l - jubi100.dk

Men udover det sædvanlige postyr, der
automatisk er, var det spændende at se ,
hvordan en jamboree med 34.000 spejdere
bliver bygget op. Adskillige landes spejdere
havde allerede ligget i lejren i et par dage.
Nogle havde endog fejret jul i Sydamerika!
Om aftenen var der åbningsceremoni
med besøg af Chiles præsident. Det meste
foregik desværre på spansk, så det var begrænset,
hvor meget vi forstod . Den første
spanske glose, vi hurtigt lærte, var " mafiana"
-i morgen . Den indgik i de fleste sætninger
i løbet af lejren . . . Mange ting på
jamboreen var præget af, at beslutninger
ikke bliver taget så hurtige som i andre lande.
Men vi nåede mange ting: På erhvervsbesøg,
a day serving the community, global
development village, "swoppe" mærker,
tørklæder og uniformer og at gå på hike i
20 graders varme med 400 meters stigning
indlagt og bare opleve stemningen . Ventetid
var der hele tiden , men man affandt sig
med det, specielt når vi nåede alt det, vi
skulle - og der var altid nogle udenlandske
spejdere , man kunne falde i snak med .
Meget af tiden på jamboreen gik med
bare at se, hvordan andre lejrpladser så ud
og møde nye mennesker. Dog var lejrpladserne
temmelig ens, da de fleste havde fået
udleveret udstyr på jamboree-pladsen.
Udstyret var presenninger til at lave
skygge, gasblus, borde og bænke - ikke
helt som en dansk lejr, men det var jo heller
ikke meningen .
De sidste dage på jamboreen blev brugt til
tøjvask og afslapning. Desuden skulle alle
danskere til reception i det danske hovedkvarter
for at møde 2 chilenere, som var
med på jamboreen i Danmark i 1924. De
havde aldrig glemt den store oplevelse og
ville gerne give os et bevis på deres
taknemmelighed . Vi fik alle en dansk oversat
udgave af deres dagbog.
Ved afslutningsceremonien på jamboreen
var jeg sikker på, at når jeg bliver 80, vil jeg
stadig væk huske stemningen fra Chile!
Homehospitality
Den 8. januar forlod vi Chile og rejste videre
til Bolivia og Peru . l Peru skulle vi møde
lokale spejdertam i lier. Og hold op, hvor var
de lokale ... Hvis man var heldig, var der
vand i haner/toilet, og opvasken foregik i
baggården . Det første, jeg fik at vide af
værtsfamilien, var, at hjemmet måske var
fattigt, men hjerterne varme. Og det var
de! Da ingen i familien talte engelsk, foregik
kommunikationen via tegnsprog og
"engelsk"-talende spejderledere fra troppen.
Vi så de vigtigste ting i Lima og talte en del
om kulturforskelle! Et par pragtfulde dage,
men da alle danske deltagere mødtes i
"Headquarter of Scouts de Peru", var de
fleste parate til at tage tilbage til det kolde
Danmark.
Det har været en oplevelse for livet, og
hjemkomsten var et kulturchok. Det lyder
måske mærkeligt, men man forstår lidt bedre
at værdsætte det man har, når man har
set, hvad andre ikke har. Jeg er bare
taknemmelig for at have fået mulighed for
at komme afsted.
5