Skotrende - Murerfagets Oplysningsråd, MURO

den gode metode
FORSÆNKEDE SKOTRENDER
I TAGDÆKNINGER MED UNDERTAG
Snit i korrekt udført, planforsænket skotrende. (Illustrationen viser snit ude af perspektiv
og er fra publikationen ‘Oplægning af tegltage’, Murerfagets Oplysningsråd, november 2006).
‘Oplægning af tegltage – Tegl 36’ er blevet
revideret. Den nye vejledning, der udkom i
november 2005, erstatter den tidligere fra
august 1999.
30 TEGL MARTS 2006
I den forbindelse har Byggeskadefonden
blandt andet interesseret sig for, hvorledes
udførelse af skotrender er beskrevet. Denne
interesse skyldes, at vi for tiden får mange
henvendelser fra rådgivere, entreprenører og
bygningsejere, som alle spørger: Hvordan
laver man en korrekt skotrende? Skal den
forsænkes, eller må den ligge ovenpå spærene?
I det nye byggeblad nøjes man med en anbefaling
af, at skotrenden udføres forsænket.
FORSÆNKEDE SKOTRENDER
ER STADIG ET KRAV
Det rokker imidlertid ikke ved det faktum, at
gældende BYG-ERFA blad på området (27)97
11 25 foreskriver en forsænket skotrende. I
forbindelse med, at undertagsproducenterne
ønsker at opnå klassifikation af et produkt i
DUKO (Dansk Undertags Kontrol Ordning),
skal de i oplægningsvejledningen anvise forsænkede
skotrender, og påvise, at dette lader
sig udføre med det pågældende produkt.
Byggeskadefonden definerer det som et svigt,
hvis skotrenden ikke er forsænket på tage
med tagsten på undertag. Ved tagdækninger
uden undertag vurderes begge løsninger at
være forsvarlige.
FORSÆNKET ELLER IKKE FORSÆNKET?
Historisk set er der sket ændringer i anvisningen
af udførelsen af skotrender. Dette er sket
i forsøg på at finde på metoder til at forenkle
den ret komplicerede bygningsdel. Desuden
har der været brug for at opfinde nogle nye
metoder i forbindelse med, at det blev mere
almindeligt at anvende undertag i stedet for
understrygning.
Byggeskadefonden ser ved eftersynene mange
skotrender, som ikke er forsænkede, og
hvor der er svigt. Erfaringsmaterialet er derfor
omfattende. I mange tilfælde er svigtene så
alvorlige, at en omlægning af skotrenden er
nødvendig. I andre kan bygningsejer ‘nøjes
med’ øget drift. Dette vurderes fra sag til sag,
hvor Byggeskadefondens risikovurdering er
baseret på den konkrete udførelse, tagdækning,
taghældning og beliggenhed.
I de tilfælde, hvor bygningejer pålægges øget
drift, forventes denne at bestå i løbende kontrol
af skotrenden og tilstødende undertag
samt at afsætte midler, som gør det muligt at
udskifte bygningsdelen, når levetiden er
opbrugt. Hvis der i løbet af byggeriets første
20 leveår bliver behov for at anmelde en byggeskade,
forventer Byggeskadefonden, at den
øgede drift kan dokumenteres. Det er bygningsejers
beslutning, om man vil finde sig i
den øgede drift, eller om den ansvarlige
rådgiver eller entreprenør skal drages til
ansvar og ændre bygningsdelen til svigtfri
udførelse.

De ikke forsænkede skotrender udføres i princippet
som tre render, den store rende i midten,
som opsamler vand fra tagstenene og to
små render på begge sider af den store. De to
siderender skal opfange vand fra undertaget
og lede det direkte i tagrenden.
De svigt, der registreres, er oftest manglende
tæthed i de to små render. Disse udføres ved,
at banevareundertaget bliver bukket op på
kantlægten. Det har vist sig at være uhyre
kompliceret at udføre dette, så renderne bliver
tætte og udført uden at undertaget folder
og danner lunker. Især hvis det faste underlag
under inddækningen er for smalt, kan banevareundertaget
synke ned mellem spærene
og danne sække, hvor vandet samler sig. Selv
de mindste utætheder i undertagsdugen kan
give vandskader, og undertaget vil blive hurtigere
nedbrudt.
Ved udnyttede tagrum og andre bygninger
med paralleltage, hvor det ikke er muligt at
inspicere forholdet fra tagrummet, kan der
foregå en upåagtet opfugtning. Skader i form
af råd og svamp kan forekomme.
BYGBARHED
Den forsænkede skotrende er en mere
bygbar konstruktion end den ikke forsænkede,
og sandsynligheden for, at der opstår fejl i
byggeprocessen er mindre. Konstruktionen er
dog ikke ukompliceret. Det er vigtigt at vælge
undertag af et materiale, som lader sig klæbe
til skotrendeinddækningen, og at klæbningen
har en levetid, der svarer til inddækningens.
Udførelsestidspunktet har i den sammenhæng
betydning for materialevalget, da
klæbning af nogle undertagstyper ikke lader
sig udføre ved lave temperaturer. Ved at væl-
ge et produkt, som er klassificeret i DUKO er
der større sikkerhed for, at disse ting er i
orden.
Skotrendens størrelse skal tilpasses tagets
størrelse for at sikre, at vandet ikke presses
tilbage i systemet i forbindelse med slagregn.
Som minimum skal underlaget for skotrendeinddækningen
være 450 mm bredt til hver
side for rendens bund, og undertaget skal
føres minimum 150 mm ind over inddækningen.
Fastgørelse af lægter og afstandslister skal
udføres med omhu, så skotrendeinddækning
eller undertag ikke perforeres af søm eller
skruer. Udføres der længdesamlinger i skotrendeinddækningen
skal samlingen hæftes
sammen og overlægget være minimum 200
mm – og mere ved lav taghældning.
DRIFT
En korrekt udført skotrende er ikke specielt
vedligeholdelseskrævende. I forbindelse med
at tagrenderne renses op en gang om året
kan foretages en inspektion udefra. Ligeledes
en gang om året kontrolleres det indefra, om
der er tegn på utætheder, såfremt tagrummet
er tilgængeligt. I paralleltagskonstruktioner
bør tilstødende bygningsdele kontrolleres
for opfugtning.
Udskiftning af skotrendeinddækningen er en
relativt omkostningskrævende process, og det
er derfor vigtigt at vælge materialer, som er
tilpasset de påvirkninger der forekommer
under hensyntagen til den aktuelle beliggenhed
og udformning (saltindhold i luften, forurening).
På den måde er det muligt at opnå
en lang levetid på skotrenden.
TEKST DORTE JOHANSEN OG JENS DONS, BYGGESKADEFONDEN
Svigt: Skotrende er ikke forsænket.
Skade: Opfugtet skotrendebund og sækkedannelse på
undertaget.
TEGL MARTS 2006
31