NY rettet d.13/11 Pitu 2/2000 - Grønlands Naturinstitut

Ingen andre steder i Nordatlanten bliver
der fanget så mange hellefisk på så lille
et areal som ved Ilulissat. Fiskeriet efter
hellefisk har foregået her flere hundrede
år tilbage. De seneste årtier er fiskeriet
steget, og der bliver nu fanget omkring
6.000 tons hellefisk om året på et meget
lille område.
Der er flere årsager til, at fiskeriet ved
Ilulissat er steget voldsomt de seneste
årtier. Fiskerne begyndte at bruge
gællegarn, der er kommet flere fiskere
og hver enkelt fisker arbejder
mere.
Fiskeriet ved Ilulissat er meget specielt,
ikke kun i Grønland, men også i
de øvrige lande i Nordatlanten. Der
er ingen andre steder, hvor der bliver
fanget så mange tons fisk på så lille et
område. I det lille område omkring
Ilulissat bliver der hvert år fanget lige
så mange hellefisk, som de store trawlere
fanger i den grønlandske del af
Davis Strædet.
Før 1900 pilkede folk hellefisk
for at skaffe mad
både til sig selv og slædehundene.
I strenge vinterperioder
var det hellefisken
der gjorde, at folk
overlevede, og fisken blev
ofte transporteret videre
til indbyggerne i den del
Fiskeriet efter hellefisk
ved Ilulissat er specielt
af Diskobugten, der boede langt fra
fiskepladserne. Fedtet fra hellefisken
blev desuden brugt i tranlamperne
og gav både lys og varme i hytterne.
I slutningen af 1800-tallet begyndte
flere private, deriblandt Poul Müller,
at eksportere saltet hellefisk til Danmark.
Indbyggerne i Ilulissat var allerede
dengang beskæftiget med erhvervsfiskeri,
hvilket ikke var så almindeligt
i resten af landet.
I 1906 forsøgte fiskere fra Færøerne
at fange hellefisk med langliner, og
det virkede glimrende. De lokale fiskere
lærte hurtigt at fiske med langliner,
og de forbedrede teknikken ved
at binde en “glider” fast i enden af
langlinen. Glideren er en metalplade,
der trækker linen ud, så den ikke
klumper sammen på bunden. Fiskeriet
efter hellefisk med langline og
glider udviklede sig til at blive den
altdominerende fiskeriform gennem
hele århundredet. Indtil midten af
1950’erne blev der hvert år fanget
mellem 100 og 700 tons hellefisk ved
Ilulissat. Siden er fangsterne steget,
og i dag bliver der hvert år fanget 5-
6.000 tons hellefisk omkring byen.
Hele sommeren fisker fiskerne med
langliner fra jolle tæt ved Ilulissat.
Når isen er til at køre på, begynder
fiskerne at fange hellefisk med langline
fra huller i isen. De kører med
hundeslæde til fiskepladserne i isfjorden,
der ligger 2 - 4 timers kørsel fra
Ilulissat, og fiskerne overnatter på de
pladser, der ligger længst væk. De
sætter linen på 3-800 meters dybde,
og hiver linen op ved håndkraft med
hjemmelavede sneller. Slæden kan
højst lastes med 300 kg, og derfor må
fiskeren efter 1-2 dages fangst tilbage
til Ilulissat for at indhandle.
Fiskeriet har været med til at ændre
sammensætningen af bestanden. Det
ses tydeligt ved at sammenligne den
gennemsnitlige vægt af en hellefisk
fanget i 1908-09 med i
dag. For knapt 100 år
siden vejede en hellefisk
i gennemsnit 8-9 kg,
mens den i dag vejer 1-2
kg, så det store fiskeri
har på denne måde haft
sin pris.
Qaleralilluarsimalluni tuniniaalersoq.
En god fangst af hellefisk klar til
indhandling.