Ingen<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til rekreativt naturområde,<br />
der skal sikre gående en alsidig naturoplevelse,<br />
ligesom hensynet til plante- og dyrelivet i området<br />
skal prioriteres højt.<br />
Bebyggelse<br />
Der må i området ikke opføres bygninger af nogen art,<br />
bortset fra et max. 20 m² redskabshus, der placeres<br />
efter kommunalbestyrelsens anvisninger.<br />
Fritids/naturområde F 101<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Ingen<br />
Anvendelse<br />
At området anvendes til fritidsformål (Put and Take<br />
fiskeri og dyrehold).<br />
Der kan indenfor området etableres søer til fiskeri,<br />
primitiv teltplads, legeplads, besøgsstalde, overdækket<br />
areal til bespisning o. lign., redskabs- og driftsbygninger.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for området som helhed ikke<br />
overstiger 2.<br />
Bygningshøjde<br />
At bygningshøjden ikke overstiger 8½ meter, målt efter<br />
reglerne i bygningsreglementet.<br />
Fritids/naturområde F 103<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Ingen<br />
Anvendelse<br />
Området skal udlægges til rekreativt naturområde og<br />
beplantningsbælte.<br />
Bebyggelse<br />
Området skal friholdes for bebyggelse.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
80
Rammekort – Nimtofte<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
81
Rammekort – Nimtofte vest<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
82
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Nimtofte<br />
Nimtofte:<br />
Særlige områder A 200<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Området er omfattet af lokalplan nr. 39<br />
Anvendelse<br />
Fællesbestemmelser for lokalområdet:<br />
at anvendelsen af området fastsættes til opførelse af<br />
hytteby og camping bestående af mindre hytter beregnet<br />
til overnatninger, ferie, lejrskoleophold o. l., med<br />
tilhørende faciliteter som f. eks. Servicebygninger,<br />
boldbaner, parkeringsarealer m.m. samt areal til camping.<br />
at bygninger i området ikke må opføres i mere end 1<br />
etage uden udnyttet tagetage.<br />
at bebyggelsesprocenten for området som helhed ikke<br />
overstiger 5%.<br />
at det eksisterende vandløb (Mølleåen) bevares i sit<br />
hidtidige forløb.<br />
II For delområderne gælder:<br />
at der på delområde A må etableres servicebygninger<br />
omfattende bade- og WC-rum, opholdsrum, køkken,<br />
møderum o.l.. Intet punkt af bebyggelsens ydervægge<br />
eller tagflader må gives en større højde end 6 m over<br />
terræn, målt efter reglerne i bygningsreglementet.<br />
Der må endvidere på området indrettes parkeringsareal<br />
til personale og evt. gæster.<br />
at område B udlægges til fællesareal, d.v.s. legeplads,<br />
svømmebad o.l..<br />
Der kan på området opførelsen bygning med et bruttoetageareal<br />
på max. 75 m 2 . Intet punkt af en bygnings<br />
ydervæg eller tagflade må gives en højde, der overstiger<br />
5 m over niveau, målt efter reglerne i bygningsreglementet.<br />
at område D og E anvendes til opførelse af hytter til<br />
overnatninger samt til camping.<br />
Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må<br />
gives en højde, der overstiger 5 m over niveau, målt<br />
efter reglerne i bygningsreglementet.<br />
at område F udlægges til naturområde. Der må på<br />
arealet ikke iværksættes foranstaltninger – herunder<br />
vandindvinding og beplantning – der kan ændre vådområdernes<br />
fysiske tilstand, forinden projektet har<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
83<br />
været forelagt amtsrådet til godkendelse i medfør af<br />
naturfredningslovens § 43.<br />
at område G anvendes til havebrug og beplantning.<br />
Særlige områder A 201<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Området er omfattet af lokalplan nr. 77.<br />
Anvendelse (Fællesbestemmelser)<br />
Anvendelsen af området fastsættes til fritidsformål, således<br />
at der åbnes mulighed for etablering af fritids- og<br />
forlystelsesanlæg, bebyggelse til cafeterier/restauranter,<br />
udsalgssteder, stalde, toiletter, kontorer,<br />
historisk værksted, foredragssal o.l., som skønnes<br />
at have et naturligt tilhørsforhold til et fritids- og<br />
forlystelsesområde, bestyrerbolig samt parkering.<br />
At al bebyggelse, herunder cafeterier, udsalgssteder,<br />
stalde, toiletter o.l. kun må benyttes i det samlede fritids-<br />
og forlystelsesområdes åbningstid. Undtaget<br />
herfra er bestyrerboligen med tilhørende avlsbygninger,<br />
samt kontorer og personalerum.<br />
At den eksisterende beplantning i videst muligt omfang<br />
bevares, og at denne suppleres med ny beplantning,<br />
evt. kombineret med jordvolde, således at området<br />
i videst muligt omfang bliver afskærmet i forhold<br />
til det omgivende landskab.<br />
At flagmaster, lysmaster, lysguirlander o.l. ikke gives<br />
en højde over terræn på mere end 8,5 m.<br />
At bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet som<br />
helhed ikke overstiger 5%.<br />
At det eksisterende vandløb (Troldbækken) bevares i<br />
sit hidtidige forløb.<br />
At der mellem forlystelsesparken og matr.nr. 46 c<br />
udlægges et 10 m bredt brandbælte, som stedse renholdes<br />
for brændbar vegetation i parkens åbningssæson.<br />
At der mellem brandbæltet og selve forlystelsesparken<br />
opsættes et ca. 2,0 m højt hegn, der effektivt forhindrer<br />
utilsigtet gennemtrængning til tilgrænsende skove.<br />
For områderne gælder:<br />
At bebyggelse indenfor område A ikke må opføres<br />
med en større højde end 8,5 m målt efter reglerne i<br />
bygningsreglementet.
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Nimtofte<br />
Der kan dog med kommunalbestyrelsens særlige tilladelse<br />
udføres særlige bygningsværker, såsom udsigtstårne,<br />
klatrestativer o.l. med en max. højde på 12 m<br />
over terræn.<br />
At område B ikke må bebygges, men udlægges til fritidsaktiviteter<br />
o.l. samt beplantning.<br />
Der kan indenfor området opføres mindre bygninger<br />
som f.eks. toiletbygninger o.l. Ingen del af bebyggelsens<br />
ydervægge eller tagflade må opføres med en<br />
større højde end 6,0 m målt efter reglerne i bygningsreglementet.<br />
At område C anvendes til parkeringsplads og vejadgang.<br />
Den nordlige del (matr.nr. 1 e Kolstrup, Nimtofte)<br />
må kun anvendes som parkeringsplads og må<br />
ikke bebygges. Indenfor den øvrige del af område C<br />
må opføres toiletter og billetteringsbygninger og<br />
salgsboder med max. en højder på 5,5 m målt efter<br />
reglerne i bygningsreglementet.<br />
Der er endvidere indenfor parkeringsudvidelsen mulighed<br />
for at afholde f.eks. markedsaktiviteter o.l.<br />
At den nye parkeringsplads ( matr. nr. 1 k, 3 a og del<br />
af 2 a, Battrupholt, Nimtofte afgrænses mod syd og<br />
mod Randersvej af en min. 6 rækkers beplantningsbælte,<br />
bestående af egnstypiske træarter.<br />
At bebyggelse indenfor område D ikke må opføres i<br />
mere end 1 etage med udnyttet tagetage, og at intet<br />
punkt af bebyggelsens ydervægge eller tagflade opføres<br />
med større højde end 8,5 m målt efter reglerne i<br />
bygningsreglementet.<br />
At der indenfor delområde E kan etableres fritids- og<br />
forlystelsesfaciliteter som f.eks. rutschebaner o.l. i en<br />
højde der ikke overstiger kote 40 Kommunalbestyrelsen<br />
kan i særlige tilfælde meddele tilladelse til etablering<br />
af dele af bygningsværker o.l. til en højde af kote<br />
42,5.<br />
Boligområde B 200<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Området er omfattet af lokalplan nr. 3 og 17.<br />
Områdets anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til boligformål, og<br />
at der kun opføres lav bebyggelse.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for området under et ikke<br />
overstiger 35 samt at bebyggelsesprocenten for hver<br />
udstykket parcel ikke overstiger 40.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
84<br />
Friareal<br />
At der sikres mindst 20% sammenhængende friareal<br />
foruden parkeringsarealer.<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager.<br />
Bygningshøjde<br />
At højden over terræn(niveauplan) ikke må overstige<br />
8½ meter.<br />
Boligområde B 201<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Ingen<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til boligformål med<br />
de tilhørende faciliteter og boligorienterede erhvervstyper<br />
samt offentlige formål, som kommunalbestyrelsen<br />
måtte finde<br />
passende under den egentlige lokalplanprocedure.<br />
Der må kun opføres lav bebyggelse.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for området under et ikke<br />
overstiger 30.<br />
Ved tæt-lav bebyggelse må bebyggelsesprocenten ikke<br />
overstige 35 for den enkelte parcel.<br />
Friareal<br />
At der ved åben-lav bebyggelse skal sikres mindst<br />
20% samlet friareal foruden parkeringspladser.<br />
De nævnte friarealer skal i princippet anlægges, før der<br />
kan udstedes ibrugtagningstilladelse.<br />
Dobbelthuse<br />
I lav-åben bebyggelsesområder er det tilladt at opføre<br />
dobbelthuse.<br />
Grundarealet, der anvendes til dobbelthuse, skal<br />
mindst udgøre 800 m².<br />
Bygningshøjde<br />
Ved åben-lav bebyggelse må bygningerne højest opføres<br />
i 1 etage med udnyttet tagetage. Højden over terræn<br />
(niveauplan) må ikke overstige 7½ meter.<br />
Ved tæt-lav bebyggelse må bygningerne højest opføres<br />
i 1½ etage. Højden over terræn (niveauplan) må ikke<br />
overstige 8 meter.<br />
Boligområde B 202<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af lokalplan nr. 5.
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Nimtofte<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til boligformål, og<br />
at der kun opføres lav boligbebyggelse.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for området under et ikke<br />
overstiger 25, samt at bebyggelsesprocenten i partielle<br />
bebyggelsesplaner eller lokalplaner (efter kommunalbestyrelsens<br />
godkendelse) inden for de enkelte områder<br />
ikke overstiger 30.<br />
Friareal<br />
At der ved partielle bebyggelsesplaner sikres mindst<br />
15% sammenhængende friarealer foruden parkeringsarealer.<br />
Minimum grundstørrelse<br />
At ingen parceller udstykkes mindre end 500 m².<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsen ikke opføres med mere end 1½ etage,<br />
eller 1 etage med udnyttet tagetage.<br />
Bygningshøjde<br />
At bygningens højde over terræn (niveauplan) ikke må<br />
overstige 8 meter<br />
Centerområde C 200<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af lokalplan nr. 70<br />
Anvendelse<br />
At anvendelsen fastlægges til centerformål (blandet<br />
bolig-, erhvervs-og forretningsbebyggelse).<br />
Der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller<br />
udøves mindre værkstedsvirksomhed og lagervirksomhed<br />
samt forretningsvirksomhed.<br />
Der kan indenfor de maksimale rammer jf. lokalplanens<br />
side 22, etableres dagligvare / udvalgsvarebutikker<br />
med bruttoetagearealer på højest 1.000 / 500 m2.<br />
Bygninger vil produktionsformål samt udendørs oplag<br />
må kun indrettes med kommunalbestyrelsens særlige<br />
tilladelse.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten ikke overstiger 40, og at<br />
bygningernes rumfang ikke overstiger 2 m3 pr. m²<br />
grundareal. Rumfang beregnes af hele den del af<br />
bygningen, som er over terræn.<br />
Antal etager<br />
At bygninger ikke opføres med mere end 1 etage med<br />
udnyttet tagetage.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
85<br />
Bygningshøjde<br />
Bygningen må ikke opføres højere end 8½ meter over<br />
terræn (niveauplan).<br />
Parkeringspladser<br />
Ved nybygning eller ombygning skal der udlægges<br />
min. 1 stk. parkeringsplads pr.<br />
påbegyndt 40 m² etageareal.<br />
Ydre udformning<br />
At kommunalbestyrelsen kan stille krav om bygningens<br />
ydre udformning for at tilpasse byggeriet til gademiljøet.<br />
Centerområde C 202<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af lokalplan nr. 70<br />
Anvendelse<br />
At anvendelsen fastlægges til formål, som støtter bevarelsen<br />
af det centrale byområde, primært som handelscenter<br />
og liberalt erhverv. Det er tilladt at opføre boliger<br />
i området.<br />
Der kan indenfor de maksimale rammer jf. side 22,<br />
etableres dagligvare / udvalgsvarebutikker med bruttoetagearealer<br />
på højest 1.000 / 500 m2.<br />
Det er ikke tilladt at udøve vognmands-, fabriks-produktionsværksted<br />
eller oplagringsvirksomhed.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom ikke<br />
må være højere end 90.<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsens højde ikke må overstige 2 etager med<br />
udnyttet tagetage (sadeltag).<br />
Bygningshøjde<br />
At det tilstræbes, at bygningshøjden skal være i harmoni<br />
med de omkringliggende bygninger.<br />
Ved 1 etages naboejendomme må bygningens max.<br />
højde udgøre 9½ meter over terræn.<br />
Parkeringspladser<br />
At der udlægges 1 stk. parkeringsplads pr. 40 m² etageareal.<br />
Ydre udformning<br />
At kommunalbestyrelsen kan stille krav om bygningens<br />
ydre udformning.<br />
Afstandsforhold<br />
Fremtidig bebyggelse må kun opføres i skel og vejlinie.
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Nimtofte<br />
Offentligt område D 200<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Omfattet af lokalplan nr. 69 og 70<br />
.<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål,<br />
herunder sociale og kulturelle aktiviteter (plejehjem,<br />
børneinstitutioner, skole, varmeværk m.v.) samt<br />
boliger for ansatte.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At der ikke ved bebyggelse af et ubebygget areal åbnes<br />
mulighed for, at bebyggelsesprocenten for det pågældende<br />
areal overstiger 40 samt at der i øvrigt ikke<br />
åbnes mulighed for, at hver enkelt ejendom overstiger<br />
40.<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsen ikke opføres i mere end 2 etager.<br />
Bygningshøjde<br />
Bygningerne må ikke opføres højere end. 8½ meter,<br />
hvis specielle aktiviteter ikke nødvendiggør en større<br />
højde.<br />
Offentligt område D 201<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Omfattet af lokalplan nr. 70<br />
Anvendelse<br />
At områdets primære anvendelse fastlægges til udbygget<br />
område for en større bebyggelse. På området kan<br />
anlægges sportsfaciliteter, kirkegård, grønt friareal,<br />
kursuscenter o. lign..<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At området ikke må bebygges, bortset fra enkelte bygninger,<br />
som i størrelse og form tilpasses det enkelte<br />
områdes funktion. Bebyggelsesprocenten må ikke<br />
overstige 15.<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsen ikke opføres i mere end 2 etager.<br />
Bygningshøjde<br />
At ingen del af bygningen er højere end 8½ meter, dog<br />
må evt. kirkebygninger tilpasses området efter særlig<br />
aftale med kommunalbestyrelsen.<br />
Erhvervsområde E 200<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Omfattet af lokalplan nr. 70<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
86<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til produktionserhverv,<br />
entreprenør, oplags- og lagervirksomhed.<br />
Der må i området opføres administrationsbygninger<br />
samt enkelte boliger, som er strengt nødvendige for<br />
virksomhedens drift.<br />
Maksimal bygningsareal- og rumfang<br />
At det samlede rumfang af bygninger for hver enkelt<br />
ejendom ikke overstige 2m3 pr. m² grundareal, og det<br />
bebyggede areal må ikke overstige 1/3 af grundarealet.<br />
Bygningshøjde<br />
At intet punkt af en bygnings ydervæg eller tag hæves<br />
mere end 8½ meter over det omgivende terræn.<br />
Kommunalbestyrelsen kan tillade, at en bygning opføres<br />
i større højde, såfremt særlige hensyn til virksomhedens<br />
indretning nødvendiggør det.<br />
Maksimalt støjniveau<br />
For området gælder de i Miljøstyrelsens vejledning<br />
5/84 "Ekstern støj fra virksomheder" fastsatte grænseværdier<br />
for tilladeligt støjniveau ved områdets afgrænsning<br />
(max. 60 dB(A)).<br />
Erhvervsområde E 201<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Omfattet af lokalplan nr. 82<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til landbrugsrelateret<br />
erhvervsformål (Maskinstation med tilhørende aktiviteter<br />
som f.eks. reparation og salg af landbrugsmaskiner,<br />
redskaber o.l.)<br />
Maksimal bebyggelsesprocent og bygningshøjde<br />
At bebyggelsesprocenten for området under et ikke<br />
overstiger 35, samt at bebyggelsen indenfor området<br />
etableres med en max. Højde på 10 m over terræn.<br />
Skorstene, antenner o.l. dog undtaget.<br />
Byggelinier<br />
Ud mod Svenstrupvej og Østenfjeldvej fastlægges en<br />
vejbyggelinie i en afstand af 17 m målt fra vejmidte.<br />
Maksimalt støjniveau<br />
For området gælder de i Miljøstyrelsens vejledning<br />
5/84 "Ekstern støj fra virksomheder" fastsatte grænseværdier<br />
for tilladeligt støjniveau for blandet bolig- og<br />
erhvervsbebyggelse.<br />
Fritids/naturområde F 200<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Ingen
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Nimtofte<br />
Anvendelse<br />
Området skal udlægges til rekreativt naturområde og<br />
beplantningsbælte.<br />
Bebyggelse<br />
Området skal friholdes for bebyggelse.<br />
For området mellem Randersvej og Kolstrupvej kan<br />
dog etableres spejderfaciliteter/eventuelt legeplads.<br />
Fritids/naturområde F 202<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Omfattet af lokalplan nr. 87<br />
Anvendelse<br />
At området udlægges til ferie- fritidsformål (golfcenter).<br />
Der kan indenfor området opføres bygninger med<br />
relation til golfsporten samt et større antal ferieboligenheder.<br />
Bebyggelsesprocenten<br />
Bebyggelsesprocenten for området som helhed må<br />
ikke overstige 5.<br />
Bebyggelsens højder<br />
Bebyggelsens højde - bortset fra fællesantenne o. lign.<br />
- må ikke overstige 8½ meter.<br />
Maksimalt støjniveau<br />
Støjniveau fra eksisterende og planlagte veje må ikke<br />
overstige 55 db(A) målt ved beboelsesbygninger.<br />
Fritids/naturområde F 203<br />
Lokalplan / vedtægt<br />
Omfattet af lokalplan nr. 90<br />
Delområde I<br />
Anvendelse<br />
Arealet anvendes til ferie- og fritidsformål med<br />
henblik på etablering af golfklubhus, golfbaner,<br />
restaurant, golfskole med tilhørende funktioner,<br />
hotelejerlejligheder med en kapacitet på max. 60<br />
sengepladser samt fritids- og servicefaciliteter med<br />
tilknytning til golfmiljøet.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Den samlede bebyggelsesprocent for delområdet som<br />
helhed må ikke overstige 15.<br />
Bygningshøjde<br />
Den maksimale bygningshøjde indenfor delområdet<br />
må ikke overstige 10 m.<br />
Zonestatus<br />
Hele delområdet forbliver i landzone.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
87<br />
Delområde II<br />
Anvendelse<br />
Arealet anvendes til ferie- og fritidsformål med<br />
henblik på etablering af ferieboliger, hotel/<br />
hotelejerlejligheder, varmecentral, samt fritids- og<br />
servicefaciliteter med tilknytning til golfmiljøet.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Den samlede bebyggelsesprocent for delområdet som<br />
helhed må ikke overstige 10.<br />
Bygningshøjde<br />
Den maksimale bygningshøjde må for hovedhuset<br />
(Mogenstrup Skovgård), aktivitets- og centerbebyggelsen<br />
ikke overstige 12 m og 8,5 m for den<br />
øvrige bebyggelse. Der kan med Kommunalbestyrelsens<br />
godkendelse etableres én fælles antennemast<br />
og skorsten til varmecentralen over 12 m<br />
Zonestatus<br />
Hele delområdet forbliver i landzone.<br />
Delområde III<br />
Anvendelse<br />
Arealet anvendes til etablering af golfbaner samt skov-<br />
og naturområder efter en af Midtdjurs Kommune godkendt<br />
indretnings og beplantningsplan. Den eks. Bebyggelse<br />
Højgård kan ombygges og udvides til i alt<br />
650 m² og anvendes til beboelse for én familie samt til<br />
depot og driftsbygninger for det samlede anlæg. Endvidere<br />
kan der indenfor delområdet etableres mindre<br />
bygninger som f.eks. transformatorstationer eller andre<br />
tekniske anlæg, der er nødvendig for anlæggets drift.<br />
Bygningshøjde<br />
Byggehøjden for om- og tilbygninger på Højgården<br />
må ikke overstige 8,5 m og 3 m for øvrige<br />
småbygninger.<br />
Stianlæg<br />
Gjerrildstien, der gennemskærer delområdet, skal<br />
opretholdes som regional stiforbindelse til fri og<br />
uhindret færdsel for offentligheden.<br />
Zonestatus<br />
Hele delområdet forbliver i landzone.<br />
Rammeområde F 202<br />
Ved den endelige godkendelse af kommuneplantillæg<br />
F 203 ophæves rammebestemmelserne for den<br />
uudnyttede del af fritidsområdet F 2002.
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Nimtofte<br />
Fritids/naturområde F 204<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Ingen<br />
Anvendelse<br />
At anvendelsen af området fastlægget til etablering af<br />
en natur- og jægerskole.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At områdets bebyggelsesprocent ikke overstiger 15.<br />
Bygningshøjde<br />
At ingen del af bygningen er højere end 8½ meter.<br />
Andet<br />
For området gælder endvidere, at de nærmere detaljer<br />
vedrørende anvendelse, udformning, placering o. lign.<br />
skal afklares i lokalplanen efter aftale med Århus<br />
Amtskommune.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
88
Rammekort – Kolind<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
89
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Kolind<br />
Kolind<br />
Sælige områder A 301<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Området er omfattet af lokalplan nr. 10.<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til kørselsanlæg for<br />
knallerter, således at der ikke åbnes mulighed for<br />
opførelse af bebyggelse eller anden form for anlæg end<br />
sådanne, som efter kommunalbestyrelsen skønnes at<br />
have en naturlig driftsmæssig tilknytning til projektet.<br />
Bebyggelse / anlæg<br />
Anlæg og bebyggelse i området skal etableres efter en<br />
i lokalplanen godkendt etableringsplan, som indeholder<br />
retningslinier for bygninger, baneanlæg og parkeringsarealer.<br />
Ibrugtagning<br />
Det er som betingelse for ibrugtagning af knallertcrossbanen,<br />
at der i fornødent omfang etableres støjafskærmende<br />
foranstaltninger mod tilgrænsende forudseelige<br />
støjfølsomme områder, i overensstemmelse<br />
med normer fastsat i regionplanlægningen, jf. amtsrådets<br />
regionplanforslag af febr. 1980.<br />
Boligområde B 300<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af byplanvedtægt<br />
nr. 21 og lokalplan nr. 19.<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til boligformål, og<br />
at der kun opføres lav boligbebyggelse.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for området under et ikke<br />
overstiger 25, samt at bebyggelsesprocenten i partielle<br />
bebyggelsesplaner eller lokalplaner (efter kommunalbestyrelsens<br />
godkendelse) inden for de enkelte områder<br />
ikke overstiger 30.<br />
Friareal<br />
At der ved partielle bebyggelsesplaner sikres mindst<br />
15% sammenhængende friarealer foruden parkeringsarealer.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
90<br />
Minimum grundstørrelse<br />
At ingen parceller udstykkes mindre end 500 m².<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsen ikke opføres med mere end 1½ etage,<br />
eller 1 etage med udnyttet tagetage.<br />
Bygningshøjde<br />
At bygningens højde over terræn (niveauplan) ikke må<br />
overstige 8 meter.<br />
Boligområde B 301<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af lokalplan nr. 25.<br />
Anvendelse<br />
At området fastlægges til etablering af tæt-lav bebyggelse.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige<br />
40.<br />
Bygningshøjde<br />
Intet punkt af en bygnings ydervægge eller tagflade må<br />
gives en højde, der overstiger 5½<br />
meter fra terræn, målt efter reglerne i bygningsreglementet.<br />
Boligområde B 304<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af byplanvedtægt<br />
nr. 17, lokalplan nr. 19, 22 og 41.<br />
Områdets anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til boligformål, og<br />
at der kun opføres lav bebyggelse.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for området under et ikke<br />
overstiger 35 samt at bebyggelsesprocenten for hver<br />
udstykket parcel ikke overstiger 40.<br />
Friareal<br />
At der sikres mindst 20% sammenhængende friareal<br />
foruden parkeringsarealer.<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager.
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Kolind<br />
Bygningshøjde<br />
At højden over terræn(niveauplan) ikke må overstige<br />
8½ meter.<br />
Boligområde B 308<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af lokalplan nr. 32.<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til boligformål med<br />
de tilhørende faciliteter og boligorienterede erhvervstyper<br />
samt offentlige formål, som kommunalbestyrelsen<br />
måtte finde<br />
passende under den egentlige lokalplanprocedure.<br />
Der må kun opføres lav bebyggelse.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for området under et ikke<br />
overstiger 30.<br />
Ved tæt-lav bebyggelse må bebyggelsesprocenten ikke<br />
overstige 35 for den enkelte parcel.<br />
Friareal<br />
At der ved åben-lav bebyggelse skal sikres mindst<br />
20% samlet friareal foruden parkeringspladser.<br />
De nævnte friarealer skal i princippet anlægges, før der<br />
kan udstedes ibrugtagningstilladelse.<br />
Dobbelthuse<br />
I lav-åben bebyggelsesområder er det tilladt at opføre<br />
dobbelthuse.<br />
Grundarealet, der anvendes til dobbelthuse, skal<br />
mindst udgøre 800 m².<br />
Bygningshøjde<br />
Ved åben-lav bebyggelse må bygningerne højest opføres<br />
i 1 etage med udnyttet tagetage. Højden over terræn<br />
(niveauplan) må ikke overstige 7½ meter.<br />
Ved tæt-lav bebyggelse må bygningerne højest opføres<br />
i 1½ etage. Højden over terræn (niveauplan) må ikke<br />
overstige 8 meter.<br />
Boligområde B 308 - 1<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af lokalplan nr. 92.<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til boligformål med<br />
de tilhørende faciliteter og boligorienterede<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
91<br />
erhvervstyper samt offentlige formål, som kommunalbestyrelsen<br />
måtte finde passende under den egentlige<br />
lokalplanprocedure.<br />
Der må kun opføres lav bebyggelse.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for området under et ikke<br />
overstiger 30.<br />
Ved tæt-lav bebyggelse må bebyggelsesprocenten ikke<br />
overstige 35 for den enkelte parcel.<br />
Friareal<br />
At der ved åben-lav bebyggelse skal sikres mindst<br />
20% samlet friareal foruden parkeringspladser.<br />
De nævnte friarealer skal i princippet anlægges, før der<br />
kan udstedes ibrugtagningstilladelse.<br />
Dobbelthuse<br />
I lav-åben bebyggelsesområder er det tilladt at opføre<br />
dobbelthuse.<br />
Grundarealet, der anvendes til dobbelthuse, skal<br />
mindst udgøre 800 m².<br />
Bygningshøjde<br />
Ved åben-lav bebyggelse må bygningerne højest opføres<br />
i 2 etage. Højden over terræn (niveauplan) må ikke<br />
overstige 8½ meter.<br />
Ved tæt-lav bebyggelse må bygningerne højest opføres<br />
i 1½ etage. Højden over terræn (niveauplan) må ikke<br />
overstige 8 meter.<br />
Centerområde C 300<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af lokalplan 1<br />
Anvendelse<br />
At anvendelsen fastlægges til formål, som støtter bevarelsen<br />
af det centrale byområde, primært som handelscenter<br />
og liberalt erhverv. Det er tilladt at opføre<br />
boliger i området.<br />
Der kan indenfor de maksimale rammer jf. side 22,<br />
etableres dagligvare / udvalgsvarebutikker med bruttoetagearealer<br />
på højest 3.000 / 1.500 m2.<br />
Det er ikke tilladt at udøve vognmands-, fabriks-produktionsværksted<br />
eller oplagringsvirksomhed.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom ikke<br />
må være højere end 90.
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Kolind<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsens højde ikke må overstige 2 etager med<br />
udnyttet tagetage (sadeltag).<br />
Bygningshøjde<br />
At det tilstræbes, at bygningshøjden skal være i harmoni<br />
med de omkringliggende bygninger.<br />
Ved 1 etages naboejendomme må bygningens max.<br />
højde udgøre 9½ meter over terræn.<br />
Parkeringspladser<br />
At der udlægges 1 stk. parkeringsplads pr. 40 m² etageareal.<br />
Ydre udformning<br />
At kommunalbestyrelsen kan stille krav om bygningens<br />
ydre udformning.<br />
Afstandsforhold<br />
Fremtidig bebyggelse må kun opføres i skel og vejlinie.<br />
Centerområde C 301<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af lokalplan nr. 85.<br />
Anvendelse<br />
At anvendelsen fastlægges til centerformål (blandet<br />
bolig-, erhvervs- og forretningsbebyggelse).<br />
Der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller<br />
udøves mindre værkstedsvirksomhed og lagervirksomhed<br />
samt forretningsvirksomhed.<br />
Der kan indenfor de maksimale rammer jf. side 22,<br />
etableres dagligvare / udvalgsvarebutikker med<br />
maksimalt bruttoetageareal på højest 3.000 / 1.500 m2.<br />
Bygninger til produktionsformål samt etablering af<br />
udendørs oplag og lignende må kun indrettes med<br />
kommunalbestyrelsens særlige tilladelse.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten ikke overstiger 60, og at<br />
bygningernes rumfang ikke overstiger 2 m3 pr. m²<br />
grundareal.<br />
Rumfang beregnes af hele den del af bygningen, som<br />
er over terræn.<br />
Antal etager<br />
At bygninger ikke opføres med mere end 2 etager med<br />
udnyttet tagetage.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
92<br />
Bygningshøjde<br />
Bygningen må ikke opføres højere end 8½ meter over<br />
terræn (niveauplan).<br />
Ydre udformning<br />
At kommunalbestyrelsen kan stille krav om bygningens<br />
ydre udformning for at tilpasse byggeriet til gademiljøet.<br />
Parkeringspladser<br />
Ved nybygning eller ombygning skal der udlægges<br />
min. 1. stk. parkeringsplads pr. påbegyndt 40 m² etageareal.<br />
Centerområde C 302<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Lokalplan nr. 79<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til, støtte af handels-<br />
og erhvervslivet i Kolind By. Der kan i området<br />
etableres butiks- og erhvervsbebyggelse med tilhørende<br />
udstillings og lagerfaciliteter. Der må endvidere<br />
i området opføres administrationsbygninger samt enkelte<br />
boliger, der er nødvendige for virksomhedens<br />
drift.<br />
Detailhandel<br />
Der kan indenfor de maksimale rammer jf. side 22,<br />
etableres dagligvare / udvalgsvarebutikker på højest<br />
3.000 / 1.500 m2.<br />
Endvidere kan der i området etableres max. 1 butik<br />
med særlig pladskrævende varegrupper, med et bruttoetageareal<br />
på højest 5.000 m2(bestemmelsen<br />
refererer til den etableringsmulighed, der fremgår af<br />
lokalplan 79). Der kan ikke herudover etableres<br />
butikker på over 1.500 m2 i området.<br />
Bebyggelsens omfang<br />
At bebyggelsesprocenten ikke overstiger 60 for den<br />
enkelte ejendom.<br />
Bygningshøjde<br />
At bebyggelsen ikke etableres med mere end 2 etager<br />
med udnyttet tagetage (Saddeltag), og at højden ikke<br />
overstiger 9,0 m, målt fra niveauplan.<br />
Afstandsforhold<br />
Fremtidig bebyggelse kan opføres i skel og vejlinie.<br />
Bebyggelsesprocent
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Kolind<br />
At bebyggelsesprocenten ikke overstiger 60, og at<br />
bygningernes rumfang ikke overstiger 2 m3 pr. m²<br />
grundareal.<br />
Antal etager<br />
At bygninger ikke opføres med mere end 2 etager med<br />
udnyttet tagetage.<br />
Bygningshøjde<br />
Bygningen må ikke opføres højere end 8½ meter over<br />
terræn (niveauplan).<br />
Centerområde C 303<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Lokalplan nr. 76<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til formål, som<br />
støtter bevarelsen af det centrale byområde, primært<br />
som handelscenter, boliger og liberalt erhverv.<br />
Der kan indenfor de maksimale rammer jf. side 22,<br />
etableres dagligvare / udvalgsvarebutikker med bruttoetageareal<br />
på højest 3.000 / 1.500 m2.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for området under et ikke<br />
overstiger 100, samt at bebyggelsen indenfor området<br />
etableres med en max. Højde på 14 m over terræn.<br />
Parkeringsforhold<br />
Der skal til fremtidig bebyggelse indenfor lokalplanområdet<br />
etableres min. 1,5 parkering pr. boligenhed og<br />
1 stk. pr 40 m2 erhvervsareal.<br />
Centerområde C 304<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Ingen<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til lav boligbebyggelse<br />
og centerformål.<br />
Der kan indenfor de maksimale rammer jf. side 22,<br />
etableres dagligvare / udvalgsvarebutikker med bruttoetageareal<br />
på højest 3.000 / 1.500 m2.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for området under et ikke<br />
overstiger 25, samt at bebyggelsesprocenten i partielle<br />
bebyggelsesplaner eller lokalplaner (efter kommunalbestyrelsens<br />
godkendelse) inden for de enkelte områder<br />
ikke overstiger 30.<br />
Friareal<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
93<br />
At der ved partielle bebyggelsesplaner sikres mindst<br />
15% sammenhængende friarealer foruden parkeringsarealer.<br />
Minimum grundstørrelse<br />
At ingen parceller udstykkes mindre end 500 m².<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsen ikke opføres med mere end 1½ etage,<br />
eller 1 etage med udnyttet tagetage.<br />
Bygningshøjde<br />
At bygningens højde over terræn (niveauplan) ikke må<br />
overstige 8 meter.<br />
Offentligt område D 300<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af lokalplan nr.<br />
12, 25 og 33.<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål,<br />
herunder sociale og kulturelle aktiviteter (plejehjem,<br />
børneinstitutioner, skole, varmeværk m.v.) samt<br />
boliger for ansatte.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At der ikke ved bebyggelse af et ubebygget areal åbnes<br />
mulighed for, at bebyggelsesprocenten for det pågældende<br />
areal overstiger 40<br />
samt at der i øvrigt ikke åbnes mulighed for, at hver<br />
enkelt ejendom overstiger 40.<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsen ikke opføres i mere end 2 etager.<br />
Bygningshøjde<br />
Bygningerne må ikke opføres højere end. 8½ meter,<br />
hvis specielle aktiviteter ikke nødvendiggør en større<br />
højde.<br />
Offentligt område D 301<br />
Lokalplan / vedtægt<br />
Området er en del af lokalplan nr. 25.<br />
Anvendelse<br />
At området fastlægges til etablering af institutions -<br />
samt boligbyggeri.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige<br />
60.
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Kolind<br />
Bygningshøjde<br />
Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må<br />
gives en højde, der overstiger 12 meter over terræn,<br />
målt efter reglerne i bygningsreglementet.<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsen ikke opføres i mere end 2 etager.<br />
Bygningshøjde<br />
At ingen del af bygningen er højere end 8½ meter, dog<br />
må evt. kirkebygninger tilpasses området efter særlig<br />
aftale med kommunalbestyrelsen.<br />
Offentligt område D 302<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af lokalplan nr.<br />
63 og 73<br />
Anvendelse<br />
At områdets primære anvendelse fastlægges til udbygget<br />
område for en større bebyggelse. På området<br />
kan anlægges sportsfaciliteter, kirkegård, grønt friareal,<br />
kursuscenter o. lign..<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At området ikke må bebygges, bortset fra enkelte bygninger,<br />
som i størrelse og form tilpasses det enkelte<br />
områdes funktion. Bebyggelsesprocenten må ikke<br />
overstige 15.<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsen ikke opføres i mere end 2 etager.<br />
Bygningshøjde<br />
At ingen del af bygningen er højere end 8½ meter, dog<br />
må evt. kirkebygninger tilpasses området efter særlig<br />
aftale med kommunalbestyrelsen.<br />
Offentligt område D 303<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af lokalplan 56<br />
Anvendelse<br />
At anvendelsen fastlægges til offentlige formål som for<br />
eksempel børneinstitutioner, ældreboliger, fritidshjem<br />
og lignende samt liberalt erhverv.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for området ikke overstiger<br />
40.<br />
Antal etager<br />
At bebyggelser i området ikke opføres med mere end 2<br />
etager.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
94<br />
Bygningshøjde<br />
At bygningshøjden ikke overstiger 8½ meter, hvis ikke<br />
specielle aktiviteter nødvendiggør en større højde.<br />
Byggelinie<br />
På delområder D 303 fastlæggges en byggelinie i en<br />
afstand af 20 m fra Frellingvejs vejmidte.<br />
Tilslutninger<br />
At ejendomme i området skal tilsluttes det kollektive<br />
varmeforsyningsanlæg efter kommunalbestyrelsens<br />
anvisninger.<br />
Maksimalt støjniveau<br />
At der i området skal sikres et tilfredsstillende støjniveau,<br />
der ikke overskrider de grænseværdier, der er<br />
anført i Miljøministeriets vejledning 5/84. "Ekstern<br />
støj fra virksomheder" vedrørende tilladeligt støjniveau<br />
for blandet bolig og erhvervsbebyggelse.<br />
Beplantning<br />
At området tilplantes som skov. Når arealet senere skal<br />
anvendes til offentlige formål, kan der i skovbevoksningen<br />
ryddes arealer til de ønskede formål.<br />
Erhvervsområde E 300 og E 301<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af byplanvedtægt nr. 3 og<br />
nr. 20.<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål,<br />
så som lettere industri-, lager- og værkstedsvirksomhed<br />
eller udstilling.<br />
Der må i området opføres en bolig pr. grund til bestyrer,<br />
portner eller lignende.<br />
Miljøforhold<br />
At der kun opføres virksomheder, som ikke medfører<br />
gener i form af forurening, herunder trafik fra et betydeligt<br />
antal ansatte.<br />
Maksimal bygningsareal- og rumfang<br />
At bygningernes rumfang ikke overstiger 2 m3 pr. m²<br />
grundareal, og det bebyggede areal må ikke overstige<br />
1/3 af grundarealet.<br />
Bygningshøjde<br />
At intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade<br />
må være hævet mere end 6½ meter over terræn.<br />
Maksimal parcelstørrelse<br />
At ingen parcel må udstykkes større end 8.000 m².<br />
Beplantning
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Kolind<br />
Det skal tilstræbes, at der langs områdets grænse mod<br />
det åbne land etableres et min. 3 meter bredt beplantningsbælte<br />
af karakter som egnens markhegn.<br />
Erhvervsområde E 300 - 1<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af byplanvedtægt nr. 3 og<br />
nr. 20.<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål,<br />
så som lettere industri-, lager- og værkstedsvirksomhed,<br />
udstillingsformål. Der kan indenfor de maksimale<br />
rammer jf. side 22, etableres udvalgsvarebutikker med<br />
særlig pladskrævende varegrupper med<br />
bruttoetageareal på højest 1.500 m2 butik. Der må i<br />
området opføres en bolig pr. grund til bestyrer, portner<br />
eller lignende.<br />
Miljøforhold<br />
At der kun opføres virksomheder, som ikke medfører<br />
gener i form af forurening, herunder trafik fra et betydeligt<br />
antal ansatte.<br />
Maksimal bygningsareal- og rumfang<br />
At bygningernes rumfang ikke overstiger 2 m3 pr. m²<br />
grundareal, og det bebyggede areal må ikke overstige<br />
1/3 af grundarealet.<br />
Bygningshøjde<br />
At intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade<br />
må være hævet mere end 6½ meter over terræn.<br />
Maksimal parcelstørrelse<br />
At ingen parcel må udstykkes større end 8.000 m².<br />
Beplantning<br />
Det skal tilstræbes, at der langs områdets grænse mod<br />
det åbne land etableres et min. 3 meter bredt beplantningsbælte<br />
af karakter som egnens markhegn.<br />
Erhvervsområde E 303<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af byplanvedtægt nr. 19.<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til handelsvirksomhed<br />
med større udstillingsbehov med de for virksomheden<br />
nødvendige mindre lager- og værkstedsfaciliteter<br />
samt offentligt formål. Der må kun opføres en<br />
bolig pr. grund til en til virksomheden knyttet person.<br />
Miljøforhold<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
95<br />
At der kun opføres virksomheder, som ikke medfører<br />
gener i form af forurening, herunder trafik fra et betydeligt<br />
antal ansatte.<br />
Maksimal bygningsareal- og rumfang<br />
At bygningernes rumfang ikke overstiger 2 m3 pr. m²<br />
grundareal, og det bebyggede areal må ikke overstige<br />
1/3 af grundarealet.<br />
Bygningshøjde<br />
At intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade<br />
må være hævet mere end 6½ meter over det omgivne<br />
terræn. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at en<br />
bygning opføres i større højde, såfremt særlige hensyn<br />
til virksomhedens indretning nødvendiggør det.<br />
Maksimal parcelstørrelse<br />
At ingen parcel må udstykke større end 8.000 m².<br />
Maksimalt støjniveau<br />
For området gælder de i Miljøstyrelsens vejledning<br />
5/84 "Ekstern støj fra virksomheder" fastsatte grænseværdier<br />
for tilladeligt støjniveau for etageboligområder.<br />
Fritids / naturområder F 300<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Ingen<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til rekreativt naturområde,<br />
der skal sikre gående en alsidig naturoplevelse,<br />
ligesom hensynet til plante- og dyrelivet i området<br />
skal prioriteres højt.<br />
Bebyggelse<br />
Der må i området ikke opføres bygninger af nogen art,<br />
bortset fra et max. 20 m² redskabshus, der placeres<br />
efter kommunalbestyrelsens anvisninger.
Rammekort – Pindstrup<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
96
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Pindstrup<br />
Pindstrup:<br />
Særlige områder A 400<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Omfattet af lokalplan nr. 18<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til vandforsyningsformål,<br />
således at det muliggør etablering af et<br />
vandværk med tilhørende højdebeholder (nedgravet),<br />
og at bebyggelsen opføres efter en i lokalplanen godkendt<br />
bebyggelsesplan.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for området fastlægges til<br />
maksimalt 20.<br />
Bygningshøjde<br />
At bebyggelsen i området ikke opføres i mere end én<br />
etage, og at intet punkt af bebyggelsens ydervægge<br />
eller tagflader opføres med større højde en 6 m over<br />
terræn.<br />
Boligområde B 400<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af byplanvedtægt<br />
nr. 9 og lokalplan nr. 15<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til boligformål, og<br />
at der kun opføres lav boligbebyggelse.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for området under et ikke<br />
overstiger 25, samt at bebyggelsesprocenten i partielle<br />
bebyggelsesplaner eller lokalplaner (efter kommunalbestyrelsens<br />
godkendelse) inden for de enkelte områder<br />
ikke overstiger 30.<br />
Friareal<br />
At der ved partielle bebyggelsesplaner sikres mindst<br />
15% sammenhængende friarealer foruden parkeringsarealer.<br />
Minimum grundstørrelse<br />
At ingen parceller udstykkes mindre end 500 m².<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsen ikke opføres med mere end 1½ etage,<br />
eller 1 etage med udnyttet tagetage.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
97<br />
Bygningshøjde<br />
At bygningens højde over terræn (niveauplan) ikke må<br />
overstige 8 meter.<br />
Boligområde B 401<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af lokalplan nr. 31<br />
Områdets anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til boligformål, og<br />
at der kun opføres lav bebyggelse.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten for området under et ikke<br />
overstiger 35 samt at bebyggelsesprocenten for hver<br />
udstykket parcel ikke overstiger 40.<br />
Friareal<br />
At der sikres mindst 20% sammenhængende friareal<br />
foruden parkeringsarealer.<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager.<br />
Bygningshøjde<br />
At højden over terræn(niveauplan) ikke må overstige<br />
8½ meter.<br />
Boligområde B 406<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til jordbrugs /<br />
skovparceller, hvor der på hver parcel kan etableres<br />
maksimalt én boligenhed.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At det samlede bruttoetageareal indenfor den enkelte<br />
parcel ikke overstiger 250 m2 beboelse samt 100 m2<br />
udhus.<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage<br />
med udnyttet tagetage.<br />
Bygningshøjde<br />
At bygningshøjden indenfor området ikke må overstige<br />
7,5 m over terrænniveau.
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Pindstrup<br />
Centerområde C 400<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Ingen<br />
Anvendelse<br />
At anvendelsen fastlægges til centerformål (blandet<br />
bolig-, erhvervs- og forretningsbebyggelse).<br />
Der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller<br />
udøves mindre værkstedsvirksomhed og lagervirksomhed<br />
samt forretningsvirksomhed.<br />
Bygninger vil produktionsformål samt udendørs oplag<br />
må kun indrettes med kommunalbestyrelsens særlige<br />
tilladelse.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten ikke overstiger 40, og at<br />
bygningernes rumfang ikke overstiger 2 m3 pr. m²<br />
grundareal. Rumfang beregnes af hele den del af bygningen,<br />
som er over terræn.<br />
Antal etager<br />
At bygninger ikke opføres med mere end 1 etage med<br />
udnyttet tagetage.<br />
Bygningshøjde<br />
Bygningen må ikke opføres højere end 8½ meter over<br />
terræn (niveauplan).<br />
Parkeringspladser<br />
Ved nybygning eller ombygning skal der udlægges<br />
min. 1 stk. parkeringsplads pr.<br />
påbegyndt 40 m² etageareal.<br />
Ydre udformning<br />
At kommunalbestyrelsen kan stille krav om bygningens<br />
ydre udformning for at tilpasse byggeriet til gademiljøet.<br />
Centerområde C 402<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Ingen<br />
Anvendelse<br />
At anvendelsen fastlægges til centerformål (blandet<br />
bolig-, erhvervs- og forretningsbebyggelse).<br />
Der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller<br />
udøves mindre værkstedsvirksomhed og lagervirksomhed<br />
samt forretningsvirksomhed. Bygninger til<br />
produktionsformål samt etablering af udendørs oplag<br />
og lignende må kun indrettes med kommunalbestyrelsens<br />
særlige tilladelse.<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
98<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At bebyggelsesprocenten ikke overstiger 60, og at<br />
bygningernes rumfang ikke overstiger 2 m3 pr. m²<br />
grundareal.<br />
Rumfang beregnes af hele den del af bygningen, som<br />
er over terræn.<br />
Antal etager<br />
At bygninger ikke opføres med mere end 2 etager med<br />
udnyttet tagetage.<br />
Bygningshøjde<br />
Bygningen må ikke opføres højere end 8½ meter over<br />
terræn (niveauplan).<br />
Ydre udformning<br />
At kommunalbestyrelsen kan stille krav om bygningens<br />
ydre udformning for at tilpasse byggeriet til gademiljøet.<br />
Parkeringspladser<br />
Ved nybygning eller ombygning skal der udlægges<br />
min. 1. stk. parkeringsplads pr. påbegyndt 40 m² etageareal.<br />
Offentlige områder D 400 og D 401<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af lokalplan nr. 13.<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål,<br />
herunder sociale og kulturelle aktiviteter (plejehjem,<br />
børneinstitutioner, skole, varmeværk m.v.) samt<br />
boliger for ansatte.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At der ikke ved bebyggelse af et ubebygget areal åbnes<br />
mulighed for, at bebyggelsesprocenten for det pågældende<br />
areal overstiger 40<br />
samt at der i øvrigt ikke åbnes mulighed for, at hver<br />
enkelt ejendom overstiger 40.<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsen ikke opføres i mere end 2 etager.<br />
Bygningshøjde<br />
Bygningerne må ikke opføres højere end. 8½ meter,<br />
hvis specielle aktiviteter ikke nødvendiggør en større<br />
højde.
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Pindstrup<br />
Offentlige områder D 402 og D 403<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Ingen<br />
Anvendelse<br />
At områdets primære anvendelse fastlægges til udbygget<br />
område for en større bebyggelse. På området<br />
kan anlægges sportsfaciliteter, kirkegård, grønt friareal,<br />
kursuscenter o. lign..<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At området ikke må bebygges, bortset fra enkelte bygninger,<br />
som i størrelse og form tilpasses det enkelte<br />
områdes funktion. Bebyggelsesprocenten må ikke<br />
overstige 15.<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsen ikke opføres i mere end 2 etager.<br />
Bygningshøjde<br />
At ingen del af bygningen er højere end 8½ meter, dog<br />
må evt. kirkebygninger tilpasses området efter særlig<br />
aftale med kommunalbestyrelsen.<br />
Erhvervsområde E 400<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Del af området er omfattet af lokalplan nr. 45<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til produktionserhverv,<br />
entreprenør, oplags- og lagervirksomhed.<br />
Der må i området opføres administrationsbygninger i<br />
forbindelse med de ovennævnte erhverv.<br />
Maksimalt bygningsareal<br />
At det samlede rumfang af bygninger for hver enkelt<br />
ejendom ikke overstiger 2 m3 pr. m² grundareal, det<br />
bebyggede areal må ikke overstige 1/3 af grundarealet.<br />
Bygningshøjde<br />
At intet punkt af en bygnings ydervæg eller tag hæves<br />
mere end 8½ meter over det omgivende terræn.<br />
Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at en bygning<br />
opføres i en større højde, såfremt det er særligt nødvendigt<br />
for virksomhedens drift.<br />
Maksimalt støjniveau<br />
For området gælder de i Miljøstyrelsens vejledn. 5/84<br />
"Ekstern støj fra virksomheder" nævnte grænseværdier<br />
for tilladeligt støjniveau ved områdets afgrænsning<br />
(max 70 dB A)<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
99<br />
Erhvervsområde E 401<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Ingen<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til produktionserhverv,<br />
entreprenør, oplags- og lagervirksomhed.<br />
Der må i området opføres administrationsbygninger<br />
samt enkelte boliger, som er strengt nødvendige for<br />
virksomhedens drift.<br />
Maksimal bygningsareal- og rumfang<br />
At det samlede rumfang af bygninger for hver enkelt<br />
ejendom ikke overstige 2m3 pr. m² grundareal, og det<br />
bebyggede areal må ikke overstige 1/3 af grundarealet.<br />
Bygningshøjde<br />
At intet punkt af en bygnings ydervæg eller tag hæves<br />
mere end 8½ meter over det omgivende terræn.<br />
Kommunalbestyrelsen kan tillade, at en bygning opføres<br />
i større højde, såfremt særlige hensyn til virksomhedens<br />
indretning nødvendiggør det.<br />
Maksimalt støjniveau<br />
For området gælder de i Miljøstyrelsens vejledning<br />
5/84 "Ekstern støj fra virksomheder" fastsatte grænseværdier<br />
for tilladeligt støjniveau ved områdets afgrænsning<br />
(max. 60 dB(A)).<br />
Fritids / naturområder F 400<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Ingen<br />
Anvendelse<br />
Området skal udlægges til rekreativt naturområde.<br />
Bebyggelse<br />
Der kan i området opføres max. 120 m² stor spejderhytte,<br />
der placeres i overensstemmelse med Århus<br />
Amtskommunes zonetilladelse af 1. juli 1992.<br />
Området skal udover spejderhytten friholdes for anden<br />
bebyggelse.<br />
Naturpleje<br />
Der skal for området udarbejdes plejeplan<br />
med speciel hensynstagen til bibeholdelse af den eksisterende<br />
lyngbeplantning og rydning af selvsåede træarter.
Rammekort – Lufthavnsområdet<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
100
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
<strong>Kommuneplan</strong>rammer - Lufthavnsområdet<br />
Lufthavnsområdet:<br />
Særligt område A 300<br />
Lokalplan / vedtægt<br />
Omfattet af lokalplan nr. 7<br />
Anvendelse<br />
Anvendelsen af området fastlægges til lufthavnsformål,<br />
således at der ikke åbnes mulighed for opførelse<br />
af bebyggelse og anlæg til andre formål end sådanne,<br />
som af kommunalbestyrelsen, efter eventuelt at have<br />
indhentet erklæring fra lufthavnsstyrelsen, skønnes at<br />
have naturlig driftsmæssig tilknytning til lufthavnen,<br />
såsom passagerterminal, fragtterminal, kontorer, varmecentral,<br />
garager og vedligeholdelsesværksted. Endvidere<br />
hangarer og reparationshangar for mindre fly,<br />
brændstofdepot, boliger for indtil 2 af lufthavnens<br />
funktionærer, benzinstation samt flyplatforme, færdselsarealer<br />
og parkeringspladser. Til sådanne formål<br />
kan endvidere medregnes virksomheder til betjening af<br />
publikum.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Bebyggelsesprocenten for området fastlægges til 10,<br />
og at der fastlægges en øvre grænse for bebyggelsens<br />
samlede rumfang, på 7 m 3 pr. m 2 bebygget areal.<br />
Antal etager<br />
Bebyggelsen i området ikke opføres med mere end 2<br />
etager, og at intet punkt af bebyggelsens ydervægge<br />
eller tagflade, bortset fra skorstene, master, elevatortårne<br />
o. lign., opføres med større højde end 12 m over<br />
terræn.<br />
Bebyggelsen i området opføres efter en i lokalplanen<br />
godkendt bebyggelsesplan, som indeholder retningslinier<br />
for bygninger, flyplatforme, færdselsarealer og<br />
parkering.<br />
Erhvervsområde E 307<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Omfattet af lokalplan nr. 89<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål<br />
og lettere industri, med mulighed for etablering af enkelte<br />
boliger, der er nødvendige for virksomhedens<br />
drift.<br />
101<br />
Bebyggelsesprocent<br />
At den enkelte ejendoms bebyggelsesprocent ikke<br />
overstiger 70 og bygningens rumfang ikke overstiger 3<br />
m3 pr. m2 grundareal.<br />
Antal etager<br />
At bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager<br />
med udnyttet tagetage.<br />
Bygningshøjde<br />
At bebyggelsens højde ikke overstiger 12 m over terræn.
Rammekort – AMU-Center Djursland<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
102
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
<strong>Kommuneplan</strong>rammer – AMU-Center Djursland<br />
AMU-Center<br />
Djursland:<br />
Særligt område A 302<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Området er omfattet af lokalplan nr. 20 og 54<br />
Delområde A:<br />
Anvendelse<br />
Anvendelsen af området fastlægges til etablering af<br />
uddannelsesinstitution til arbejdsmarkedsuddannelser<br />
med tilhørende bygnings- og parkeringsanlæg.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Bebyggelsesprocenten for delområdet ikke overstiger<br />
40.<br />
Bygningshøjde<br />
Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må<br />
gives en højde, der overstiger 8,5 m over niveau, målt<br />
efter reglerne i bygningsreglementet.<br />
Delområde B:<br />
Anvendelse<br />
Området anvendes til køretekniske anlæg og til andre<br />
uddannelsesmæssige aktiviteter med køretøjer.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Der må i området, udover de bestående bygninger,<br />
højst må opføres 5 stk. bygninger (observations/kontroltårne),<br />
hver med maksimalt grundareal på<br />
25 m 2 og højde 8,5 m over terræn.<br />
Delområde C:<br />
Anvendelse<br />
Området anvendes til øvelses- og parkeringsanlæg for<br />
køretøjer benyttet af arbejdsmarkedsuddannelserne.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Der må i området højst må opføres 5 stk. bygninger<br />
(observations/kontroltårne), hver med maksimalt<br />
grundareal på 25 m 2 og højde 8,5 m over terræn.<br />
Fællesbestemmelser<br />
at områdets disponering fastlægges i en lokalplan indeholdende<br />
bl. a. byggefelter, adgangsforhold, jordvolde<br />
m.v.<br />
103
Rammekort – Skandinavisk Dyrepark<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
104
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
<strong>Kommuneplan</strong>rammer – Skandinavisk Dyrepark<br />
Skandinavisk<br />
Dyrepark<br />
Fritids / naturområder F 301<br />
Lokalplan / vedtægter<br />
Omfattet af lokalplan nr. 88<br />
Anvendelse<br />
At områdets anvendelse fastlægges til etablering af en<br />
dyrepark.<br />
Der skal indenfor området være mulighed for indretning<br />
af cafeteria, toiletter, udsalgssteder, stalde, parkeringspladser,<br />
tilkørselsvej o.l., som skønnes at have<br />
en naturlig tilknytning til parken.<br />
Byggehøjde<br />
Ingen bebyggelse i området må opføres med en højde,<br />
der overstiger 8,5 m, målt efter reglerne i bygningsreglementet.<br />
Zoneforhold<br />
Lokalplanområdet skal forblive i landzone.<br />
Bebyggelsesprocent<br />
Områdets bebyggelsesprocent må ikke overstige 2.<br />
105
Bilag. Befolkningsprognose.<br />
1993 1998 2003 2008 2013 <strong>2018</strong><br />
0 år 107 101 95 0 år 86 85 90<br />
1 år 97 88 97 1 år 90 90 93<br />
2 år 105 112 105 2 år 91 88 91<br />
3 år 94 103 100 3 år 92 90 91<br />
4 år 103 112 99 4 år 94 92 93<br />
5 år 81 112 112 5 år 97 95 94<br />
587 628 608 550 540 552<br />
6 år 87 107 99 6 år 100 97 94<br />
7 år 101 110 109 7 år 115 99 98<br />
8 år 85 103 115 8 år 105 100 99<br />
9 år 99 115 112 9 år 103 101 98<br />
10 år 84 88 125 10 år 119 104 101<br />
11 år 108 90 109 11 år 105 104 102<br />
12 år 96 99 111 12 år 114 115 103<br />
13 år 88 91 107 13 år 118 108 102<br />
14 år 115 109 113 14 år 109 108 104<br />
15 år 122 93 91 15 år 120 117 105<br />
16 år 115 115 86 16 år 106 106 106<br />
1100 1120 1177 1214 1159 1112<br />
17 år 120 97 106 17 år 105 111 111<br />
18 år 109 92 76 18 år 93 105 98<br />
19 år 100 100 79 19 år 89 91 90<br />
20 år 108 100 59 20 år 69 86 86<br />
21 år 92 93 70 21 år 63 74 75<br />
22 år 83 85 64 22 år 62 70 73<br />
23 år 93 76 33 23 år 55 65 72<br />
24 år 64 87 78 24 år 59 66 72<br />
769 730 565 595 668 677<br />
25 år 88 85 60 25 år 63 66 76<br />
26 år 97 84 72 26 år 65 67 74<br />
27 år 126 87 86 27 år 71 69 77<br />
28 år 81 100 95 28 år 72 68 78<br />
29 år 111 77 98 29 år 81 68 76<br />
30 år 92 120 85 30 år 78 72 75<br />
31 år 109 96 86 31 år 85 76 78<br />
32 år 99 145 97 32 år 99 82 81<br />
33 år 97 105 106 33 år 95 82 79<br />
34 år 125 117 89 34 år 95 87 76<br />
35 år 124 111 134 35 år 98 85 80<br />
36 år 107 111 104 36 år 101 94 83<br />
37 år 102 108 136 37 år 106 105 89<br />
38 år 126 108 118 38 år 107 103 90<br />
39 år 138 126 131 39 år 101 108 100<br />
40 år 121 126 112 40 år 133 108 95<br />
41 år 112 113 114 41 år 111 106 99<br />
42 år 118 107 107 42 år 133 105 106<br />
43 år 121 120 110 43 år 114 107 104<br />
44 år 111 155 129 44 år 124 100 106<br />
45 år 136 113 125 45 år 110 130 110<br />
46 år 142 117 118 46 år 117 118 112<br />
47 år 130 116 108 47 år 111 137 109<br />
48 år 91 116 117 48 år 109 118 111<br />
49 år 93 111 144 49 år 126 125 105<br />
50 år 77 132 110 50 år 120 112 128<br />
51 år 83 136 118 51 år 115 115 118
Bilag. Befolkningsprognose.<br />
52 år 68 140 117 52 år 111 111 134<br />
53 år 76 91 115 53 år 117 112 120<br />
54 år 71 97 100 54 år 143 127 128<br />
55 år 69 84 131 55 år 114 122 115<br />
56 år 75 79 139 56 år 119 118 116<br />
57 år 67 72 145 57 år 115 110 111<br />
58 år 45 83 86 58 år 114 114 109<br />
59 år 75 67 99 59 år 107 137 122<br />
60 år 65 67 77 60 år 124 109 115<br />
61 år 79 67 72 61 år 129 110 108<br />
62 år 61 59 67 62 år 129 106 102<br />
63 år 64 44 74 63 år 82 104 106<br />
64 år 65 73 63 64 år 88 96 121<br />
3837 4065 4194 4232 4089 4022<br />
65 år 72 60 61 65 år 76 111 99<br />
66 år 76 73 64 66 år 68 116 100<br />
67 år 68 52 59 67 år 64 116 97<br />
68 år 75 56 36 68 år 68 76 95<br />
69 år 73 57 63 69 år 59 81 86<br />
70 år 73 59 60 70 år 57 66 98<br />
71 år 73 67 61 71 år 58 60 101<br />
72 år 90 58 46 72 år 51 56 102<br />
73 år 85 68 46 73 år 34 59 67<br />
74 år 65 51 51 74 år 52 52 70<br />
75 år 61 60 53 75 år 51 50 59<br />
76 år 55 58 53 76 år 49 50 53<br />
77 år 57 78 48 77 år 39 43 47<br />
78 år 54 59 54 78 år 35 28 47<br />
79 år 54 57 40 79 år 39 40 42<br />
1031 913 795 800 1004 1163<br />
80 år 36 45 44 80 år 38 37 38<br />
81 år 35 44 40 81 år 38 36 36<br />
82 år 41 38 50 82 år 32 29 31<br />
83 år 29 42 42 83 år 37 26 20<br />
84 år 29 30 28 84 år 24 27 28<br />
85 år 22 18 26 85 år 28 24 25<br />
86 år 25 27 25 86 år 25 22 23<br />
87 år 16 23 16 87 år 27 19 18<br />
88 år 17 12 19 88 år 21 19 14<br />
89 år 12 13 11 89 år 17 13 14<br />
90 år 13 10 8 90 år 15 14 13<br />
91 år 7 11 12 91 år 11 11 10<br />
92 år 7 5 6 92 år 8 12 9<br />
93 år 2 3 5 93 år 7 7 8<br />
94 år 6 2 4 94 år 4 5 5<br />
95 år 3 5 6 95 år 2 5 4<br />
96 år 0 2 1 96 år 3 3 4<br />
97 år 0 1 2 97 år 1 1 4<br />
98 år 1 1 0 98 år 2 2 3<br />
99 år 0 0 0 99+ år 2 3 3<br />
100 år 0 0 1<br />
301 332 346 342 315 310<br />
14949 15244 15024 15124 15235 15362
Bilag. Byggeprogram.<br />
Byggeprogram <strong>2006</strong> -<strong>2018</strong><br />
Boligtyper <strong>2006</strong> 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 <strong>2018</strong><br />
Kolind Åben/lav 9 12 10 12 10 12 10 12 10 12 10 12 10<br />
Tæt/lav 0 6 0 6 0 6 0 6 0 6 0 6 0<br />
Ryomgård Åben/lav 10 10 12 10 12 10 12 10 12 10 12 10 12<br />
Tæt/lav 6 0 6 0 6 0 6 0 6 0 6 0 6<br />
Nimtofte Åben/lav 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2<br />
Tæt/lav 0 0 5 0 0 5 0 0 5 0 0 5 0<br />
Pindstrup Åben/lav 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2<br />
Tæt/lav 0 5 0 0 5 0 0 5 0 0 5 0 0<br />
Total 31 37 37 32 37 37 32 37 37 32 37 37 32
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Resume vedrørende en rapport om udnyttelse og udvikling af<br />
herlighedsværdier<br />
Perspektiver for en udvikling<br />
I Midtdjurs Kommune er der i årene 2004-06<br />
blevet arbejdet med et projekt med titlen<br />
”Partnerskab om byudvikling i og omkring de<br />
naturlige herlighedsværdier på landet”.<br />
Herlighedsværdier kan være stort og småt, fx<br />
en sø, et skovbryn, en landskabsudsigt, en<br />
kirkeindsigt, en landsby, en terrænslugt.<br />
Landkommuner er typisk rige på<br />
herlighedsværdier, således også Midtdjurs<br />
Kommune.<br />
Velfærden i landkommuner er, ligesom i<br />
andre kommuner, afhængig af en økonomisk<br />
udvikling og dermed af en vis tilflytning.<br />
Man har derfor i et samarbejde mellem en<br />
række parter forsøgt at belyse, om den<br />
tiltrækningskraft, som herlighedsværdier har<br />
på tilflyttere, mere målrettet kan anvendes i<br />
en udviklingsstrategi, samtidig med at<br />
herlighedsværdierne udvikles og plejes.<br />
Tankegangen og konkretiseringen er<br />
rapporteret i en 100 siders publikation:<br />
”Udvikling af herlighedsværdier – projekter i<br />
Midtdjurs Kommune, maj <strong>2006</strong>”.<br />
På de næste sider bringes et kort resumé af<br />
rapportens indhold, som gennem konkrete<br />
projekter indkredser nogle ledelinier og<br />
perspektiver for udviklingen i kommunen.<br />
Den igangværende kommuneplanlægning og<br />
arbejdet med herlighedsværdierne dannede<br />
udgangspunkt for en TEMA-dag, der blev<br />
afholdt den 5. april <strong>2006</strong> med ca. 40<br />
deltagerne politikere fra Midtdjurs og<br />
Syddjurs, embedsmænd og repræsentanter for<br />
projektgrupper og interesseorganisationer.<br />
Debatten og ideerne fra denne dag refereres<br />
sidst i perspektivbilaget.<br />
1<br />
En byudviklingsstrategi<br />
Der synes at være basis for, at Midtdjurs<br />
Kommune kan bidrage med ideer til en<br />
byudviklingsstrategi og bære projekterne med<br />
over i Syddjurs Kommune.<br />
Det er dog i første omgang målet, at arbejdet<br />
skal være markedsførende for Midtdjurs<br />
Kommune. Både specifikt over for mulige<br />
bosættere og generelt i politiske og faglige<br />
kredse.<br />
Midtdjurs Kommune skulle gerne blive kendt<br />
som en kommune, der forstår at forene natur-<br />
og landskabshensyn med bosætningsønsker.<br />
Her kan man bo i naturen og komme ud i<br />
naturen samtidig med at den hæges om og<br />
plejes.<br />
Det er oplagt, at strategien forfølges gennem<br />
partnerskaber repræsenterende forskellige<br />
interesser. Der er tradition for samarbejde på<br />
landet, drevet af lokal solidaritet og gejst.<br />
En note<br />
Kommunalbestyrelsen er sig bevidst at dette<br />
bilag ikke er et led i den<br />
myndighedsbehandling som nærværende<br />
kommuneplan er en del af eller vil blive<br />
administreret efter.<br />
Når bilaget er medtaget skyldes det først og<br />
fremmest, at kommunalbestyrelsen ønsker at<br />
aflevere en note til den kommende nye<br />
storkommune, hvor de perspektiver, ideer og<br />
tanker, der er gjort i forbindelse med<br />
projektet videregives som en del af<br />
afleveringsforretningen i forbindelse med<br />
opløsningen af Midtdjurs Kommune den<br />
31.12.<strong>2006</strong>. Kommunalbestyrelsen håber<br />
dermed, at kunne bidrage til at arbejdet kan<br />
indgå i den kommende planlægning i<br />
Syddjurs.
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Resume vedrørende en rapport om udnyttelse og udvikling af<br />
herlighedsværdier<br />
Herlighedsprojektet<br />
Herlighedsprojektet omfatter 3 konkrete<br />
delprojekter:<br />
1. Ny Nimtofte, utraditionel<br />
byudvikling<br />
2. Traditionel byudvikling ved Kolind,<br />
Ryomgaard og Pindstrup<br />
3. Kolind Engsø<br />
Delprojekterne 1 og 3 blev til i et samarbejde<br />
med projektgrupper.<br />
1. Ny Nimtofte, utraditionel byudvikling<br />
Ud fra en analyse af hvem, der flytter på<br />
landet og hvad de lægger vægt på ved valget<br />
af denne bopæl, er udarbejdet et projekt for<br />
en byudvikling ved lokalcentret Nimtofte.<br />
Den utraditionelle byudvikling er skitseret på<br />
et ca. 28 ha stort areal øst for Nimtofte<br />
Strukturplan for byudvikling i Nimtofte<br />
2<br />
imellem den nuværende bykant og det store<br />
golfprojekt, Lübker Golf Resort, som er<br />
under realisering. Byudviklingsprojektet<br />
omfatter 124 helårsboliger fordelt på 7<br />
boligenklaver, formeret omkring hver deres<br />
botema. Der findes en husenklave, som<br />
lægger op til at dyrke interessen for golf, en<br />
enklave, som retter sig mod hobbydyr, en<br />
enklave, der åbner op for<br />
flergenerationsbosætning, o.s.v.<br />
Der er tale om en plan med god plads, hvor<br />
arealet udnyttes mere og mere ekstensivt ud<br />
mod golfområdet. Boligenklaverne grupperer<br />
sig omkring en grøn kile af varierende<br />
bredde. Fra at være et åbent areal beplantes<br />
området med træer, som i type og tæthed er<br />
tilpasset bebyggelsen. Af overskudsjord<br />
opbygges en kunstig bakke, som tilføres det<br />
ellers flade terræn en ny dimension og nye<br />
bebyggelsesmuligheder.
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Resume vedrørende en rapport om udnyttelse og udvikling af<br />
herlighedsværdier<br />
Beplantninger af frugttræer binder området<br />
sammen.<br />
Byudbygningsplanen betegnes som<br />
utraditionel fordi:<br />
1) boliggrupperne er placeret i<br />
”løsrevne” enklaver ude i terrænet,<br />
2) der er god plads, som folk, der flytter<br />
på landet, efterspørger,<br />
3) der er tilbud om bosætning efter<br />
temainteresse,<br />
4) funktioner udover bofunktionen<br />
foregår i området (arbejde, fritid),<br />
5) bebyggelsen opløses gradvist ud mod<br />
det åbne land/naturen uden en skarp<br />
bykant og<br />
6) byudbygningen samtænkes med en<br />
plejeplan for truede padder.<br />
Planen udformet på grundlag af<br />
partnerskabstanken i samarbejde med en<br />
projektgruppe, hvor både naturinteresser,<br />
bygherrer, lokale borgere og myndigheder har<br />
været repræsenteret.<br />
2. Traditionel byudvikling ved Kolind,<br />
Ryomgaard og Pindstrup<br />
Ved Kolind, Ryomgård og Pindstrup er<br />
udarbejdet byudviklingsplaner af mere<br />
traditionel art, men stadig med en<br />
indtænkning af de nærtliggende<br />
herlighedsværdier.<br />
Kolind Trekant<br />
”Trekanten” udgør det nordøstlige hjørne af<br />
Kolind by. Området ligger på kanten af ådalen.<br />
Der er en meget flot udsigt ud over<br />
dalen med engdragene mod nord.<br />
Byudviklingsplanen opererer med brede<br />
arealudlæg (kiler) i udsigtsretningen, således<br />
at der bliver udsigt fra alle boliger. Disse<br />
boliger ligger i 15 stk. 2-2½ etages<br />
punkthuse, placeret i 4 klynger.<br />
3<br />
Kolind Vest<br />
Dette byudviklingsområde ligger vest for<br />
Kolind, uden for Frellingvej. Mod nord<br />
grænser det op til landsbyen Bugtrup.<br />
Området er delt i 2 af en øst-vest gående<br />
lavning. Denne lavning friholdes for<br />
bebyggelse og igennem den føres en<br />
stiforbindelse til byen. Tæt-lav bebyggelse og<br />
institutioner orienterer sig mod den grønne<br />
lavning, mens parcelhusområderne ligger i<br />
”2.den række”. Udbygningsprincippet kan<br />
videreføres mod vest.<br />
Ryomgård<br />
Området i Ryomgård er stort. Det ligger vest<br />
for byen, nord for Vestergade. Det er et<br />
attraktivt byudviklingsområde med et<br />
afvekslende terræn ned mod Såby Dal. En del<br />
af området er beplantet med nåletræer i felter,<br />
som giver afvekslende rumoplevelser. Arealet<br />
ligger i spændingsfeltet mellem by og<br />
landskab. Denne placering har givet<br />
inspiration til udviklingsplanen, idet<br />
landskabet trækkes ind i bebyggelsen. Herved<br />
skabes udsyn over dalslugten og lommer af<br />
friareal. I den nordlige del af arealet<br />
indpasses parcelhusbebyggelser imellem<br />
grønne kiler og i den sydlige del er planlagt<br />
for tæt-lave bebyggelser i<br />
beplantningslommer.<br />
Pindstrup<br />
Byudviklingsområdet ligger nordøst for<br />
Pindstrup op mod Fjeld Skov på en<br />
sydvestvendt skråning, hvorfra der er udsigt<br />
over Pindstrup by og videre ned over Ryom<br />
Ådal. Der er udarbejdet en plan, som omfatter<br />
43 parcelhuse. Der er igennem<br />
udstykningsprincippet med brede vejudlæg<br />
(kiler) lagt vægt på den visuelle og<br />
funktionelle forbindelse til Fjeld Skov,
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Resume vedrørende en rapport om udnyttelse og udvikling af<br />
herunder herlighedsværdier<br />
den fortsatte adgang til skoven for bidrage til at fjerne kvælstof fra områdets<br />
byens borgere.<br />
opland og å-løb.<br />
3. Kolind Engsø<br />
Kolind ligger markant og smukt med dens<br />
nordlige kant velafgrænset ud mod den<br />
vestligste ende af Kolindsund. Et partnerskab<br />
af interesser - Kolind Handelsstandsforening,<br />
Danmarks Naturfredningsforening, lodsejere,<br />
Midtdjurs Kommune m.fl. – har udarbejdet et<br />
projekt for dannelse af mindre søer på det<br />
lave areal lige nord for byen - uden for<br />
digerne omkring Kolindsund.<br />
Det drejer som en egentlig sø syd for Ryom Å<br />
med en flade på ca. 40.000 m2 og en dybde<br />
på 1–2 meter samt om lave engsøer på andre<br />
ca. 40.000 m2 nord for Ryom Å. Vandet til<br />
søen syd for Ryom Å kommer fra Mårup Å<br />
igennem et indløbsarrangement, der hindrer<br />
fiskeynglen i at blive ledt på afveje ind i søen.<br />
Vandet til de lave engsøer kommer fra<br />
vandstandsvariationerne i Ryom Å hen over<br />
året.<br />
Der etableres stier, udsigtspunkter og<br />
naturlegeplads m.v. i området ud fra det<br />
princip, at den vestligste del af søen syd for<br />
Ryom Å gøres tilgængelig for Kolinds<br />
beboere og for turister, mens den østligste del<br />
af søen og engsøerne nord for Ryom Å<br />
forbeholdes naturen med dens fremtidige<br />
flora og fauna.<br />
Hensigten med udviklingen af stedets<br />
herlighedsværdi er flere. For det første skabes<br />
for nuværende beboere et bynært rekreativt<br />
område. Og på sigt kan udsigten og nærheden<br />
hertil danne baggrund for opførelse af<br />
attraktive randbosætninger. For det andet vil<br />
vandfladerne af forskellig dybde tiltrække<br />
især fugle. Og endelig vil det nye vådområde<br />
4
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2006</strong> - <strong>2018</strong><br />
Resume vedrørende en rapport om udnyttelse og udvikling af<br />
herlighedsværdier<br />
det være en idé at samarbejde i temabutikker<br />
for at kunne udvikle kvalitet, specialvarer og<br />
indkøbsoplevelser.<br />
TEMA-dag<br />
Som nævnt afholdtes den 5. april <strong>2006</strong> en<br />
TEMA-dag om kommuneplanlægningen,<br />
herunder herlighedsprojektet.<br />
Der udfoldede sig en positiv og livlig debat<br />
hen igennem dagen med overvejende<br />
tilslutning til tankegang og indhold i<br />
delprojekterne i herlighedsprojektet.<br />
Nedenfor er debatten refereret emnevis.<br />
Overgangen fra by til land<br />
Der var enighed om, at der i planlægningen<br />
skal ses mere fordomsfrit på udformningen af<br />
grænsen mellem by og land. Under nogle<br />
forhold er det bedst at fastholde den gængse<br />
praksis med en skarp grænse mellem by og<br />
land, mens lokale forhold andre steder kan<br />
fordre andre udformninger. Pointen er, at der<br />
fra overordnede planmyndigheders side bør<br />
levnes rum til lokalt at arbejde med<br />
forskellige byudbygningsmodeller.<br />
Der er behov for at udfordre den herskende<br />
planlægning på dette punkt.<br />
Detailhandelen i centrum<br />
Det betonedes, at kommune- og<br />
lokalplanlægningen skulle sigte mod, at<br />
detailhandelen fastholdes og udbygges i<br />
byernes centrale områder, fremfor spredte<br />
beliggenheder i byernes periferi. Man så<br />
gerne, at en udbygning med en discountbutik<br />
fra en af de landsdækkende kæder, men<br />
beliggenheden bør være i bycentret.<br />
Indkøb via internettet vinder frem.<br />
Butikkerne i kommunen må have øje for<br />
denne udvikling og måske kombinere<br />
nethandel med udsalgsstedet. Endvidere kan<br />
5<br />
Bymiljøet er vigtigt<br />
Der lægges fra borgerne stadig mere vægt på<br />
smukke og velordnede omgivelser i byerne,<br />
specielt i deres centrale områder. Man ved, at<br />
et smukt bymiljø tiltrækker nye beboere,<br />
turister og kunder. Kommunen opfordres<br />
således til at fortsætte indsatsen for et stadigt<br />
bedre bymiljø.<br />
Easy-living<br />
En indfaldsvinkel til udvikling af<br />
lokalområdet er at analysere og koble en<br />
udvikling på den nye livsstilindustri. Lübker<br />
Golf Resort er et udtryk herfor.<br />
Men man kan spørge videre: Hvordan skal en<br />
by udformes for at tilgodese behovet fra nye<br />
livsstil-miljøer, herunder fx fra den såkaldte<br />
”kreative klasse”.<br />
Erhvervsområder i storkommunen<br />
Der opfordredes til, at antallet af<br />
erhvervsområder i den kommende Syddjurs<br />
Kommune blev prioriteret og begrænset. Der<br />
er behov for en samlet strategi.<br />
Århus Lufthavn i Tirstrup ses som et stort<br />
aktiv for den nye kommune. Der bør arbejdes<br />
med og stilles krav til udvikling af<br />
lufthavnen.<br />
Nye bebyggelsesformer<br />
Deltagerne fandt, at man i en kommune som<br />
Midtdjurs godt kunne begynde at bygge lidt<br />
højere. Således fandt nogle deltagere, at<br />
”Trekanten” ved Kolind godt kan bebygges<br />
med højere huse end de 2½ etagers<br />
punkthuse, der er foreslået. En højere<br />
bebyggelse vil være en smuk markering af<br />
indkørslen til Kolind.
Change language