forfatteren - Dansk Forfatterforening

mening & debat
Oversættelseskritik – oversættelseshistorie –
oversætterleksikon?
Anne Marie
Bjerg er cand.
phil., forfatter
og oversætter;
aktiv som oversætter fra engelsk,
amerikansk og især fra svensk siden
1968 af bl.a. Virginia Woolf, Selma
Lagerlöf og Kerstin ekman.
Dansk Oversætterforbund,
stiftet i 1944, har siden 1971
været en del af Dansk Forfatterforening.
Det har i dag
ca. 180 medlemmer, hvoraf
adskillige også er forfattere i
forskellige genrer. Forfatterne
henvender sig med deres
arbejde til offentligheden, til
læserne, til kritikerne. Deres
arbejde bliver modtaget, læst,
debatteret, skældt ud, rost.
Det eksisterer, kort sagt, i det
offentlige rum.
Oversætternes arbejde,
skønt lige så manifest, eksisterer
på det nærmeste ikke i det
offentlige rum. De allerfleste
oversættere arbejder lige så
dedikeret, lige så lidenskabeligt
med deres oversættelser
og deres sprog som
forfatterne, men deres arbejde
bliver i de fleste tilfælde ikke
modtaget, ikke opfattet. Det
er ligesom med rengøringsarbejde:
Det bliver kun registreret,
hvis det ikke er udført
ordentligt. Oversætternes
arbejde må nøjes med et positivt
adjektiv i ny og næ, eller
annOnCe
10 FORFATTEREN·7·2011
med en forarget påpegning
af en eller flere eklatante fejl.
Eller med tavshed. Det er stort
set niveauet for den danske
oversættelseskritik.
Vi har gennem århundrederne
udviklet sprog og
begreber for litterær kritik,
for kunstkritik, for musikkritik
m.m. Men kvalificeret analyse
og vurdering af oversættelseslitteraturen
findes stort set
ikke. Grundlaget for at udvikle
en værdig oversættelseskritik
er naturligvis, at man har en
oversættelseshistorie. Det er
ikke muligt at vurdere noget
i et ahistorisk rum, der skal
være noget at sammenligne
med.
De traditionelle litteraturhistorier
og -historikere
forholder sig meget forskelligt
til oversættelser og oversættere,
alt efter indfaldsvinkel,
men altid kun summarisk og
perifert. For nogensinde at
kunne etablere en egentlig
oversættelseskritik må man
nødvendigvis have en viden
om, hvordan der tidligere er
blevet oversat. Det vil sige at
få besvaret følgende spørgsmål:
Hvilke og hvor mange
(bøger, teaterstykker m.m.)
blev oversat hvornår, hvorfor,
af hvem og hvordan? Altså en
oversættelsernes og en oversætternes
historie i Danmark!
En oversætterkollega
gjorde for nogen tid siden
opmærksom på et projekt, et
initiativ, der har set dagens lys
plotværkstedet.dk
Inspiration og daglige skrivetips:
http://www.facebook.com/plotvaerkstedet
i Sverige, nemlig udarbejdelsen
af ’Svenskt översättarlexikon’
på nettet; adressen er:
www.oversattarlexikon.se
Og her ser jeg min forestilling
gjort til virkelighed – i
Sverige! Læser man her den
indledende redegørelse af
Lars Kleberg for hele projektets
idé og opbygning og
historie – påbegyndt i 1998,
åbnet i 2009 – begynder man
at få et begreb om, hvad et
tilsvarende dansk leksikon ville
betyde og kunne bruges til.
Her spørges: ”Hvor er oversættelseskritikken?
Hvor er
det sprog, der ikke kun kan
beskrive fejlene, men også
fortjensterne? Hvem var vores
forgængere?” Forfatteren
Birgitta Trotzig citeres for følgende
ord, der også passer på
danske forhold: ”Oversættelserne
er simpelt hen – brutalt
udtrykt – halvdelen af vores
nationallitteratur.”
Dette leksikon rummer
(foreløbig) biografier over
afdøde svenske oversættere;
karakteristik af, hvordan denne
eller hin oversætter adskilte
sig fra andre; og, ikke mindst,
bibliografier over deres arbejder.
Det meste af alt dette
er grundforskning! Desuden
artikler om forskellige oversættelsestraditioner,
herunder
bibeloversættelser. Og andre
artikler om oversættelsrelevante
emner.
Arbejdet med etableringen
af et sådant leksikon i Dan-
Fire aftner i Valby med plot.
Er du interesseret, så send en mail på plot@malenekirkegaard.dk
mark må, ligesom i Sverige,
foregå over lang tid og med
en hel række forskellige medarbejdere.
I virkeligheden er
det et helt forskningfelt, der
skal opdyrkes.
Jeg kan ikke lade være
med at sammenligne med
KVINFOs historie. Kvindelitterære
studier fandtes ikke før
Pil Dahlerups og Nynne Kochs
pionerindsats. Jeg skal ikke
her gøre rede for KVINFOs
historie, men blot pege på at
nu eksisterer Dansk kvindebiografisk
leksikon, Nordisk
Kvindelitteraturhistorie for slet
ikke at tale om KVINFO selv
med bibliotek og selvstændig
forskning, fuldt statsligt anerkendt
og med tilskud. Alt det
fandtes ikke før, det findes nu!
Set i sammenhæng med
indholdet i det nu i januar 2011
afleverede indlæg fra DOF til
Liebstudvalget til kulegravning
af kunststøtten/Kunstrådet
ligger det lige for at kæde et
projekt som det her skitserede
sammen med ønsket om en
oversætteruddannelse i lighed
med Forfatterskolen.
Havde vi her i landet en
sådan uddannelse, og havde
vi et (påbegyndt) oversætterleksikon,
ville oversætternes
og oversættelsernes anseelse
vokse og vores arbejde måske
få den plads i den litterære
historie og i den litterære offentlighed
som det fortjener. ·
Vend nationalismen ryggen
Henning Vangsgaard, født 1947. Oversætter
og udgiver siden 1974. Oversættelser
fra tysk af F.W.J. Schelling, Georg
Simmel, Hans Jonas, Jürgen Habermas
og Victor Klemperer. dansk Oversætterforbunds
Ærespris 1999.
En stor tak til Anne Marie
Bjerg for den klare fremstilling
af behovet for en dansk
oversættelseshistorie. Det
er, som Anne Marie Bjerg
påpeger, et helt nyt forskningsfelt,
der skal opdyrkes,
og er i sagens natur
en opgave, kun fastansatte
forskere kan løfte. Denne
opgave har samme omfang
og tidsperspektiv som kvindeforskningen,
hvis dansk
oversættelseshistorie ikke
fortsat skal være et næsten
usynligt anneks til dansk litteraturhistorie.
Den tyske sociolog Ulrich
Beck har i sine teoretiske
analyser krævet, at hvis
socialvidenskaberne fortsat
skal have relevans, må de
trækkes ud af den ”nationale
container”, hvis de kategorier,
disse videnskaber
arbejder med, ikke skal blive
”zombikategorier” uden
forbindelse til den moderne,
globaliserede virkelighed.
Det samme krav burde man
stille til dansk litteraturhistorie,
hvis metodologiske
nationalisme, hinsides al teoretisk
fornuft, aldrig for alvor
har været anfægtet. Den
forskningsmæssige fornægtelse
af den oversatte litteraturs
betydning giver ikke
blot et falsk billede af den
litterære virkelighed, vi befinder
os i nu, men også den,
vi historisk har befundet os
i. Det må være en oplagt
opgave for unge ambitiøse
litteratur- og sprogforskere
at tage et teoretisk opgør
med den danske litteraturhistories
nuværende snævre
form og indhold. At få den
trukket ud af den ”nationale
container”. En sådant opgør
er en nødvendig forudsætning
for etableringen af en
egentligt dansk oversættelseshistorie.
Et dansk oversætterleksikon
efter svensk model vil
aldrig kunne erstatte en universitetsbaseret,interdisciplinæroversættelsesforsk-
Fødselshjælp
til et oversætterleksikon
Niels Brunse, født 1949. Forfatter og
oversætter fra engelsk, tysk og russisk.
Især kendt for sine Shakespeare
oversættelser.
Jeg er fuldkommen og eftertrykkeligt
enig med Anne-Marie
Bjerg! Vi mangler både en
egentlig oversættelseskritik
og en udforskning af oversættelsernes
historie i Danmark.
Det svenske oversætterleksikon
er imponerende i
sin grundighed og lødighed;
intet under at det har taget
lang tid at nå så vidt. Men i
Danmark skal vi ikke sætte
ambitionerne lavere.
Hvordan kan vi, oversættere
og oversættelsesinteresserede,
hjælpe et ”Dansk
Oversætterleksikon” på vej?
Ud over at slå til lyd for det
i alle relevante sammenhænge
kan vi måske allerede
nu begynde at bidrage til
den vidensindsamling, der
skal til. Det burde ikke være
uoverkommeligt at oprette et
foreløbigt websted, eventuelt
ning, men et sådant leksikon
kunne bidrage til, at oversætterstanden
skriver sin
egen historie. Oversætterforbundets
konto til faglige
formål burde kunne dække
udgifterne til at oprette en
første vidensbase, så vi kan
komme i gang med at skabe
et leksikon af samme lødighed
som det svenske.
Besøget på den svenske
webside berørte mig dybt.
Her fandt jeg en forbilledlig
artikel om min kollega og
nære ven, Mats Löfgren, som
døde i 2007. Artiklen er en
saglig gennemgang af hans
indsats som fremragende
oversætter af fransksproget
litteratur og en beskrivelse
af det store faglige arbejde,
han ydede som formand for
at forbedre sine kollegaers
vilkår. Dette beskedne,
virtuelle epitaf har gjort, at
han ikke er forsvundet sang-
og klangløst ud af svensk
litteratur- og oversættelseshistorie.
·
efter wiki-princippet, eventuelt
med lidt strammere styring
og en udpeget redaktør
eller webmaster, hvor alle kan
indsende bibliografiske oplysninger,
biografiske detaljer
om gode afdøde kolleger,
evt. småartikler om oversættelseshistoriske
emner, alt
sammen til inspiration for
dem, der (senere?) vil løfte
den tungere opgave med at
udarbejde selve leksikonet. ·
mening & debat
Søg svensk
inspiration
Thomas Harder har skrevet bøger om
en lang række italienske emner, har
arbejdet som konferencetolk, været
formand for Litteraturrådet og har
oversat forfattere som Umberto eco
og Salman Rushdie.
Ja, selvfølgelig skal vi have
et oversætterleksikon, og det
skal være mindst lige så omfattende
og gennemarbejdet
som det svenske, og foruden
skønlitteratur skal det også
dække fag- og børnelitteratur.
Det vil bidrage til at udfylde
et hul i den danske litteraturhistorie
og være til gavn for
forskere, lærere, studerende
og kritikere for ikke at nævne
oversættere og læsere, der
interesserer sig for, hvordan
de bøger, de læser, er blevet
til (60 procent af de bøger,
der står på danske biblioteker
er oversættelser). Et
oversætterleksikon vil kunne
bidrage til at kvalificere den
danske oversættelseskritik
og vil være et nyttigt
redskab for den undervisning
i oversættelse, som i
langt videre omfang, end det
sker nu, burde tilbydes ikke
bare sprogstuderende m.v.,
men også – i form af kortere
kurser, seminarer m.v. – allerede
udøvende oversættere,
forlagsfolk og anmeldere.
Som et første konkret
skridt i retning af etableringen
af et dansk oversætterleksikon
kunne man invitere
nogle af personerne bag det
svenske leksikon til et møde i
DOF’s regi, hvor man lod dem
fortælle om tankerne bag deres
leksikon og det praktiske
arbejde med det samt om de
redaktionelle principper, fx
om, og i givet fald hvordan,
kvalitetskriterier indgår i
udvælgelsen og – ikke mindst
– portrætteringen af de portrætterede
oversættere. ·
FORFATTEREN·7·2011 11