NY rettet d.13/11 Pitu 2/2000 - Grønlands Naturinstitut

More documents

Recommendations

Info

Kirsten Rydahl Nielsen Kunuk Kloster Aasakkut ukiukkullu Pinngortitaleriffiup qalerallit tunisat uuttortartarpai. / Naturinstituttet måler længden på indhandlede hellefisk både sommer og vinter. Pisaalatsinissamut atorluaannginnissamullu navianaatit Nunatta Kitaata avannaani kangerlunni qaleralinniarnerujussuaq qaleraleqassutsimik sunniisimavoq. Aalisarpallaarneq ukiumit ukiumut aalisarnerup nikerarnerujussuanik kinguneqarsinnaavoq. Naatsorsuinerit takutippaat qalerallit ikinnerit pisarineqarnerini aalisarneq pissarsiaqarfiunerussasoq. Nunatta Kitaata avannaani qaleraleqassuseq arlalitsigut immikkuullarissuuvoq. Qalerallit amerlanerit Davis Strædemit aallaaveqarput. 3-5-inik ukioqaleraangamik kangerlunnut pulasarput, uumanermillu sinnerani tamaaniittarlutik aallaavimminnullu uteqqinngisaannarlutik. Kangerlunniinneq sivisunaarneqarsinnaavoq. Qaleralik 25-nik ukioqalersinnaavoq 110 cm-isullu angitigilersinnaalluni. Qaleralik ukiumut 3-5 cm-inik allisarpoq, aatsaallu 7-8nik ukioqaleraangami ningittakkanik pisarineqarnissaminut aatsaat naammattumik angissuseqalersarpoq. Ukiuni kingulliunerusuni avannaani kangerlunni qaleraleqassutsip ingerlaasaa Pinngortitaleriffiup isumakuluutigisimavaa. Aalisakkat nunguvinnissaannut ernumanartoqarsorinanngilaq, aalisagaaqqat allat kangerlunnut takkuttuarmata. Soormi isumakuluttoqassanersoq aperisoqarsinnaavoq? Aap, aalisarnerujussuup nassataraa, qalerallit ullumikkut ukioqatigiikkaat ikittuinnanngorsimanerat aalisakkanillu utoqqarnik amiakkoqanngingajalluni. Qalerallit pisarineqartartut amerlanerit ukioqatigiikkaani ikittunnguaneersuupput – aalisakkat affaat sinnerlugit (60%) ukioqatigiikkaani pingasunik ukiulinneersuupput. Ukiut ilaanni aalisakkanik minnerit ilaartornerat annikissappat, qalerallit ikilineri aalisartut malugissavaat. 18 · PITU/December 2000 Paarlattuanik qaleraleqassuseq ukioqatigiikkaani arlalinneersuuppat qalerallit ilaartornerat ukioq ataaseq annikissagaluarpat soqutaavallaassanngilaq. Allatut oqaatigalugu aalisarpallaarnerup nassatarissavaa aalisarnerup ukiumit ukiumut nikeralersinnaanera. Pinngortitaleriffiup inassuteqartarnermini anguniarpaa piffissap sivisunerusup ingerlanerani qalerallit sapinngisamik pitsaasumik pissarsiffiullutik iluaqutigineqarnissaat. Akissutissarsiniarluta naatsorsuusiussaagut qaqugukkut qaleralinnik pisaqartarneq iluaqutaanerussanersoq paasissutissarsiniarluta. Naatsorsuutini paasissutissiisoqassaaq qaleralik ukiumut qanoq allisartiginersoq, qassillu “pissusissamisoortumik” toqusarnersut (nerineqarlutik, nerisassaaleqillutik il.il.). Naatsorsuutip takutippaa, qalerallit 20-nik ukioqalernissaannut pisarinaveersaarnissaat imminut akilersinnaanngitsoq, taamaalinnginnerani arlalissuit pissusissamisoortumik toqoriissammata. Qalerallillu 7-8-nik ukioqartillugit pisarinaveersaarnissaat imminut akilersinnaanngilaq, amerlasuut ukiuni arlaliunerusuni uumaannarnissaminnut periarfissaqarluarmata, sulilu alliartuinnarsinnaallutik. Qalerallit pisarineqannginnerminni imaluunniit pissusissamisoortumik toqunissamik tungaanut kangerlunni uninngaannartarmata (nalunaaqutsersuineq pillugu allaaserisaq takuuk), pisariaarpallaarniarlugit nukingiussinissaq tunngavissaqanngilaq. Ullumikkut kangerlunni amerlanerni aalisartut qaleraleqassuseq iluaqutiginerusinnaavaat. Annikinnerulaartumik aalisartoqarpat qalerallit anginerulersinnaapput, siunissarlu ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu kiilunngorlugit aalisartut iluaquserneqarsinnaapput.
Upernaviup eqqaanit assersuut. 1989-imi qaleralinniarneq annikitsunnguuvoq, 1999-imilu ukiut qulit qaangiunnerini aalisarneq arlaleriaammik annertusineqarsimavoq. Qalerallit annerit utoqqaanerillu sinneqanngingajapputagguaqatigiissillugillu angissusaat millisimavoq. 25% 20% 15% 10% 5% 0% Pisat %-nngorlugit Procentvis andel hellefisk i fiskeriet 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Risiko for svingende fiskeri og dårlig udnyttelse af hellefisken Det store fiskeri efter hellefisk i fjordene i Nordvestgrønland har påvirket bestanden. Et for kraftigt fiskeri kan føre til store udsving i fiskeriet fra år til år. Desuden viser beregninger, at man vil få et bedre udbytte i fiskeriet ved at fange færre hellefisk. Bestanden af hellefisk i Nordvestgrønland er på mange måder ganske speciel. De fleste hellefisk stammer oprindeligt fra Davis Strædet. Når de er 3-5 år gamle, vandrer de ind i fjordene og bliver her resten af livet uden nogensinde at vende tilbage til deres fødested. Livet i fjorden kan godt ende med at blive ganske langt. En hellefisk kan blive 25 år gammel og nå en størrelse på 110 cm. Hellefisken vokser 3- 5 cm om året, og først når hellefisken er 7-8 år gammel, er den ved at være stor nok til at gå på langlinerne. I de senere år har Naturinstituttet været bekymret for udviklingen i bestanden af hellefisk i de nordvestgrønlandske fjorde. Der er tilsyneladende ikke fare for, at fisken vil forsvinde, da nye små fisk hele tiden vil trække ind i fjorden. Hvorfor så være bekymret, kan man med rette spørge? Jo, fordi det intensive fiskeri betyder, at bestanden nu består af relativt få årgange og næsten ingen gamle fisk. De fleste af de hellefisk, der bliver fanget, stammer fra nogle få årgange - over halvdelen (60%) af fiskene stammer fra bare 3 årgange. Hvis tilførslen af unge fisk svigter i nogle år, vil fiskerne kunne mærke en nedgang i bestanden af hellefisk. 1989 1999 Ukiui Alder I 1989 var der et lille fiskeri efter hellefisk ved Upernavik, 10 år senere i 1999 var fiskeriet mangedoblet. Der er næsten ingen større og ældre fisk tilbage, og den gennemsnitlige størrelse er faldet. Hvis bestanden af hellefisk i stedet for består af fisk fra mange flere forskellige år, vil det ikke betyde så meget, hvis tilførslen af hellefisk et enkelt år skulle svigte. Et kraftigt fiskeri betyder med andre ord større risiko for, at fiskeriet vil svinge fra år til år. Den rådgivning, Naturinstituttet giver, drejer sig om på langt sigt at få det bedst mulige udbytte af bestanden. For at finde svaret, opstiller vi et regnestykke som fortæller, hvornår det bedst kan betale sig at fange hellefisken. I regnestykket indgår oplysninger om hvor meget hellefisken vokser om året og hvor mange der dør af naturlige årsager (bliver spist, fødemangel etc.). Regnestykket viser, at det ikke kan betale sig at vente med at fange dem, til hellefiskene er 20 år gamle, da mange af fiskene er døde af naturlige årsager inden da. Det kan heller ikke betale sig at fange hellefiskene, når de er 7-8 år gamle, da mange af dem har gode muligheder for at overleve i flere år og samtidig vil fortsætte med at vokse. Da hellefisken bliver i fjorden (se artiklen om mærkning af hellefisk), indtil den bliver fanget eller dør af naturlige årsager, er der ingen grund til at forhaste sig og fange fisken for tidligt. I øjeblikket er situationen den i de fleste fjorde, at fiskerne kunne få mere ud af bestanden. Ved at fiske lidt mindre kan flere hellefisk nå at vokse sig store, og fiskerne vil på længere sigt få et større udbytte i kg. Qaleraleeqqat Aasiaat eqqaanni ikkannermi pisat. Unge hellefisk fanget på bankerne ved Aasiaat. PITU/December 2000 · 19
Page 1 and 2: PITU Nr. 2 · December 2000
Page 3 and 4: Qalerallit siammaqqanerat. Hellefis
Page 5 and 6: Michael Rosing Qalerallip suiaassus
Page 7 and 8: Kvalitet - det er sagen Råvarerne
Page 9 and 10: Bjarne Lyberth Qalerallit Baffin Bu
Page 11 and 12: Aalisartut qalerallit Avannaani nal
Page 13 and 14: Eqqortumik pineqassaaq, qaqinnerani
Page 15 and 16: Ilisimaviuk... • 1999-imi qaleral
Page 17: Vidste du at... • værdien af de
Page 21 and 22: “ Marsip qaammataa Ilulissani qal
Page 23 and 24: Saarlisaartulerluni ukiukkut ningit

NY rettet d.13/11 Pitu 2/2000 - Grønlands Naturinstitut

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?