forfatteren - Dansk Forfatterforening

leder
Litteratur
er jo ikke folkeligt
H
vis man skal ud i hjørnerne af landet, kan det være svært at
trække folk til litterære aktiviteter,” siger Lars Rosenborg til Politiken.
Lars Rosenborg er chefkonsulent i Danske Bank og har
administreret deres store litteraturpriser, siden BG Bank blev opslugt af
Danmarks største bank i 2003.
Med langt over 30 millioner udlån om året på folkebibliotekerne
og med over 20 millioner solgte bøger om året er folkelighed blevet et
begreb, man åbenbart kan gradbøje. Det er i hvert fald litteraturens
manglende folkelighed, der er blevet brugt som argument for, at Danske
Bank indstiller sine generøse litteraturpriser efter årets uddeling på
BogForum.
Lad det være sagt med det samme: Dansk Forfatterforening er meget
taknemmelig over de otte år, sponsoratet holdt. Der var ikke mange, der
havde forudset Danske Bank i rollen som litteraturens sponsor, men de
har vist, at de havde holdning og har stået bag bl.a. Danmarks allerstørste
pris siden 2003. Kombinationen med at stemme på nettet og uddele
priserne til årets bogfest i BogForum har skabt lige det, et sponsorat
skal: bredde og synlighed.
Danske Bank hævder, at deres beslutning ikke har noget at gøre med
det sponsorat, som banken netop har tildelt fodbold. Beslutningen om at
stoppe litteratursponsoratet, der koster banken to-tre millioner kroner
om året, er truffet for længe siden, men vi kan jo kun undre os, når det i
samme uge bliver offentliggjort, at banken fremover vil bruge 16 millioner
kroner om året til landsholdet. Det kan godt være, det ikke er
bevidst, men det vil blive opfattet, som om fodbold er otte gange mere
folkeligt end litteratur og derfor skal have otte gange så mange midler.
Det efterlader os med to problemer. Et eksistentielt og et praktisk.
Det eksistentielle er, at vi som litteraturens producenter uanset succes
og synlighed betragtes som ikke-folkelige, måske endda elitære. Selv i
kamp om et sponsorat til elitesportsudøvere taber vi den kamp. Det kan
jeg blive ved med at undre mig over.
Det andet problem er, at Danmarks mest prestigiøse litteraturpriser
mangler en sponsor, der skal findes, inden messen flytter til Bella Centret
næste år. Det er ellers en af de nemmere: metode, råd og infrastruktur
er på plads, vi mangler bare en, der i denne sammenhæng tør sætte
synonym mellem folkelighed og litteratur. En der endda kan hjælpe den
nye messe med ikke at blive til BogBella. Navnet ville være fjollet, og
Forum er jo et forum, hvor mennesker mødes, mens Bella bare er pænt.
HeIdI maxmILLInG
2 FORFATTEREN·7·2011
Lotte Garbers, formand
indhold
Klædt på
til en e-bogskontrakt
5 skarpe
til en politisk forfatter
Kæphesten 1:
Foreningen set udefra
Kæphesten 2:
Forfattererhvervet
om fem år
Debat:
Der er brug for
et oversætterleksikon
Ti gode grunde
til at tage til BogForum
Læsernes mening
om Forfatteren
Legater
Kalender
Kurser
Rene Fredensborgs
faglitterære reol
4
7
8
9
10
12
14
15
16
18
20
Forsiden er et
viskelædertryk,
udført af Jon
Ranheimsæter,
der er født 1947,
illustrator og billedbogsforfatter.
Har bl.a. modtaget
Kulturministeriets
Illustratorpris i 1989.
E-bogens
bagmand
er død
Michael Hart, opfinderen af
e-bogen og grundlæggeren
af Project Gutenberg, er død
som 64-årig.
Det var rimelig tilfældigt,
at Michael Hart skabte den
første e-bog. Datoen var 4.
juli 1971, og han havde fået
noget tid på University of
Illinois’ fælles computerserver.
Han fandt Uafhængighedserklæringen
i sin
taske og begyndte at skrive
teksten ind på serveren, så
erklæringen kunne deles
med andre brugere. Dermed
skabte han den første gratis
e-tekst. Han kunne ikke
distribuere teksten over
netværket Arpanet, internettets
forløber, af angst
for, at systemet ville gå ned.
Men han sendte en besked
om, at netværkets brugere
kunne downloade teksten.
Det var der seks, der gjorde.
I de følgende år skrev han
flere tekster ind til gratis
distribution – bl.a. Bibelen.
Alle tekster havde forældet
copyright, for Hart ønskede
ikke at krænke ophavsretten.
Fra 1981 blev tekster
scannet til distribution over
netværket, og samlingen
voksede.
Hart kaldte sit projekt
Project Gutenberg, som
i dag rummer mere end
33.000 tekster. Drømmen
var at udbrede og demokratisere
viden og læsning,
ligesom Gutenberg havde
gjort med trykpressen. Da
Hart døde den 6. september,
ejede han ingen mobiltelefon,
men arbejdede på en
ti år gammel computer i en
kælder proppet med bøger
og ledninger. Viden skulle
være gratis og tilgængelig,
og det var indhold, ikke
form, der var vigtigt.
-aB
Kilde: The economist, september 2011
Sagt om den nye kulturminister,
Uffe Elbæk fra Radikale Venstre
“
Århusianeren
Uffe Elbæk er kendt som manden bag det
kreative ungdomsnetværk Frontløberne og projektlederuddannelsen
Kaospiloterne. Han har i
mange år været Mister Århus og har da også den
der helt særlige århusianske udtale, hvor ”modig”
bliver til ”moh-di” kombineret med den klassiske
homojargon, hvor det meste enten er ”fantastisk”
eller ”forfærdeligt”.
ditte Giese i Politiken i forbindelse med World Out Games,
som Uffe elbæk var leder af i 2009
“
Kreativ mytemager
Uffe Elbæk er en storyteller, en mytemager
— og selv om det til tider kan virke en anelse
manipulerende, lader man sig alligevel rive med.
Måske dét i virkeligheden siger mere om Elbæks
succes som kreativ leder og iværksætter end noget
andet. Hans hemmelighed er ikke de mange forkromede
ledelsesbegreber og diagramoversigter,
der er gengivet i bogen, men hans egen medfødte
evne til at fortælle og skabe begejstring. Hemmeligheden
er ham selv.”
Rasmus Bo Sørensen i Information 6. oktober 2011
i en artikel om Uffe elbæks bog ’Ledelse på kanten’ fra 2010.
“
rollemodeller
”Hvis Anita Roddick er min rollemodel,
når det gælder om at koble iværksætterkraft, feminisme
og aktivisme, så er Allen Ginsberg min rollemodel,
når det handler om at koble kunst, homoseksualitet
og aktivisme ... På dage, hvor jeg føler
mig krøllet og tung og har svært ved at mærke min
egen opdriftsenergi og retningssans, tænker jeg
ofte på Anita og Allen
og på, hvilke gode råd de
mon har til mig? Anita
vil selvfølgelig sige: ’Do
something. Do anything.
Just do something.’ Og
lige derefter vil Allen
Ginsberg smilende
spørge, om nogen til min
begravelse vil sige: ’He
gave great head’.”
Fra Uffe elbæks bog ’Ledelse på kanten’,
2010
siden sidst
Unge
prisvindere
To unge kvindelige forfattere
modtog hver 50.000 kr.
og blev kåret som vindere
af Bodil og Jørgen Munch-
Christensens Kulturlegat.
Det skete 7. oktober i Vejle,
og forfatterne er Amalie
Smith (f. 1985), som har
skrevet ’De næste 5000
dage’ og Hanne Højgaard
Viemose (f. 1977), som har
skrevet romanen ’Hannah’.
Bodil og Jørgen Munch-
Christensen var et kendt
boghandlerpar i Vejle med
egen forretning siden 1947,
og prisen uddeles årligt ”til
en yngre dansk forfatter, der
har haft lovende debut” – og
nu altså til to forfattere.
-aB
FORFATTEREN·7·2011 3