Download projekt "Kultunaut" som PDF - Informatiker.DK

1.6.4 Valg af workflow
Analyse & Vurdering af Kultunaut.dk ~ Informatik P1 - Projekt – Okt.–Dec. 2006
Vi kan på figur 1.3. se, at det ikke er ligegyldigt, hvornår i projektforløbet, man ønsker at afvikle en test. Nogle test kan man
bruge igen og igen, mens andre er mere proces specifikke. I vores projekt, hvor vi arbejder med videreudvikling af et ”færdigt
produkt”, fungerer den heuristiske inspektion og den ontologiske analyse som ’assessmenttests’, og de to test dannede
tilsammen grundlag for et forslag til et redesign. Vi lavede dernæst en brugbarhedstest af siden og en prototype af redesignet.
Denne test kan betragtes som både en ’validationtest’ og en ’comparisontest’ sammen. Vi laver altså en test af den
redesignede side, og holder den op imod en tilsvarende test af foregående side.
Ifølge Karat[8] vil den empiriske brugbarhedstest af et system, hvor man ved hvad man leder efter, give flest fundne fejl pr.
brugt time. Dette burde i sig selv være argument nok for denne metode. Der er imidlertid stor forskel på de systemer, der er
gennemgået, og igen hvad man vil frem til. Et af de første ting man gerne vil have på plads, inden man kaster sig ud i en
omfattende brugbarhedstest, er om systemet overhovedet fejler noget. Her kan en heuristisk inspektion være en bedre
løsning end brugbarhedstesten. Den er nem og billig at gennemføre, og kan forholdsvis hurtigt give nogle håndgribelige
resultater. Ud fra et samlet syn på rapporten, vil det være den heuristiske inspektion og brugbarhedstesten, der vil være de
dominerende faktorer, og den ontologiske analyse vil fungere som af- eller bekræfter af, om indholdet på siden er dårligt
struktureret.
1.7 Teorien bag brugbarhed
For at danne et grundlag for i det hele taget at evaluere brugbarhed og lokalisere et brugbarhedsproblem, behandles det
teoretiske aspekt for hvad brugbarhed er. ISO-organisationen har udviklet over 15.000 internationale standarder på det
tekniske område og er paraply-organisation for 157 nationale standardiseringsinstitutter i medlemslandende.[27] I én af deres
standarder (9241-11), defineres brugbarhed på denne måde:
Den effekt, effektivitet og tilfredsstillelse med hvilken specificerede brugere kan opnå mål i et givent miljø[28]
Effekten karakteriseres som brugerens evne til at løse en opgave i det givne miljø. Effektiviteten svarer til den tid, det tager
for brugeren at opnå sit mål. Tilfredsstillelse er et subjektivt begreb, som afslører hvor godt systemet opfylder brugerens
behov og forventninger.
Rolf Mölich er er civilingeniør og har arbejdet med brugervenlighed siden 1984. Han har defineret brugbarhed på følgende
måde:
”Umiddelbart at kunne bruge et system og løse sin opgave tilfredsstillende uden undervisning eller brug af dokumentation”[1]
Ud fra denne definition af brugbarhed kan man omvendt definere et brugbarhedsproblem, som en situation hvor:
Brugeren forhindres eller sinkes i at realisere hensigten/målet med at anvende systemet. Forhindringen er oplevet af en
konkret bruger.
23