difoet-nyt 53.vp - heerfordt.dk

diføt⋅nyt 

Nikola Tesla 

– moderne troldmand 

Planters vitalitet kan måles! 

Aktuel forskning 

på Landbohøjskolen 

– Med Rifes mikroskoper 

kunne man se livskraften 

Huskemetallet NITINOL 

– en usædvanlig motor 

i glemmebogen 

Dyrevelfærd 

DIFØT er på nettet: 

www.difoet.dkS 

NR. 53.2 / SEPTEMBER 1998 KR. 25,- 

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK

2 

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK 

er en offentlig registreret forening, der har til formål: at oplyse 

om og at udvikle ny teknologi i overensstemmelse med 

naturen og dens metoder, at udnytte dens energier på bedst 

mulig måde med mindst mulige indgreb i de økologiske systemer 

og at reducere allerede forekommende indgreb i 

økologiske systemer, alt på en sådan måde, at menneskets 

vilkår forbedres. 

www/difoet.dk 

Foreningens bestyrelse 

Anders Heerfordt - Formand 

Agerkær 17, 2., 2610 Rødovre - tel 36 47 11 05 

Albert Hauser - Næstformand, bibliotekar 

Ålevej 41, 7160 Tørring - tel/fax 75 80 24 14 

Mogens Larsen - Kasserer 

Gammel Køge Vej 492, 2650 Hvidovre 

Christian Heerup 

Aldershvilevej 21A, 2880 Bagsværd 

Arne Christensen - Tidsskriftlæsekreds 

Agertoften 27, 2750 Ballerup 

Jan Koed - Redaktør 

Carl Bernhards Vej 15, st.tv., 1817 Frederiksberg C 

Allan Göttsche - Suppleant 

Boholmsvej 7, 3250 Gilleleje 

DIFØT Århus 

Ib Bang - Formand 

Joh. P. Sørensensvej 12, Tebstrup, 8660 Skanderborg 

Girokonto 

939-4966 DIFØT, Ellebuen 21, 2950 Vedbæk 

Medlemskab 

Enhver med interesse for DIFØT’s arbejde kan optages 

som medlem af foreningen. Medlemskab opnås ved at indsætte 

1 års kontingent på girokonto 939-4966. Årskontingent: 

250,- kr. Abonnement kun for biblioteker: 125,- kr. 

Forsiden 

En stor del af dette nummer 

er helliget opfindere, 

hvis ideer har udfordret de 

naturvidenskabelige 

hovedstrømninger. Blandt 

de største er Nikola Tesla, 

der i en kombination af 

jernhård selvdisciplin, 

utrættelig arbejdsindsats 

og en usædvanlig, intuitiv 

begavelse skabte grundlaget 

for nutidens og fremtidens 

teknologi. 

16. årgang nr. 53.2, sept. 1998 

Redaktør: Jan Koed 

Redaktionens adresse 

diføt ⋅ nyt 

Carl Bernhards Vej 15, st.tv. 

1817 Frederiksberg C 

tel/fax 31 22 37 28 

email: jan-koed@inet.uni2.dk 

Udgivelse 

diføt ⋅ nyt udgives af Dansk 

Institut for Økologisk Teknik 

og udsendes til foreningens 

medlemmer. 

Hvor ikke andre er nævnt, er 

udenlandske manuskripter 

oversat af redaktøren. 

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. 

Bladet udkommer med fire 

numre om året. 

Oplag: 300 eksemplarer 

Tryk: Vester Kopi, København 

ISSN 0900-1816 

Indhold 

Vitalitet fra jord til bord 3 

Kortnyt 6 

Risø bag superleder 7 

Stort solcelle-forsøg 7 

Forum 9 

Rifes livsværk og skæbne 10 

Banks’ nitinolmotor 15 

Personlige optegnelser 19 

Tesla rekonstrueret 25 

Foreningsnyt 29 

DIFØT er på Internet 29 

Lodtrækning i Århus 29 

DIFØT Århus 30 

DIFØT København 31

Biokrystallisation: 

Vitalitet fra jord tiI bord 

I et nykonstrueret krystallisationskammer på »Landbohøjskolens afdeling for 

Agroøkologi« tester cand. agro. Jens-Otto Andersen biokrystallisationsmetoden 

i sit Ph.D. projekt. 

Af Vibeke Wern 

Når Jens-Otto Andersen i sit Ph.D. projekt 

på Landbohøjskolen har valgt at arbejde 

med biokrystallisationsmetoden er 

udgangspunktet et ønske om at finde en 

mere helhedsorienteret tilgang til vurdering 

af plantekvalitet, end man opnår 

gennem traditionelle analysemetoder. 

Med biokrystallisationsmetoden ønsker 

Jens-Otto Andersen således at fokusere 

på faktorer, der i højere grad end enkeltstoffer 

afspejler helheden af den 

komplekse plante. Den evne, biologisk 

materiale har til at danne krystallisationsbilleder, 

har vist sig at kunne bruges 

som mål for fødevarekvalitet af bl.a. økologisk 

dyrkede grøntsager. 

Lader man en vandig opløsning af 

rent kobberklorid krystallisere, dannes 

et usammenhængende krystallisationsbillede 

i glasskålens rand. Men tilsætter 

man biologisk materiale som f.eks. gulerodssaft 

til kobberkloridopløsningen, 

får man i stedet et koordineret helhedsbillede 

af krystalnåle. 

Planters billeddannende egenskaber 

varierer afhængigt af faktorer som dyrkningsforhold, 

modenhed og lagringstid. 

– Hypotesen er, at krystallisationsbilledets 

orden afspejler plantens vitalitet, 

det vil sige plantens evne til at udvikle 

sig under de givne vilkår, fortæller 

Jens-Otto Andersen. 

Metoden har eksisteret siden 

1930’erne inden for biodynamisk forskning, 

men det er nu første gang den testes 

i naturvidenskabelig sammenhæng 

under kontrollerede, reproducerbare 

forhold. Krystallisation afspejler som fysisk 

fænomen primært temperatur, fugtighed 

og luftbevægelse, da det er disse 

tre faktorer, der styrer selve fordampningen. 

I vores nye ottekantede krystallisationskammer 

er vi i stand til at styre de 

aerodynamiske forhold, og dermed har 

vi sikkerhed for, at billederne afspejler 

forskelle i planteprøverne og ikke forskelle 

i de fysiske forhold. 

Vi undgår uønskede partikler i luften, 

som kan danne kimpunkter for krystallisationen, 

og i kammeret er krystallisationspladerne 

placeret i vater over en 

fristøbt betonblok, så rystelser minimeres. 

Krystallisationsprocessen er 

nemlig uhyre følsom over for de mindste 

rystelser. 

Vi er nået frem til, at den optimale 

krystallisation opnås ved en temperatur 

på 30°C, 60-70% luftfugtighed og en 

krystallisationstid på 13-15 timer. Så får 

vi de mest detaljerede billeder. 

Det er også vigtigt at arbejde med en 

bestemt koncentration af planteekstraktet. 

Et optimalt billede har kun ét center, 

ud fra hvilket krystalnålene spreder sig i 

strukturer som nålene på en frisk grangren. 

3

diføt ⋅ nyt 53.2 

Alle organiske væsker griber billeddannende 

ind i kobberklorids krystallisationsproces; 

men det enkelte krystallisationsbillede 

er specifikt for det pågældende 

materiale, f.eks. er gulerodsbilleder 

forskellige fra rødbedebilleder. 

I hidtidige krystallisationsforsøg har bedømmelsen 

af billederne været baseret 

på subjektiv, intuitiv, visuel klassifikation. 

Men med brug af computerteknik 

kan ]ens-Otto Andersen nu som noget 

nyt foretage en ensartet og uafhængig 

bedømmelse af billederne. 

– Hver gang en krystallisation har fundet 

sted, fotograferes glaspladen med kry- 

4 

Opløsning af ren 

kobberklorid 

stallerne. For at kunne imødekomme det 

berettigede naturvidenskabelige krav 

om at kunne kvantificere resultaterne er 

vi indgået i et samarbejde med nogle dataloger 

på DTU. De har udviklet software 

til digital billedanalyse. Når krystalbilledet 

er skannet ind i computeren, foretager 

vi en teksturanalyse af billedet, en såkaldt 

gråtoneanalyse. Ved hjælp af vores 

database kan vi aflæse forskellige kvalitative 

egenskaber ved guleroden. Vores 

nye udstyr er allerede kopieret i udlandet, 

og vi er ved at lave en CD med billedanalyseprogrammet, 

så også andre kan 

arbejde med det. 

Jens-Otto Andersen har i sit Ph.D. pro-

jekt undersøgt en lang række gulerodsprøver 

fra Dansk Jordbrugsforskning i 

Årslev, hvor gulerødderne er blevet dyrket 

med forskellige mængder og typer af 

gødning. 

– Vækstvilkår er en vigtig parameter, 

uanset om planten dyrkes konventionelt 

eller økologisk Men helt generelt har 

konventionelt dyrkede planter dårligere 

billeddannende egenskaber end de økologiske 

planter. En logisk forklaring er, at 

i det konventionelle jordbrug kan landmanden 

dreje vilkårligt på kvælstofknappen, 

mens kvælstof er begrænset i 

økologisk landbrug. 

Billedet afspejler, i hvilken grad plan- 


Opløsning af gulerod 

med høj vitalitet 

tens stofskifte er i ligevægt. Vokser planten 

uharmonisk, udvikler den ikke de 

karakteristiske smags- og duftstoffer og 

kan heller ikke udvikle det optimale 

krystalbillede. 

Drejer man på kvælstofknappen tidligt 

i sæsonen, forcerer man planten, og 

den bliver ikke i stand til at tage sig af de 

processer, der ligger i modningsfasen. 

Frisk gulerodsekstrakt giver bestemte 

krystalnåle; men opbevares gulerødderne 

i køleskab ved 6°C over nogle dage, 

bliver billederne gradvist mere kaotiske, 

fordi ekstraktet nedbrydes. 

Allerede ved éngangsfrysning ødelægges 

de billedskabende egenskaber 

synligt; men rent analytisk kan man ikke 

5


altid måle en forskel, fordi plantevævet 

stabiliseres. Gentages frysningen kan vi 

lave en hel nedbrydningsskala i billederne. 

Fra schweiziske undersøgelser ved 

man også, at radioaktiv gammabestråling 

af levnedsmidler ødelægger 

de billeddannende egenskaber. 

Vi kan med stor sikkerhed sige, at den 

væsentligste faktor for ordensfænomenet 

i krystallisationen er de vandopløselige 

proteiner, og min hypotese er, at 

krystalbilledet simpelthen er en afspejling 

af den enzymatiske aktivitet i cellevæsken 

– vi kan kalde det vitalitet på 

molekylært niveau. Holder denne hypotese, 

har vi hermed et direkte kig ind i 

plantens stofskifte. 

Spørgsmålet er nu, hvilken betydning 

vitaliteten i planterne har for vores ernæring? 

– Mit projekt har først og fremmest drejet 

sig om at sætte biokrystallisationsmetoden 

i gang. Næste trin er at sammenholde 

forskellige metoder. Det interessante 

vil være at følge et produkt hele vejen 

fra jord til bord, hvor vi både bruger 

traditionelle og helhedsorienterede analysemetoder. 

Landbohøjskolens Forskningsinstitut 

for Human Ernæring har netop 

sagt ja til et samarbejde, hvor de vil 

sammenligne konventionelle og økologiske 

produkters betydning for konsumentens 

sundhed og fertilitet, slutter 

Jens-Otto Andersen. 

Denne artikel blev første gang bragt i Berlingske 

Tidende den 3. februar 1998. Jens-Otto Andersen 

er foreningens foredragsholder den 24. november. 

6 

Kortnyt 

Cold Fusion 

and New Energy Symposium 1998 

Foredrag, diskussioner, demonstrationer, 

videoer. Videnskab, teknologi og investeringsmulighederne 

i det hurtigt 

ekspanderende område. Foreløbig talerog 

firmaliste: CETI, Storms, Graneau, 

Rothwell, Mallove, Correas, Fox, New 

Energy Partners Fund m.fl. 

Søndag den 11. oktober 1998 kl. 8-22. Holiday 

Inn, The Center of New Hampshire Convention 

Center. Deltagergebyr $ 75,00. 

Flere oplysninger og tilmelding: Cold Fusion 

Technology, Inc. P.O.Box 2816, Concord, 

NH 03302-2816, tel 603-228-4516, fax 

603-224-5975 

email: staff@infinite-energy.com 

March for fredelig energi 

Formålet med marchen er at fastholde 

præsident Clinton på det løfte han gav 

på det sidste verdenstopmøde: »1 million 

solcelletage«. Marchen organiseres 

af studerende ved University of Maryland. 

De har udnyttet Internets fordele 

og designet en fremragende website. 

Budskabet har spredt sig lynhurtigt, og 

der har dannet sig en slagkraftig græsrodsbevægelse 

over hele verden. 

Lørdag den 24. oktober. 1998. 

Washington DC. 

Richard Lasken, c/o University of Maryland 

College Park, P.O.Box 73, College Park, MD 

20742, tel (301) 345-3454 

email: PlantSeedK@aol.com 

www.index.com/peace

Pressemeddelelse 21. maj 1998 

Risø bag opsigtsvækkende 

superleder opdagelse 

I dag er Risøforskere 

på forsiden 

af det internationalt 

førende 

videnskabelige 

tidsskrift Nature 

med en opsigtsvækkendeopdagelse, 

der påviser 

nye egenskaber 

ved superledere. 

Superledere er 

materialer, der kan lede elektrisk strøm 

uden modstand. Superledningen kan 

imidlertid ødelægges af et magnetfelt, og 

materialer der i sig selv er magnetiske 

har traditionelt ikke været superledende. 

Nu har Risø-forskerne studeret en 

særlig type superledere, kaldet borcarbider, 

der pga. særlige omstændigheder 

er både superledende og magnetiske. 

De har derved opnået nye resultater 

af stor grundvidenskabelig interesse, 

fordi man hidtil netop har manglet eksperimentelle 

resultater, som giver forskerne 

mulighed for en mere dybtgående 

forståelse af vekselvirkningen imellem 

superledning og magnetisme. 

For første gang er det vist, hvordan 

superledning og magnetisme gensidigt 

påvirker hinanden og ikke blot optræder 

i simpel konkurrence. Arbejdet med at 

forstå de opnåede resultater ligger nu 

som en inspirerende udfordring til de teoretiske 

fysikere. 

Opdagelserne er gjort af Risø- 


forskerne Morten Ring Eskildsen, Niels 

Hessel Andersen og Kell Mortensen i 

samarbejde med forskere fra bl.a. Bell Laboratorierne 

i USA. Baggrunden for forskergruppens 

succes er, at neutronspredning 

har vist sig at være den vigtigste 

teknik til at studere fænomenerne. 

Netop her står Risø stærkt med Forskningsreaktor 

DR3, som er perfekt til dette 

formål. 

Bor-carbiderne vil næppe finde mange 

teknologiske anvendelser, men har 

mange lighedspunkter med de keramiske 

højtemperatur-superledere. Disse 

udvikles verden over med hastige skridt 

mod teknologiske anvendelser, blandt 

andet af de danske firmaer NKT A/S og 

Haldor Topsøe A/S. De nye resultater fra 

bor-carbiderne kan derfor vise sig at 

være af stor betydning for forståelsen og 

praktisk anvendelse af superledere. 

Stort solcelle-forsøg i Jylland og på Fyn 

Otte steder på Fyn og i Jylland bliver 300 

hustage de kommende 18 måneder forsynet 

med solcelleanlæg, som afhængig 

af husets størrelse, beliggenhed og beboere 

vil kunne fremstille fra en fjerdedel til 

hele husstandens årsforbrug i el. 

Bag projektet står otte jyske og fynske 

el-selskaber. Projektet støttes af Energistyrelsen 

og Eltra, der er systemansvarlig 

for det overordnede el-net vest 

for Storebælt. 

Desuden står ét af de otte selskaber, 

Elselskabet VOH med hovedkvarter i 

Brædstrup, bag det store projekt. Brædstrup 

er i det hele taget omdrejningspunktet 

for det store såkaldte »300-tags 

projekt«. 

Her sidder projektets leder, afdelings- 

7


leder Flemming Kristensen, VOH, og her 

har man allerede gjort de indledende erfaringer 

med solceller i større skala i forbindelse 

med et »30-tags projekt«, der 

blev sat i gang i slutningen af 1996, og 

som standser med udgangen af i år. 

Brædstrup-erfaringerne, som ifølge 

Flemming Kristensen er helt igennem 

gode, er udgangspunktet for det nye 

projekt. 

– Interessen for solceller har været 

helt forrygende her i området. Vi skulle 

bruge 30 parcelhuse til forsøget, men der 

var næsten 1.500 interesserede, forklarer 

han. 

Det nye projekt skal afdække en lang 

række af de spørgsmål, der knytter sig til 

solenergien, som i dette tilfælde ikke må 

forveksles med solvarme. Hvordan får 

man solcellerne indpasset i forskellige 

boligmiljøer er et af de centrale spørgsmål. 

Derfor er der også en gruppe arkitekter 

tilknyttet projektet. 

– Vi vil gerne have solcellerne placeret 

i forskellige boligmiljøer, så vi kan få afprøvet 

teknologiens æstetiske påvirkninger 

på forskellige bygningstyper. Vi 

forventer ikke, at alle umiddelbart skal 

komme til at holde af solceller, men med 

projektet kan vi skærpe interessen for 

teknologien og samtidig få afprøvet forskellige 

løsninger, tilføjer Flemming Kristensen. 

Han mener, at solenergi i fremtiden 

bliver et meget væsentligt supplement til 

den danske energiforsyning. 

– Solcellerne er eftertragtede, fordi de 

i modsætning til så mange andre vedvarende 

energiformer virker meget afdæmpede. 

De fylder ikke meget. De larmer 

ikke. Samtidig er det den eneste 

kendte form for vedvarende energi, som 

kan placeres inde midt i storbyerne, og 

8 

der er tale om en vedligeholdelsesfri teknologi. 

Solcellerne kan passe sig selv i op 

til 30 år uden vedligeholdelse, fastslår 

han. 

Det nye projekt skal også afdække, 

hvordan man kan gøre solenergien billigere. 

I øjeblikket er montage-teknikken 

ikke tillempet den danske byggestil. Der 

kan, ifølge Flemming Kristensen, være 

store rationaliseringsgevinster at hente 

ved at få skræddersyet hele montagedelen 

til danske forhold. 

Det ligger ikke i kortene, at de danske 

husstande skal være selvforsynende 

med solenergi i døgnets 24 timer. Akkumulering 

af strømmen fra dagtimerne er 

ganske vist teknisk muligt også i private 

husstande, men det vil ikke være hensigtsmæssigt, 

mener projektlederen. 

Det er langt bedre at udnytte el-nettets 

fleksibilitet ved at sende overskudsstrøm 

ud på nettet i dagtimerne og trække 

på nettet om aftenen og natten. 

– Det er i dagtimerne, strømmen produceres, 

og højsæsonen er selvfølgelig 

sommerhalvåret. Det passer fortrinligt 

med, at de store kraftvarmeværker kører 

på formindsket styrke i den periode. Der 

er med andre ord en rigtig god sammenhæng 

mellem solenergi og den konventionelle 

strømproduktion, fastslår Flemming 

Kristensen. 

Efter planen skal de 300 tage i det nye 

projekt alle have solceller monteret inden 

udgangen af år 2000. Herefter løber 

projektet frem til udgangen af år 2001. 

Solcellerne afmonteres ikke, men overtages 

af husstanden, som også betaler et 

beløb for at være med i projektet. 

Jonny Carstensen 

Kilde: ErhvervsBladet 17.09.98

Forum 

Salmonella 

og andre dyresygdomme 

Gad vidst, hvad landmanden ville sige 

til, at han skulle stå bundet i en boks det 

meste af sit liv. Gad vidst hvad han ville 

sige til at skulle opholde sig i et område, 

svarende til 0,5 m 2 eller mindre. Gad 

vidst hvad han ville sige til, at han skulle 

sove i en sovesal, sammen med 10.000 

andre mennesker. Gad vidst hvad du ville 

sige til, at skulle leve under tilsvarende 

forhold. 

Dyr er også liv 

For er det retteligt ikke sådan, at vi behandler 

dyrene? Er det ikke de reelle levevilkår 

for en stor del af den produktion, 

som landmanden har? Og er det 

ikke ligeså meget vores skyld, fordi vi 

stiltiende accepterer disse forhold uden 

at foretage os en pind? Dyr er også liv. 

Og de bør respekteres som sådanne. 

Hvis vi som mennesker skulle leve under 

samme forhold som dem vi byder dyrene, 

hvad ville der så ikke ske? 

Som koncentrationslejre 

Vi skal ikke mange årtier tilbage, før vi 

havde tilstande for mennesker, som er 

sammenlignelige med de forhold vi i dag 

byder dyrene. Det foregår endda nogle 

steder rundt i vor nuværende verden – 

det kaldes for koncentrationslejre. De 

fleste vil finde det forkasteligt. I altfald så 

snart det kommer til at berøre dem selv. 

Det vil sige dem selv personligt eller nogen 

som står dem nær. Men nu taler vi 

om hedengangne tider, eller om andre 


folkeslag, eller sågar om dyr. Og så rører 

det os en pind. 

Fangenskab og isolation 

Undersøgelser af mennesker, der holdes 

i isolation, viser, at de med tiden påvirkes 

på den ene eller den anden måde. De bliver 

nedbrudte under en eller anden form 

og deres immunsystem tager skade så de 

lettere bliver syge. Mennesker, som opholder 

sig sammen med andre mennesker 

på meget lidt plads, vil på tilsvarende 

måde lide under disse forhold. De 

nedbrydes psykisk og deres immunforsvar 

finder lavere tærskelværdier. 

Medicin, vækstfremmere og sygdomme 

Med indgivelsen af medicin og vækstfremmere 

til dyr, dels som særskilte midler 

og dels i kosten, hindrer vi at dyrene 

udvikler en sund og naturlig immunitet 

(resistens). Vi hindrer, at dyrene udvikler 

en naturlig balance i forhold til det naturen 

har dannet. Og vi hindrer i det hele 

taget en naturlig opvækst. 

Hvis mennesker blev udsat for de 

samme forhold, hvad ville der så ske? 

Ville mennesket ikke blive immunt overfor 

disse påvirkninger? Ville der ikke blot 

udvikles nye sygdomme istedet, som 

ikke kunne bekæmpes med disse midler? 

Det er i hvert fald den konklusion videnskaben 

er ved at nå frem til ved andre 

former for forsøg, specielt på dyr. Når 

det gælder for dyr i laboratoriet, hvorfor 

skulle det så ikke også gælde for dyr i den 

virkelige verden, hvor de samme betingelser 

imødekommes? 

Der er ikke noget at sige til, at dyrene 

bliver mere og mere syge med stadig 

sværere sygdomme. 

Steen Andersen 

Vrønding, 8700 Horsens 

9

Mikroskopi: 

Rifes livsværk og skæbne 

Af Thomas E. Bearden 

Oversat af Ib Bang 

I 1930’rne og 1940’rne revolutionerede 

Royal Raymond Rife alt det arbejde, der 

hidtil var blevet udført inden for højopløselig, 

optisk mikroskopi. 

Han revolutionerede også alt inden 

for cellebiologien. Han udviklede cellestrukturer 

langt ud over, hvad man kunne 

drømme om både dengang og senere. 

Han afslørede den direkte forbindelse 

mellem organiserede, levende energiformer 

og organiserede biologiske systemer. 

Han afslørede, at selve livet er organiseret 

og dynamisk, og det i en langt højere 

grad end man kan læse i nutidens 

lærebøger. Han afslørede, at nutidens teorier 

om sygdomme fundamentalt er 

meget, meget forkerte. 

Han skabte præcist virkende og økonomisk 

overkommelige, elektromagnetiske 

helbredelsesmetoder for kræft, leukæmi 

og andre tilsvarende, nedbrydende 

sygdomme. Hans arbejde var et forvarsel 

om en fremtid, hvor mennesket 

kan se imøde, at de fleste nedbrydende 

sygdomme kan kureres hurtigt og billigt, 

og hvor der ikke er brug for giftig medicin, 

voldsom strålebehandling eller brutal 

kemoterapeutisk »brændemærkning« 

af patienterne. 

Som tak for dette epokegørende arbejde 

blev han frosset ud, på det nærmeste 

sat i fængsel i et medicinsk behandlingscenter, 

nedbrudt, fordømt og afvist 

af sine kolleger. Hans opdagelser – skønt 

offentliggjort i velanskrevne bøger og 

tidsskrifter – blev miskrediteret og latter- 

10 

liggjort. Han blev bogstavelig talt i kraft 

af det medicinske kartels magt reduceret 

til ikke at eksistere. 

Da det endelig lykkedes ham at undslippe 

sin tvungne indespærring, levede 

han resten af sit liv tilbagetrukket og 

døde ukendt. 

Rifes universalmikroskop 

Med sit universalmikroskop opnåede 

Rife en optisk opløsning på op til 31.000 

gange og en forstørrelse på op til 60.000 

gange. Hans mikroskop kunne bruges til 

at undersøge levende vira, levende bakterier 

og andre endnu uopdagede levende 

organismer samt levende energiformer, 

som intet andet mikroskop før eller 

siden har kunnet se. 

Selv i dag opnår kun elektronmikroskopet 

en sådan opløsningsevne, og det 

slår øjeblikkeligt det undersøgte objekt 

ihjel. Dertil kommer, at det hverken kan 

se eller påvise de »levende energiformer«, 

som Rifes mikroskop afslørede. 

For at kunne værdsætte Rifes indsats 

lad os kort opsummere nogle faktorer af 

betydning for et optisk mikroskops ydeevne. 

Adskillige faktorer er væsentlige 

for et mikroskops funktion: opløsning, 

forstørrelse og kontrast står øverst på listen. 

Ved opløsning forstås instrumentets 

evne til at skelne et lille objekt. Med andre 

ord noget i retning af lægens tavle til 

undersøgelse af øjnene, hvor man kan 

afgøre den nedre grænse for, hvad man 

kan se tydeligt. Opløsning kaldes også 

for opløsningsevne. 

Ved forstørrelse eller forstørrelsesevne

mener man instrumentets evne til at forstørre 

eller »blæse« det frembragte billede 

op. Groft sagt er det forholdet mellem 

objektets tilsyneladende størrelse set 

gennem mikroskopet og samme objekts 

tilsyneladende størrelse set uden mikroskop. 

Forstørrelsesevnen er fuldstændig 

det samme som at forstørre et fotografi. 

Det forbedrer ikke opløsningen eller gør 

billedet skarpere, men gør det lettere for 

operatøren at se, hvad der måtte være 

optaget (opløst). Hvis man bare bliver 

ved med at forstørre billedet, bliver det 

mere og mere kornet, indtil man ikke kan 

se flere detaljer selv ved endnu større 

forstørrelser. 

Kontrast henviser til hvor tydeligt, de 

forskellige objekter kan skelnes fra hinanden. 

For at fremhæve kontrasten hos 

objekterne under mikroskopet, farver 

man dem. Meget ofte vil selve det at påføre 

objekterne en farve slå de levende 

organismer – f.eks. bakterier – ihjel, som 

skal undersøges. 

Vi kan udtrykke et optisk mikroskops 

opløsning som det mindst opløselige 

objekts udstrækning: f.eks. så og så mange 

nanometer. 1 Eller vi kan ganske enkelt 

og løseligt tale om så og så mange tusinde 

ganges forstørrelse. 

Et optisk mikroskops opløsningevne 

afhænger af lysforholdene, det optiske 

system og det faktum, at den betragtede 

genstand afbøjer og spreder lyset. Der 

benyttes et stort antal mekanismer til belysning, 

opløsning, kontrastdannelse 

osv. ved optiske mikroskoper. 

I henhold til Rayleighs standardteori 

er normale optiske mikroskopers opløsningsevne 

begrænset til omkring en halv 

bølgelængde. Det svarer til ca. 250 nm 

ved belysning med synligt lys. Det kan 


Fotografi af Royal R. Rifes prismatiske universalmikroskop. 

Det største og kraftigste af fem 

Rife-mikroskoper. Med dette mikroskop kunne 

han iagttage levende virus. 

gøres lidt bedre ved brug af ultraviolet 

lys og kvartsoptik. UV lys har højere frekvens 

end synligt lys og derfor en kortere 

bølgelængde. Imidlertid forsvinder 

et optisk mikroskops opløsningsevne 

hurtigt under 240 nm. 

Enkelte forskere – især i 1930’rne og 

1940’rne – fremhævede andre faktorer, 

såsom »linsekvalitet«, der havde indflydelse 

på opløsningsevnen. Nogle af dem 

opgav resultater på en tiendedel bølgelængde. 

Løst anslået svarer det til ca. 

5-6.000 ganges forstørrelse. Den pålidelige 

øverste grænse syntes imidlertid at 

være – og er stadig – ca. 3.000 gange. 

Normale optiske mikroskoper er ganske 

enkelt næsten ubrugelige til at kigge 

11


på vira med. De formår ikke at opløse andet 

end de allerstørste vira, og så kan de 

ikke opløse disse kæmpeviras indre 

struktur. 

Meget af den viden vi i dag har om 

virusstrukturer og -former kommer fra 

anvendelsen af elektronmikroskoper. 

De bombarderer det betragtede objekt 

med en kraftig regn af energirige elektroner. 

Disse instrumenter ser intet af virusets 

måde at fungere på, for når man prøver 

at iagttage det, bliver det øjeblikket 

slået ihjel. 

Med Rifes universalmikroskop kunne 

virusets dynamiske livsfunktioner observeres 

uden at slå det ihjel. 

Med Rifes mikroskop blev en hel række 

komplekse organismer og strukturer, 

der var mindre end en bakterie, afsløret. 

Mange af disse organismer er stadig ikke 

kendte af nutidens videnskab til trods 

for, at man skrev om nogle af dem allerede 

dengang. Bakterier, der ubesværet 

passerede gennem filtre, som man troede 

ville hindre deres passage, blev opdagede 

og rapporterede af Rife og hans 

medicinske kolleger. 

I tilgift afslørede Rifes mikroskop – 

som indeholdt prismer og linser af kvarts 

og interferenstrin – haloer rundt om levende 

organismer og former, som andre 

mikroskoper ikke kunne se, selv om organismernes 

udstrækning lå inden for 

deres opløsningsevne. 

Rifes mikroskop afslørede med andre 

ord ikke alene mindre fysiske former, 

men også betragtelige mængder »levende 

energiformer«, som intet andet mikroskop 

kunne se. 

Rife påviste at alting er levende 

Den grad af lidenhed, som Rifes mikroskop 

var i stand til at opløse, og de ekstra- 

12 

ordinære energiformer det kunne opfange, 

viste, at der kunne opnås en direkte 

påvisning af levende organismers faktiske 

organisationstilstand med instrumentet. 

Datidens videnskab var netop i gang 

med at famle sig vej frem mod en fysik, 

der kunne forklare sådanne forbløffende 

resultater fra instrumentet. I dag er det i 

den teoretiske litteratur påvist, at den 

optiske opløsningsgrænse kan overvindes 

drastisk ved at anvende flygtige 

(eng. evanescent) bølger. 2 

… 3 

Mikroskopet til flygtige bølger tillader 

os – hvis det er ordentligt konstrueret – 

direkte at »se« (og fotografere) det, der 

for os er levende energiformer, ikkefysiske 

og uden legemer af det tredimensionale 

stof. 4 

Det samme koncept kan bruges til at 

udvikle et instrument, der vil være i 

stand til direkte at afsløre den levende, 

ikke-fysiske verden omkring os, såsom 

de menneskelige biopotentialer, deres 

indre strukturer (indbefattet »tankeformer«) 

osv. Det som russerne kalder bioplasma 

kan betragtes og fotograferes 

direkte på denne måde. Vi skal bare udvikle 

det nødvendige udstyr. Den nødvendige 

videnskab er vanskelig, men er 

allerede beskrevet i litteraturen. 

Det var hvad Rifes mikroskop kunne. 

Det var forløberen for de instrumenter, 

vi skal bruge til at udvikle elektromagnetisk 

healing, og Rife var i sandhed en 

stor, men uønsket pionér. 

Den medicinske videnskab kunne 

med ét slag være sprunget et århundrede 

frem. Den skånselsløse undertrykkelse 

af Rife og hans fantastiske, videnskabelige 

gennembrud var en af de mest 

nedrige handlinger, der nogensinde er

levet udført af det ortodokse videnskabelige 

samfund. 

En endnu mere fundamental biologi 

Med Rifes kraftige universelle mikroskop 

var det også muligt at se det indre af 

de såkaldte »nålespidsceller«, som er anbragt 

mellem normale vævsceller og kun 

lige akkurat synlige for almindelige mikroskoper. 

Her er den forbavsende levende verden 

inden i nålespidscellerne, som det 

blev afsløret i Rifes kraftige instrument. 

Når en af disse nålespidsceller blev forstørret 

afsløredes endnu mindre celler 

inden for dens struktur. Når en af disse 

endnu mindre celler igen blev forstørret, 

viste det sig, at den også var sammensat 

af endnu mindre celler. 

Med Rifes mikroskop kunne denne 

proces gentages 16 gange. En forbløffende, 

kædeforbundet serie af organiserede, 

levende celleniveauer blev afsløret – 

endnu mere fundamentalt end noget 

der eksisterer i nutidig, biologisk teori. 

Denne artikels forfatter vil gerne 

understrege, at disse niveauer svarer 

elektrisk til – og er i virtuel partikel- 

-flux-udveksling med deres omgivelsers 

elektromagnetiske potentiale. Dette 

inkluderer deres egne biopotentialer, 

som er centrerede i de atomkerner, der 

danner cellernes fysiske stof og som oplades 

med specifikke interne mønstre. 

Biopotentialet selv er organiseret i en 

tilsvarende serie af virtuel-tilstande af 

sammenkædede niveauer og funktioner. 

Cellens strukturerede biopotentiale 

er en levende, organiseret, aktiv enhed, 

og dens interne funktion udgør bogstaveligt 

talt organismens »ånd« eller »sande 

ikke-materielle underbevidsthed«. 

Alle de sammenkædede niveauer er i 


konstant elektromagnetisk udveksling – 

»op og ned« – med hinanden, især med 

hensyn til mønstre af organiseret, virtuel 

partikelflux. 

Dertil kommer, at samtlige celler er i 

konstant elektromagnetisk vekselvirkning 

»på tværs« med hinanden og på alle 

niveauer. Dette giver et dynamisk, struktureret, 

levende biopotentiale for hele 

bioorganismen (hele legemet). Inden for 

dette potentiale sker der en fortsat dynamisk 

vekselvirkning på alle niveauer. 

Dette er grundlaget for det overordnede 

cellekommunikationssystem, som dr. 

Fritz Albert Popp opdagede. 

Rifes kraftige mikroskop havde afsløret 

ikke-materielle, aktive livsformer 

(strukturerede, dynamiske, levende biopotentialer), 

som var forbundet med materielle 

legemer. 

Han kunne følge »filtrérbare« bakterieformer 

– levende, biopotentiale former 

af organismen, som ikke kunne separeres 

af filtre, men som med lethed 

passerede gennem ethvert filter. 5 Han 

kunne observere vekselvirkninger mellem 

disse former, forandringer og overførelse 

af former osv. – af hvilket intet 

kan eftervises gennem nutidens biologiske 

teorier eller medicinske videnskab. 

Rife havde med ét slag ført biologi og 

biofysik et århundrede frem. Som sædvanlig 

var ortodokse videnskabsmænd – 

af hvem de fleste i deres videnskabelige 

selvforståelse indrømmer at være materialister 

– helt utilbøjelige til at tolerere 

et sådant kætteri. 

Selvfølgelig reagerede den tids materialistiske 

videnskab – og vor tids videnskab 

– yderst fjendtligt overfor sådan 

noget gylle. I stærk kontrast til den tidligere 

mysticisme er de fleste videnskabsmænd 

dogmatisk bundet til materialis- 

13


men og til deres nuværende paradigmes 

trossætninger. Konfronteret med en 

konflikt skabt af et eksperiment vil de fleste 

holde sig til deres trossætning og afvise 

eksperimentet – præcist det modsatte 

af den naturvidenskabelig metode, som 

de gør sig til talsmænd for. 

Rifes revolutionerende arbejde var ingen 

undtagelse. Han blev offer for det 

endeløse, totale modarbejde udført af 

stærke personligheder, som dirigerede 

den biologiske og medicinske videnskab 

i en retning, der svarede til deres egen 

personlige fordel. 

Rife blev jaget i retten på opdigtede 

anklager. Skønt han blev frikendt, kom 

han ud af det som en rystet, nedbrudt og 

alkoholiseret mand. Hans arbejde blev 

undertrykt. Hans udstyr fik lov til at 

samle støv. Han blev tilmed med magt 

indlagt på et medicinsk behandlingscenter. 

Da han endelig undslap fra sit »fængsel«, 

levede Rife resten af sit liv i stilhed. 

Han døde uden nogen sinde at få anerkendelse 

for sine utrolige, verdensomvæltende 

opdagelser. 

Men han efterlod os i det mindste en 

arv. Der er stadig personer i live, som 

kendte Rife og hans arbejde i større eller 

mindre grad. Nogle af hans mikroskoper 

eksisterer stadig, skønt de ikke virker på 

grund af manglende eller stjålne dele. 

Med tilstrækkelig økonomisk støtte vil et 

hold oplyste videnskabsmænd og forskere 

kunne samles og hurtigt reparere 

Rifes tiloversblevne instrumenter og reproducere 

hans utrolige arbejde. 

Med en koncentreret indsats vil Rifes 

arbejde kunne spille en førende rolle i 

udviklingen af en direkte, elektromagnetisk 

kur imod AIDS. Som en sidegevinst 

vil det kunne spille en rolle i en hur- 

tig udvikling af metoder til helbredelse af 

kræft og andre nedbrydende sygdomme. 

Royal R. Rifes bidrag kan endnu nå at 

hjælpe med til at redde halvdelen af 

menneskeheden og forebygge en sovjetisk 

overtagelse af verden. 6 

Noter 

1 1 nm (nanometer) = 0,000.000.001 m. 

2 Se f.eks. T. Sato m.fl.: Application of evanescent 

waves to microscopic observation, 

Bull. Tokyo Inst. Technol. (Japan) nr. 125, 

1974, s. 35-41. Se også G. A. Massey: Microscopy 

and Pattern Generation with Scanned 

Evanescent Waves, Appl. Opt. (Polen), 

13(3), 1983, s. 247-255. 

3 Herefter følger et længere afsnit om Kaluza-Klein-teorien, 

der beskriver et femdimensionalt 

hyperrum, hvor elektromagnetismen 

har sit udspring. Særligt interesserede kan 

rekvirere dette afsnit ved at sende en adresseret 

kuvert frankeret med 5 kr. til redaktionen 

(red). 

4 Hvis man er villig til at acceptere de mange-dimensionale 

teorier, som er nødvendige 

for at forklare partikelfysik, så må man også 

acceptere muligheden for højeredimensionalt 

liv, som vi vil kunne »se« som levende 

energiformer eller tankeformer. De vil forekomme 

ikke-fysiske for os – ligesom tiden – 

men vil ikke desto mindre være virkelige og 

aktive. 

5 Mere præcist ville de med lethed flyde omkring 

det tredimensionale filter, da de jo var 

hyperdimensionale. 

6 Læsere, der kender til forfatterens koldkrigsprægede 

holdninger, undrer sig næppe sig 

over denne slutreplik (red.). 

Denne artikel er et uddrag af et kapitel fra Thomas 

Beardens bog AIDS Biological Warfare. 

Greenville 1988, Tesla Book Company. ISBN 

0-914119-04-4. Kapitlet hedder Extraordinary 

Biology med undertitlen Royal Raymond Rife. 

14

Huskemetal: 

Banks’ nitinolmotor 

I 1984 bragte »Illustreret Videnskab« en artikel om et nyt metal med 

hukommelse. Der blev stillet store forventninger til vidundermetallets 

muligheder for bl.a. at afhjælpe verdens energiproblemer. 

Af Sture Axelsson 

På et laboratorium ved McDonnell Douglas 

Astronautics i Huntington Beach, Californien, 

står en maskine og snurrer. Det 

mærkelige ved den er, at den ikke drives 

af benzin, olie eller elektricitet. Kun lunkent 

vand. Drivkraften kommer fra et 

spiralvredet bånd af nitinol, en nikkel-titanlegering, 

som blandt meget andet 

helt kan komme til at revolutionere vor 

energiforsyning. Beregninger, der er baseret 

på forsøg med mindre anlæg viser, 

at energiproduktion baseret på nitinolgeneratorer 

har en »økonomi, der slår 

både olie, gas og kernekraft ud«. 

Denne mærkelige legering, som er et 

af de bedste eksempler på såkaldt »huskemetal«, 

blev opdaget på US Naval 

Ordnance Laboratory i 1958. Nikkel, titan 

og laboratoriets navn blev til nitinol. Som 

så ofte før blev opdagelsen gjort ved en 

tilfældighed, men man fandt hurtigt ud 

af, at legeringen havde hidtil ukendte 

egenskaber. Afhængig af temperaturen 

vekslede den mellem forskellige tilstande 

på en ganske usædvanlig måde. En 

varm nitinolstav gav en metallisk klang, 

når man slog på den, men når den samme 

stav blev afkølet en smule, blev den 

»akustisk død«, omtrent som en blystav. 

Den første nitinolmotor bygges 

Den egenskab, der vakte mest forundring, 

var dog metallets »hukommelse«. 

En af forskerne sad en dag og legede 

med en bid lige nitinoltråd. Han bøjede 

det i siksakform og tog lidt efter en lighter 

frem for at tænde sin pibe. Da han ved 

en pludselig indskydelse holdt flammen 

mod den bøjede tråd, rettede den sig helt 

overraskende ud, hurtigt og med stor 

kraft, og blev lige så ret som før. Den »husker« 

altså sin oprindelige form og går tilbage 

til denne, når den bliver varm. Det 

første huskemetal var hermed opdaget. 

I årene efter blev nitinol mest betragtet 

som en videnskabelig kuriositet, og 

der blev ikke gjort nogle egentlige fremskridt 

i studiet af dets egenskaber og mulige 

anvendelsesområder. 

Et vendepunkt kom, da Ridgway 

Banks, som var konstruktør ved Lawrence 

Laboratory i Berkeley, Californien, byggede 

en arbejdende model af en motor baseret 

på nitinol. Den kører nu og afgiver 

en mekanisk energi på ca. 0,5 watt. Banks 

bemærkede i øvrigt, at metallet ikke viste 

tegn på træthed. 

Han gjorde imidlertid også en ny forbløffende 

opdagelse. Efter et par hundrede 

tusind omgange begyndte hjulet at 

gå hurtigere. Årsagen viste sig at være, at 

nitinolet »lærte sig« at krumme sig i 

U-form, når det kom over i det kolde 

vand. Eftersom mindre af den energi 

som dannedes, når tråden rettede sig ud 

i det varme vand, nu gik til at krumme de 

tråde som befandt sig i det kolde vand, 

kunne mere energi anvendes til at drive 

15


hjulet rundt, som så snurrede hurtigere. 

Metallet havde med andre ord nu fået en 

»dobbelt hukommelse«. 

Hvordan vil folk, der kender til læren 

om metaller, da forklare huskemetallernes 

specielle egenskaber? 

Til at begynde med kan man konstatere, 

at ikke alle fænomener, der optræder, 

endnu har fået en forklaring. Man 

forstår fx ikke, hvordan metallet, når det 

genoptager sin oprindelige form ved opvarmning, 

kan udøve en større kraft end 

den der behøves for at omforme det, når 

det er koldt. Det virker med andre ord, 

som om det giver mere energi fra sig end 

det modtager, hvilket strider mod termodynamikkens 

læresætninger. 

Heller ikke dets »dobbelte hukommelse« 

og dets »indlæringsevne«, som 

bl.a. vistes af Ridgway Banks’ maskine, 

er det lykkedes nogen at forklare tilfredsstillende. 

Man ved imidlertid nogenlunde, 

hvad det er der sker i et stykke nitinol, 

som skiftevis afkøles og opvarmes. 

Ligesom i andre legeringer, fx i den blanding 

af jern og kul som vi kalder stål, sker 

en forvandling mellem forskellige krystalformer 

ved temperaturforandringer. 

Nitinol til energiproduktion 

I nitinolet findes fire forskellige faser, såkaldte 

martensitter, der består af rombeformede 

krystaller. Disse danner »plader« 

i nitinolet, som ved en mekanisk påvirkning 

kan glide i forhold til hinanden. 

I denne tilstand er nitinolet altså blødt og 

bøjeligt. Når det opvarmes, forandres de 

rombeformede krystaller til kubiske 

krystaller, som danner højtemperaturformen 

af nitinol, kaldt austenit (fast opløsning). 

Ved denne forandring genoptager 

krystallerne deres oprindelige leje, 

og metalstykket får altså igen den form 

16 

Banks nitinolmotor består af et hjul med eger, 

som er horisontalt monteret over en rund vandbeholder. 

Den inderste ende af hver ege sidder i 

et leje på krumtaparmen, som sidder på hjulakslen. 

Midt på hver ege er den ene ende af et stykke 

nitinoltråd gjort fast. Den anden ende er fastgjort 

i hjulets fælg, og mellem disse to fastgjorte 

ender hænger nitinoltråden ned i vandet. Hver 

ege kan frit bevæge sig gennem et hul i fælgen. 

Vandbeholderen er opdelt i to lige store halvdele 

med en skillevæg gennem beholderens centrum. 

I den ene halvdel findes koldt vand, i den 

anden varmt. Når nitinoltrådene kommer i kontakt 

med vandet, bøjer de sig eller retter sig ud, 

hvorved de bevægelige eger skubbes ud eller 

trækkes ind og således påvirker krumtaparmen 

og hjulakslen. Resultatet er, at hjulet roterer og 

afgiver mekanisk energi, i dette tilfælde 0,5 watt. 

det havde før omformningen. Da de kubiske 

krystaller har vanskeligt ved at bevæge 

sig, bliver metalstykket også hårdere 

og får en metallisk klang. 

Ved at ændre proportionerne af de 

metaller, der indgår i legeringen, kan 

man flytte det temperaturområde, i hvilket 

de beskrevne overgange sker. 55% 

nikkel og 45% titan giver fx et nitinol, der 

reagerer ved stuetemperatur. 

Den temperaturforskel, som kræves 

for at få en reaktion, varierer med legeringens 

renhed, og ligger sædvanligvis 

mellem 2 og 10 grader. Man kan altså 

udnytte meget små temperaturforskelle, 

hvilket vi senere skal se kan anvendes i 

praksis. 

Det er ikke kun nitinol, der udviser 

denne »form-huskeeffekt« (Shape Memory 

Effect, SME). Den findes også i det 

såkaldte huskemessing, som i øvrigt 

minder meget om almindeligt messing. 

Det består af kobber, zink og aluminium 

og har et brugbart anvendelsesinterval 

på 30° i temperaturområdet ÷70°–150°. 

Prisen er lavere end nitinols, både når 

det gælder fremstilling og bearbejdning.

Det er derfor dette huskemetal hidtil er 

blevet anvendt mest. 

Siden begyndelsen af 1970’erne er arbejdet 

med huskemetaller blevet mere 

intenst især i England, Schweiz, Belgien, 

Vesttyskland, Japan og USA. Over 400 

videnskabelige artikler er blevet skrevet, 

og der er indgivet flere end 100 patentansøgninger. 

Det er hovedsageligt tre områder, 

der er aktuelle: Energiproduktion, 

almindelige tekniske konstruktioner og 

biomedicinske anvendelser. 


Som allerede nævnt i indledningen 

regner man med, at en energiproduktion 

baseret på nitinolgeneratorer vil vise sig 

at have en langt bedre økonomi end alle 

andre hidtil kendte energikilder. Ved nitinolkonferencen 

i Silver Spring kom 

man frem til, at et nitinolanlæg, der gik 

døgnet rundt, skulle kunne betale sig 

selv på mellem 18 og 24 måneder og derefter 

producere gratis energi. 

Der er specielt to typer af energiproduktion, 

som nitinol skulle være veleg- 

17


net til. Den ene gælder de dele af den 

tredje verden, som savner energiproduktion. 

Her konkurrerer nitinolmetoden 

især med solceller og soldrevne 

dampturbiner. Nitinolgeneratorerne har 

imidlertid flere fordele i forhold til disse. 

De er robuste og udholdende, ikke modtagelige 

over for tæring, og så fungerer 

de døgnet rundt, ikke kun i solskin. 

Dr. Edwin McMillans støtte var en stor opmuntring 

for Banks’ arbejde med at udvikle nitinolmotoren. 

Til venstre ses McMillan, der som tak for 

sin indsats modtager en forgyldt nitinolmotor af 

opfinderen Ridgway Banks. 

Foto: Lawrence Berkeley National Laboratory 

På længere sigt kan man måske også 

udvinde energi fra havet, søer og andre 

vandløb ved hjælp af nitinol. Havets 

temperaturforskel mellem overflade og 

bund er ca. 20°, hvilket er nær ved det 

bedste for nitinol. Man har regnet ud, at 

et nitinolkraftværk opført ude i Golfstrømmen 

kunne forsyne hele USA’s østkyst 

med strøm. 

Huskemetaller findes allerede i mange 

kommercielt etablerede konstruktio- 

18 

ner, fx til krympekoblinger til rør i hydraulisk 

udrustning, bl.a. i flyvemaskiner 

samt i rørledninger, der er anbragt 

under vandet. 

Lægerne er interesserede i nitinol 

Det eneste huskemetal, der kan komme 

på tale til transplantation i menneskekroppen, 

er nitinol. Denne legering er 

nemlig ikke bare let, den er også overordentlig 

vævsvenlig og modstandsdygtig. 

Ved dyreforsøg er metallet blevet anvendt 

til tandbroer, kunstige led, kirurgiske 

instrumenter, filtre der stopper blodpropper 

mm. Man har endog forsøgt at 

konstruere et mekanisk hjerte af nitinol. 

Firmaet Krupp i Vesttyskland har for 

nylig udviklet en ny anvendelse inden 

for det ortopædiske område – det er specielle 

klammer, som tappes ind i benenderne 

på begge sider af et knoglebrud. 

Når klammen forsigtigt varmes nogle 

grader op, trækker den sig sammen og 

presser derved også bruddet sammen og 

fæstner det med et forudbestemt tryk. 

Nitinol er stadigvæk forholdsvis dyrt, 

ca. 4.000 kr. pr. kg, men de kommercielle 

interesser er store, så prisen skal nok 

komme ned. Mens udviklingen skrider 

frem og nitinol erobrer nye markeder, 

står Ridgway Banks’ lille modelmotor 

stadig og snurrer ufortrødent videre og 

bliver bare bedre og bedre. 

Artiklen blev første gang bragt i Illustreret Videnskab 

2/84 under overskriften Nitinol – nyt metal 

med hukommelse. Siden da er nitinolmotoren tilsyneladende 

gået i glemmebogen. Hvis der er 

læsere, der kan fortælle nyt om nitinol, hører redaktøren 

meget gerne fra dem. Interesserede 

medlemmer kan låne et kompendium om nitinol 

på DIFØT’s bibliotek.

Selvbiografi: 

Personlige 

optegnelser 

Af Nikola Tesla 

I de første to årtier af dette århundrede 

skrev Nikola Tesla (1856-1943) mange artikler 

til forskellige tidsskrifter. Han ønskede 

at skabe opmærksomhed om sin person og 

sit arbejde for bl.a. på denne måde at skaffe 

midler til at fortsætte sin epokegørende 

forskning. 

Jeg er glad for at få lejlighed til at skrive 

dette indlæg af to årsager. For det første 

har jeg gennem længere tid ønsket at udtrykke 

min store anerkendelse af Scientific 

American og at vedkende mig min taknemmelighed 

over for den aktuelle og 

nyttige information, som uophørligt 

strømmer fra dette tidsskrifts spalter. Det 

er en publikation, der både udmærker 

sig ved sine specialartiklers høje kvalitet 

og ved sine præcise beskrivelser af de 

tekniske fremskridt. Den viden der meddeles 

er altid pålidelig og får endnu større 

vægt gennem de omhyggelige henvisninger 

til litterære kilder. Den tjeneste 

der ydes ved at fremme opfindelser og 

sprede oplysning er uvurderlig. Scientific 

American er et velkomponeret og samvittighedsfuldt 

redigeret tidsskrift, mådeholdent 

og værdigt i tonen i en sådan 

grad, at det tjener som forbillede. På baggrund 

af disse egenskaber, dets omfang 

og kvalitet, har det vundet stor anerkendelse 

ikke blot til gavn for dets personale 

og udgivere, men for hele nationen. Det 

er ikke en tom kompliment, men en ærligt 

ment og velfortjent hyldest, hvortil 

jeg gerne i forbindelse med denne min- 

deværdige lejlighed vil føje mine bedste 

ønsker om en fortsat fremgang. 

Den anden grund er af personlig art. 

Mange fejlagtige erklæringer er fremkommet 

på tryk om min opdagelse af det 

roterende magnetfelt og opfindelse af 

induktionsmotoren, påstande som jeg 

var tvunget til at lade passere i tavshed. 

Stærke interesser har ført en kampagne 

mod mine patentrettigheder. Forretningsbetonet 

fjendskab og professionel 

jalousi er blevet rejst, som jeg har måttet 

lide under på mere end én måde. Men på 

trods af presset og snedige advokaters og 

eksperters indsats har retsinstanserne 

støttet mine påstande om førsteret i 

hvert eneste tilfælde uden undtagelse. 

Slagene er blevet udkæmpet og glemt, 

de tredive eller fyrre patenter vedrørende 

vekselstrøm, jeg har fået tildelt, er udløbet. 

Jeg er blevet frigjort fra byrdefulde 

forpligtelser og er fri til at tale. 

Alle de oplevelser jeg har haft, og som 

bygger på denne tidlige opdagelse, står 

stadig lyslevende i min hukommelse. Jeg 

ser personernes ansigter, omgivelserne 

og de genstande, som havde min opmærksomhed, 

med en skarphed og ty- 

19


delighed og i et lys, der forbløffer mig. 

Det er en afspejling af det oprindelige 

indtryks intensitet og dybde. Jeg har altid 

været god til at få ideer, men ingen 

anden opfindelse, hvor stor den end 

måtte være, kan blive så dyrebar for mig 

som denne den første. Det vil man kunne 

forstå, hvis jeg for en kort stund dvæler 

ved omstændighederne omkring den 

og beretter om visse faser og hændelser 

fra mine yngre år. 

Fra barnsben var jeg bestemt for præsteskabet. 

Efter at have gået elleve år i en 

folkeskole og i realskolen var jeg blevet 

voksen og befandt mig i en kritisk fase i 

min udvikling. Skulle jeg være ulydig 

mod min fader og skuffe min moders hedeste 

ønsker, eller skulle jeg overgive 

mig til skæbnen? Tanken gjorde mig 

nedtrykt, og fremtiden skræmte mig. 

Netop da udbrød der en forfærdelig 

koleraepidemi i mit fædreland. Befolkningen 

kendte intet til karakteren af sygdommen, 

og hygiejnen var meget ringe. 

Folk afbrændte dynger af vellugtende 

buskads for at rense luften, men drak 

uhæmmet af det inficerede vand og 

døde som får i massevis. På trods af min 

faders udtrykkelige befaling skyndte jeg 

mig hjem og blev straks ramt af sygdommen. 

Ni måneder til sengs, hvor jeg knap 

havde kræfter til at bevæge mig, syntes 

at udtømme al min livskraft, og jeg blev 

opgivet af lægerne. Det var overordentligt 

pinefuldt, ikke så meget på grund af 

den fysiske lidelse, men på grund af mit 

intense ønske om at leve. På et tidspunkt, 

hvor jeg var nær ved at besvime, opmuntrede 

min fader mig ved at love, at jeg 

kunne begynde på ingeniørstudiet. Det 

havde dog været det samme, hvis ikke 

jeg var kommet under kyndig behandling 

af en gammel dame. Der var ikke tale 

20 

om nogen form for indbildning eller 

mystik omkring behandlingen. Sådanne 

metoder ville ikke have haft nogen som 

helst virkning på mig, for jeg troede fuldt 

og fast på naturlovene. Kuren var rent 

medicinsk, drastisk, grænsende til det 

desperate, men den virkede. Og med et 

års bjergklatring og lejrliv i skovene var 

jeg rede til selv de hårdeste fysiske anstrengelser. 

Min fader holdt ord, og i 

1877 begyndte jeg på Joanneum i Gratz, 

Steiermark, en af Europas ældste tekniske 

læreanstalter. Jeg satte mig for at 

opnå resultater, der ville afbøde mine 

forældres bitre skuffelse over mit valg af 

profession. Det var ikke et flygtigt løfte 

afgivet af en sorgløs ungersvend, det var 

en jernhård beslutning. Da yngre læsere 

af Scientific American måske kan blive inspireret 

af mit eksempel, vil jeg forklare 

det nærmere. 

Da jeg var syv eller otte år gammel, 

læste jeg en roman, der hed Abafi – Abas 

søn – en serbisk oversættelse af det ungarske 

Joskia, en kendt forfatter. Moralen 

minder meget om Ben-Hur, og romanen 

kan i denne sammenhæng ses som 

en forløber for Wallaces arbejde. Mulighederne 

i viljestyrke og selvkontrol appellerede 

voldsomt til min livlige fantasi, 

og jeg begyndte at disciplinere mig. Hvis 

jeg kom i nærheden af en lækker kage eller 

et saftigt æble, som jeg var syg efter at 

spise, gav jeg det til en anden dreng og 

gennemgik Tantalus’ kvaler, forpint, 

men tilfreds. Stod jeg over for en vanskelig 

og udmattende opgave, gik jeg igen 

og igen til angreb på den, indtil den var 

udført. På denne måde trænede jeg mig 

selv dag efter dag, fra morgen til aften. I 

begyndelsen krævede det en stærk mental 

indsats rettet mod personlige vaner 

og begær, men efterhånden som årene

gik, mindskedes konflikten, og til sidst 

blev der fuldstændig overensstemmelse 

mellem min vilje og mine ønsker. Sådan 

er det i dag, og heri ligger hemmeligheden 

bag alle mine succeser. Disse erfaringer 

er ligeså intimt forbundet med min 

opdagelse af det roterende magnetfelt, 

som var de en essentiel del af det. Var det 

ikke for dem, ville jeg aldrig have opfundet 

induktionsmotoren. 

I mit første år som studerende ved 

Joanneum stod jeg regelmæssigt op kl. 3 

om morgenen og arbejdede til kl. 11 om 

aftenen inklusive søn- og helligdage. 

Mine resultater var usædvanlige og vækkede 

professorernes interesse. Blandt 

dem var dr. Allé, som underviste i differentialligninger 

og andre områder af 

den højere matematik, og hvis forelæsninger 

var en uforglemmelig, intellektuel 

nydelse, samt professor Poeschel, som 

var leder af fakultetet for teoretisk og 

eksperimentel fysik. Disse mænd tænker 

jeg altid tilbage på med en følelse af taknemmelighed. 

Prof. Poeschel var ikke 

helt almindelig. Man sagde om ham, at 

han bar den samme frakke i tyve år. Men 

hvad han manglede i personlig udstråling 

opvejedes af hans overlegne fremstillingsevne. 

Jeg så ham aldrig lede efter 

et ord eller en gestus, og hans demonstrationer 

og eksperimenter foregik altid 

med et urværks præcision. En vinter i 

1878 blev der installeret et nyt apparat i 

undervisningslokalet. Det var en dynamo 

med en lamineret permanentmagnet 

og et Gramme-anker. Prof. Poeschel havde 

vundet noget tråd omkring feltet for 

at vise selvmagnetiseringsprincippet og 

havde fremskaffet et batteri til at drive 

maskinen som en motor. Mens han var 

ved at demonstrere den nævnte egenskab, 

opstod der en livlig gnistdannelse 


ved kommutatoren og børsterne, og jeg 

dristede mig til at bemærke, at dette fænomen 

måske kunne elimineres. Han 

sagde, at det var helt umuligt og 

sammenlignede mit forslag med en evighedsmaskine, 

hvilket morede mine 

medstuderende og ydmygede mig voldsomt. 

Under indtryk af hans autoritet 

holdt jeg mig tilbage en tid, men min 

overbevisning blev stærkere, og jeg besluttede 

mig for at finde en løsning. Dengang 

betød min beslutning mere for mig 

end selv det helligste løfte. 

Jeg gav mig i kast med opgaven med 

ungdommelig ildhu og fuld af overbevisning. 

Ifølge min opfattelse var det 

simpelthen et spørgsmål om viljestyrke. 

Jeg kendte intet til de tekniske vanskeligheder. 

Hele den tilbageværende tid i 

Gratz gik med intense, men frugtesløse 

forsøg, og jeg overbeviste næsten mig 

selv om, at problemet var uløseligt. Var 

det virkeligt ikke muligt at omforme gravitationens 

stadige træk til en hvirvlende 

bevægelse? Svaret var et eftertrykkeligt 

nej! Og var det samme ikke tilfældet med 

magnetisk tiltrækning? De to problemstillinger 

forekom at være næsten identiske. 

I 1880 tog jeg til Prag, Bøhmen, for at 

følge min faders ønske om at afslutte min 

skoleuddannelse ved et universitet. Atmosfæren 

i den gamle og interessante by 

var gunstig for opfindelser. Ungarske 

kunstnere var der mange af, og intelligent 

selskab kunne man få overalt. Her 

gjorde jeg de første afgørende fremskridt 

ved at fjerne kommutatorerne fra maskinerne 

og placere dem på dorne et stykke 

væk. Hver eneste dag forestillede jeg 

mig løsninger på dette grundlag uden 

større held, men jeg mærkede, at jeg 

nærmede mig løsningen. I det efterføl- 

21


gende år skete der en pludselig ændring 

i mit syn på livet. Jeg blev klar over, at 

mine forældre ofrede sig alt for meget for 

min skyld, og jeg besluttede mig for at 

lette dem for byrden. Den amerikanske 

telefonbølge havde nået det europæiske 

kontinent, og systemet skulle installeres i 

Budapest. Det forekom mig at være den 

ideelle lejlighed, og jeg rejste med toget 

til denne by. Ved skæbnens ironi var min 

første ansættelse hos en tegner. Jeg hadede 

at tegne; det var en af mine værste 

plager. Heldigvis varede det ikke længe, 

før jeg opnåede den position, jeg tragtede 

efter, dvs. som chefelektriker ved telefonselskabet. 

Mine opgaver bragte mig i 

kontakt med en række unge mænd, som 

jeg blev interesseret i. En af dem var hr. 

Szigety, som var et bemærkelsesværdigt 

eksemplar af den menneskelige race. Et 

stort hoved med en enorm bule på den 

ene side og en gusten ansigtskulør gjorde 

hans udseende usædvanligt hæsligt. 

Men fra halsen og nedefter kunne han 

have tjent som model for en statue af 

Apollon. Hans styrke var fænomenal. I 

denne periode havde jeg opbrugt alle 

mine kræfter gennem hårdt arbejde og 

uophørlig tankevirksomhed. Han overbeviste 

mig om nødvendigheden af systematisk 

fysisk udvikling, og jeg accepterede 

hans tilbud om at træne mig i atletik. 

Vi trænede hver dag, og min styrke 

voksede hurtigt. Mit intellekt syntes 

også at udvikle sig kraftigt, og når mine 

tanker fokuseredes på det emne, der optog 

mig, var jeg overrasket over min 

egen tro på succes. Ved en bestemt lejlighed, 

jeg aldrig vil glemme, morede vi os i 

Varos-liget eller byparken. Jeg reciterede 

digte, som jeg holdt meget af. Dengang 

kendte jeg bøgerne ud og ind og var i 

stand til at læse dem op ord for ord uden- 

22 

ad. En af dem var Faust. Det var sent om 

eftermiddagen, solen var ved at gå ned, 

og jeg kom i tanke om passagen: 

Sie rückt und weicht, der Tag ist überlebt, 

Dort eilt sie hin und Fördert neues Leben, 

Oh, dass kein Flügel mich vom Boden hebt 

Jhr nach und immer nach zu streben! 

Ach, zu des Geistes Flügeln wird so leicht 

Kein körperlicher Flügel sich gesellen! 

Da jeg udtalte de sidste ord, opslugt af 

mine tanker og betagelse af digterkraften, 

kom ideen som et lynglimt. Øjeblikkeligt 

så jeg det hele, og med en pind tegnede 

jeg i sandet de diagrammer, der senere 

optrådte som illustrationer i mine 

grundlæggende patenter af maj 1888. 

Szigety havde ingen problemer med at 

forstå dem. 

Det er yderst vanskeligt for mig at beskrive 

denne oplevelse og dens betydning 

for læseren på rette måde, fordi det 

hele er så ekstraordinært. Når en idé 

dukker op, er den – som regel – foreløbig 

og kræver bearbejdning. Fødsel, vækst 

og udvikling er naturlige og normale faser. 

Med min opfindelse var det anderledes. 

I samme øjeblik jeg blev bevidst om 

den, så jeg den fuldt og færdigt udviklet. 

Og igen, selv den mest plausible teori 

skal normalt bekræftes gennem eksperimenter. 

Men ikke den jeg havde formuleret. 

Den blev demonstreret dagligt i 

hver eneste dynamo, og motoren var beviset 

på dens gyldighed. Virkningen på 

mig var ubeskrivelig. Min forestillingsevne 

svarede til virkeligheden. Jeg havde 

udført det, som jeg havde påtaget 

mig, og jeg forestillede mig selv blive rig 

og berømt. Men af større betydning var 

det, at det blev åbenbaret for mig, at jeg

var opfinder. Det var det eneste jeg ville 

være. Archimedes var mit ideal. Jeg beundrede 

kunstnernes arbejder, men efter 

min mening var de kun skygger og afspejlinger. 

Opfinderen, tænkte jeg, 

skænker verden skaberværker, der er 

håndgribelige, der lever og arbejder. 

Telefoninstallationen var nu færdig, 

og i foråret 1882 fik jeg et tilbud om at 

komme til Paris, hvilket jeg villigt accepterede. 

Her mødte jeg nogle amerikanere, 

som jeg blev venner med, og som 

jeg fortalte om min opfindelse. En af 

dem, Mr. D. Cunningham, foreslog at 

oprette et selskab til at udnytte den. Det 

ville sikkert være sket, hvis ikke mine 

pligter havde kaldt mig til Strasbourg, 

Alsace. Det var her jeg konstruerede min 

første motor. Jeg havde medbragt nogle 

materialer fra Paris, og en jernskive med 

ophæng fik jeg fremstillet på et værksted 

nær ved jernbanestationen, hvor jeg var i 

gang med at installere et anlæg til lys og 

kraft. Det var et primitivt apparat, men 

det gav mig den udsøgte tilfredsstillelse 

for første gang at se en rotation forårsaget 

af vekselstrøm uden kommutator. 

Jeg gentog eksperimentet sammen med 

min assistent to gange i sommeren 1883. 

Mit møde med amerikanerne havde 

gjort mig opmærksom på den praktiske 

udnyttelse, og jeg forsøgte at samle kapital, 

hvilket jeg ikke havde held med. I begyndelsen 

af 1884 vendte jeg tilbage til 

Paris. Her gjorde jeg også adskillige forgæves 

forsøg og besluttede til sidst at rejse 

til Amerika, hvor jeg ankom i sommeren 

1884. På baggrund af en tidligere 

aftale blev jeg ansat i Edison Machine 

Works, hvor jeg fik til opgave at konstruere 

dynamoer og motorer. Gennem ni 

måneder var min normale arbejdstid fra 

10.30 formiddag til 5.00 om morgenen 


den næste dag. Jeg blev mere og mere 

optaget af min opfindelse og begyndte at 

overveje, om jeg skulle vise den til Edison. 

Jeg husker stadig en mærkelig hændelse 

i denne forbindelse. En dag i slutningen 

af 1884 tog lederen af værkstedet, 

Mr. Bachelor, mig med til Coney Island, 

hvor vi mødte Edison i selskab med sin 

tidligere hustru. Det gunstige øjeblik, jeg 

havde ventet på, var kommet, og jeg 

skulle lige til at tale, da en rædselsfuldt 

udseende vagabond greb fat i Edison og 

trak ham væk og dermed forhindrede 

mig i at gennemføre min hensigt. Tidligt 

i året 1885 henvendte folk sig til mig og 

foreslog, at jeg skulle sætte alt ind på den 

praktiske udvikling af min opdagelse. 

Jeg opnåede den finansielle støtte, og i 

april 1887 blev der stiftet et selskab til formålet. 

Hvad der fulgte efter er velkendt. 

Teslas geniale opfindelse af polyfase-systemet 

og hans udforskning af 

det forbløffende fænomen, højfrekvente 

svingninger, dannede et fuldstændigt 

nyt grundlag for den industrielle 

udvikling og for radiokommunikationen 

og fik dermed en dybtgående betydning 

for hele civilisationen. 

Niels Bohr 

Med nogle få ord bør jeg omtale de 

forskellige påstande om at være kommet 

i forkøbet, som blev fremsat i forbindelse 

med udstedelsen af mine patenter i 1888, 

og som fremkom i flere bølger herefter. 

Der var tre kandidater til æren: Ferraris, 

Schallenberger og Cabanellas. Alle tre 

måtte de bide i det sure æble. Opponenterne 

mod mine patenter kørte Ferraris’ 

påstand meget kraftigt frem, men den 

23


der studerer hans lille italienske pamflet, 

der fremkom i foråret 1888, og sammenligner 

den med min patentansøgning 

syv måneder tidligere og med min forelæsning 

for American Institute of Electrical 

Engineers, vil ikke have besvær med at nå 

til en konklusion. Bortset fra at han var 

senere ude, drejede prof. Ferraris’ publikation 

sig kun om min delt-fase-motor 

og om en ansøgning om et patent fra 

ham, der tidligere var tildelt mig. Han 

pegede aldrig på nogle af de afgørende, 

praktiske karakteristika, der kendetegner 

mit system, og med hensyn til 

delt-fase-motoren var han meget bestemt 

i sin opfattelse af, at den ikke havde 

nogen betydning. Både Ferraris og 

Schallenberger opdagede rotationen 

ved en tilfældighed, mens de arbejdede 

med en Gaullard- og Gibbs-transformator, 

og de havde vanskeligheder med at 

forklare aktiviteten. Ingen af dem fremstillede 

en motor med roterende felt som 

min, og deres teorier var heller ikke de 

samme som mine. For Cabanellas’ vedkommende 

er det eneste grundlag for 

hans påstand et forældet og forkert, tek- 

24 

nisk dokument. Nogle overivrige venner 

har fortolket et United States Patent tildelt 

Bradley som værende en samtidig registrering, 

men der er overhovedet ikke 

grundlag for en sådan påstand. Den oprindelige 

ansøgning beskrev blot en generator 

med to kredsløb, der kun havde 

til formål at forøge den afgivne effekt. 

Der var ikke meget nyt i den idé, da der 

allerede på daværende tidspunkt eksisterede 

et antal maskiner af den type. At 

hævde at disse maskiner var forløbere 

for min roterende transformer er ganske 

uberettiget. De har måske tjent som et af 

elementerne i mit transformationssystem, 

men i realiteten var de ikke andet 

end dynamoer med to kredsløb konstrueret 

med henblik på anden anvendelse 

og i komplet uvidenhed om det nye og 

vidunderlige fænomen, som min opdagelse 

åbenbarede. 

Artiklen blev offentliggjort i Scientific American 

den 5. juni 1915 under titlen Some Personal Recollections. 

An Autobiographical Sketch. 

Nikola Tesla Museum i Beograd 

I den serbiske hovedstad Beograd ligger 

Tesla-museet, som rummer en stor samling 

af Teslas instrumenter og skriftlige materiale. 

Kort efter 2. verdenskrig sørgede Teslas 

nevø, Sava Kosanovic, for at bringe onklens 

efterladenskaber i sikkerhed i Beograd, hvor 

de dannede grundstammen i Tesla-museet, 

der åbnede sine døre for publikum i 1955. 

Museet ledes af dr. Branimir Jovanovic. 

Adressen: Proleterskih brigada 51, 11000 

Beograd, tel/fax +311-11-433-886, email: 

ntmuseum@EUnet.yu 

Har du adgang til Internet, så besøg museet 

på adressen: www.yurope.com/org/tesla

Anmeldelse: 

Tesla rekonstrueret 

Af Ronald Kline 

Marc J. Seifer: Wizard: The Life and Times 

of Nikola Tesla, Biography of a Genius. 

1996, Birch Lane Press, Carol 

Publishing Group. 542 s. $ 32,-. 

Forfatteren indleder sin biografi med at 

trække en hændelse frem fra 1976, hvor 

han »faldt over et mærkeligt skrift med 

titlen Duens tilbagevenden. Her var beskrevet, 

hvordan en mand, der ikke var 

født på denne planet, landede som spæd 

i Kroatiens bjerge i 1856 og blev opdraget 

af ‘jordiske forældre’. En avatar var ankommet 

med det ene formål at indvarsle 

Den ny Tidsalder. Ved at forsyne men- 

Sendetårnet i Wardenclyffe 

neskeheden med et overflødighedshorn 

af opfindelser havde han i realiteten 

skabt den moderne epokes teknologiske 

rygrad.« Den omtalte person er ingen 

anden end Nikola Tesla, den kontroversielle 

og ofte mytologiserede »elektriske« 

opfinder. Vi får derefter at vide, at han 

rent faktisk blev født på jorden og ikke 

steg ned fra himlen som en anden Superman. 

Men Marc J. Seifer – grafolog, tidligere 

redaktør af MetaScience: A New Age 

Journal on Consciousness og lærer i psykologi 

– præsenterer ofte Tesla som værende 

større end livet, et født geni, der benyttede 

sin fantastiske billedskabende 

evne til at opfinde det 20. århundredes 

elektriske og elektroniske »rygrad«. 

25


Men bag heltedyrkelsen, den ukritiske 

accept af Teslas udtalelser og tvivlsomme 

påstande af teknisk karakter, er 

der i Seifers bog en kerne af seriøst, videnskabeligt 

arbejde. Paradoksalt nok er 

det måske, hvad man kunne forvente af 

en tilsyneladende glemt person med 

mindst tre selskaber bag sig til bevarelse 

af sit eftermæle: Tesla Memorial Society i 

Lackawanna, New York, International 

Tesla Society i Colorado Springs og Teslamuseet 

i Beograd, Jugoslavien. Tesla har 

været emnet for tre tidligere, komplette 

levnedsskildringer, biografiske teaterforestillinger 

for børn (inklusive et af Seifer) 

og en roman. Det amerikanske postvæsen 

har udgivet et frimærke til minde 

om ham, og en international, elektrisk 

måleenhed er opkaldt efter ham. 

Historien om en af dette århundredes 

mest produktive, uafhængige og nyskabende 

opfindere er fascinerende. Han 

kom til verden i en lille landsby som barn 

af en førende serbisk familie og fik sin 

højere uddannelse ved en polyteknisk 

læreanstalt i Østrig. Mens han arbejdede 

med en elektrisk lysinstallation i Strasbourg, 

eksperimenterede han i al hemmelighed 

med sin idé til vekselstrømseller 

induktionsmotoren. I 1884 emigrerede 

han til USA, hvor han var beskæftiget 

med installationen af den centrale 

station for Edisons jævnstrøms-glødelys 

i New York. Da han ikke kunne 

overbevise Edison om sine ideer med 

vekselstrømmen, sagde han op og fik i 

stedet finansiel opbakning til at søge om 

det der senere skulle vise sig at blive de 

centrale patenter på induktionsmotoren 

og det flerfasede vekselstrømssystem til 

transport af energi, det system som anvendes 

overalt i dag. Teslas selskab solgte 

patentrettighederne til Westinghouse 

26 

Company i 1888. I løbet af 10 år modtog 

han sandsynligvis omkring $ 100.000 for 

dem, men han havde ikke held til at udvikle 

en markedsklar induktionsmotor, 

mens han arbejdede for Westinghouse i 

Pittsburgh. 

Tesla drejede nu sin opmærksomhed 

hen mod forskningen i høje frekvenser 

og forbløffede konstruktører og videnskabsmænd 

med dramatiske demonstrationer 

af højspændingsfænomener – 

ofte ført igennem hans egen krop – samt 

lysudsendelse fra vakuumrør, der blev 

dannet ved hjælp af det der snart blev 

kaldt Tesla-spolen. Tilsmilet af finansiel, 

faglig og social succes (han omgikkes fortroligt 

med folk som Mark Twain og boede 

i overklassehotellet Waldorf-Astoria) 

fik Tesla ideen til at transmittere budskaber 

og betydelige mængder elektrisk 

energi uden brug af ledninger ved at benytte 

jorden eller den øvre del af atmosfæren 

som leder. Han fik finansiel støtte 

af John Jacob Astor og byggede i 1899 en 

gigantisk Tesla-spole, der var forbundet 

til en høj antenne i et laboratorium i Colorado 

Springs. 

Selv om han blev tvunget til at skrinlægge 

sin ambitiøse plan med at bruge 

heliumfyldte balloner til at lede elektriciteten 

gennem den øvre atmosfære, hævdede 

Tesla, at han havde haft succes med 

at transmittere en beskeden mængde 

trådløs energi. Ved hjælp af højspændte 

udladninger fra Tesla-spolen havde han 

kunnet frembringe elektriske bølger. 

Han påstod også, at han havde modtaget 

signaler fra planeten Mars, mens han 

eksperimenterede i Colorado. Ironisk 

nok funderer Seifer over, om ikke Tesla 

havde opfanget signaler, der blev transmitteret 

over den engelske kanal af hans 

konkurrent Guglielmo Marconi.

Sensationelle avishistorier om »troldmanden« 

blandt opfinderne og Teslas 

egen, dristige pen fik videnskabsmænd 

og ingeniører til at tage afstand fra ham. 

Men efter at hans vekselstrømspatenter 

blev fornyet i 1900, fik Tesla stillet et beløb 

på $ 150.000 til rådighed af J. P. Morgan 

til at bygge en stor sendestation i 

Wardenclyffe (nu Shoreham), Long 

Island. Opildnet af Marconis succes med 

transatlantiske, trådløse sendinger sidst 

på året 1901, skitserede han sin plan til et 

World Telegraphy Center, men efter flere 

års arbejde og svigtende støtte fra Morgan 

blev hans »forstørrelsessender« aldrig 

gjort færdig. Tesla gik hårde tider i 

møde og mistede sit opholdssted på 

grund af ubetalte hotelregninger. 

Omkring 1910 kastede Tesla sig over 

turbiner uden blade, hastighedsmålere 

og lodretstartende flyvemaskiner, idet 

han rejste til Midtvesten som rådgivende 

ingeniør på nogle projekter. Medierne 

genfandt ham på sine gamle dage (han 

sås ofte fodre duer i New York Citys 

Bryant Park). Han optrådte på forsiden 

af Time magazine på sin 75 års fødselsdag i 

1931, og avisernes historier i samtiden 

berettede om Tesla og hans påstande om 

at have opfundet en dødsstråle. Da han 

døde tidligt på året i 1943 undersøgte FBI 

og det amerikanske forsvarsministerium 

hans ejendele for at finde spor af våbnet, 

men elektronikingeniøren, professor 

John O. Trump fandt intet af værdi for 

militæret. Senere på året afviste højesteretten 

et af Marconis grundlæggende 

radiopatenter med den begrundelse, at 

Tesla var kommet ham i forkøbet. 

Det meste af historien er velkendt, 

men forfatteren fremlægger meget nyt 

materiale om Teslas ungdom, forhandlinger 

med sponsorer, samarbejde med 


rådgivere og forholdene til nære venner. 

Seifer indrømmer, at hans helt tog fejl 

omkring sikkerheden ved røntgenstråler, 

at han disponerede forkert i forretningsforhold, 

og at han havde brister i 

sin karakter som fx »tendens til paranoia« 

og led af »begærlighed, forfængelighed 

og storhedsvanvid«. Seifer baserer 

sin bog på et stort antal arkivalske 

og primære kilder og synes at være på 

sikker grund, når han diskuterer disse sider 

af Teslas liv. Han burde imidlertid 

have konsulteret mere sekundære kilder 

hos Teslas samtidige, da han får forkert 

fat i mange detaljer. Fx var Charles Steinmetz’ 

betydelige bog om vekselstrømskredsløb 

baseret på meget mere end 

Teslas forfatterskab. På lignende måde 

stod Sebastian Ferrantis enkeltfase, højspændings-vekselstrømssystem 

ikke i 

gæld til Teslas arbejde. Og Edwin H. 

Armstrong var opfinderen af FM radioen 

og ikke både AM og FM radioen. 

De fleste læsere med teknisk indsigt 

vil også tvivle på Seifers påstande om, at 

»Tesla højst sandsynligt demonstrerede 

laserlys« i 1892, at han og en af hans kolleger 

»rettede laserlignende impulser 

mod månen« i 1918, og at han havde 

konstrueret et slags fungerende partikelstrålevåben 

til forsvarsformål i begyndelsen 

af 1940 (beskrevet i bogens sidste 

del hvor konspirationsteorierne florerer). 

Seifer lader også kendte fortalere for 

Tesla konversere i bogen, skønt han i 

sine slutnoter vedkender sig, at han har 

taget sig »litterære friheder« i disse tilfælde. 

Ligeledes problematisk er forfatterens 

generelle syn på teknologi. Seifer 

er fortaler for den opfattelse, der stadig 

støttes af det amerikanske patentvæsen 

og medierne, at teknologiske forandrin- 

27


ger stort set skyldes den enkelte opfinders 

heroiske indsats. Dette perspektiv 

fører til mange kontroversielle påstande, 

der præger store dele af bogen. Seifer 

hævder, at principperne bag apparater 

som sonar, fjernsyn, telefax, døråbnere, 

digitale båndoptagere og kabel-tv oprindeligt 

stammer fra Teslas arbejde, underforstået 

at andres indsats blot var at 

gennemføre Teslas ideer i praksis. 

Gennem de seneste 40 år har historikere 

og sociologer med speciale i teknologi 

gendrevet den romantiske udviklingsmodel 

ved at publicere talrige case 

studies, der i detaljer beskriver opfindel- 

28 

Nikola Tesla fordybet i studier foran 

en af sine navnkundige Teslaspoler. 

sernes samtidighed, det holdarbejde 

der ofte ligger bag den 

»ensomme« opfinder, og den 

langtrukne og komplekse proces 

bag den teknologiske udvikling. 

For Seifer tæller et vigtigt 

patent tildelt ved en retsinstans’ 

mellemkomst langt 

mere end disse tilsyneladende 

trivielle aktiviteter. Således 

nedgør han flere europæiske 

og amerikanske ingeniører, 

der forvandlede Teslas prototype-induktionsmotor 

til et 

anvendeligt produkt, og han 

karakteriserer Marconis og 

konsorters arbejde som et forsøg 

på at drive piratvirksomhed 

på Teslas ideer. 

Seifer inkluderer et nyttigt 

appendiks, der sætter de lærdes 

skeptiske meninger om 

Teslas planer om at etablere en 

verdensomspændende, trådløs 

overførsel af industriel 

energi op mod sine egne synspunkter og 

andre, der troede på, at projektet var 

praktisk gennemførligt. Mange mennesker 

vil også være interesseret i at læse 

om, hvordan Tesla igen og igen udfordrede 

den etablerede videnskab – en af 

grundene til den fortsatte interesse for 

dette »glemte geni«. 

Ronald Kline er teknologihistoriker ved Cornell 

University. Anmeldelsen er fra Scientific American 

april 1997, her gengivet fra Internet: 

www.sciam.com/… Se også anmeldelsen i 

diføt ⋅ nyt 50, s. 33.

Foreningsnyt 

DIFØT er på Internet 

Det har været et mægtigt arbejde, og vi 

mener selv, at vi har fået frembragt en 

se-værdig side, hvor interesserede kan 

hente oplysninger om DIFØT. Ib Bang 

og Ole Nielsen har foretaget det redaktionelle 

arbejde og undertegnede har 

stået for design og layout, der er holdt i 

en stil, der ligger op ad indtrykket fra 

diføt ⋅ nyt. 

Den officielle WEB-adresse er 

http://www.difoet.dk/ som vil blive overordnet 

alle underafdelinger, der er eller 

som måtte komme. Der er oprettet to 

E-mail adresser: info@difoet.dk, hvor 

yderligere information kan rekvireres 

samt redak@difoet.dk, hvortil redaktionelt 

materiale kan indsendes. Formularside 

til brug for indmeldelse er undervejs. 

For Århus-afdelingens vedkommende 

har vi valgt at bibeholde den adresse, 

som i sommerens løb har været anvendt 

til indkøring og til lokale aktiviteter. 

WEB-siden har den officielle adresse 

http://www.difoet.dk/aarhus/ og uofficielt 

http://come.to/difoet/ der via viderestilling 

fører til den rigtige side. Som direkte 

E-mail til Århus kan anvendes: 

difoet@usa.net. 

www.difoet.dk vil løbende blive vedligeholdt. 

Anders Heerfordt og Ole Nielsen 

har lovet at tage sig af dette arbejde. 

For Århus-siden vil det være Ib Bang, der 

bliver primus motor. 

Vi håber selvfølgelig, at I vil tage positivt 

imod vores nye medie, som skal være 

med til at give DIFØT et tiltrængt løft ud i 

den virkelige verden. Bidrag modtages 

med tak og konstruktiv kritik vil blive 

efterprøvet og/eller taget til efterretning. 

Lodtrækning i Århus 



Som angivet i diføt ⋅ nyt 52 har vi fra 

DIFØT Århus udlovet en flaske rødvin i 

forbindelse med vores undersøgelse af 

fremmødeaktiviteten til vore møder. Der 

fremkom hele to forslag fra vores opland. 

Et fra Odense og et fra Kolding. Vi 

takker for interessen og har valgt at honorere 

begge deltagere, hvorfor den høje 

hat ikke blev taget i anvendelse. Der er 

afgået en flaske til hver af de to byer til 

hhv. E. M. Christensen og B. Hvidbjerg. 

Jeg har dog som modtager af besvarelserne 

også haft andre (telefoniske) kontakter, 

og jeg skal herunder give et 

sammendrag af alle væsentlige kommentarer. 

Det skal påpeges, at undersøgelsen 

er foretaget blandt et meget lille 

antal medlemmer. 

a) Der er hos deltagerne i undersøgelsen 

generel tilfredshed med indholdet 

af møderne i Århus. 

b) Tidspunktet er ikke nævnt som 

værende en hindring, hvorimod afstanden 

kontra transportmuligheder 

kan være et problem for de medlemmer, 

der bor langt fra Århus (eller 

for den sags skyld København). 

Ad a) må vi sige, at så gør vi nok alligevel 

et tilfredsstillende stykke arbejde! 

Ad b) kan vi opfordre medlemmer, der 

måtte være interesserede, til at lave samkørsel. 

Evt. indsæt en rubrik i diføt ⋅ nyt. 

Men – jeg er også blevet gjort op- 

29


mærksom på, at indholdet i diføt ⋅ nyt 

ikke egner sig særligt for nye medlemmer. 

Det kommer sig af, at de indlæg 

som bringes, kan være holdt i et sprog, 

der forudsætter længere tids medlemskab 

og deraf også indgående læsning af 

diføt ⋅ nyt eller tilsvarende materiale. 

Altså, at sprogbruget er alt for indforstået 

til, at nye medlemmer vil kunne have 

glæde af det. 

Jeg kan kun give dette medlem ret. 

Jeg har selv problemer med nogle af artiklerne. 

Vi har fra DIFØT (såvel øst som 

vest) taget dette til efterretning, men må 

også henlede opmærksomheden på, at 

indholdet i høj grad afspejler medlemmernes 

interesser og niveau. Dette forhold 

ændrer dog ikke på, at vi alle bør 

være opmærksomme på forståelsesgraden 

i de artikler vi ønsker bragt, og at vi 

ikke gerne skal skræmme flere væk end 

nødigt. Vi skal gerne holde på de debattører 

vi har og samtidig kunne finde 

interesse hos nye seriøse læsere. 

Et spinkelt grundlag ja, men måske alligevel 

retningsgivende? 


30 

Konsulentdatabase 

Vi forsøger i DIFØT Århus at skabe 

en konsulentdatabase, hvor interesserede 

vil kunne hente konsulentassistance 

til deres projekter. 

Interesserede brugere/konsulenter 

kan rekvirere materiale hos: 


Vrøndingvej 72, Vrønding 

8700 Horsens 

tel 75 67 41 00 

DIFØT Århus 

KOMMENDE MØDER 

FAGRE NYE VERDEN 

Fremtidens samfund 

TORSDAG DEN 8. OKTOBER. Situationen 

i dagens samfund er kaotisk. Folk i 

arbejde skal løbe stadig hurtigere og hurtigere, 

og samtidig har vi rekordhøj arbejdsløshed. 

Hvorfor virker tiltag mod 

arbejdsløsheden ikke? Hvorfor får vi stadig 

længere og længere ventelister på sygehusene? 

Hvorfor har vi rekordhøj 

selvmordsprocent? Årsagen er, at de 

problemer vi ser, er afledte af andre problemer. 

Så længe vi ikke løser disse højereliggende 

problemer, vil indsats mod 

de underordnede problemer kun være 

symptombehandling. Nogle af disse 

overordnede problemer vil blive belyst, 

og dette vil i samme proces også anskueliggøre 

egnede løsningsmodeller. 

I »de gode, gamle dage« holdt man 

folk i uvidenhed, hvorfor de var ude af 

stand til at opponere imod de forhold, 

man bød dem. I dag kan man ikke længere 

holde folk i uvidenhed, men man 

kan gøre samfundsstrukturen så indviklet, 

at man bevarer afstanden ned til befolkningen, 

så den stadigvæk ikke kan 

gøre kvalificeret indsigelse. Dette foredrag 

skulle hjælpe med til at løfte sløret 

for forholdene, så man kan forholde sig 

mere målrettet til problemerne. 

Fremtidens teknik 

TORSDAG DEN 26. NOVEMBER. Dette 

område er DIFØT’s hovedområde. Jor-

dens naturlige ressourcer af olie, kul og 

gas er hastigt ved at være brugt op. Hvad 

skal erstatte disse fossile brændstoffer? 

Vindkraft og solceller alene gør det ikke. 

Og hvad med miljøet? Hvordan skal vi få 

ryddet op i alle de miljøsynder, vi hidtil 

har begået? Dette er problemer, hvis løsninger 

presser sig på. Emner der blandt 

andre vil blive taget op er fri energi, 

jordstråler, miljøvenlige gødningserstatninger, 

UFO’er og æterteknologi. Foredraget 

vil blive fulgt op af praktiske demonstrationer 

og der vil blive vist en video 

af en schweizisk frienergimaskine. 

∞ 

Møderne afholdes på: 

Hovedbiblioteket, Møllegade 1 

8000 Århus C 

Mødetid kl. 19.30. 

Datomedlemskab 30 kr. 

Alle foredragene under overskriften Fagre 

nye verden holdes af DIFØT Århus’ formand, 

Ib Bang, der har en baggrund inden 

for elektronik og kybernetisk ledelse 

og er forfatter til bogen Samfundet til debat. 

Ib Bang kommer derfor med et kvalificeret 

bud på en mulig samfundsudvikling. 

SA 

Prøvenumre 

Prøvenummeret indeholder et udpluk af 

tidligere artikler, der har været optaget i 

diføt ⋅ nyt. Artiklerne er venligst udvalgt 

af Ib Bang ud fra kvalificeret skøn mht. 

længde og emne. Prøvenummeret er 

gratis og på 20 sider. I forbindelse med afholdelse 

af arrangementer kan der hos Ib 

Bang (adresse side 2) rekvireres et antal 

til almindelig uddeling. SA 

DIFØT København 

KOMMENDE MØDER 


Kroppens vitale kræfter 

TORSDAG DEN 15. OKTOBER præsenterer 

vi den amerikanske læge og forsker, 

Robert O. Becker, der er forfatter til 

bogen The Body Electric med undertitlen 

Electromagnetism and Light (1985). Becker 

er pionér inden for forskning i kroppens 

evne til at regenerere sig selv efter skadepåvirkninger 

og sammenhængen mellem 

elektromagnetisme og kroppens vitale 

kræfter. Han er opfinder af forskellige 

apparater, herunder Brain Tuner og et 

apparat til rensning af blodet for sygdomsfremkaldende 

vira. Se også diføt 

⋅ nyt 49, s. 35. 

Foreningens formand, Anders Heerfordt, 

vil introducere os for RB og hans 

apparater. Herefter vil der blive afspillet 

et lydbånd, hvor RB fortæller om sin 

forskning. Aftenen slutter med kommentarer 

og spørgsmål. 

Biokrystallisation – kvalitet i billeder? 

TIRSDAG DEN 24. NOVEMBER har vi 

besøg af Jens-Otto Andersen fra Institut 

for Jordbrugsvidenskab på Landbohøjskolen 

i København. Jens-Otto Andersen vil 

fortælle om et spændende forskningsprojekt, 

hvor man ved hjælp af avanceret 

billedanalyse er i stand til at fortolke 

planters krystallisationsmønstre. Formålet 

er at finde en mere »holistisk« 

måde end den kemisk/analytiske til at 

vurdere kvaliteten af økologiske afgrøder 

på. Bemærk den ændrede mødedato. 

31


Effektive mikroorganismer 

TIRSDAG DEN 16. FEBRUAR 1999 har 

Erik Nielsen indvilget i at tage tråden op 

fra sit tidligere foredrag, Belivende landbrug, 

som han holdt i foråret 1996. EN arbejder 

nu udelukkende med de såkaldte 

Effektive mikroorganismer, udviklet af den 

japanske hortonom-professor Teruo 

Higa. Organismerne har en lang række 

anvendelser i forbindelse med bl.a. affaldsbehandling,forureningsbekæmpelse, 

jordforbedring og forebyggelse af 

sygdomme hos dyr og mennesker. På 

trods af produkternes sejrsgang over 

store dele af verdenen betragtes de stadig 

med dyb modvilje af de danske veterinær- 

og sundhedsmyndigheder. For 

en yderligere introduktion til emnet 

henvises til diføt ⋅ nyt 45 og 47. 

∞ 

Møderne i DIFØT København foregår i: 

Østerbrohuset, Århusgade 103 

2100 København Ø 

Vi starter kl. 19.30. Entré for medlemmer 

og gæster 30 kr. I pausen kan der købes 

the, kaffe eller andre forfriskninger i 

medborgerhusets udsalg. 

32 

Ældre numre 

Samtlige udkomne numre af diføt 

⋅ nyt 1-53 kan købes for 25,- kr. 

pr. blad. Du kan bestille de ønskede 

numre ved at indbetale det aktuelle 

beløb på DIFØT’s girokonto (se 

side 2). Til porto og forsendelse tillægges 

15 kr. pr. bestilling. Angiv 

bestillingen på forsiden af girokortet. 

Mødekalender 

Torsdag 8. okt. 98 kl. 19.30: 

Møde i Århus 

Ib Bang: Fremtidens samfund 

Torsdag 15. okt. 98 kl. 19.30: 

Møde i København 

Robert O. Becker: 

Kroppens vitale kræfter 

Tirsdag 24. nov. 98 kl. 19.30: 


Jens-Otto Andersen: 

Biokrystallisation 

Torsdag 26. nov. 98 kl. 19.30: 

Møde i Århus 

Ib Bang: Fremtidens teknik 

Tirsdag 16. feb. 99 kl. 19.30: 


Erik Nielsen: 

Effektive mikroorganismer 

Tirsdag 16. marts 99 kl. 19.30: 


Tirsdag 20. april 99 kl. 19.30: 


Indstik 

Vedlagt dette nummer af bladet følger 

diføt ⋅ intern 23 med referaterne af generalforsamlingerne 

i de to afdelinger. Med 

næste nummer af bladet følger en ajourført 

medlemsliste. diføt ⋅ intern udkommer 

efter behov og udsendes kun til 

medlemmer af DIFØT. 

Næste nummer 

diføt ⋅ nyt 54 forventes udsendt i november 

måned 1998. Her vil der bl.a. blive 

fulgt op på den positive udvikling inden 

for kold fusion. 

-red

difoet-nyt 53.vp - heerfordt.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?