29.07.2013 Views

NATURKLAGENÆVNET

NATURKLAGENÆVNET

NATURKLAGENÆVNET

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

NATURKLAGENÆVNET

Frederiksborggade 15, 1360 København K

Tlf.: 3395 5700

Fax: 3395 5769

E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk

CVR: 18210932

12. juni 2007

NKN-31-00486

NKN-33-01101

skr

Afgørelse

i sagen om Lyngby-Taarbæk Kommunes tilladelse til etablering af en

ny rutchebane på Dyrehavsbakken.

Lyngby-Taarbæk Kommune har den 27. november 2006 meddelt principiel tilladelse til etablering

af en 24 m høj rutchebane (Accelerator Coaster) på Dyrehavsbakken, ejendommen matr.nr.

1 a m.fl., Jægersborg Dyrehave, Taarbæk. Der er blandt andet meddelt dispensation fra bestemmelser

om højde og udlæg af gangarealer i lokalplan 66. Kommunen har den 8. december 2006 i

medfør af planlovens § 35 meddelt landzonetilladelse til projektet.

Kommunens afgørelse er påklaget til Naturklagenævnet af nabokommunen Gentofte Kommune

og omboende.

Dyrehavsbakken er geografisk placeret i både Lyngby-Taarbæk Kommune og i Gentofte Kommune.

Forlystelsesparken er beliggende i Lyngby-Taabæk Kommune, mens den tilhørende betalingsparkeringsplads

er beliggende på den anden side af kommunegrænsen i Gentofte Kommune.

Lokalplan nr. 66 for Dyrehavsbakken, Jægersborg Dyrehave, gælder for forlystelsesparken. Der

er tale om en landzonelokalplan uden bonusvirkning. Lokalplanen indeholder i § 1 følgende formålsbestemmelse:

1. Formål

Formålet med lokalplanen er:

- at fastholde områdets karakter som forlystelsespark beliggende i en lysning i skoven

- at fastlægge forlystelsesparkens grænse

- at sikre, at der ved nyopførelse og ændringer af bebyggelse og anlæg tages hensyn til virkningerne oplevet fra det omgivende

landskabs- og skovområde,

- at sikre, at bebyggelse og anlæg bevarer – eller harmonerer med – det selvgroede og interimistiske præg, der er karakteristisk

for forlystelsesområdet, dog skal bebyggelsesreguleringen f.eks. med hensyn til afstandsforhold sikre forsvarlige

sikkerhedsmæssige forhold, ligesom reguleringen af bebyggelse og anlæg skal tage sigte på, at det grønne præg med

mange store solitære træer bevares,

- at sikre, at området kun anvendes til forlystelsesaktiviteter samt funktioner som værksteder, lagre, beboelse og kontorer,

der er nødvendige for disses drift i sommerhalvåret,

- på ovennævnte grundlag at overføre zonelovskompetencen til Lyngby-Taarbæk Kommune.

Lokalplanen indeholder blandt andet følgende bestemmelser:

5. Veje og stier

5.1 Der udlægges ikke nye veje og stier.

5.2 De på kortbilag viste offentlige gangarealer skal opretholdes som sådanne.

6. Bebyggelsens omfang og placering

6.2 De på kortbilag markerede offentlige gangarealer må ikke overskrides med bebyggelse andet end bygningsfremspring,

jævnfør Bygningsreglement 1982, kap. 3.3

6.4 Bygninger må ikke opføres i mere end én etage eller med større højde end 8,5 m over det omgivende terræn.

Kommunalbestyrelsen kan dog tillade bebyggelse i to etager samt bebyggelseshøjder i op til 12 m for særlige bygninger

eller dele af bygninger samt for køreforretninger, når hensyn til forsvarlige sikkerhedsmæssige forhold og det omgivende

landskabsområde samtidig varetages.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere for enkelte helt særlige køreforretninger, give tilladelser til større højder. Sådanne

tilladelser kan gøres midlertidige.

Let flytbare midlertidige konstruktioner til udførelse af særlige artistnumre og lignende kan opstilles med højder ud over

de nævnte.

Skov- og Naturstyrelsen, der er ejer af arealet, hvor Dyrehavsbakken er beliggende, søgte den

27. september 2006 om tilladelse til opsætning af en ny rutchebane ved telt 44C. Forlystelsen

erstatter en række eksisterende forlystelser. Den nye rutchebane er op til 24 m i højden. Rutchebanens

skinner og bærerammer er opbygget i rørprofiler i stål. Rutchebanen består af ét vognsæt

med 10 sammenkoblede vogne og plads til 20 personer. Banen består af følgende delafsnit:

- perron hvor publikum stiger på og af

- perron med vandret stykke hvor vognstammen accelereres op til en hastighed på ca. 75 km pr. time

- opkørselstårn hvor vognene kører lodret op til en højde af ca. 24 m

- lodret nedkørsel til terræn

- stigning, fald og spiralkurve

- 6 m loop og skarp kurve

- flad strækning med små bugtninger

- opbremsning med magneter og retur til perron.

Der er regnet med, at der gennemføres 24 ture pr. time med et publikum på maksimalt 24 personer

pr. tur.

Øst og vest for det areal, der benyttes til forlystelser i dag, skal der ved opstilling af den nye forlystelse

inddrages henholdsvis 0,5 m og 4,5 m af gangbredden i de eksisterende offentlige gangarealer.

2

Der skal for at overholde gældende miljøkrav opsættes 2 slags støjskærme:

1. der vil på særlige strækninger af forlystelsen blive opsat klare plexiglasskærme monteret

direkte på banen.

2. der vil i midten af forlystelsen blive opsat en 14 m høj skærm konstruktion med farvede

plader.

Skov- og Naturstyrelsen henviser i ansøgningen til, at det af Acouticas (Dyrehavsbakken

A/S´akustiske rådgiver) beregninger fremgår, at forlystelsen med støjafskærmning opfylder vilkårene

i den gældende midlertidige miljøgodkendelse, såfremt den nuværende forlystelse Fire

Ball nedlægges. Det vil dog af pladsmæssige hensyn være nødvendigt også at nedlægge forlystelserne

Swingeren og Dizzy Ducks, mens aktiviteten Minibanen flyttes til en ændret placering.

Skov- og Naturstyrelsen henviser til, at der er tale om en særlig stor køreforretning, som kræver

investeringer i størrelsesordenen 40 mill. kr., hvilket ikke tidligere er forekommet på Dyrehavsbakken.

Styrelsen finder på den baggrund, at der er grundlag til at meddele dispensation fra lokalplanen

til en større højde end 12 m. Styrelsen bemærker endvidere, at lejeperioden ikke vil

blive under 25 år.

Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelser

Kommunen meddelte den 27. november 2006 dispensation fra lokalplanens § 5.2 til inddragelse

af et mindre gangareal mod øst og vest i anlægget. Endvidere meddelte kommunen tilladelse

efter lokalplanens § 6.4 til at anlægget overskrider 12 m. Ifølge kommunen er opstillingen af

rutchebanen ikke i strid med lokalplanens formålsparagraf.

Sagen blev i forbindelse med kommunens behandling udsat med henblik på en redegørelse for de

støjmæssige forhold og visualisering af støjafskærmning og dennes arkitektoniske fremtoning i

området. A/S Dyrehavsbakken fremsendte i november 2006 disse nærmere oplysninger, som

blev lagt til grund ved kommunens behandling af sagen.

Den 8. december 2006 foretog kommunen offentlig annoncering af landzonetilladelse til projektet

i lokalavisen ”Det grønne område”.

3

Klagerne

Klagen fra Gentofte Kommune

Gentofte Kommune klager over den meddelte landzonetilladelse. Der henvises i klagen til, at

Gentofte Kommune har en væsentlig interesse i at sikre en koordineret og afbalanceret regulering

af Dyrehavsbakkens aktiviteter, ligesom kommunen repræsenterer en betydelig nabo- og

borgerinteresse dels i relation til den påvirkning Dyrehavsbakkens aktiviteter har på landskabet

og dels i relation til nødvendigheden af at begrænse den samlede støjbelastning mest muligt.

Gentofte Kommune finder, at etablering af den ansøgte rutchebane vil medføre en uhensigtsmæssig

påvirkning af de landskabsmæssige værdier i området. Rutchebanen vil som følge af sin

højde på 24 m være synlig udenfor Dyrehavsbakkens område (i hvert fald efter løvfald). Konstruktionen

i stål med støjafskærmning i plexiglas stemmer efter Gentofte Kommunes opfattelse

dårligt overens med formålsbestemmelsen i lokalplanens § 1, hvorefter det blandt andet skal sikres,

at anlæggene harmonerer med det selvgroede og interimistiske præg, der er karakteristisk for

området. Derudover vil støjafskærmningen være reflekterende. Kommunen mener ikke, at rutchebanens

påvirkning af de landskabsmæssige værdier er tilstrækkeligt visualiseret i ansøgningen.

Gentofte Kommune finder, at man i lyset af Bakkens høje samlede støjniveau skal følge støjniveauet

for forlystelserne nøje. Det er kommunens opfattelse, at den meddelte tilladelse kan have

en yderligere negativ indvirkning på en fremtidig afbalanceret regulering af de støjmæssige forhold.

Kommunen lægger til grund, at den nye forlystelse efter sin karakter indebærer en stor

støjbelastning. Dette understreges af det oplyste behov for omfattende støjafskærmning. Det er

Gentofte Kommunes opfattelse, at der generelt bør lægges betydelig vægt dels på omfanget af

den støjmæssige merbelastning af omgivelserne, som opførelsen af en ny, støjende forlystelse vil

medføre, dels på det forhold, at den nuværende støjbelastning af naboerne allerede ligger på et

meget højt niveau.

Klagen fra ejeren af ejendommen Klampenborgvej 12A

Det er i klagen anført, at landzonetilladelsen forudsatte en forudgående udtalelse fra regionplanmyndigheden

jfr. planlovens § 35, stk. 4, idet der ikke i den aktuelle sag er tale om en almindelig

byggesag.

Ifølge klageren er den meddelte dispensation fra lokalplanens punkt 6.4 i strid med formålet med

og principperne i lokalplanen. Rutchebanens udformning i stål vil ikke bevare eller harmonere

med det selvgroede og interimistiske præg, der i henhold til formålsbestemmelsen er karakteristisk

for forlystelsesområdet. Rutchebanen overstiger lokalplanens højdebestemmelse med

4

100%, idet den er på 24 m i forhold til den maksimale højde på 12 m. Klager henviser endvidere

til, at det fremgår af sagen, at rutchebanen vil blive etableret for en lejeperiode på ikke mindre

end 25 år.

Klager kritiserer, at der ikke i oplysningsmaterialet i sagen er taget stilling til, hvorvidt opførelsen

af den nye rutchebane har miljømæssige virkninger i bredere forstand, herunder øget trafik til

Bakken og dermed øget støjbelastning af området udover det nuværende niveau, der er signifikant

højere end de vejledende grænseværdier

Klager henviser til, at størstedelen af naboerne er bosat i Gentofte Kommune og derfor ikke kan

gøre miljømæssige eller nabointeresser gældende overfor politikerne i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Klagen fra ejeren af ejendommen Vitus Berings Allé 30-32 (Christiansholm Slot)

Det er navnlig klaget over, at Lyngby-Taarbæk alene har foretaget offentlig annoncering i lokalavisen

”Det grønne område”, som ikke udkommer i Gentofte Kommune, hvor næsten alle naboer

til Bakken er bosat. Ifølge klageren burde det tillige have været annonceret i ”Villabyerne”, der

er lokalavis i Gentofte Kommune.

Det anføres videre, at rutchebanen på grund af højden og belysning vil være synlig i eller ud over

trætoppene fra hele området om sommeren og helt synlig om vinteren. Lokalplanen, der tilsikrer

Bakkens helhedsindtryk, vil yderligere blive præget af en 14 m høj støjskærm, som vil forandre

hele det visuelle billede på Bakken.

Ifølge klageren vil støjgenerne fra den nye rutchebane blive hørbar i hele Ordrup-Klampenborgområdet.

Klager mener, at kommunen har truffet afgørelse på et ufuldstændigt grundlag, idet

man ikke har medregnet publikumsstøj som en del af den samlede støjudledning. Ifølge klager

kan det ikke være meningen, at fredskoven yderligere skal ødelægges ved aktiviteter i dette størrelsesomfang

og højdeniveau.

Lyngby-Taarbæk Kommunes udtalelse til klagerne

Kommunen har til klagerne udtalt, at dispensationen fra lokalplanens § 5.2 er af så begrænset

karakter, at en forudgående orientering er af underordnet betydning, jfr. planlovens § 20, stk. 2.

De omhandlede gangarealer er beliggende helt indenfor det areal, der i dag er udnyttet af Dyrehavsbakken,

arealerne ligger ikke ud til den ydre afgrænsning af Dyrehavsbakken, og gangarealerne

mod øst bibeholdes i en bredde af ca. 3 m, mens gangarealerne mod vest (hvor der er tale

5

om en torvedannelse) bibeholdes i bredder varierende fra 4,5 m til 10 m, jfr. situationsplan af 26.

april 2006.

Vedrørende dispensation fra højdebestemmelsen i lokalplanens § 6.4 har kommunen vurderet, at

det ansøgte krævede tilladelse men ikke dispensation, hvorfor tilladelse fandtes at kunne meddeles

uden forudgående høring, jfr. planlovens §§ 19 og 20. Kommunen henviser i den forbindelse

til, at lokalplanen skelner mellem almindelige bebyggelser (f.eks. boder og restaurationer) og

køreforretninger. Bestemmelsen om helt særlige køreforretninger er netop fastsat, for at muliggøre

enkelte spektakulære anlæg som f.eks. den godkendte rutchebane.

I forbindelse med behandling af sagen er blandt andet indgået, at projektet tager højde for overholdelsen

af gældende støjkrav. Den 14 m høje lodret stående skærm i farvede plader skønnes at

ville være synlig i nærområdet på selve Bakken, men vurderes ikke at være synlig udenfor. Det

kan hertil oplyses, at den ny forlystelse er placeret således, at afstand til Dyrehavsbakkens ydre

begrænsning er minimum 32 m (afstand mod vest).

De gennemsigtige plexiglasskærme på banen vurderes til en vis grad at ville være synlige (reflekterende).

Det vurderes samtidig, at banen næppe i sig selv vil være synlig med løv på træerne,

da den er under trækronerne. Banen skønnes dog at kunne ses i en vis afstand fra Bakken i

vinterhalvåret. Sidstnævnte gene vurderes at kunne minimeres ved, at stålkonstruktioner males i

en mørk koksgrå farve.

Kommunen finder ikke, at opstilling af rutchebanen strider mod lokalplanens formålsparagraf,

idet det jfr. ovenstående er taget såvel støjmæssige som visuelle hensyn til det omgivende område.

Kommunen tilføjer i den forbindelse, at kommunen ikke finder, at etablering af enkelte forlystelser

i et moderne formsprog (stål, plexiglas mv.) strider mod lokalplanens delformål om bevaring/harmoni

med det selvgroede og interimistiske præg, som nævnt i klagen fra Gentofte Kommune.

Vedrørende klagerne over landzonetilladelsen har kommunen henvist til de anførte betragtninger

vedrørende placering og synlighed af den nye forlystelse.

Vedrørende klagepunktet om planlovens § 35, stk. 4, henviser kommunen til, at da området er

omfattet af lokalplan er det ikke fundet fornødent at indhente regionplanmyndighedens og amtsrådets

udtalelse.

6

Kommunen oplyser videre, at i dette tilfælde, jfr. også § 35, stk. 6, har kommunen fundet, at annoncering

i lokalbladene var fyldestgørende, idet forlystelsen ligger mere end 200 m fra nærmeste

boliger.

Miljøklagenævnets afgørelse i sagen

Der har ved Miljøklagenævnet verseret en sag om hvorvidt godkendelseskompetencen vedrørende

miljøgodkendelsen tilkom Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommune i fællesskab.

Miljøklagenævnet har den 22. marts 2006 truffet afgørelse om (og givet Gentofte Kommune

medhold i), at miljøgodkendelsen af A/S Dyrehavsbakken skal omfatte alle de forurenende aktiviteter,

der indgår i Bakkens aktivitetsgrundlag, herunder såvel forlystelsesparken, som er beliggende

i Lyngby-Taarbæk Kommune og parkeringspladsen, som er beliggende i Gentofte Kommune.

Lyngby-Taarbæk Kommunes miljøgodkendelse af 15. december 2005 hjemvises derfor til

fornyet behandling af de 2 kommuner i fællesskab.

Naturklagenævnet besigtigede den 4. juni 2007 området på Dyrehavsbakken og holdt møde med

sagens parter.

Naturklagenævnets afgørelse

I sagens behandling har alle Naturklagenævnets 10 medlemmer deltaget: Lars Busck (formand),

Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen,

Anders Stenild, Inger Støjberg, Poul Søgaard og Jens Vibjerg.

Efter planlovens § 19, stk. 1, kan der dispenseres fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensationen

ikke er i strid med principperne i planen. Naturklagenævnet kan alene foretage en rent

retlig bedømmelse af dette spørgsmål. Nævnet finder ikke, at formålsbestemmelsen i lokalplanen

for Dyrehavsbakken er udformet med en sådan grad af bestemthed, at den meddelte dispensation

fra højdebestemmelserne kan siges at være i modstrid med planens principper og dermed ulovlig.

Ifølge planlovens § 35, stk. 1, må der i landzone ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen

opføres ny bebyggelse. Planlovens landzonebestemmelser har bl.a. til formål at sikre hensynet til

landskabelige, naturbeskyttelsesmæssige, kulturhistoriske og rekreative interesser.

7

Et flertal på 6 af nævnets medlemmer finder, at anlæg af den ansøgte rutchebane vil medføre en

markant ændring af Dyrehavsbakkens nuværende præg dels på grund af placeringen i den centrale

del af området, hvor andre forlystelser må nedlægges, dels på grund af konstruktionens omfang

og højde set i forhold til de øvrige forlystelser på Bakken. Anlægget vil ændre Dyrehavsbakkens

selvgroede og interimistiske præg, og det vil præge oplevelsen af Bakken set fra de

nærmeste omgivelser.

Flertallet finder på den baggrund, at etablering af den ansøgte rutchebane bør forudsætte en ændring

af lokalplanen, hvor der i samlet form under inddragelse af interesserede myndigheder og

borgere i området fastlægges rammer for bl.a. etableringen af nye store forlystelser. Flertallet

stemmer derfor for at ændre Lyngby-Taarbæk Kommunes landzonetilladelse til et afslag.

Mindretallet (Marie-Louise Andreasen, Ole Pilgaard, Martin Glerup og Poul Søgaard) finder, at

der er tale om et anlæg i tråd med allerede eksisterende forlystelser på Dyrehavsbakken, og at det

ansøgte derfor ikke er afgørende i strid med landzonehensynene. Disse medlemmer stemmer

derfor for at stadfæste kommunens tilladelse.

I overensstemmelse med stemmeafgivningen går Naturklagenævnets afgørelse herefter ud på, at

Lyngby-Taarbæk Kommunes landzonetilladelse af 8. december 2006 ændres til et afslag.

På Naturklagenævnets vegne

Sanne Kjær

specialkonsulent

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens § 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse

af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens § 62, stk. 1.

8

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!