NY rettet d.13/11 Pitu 2/2000 - Grønlands Naturinstitut

PITU 

Nr. 2 · December 2000

Davis Strædet 

– Kitaanut qaleralinnik pilersuisoq 

Nunatta Kitaata avannaani Kitaanilu qalerallit pisarineqartartut 

amerlanersaat Davis Strædemi sumiiffimmi ataatsimeersuupput, 

avataanili kangerlunnilu aalisarnermut pingaarutai 

assigiinngissuteqaqaat. Aalisartut ilisimasaat biologillu 

misissuineri ataatsimoortillugit silatusaartumik atuinermut 

tunngavissaapput pingaarutillit. 

Davis Strædemi qalerallit suffisinnaalereersut Avannaata 

kangerluini avataanilu aalisarnermut pilersuipput. Qalerallit 

ingerlaartarnerannit Pinngortitaleriffiup misissuinerisa 

takutippaat qalerallit kangerlunniiginnartartut suffisarfinnut 

uternatik. Kangerlunni suffisoqanngingajattarpoq suffisoqartarnaniluunniit, 

taamaattumik Pinngortitaleriffik 

isumaqarpoq qalerallit amerlanerit avataaneersuusut. 

Qalerallit Kujataata kangerluini alliartortut allaapput. 

Taakku Irmingerhavet-imi suffisartuneersuupput, suffisinnaannguleraangamillu 

tamaanga utertarput. 


– leverandør af hellefisk til fiskeriet i Vestgrønland 

Hovedparten af de hellefisk, der bliver fanget ved Nordvest- og 

Vestgrønland, stammer oprindelig fra samme sted i Davis 

Strædet, men der er stor forskel på betydningen af fiskeriet 

udenskærs og i fjordene. Oplysninger fra fiskerne og biologiske 

undersøgelser danner til sammen et vigtigt grundlag for en fornuftig 

udnyttelse. 

De kønsmodne hellefisk (gydebestanden) i Davis Strædet 

leverer både fisk til Nordgrønlands fjorde og til det udenskærs 

område. Naturinstituttets undersøgelser af hellefiskens 

vandringer viser, at hellefisken bliver i fjordene i stedet 

for at vandre tilbage til gydeområderne. Der foregår 

kun ringe eller ingen gydning i fjordene, og Naturinstituttet 

mener derfor, at hovedparten af hellefiskene 

kommer udefra. Anderledes forholder det sig med de hellefisk, 

der vokser op i de sydgrønlandske fjorde. De stammer 

fra en bestand, der gyder i Irmingerhavet, og når de 

bliver kønsmodne, vender de tilbage hertil for at gyde. 

2 · PITU/December 2000 

Pissutsit tamakku nassataraat qalerallit aalisartunit assigiinngitsumik 

pisariaqarneri, sumi aalisarneq apeqqutaalluni. 

Davis Strædemi “uummatip” ingerlatittuarnissaa 

pingaaruteqarpoq, aalisarneq ima aqukkaanni, suffisinnaasut 

sinneruttut qaleralinnik allanik ilaartuinissaat 

qulakkeerlugu. Avannaani kangerlunni apeqqutaaneruvoq 

“erniaat” amerlanerit iluaqutiginiaraanni, qalerallit 

allanik ilaartornerat alliartorsinnaanerallu aalisarnermi 

nalimmassaraanni. 

Qalerallit ukiuni arlaqartuni Nunatsinni pisuussutit 

uumassusillit pingaarnersaraat, taamaattumik Pinngortitaleriffik 

qalerallit pillugit ingerlaavartumik paasissutissanik 

nutaanik pissarsiortuarpoq. PITU-mi uani qalerallit 

paasiuminaatsumik uumasuunerat kiisalu biologit inassuteqartarnerannut 

tunngaviusut eqqartorneqassapput. 

Atuarluarisi! 

Disse forhold betyder, at fiskerne må udnytte bestanden 

på forskellig vis, alt efter hvilket område fiskeriet foregår 

i. Populært sagt er det vigtigt at holde “hjertet” i gang i 

Davis Strædet ved kun at fiske så meget, at den tilbageblevne 

gydebestand hele tiden kan sikre tilstrækkelig tilgang 

af hellefisk. I fjordene i Nordvestgrønland er det 

mere et spørgsmål om at høste den største ”rente” ved at 

tilpasse fiskeriet til tilgangen af nye hellefisk og fiskenes 

vækstmuligheder. 

Hellefisken har gennem en årrække været en af Grønlands 

vigtigste levende ressource, og Naturinstituttet indsamler 

derfor løbende ny viden om bestanden. PITU 

handler denne gang om hellefiskens mystiske liv og baggrunden 

for den biologiske rådgivning. 

God læselyst!

Qalerallit siammaqqanerat. 

Hellefiskens udbredelse. 

(Kal. Nun. uumasut, Gyldendal, 2. udgave 1990 / 

Efter Grønlands fauna, Gyldendal, 2. udgave 1990) 

Ilisimaviuk… 

• qaleralik aalisakkanut immap naqqarmiunut 

allanut naleqqiulluni arlalitsigut allaanerussuteqarpoq. 

Aalisakkat soorlu nataarnat oquuttallu 

immap naqqa atuarlugu “innarlutik” 

naluttarput, tamarmillu ataat qaamasuullutik. 

Isaat tamarmik aalisakkat illua tungannaaniipput. 

Qalerallit “makillutik” naluttarput, 

immallu naqqa nigorsimalaartarpaat. 

Aalisakkap qaava ataalu tamarmik qalipaateqarput, 

isaatalu illua illumisut illua’tungaaniitsiginani. 

• qalerallit ilaatigut nerisaraat raajat, eqalugaq, 

suluppaagaaqqat, ammassat aalisagaaqqallu 

allat. Qalerallit aamma qaleraleeqqanik 

nerisarput. Tukerlaat qaleraleeqqallu 

tappiorannartunik nerisaqarput 

aalisagaaqqanillu soorlu peqquaqqat, 

kinguit aalisagaaqqallu. Qalerallit ilaatigut 

saarullinnit, puisinit, qilalukkat 

qaqortanit qernertanillu aamma eqalussuarnit 

nerineqartarput. 

• qalerallit angutivissat arfineq pingasunik 

ukioqarlutik 55 cm-isut takitigalutik 

kinguaassiorsinnaalersarput, arnavissat 

aqqanilinnik ukioqarlutik 65 

cm-isut takitigalutik kinguaassiorsinnaalersarlutik. 

Titartaasoq / illustration: D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, 

naturv. og math. afd. 9, række VI, 1935. 

Vidste du at… 

• hellefisken på flere måder adskiller sig fra andre fladfisk. Fisk som 

helleflynder, håising og rødspætte svømmer ”vandret” tæt ved bunden 

og har alle lys underside. Begge deres øjne sidder på samme side 

af fisken. Hellefisken svømmer på ”højkant” og gerne et stykke over 

bunden. Begge fiskens sider er farvede, og det ene øje sidder ikke 

helt omme på samme side som det andet. 

• hellefisken bl.a. lever af rejer, polartorsk, små rødfisk, lodde, langebarn 

og ålebrosmer. Hellefisken spiser også sine mindre artsfæller. 

Larver og mindre hellefisk lever af plankton og smådyr som lyskrebs, 

tanglopper og fiskeyngel. Selv er hellefisken føde for bl.a. torsk, 

sæler, narhval, hvidhval og havkal. 

• hannerne hos hellefisk bliver kønsmodne, når de er 8 år gamle og ca. 

55 cm lange, mens hunnerne er 11 år gamle og 65 cm lange, når de 

bliver kønsmodne. 

PITU/December 2000 · 3

Sara Olsvig 

Biolog Peter Rask Møller qaleralinnik qalorsuarnit tiguseqqammersoq. 

Biolog Peter Rask Møller med et par hellefisk, han lige har taget ud af trawlet. 

Aalisarnerup isumannaarnera 

Davis Strædemi qalerallit suffisinnaasut 

Nunatta Canadallu akornanni aalisarnermut 

pingaaruteqarluarput. Nunatta 

kitaata avannaata avataani kangerluinilu 

qalerallit pisarineqartartut amerlanersaat 

tamaanngaanneerput. Davis 

Strædemi qalerallit suffisinnaasut naammattuarnissaat 

qularnaassallugu pingaaruteqarpoq, 

aalisarnermi aalisakkanik 

nutaanik ilaartuiuartussanik. 

Kitaata avataani qaleralinniarneq 

Davis Strædemi suffisarfiit eqqaaniunerusoq 

ingerlanneqarpoq. Qalorsuit 

atorneqarnerupput, qalerallillu amerlanerit 

45-55 cm-isut angitigipput. 

Qalerallit taama angissusillit suli suffisinnaanngillat. 

Taamaalilluni pisarineqannginnerminnisuffisimanngillat. 

Taamaattumik qalorsuarnik aalisarneq 

annertusineqarpallaarpat suffisinnaasunut 

annertuumik kinguner- 


lutsitsissaaq, taamatullu sinerissamut 

qanittumi avataanilu aalisarsinnaasat 

ilaartornissaannut. 

Taamaattumik Davis Strædemi qaleralinniarnissamutinassuteqartarnermi 

qulakkeerniarneqartarpoq suffisinnaalersussat 

naammattumik ilaartorneqarsinnaatillugit.Taamaaliortoqanngippat 

qaleralinniarneq navianartorsiortinneqalissaaq,Avannaaniinnaanngitsoq 

aammali Davis Strædip 

avataani Canadallu sineriaani. 

Avataani qaleraleqassusiata qanoq 

ingerlanera Pinngortitaleriffiup malinnaaffigilluarpaa, 

Davis Strædemi 

qaleraleqassusianik ukiumoortumik 

misissuisarnerit aqqutigalugit. Tamatuma 

saniatigut Store Hellefiskebankemi 

Disko Bugtimilu qalerallit 

ataatsimik ukiullit qanoq amerlatigi- 

Sara Olsvig 

Marie Kjærgaard qaleraleeqqanik uuttortaasoq. 

Marie Kjærgaard måler unge hellefisk. 

neri nalunaarsorneqarput, kilisaatip 

Paamiut Kitaani raajaqarneranik misissuinera 

iluatsillugu. Qalerallit ataatsimik 

ukiullit allanngoraqaat, ilimanarporli 

kissassutsip sarfallu allanngorarneri 

peqqutaasut kiisalu suaat 

tukeqqaartut nerisassaqarsinnaanerat. 

Ukiut kingulliunerusut ingerlanerini 

avataani Disko Bugtimilu 

aalisakkat nutaanik ilaartorluarsimapput. 

Qaleraleeqqat illersorniarlugit Namminersornerusut 

1. oktober 2000 aallarnerfigalugu 

raajaniarnermi nakkartitsiviit 

immikkoortitsissutit atuutsilerpaat. 

Qalerallit ataatsimik marlunnillu 

ukiullit pisarisoornaveersaartinneqassapput, 

tamannalu Avannaata 

kangerluini qalerallit amerliartornissaannut 

qulakkeereqataassaaq.

Michael Rosing 

Qalerallip suiaassusia paasiniarneqartoq. 

Hellefiskens køn bliver bestemt. 

Sikring af fiskeriet 

De kønsmodne hellefisk (gydebestanden) 

i Davis Strædet har stor betydning 

for hele fiskeriet i området mellem Grønland 

og Canada. Det er herfra, størsteparten 

af de hellefisk, der bliver fanget 

både udenskærs og i fjordene i Nordvestgrønland, 

kommer fra. Det er vigtigt at 

sikre, at der hele tiden er tilstrækkeligt 

med kønsmodne hellefisk i Davis Strædet, 

der kan sørge for en god og vedvarende 

tilgang af nye fisk (rekruttering) 

til fiskeriet. 

Størstedelen af det udenskærs fiskeri 

efter hellefisk ved Vestgrønland foregår 

omkring gydeområdet i Davis 

Strædet. Hovedparten af fiskeriet 

foregår med trawl, og de fleste fisk 

måler 45-55 cm. Hellefisk i den størrelse 

er endnu ikke kønsmodne. Det 

vil sige, at de ikke når at gyde, inden 

de bliver fanget. Hvis trawlfiskeriet 

bliver for stort, vil det derfor kunne 

få alvorlige konsekvenser for gydebestanden 

og dermed rekrutteringen til 

både det indenskærs og udenskærs 

fiskeri. 

Rådgivningen for fiskeriet efter hellefisk 

i Davis Strædet bliver derfor 

udformet, så den sikrer, at tilstrækkeligt 

mange fisk når at blive kønsmodne. 

Ellers vil fiskeriet efter hellefisk 

komme i fare ikke blot i Nordvestgrønland 

men også udenskærs i 

Davis Strædet og ned langs den 

canadiske kyst. 

Naturinstituttet følger udviklingen i 

den udenskærs bestand meget nøje 

gennem årlige undersøgelser af bestanden 

af hellefisk i Davis Strædet. 

Derudover registrerer vi hvert år 

mængden af 1-årige hellefisk på Sto- 

re Hellefiskebanke og i Disko Bugt, 

når Paamiut er ude for at undersøge 

bestanden af rejer ved Vestgrønland. 

Antallet af 1-årige hellefisk har varieret 

en del, men det skyldes sandsynligvis 

ændringer i klimaet og havstrømmene 

og i mængden af føde, 

der har været til rådighed for de nyklækkede 

larver.Tilgangen af nye fisk 

har været god både udenskærs og i 

Disko Bugt igennem de senere år. 

For at beskytte de små hellefisk har 

Hjemmestyret pr. 1. oktober 2000 

indført riste i rejefiskeriet. Ristene 

skal forhindre, at en stor mængde 1og 

2-årige hellefisk bliver fanget som 

bifangst, og dette vil være med til at 

sikre tilgangen af hellefisk til fjordene 

i Nordvestgrønland. 


De fleste af de hellefisk, der lever i området mellem Canada og 

Grønland, stammer fra gydeområdet i midten af Davis Strædet. 

Hellefisken gyder på mere end 1.000 meters dybde. Der er 

aldrig fanget fisk med løbende mælk eller rogn i Davis Strædet, 

men oplysninger om havstrømmene og fund af æg og larver 

om foråret og i løbet af sommeren peger på, at det er hér, 

hellefisken gyder. 

Æg og larver bliver spredt med strømmen nordpå mod 

Disko Bugt og bankerne langs vestkysten, og nogle bliver 

ført vestpå over mod Canada. I løbet af efteråret søger de 

små hellefisk ned mod bunden på skråningerne af bankerne. 

De vigtigste opvækstområder for hellefisk ved Vest- 



Nunatsinni qaleralinnut pingaaruteqarpoq 

Canadap Nunattalu akornanni qalerallit amerlanerit Davis 

Strædemi suffisarfinneersuupput. Qalerallit 1.000 meterinit 

itinerusuni suffisarput. Qalerallit immullit suallilluunniit 

Davis Strædemi pisarineqanngisaannarput, sarfalli pissusaannik 

paasissutissat kiisalu upernaakkut aasallu ingerlanerani 

suaat tukeqqaallu naammattoorneqartartut uppernarsarpaat 

qalerallit tamaani suffisartut. 

Suaat tukeqqaallu sarfamit avannamut Disko 

Bugtip kitaanilu ikkannernut ingerlanneqartarput, 

ilaallu kimmut Canadap 

tungaanut. Upernaap ingerlanerani 

qaleraleeqqat ikkannerit 

sivinganerinut naqqinnittarput. 

Qalerallit Kitaani 

alliartorfiisa pingaarnersaraat 

ikkannersuup Store 

Hellefiskebankep sinai aamma 

Disko Bugt. Qalerallit 


alliartornertik ilutigalugu itinerusumukartarput. Qalerallit 

ilaat avannaata kitaani kangerlunnut itisuuliartarput, 

uumanermillu sinnera tamaaniittarlutik. Ilaat avammut 

Davis Strædeliartarput, suffisarfiillu angugaangamikkit 

suffisinnaanngortarput. Taamaalinerani angutivissat arfineq 

pingasunik ukioqartarput 55 cm-isut angitigalutik, 

arnavissat aqqanillit missaannik ukioqartarput 65 cm-isut 

angitigisarlutik. 

Qalerallit kangerlunni uumasut suffisarsimanerannnikmalussarfissaqanngilaq. 

Paasinarluinnarpoq 

kangerlunni qaleraleqarnerani 

apeqqutaalluinnartoq qaleraleeqqanik 

Davis Strædemittakkuttoqartuaannarnissaa. 

Qalerallip suaa tukeqqammersoq 

sap. ak. 6-8-nik pisoqaassusilik. 

En hellefiskelarve, der er 6-8 uger gammel. 

Claus Stenberg Simonsen 

har stor betydning for hellefisken ved Grønland 

grønland ligger på kanten af Store Hellefiskebanke samt 

i Disko Bugt. Efterhånden som hellefisken vokser, søger 

den mod stadigt dybere vand. Nogle af hellefiskene søger 

ind i de dybe fjorde langs nordvestkysten, og her bliver de 

resten af deres liv. Andre søger ud i Davis Strædet, og de 

når frem til gydeområdet, når de er kønsmodne. Hannerne 

er da 8 år gamle og måler omkring 55 cm, mens hunnerne 

er ca. 11 år gamle og 65 cm i længden. 

Vi har ikke fundet tegn på, at de hellefisk, der lever i fjordene, 

gyder. Meget tyder derfor på, at bestandene i fjordene 

er afhængige af, at der hele tiden kommer unge hellefisk 

fra gydeområdet i Davis Strædet.

Kvalitet - 

det er sagen 

Råvarerne skal have en god behandling fra 

start til slut. Så får vi tilfredse kunder. Det er en 

værdifuld erfaring. Royal Greenland bliver ved med 

at minde fiskerne og sine medarbejdere om den erfaring. 

Og samtidig gør virksomheden selv en indsats for at 

udvikle kvalitetsstyringen ved hjælp af HACCP-systemet 

(risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter). 

GRØNLANDSK 

KULTUR- OG SAMFUNDS- 

FORSKNING 98 / 99 

- er et videnskabeligt årsskrift med 

bidrag fra grønlandske forskningsinstitutioner 

såsom Ilisimatusarfik / 

Det grønlandske 

Universitet, Museer, Naturinstituttet, Landsarkivet mfl. 

Årsskriftet afspejler institutionernes brede arbejdsfelt, og den 

eneste fællesnævner for artiklerne er, at de tager udgangspunkt 

i grønlandske emner. 

Grønland er stadig under udvikling og forandring, og det er vores 

opfattelse af samfundet og dets historie også. Så selvom forskning i 

grønlandske emner har en lang tradition, er der stadig et væld af 

emner at øse af. 

ISBN: 87 90393 40 6 

244 sider 

Kr. 198,00 

Box 1009 · 3900 Nuuk · Grønland · tlf. +299 32 17 37 · fax +299 32 24 44 

Pitsaviit - 

tunisassiat illinnaviit 

Tunisassiat aallaqqaataaniit naggataanut paarilluagassaapput. 

Taava pisisussat piumanerussavaat. Misilittakkat 

naleqangaartut taamaapput. Tamanna Royal Greenlandip 

aalisartunut sulisuminullu eqqaasitsissutigiuarpaa. 

Tamatumalu peqatigisaanik pitsaassutsimik 

nakkutilliinerup tungaatigut 

nammineq inerisaavoq HACCPsystemi 

(ajorsinnaasunik misissueqqissaariaaseq) 

atorlugu. 

LEVERANDØR TIL DET KGL. DANSKE HOF 

Royal Greenland 

Kalaallit nunaanni 

inuussutissarsiornermi 

siunnersorti 

Sulisa A/S ilinnut suleqatissaalluartoq. 

Sulisa A/S inuussutissarsiornermi siunnersuisarfiuvoq 1993-imi 

aallartinneqartoq. Siunnersuisarfiup pingaarnertut isumagisarai 

siunnersuisarneq aningaasalersuinissamilu periarfissarsiuussisarneq 

kiisalu kommunini nunattaluunniit immikkoortuini assigiinngitsuni 

inuussutissarsiornikkut siunnersuisarneq. 

Grønlands 

erhvervsudviklingsselskab 

Sulisa A/S din naturlige samarbejdspartner 

Sulisa A/S er et erhvervsudviklingsselskab, der blev stiftet i 1993. 

Selskabets hovedaktiviteter er rådgivning, kapitalformidling samt 

bistand til kommuner med lokal og regional erhvervsudvikling. 

Sulisa A/S · Kuuttartoq B 1077, 4th floor 

P. O. Box 368 · 3912 Maniitsoq · Greenland 

Phone +299 812300 · Telefax +299 812400 

E-mail: sulisa@greennet.gl 

Homepage: www.sulisa.gl 



Nalunaaqutsersuineq 

Qalerallit plastikkinik nalunaaqutsersorneqartarnerat 

Nunatta eqqaani Atlantikullu 

Avannaani qalerallit ingerlaarnerat 

pillugu Pinngortitaleriffimmut paasissutissiilluarpoq. 

Piuinnartitsinissaq siunertaralugu 

qanoq aalisartoqartigisinnaaneranik 

inassuteqartarnitsinnut pingaaruteqarpoq. 

1986-imiilli qalerallit 7.500-t Pinngortitaleriffiupnalunaaqutsersimavai. 

Amerlanerit qaleralinniarfinni nalunaaqutserneqarput. 

Qalerallit nalunaaqutsikkat 

600-t sinnerlugit pisarineqarsimapput, 

nalunaaqutsiussarlu 

aalisartup Pinngortitaleriffimmut nassiuttarpaa, 

sumi pisarinerlugu qanorlu 

angitiginersoq nalunaarutigiutigalugu. 

Qalerallit angisuuinnaat nalunaaqutsertarpagut. 

Aalisakkat anginerit pisarineqariasaarsinnaaneratperiarfissaqarneruvoq, 

mikisunut ukiut arlallit 

qaangiunnerini aalisarneqariaannanngortussanut 

sanilliullugit. Taamaaliornitsigut 

qalerallit ingerlaartarneri 

pillugit paasissutissanik amerlanernik 

qulakkeerisinnaavugut. 

Avannaani nikerajuitsuupput 

Nalunaaqutsiussat affaasa sinneri 

Disko Bugtimi, Uummannami Upernavimmilu 

kangerlunni ikkunneqarsimapput. 

Qalerallit arlaannaalluunniit 

kangerluit tassaniiffiisa avataanni 

pisarineqarsimanngillat. Tamatuma 

uppernarsitippaa qalerallit kangerlunnut 

taakkununnga alliartorfissaminnut 

pereersimagaangamik qimanngisaannaraat, 

uumanermillu sinne- 

pingaaruteqarpoq 

rani taakkunaniittarlutik. Qalerallit 

ikittuinnaat kangerlunnut allanut 

ingerlasarsimapput, soorlu Uummannamit 

Disko Bugtip eqqaanut, 

allaallumi Ilulissat Torsukattaallu 

akornanni. Qalerallit kangerlunnit 

nikittannginnerannut peqqutit ilagisinnaavaat, 

qalerallit inersimasut 

ikkannerni immamut “ikkattumut” 

ingerlarusunnginnerat, Disko Bugtimiimmi 

kujammut Davis Strædemut 

ingerlaniassagaanni ikkattut aqqusaartariaqarput. 

Paarlattuanilli paasinarpoq 

qalerallit kangerlunni ukiup 

ingerlanerani piffissani assigiinngitsuni 

sumiiffinni assigiinngitsuniiffeqartartut. 

Aasaanerani kangerluit qinnguiniittarput, 

ilimanarporlu ukiuunerani 

kangerloqarfimmut tamarmut 

siammartartut. Ukiup nikerarneri ilutigalugit 

taama nikerartarnerannut 

peqqutaagunarpoq qalerallit nerisartagaat 

kangerlunni nikerartarmata. 

Kujataani nikeraqaat 

Qalerallit Kujataata kangerluini nalunaarsorsimasagut 

ungasinnerusumut 

nikittarput. Tamaani ikkattunik aporfissaqanngillat, 

aalisakkallu kangerlunnut 

kujammut kangimullu Islandip 

tungaanut akornutissaqaratik 

ingerlasinnaapput. Qalerallit Kujataani 

nalunaaqutsersukkat tallimaat 

tamarmik Islandip Nunattalu akornanni 

aalisarfinni pisarineqartarput. 

Nalunaaqutserneqarfimminnit 1.000 

km-it sinnerlugit ungasinnerusumi 

pisarineqartarlutik. Qalerallit nalunaaqutserneqartut 

sinneri kangerlummi 

nalunaaqutserneqarfimminni 

pisarineqarsimapput. Taamatullu qa- 

lerallit Davis Strædemi kiisalu Ammassallup 

timaani kangerlunni nalunaaqutserneqarsimasut 

Islandip Nunattalu 

akornanni pisarineqarsimapput. 

Qaleralik ataaseq Ammassallip 

eqqaani nalunaaqutserneqarsimasoq 

Savalimmiut avannaani pisarineqarpoq. 

Qalerallit Nunatta kujataaneersut 

taamaalillutik kangimut ingerlasarput, 

Nunatta Islandillu akornannuinnaanngitsoq, 

aammali kangisinnerusumut. 

Qularnanngitsumik tamatumunnga 

peqqutaavoq, qaleralippassuit 

Davis Strædemiittut Kujataanilu 

kangerlunniittut tassaassasut 

qalerallit Islandip kitaani suffisuneersut. 

Suaat tukeqqaallu Nunatta tungaanut 

sarfaatsittarput. Qalerallit 

taakku alliartortillutik suffisinnaanngoraangamillu 

Islandip kitaani suffisarfinnut 

pinngorfimminnut uterniartarput. 

Atlantikup Avannaani qalerallit 

Atlantikup Avannaani tamarmi qaleralinnik 

nalunaaqutsersuinerup paasinarsitippaa, 

qangaanerusoq naatsorsuutigisamit 

qalerallit nikerarnerusut. 

Qaleraleqatigiit ataasiakkaat 

akuleruunnerulerput, tamannalu nunat 

assigiinngitsut naalakkersuisuisa 

aalisarnermik aqutsinissaannut pingaaruteqaqaaq. 

Qaleraleqatigiit ataatsit 

aalisarneqarpallaarlutik ikiliartuinnalerpata 

nunami eqqaamiorisami 

qaleraleqatigiinnut sunniuteqalersinnaavoq. 

Qalerallip sulussugutaata siornanut meqqi ikkunneqartoq. 

En hellefisk får “skudt” et mærke ind foran rygfinnen.

Bjarne Lyberth 

Qalerallit Baffin Bugtimi, Davis Strædemi Kujataanilu aamma 

Tasiilap eqqaani kangerlunni Pinngortitaleriffiup nalunaaqutsersorsimavai. 

Qalerallit amerlanerit Danmarks Strædip eqqaani pisareqqinneqarput, 

ataasiakkaat Savalimmiut aamma Flemish Cap-ip eqqaani. 

Qalerallit Davis Strædemi, Kujataani Tasiilamilu nalunaaqutsersukkat 

Avannaani pisarineqarsimanngillat. 

Naturinstituttet har mærket hellefisk i Baffin Bugt, Davis Strædet og 

i nogle af fjordene i Sydvestgrønland og ved Tasiilaq. Størstedelen af 

hellefiskene er genfanget i Danmarks Strædet, mens enkelte er genfanget 

ved Færøerne og Flemish Cap. Ingen af hellefiskene fra Davis 

Strædet, Sydvestgrønland og Tasiilaq er genfanget i Nordvestgrønland.


Mærkning af hellefisk 

giver vigtige oplysninger 

Plastikmærker på hellefisk har givet Naturinstituttet et godt 

billede af hellefiskens vandringer både ved Grønland og i 

Nordatlanten. Det har betydning, når vi skal rådgive om, hvor 

stort et fiskeri bestandene kan tåle. 

Siden 1986 har Naturinstituttet sat mærker på 7.500 hellefisk. 

De fleste fisk er mærket i de områder, hvor der bliver 

fisket efter hellefisk. Omkring 600 hellefisk med mærke 

er blevet genfanget, og fiskeren har sendt mærket til 

instituttet sammen med oplysninger 

om, hvor fisken er fanget, og 

hvor stor den var. 

Vi sætter kun mærker på de store 

hellefisk. Der er større chance for, 

at en stor fisk bliver fanget i løbet 

af nogen tid end en mindre fisk, 

der først indgår i fiskeriet efter 

nogle år. På den måde kan vi være 

mere sikre på at få oplysninger om 

hellefiskens vandringer. 

Hellefisk i Nordvestgrønland 

er meget stedfaste 

Over halvdelen af alle mærkerne 

er sat på hellefisk fra fjordene i 

Disko Bugt, Uummannaq og 

Upernavik. Ingen af disse fisk er 

genfanget udenfor fjordene. Det 

betyder, at de hellefisk, der vokser 

op i disse fjordområder, aldrig forlader 

fjorden igen, når først de er 

kommet derind, men bliver der 

resten af livet. Kun få hellefisk er 

svømmet fra en fjord til en anden, 

som f.eks. fra Uummannaq området 

til Disko Bugt eller endog mellem 

Ilulissat og Torsukattak. En 

årsag til at fisken ikke vandrer ud af fjorden kan være, at 

de voksne hellefisk ikke vil bevæge sig op på “lavt” vand 

på bankerne, hvilket er nødvendigt for at komme ud fra 

Disko Bugt og sydover til Davis Strædet. Det viser sig til 

gengæld, at hellefiskene opholder sig forskellige steder i 

fjorden på forskellige tidspunkter af året. Om sommeren 

opholder de sig inderst i fjordene, og om vinteren ser det 

ud som om de spreder sig mere i hele fjordområdet. Dis- 

Jesper Boje 

Qalerallit pisarineqarnerminni ajoqusersimanngitsut 

nalunaaqutseriarlugit avalatseqqittarpagut. 

Vi mærker og genudsætter de hellefisk, der er friske og 

ikke har taget skade af at blive fanget. 

se sæsonvandringer skyldes formentlig, at de dyr, hellefisken 

lever af, bevæger sig ind og ud af fjordene. 

Hellefisk i Sydgrønland vandrer meget langt 

De hellefisk, vi har mærket i de sydvestgrønlandske fjorde, 

bevæger sig meget længere væk. Her er der ingen lavvandede 

barrierer, og fiskene har fri adgang ud fra fjordene 

syd- og østpå mod Island. Hver femte hellefisk mærket 

i Sydgrønland er fanget på fiskefelterne mellem Island og 

Grønland. Det betyder, at hellefisken 

er fanget mere end 1.000 

km væk fra det sted, hvor den blev 

mærket. De resterende hellefisk er 

fanget i den samme fjord, hvor de 

blev mærket. Også fisk mærket i 

Davis Strædet og i fjordene bag 

Ammassalik er genfanget mellem 

Island og Grønland. En enkelt 

hellefisk, der blev mærket ved 

Ammassalik, blev fanget nord for 

Færøerne. 

Hellefiskene fra Sydgrønland vandrer 

altså mod øst, og ikke kun til 

området mellem Grønland og 

Island, men også længere østpå. 

Det skyldes formentlig, at mange 

hellefisk både i Davis Strædet og i 

de sydgrønlandske fjorde stammer 

fra hellefisk, der gyder vest for 

Island. Æg og hellefiskelarver bliver 

ført med havstrømmene mod 

Grønland. Efterhånden som disse 

hellefisk vokser og bliver kønsmodne, 

vil de søge tilbage til 

gydeområdet vest for Island, hvor 

de kom fra. 

Bestande i Nordatlanten 

Arbejdet med at mærke hellefisk i hele Nordatlanten 

viser, at hellefisken bevæger sig mere rundt end tidligere 

antaget. De enkelte bestande blander sig mere med hinanden, 

og det har stor betydning, når regeringerne i de 

forskellige lande skal forvalte fiskeriet. Hvis en bestand af 

hellefisk går tilbage på grund af for kraftigt fiskeri, kan det 

få betydning for nabobestandene.

Aalisartut qalerallit Avannaani nalunaaqutsersorsimasut 

400-t pisarisimavaat. Qalerallit pisareqqitat 

ukunanngaanneerput: 

Ilulissani 26-t, 

Torsukattammi 113-it, 

Uummannap eqqaani 153-it, 

Upernaviullu eqqaani 108-t. 

Qalerallit sumi pisarineqarsimanersut assimi 

takutinneqarpoq. 

Assersuut: 

Qalerallit 105-t Upernaviup eqqaani pisareqqinneqarsimapput. 

2 Uummannap eqqaani 

1 Torsukattammi. 

Katillugit qalerallit 108-t Upernaviup eqqaani 

nalunaaqutsersimasat pisareqqinneqarsimapput. 

Fiskerne har genfanget ca. 400 af de hellefisk, 

der er mærket i Nordvestgrønland. 

Der er genfanget: 

26 hellefisk mærket ved Ilulissat, 

113 hellefisk mærket ved Torsukattak, 

153 hellefisk mærket ved Uummannaq og 

108 hellefisk mærket ved Upernavik. 

Kortet viser, hvor hellefiskene er genfanget. 

Eksempel: 

105 hellefisk er genfanget ved Upernavik 

2 ved Uummannaq og 

1 ved Torsukattak 

Ialt er 108 af de hellefisk, der er mærket ved 

Upernavik, blevet genfanget. 

T-mærker fra hellefisk, som fiskerne 

har sendt til Naturinstituttet. 

Mærker er 

vigtige for at 

kunne følge 

hellefiskens 

vandringer 

Naturinstituttet sætter hvert år 

mærker på nogle af de hellefisk, vi 

fanger i fjordene i Nordvestgrønland 

under vores undersøgelser 

med Adolf Jensen. I år har 350 hellefisk 

ved Ilulissat og Torsukattak 

fået sat et mærke foran rygfinnen. 

Hvert mærke har sit eget nummer, 

så det er muligt at spore hellefisken 

tilbage til det sted, hvor den blev 

mærket. Derudover er længden på 

hver enkelt hellefisk blevet målt, 

før den blev genudsat. 

På Naturinstituttet bruger vi mærkerne 

til at få oplysninger om hellefiskens 

vandringer og sammenhænge 

mellem de forskellige 

bestande af hellefisk ved Grønland 

og i hele Nordatlanten. Men mærkerne 

giver kun viden, hvis vi får 

dem tilbage, når hellefisken bliver 

fanget. 

Hvis du fanger en hellefisk med et 

gult plastikmærke, vil vi meget gerne 

have det retur. Send mærket til 

Naturinstituttet sammen med oplysninger 

om, hvor du har fanget 

fisken og hvornår. Du kan eventuelt 

vise det på et kort. 

Vi sender dig et brev og fortæller, 

hvor fisken oprindeligt blev mærket 

og hvor gammel den er. Derudover 

betaler vi 100 kr. for mærket. 

Husk derfor at oplyse kontonr., 

når du indsender mærket. 

PITU/December 2000 · 11

Qalerallit ingerlaartarnerat 

malinnaaffigissagaanni 

nalunaaquttat 

pingaaruteqarput 

Qaleralinnit T-meqqit 

aalisartut Pinngortitaleriffimmutnassiussimasaat. 

Pinngortitaleriffimmi Adolf Jensen atorlugu Avannaani 

kangerlunni misissuinitsinnut atatillugu qalerallit 

pisatta ilaat nalunaaqutsersortarpagut. Ukioq manna 

Ilulissani Torsukattammilu qalerallit 350-it sulussugutaasa 

siuisigut nalunaaqutsersorpagut. Meqqit tamarmik 

immikkut normoqarput, taamaalilluni qalerallit 

nalunaaqutserfiinut malinnaaffigineqarsinnaallutik. 

Qalerallillu immamut uterteqqinnginnerini takissusaat 

uuttortarneqartarput. 

Nalunaaqutsersuutit qalerallit ingerlaarneri pillugit 

paasissutissatut Pinngortitaleriffimmi iluaqutigisarpagut 

aamma Nunatta eqqaani Atlantikullu avannaani 

tamarmi qaleraleqarfiit assigiinngitsut imminnut 

ataqatigiinnerannut tunngatillugu. Ilisimasalli taamaallaat 

atorneqarsinnaapput qalerallit pisarineqaraangata 

meqqit uagutsinnut utertinneqarpata. 

Qaleralimmik sungaartumik meqqilimmik pisaqaruit 

uagutsinnut utertinnissaa kissaatigeqaarput. Meqqi 

Pinngortitaleriffimmut nassiutissavat, qaleralik sumi 

qangalu pisarisimanerlugu paasissutissanik ilanngussillutit. 

Immap assinganut nalunaarsorsinnaavat. 

Aalisagaq sumi nalunaaqutserneqarsimanersoq qanorlu 

utoqqaatiginersoq pillugu oqaluttuullutit allaffigissavatsigit.Tamatuma 

saniatigut meqqimut 100 kr.nik 

akissarsitissavatsigit. Taamaattumik meqqi nassiukkukku 

kontonr.-p ilanngunnissaa eqqaamassavat. 


Narsap Kommunia 

Meqqileriffik 

Savat meqquinik 

suliat nunatsinniit: 

Isersimmatit 

Gummeqaasit 

Natsat 

Siutequtit 

Paffequtit 

Savat meqqui illaakkat 

Nuersagassat 

Seeqquaqutit 

Aaqanngitsut 

Qitequtit kissassimaartitsisartut 

Taakkua saniatigut pisiarineqarsinnaapput; 

savat niuisa amii qaqortut kalaallisuunut atugassiat. 

Produkter af grønlandsk fåreuld: 

Hjemmesko 

Gummistøvlefoer 

Huer 

Ørevarmere 

Muffediser 

Kæmmede fåreskind 

Garn 

Knævarmere 

Veste 

Livremme, der varmer 

Derudover kan man købe hvidt skind 

fra fåreben til brug for nationaldragter. 

Meqqileriffik 

Fiskervej B 98 · 3921 Narsaq 

Tlf. 66 14 43 · Fax 66 11 77

Eqqortumik pineqassaaq, qaqinneraniit, angallateeqqamut 

inissinnissaanut. 

Puisip seqinermiit alanngillugu asserneqarnissaa pingaaruteqarpoq. 

Ameq peqqissaarullugu qassanneqassaaq, orsorlu 

eqartaaniit piiarneqarluni, amerlu peqqissaarullugu 

errortorneqarluni. Ameq imaani uninngatinneqassanngilaq. 

Ameq panertitassaappat arriitsumik panertinneqassaaq. 

Panersaammik kissarsuutilluunniit qaavani 

panerserneqassanngilaq. 

Ammit panertitaanngitsut pilertortumik tunineqassapput 

tarajorterneqassallutillu. 

Inuiaqatigiinnut pingaartuuvoq pisuussutitta mianerineqarnissaat 

paarilluarneqarnissaallu. 

Puisip amia aamma 

Kalaallit Nunaanni nioqqutissiaavoq 

Eqqortumik ammereriaatsimut tunngasumik paasisaqarnerorusukkuit, 

Grønlands Skindindhandlingimut 

KNAPK-mulluunniit saaffiginnissinnaavutit. 

Grønlands Skindindhandling 

3920 Qaqortoq 

Tlf. 64 24 33 


Agnes Gundersen 

Qalerallit suaat. / Æg fra hellefisk. 

Avannaani qalerallit suffisarneri 

Qalerallit Nunatta Kitaata kangerluiniittut 

suffisarnerinut tunngasut ukiuni 100nngulersuni 

eqqumiiginartitsillutillu eqqarsaatersuutissiisimapput. 

Ilisimaneqarpoq qaleralik Nunatta 

Canadallu akornanni Davis Strædemi 

suffisartoq, aammalu Kitaata sineriaa 

atuarlugu suaat sarfap ingerlattarai, 

avannamut Disko Bugtip tungaanut 

Ilulissallu eqqaani kangerlunnut. 

Paarlattuanilli qularnarneruvoq suaat 

Uummannap Upernaviullu kommunii 

allaat tikillugit sarfat taavungarsuaq 

ingerlassinnaaneraat. Tamatumunnga 

nassuiaatissaasinnaasut ilagaat 

qalerallit sumiiffinni suffisinnaasarneri. 

Aalisartut oqaluttuartarput ilaanneeriarlutik 

qaleralittarlutik immui seerisumik 

sualinnik. Tamatumunnga takussutissaasinnaavoq 

qalerallit kangerlunni 

suffisartut. Paarlattuanik 

uuttuinerit takutippaat, kangerluit imartai 

ima kissartiginngitsut suli su- 


annit alliartorfiusinnaanatik, tukersimasunillu 

uumaffiusinnaanatik. 1960ikkunni 

Grønlands Fiskeriundersøgelser-ip 

(Aalisarnermik misissuisut) 

Uummannap kangerluani qalerallit 

kinguaassiorneri misissuiffigai, qalerallillu 

kinguaassiugaannik nassaartoqanngilaq. 

Aalisartulli maluginiartagaat soqutiginaqimmata 

Pinngortitaleriffik sukumiinerusumik 

misissuilerpoq. Pinngortitaleriffiup 

1998-imi Royal 

Greenlandip Ilulissani aalisakkerivia 

Upernaviullu kommuniani Innaarsunni 

Polarfisk-ip aalisakkerivia suleqatigilerpai. 

Ukiup ataatsip ingerlanerani 

aalisakkeriviit qaammammut 

ataasiarlutik qalerallit suaannik katersisalerput, 

Pinngortitaleriffimmut 

nassiuttakkaminnik. 

Suaat maanna misissorneqartarput, ilaatigullu 

paasiniartarparput ukiup 

qanoq ilinerani assigiinngitsuni suaat 

qanoq inerisimatigisartut. Piffissami 

aalajangersimasumi qalerallit suffisarnersut 

misissorparput. Neriuutigaarputtaaq 

paasisinnaassallugu qalerallit 

qassit sumiiffinni suffisarnersut. Misissuineq 

nunat avannarliit ataatsimoorussamik 

suliniuteqarnerannut 

ilaalerpoq, sumiiffik annertunerusoq 

isigalugu qalerallit suffisarnerinut tunngasut 

misissorneqarput, Atlantikup 

avannamut kitaa tamakkerlugu. 

Qalerallit aniasunik suallit sumi qaqugukkullu 

pisarineqartarnersut paasisaqarfigissallugu 

suli soqutigaarput. 

Taamaattumik qaleralimmik taamaattumik 

pisaqassaguit tusarfigerusussavatsigit. 

Qaleralik sumi qangalu pisarisimanerlugu 

allaffigaluta oqaluttuutissavatsigut, 

immap assingani nalunaaqutsersinnaavat. 

Paasissutissaatitit 

uunga nassiutissavatit: 

Pinngortitaleriffik 

postboks 570, 3900 Nuuk 

oqarasuaat 32 10 95, fax 32 59 57 

e-mail info@natur.gl

Ilisimaviuk... 

• 1999-imi qalerallit Nunatsinni pisarineqartut 

400 mio. kr. missaannik naleqarput 

• biologit inassuteqartarnerat nunat tamat ilisimatuussutsikkut ataatsimiititaliaanni 

katitikkani suliarineqartarput. Tassani Pinngortitaleriffiup misissuineri 

nunallu allat misissugaat assingusut nalilersorluarneqartarput. 

• inassuteqartarnerup siunertaraa naliliissalluni aalisarneq 

qanoq annertutigisinnaanersoq, sapinngisamik pitsaanerpaamikpissarsiaqarfiu- 

niassappat, tamatumunngalu 

ilutigitillugu qaleraleqassusiani 

qalerallit ima amerlatigisut 

ilanngaatigineqarsinnaanerat, 

qalerallit kinguaassiorsinnaasut 

naammattariaqarlutik, taamaalilluni 

taamak annertutigisumik 

aalisarsinnaaneq siunissami 

ukiorpassuarnut qulakkeerlugu. 

• Pinngortitaleriffiup paasissutissat katersortagai 

pingaarnerit 

• qalerallit kinguaassiorsinnaasut 

qassiunersut 

• ukioqatigiikkaartuni ataasiakkaani 

qalerallit qassiunersut 

(ilaartornerit) 

• qalerallit qassit ukiumut 

pisarineqartarnersut 

• qalerallit pisarineqartartut qanoq 

angitiginersut 

• aalisarnermi atortut assigiinngitsut 

aalisariaatsillu sorliit qanoq angitigisunik 

pisaqartarnersut 

• Pinngortitaleriffimmi Adolf Jensen aamma Paamiut atorlugit 

misissuinitsinnut atatillugu qalerallit pisatta sissiinik, kiisalu qalerallit 

tunisassiorfinnut tunitsivinnullu tunineqartut sissiinik 

katersisarpugut. 1999-imi qalerallit 2.000-t missaasa sissii 

katersorpagut. Allisitsiut atorlugu sissiup ipaasa kisinnerisigut 

aalisakkap ukiui paasisinnaavagut. Taamaaliornikkut malinnaaffigisinnaavarput 

aalisakkat assigiinngitsunik ukiullit katiterneri 

qanoq ingerlaaseqarnersut, taamatullu nalilersinnaavarput ukioqatigiikkaartut 

ataasiakkaat aalisarnerup qanoq sunniuteqarfigitiginerai. 

Assersuutigalugu pisarineqartartut ukiukilliartuinnarpata 

aalisarnerup ingasappallaarsimaneranut ersiutaasinnaavoq. 

• Pinngortitaleriffiup kilisaataataa Paamiut atorlugu Kitaani 

Tunumilu avataani qaleraleqassutsip qanoq ingerlaaseqarnera 

Pinngortitaleriffiup malinnaaffigaa. Periuseq nunat tamat akuerisaat 

atorlugu sumiiffimmi qaleraleqassutsip katillugit 

oqimaassusiinik nalileeriaaseqarpugut. 

• Pinngortitaleriffiup 2000-imi juni qaammat 2001-imi qaleralinniarnissamut 

biologit inassutaat saqqummiuppaa. Pinngortitaleriffiup 

inassutigaa aalisarnermi makku qaangerneqassanngitsut 

• 11.000 tons Kitaata avataani (Canada ilanngullugu) 

• 7.900 tons Disko Bugtimi 

• 6.000 tons Uummannap kommuniani 

• 4.300 tons Upernaviup kommuniani 

• 20.000 tons Tunup avataani (Island ilanngullugu) 

• 4.000 tons Baffin Bugtip avataani (Canada ilanngullugu) 

• Namminersornerullutik Oqartussat aalisarnermilu 

kattuffiit KNAPK aamma APK Pinngortitaleriffiup 

siulersuisuini ilaasortaapput. 

• Pinngortitaleriffiup inuiaqatigiit sulissuppai. Inassuteqartarneq suliarineqartarpoq 

ilisimatuussutsikkut ilisimasat piviusut tunngavigalugit, 

politikkikkut aningaasaqarnikkullu soqutigisat pituttorsimaffiginagit. 

• ukiut tamaasa aasakkut ukiukkullu Pinngortitaleriffik 

Avannaanut angalatitsisarpoq, qalerallit 

tunisassiorfinnut tunitsivinnullu tunineqartut 

misiligutitut uuttortassallugit. Taamaaliornikkut 

paasissutissarsisarpugut qalerallit pisarineqartartut 

takissutsimikkut qanoq agguataarnersut. 

Takissutsit agguataarnerisa ukiu- 

mit ukiumut sanilliuttarnerisigut 

qaleraleqarnerup qanoq ineriartornera 

toqqaannanngikkaluamik 

paasissutissarsiffigisarparput kiisalu 

qalerallit ukioqatigiikkaartut 

ataasiakkaat qanoq amerlatiginersut. 

• Pinngortitaleriffiup qaleralinnik 

misissuisarnermini 

ukiumut 4 mio. kr. missaat 

atortarpai. Taakkua amerlanersaat 

umiarsuarnik ingerlatsinernut 

atorneqartarput. 


Agnes Gundersen 

Qalerallit suaat saattunnguanngorlugit aggukkat allisitsiummik assilisat. / Æg fra hellefisk, der er skåret i tynde skiver og fotograferet i et mikroskop. 


Gydeforhold for hellefisk 

i Nordvestgrønland 

Gydeforholdene hos hellefiskene i fjordene 

ved Vestgrønland har i snart 100 år været 

årsag til megen undren og spekulation. 

Det er kendt, at hellefisken gyder i 

Davis Strædet mellem Grønland og 

Canada, og at strømmen langs Grønlands 

vestkyst transporterer ynglen 

nordover til Disko Bugt og fjordene 

omkring Ilulissat. Det er derimod 

mere tvivlsomt, om havstrømmene 

kan transportere ynglen helt op til 

fjordene i Uummannaq og Upernavik 

kommuner. En forklaring på, at der er 

hellefisk her, kunne være, at hellefiskene 

i et vist omfang gyder lokalt. 

Fiskerne fortæller, at de af og til fanger 

hellefisk, der har løbende rogn og 

mælk. Det kunne tyde på, at hellefiskene 

gyder i fjordene. Omvendt viser 

målinger, at temperaturene i fjordene 

sandsynligvis er for lave til, at æggene 

kan udvikle sig og ynglen overleve. I 

1960’erne undersøgte Grønlands 

Fiskeriundersøgelser fiskeynglen i 

Uummannaq fjord, og der blev ikke 

fundet yngel fra hellefisk. 

Fiskernes observationer er imidlertid 

så interessante, at Naturinstituttet nu 

undersøger sagen nærmere. I 1998 

indledte instituttet et samarbejde med 

Royal Greenlands fabrik i Ilulissat og 

Polarfisks fabrik i Innaarsuit i Upernavik 

kommune. Gennem et år indsamlede 

fabrikkerne rogn fra hellefisk 

en gang om måneden og sendte den 

til Naturinstituttet. 

I øjeblikket er æggene ved at blive 

undersøgt, og vi ser bl.a. på, hvor 

udviklet æggene er på forskellige tidspunkter 

af året.Vi undersøger, om der 

er en bestemt periode, hvor hellefisken 

gyder.Vi håber også at finde ud 

af, hvor mange hellefisk der gyder 

lokalt. Undersøgelsen er nu blevet en 

del af et større fælles nordisk projekt, 

der ser på hellefiskens gydeforhold i et 

meget større perspektiv, nemlig i hele 

Nordvestatlanten. 

Vi er fortsat meget interesseret i at få 

oplysninger om, hvor og hvornår der 

bliver fanget hellefisk med løbende 

rogn. Så hvis du fanger sådan en hellefisk, 

vil vi meget gerne høre fra dig. 

Skriv til os og fortæl, hvor og hvornår 

du har fanget hellefisken, gerne markeret 

på et kort. Send dine oplysninger 

til: 

Grønlands Naturinstitut 

postboks 570, 3900 Nuuk 

telefon 32 10 95, fax 32 59 57 

e-mail info@natur.gl.

Vidste du at... 

• værdien af de grønlandske fangster 

af hellefisk i 1999 var knap 

400 mio. kr. 

• den biologiske rådgivning bliver udarbejdet i internationalt sammensatte 

videnskabelige komiteer. Her bliver Naturinstituttets undersøgelser og 

tilsvarende undersøgelser fra andre lande gået kritisk igennem. 

• rådgivningen tager sigte på at vurdere, hvor 

stort fiskeriet kan være, så det giver bedst muligt 

udbytte og samtidig fjerner 

præcis så mange hellefisk fra 

bestanden, at der er tilstrækkelig 

mange kønsmodne hellefisk 

tilbage til at sikre et tilsvarende 

fiskeri mange år fremover. 

• Naturinstituttet først og fremmest indsamler 

oplysninger om 

• hvor mange kønsmodne 

hellefisk der er 

• hvor mange hellefisk der 

er i de enkelte årgange 

(rekruttering) 

• hvor mange hellefisk der 

bliver fanget hvert år 

• hvilken størrelse, de fisk, 

der bliver fanget, har 

• hvilke størrelser fisk, forskellige 

redskaber og fiskerier fanger 

• Naturinstituttet hvert år både 

sommer og vinter tager til 

Nordvestgrønland og måler 

tilfældige stikprøver af de hellefisk, 

der bliver indhandlet 

til fabrikker og indhandlingssteder. 

På den måde får vi 

oplysninger om, hvordan hellefiskene 

i fangsterne fordeler sig på 

længder. Ved at sam- 

menlignelængdefordelingerne fra år til 

år, får vi indirekte 

oplysninger om 

udviklingen i bestanden 

og om, hvor talrige 

de enkelte årgange 

af fisk er. 

• Naturinstituttet i juni måned 2000 fremlagde den biologiske 

rådgivning for fiskeriet efter hellefisk i 2001. Instituttet rådgiver, 

at fiskeriet ikke bør overstige 

• 11.000 tons udenskærs ved Vestgrønland (inklusiv Canada) 

• 7.900 tons i Disko Bugt 

• 6.000 tons i Uummannaq kommune 

• 4.300 tons i Upernavik kommune 

• 20.000 tons udenskærs ved Østgrønland (inklusiv Island) 

• 4.000 tons udenskærs i Baffin Bugt (inklusiv Canada) 

• både Grønlands Hjemmestyre og fiskeriets organisationer 

KNAPK og APK har plads i Naturinstituttets bestyrelse. 

• Naturinstituttet arbejder for samfundet. Rådgivningen 

bliver afgivet ud fra videnskabelige kriterier, 

uafhængigt af politiske og økonomiske interesser. 

• Naturinstituttet hvert år indsamler øresten fra de hellefisk, vi 

fanger under vores undersøgelser med Adolf Jensen og Paamiut, 

samt fra hellefisk indhandlet til fabrikker og indhandlingssteder. 

I 1999 indsamlede vi øresten fra godt 2.000 hellefisk. Vi kan 

bestemme fiskens alder ved at tælle vækstringene i ørestenen 

under et mikroskop. På den måde kan vi følge med i, hvordan 

sammensætningen i bestanden af fisk med forskellig alder udvikler 

sig, og vi kan vurdere fiskeriets påvirkning på de enkelte 

årgange. Hvis fiskene i fangsterne for eksempel bliver yngre og 

yngre, kan det være et tegn på, at fiskeriet er for højt. 

• Grønlands Naturinstitut hvert år bruger ca. 4 

mio. kr. på undersøgelser af hellefisk. Heraf går 

hovedparten til drift af skibene. 

• Naturinstituttet følger udviklingen i bestanden af hellefisk 

udenskærs både ved Vest- og Østgrønland med instituttets 

trawler Paamiut. Vi bruger en internationalt anerkendt metode 

til at vurdere bestandens samlede vægt (biomasse) i området. 


Kirsten Rydahl Nielsen 

Kunuk Kloster 

Aasakkut ukiukkullu Pinngortitaleriffiup qalerallit tunisat uuttortartarpai. / Naturinstituttet måler længden på indhandlede hellefisk både sommer og vinter. 

Pisaalatsinissamut atorluaannginnissamullu 

navianaatit 

Nunatta Kitaata avannaani kangerlunni qaleralinniarnerujussuaq 

qaleraleqassutsimik sunniisimavoq. Aalisarpallaarneq 

ukiumit ukiumut aalisarnerup nikerarnerujussuanik kinguneqarsinnaavoq. 

Naatsorsuinerit takutippaat qalerallit ikinnerit 

pisarineqarnerini aalisarneq pissarsiaqarfiunerussasoq. 

Nunatta Kitaata avannaani qaleraleqassuseq arlalitsigut 

immikkuullarissuuvoq. Qalerallit amerlanerit Davis Strædemit 

aallaaveqarput. 3-5-inik ukioqaleraangamik kangerlunnut 

pulasarput, uumanermillu sinnerani tamaaniittarlutik 

aallaavimminnullu uteqqinngisaannarlutik. Kangerlunniinneq 

sivisunaarneqarsinnaavoq. Qaleralik 25-nik 

ukioqalersinnaavoq 110 cm-isullu angitigilersinnaalluni. 

Qaleralik ukiumut 3-5 cm-inik allisarpoq, aatsaallu 7-8nik 

ukioqaleraangami ningittakkanik pisarineqarnissaminut 

aatsaat naammattumik angissuseqalersarpoq. 

Ukiuni kingulliunerusuni avannaani kangerlunni qaleraleqassutsip 

ingerlaasaa Pinngortitaleriffiup isumakuluutigisimavaa. 

Aalisakkat nunguvinnissaannut ernumanartoqarsorinanngilaq, 

aalisagaaqqat allat kangerlunnut takkuttuarmata. 

Soormi isumakuluttoqassanersoq aperisoqarsinnaavoq? 

Aap, aalisarnerujussuup nassataraa, qalerallit 

ullumikkut ukioqatigiikkaat ikittuinnanngorsimanerat 

aalisakkanillu utoqqarnik amiakkoqanngingajalluni. 

Qalerallit pisarineqartartut amerlanerit ukioqatigiikkaani 

ikittunnguaneersuupput – aalisakkat affaat sinnerlugit 

(60%) ukioqatigiikkaani pingasunik ukiulinneersuupput. 

Ukiut ilaanni aalisakkanik minnerit ilaartornerat annikissappat, 

qalerallit ikilineri aalisartut malugissavaat. 


Paarlattuanik qaleraleqassuseq ukioqatigiikkaani arlalinneersuuppat 

qalerallit ilaartornerat ukioq ataaseq annikissagaluarpat 

soqutaavallaassanngilaq. Allatut oqaatigalugu 

aalisarpallaarnerup nassatarissavaa aalisarnerup 

ukiumit ukiumut nikeralersinnaanera. 

Pinngortitaleriffiup inassuteqartarnermini anguniarpaa 

piffissap sivisunerusup ingerlanerani qalerallit sapinngisamik 

pitsaasumik pissarsiffiullutik iluaqutigineqarnissaat. 

Akissutissarsiniarluta naatsorsuusiussaagut qaqugukkut 

qaleralinnik pisaqartarneq iluaqutaanerussanersoq paasissutissarsiniarluta. 

Naatsorsuutini paasissutissiisoqassaaq 

qaleralik ukiumut qanoq allisartiginersoq, qassillu 

“pissusissamisoortumik” toqusarnersut (nerineqarlutik, 

nerisassaaleqillutik il.il.). Naatsorsuutip takutippaa, qalerallit 

20-nik ukioqalernissaannut pisarinaveersaarnissaat 

imminut akilersinnaanngitsoq, taamaalinnginnerani arlalissuit 

pissusissamisoortumik toqoriissammata. Qalerallillu 

7-8-nik ukioqartillugit pisarinaveersaarnissaat imminut 

akilersinnaanngilaq, amerlasuut ukiuni arlaliunerusuni 

uumaannarnissaminnut periarfissaqarluarmata, sulilu 

alliartuinnarsinnaallutik. Qalerallit pisarineqannginnerminni 

imaluunniit pissusissamisoortumik toqunissamik 

tungaanut kangerlunni uninngaannartarmata (nalunaaqutsersuineq 

pillugu allaaserisaq takuuk), pisariaarpallaarniarlugit 

nukingiussinissaq tunngavissaqanngilaq. Ullumikkut 

kangerlunni amerlanerni aalisartut qaleraleqassuseq 

iluaqutiginerusinnaavaat. Annikinnerulaartumik 

aalisartoqarpat qalerallit anginerulersinnaapput, siunissarlu 

ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu kiilunngorlugit 

aalisartut iluaquserneqarsinnaapput.

Upernaviup eqqaanit assersuut. 

1989-imi qaleralinniarneq 

annikitsunnguuvoq, 1999-imilu 

ukiut qulit qaangiunnerini aalisarneq 

arlaleriaammik annertusineqarsimavoq. 

Qalerallit annerit 

utoqqaanerillu sinneqanngingajapputagguaqatigiissillugillu 

angissusaat millisimavoq. 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

0% 

Pisat %-nngorlugit 

Procentvis andel hellefisk i fiskeriet 

4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 

Risiko for svingende fiskeri og 

dårlig udnyttelse af hellefisken 

Det store fiskeri efter hellefisk i fjordene i Nordvestgrønland har 

påvirket bestanden. Et for kraftigt fiskeri kan føre til store udsving 

i fiskeriet fra år til år. Desuden viser beregninger, at man 

vil få et bedre udbytte i fiskeriet ved at fange færre hellefisk. 

Bestanden af hellefisk i Nordvestgrønland er på mange 

måder ganske speciel. De fleste hellefisk stammer oprindeligt 

fra Davis Strædet. Når de er 3-5 år gamle, vandrer de 

ind i fjordene og bliver her resten af livet uden nogensinde 

at vende tilbage til deres fødested. Livet i fjorden kan godt 

ende med at blive ganske langt. En hellefisk kan blive 25 år 

gammel og nå en størrelse på 110 cm. Hellefisken vokser 3- 

5 cm om året, og først når hellefisken er 7-8 år gammel, er 

den ved at være stor nok til at gå på langlinerne. 

I de senere år har Naturinstituttet været bekymret for 

udviklingen i bestanden af hellefisk i de nordvestgrønlandske 

fjorde. Der er tilsyneladende ikke fare for, at 

fisken vil forsvinde, da nye små fisk hele tiden vil trække 

ind i fjorden. Hvorfor så være bekymret, kan man med 

rette spørge? Jo, fordi det intensive fiskeri betyder, at 

bestanden nu består af relativt få årgange og næsten ingen 

gamle fisk. De fleste af de hellefisk, der bliver fanget, 

stammer fra nogle få årgange - over halvdelen (60%) af 

fiskene stammer fra bare 3 årgange. Hvis tilførslen af unge 

fisk svigter i nogle år, vil fiskerne kunne mærke en nedgang 

i bestanden af hellefisk. 

1989 

1999 

Ukiui 

Alder 

I 1989 var der et lille fiskeri 

efter hellefisk ved Upernavik, 

10 år senere i 1999 var fiskeriet 

mangedoblet. Der er næsten 

ingen større og ældre fisk tilbage, 

og den gennemsnitlige 

størrelse er faldet. 

Hvis bestanden af hellefisk i stedet for består af fisk fra 

mange flere forskellige år, vil det ikke betyde så meget, hvis 

tilførslen af hellefisk et enkelt år skulle svigte. Et kraftigt 

fiskeri betyder med andre ord større risiko for, at fiskeriet 

vil svinge fra år til år. 

Den rådgivning, Naturinstituttet giver, drejer sig om på 

langt sigt at få det bedst mulige udbytte af bestanden. For 

at finde svaret, opstiller vi et regnestykke som fortæller, 

hvornår det bedst kan betale sig at fange hellefisken. I regnestykket 

indgår oplysninger om hvor meget hellefisken 

vokser om året og hvor mange der dør af naturlige årsager 

(bliver spist, fødemangel etc.). Regnestykket viser, at det 

ikke kan betale sig at vente med at fange dem, til hellefiskene 

er 20 år gamle, da mange af fiskene er døde af 

naturlige årsager inden da. Det kan heller ikke betale sig 

at fange hellefiskene, når de er 7-8 år gamle, da mange af 

dem har gode muligheder for at overleve i flere år og samtidig 

vil fortsætte med at vokse. Da hellefisken bliver i fjorden 

(se artiklen om mærkning af hellefisk), indtil den bliver 

fanget eller dør af naturlige årsager, er der ingen 

grund til at forhaste sig og fange fisken for tidligt. I øjeblikket 

er situationen den i de fleste fjorde, at fiskerne 

kunne få mere ud af bestanden. Ved at fiske lidt mindre 

kan flere hellefisk nå at vokse sig store, og fiskerne vil på 

længere sigt få et større udbytte i kg. 

Qaleraleeqqat Aasiaat eqqaanni ikkannermi pisat. 

Unge hellefisk fanget på bankerne ved Aasiaat. 


Ilulissani qaleralinniarneq 

Atlantikup avannaani allani sumiiffimmi 

taama annikitsigisumi taama amerlatigisunik 

Ilulissanisut qaleralittoqartanngilaq. 

Tamaani qaleralinniarneq ukiuni untritilinni 

ingerlanneqarsimavoq. Ukiuni qulikkaani 

kingullerni aalisarneq annertusisimavoq, 

sumiiffimmilu annikitsunnguami 

ullumikkut ukiumut 6.000 tonsit missaat 

pisarineqartarput. 

Ukiuni qulikkaani kingullerni Ilulissat 

eqqaanni aalisarnerup annertuserujussuarnera 

arlalinnik peqquteqarpoq. 

Qassutit aalisartut atulersimavaat, 

aalisartut amerlipput aalisartullu 

ataasiakkaat sulinerulersimapput. 

Ilulissat eqqaanni aalisarneq immikkuullarippoq,Nunatsinniinnaanngitsoq 

aammali Atlantikup avannaani 

nunanut allanut sanilliullugu. Sumiiffimmi 

taama annikitsigisumi Ilulissanisut 

tonsit taama amerlatigisut 

pisarineqartanngillat. Ilulissat eqqaanni 

sumiiffimmi taama annikitsigisumi 

ukiut tamaasa qalerallit ima 

amerlatigisut pisarineqartarput, Davis 

Strædep Nunatsinnut atasortaani 

kilisaassuit pisarisartagaasa amerlaqataat 

pisarineqartarput. 

1900 sioqqullugu aalisaatit atorlugit 

qaleralinniartarput, imminnut qimmitillu 

nerisassarsiuullugit. Ukiorlutsillugu 

qalerallit iluaqutigalugit inuit 

Aasaanerani Ilulissat saavanni umiatsiaaqqamik 

qaleralinniartoqartarpoq. 

Om sommeren fanger fiskerne hellefisk fra joller foran 

Jakobshavn Isfjord. 

immikkuullarippoq 

inuusinnaasarsimapput, aalisakkallu 

Diskobugtimi illoqarfinnut qaleraleqarfimmut 

ungasissumiittunut nassiussorneqartarsimapput. 

Qalerallip 

orsua qullernut atorneqartarpoq, 

angerlarsimaffinni qaammaqqutaasarluni 

kissalaartitsillunilu. 

1800-kkut naalerneranni inuinnaat, 

ilaatigut Poul Müller, qaleralinnik 

tarajortikkanik Danmarkimut nassiussisalerput. 

Iluliarmiut taamanili 

aalisarnermik inuussutissarsiuteqalereerput, 

nunap sinnerani tamanna 

nalinginnaasuunani. 

1906-imi Savalimmiormiut aalisartui 

ningittagarsorlutik qaleralinniarneq 

misilerarpaat, ajunngilluinnartumik 

kinguneqartumik. Iluliarmiut aalisartuisa 

ningittagarsorneq ilikkalertorpaat, 

saarlisaartullu atulernerisigut 

periuseq pitsanngorsarpaat. Saarlisaartoq 

saviminiuvoq kipparissoq aalisaammik 

kalitsissutaasoq, ningittakkat 

naqqinninneranni ilattoornaveeqqut. 

Ningittakkanik saarlisaartulinnik 

qaleralinniarneq ukiut untritilikkaat 

naallugit aalisariaasinngorpoq 

pingaarnersaasoq. 1950-ikkut qiteqquttut 

qalerallit 100 aamma 700 tonsit 

akornanni ukiumut Ilulissani pisarineqartarput. 

Taamanili pisarineqartartut 

amerliartorput, ullumikkullu 

illoqarfiup eqqaani qalerallit 5-6.000 

tonsit ukiut tamaasa pisarineqartarput. 

Aasaq naallugu aalisartut Ilulissat 

saavanni umiatsiaaqqamik ningittagarsortarput. 

Siku qimusserfissanngoraangat 

aalisartut siku putullugu 

ningittagarsorlutik qaleralinnialersarput. 

Kangerlummi sermip aakkartartup 

eqqaanut qimussimik aalisarfimmukartarput, 

qimussimik akunnerit 

marluk sisamallu akornanni 

ungasitsigisumut, aalisartullu alluamik 

eqqaani tuperlutik unnuisarput. 

Ningittakkat 3-800 meterisut ititigisumut 

ningittarpaat, amuartaatinillu 

nammineq sanaanik amuartarlugit. 

Qamutit annerpaamik 300 kg-nik 

usisinnaapput, taamaattumillu aalisartut 

ullut aappassaanni Ilulissanut 

uterlutik tuniniaasariaqartarput. 

Aalisarnerup qalerallit angissutsimikkut 

assigiinngitsuunerat allanngortissimavaa. 

Tamanna malunnarluinnarpoq 

1908-09-mi qalerallit pisarineqartartut 

agguaqatigiissillugu 

oqimaassusaat ullumikkumut sanilliukkaanni. 

Ukiut 100-ngajaat matuma 

siorna qaleralik pisarineqartoq 

agguaqatigiissillugu 8-9 kg-nik oqimaassuseqartarpoq, 

ullumikkut 1-2 

kg-nik oqimaassuseqartarluni, taamaattumik 

aalisarnerujussuaq taamaalilluni 

naleqarpoq.

“ 

Marsip qaammataa 

Ilulissani qaleraleerniat. 

Indhandling af hellefisk i 

Ilulissat i marts måned. 

Ukiuunerani aalisarneq ilungersornaqaaq. 

Ukiuunerani kangerlummi aalisarneq pillugu 1958-imi 

Hans Jakobi’p pikkunartumik allaaseraa: 

Aalisarfimmi suna tamaat pitarlugu nilleqisumik assarnertuaannarpoq, 

40° ataallugu issittarami.Taama atugassaqartitaalluni ningittakkat katillugit meterinik 

tuusintilikkaanik takitigisut immami sarfartoqisumi assaannarmik passunneqartarput, 

kaperlaap nalaani ulloq unnuarlu taartuaannangajattumi; tamakku saniatigut atortorissaarnani 

qamutit katiterlugit unnuisoqartarpoq, tingerlaatissiamik saattunnguamik uliinnarlugit, 

ikumasartumillu tipiliortumik kissassapalaarneqartuni. Aalisartut akunnialunnguani 

sinitsiartarput, anorersuup siorsunnerata ataani persersumi iluliarsuillu nipitoqisumik 

aserornerat, sermersuullu uukkarnerani iluliaminersuit sermip uukkarnerata silammut 

aallartitaat pissigarlugit annanniartariaqartarlutik, sarfarsuup ataani qimaanissamut 

piareersimasarput qimmitik, qamutitik, pisatik aalisaatitillu qimaannarlugit, iluliamerngit 

aseqqukut kangerlummit silammut imaannarsuarmut sukkasuumik saavittut 

akornanni qanoq pissanerlutik ilisimanagu. 

“ 

(Hans Jakobi 1958. Ilulissani aalisartut aningaasarsiornikkut inuussutissarsiornikkullu atugarisaat 

pillugit qimerluukkat.Tidsskriftet Grønland vol. 10 qupperneq 368-375.) 

Paul Marinus Hansen 

Claus Stenberg Simonsen 

Ilulissani ukiukkut sikumi 

qaleralinniarneq, 1969. 

Vinterfiskeri ved Ilulissat, 

1969. 

Jesper Boje

Ingen andre steder i Nordatlanten bliver 

der fanget så mange hellefisk på så lille 

et areal som ved Ilulissat. Fiskeriet efter 

hellefisk har foregået her flere hundrede 

år tilbage. De seneste årtier er fiskeriet 

steget, og der bliver nu fanget omkring 

6.000 tons hellefisk om året på et meget 

lille område. 

Der er flere årsager til, at fiskeriet ved 

Ilulissat er steget voldsomt de seneste 

årtier. Fiskerne begyndte at bruge 

gællegarn, der er kommet flere fiskere 

og hver enkelt fisker arbejder 

mere. 

Fiskeriet ved Ilulissat er meget specielt, 

ikke kun i Grønland, men også i 

de øvrige lande i Nordatlanten. Der 

er ingen andre steder, hvor der bliver 

fanget så mange tons fisk på så lille et 

område. I det lille område omkring 

Ilulissat bliver der hvert år fanget lige 

så mange hellefisk, som de store trawlere 

fanger i den grønlandske del af 

Davis Strædet. 

Før 1900 pilkede folk hellefisk 

for at skaffe mad 

både til sig selv og slædehundene. 

I strenge vinterperioder 

var det hellefisken 

der gjorde, at folk 

overlevede, og fisken blev 

ofte transporteret videre 

til indbyggerne i den del 

Fiskeriet efter hellefisk 

ved Ilulissat er specielt 

af Diskobugten, der boede langt fra 

fiskepladserne. Fedtet fra hellefisken 

blev desuden brugt i tranlamperne 

og gav både lys og varme i hytterne. 

I slutningen af 1800-tallet begyndte 

flere private, deriblandt Poul Müller, 

at eksportere saltet hellefisk til Danmark. 

Indbyggerne i Ilulissat var allerede 

dengang beskæftiget med erhvervsfiskeri, 

hvilket ikke var så almindeligt 

i resten af landet. 

I 1906 forsøgte fiskere fra Færøerne 

at fange hellefisk med langliner, og 

det virkede glimrende. De lokale fiskere 

lærte hurtigt at fiske med langliner, 

og de forbedrede teknikken ved 

at binde en “glider” fast i enden af 

langlinen. Glideren er en metalplade, 

der trækker linen ud, så den ikke 

klumper sammen på bunden. Fiskeriet 

efter hellefisk med langline og 

glider udviklede sig til at blive den 

altdominerende fiskeriform gennem 

hele århundredet. Indtil midten af 

1950’erne blev der hvert år fanget 

mellem 100 og 700 tons hellefisk ved 

Ilulissat. Siden er fangsterne steget, 

og i dag bliver der hvert år fanget 5- 

6.000 tons hellefisk omkring byen. 

Hele sommeren fisker fiskerne med 

langliner fra jolle tæt ved Ilulissat. 

Når isen er til at køre på, begynder 

fiskerne at fange hellefisk med langline 

fra huller i isen. De kører med 

hundeslæde til fiskepladserne i isfjorden, 

der ligger 2 - 4 timers kørsel fra 

Ilulissat, og fiskerne overnatter på de 

pladser, der ligger længst væk. De 

sætter linen på 3-800 meters dybde, 

og hiver linen op ved håndkraft med 

hjemmelavede sneller. Slæden kan 

højst lastes med 300 kg, og derfor må 

fiskeren efter 1-2 dages fangst tilbage 

til Ilulissat for at indhandle. 

Fiskeriet har været med til at ændre 

sammensætningen af bestanden. Det 

ses tydeligt ved at sammenligne den 

gennemsnitlige vægt af en hellefisk 

fanget i 1908-09 med i 

dag. For knapt 100 år 

siden vejede en hellefisk 

i gennemsnit 8-9 kg, 

mens den i dag vejer 1-2 

kg, så det store fiskeri 

har på denne måde haft 

sin pris. 

Qaleralilluarsimalluni tuniniaalersoq. 

En god fangst af hellefisk klar til 

indhandling.

Saarlisaartulerluni ukiukkut ningittakkersorneq.Titartakkami 

takutinneqarpoq 

ningittakkat qanoq ningissimasartut. 

Qarsorsat 150-iukkajupput. Saarlisaartoq 

(A) kipparissuuvoq 80 cm missaannik 

silitsigisoq, isui 2 cm qummut peqinneqartarput 

aquutitut atorlugit. Saarlisaartup 

nuua (B) peqissimavoq, isuani saviminernik 

oqimaalutaqartinneqarlutik. Qarsorsap 

kingulliup kinguani oqimaalutaqartinneqarpoq. 

Oqimaaloquttap qarsorsat 

immap naqqani kiveqqatittarpai. 

(E. Schmidt malillugu, 1969, J. Rosing-ip titartagaa). 

“ 

Vinterfiskeriet er barskt. Hans Jakobi beskrev i 1958 

meget levende, hvordan vinterfiskeriet i isfjorden foregik: 

På fiskepladsen blæser der næsten konstant en isnende østenvind, der 

gennemtrænger alt, idet temperaturen ofte falder til under minus 40°. Under disse 

forhold røgtes her tusinde af meter langliner med håndkraft i meget strømfyldt farvand, 

ved midtvinter tilmed i døgnlangt mørke; dertil kommer overnatning i yderst primitive 

sammenstillinger af slæder overtrukket med tyndt sejldug, nødtørftigt opvarmet af en 

osende primus. Her får fiskerne nogle få tilmålte timers søvn til akkompagnement af den 

hylende storm, det hvirvlende snefog og bulderet fra kælvende isfjelde og bræens 

udskydning, parat til med sekunders varsel at springe for livet over skruende isskosser 

og kogende malstrømme efterladende hunde, slæde, fangst og fiskegrej til en uvis skæbne 

på de itugående isskosser under hurtigt drift ud af fjorden mod åbent vand. 

(Hans Jakobi 1958. Nogle betragtninger over Jakobshavns–fiskernes økonomiske og 

erhvervsmæssige vilkår.Tidsskriftet Grønland vol. 10 side 368-375.) 

“ 

Isfiskeri med glider.Tegningen viser, 

hvordan linen bliver sat ud, og hvordan 

den ligger på bunden. Der er normalt 

ca. 150 kroge på linen. Glideren 

(A) er en ca. 80 cm bred zinkplade, 

hvoraf de yderste 2 cm i hver side er 

bøjet opad som styrefinne. (B) viser 

glideren fra den svagt vinkelbøjede forkant 

og fra den lige bagkant, hvor det 

jern, der fungerer som synk, er fastgjort. 

Der bliver bundet et lod på linen 

efter den sidste krog. Loddet skal sørge 

for at holde krogene på bunden. 

(Efter E. Schmidt 1969, tegnet af J. Rosing)

PITU 

Pinngortitaleriffiup Tusaataa inoqutigiinnut tamanut 

ukiumut marloriarluni agguaanneqartarpoq. Pitu 

isumaqarpoq atassut, qamutit pituutaanut orsit 

kateriffigalugulu aalajangerfiat. 

Pinngortitaleriffiup Tusaataa (Naturintituttets blad) 

uddeles til samtlige husstande to gange om året. 

Ordet Pitu betyder bindeleddet, forremmen på en 

hundeslæde, hvori skaglerne samles og fastgøres. 

Aaqqissuisoqatigiit / Redaktionskomite: 

Klaus H. Nygaard, (Akisuss./Ansvarsh.), 

Helle Siegstad, Arild Landa, Najattaaq Mathiassen, 

Kirsten Rydahl Nielsen 

Aaqqissuisoq / Redaktør: Kirsten Rydahl Nielsen 

Qalerallit pillugit allaaserisat/Artikler om hellefisk: 

Claus Stenberg Simonsen, Jesper Boje, 

Ole A. Jørgensen, Lars Dyrløv Madsen 

Nutserineq / Oversættelse: Aage Lennert 

Suliat ingerlatsisoq / Projektleder: 

Laila Vivian Petersen 

Ilusilernerat / Layout: 

Bodil Tejg Krunderup, Atuakkiorfik a-s 

Naqiterneqarfia / Tryk: 

Nørhaven,Viborg 

Agguaassineq / Distribution: Atuakkiorfik a-s 

Amerlassusii / Oplag: 21.000 

ISSN 1399-2449 

Ungaluani assi / Omslagsfoto: 

Qalerallip suai / Æg fra hellefisk 

(Ass. / Foto: Agnes Gundersen) 

Pinngortitaleriffik · Grønlands Naturinstitut · Greenland Institute of Natural Resources 

Box 570 · DK-3900 Nuuk · Oqarasuaat/Telefon +299 32 10 95 · Fax +299 32 59 57 

www.natur.gl · info@natur.gl

NY rettet d.13/11 Pitu 2/2000 - Grønlands Naturinstitut

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?