NY rettet d.13/11 Pitu 2/2000 - Grønlands Naturinstitut

More documents

Recommendations

Info

Agnes Gundersen Qalerallit suaat saattunnguanngorlugit aggukkat allisitsiummik assilisat. / Æg fra hellefisk, der er skåret i tynde skiver og fotograferet i et mikroskop. 16 · PITU/December 2000 Gydeforhold for hellefisk i Nordvestgrønland Gydeforholdene hos hellefiskene i fjordene ved Vestgrønland har i snart 100 år været årsag til megen undren og spekulation. Det er kendt, at hellefisken gyder i Davis Strædet mellem Grønland og Canada, og at strømmen langs Grønlands vestkyst transporterer ynglen nordover til Disko Bugt og fjordene omkring Ilulissat. Det er derimod mere tvivlsomt, om havstrømmene kan transportere ynglen helt op til fjordene i Uummannaq og Upernavik kommuner. En forklaring på, at der er hellefisk her, kunne være, at hellefiskene i et vist omfang gyder lokalt. Fiskerne fortæller, at de af og til fanger hellefisk, der har løbende rogn og mælk. Det kunne tyde på, at hellefiskene gyder i fjordene. Omvendt viser målinger, at temperaturene i fjordene sandsynligvis er for lave til, at æggene kan udvikle sig og ynglen overleve. I 1960’erne undersøgte Grønlands Fiskeriundersøgelser fiskeynglen i Uummannaq fjord, og der blev ikke fundet yngel fra hellefisk. Fiskernes observationer er imidlertid så interessante, at Naturinstituttet nu undersøger sagen nærmere. I 1998 indledte instituttet et samarbejde med Royal Greenlands fabrik i Ilulissat og Polarfisks fabrik i Innaarsuit i Upernavik kommune. Gennem et år indsamlede fabrikkerne rogn fra hellefisk en gang om måneden og sendte den til Naturinstituttet. I øjeblikket er æggene ved at blive undersøgt, og vi ser bl.a. på, hvor udviklet æggene er på forskellige tidspunkter af året.Vi undersøger, om der er en bestemt periode, hvor hellefisken gyder.Vi håber også at finde ud af, hvor mange hellefisk der gyder lokalt. Undersøgelsen er nu blevet en del af et større fælles nordisk projekt, der ser på hellefiskens gydeforhold i et meget større perspektiv, nemlig i hele Nordvestatlanten. Vi er fortsat meget interesseret i at få oplysninger om, hvor og hvornår der bliver fanget hellefisk med løbende rogn. Så hvis du fanger sådan en hellefisk, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til os og fortæl, hvor og hvornår du har fanget hellefisken, gerne markeret på et kort. Send dine oplysninger til: Grønlands Naturinstitut postboks 570, 3900 Nuuk telefon 32 10 95, fax 32 59 57 e-mail info@natur.gl.
Vidste du at... • værdien af de grønlandske fangster af hellefisk i 1999 var knap 400 mio. kr. • den biologiske rådgivning bliver udarbejdet i internationalt sammensatte videnskabelige komiteer. Her bliver Naturinstituttets undersøgelser og tilsvarende undersøgelser fra andre lande gået kritisk igennem. • rådgivningen tager sigte på at vurdere, hvor stort fiskeriet kan være, så det giver bedst muligt udbytte og samtidig fjerner præcis så mange hellefisk fra bestanden, at der er tilstrækkelig mange kønsmodne hellefisk tilbage til at sikre et tilsvarende fiskeri mange år fremover. • Naturinstituttet først og fremmest indsamler oplysninger om • hvor mange kønsmodne hellefisk der er • hvor mange hellefisk der er i de enkelte årgange (rekruttering) • hvor mange hellefisk der bliver fanget hvert år • hvilken størrelse, de fisk, der bliver fanget, har • hvilke størrelser fisk, forskellige redskaber og fiskerier fanger • Naturinstituttet hvert år både sommer og vinter tager til Nordvestgrønland og måler tilfældige stikprøver af de hellefisk, der bliver indhandlet til fabrikker og indhandlingssteder. På den måde får vi oplysninger om, hvordan hellefiskene i fangsterne fordeler sig på længder. Ved at sam- menlignelængdefordelingerne fra år til år, får vi indirekte oplysninger om udviklingen i bestanden og om, hvor talrige de enkelte årgange af fisk er. • Naturinstituttet i juni måned 2000 fremlagde den biologiske rådgivning for fiskeriet efter hellefisk i 2001. Instituttet rådgiver, at fiskeriet ikke bør overstige • 11.000 tons udenskærs ved Vestgrønland (inklusiv Canada) • 7.900 tons i Disko Bugt • 6.000 tons i Uummannaq kommune • 4.300 tons i Upernavik kommune • 20.000 tons udenskærs ved Østgrønland (inklusiv Island) • 4.000 tons udenskærs i Baffin Bugt (inklusiv Canada) • både Grønlands Hjemmestyre og fiskeriets organisationer KNAPK og APK har plads i Naturinstituttets bestyrelse. • Naturinstituttet arbejder for samfundet. Rådgivningen bliver afgivet ud fra videnskabelige kriterier, uafhængigt af politiske og økonomiske interesser. • Naturinstituttet hvert år indsamler øresten fra de hellefisk, vi fanger under vores undersøgelser med Adolf Jensen og Paamiut, samt fra hellefisk indhandlet til fabrikker og indhandlingssteder. I 1999 indsamlede vi øresten fra godt 2.000 hellefisk. Vi kan bestemme fiskens alder ved at tælle vækstringene i ørestenen under et mikroskop. På den måde kan vi følge med i, hvordan sammensætningen i bestanden af fisk med forskellig alder udvikler sig, og vi kan vurdere fiskeriets påvirkning på de enkelte årgange. Hvis fiskene i fangsterne for eksempel bliver yngre og yngre, kan det være et tegn på, at fiskeriet er for højt. • Grønlands Naturinstitut hvert år bruger ca. 4 mio. kr. på undersøgelser af hellefisk. Heraf går hovedparten til drift af skibene. • Naturinstituttet følger udviklingen i bestanden af hellefisk udenskærs både ved Vest- og Østgrønland med instituttets trawler Paamiut. Vi bruger en internationalt anerkendt metode til at vurdere bestandens samlede vægt (biomasse) i området. PITU/December 2000 · 17
Page 1 and 2: PITU Nr. 2 · December 2000
Page 3 and 4: Qalerallit siammaqqanerat. Hellefis
Page 5 and 6: Michael Rosing Qalerallip suiaassus
Page 7 and 8: Kvalitet - det er sagen Råvarerne
Page 9 and 10: Bjarne Lyberth Qalerallit Baffin Bu
Page 11 and 12: Aalisartut qalerallit Avannaani nal
Page 13 and 14: Eqqortumik pineqassaaq, qaqinnerani
Page 15: Ilisimaviuk... • 1999-imi qaleral
Page 19 and 20: Upernaviup eqqaanit assersuut. 1989
Page 21 and 22: “ Marsip qaammataa Ilulissani qal
Page 23 and 24: Saarlisaartulerluni ukiukkut ningit

NY rettet d.13/11 Pitu 2/2000 - Grønlands Naturinstitut

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?