forfatteren - Dansk Forfatterforening
forfatteren - Dansk Forfatterforening
forfatteren - Dansk Forfatterforening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
FORFATTEREN 7·2011<br />
BogForum: Elsket og hadet<br />
Debat: Foreningen set udefra<br />
Klæd dig på til en e-bogskontrakt
leder<br />
Litteratur<br />
er jo ikke folkeligt<br />
H<br />
vis man skal ud i hjørnerne af landet, kan det være svært at<br />
trække folk til litterære aktiviteter,” siger Lars Rosenborg til Politiken.<br />
Lars Rosenborg er chefkonsulent i <strong>Dansk</strong>e Bank og har<br />
administreret deres store litteraturpriser, siden BG Bank blev opslugt af<br />
Danmarks største bank i 2003.<br />
Med langt over 30 millioner udlån om året på folkebibliotekerne<br />
og med over 20 millioner solgte bøger om året er folkelighed blevet et<br />
begreb, man åbenbart kan gradbøje. Det er i hvert fald litteraturens<br />
manglende folkelighed, der er blevet brugt som argument for, at <strong>Dansk</strong>e<br />
Bank indstiller sine generøse litteraturpriser efter årets uddeling på<br />
BogForum.<br />
Lad det være sagt med det samme: <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong> er meget<br />
taknemmelig over de otte år, sponsoratet holdt. Der var ikke mange, der<br />
havde forudset <strong>Dansk</strong>e Bank i rollen som litteraturens sponsor, men de<br />
har vist, at de havde holdning og har stået bag bl.a. Danmarks allerstørste<br />
pris siden 2003. Kombinationen med at stemme på nettet og uddele<br />
priserne til årets bogfest i BogForum har skabt lige det, et sponsorat<br />
skal: bredde og synlighed.<br />
<strong>Dansk</strong>e Bank hævder, at deres beslutning ikke har noget at gøre med<br />
det sponsorat, som banken netop har tildelt fodbold. Beslutningen om at<br />
stoppe litteratursponsoratet, der koster banken to-tre millioner kroner<br />
om året, er truffet for længe siden, men vi kan jo kun undre os, når det i<br />
samme uge bliver offentliggjort, at banken fremover vil bruge 16 millioner<br />
kroner om året til landsholdet. Det kan godt være, det ikke er<br />
bevidst, men det vil blive opfattet, som om fodbold er otte gange mere<br />
folkeligt end litteratur og derfor skal have otte gange så mange midler.<br />
Det efterlader os med to problemer. Et eksistentielt og et praktisk.<br />
Det eksistentielle er, at vi som litteraturens producenter uanset succes<br />
og synlighed betragtes som ikke-folkelige, måske endda elitære. Selv i<br />
kamp om et sponsorat til elitesportsudøvere taber vi den kamp. Det kan<br />
jeg blive ved med at undre mig over.<br />
Det andet problem er, at Danmarks mest prestigiøse litteraturpriser<br />
mangler en sponsor, der skal findes, inden messen flytter til Bella Centret<br />
næste år. Det er ellers en af de nemmere: metode, råd og infrastruktur<br />
er på plads, vi mangler bare en, der i denne sammenhæng tør sætte<br />
synonym mellem folkelighed og litteratur. En der endda kan hjælpe den<br />
nye messe med ikke at blive til BogBella. Navnet ville være fjollet, og<br />
Forum er jo et forum, hvor mennesker mødes, mens Bella bare er pænt.<br />
HeIdI maxmILLInG<br />
2 FORFATTEREN·7·2011<br />
Lotte Garbers, formand<br />
indhold<br />
Klædt på<br />
til en e-bogskontrakt<br />
5 skarpe<br />
til en politisk forfatter<br />
Kæphesten 1:<br />
Foreningen set udefra<br />
Kæphesten 2:<br />
Forfattererhvervet<br />
om fem år<br />
Debat:<br />
Der er brug for<br />
et oversætterleksikon<br />
Ti gode grunde<br />
til at tage til BogForum<br />
Læsernes mening<br />
om Forfatteren<br />
Legater<br />
Kalender<br />
Kurser<br />
Rene Fredensborgs<br />
faglitterære reol<br />
4<br />
7<br />
8<br />
9<br />
10<br />
12<br />
14<br />
15<br />
16<br />
18<br />
20<br />
Forsiden er et<br />
viskelædertryk,<br />
udført af Jon<br />
Ranheimsæter,<br />
der er født 1947,<br />
illustrator og billedbogsforfatter.<br />
Har bl.a. modtaget<br />
Kulturministeriets<br />
Illustratorpris i 1989.<br />
E-bogens<br />
bagmand<br />
er død<br />
Michael Hart, opfinderen af<br />
e-bogen og grundlæggeren<br />
af Project Gutenberg, er død<br />
som 64-årig.<br />
Det var rimelig tilfældigt,<br />
at Michael Hart skabte den<br />
første e-bog. Datoen var 4.<br />
juli 1971, og han havde fået<br />
noget tid på University of<br />
Illinois’ fælles computerserver.<br />
Han fandt Uafhængighedserklæringen<br />
i sin<br />
taske og begyndte at skrive<br />
teksten ind på serveren, så<br />
erklæringen kunne deles<br />
med andre brugere. Dermed<br />
skabte han den første gratis<br />
e-tekst. Han kunne ikke<br />
distribuere teksten over<br />
netværket Arpanet, internettets<br />
forløber, af angst<br />
for, at systemet ville gå ned.<br />
Men han sendte en besked<br />
om, at netværkets brugere<br />
kunne downloade teksten.<br />
Det var der seks, der gjorde.<br />
I de følgende år skrev han<br />
flere tekster ind til gratis<br />
distribution – bl.a. Bibelen.<br />
Alle tekster havde forældet<br />
copyright, for Hart ønskede<br />
ikke at krænke ophavsretten.<br />
Fra 1981 blev tekster<br />
scannet til distribution over<br />
netværket, og samlingen<br />
voksede.<br />
Hart kaldte sit projekt<br />
Project Gutenberg, som<br />
i dag rummer mere end<br />
33.000 tekster. Drømmen<br />
var at udbrede og demokratisere<br />
viden og læsning,<br />
ligesom Gutenberg havde<br />
gjort med trykpressen. Da<br />
Hart døde den 6. september,<br />
ejede han ingen mobiltelefon,<br />
men arbejdede på en<br />
ti år gammel computer i en<br />
kælder proppet med bøger<br />
og ledninger. Viden skulle<br />
være gratis og tilgængelig,<br />
og det var indhold, ikke<br />
form, der var vigtigt.<br />
-aB<br />
Kilde: The economist, september 2011<br />
Sagt om den nye kulturminister,<br />
Uffe Elbæk fra Radikale Venstre<br />
“<br />
Århusianeren<br />
Uffe Elbæk er kendt som manden bag det<br />
kreative ungdomsnetværk Frontløberne og projektlederuddannelsen<br />
Kaospiloterne. Han har i<br />
mange år været Mister Århus og har da også den<br />
der helt særlige århusianske udtale, hvor ”modig”<br />
bliver til ”moh-di” kombineret med den klassiske<br />
homojargon, hvor det meste enten er ”fantastisk”<br />
eller ”forfærdeligt”.<br />
ditte Giese i Politiken i forbindelse med World Out Games,<br />
som Uffe elbæk var leder af i 2009<br />
“<br />
Kreativ mytemager<br />
Uffe Elbæk er en storyteller, en mytemager<br />
— og selv om det til tider kan virke en anelse<br />
manipulerende, lader man sig alligevel rive med.<br />
Måske dét i virkeligheden siger mere om Elbæks<br />
succes som kreativ leder og iværksætter end noget<br />
andet. Hans hemmelighed er ikke de mange forkromede<br />
ledelsesbegreber og diagramoversigter,<br />
der er gengivet i bogen, men hans egen medfødte<br />
evne til at fortælle og skabe begejstring. Hemmeligheden<br />
er ham selv.”<br />
Rasmus Bo Sørensen i Information 6. oktober 2011<br />
i en artikel om Uffe elbæks bog ’Ledelse på kanten’ fra 2010.<br />
“<br />
rollemodeller<br />
”Hvis Anita Roddick er min rollemodel,<br />
når det gælder om at koble iværksætterkraft, feminisme<br />
og aktivisme, så er Allen Ginsberg min rollemodel,<br />
når det handler om at koble kunst, homoseksualitet<br />
og aktivisme ... På dage, hvor jeg føler<br />
mig krøllet og tung og har svært ved at mærke min<br />
egen opdriftsenergi og retningssans, tænker jeg<br />
ofte på Anita og Allen<br />
og på, hvilke gode råd de<br />
mon har til mig? Anita<br />
vil selvfølgelig sige: ’Do<br />
something. Do anything.<br />
Just do something.’ Og<br />
lige derefter vil Allen<br />
Ginsberg smilende<br />
spørge, om nogen til min<br />
begravelse vil sige: ’He<br />
gave great head’.”<br />
Fra Uffe elbæks bog ’Ledelse på kanten’,<br />
2010<br />
siden sidst<br />
Unge<br />
prisvindere<br />
To unge kvindelige forfattere<br />
modtog hver 50.000 kr.<br />
og blev kåret som vindere<br />
af Bodil og Jørgen Munch-<br />
Christensens Kulturlegat.<br />
Det skete 7. oktober i Vejle,<br />
og forfatterne er Amalie<br />
Smith (f. 1985), som har<br />
skrevet ’De næste 5000<br />
dage’ og Hanne Højgaard<br />
Viemose (f. 1977), som har<br />
skrevet romanen ’Hannah’.<br />
Bodil og Jørgen Munch-<br />
Christensen var et kendt<br />
boghandlerpar i Vejle med<br />
egen forretning siden 1947,<br />
og prisen uddeles årligt ”til<br />
en yngre dansk forfatter, der<br />
har haft lovende debut” – og<br />
nu altså til to forfattere.<br />
-aB<br />
FORFATTEREN·7·2011 3
artiKel<br />
Forfatter eller forlag: Hvem overlever den digitale revolution?<br />
Det nye e-bogsmarked vil sandsynligvis vende op og ned på forlagsvirksomhed.<br />
Men hvordan kommer forfatterne til at stå?<br />
Vil de tjene mere eller mindre på det nye e-bogsmarked?<br />
Vi klæder dig bedre på til de nye kontrakter.<br />
af Laura engstrøm<br />
Snart vil turen til boghandleren<br />
være overflødig. I hvert fald hvis<br />
det går med bogsalget, som det er<br />
gået med salget af musik. Lindhardt og<br />
Ringhof og People’s Press har indgået<br />
aftaler med iBooks, så man også nu kan<br />
købe e-bøger på dansk. Et klik, og bogen<br />
er købt og downloaded til iPad’en.<br />
Men udviklingen går langsomt.<br />
Det er på sin vis kommet bag på Cliff<br />
Hansen. Indtil for knap et år siden var<br />
han forlagschef i Gyldendal Digital, nu<br />
har han den lange titel af forretningsudviklingschef<br />
hos Lindhardt og Ringhof.<br />
Han siger:<br />
”Hvis jeg var blevet spurgt for to år<br />
siden, ville jeg have sagt det samme som<br />
i dag: At nu ændrer markedet sig snart.<br />
Det er gået meget langsomt, men det ser<br />
ud, som om der er ved at ske noget nu.<br />
Det seneste år er omsætningen steget<br />
med en tocifret procentsats,” siger han.<br />
Den tocifrede procentsats ligger dog<br />
tættere på de 20 end de 99, vil han godt<br />
afsløre. Og ifølge Lotte Garbers, der er<br />
formand i <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>,<br />
har den bedst sælgende danske titel<br />
på e-bogsmarkedet kun rundet de 500<br />
solgte eksemplarer. Men det ændrer sig,<br />
hvis det går som i USA og Storbritannien.<br />
I de første seks måneder af 2011<br />
blev der solgt 160 procent flere e-bøger<br />
i USA end kvartalet før. E-bøger er<br />
4 FORFATTEREN·7·2011<br />
den næstbedst sælgende kategori på<br />
det amerikanske bogmarked, lige efter<br />
paperbacks, skriver The Author, den<br />
britiske pendant til Forfatteren.<br />
Og briterne køber også digitale bøger.<br />
Selv om salget af e-bøger stadig kun udgør<br />
fem procent af det samlede bogsalg,<br />
steg det i 2010 med 318 procent.<br />
Forlagenes død<br />
Salget af e-bøger vil sandsynlivis fortsat<br />
stige, men de store danske forlag er ikke<br />
interesserede i, at det går alt for hurtigt,<br />
siger Jeppe Markers. Han er tidligere redaktionschef<br />
hos Lindhardt og Ringhof,<br />
nu selvstændig rådgiver af forfattere.<br />
”Hvis forlagene for alvor hjalp til<br />
med at sætte skub i e-bogsmarkedet,<br />
ville forlagene ikke bare skære den<br />
gren over, de selv sidder på. De ville<br />
være i fare for at fælde hele træet.<br />
Digitaliseringen vil betyde en radikal<br />
ændring af, hvordan man kommer til<br />
at drive forlagsvirksomhed. De store<br />
forlag vil ikke have brug for at have 200<br />
mennesker ansat. E-bogsmarkedet vil<br />
blandt andet betyde, at man springer<br />
tryk- og distributionsleddene over. Så<br />
kan man reducere medarbejderstaben<br />
til en fjerdedel, måske en femtedel. Og<br />
det blodbad er der ingen, der har lyst<br />
til. Blandt andet derfor holder forlagene<br />
igen,” siger Jeppe Markers.<br />
Cliff Hansen er enig. Vil forbrugerne<br />
fremover købe deres bøger i digitale udgaver,<br />
får forlagene en skærpet rolle. De<br />
skal oppe sig, så forfatterne ikke vælger<br />
selv at lave aftaler med Saxo.com eller<br />
andre internetboghandeler og udgiver<br />
deres bøger ad den vej.<br />
”Det, forlagene gør nu, vil stadig være<br />
kerneydelserne. Markedsføringsdelen<br />
vil blive endnu vigtigere, men de grundlæggende<br />
kompetencer som sparring og<br />
redigering vil få stor betydning. At en<br />
bog kommer fra et forlag og ikke bliver<br />
udgivet af <strong>forfatteren</strong> selv, vil være en<br />
blåstempling. På den måde vil forbrugeren<br />
være sikker på, at der er tale om<br />
kvalitet,” siger Cliff Hansen.<br />
Han aner også en fare forude. Vil<br />
veletablerede forfattere vælge at få<br />
sparring og redigering via en agent og<br />
dernæst udgive deres bøger selv – efter<br />
at forlagene har nurset dem?<br />
”Udfordringen og bekymringen for<br />
os ligger selvfølgelig i, at vi hjælper<br />
en forfatter frem, og at han eller hun<br />
derefter udgiver sine bøger selv. Forlagenes<br />
opgave bliver også at hjælpe de nye<br />
navne frem, men det vil betyde døden<br />
for forlagene, hvis forfatterne bare<br />
smutter bagefter. Vi har dog oplevet, at<br />
nogle forfattere har prøvet det, og at de<br />
så kommer tilbage. For der ligger meget<br />
arbejde i at sparre og få markedsført en<br />
“ “<br />
Hvis forlagene for alvor hjalp til med at sætte skub i e-bogsmarkedet, ville forlagene ikke bare skære<br />
den gren over, de selv sidder på. De ville være i fare for at fælde hele træet.<br />
Jeppe markers, selvstændig rådgiver af forfatter<br />
bog. Fremover vil det også være endnu<br />
vigtigere at vide, hvilke bloggeres sites<br />
man skal annoncere på, og hvor på<br />
nettet, man møder de læsere, der lige er<br />
interesserede i dén bog. Det er jo ikke<br />
typisk dét, forfatterne brænder for. De<br />
vil som regel bare gerne skrive,” siger<br />
Cliff Hansen.<br />
Forfatterens penge<br />
Forfatteren Peter Øvig Knudsen er en<br />
af dem, der nu selv udgiver den digitale<br />
version af sin kommende bog, ’Hippie’,<br />
i et samarbejde med Gyldendal og et<br />
software-firma. Til sammen hedder de<br />
Hippieselskabet. Peter Øvig Knudsen<br />
ejer en tredjedel og får således også en<br />
højere royaltysats, eftersom han selv er<br />
medudgiver.<br />
”Når jeg valgte selv at udgive den<br />
digitale udgave, var der to ting i det,”<br />
forklarer Peter Øvig Knudsen.<br />
”Dels ville jeg gribe bogen anderledes<br />
an. Emnet, som er hippietiden i<br />
Danmark, kaldte på noget andet end<br />
kun ord. Det var jo en tid, hvor billeder<br />
og musik var en stor del af kulturen, så<br />
hvis jeg ville videreformidle dét, måtte<br />
jeg benytte mig af ny teknologi. Jeg<br />
søgte noget andet end det, jeg kunne<br />
finde i traditionelt forlagsregi. Så den<br />
digitale bog vil også blive anderledes<br />
end den trykte. Man vil kunne klikke<br />
på musik og film, og det vil blive en del<br />
af indholdet,” fortsætter han.<br />
”Dels var jeg blevet opmærksom<br />
på indtjeningen og royaltysatsen. Da<br />
’Blekingegadebanden’ udkom, kom<br />
den også i en lydbogsudgave, som man<br />
kunne downloade via bibliotekernes<br />
hjemmesider. Skulle <strong>forfatteren</strong> så ikke<br />
også få den samme biblioteksafgift for<br />
dét? Men det stod ikke i min kontrakt<br />
med Gyldendal, og de penge gik direkte<br />
til forlaget. Det var jo helt absurd og<br />
betød ret mange penge,” siger Peter<br />
Øvig Knudsen, der ikke vil ud med hvor<br />
mange penge, det drejer sig om. Kun at<br />
beløbet var et femcifret tal.<br />
”Var det ikke mine penge? Det synes<br />
jeg jo. Men jeg havde bare en normal<br />
royaltyaftale på 15-20 procent, og jeg<br />
syntes jo, at jeg burde få 100 procent. Vi<br />
havde svært ved at mødes. Vi stod på<br />
hver sin planet. Derfor vidste jeg, at jeg<br />
fremover ville beholde de digitale rettigheder,”<br />
fortsætter Peter Øvig Knudsen.<br />
Stor del af kagen<br />
Harry Potters ’mor’, J.K. Rowling, har<br />
gjort noget lignende. Hun overgav ikke<br />
sine digitale rettigheder, men udgiver<br />
nu sine e-bøger selv og har i samarbejde<br />
med et mediefirma lavet et Harry<br />
Potter-univers på internettet, hvor hun<br />
også sælger sine bøger.<br />
artiKel<br />
”Der viste hun sin virkelige genialitet,”<br />
siger Jeppe Markers.<br />
Hvor stor <strong>forfatteren</strong>s royaltysats skal<br />
være på e-bøger, sidder Lotte Garbers<br />
netop nu og forhandler med de enkelte<br />
forlag om. <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong> må<br />
ikke forhandle en standardkontrakt<br />
igennem, for det forbyder Konkurrencestyrelsen.<br />
Men foreningen må gerne<br />
fastsætte vejledende vilkår for forfatterne.<br />
For to år siden lå en aftale med de<br />
tre største forlagshuse klar. Den lød på 25<br />
procent af nettoprisen i royalties til <strong>forfatteren</strong><br />
og en genforhandling efter to år.<br />
”Vi ved jo ikke, hvordan markedet<br />
kommer til at udvikle sig. Kommer salget<br />
af iPads og Kindles til at gå som med<br />
mobiltelefoner, hvor alle pludselig fik<br />
en, kommer det til at gå stærkt. Det er<br />
svært at spå om forbrugeradfærd. Men<br />
der er ingen tvivl om, at det er royaltysatsen,<br />
der er det interessante for os. Vi<br />
vil have en hurtigere royaltystigning ind<br />
i den nye kontrakt. Lige nu er vi langt<br />
fra hinanden,” siger Lotte Garbers, der<br />
spår, at der i slutningen af efteråret<br />
vil ligge en ny vejledende kontrakt for<br />
forfatterne. Der er dog en stor forskel i<br />
forhold til tidligere, siger hun:<br />
”Nu snakker vi om tidsbegrænsede<br />
kontrakter. Og det er en kæmpe succeshistorie.<br />
I gamle dage overgav <strong>forfatteren</strong><br />
jo sine rettigheder for evigt. Med <br />
Udfordringen og bekymringen for os ligger selvfølgelig i, at vi hjælper en forfatter frem, og at han<br />
eller hun derefter udgiver sine bøger selv. Forlagenes opgave bliver også at hjælpe de nye navne<br />
frem, men det vil betyde døden for forlagene, hvis forfatterne bare smutter bagefter<br />
Cliff Hansen,orretningsudviklingschef hos Lindhardt og Ringhof<br />
FORFATTEREN·7·2011 5
artiKel<br />
“ Peter Øvig Knudsen<br />
6 FORFATTEREN·7·2011<br />
...jeg blevet opmærksom på indtjeningen og royaltysatsen. Da ’Blekingegadebanden’ udkom,<br />
kom den også i en lydbogsudgave, som man kunne downloade via bibliotekernes<br />
hjemmesider. Skulle <strong>forfatteren</strong> så ikke også få den samme biblioteksafgift for dét?<br />
Men det stod ikke i min kontrakt med Gyldendal, og de penge gik direkte til forlaget<br />
e-bøgerne har vi fået et nyt kontraktmiljø,”<br />
fortsætter Lotte Garbers, der regner<br />
med at igen at skulle genforhandle<br />
aftalen om to år, hvor markedet sandsynligvis<br />
har ændret sig.<br />
Hos Lindhardt og Ringhof vil de<br />
heller ikke ud med detaljerne i kontrakten<br />
endnu. Men Cliff Hansen regner<br />
med, at 25 procent i royalties vil blive<br />
udgangspunktet i de nye forfatterkontrakter.<br />
”Når vi ser os omkring i verden, finder<br />
du den ikke noget sted højere end 25<br />
procent. Sådan ser det også ud i USA og<br />
Storbritannien og i Norge og Sverige. Vi<br />
tager gerne diskussionen om royalties<br />
med forfatterne, men så længe vi har<br />
udgifter til vedligeholdelse af software,<br />
tror jeg, det passer meget godt. Så kan<br />
man måske tale om, at royaltysatsen<br />
skal stige lidt hurtigere,” siger Cliff<br />
Hansen.<br />
Jeppe Markers mener, det er hovedrystende<br />
ringe:<br />
”Efter min vurdering burde det være<br />
lige omvendt, så <strong>forfatteren</strong> fik 70 procent<br />
og forlaget 30. Forfattere bør virkelig<br />
spørge sig selv, hvad forlagene gør, for<br />
at de skal have så stor en del af kagen.<br />
Er det rimeligt? Hvor mange penge<br />
bruger de på markedsføring? Hvad<br />
gør de for at få bogen ud? Hvordan ser<br />
kalkulen ud? Så længe forlagene ikke<br />
fortæller, hvad de bruger pengene på, og<br />
“<br />
hvad de gør for at sælge e-bøgerne, kan<br />
man jo ikke vurdere, om det er rimeligt,<br />
at forlaget skal have de 75 procent af<br />
indtjeningen,” siger Jeppe Markers.<br />
Billigere bøger<br />
Et andet skæringspunkt er prisen på en<br />
e-bog. Lotte Garbers regner med, at den<br />
bliver omkring 120-160 kroner. Ellers<br />
vil der kun være få krummer tilbage til<br />
forfatterne af dén kage.<br />
”Hvis beløbet kommer meget under<br />
det, vil det minimere <strong>forfatteren</strong>s indtjening<br />
voldsomt. Så vil forfatterne jo heller<br />
ikke være interesserede i at skubbe<br />
til den digitale udvikling. Jeg har en<br />
enkelt gammel titel, der har solgt over<br />
50.000 eksemplarer. Hvis den bliver så<br />
billig, vil jeg jo ikke være interesseret<br />
i, at den kommer som e-bog. Så vil jeg<br />
hellere spille hard to get,” siger Lotte<br />
Garbers.<br />
Måske vil forfattere dog også kunne<br />
tjene lidt mere. En e-bog kan for eksempel<br />
ikke blive udsolgt fra forlaget.<br />
”Jeg har skrevet en bog, hvor jeg<br />
har interviewet nogle præster. Den er<br />
udsolgt fra forlaget, og hvert år får jeg<br />
omkring 40 henvendelser fra læsere,<br />
der gerne vil købe den. Men forlaget vil<br />
ikke genudgive den. Der overvejer jeg<br />
da at sige: Den udgiver jeg selv,” siger<br />
Lotte Garbers.<br />
Derfor skal man som forfatter være<br />
Der er ingen tvivl om, at det er royaltysatsen, der er det interessante for os.<br />
Vi vil have en hurtigere royaltystigning ind i den nye kontrakt.<br />
Lige nu er vi langt fra hinanden<br />
Lotte Garbers<br />
opmærksom på, hvornår man i forløbet<br />
overgiver de digitale rettigheder, og om<br />
der er indlagt en tidsbegrænsning i kontrakten.<br />
Det samme gælder lydbøger.<br />
Det store slag om undervisning<br />
Det er dog ikke indtjeningen på skøn-<br />
og faglitteratur, der lige nu holder<br />
forlagsdirektørerne søvnløse, vurderer<br />
Jeppe Markers. Det store slag vil stå<br />
om bøger til undervisning. En kilde<br />
hævder, at staten årligt bruger to og en<br />
halv milliard på at finansiere undervisningsbøger,<br />
men hvis eleverne fremover<br />
blot skal have en såkaldt tavlecomputer<br />
i skoletasken, er der millioner at spare.<br />
”Lige nu er den kage ret fed for<br />
forlagene. Men undervisningsministeriet<br />
har sat midler af til at digitalisere<br />
undervisningsmaterialerne samt udvikle<br />
nyt materiale. Så fremover vil de<br />
offentlige indkøb falde og dermed også<br />
forlagenes indtjening. Efter min vurdering<br />
vil det beløb, staten nu årligt bruger<br />
på skolebøger, falde til under halvdelen,<br />
når de er blevet digitaliserede,” siger<br />
Jeppe Markers.<br />
Der er kun ét at sige til forfatterne<br />
om det nye e-bogsmarked: Vær forberedt.·<br />
Laura engstrøm er journalist og skriver kunst- og<br />
kulturstof for bl.a. Weekendavisen og Børsen.<br />
5skarpe til Cecil Rajendra<br />
af anna Bridgwater<br />
malaysiske Cecil Rajendra på 70 er digter,<br />
advokat, menneskerettighedsforkæmper og<br />
miljøaktivist. Han er en af de mest fremtrædende<br />
lyrikere i asien og har været indstillet til<br />
nobels Litteraturpris. Hans digtning er socialt<br />
og politisk inspireret, og han var indtil for nylig<br />
formand for malaysian Human Rights Society.<br />
FOTO SaLLy aLTSCHULeR<br />
interview<br />
Er du advokat, menneskerettighedsaktivist eller forfatter?<br />
Alle tre. Jeg har mit eget advokatkontor, jeg er optaget af menneskerettigheder,<br />
og jeg skriver hele tiden. Mens jeg har været i Danmark, har<br />
jeg været meget optaget af valget, immigrationslovene og statsborgerskabslovene.<br />
Og jeg har skrevet et skuespil om de ting: ’Countdown in<br />
Copenhagen’. Når jeg er inspireret, kan jeg arbejde 14 timer om dagen, og<br />
jeg skriver af lyst.<br />
Kommer du godt ud af det med danskerne?<br />
Jeg er ikke enig i meget, jeres tidligere udviklingsminister Søren Pind siger,<br />
men jeg vil give ham ret i et udsagn: Han sagde, at danskerne er uhøflige<br />
over for fremmede, men at de ikke selv er klar over, at de er uhøflige. <strong>Dansk</strong>erne<br />
er et stammesamfund, som holder sig meget for sig selv. Når det er<br />
sagt, så mødte jeg Benny Andersen, og han og jeg følte os helt instinktivt<br />
beslægtet.<br />
Er du påvirket af vestlig litteratur?<br />
Der findes ingen tradition for litteratur i Malaysia. Litteratur som sådan er noget<br />
helt nyt. De fleste borgere i landet nedstammer fra indvandrere og arbejdere,<br />
som de britiske koloniherrer bragte til landet. Kineserne arbejdede i tinminerne<br />
og inderne i gummiplantagerne. Så befolkningen består af indvandrere og deres<br />
efterkommere. Men briterne bragte også kultur og religion med sig. Jeg gik på<br />
en kristen skole, og vi blev undervist i engelsk litteratur. Det påvirkede mig. Jeg<br />
læste mange af de engelske romantiske digtere. Senere læste jeg jura i London,<br />
og der mødte jeg verdenslitteratur, fx H.C. Andersen og afrikanske og amerikanske<br />
forfattere.<br />
Identicerer du dig med verdenslitteratur?<br />
Jeg identificerer mig ikke med nogen gruppe. Heller ikke med genren post-colonial<br />
writing. Det er kun interessant for akademikere at kategorisere forfattere. Da jeg<br />
boede i London, skrev jeg mange digte om at være sort, men jeg var også involveret<br />
i anti-apartheidbevægelsen og i Vietnambevægelsen, og jeg var åben over for alle de<br />
politiske strømninger i verden, så de ting skrev jeg om. Derfor, da jeg så vendte hjem,<br />
fik jeg at vide, at jeg ikke var en malaysisk forfatter!<br />
Er du en politisk forfatter?<br />
Ja, selvfølgelig, men ikke partipolitisk. Jeg er lidt overrasket over, at så få danske forfattere<br />
er optaget af miljøspørgsmål eller politik i deres arbejde. De emner fylder meget<br />
i resten af samfundet, men ikke i litteraturen eller i forfatternes samtaler. Jeg var her<br />
første gang i forbindelse med COP 15, men jeg mødte ingen danske miljøpolitiske forfattere.·<br />
DIVA og Cecil<br />
Cecil Rajendra er i danmark med støtte fra Kunstrådets dIVa-program. dIVa-programmet gør det muligt for kunst- og<br />
kulturinstitutioner, kommuner og andre professionelle aktører at invitere udenlandske kunstnere og kunstnergrupper<br />
til at opholde sig og arbejde i danmark i en længere periode, typisk 1-3 måneder. den udenlandske kunstner forpligter<br />
sig på sin side under sit ophold til at indgå i et aktivt og åbent samarbejde med det danske kunstliv i form af eksempelvis:<br />
fælles forestillinger, koncerter, udstillinger, workshop, afholdelse af master classes, foredrag eller lignende.<br />
Hvis nogen i dFF har kontakter i udlandet, hvor et dIVa-ophold kan være relevant, kan man kontakte Internationalt<br />
Udvalgs formand, Sally altschuler, som kan rådgive og informere.<br />
Se mere på: www.kunst.dk/internationalt/besoeg-fra-udlandet/residencies-i-danmark/<br />
FORFATTEREN·7·2011 7
mening & debat<br />
Kæphesten<br />
Generøsiteten<br />
Foreninger har en kedelig tendens til at lukke sig om sig selv og blive selvtilstrækkelige,<br />
mener <strong>forfatteren</strong> Andrea Hejlskov, som efterlyser mere gavmildhed.<br />
Man siger, at generøsitet er<br />
vor tids mantra. Ikke selvoptagethed,<br />
selvfremstillelse<br />
eller narcissisme, hvilket vi som moderne<br />
mennesker hele-fucking-tiden<br />
får skudt i skoene, men generøsitet. At<br />
smide sig selv ud i det offentlige, ud i<br />
det fælles, for på den måde at blive til. I<br />
fællesskab.<br />
Der er ikke så mange, der taler om<br />
generøsiteten, men jeg elsker, når de<br />
gør det − for hvordan skulle vi ellers<br />
kunne forklare den åbenlyse selvmodsigelse<br />
i, at vi på den ene side hele tiden<br />
taler om ”sikkerhed” og ”privatliv” −<br />
mens vi på den anden side sidder på<br />
de sociale medier og fortæller intime<br />
fremmede de ting, vi ikke fortæller<br />
de nære idioter. Vi deler. Os moderne<br />
mennesker. Vi gør det på nettet, vi gør<br />
det, når vi taler i mobil i bussen, vi fortæller<br />
alt muligt, hele tiden, ting vi ikke<br />
engang ved selv. Vi DELER, DELER,<br />
DELER.<br />
Hemmelighedskræmmeri<br />
Det er bare ikke det, foreninger gør.<br />
Foreninger generelt. De holder på<br />
hemmelighederne, de sidder i kældre<br />
og bruger 800 år på at skrive paragrafer,<br />
de diskuterer forretningsgang og<br />
økonomi og taletid. Folkene i foreningerne<br />
går op i ”foreningsarbejdet”<br />
med hud og hår. Og når de taler, ude i<br />
foreningerne, er de virkelig animerede<br />
og indebrændte.<br />
Man skulle tro, det handlede om noget<br />
vigtigt. Som man så holder for sig<br />
selv. SÅ er det et arrangement. Hvor<br />
der serveres æbleskiver, røde pølser,<br />
tombola og kaffe, så alle RIGTIG kan<br />
se, hvad det handler om. Kunst for<br />
eksempel. Eller banko. Eller den fælles<br />
gårdhave.<br />
Det er mange år siden, jeg holdt<br />
op med at være med i foreninger. Jeg<br />
fik spat af at sidde i kældrene og tale<br />
om noget, der var lige så vigtigt som<br />
verdens undergang for bagefter at ar-<br />
8 FORFATTEREN·7·2011<br />
rangere et ”arrangement”. Det er den<br />
ene ting.<br />
Den anden ting er, at folk i foreninger<br />
har det med at blive virkelig<br />
smålige. Der er intriger og bagtalelse<br />
og folk, der kører spil med hinanden.<br />
Jeg kan ikke FORSTÅ de andre mennesker,<br />
og jeg begynder altid at ryste til<br />
de der møder.<br />
<strong>Forfatterforening</strong>en<br />
Jeg gik engang meget op i psykologi<br />
Jeg var medlem af foreningen! Hver<br />
gang, der var noget om psykologi i<br />
fjernsynet, ventede jeg på, at dem fra<br />
psykologforeningen skulle tone frem og<br />
fortælle os noget vigtigt om psykologi.<br />
Det gjorde de bare aldrig. Det handlede<br />
aldrig om psykologi, det handlede altid<br />
om vilkårene for psykologerne. Altså<br />
os selv.<br />
Jeg har det på samme måde med<br />
forfatterforeningen. Dem fra forfatterforeningen<br />
er kun i medierne, hvis<br />
det er synd for forfatterne. Det er ok.<br />
<strong>Forfatterforening</strong>en er vel en slags interesseorganisation:<br />
Vi interesserer os<br />
for, hvordan det skal gå med os selv. Nå<br />
ja, og litteraturen. Og os selv.<br />
Jeg har set forfatterforeningen i<br />
fjernsynet og tænkt ”Sikke dog en sympatisk<br />
forening!” Jeg har bare aldrig<br />
tænkt: ”Litteratur!” ”Wow!”<br />
<strong>Forfatterforening</strong>en er en forening<br />
som alle andre. Der er paragrafer og<br />
forretningsgange, der er formel og<br />
uformel magt, der er nogle grupperinger,<br />
der kæmper mod hinanden, der<br />
er nogle store møder og velbesøgte arrangementer,<br />
en dag en online-strategi.<br />
Hurra. <strong>Forfatterforening</strong>en ligner en<br />
rigtig, vaskeægte, god dansk forening.<br />
Problemet er bare, at jeg forventer<br />
noget mere: Rusk og rabalder. Krig på<br />
kniven. Dødsens alvor. Det er mig, der<br />
er noget galt med, det ved jeg godt − jeg<br />
er ikke en særlig god forfatter. Jeg har<br />
ikke styr på mine ringbind, jeg aldrig<br />
søgt en eneste fond om en eneste dime<br />
– og jeg smider hele tiden mig selv ud<br />
i det fælles. Modsat forfatterne. De<br />
holder på deres ting, indtil de har et<br />
produkt.<br />
Når jeg er på <strong>forfatteren</strong>s klub, ser<br />
jeg ingenting kantet, ingenting flosset,<br />
ingenting, der stikker ud og stikker<br />
mig i øjnene. Jeg ser et produkt, ikke<br />
en proces, og selvom jeg godt ved, at<br />
forfatterforeningen vel primært er en<br />
interesseorganisation, så ærgrer det<br />
mig lidt alligevel. Jeg savner det nervehændervridende,<br />
dét der er på spil. Jeg<br />
savner generøsiteten. Invitationen.<br />
Nu som medlem<br />
Jeg har besluttet mig for at blive<br />
godkendt, undskyld medlem. Det har<br />
noget med identitet at gøre. Nu når<br />
jeg bliver medlem af forfatterforeningen,<br />
bliver jeg forfatter − ligesom jeg<br />
blev psykolog, da jeg meldte mig ind i<br />
psykologforeningen. Det er en underlig<br />
ting med de der foreninger. Selvom<br />
jeg hader dem, kan de alligevel noget.<br />
Verificere et tilhørsforhold måske. Så<br />
her er, hvad jeg håber: Jeg håber, at<br />
forfatterforeningen vil være anderledes<br />
end de andre foreninger, jeg håber, at<br />
forfatterforeningen vil tale mindre om<br />
forfatternes vilkår og mere om litteraturen,<br />
fuck, jeg håber, at forfatterforeningen<br />
vil være litteratur.<br />
Og så håber jeg mest af alt, at forfatterforeningen<br />
vil være anderledes<br />
indefra set − at generøsiteten vil flyde i<br />
de hellige haller, at den gensidige inspiration<br />
vil sitre i luften, at den hudløse<br />
ærlighed vil være den øverste lov −<br />
sådan som det burde være i litteraturen<br />
selv. Dixi!·<br />
Andrea Hejlskov er 36 år<br />
og stadig ikke rigtig blevet<br />
til noget. Læs hendes blog<br />
her: www.andthegreatescape.blogspot.com<br />
men hun startede egentlig<br />
som børnebogsforfatter. Så deeeet ...<br />
BaGGRUndSFOTO HeLLe VIBeKe JenSen<br />
Som forfatter kan man få stress<br />
af at høre om al den succes<br />
visse (især amerikanske) kolleger<br />
har med at droppe deres forlag og<br />
udgive selv, markedsføre sig med blogs<br />
og tweets og pludselig sælge millioner<br />
af e-bøger til tre dollars stykket. Det er<br />
jo de færreste af os, der har evner eller<br />
lyst til at blive vores egne produktions-,<br />
salg- og marketingafdelinger. Og samtidig<br />
er det bundpinligt at udgive sine<br />
egne bøger, for det er jo klart for enhver,<br />
at de rigtige forlag ikke finder os<br />
gode nok. ”Selvudgiver” er på én gang<br />
tidens succeshistorie og taberstempel.<br />
Sådan er vilkårene så vanskelige og<br />
forvirrende, når man lever og arbejder<br />
i en teknisk revolutions epoke.<br />
Men den digitale revolution vil ikke<br />
stoppe og kan ikke stoppes. Den kan<br />
søges forsinket af alle dem, der frygter<br />
dens konsekvenser – men den kan ikke<br />
stoppes. For forlag og boghandlere er<br />
frygten velbegrundet, for os forfattere<br />
som faggruppe er den det ikke. Når<br />
røgen letter over revolutionens slagmark,<br />
vil der stå to sikre overlevende<br />
tilbage – læseren og <strong>forfatteren</strong>. Vi<br />
ser måske begge i første omgang lidt<br />
forpjuskede ud, og vi skal banke noget<br />
støv af og lære at tale sammen på nye<br />
måder. Men vi finder ud af det, for vi<br />
kan ikke undvære hinanden. Og med<br />
tiden bliver vi givetvis også rigtig glade<br />
for den nye og tættere relation.<br />
Mange af os læsere og forfattere kan<br />
til gengæld godt undvære forlagene og<br />
boghandlerne, sådan som vi kender<br />
dem. Det er jo os – læsere og forfattere<br />
– der er de eneste uundværlige i bogens<br />
værdikæde. De andre er institutioner,<br />
som måske kan være til nytte og glæde<br />
i processen med at bringe os sammen.<br />
Men fra nu af skal de overbevise os<br />
hver gang, om at de virkelig tilfører<br />
værdi til vores forfatterskab og forfattererhverv.<br />
Og værdi til læserens læseoplevelse.<br />
De er reduceret til mulige<br />
partnere og leverandører.<br />
Om fem år vil begrebet ”selvudgiver”<br />
være glemt. Til den tid er vi<br />
ganske enkelt forfattere, uanset om vi<br />
udgiver med brug af eksternt forlag,<br />
om vi selv varetager alle opgaver, eller<br />
om vi indgår i helt nye konstellationer.<br />
Det vil ikke længere have betydning for<br />
vurderingen af vores værker. Det kan<br />
ikke længere misbruges som en kvali-<br />
tetsdom mod os af frygtsomme forlag<br />
og dovne anmeldere.<br />
Men lige nu, midt i revolutionen, er<br />
det bedste, vi kan gøre, at famle, tænke<br />
og udvikle sammen. Vi skal lære af<br />
hinandens fejl og succeser. Derfor har<br />
min forfatterkollega Abelone Glahn og<br />
jeg startet oplysningsbevægelsen New-<br />
Pub (New Publishing). Formålet er, at<br />
alle vi, der skriver, skal have et sted at<br />
tale med hinanden om vores eget og<br />
hinandens fremtidige forfatter-bedste<br />
uden samtidig at skulle argumentere<br />
mod ”de eksterne forlag”, uden at<br />
påtage os ansvar for boghandlernes<br />
overlevelse og uden at komme til at<br />
bøje af for det etablerede kulturlivs forventninger.<br />
Vi skal have et sted, hvor vi<br />
kan undersøge alle de mange nye veje,<br />
den tekniske revolution nu stiller til<br />
mening & debat<br />
Kæphesten<br />
Forfattererhvervet om fem år<br />
Karsten Pers er klar over, at mange forfattere ikke føler sig rustet til en fremtid som<br />
deres egen forretningsfører i en digital verden.<br />
“<br />
Når røgen letter over<br />
den digitale revolutions<br />
slagmark, vil der stå<br />
to sikre overlevende<br />
tilbage – læseren og<br />
<strong>forfatteren</strong>.<br />
FOTO CaRSTen LUndaGeR<br />
vores rådighed. Alene med henblik på<br />
vores egen trivsel og overlevelse som<br />
forfattere.<br />
Papirbøger, forlag og boghandlere<br />
er ikke historie, men de er blevet dele<br />
af en meget større vifte af muligheder:<br />
Selvudgivelse, e-bøger, print on demand,<br />
blogging, special editions, apps…<br />
Vi behøver ikke elske eller omfavne<br />
alle perspektiverne, men tiden står<br />
ikke stille, og vi kan hjælpe hinanden<br />
til en smukkere revolution ved at arbejde<br />
konstruktivt med.<br />
Lige nu er det forfattere med særlige<br />
forudsætninger – dem der også er<br />
it-hajer, marketing-eksperter, forretningskyndige<br />
– der går forrest og tester<br />
en masse veje og vildveje. Men lad os<br />
lære hurtigt af dem. Og så vil en ny<br />
underskov af leverandører snart byde<br />
sig til med forfatter-servicering på alt<br />
fra bogplanlægning over layout eller<br />
programmering til onlinesalg og finansiering.<br />
Kom og lyt, kom og lær, kom og<br />
del – på vores to første NewPub-seminarer<br />
i København og Aarhus. ·<br />
Læs mere på newpub.dk og deltag på vores<br />
Facebook-gruppe. dansk <strong>Forfatterforening</strong><br />
og dansk Journalistforbund har sponseret.<br />
Karsten Pers er forfatter<br />
og indehaver af Forlaget<br />
mondo. Sammen med<br />
abelone Glahn står han bag<br />
arrangementet newPub,<br />
hvor forfattere kan lære<br />
om de nye muligheder. det sker 8. november 2011 i<br />
København og 19. januar 2012 i aarhus.<br />
FORFATTEREN·7·2011 9
mening & debat<br />
Oversættelseskritik – oversættelseshistorie –<br />
oversætterleksikon?<br />
Anne Marie<br />
Bjerg er cand.<br />
phil., forfatter<br />
og oversætter;<br />
aktiv som oversætter fra engelsk,<br />
amerikansk og især fra svensk siden<br />
1968 af bl.a. Virginia Woolf, Selma<br />
Lagerlöf og Kerstin ekman.<br />
<strong>Dansk</strong> Oversætterforbund,<br />
stiftet i 1944, har siden 1971<br />
været en del af <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>.<br />
Det har i dag<br />
ca. 180 medlemmer, hvoraf<br />
adskillige også er forfattere i<br />
forskellige genrer. Forfatterne<br />
henvender sig med deres<br />
arbejde til offentligheden, til<br />
læserne, til kritikerne. Deres<br />
arbejde bliver modtaget, læst,<br />
debatteret, skældt ud, rost.<br />
Det eksisterer, kort sagt, i det<br />
offentlige rum.<br />
Oversætternes arbejde,<br />
skønt lige så manifest, eksisterer<br />
på det nærmeste ikke i det<br />
offentlige rum. De allerfleste<br />
oversættere arbejder lige så<br />
dedikeret, lige så lidenskabeligt<br />
med deres oversættelser<br />
og deres sprog som<br />
forfatterne, men deres arbejde<br />
bliver i de fleste tilfælde ikke<br />
modtaget, ikke opfattet. Det<br />
er ligesom med rengøringsarbejde:<br />
Det bliver kun registreret,<br />
hvis det ikke er udført<br />
ordentligt. Oversætternes<br />
arbejde må nøjes med et positivt<br />
adjektiv i ny og næ, eller<br />
annOnCe<br />
10 FORFATTEREN·7·2011<br />
med en forarget påpegning<br />
af en eller flere eklatante fejl.<br />
Eller med tavshed. Det er stort<br />
set niveauet for den danske<br />
oversættelseskritik.<br />
Vi har gennem århundrederne<br />
udviklet sprog og<br />
begreber for litterær kritik,<br />
for kunstkritik, for musikkritik<br />
m.m. Men kvalificeret analyse<br />
og vurdering af oversættelseslitteraturen<br />
findes stort set<br />
ikke. Grundlaget for at udvikle<br />
en værdig oversættelseskritik<br />
er naturligvis, at man har en<br />
oversættelseshistorie. Det er<br />
ikke muligt at vurdere noget<br />
i et ahistorisk rum, der skal<br />
være noget at sammenligne<br />
med.<br />
De traditionelle litteraturhistorier<br />
og -historikere<br />
forholder sig meget forskelligt<br />
til oversættelser og oversættere,<br />
alt efter indfaldsvinkel,<br />
men altid kun summarisk og<br />
perifert. For nogensinde at<br />
kunne etablere en egentlig<br />
oversættelseskritik må man<br />
nødvendigvis have en viden<br />
om, hvordan der tidligere er<br />
blevet oversat. Det vil sige at<br />
få besvaret følgende spørgsmål:<br />
Hvilke og hvor mange<br />
(bøger, teaterstykker m.m.)<br />
blev oversat hvornår, hvorfor,<br />
af hvem og hvordan? Altså en<br />
oversættelsernes og en oversætternes<br />
historie i Danmark!<br />
En oversætterkollega<br />
gjorde for nogen tid siden<br />
opmærksom på et projekt, et<br />
initiativ, der har set dagens lys<br />
plotværkstedet.dk<br />
Inspiration og daglige skrivetips:<br />
http://www.facebook.com/plotvaerkstedet<br />
i Sverige, nemlig udarbejdelsen<br />
af ’Svenskt översättarlexikon’<br />
på nettet; adressen er:<br />
www.oversattarlexikon.se<br />
Og her ser jeg min forestilling<br />
gjort til virkelighed – i<br />
Sverige! Læser man her den<br />
indledende redegørelse af<br />
Lars Kleberg for hele projektets<br />
idé og opbygning og<br />
historie – påbegyndt i 1998,<br />
åbnet i 2009 – begynder man<br />
at få et begreb om, hvad et<br />
tilsvarende dansk leksikon ville<br />
betyde og kunne bruges til.<br />
Her spørges: ”Hvor er oversættelseskritikken?<br />
Hvor er<br />
det sprog, der ikke kun kan<br />
beskrive fejlene, men også<br />
fortjensterne? Hvem var vores<br />
forgængere?” Forfatteren<br />
Birgitta Trotzig citeres for følgende<br />
ord, der også passer på<br />
danske forhold: ”Oversættelserne<br />
er simpelt hen – brutalt<br />
udtrykt – halvdelen af vores<br />
nationallitteratur.”<br />
Dette leksikon rummer<br />
(foreløbig) biografier over<br />
afdøde svenske oversættere;<br />
karakteristik af, hvordan denne<br />
eller hin oversætter adskilte<br />
sig fra andre; og, ikke mindst,<br />
bibliografier over deres arbejder.<br />
Det meste af alt dette<br />
er grundforskning! Desuden<br />
artikler om forskellige oversættelsestraditioner,<br />
herunder<br />
bibeloversættelser. Og andre<br />
artikler om oversættelsrelevante<br />
emner.<br />
Arbejdet med etableringen<br />
af et sådant leksikon i Dan-<br />
Fire aftner i Valby med plot.<br />
Er du interesseret, så send en mail på plot@malenekirkegaard.dk<br />
mark må, ligesom i Sverige,<br />
foregå over lang tid og med<br />
en hel række forskellige medarbejdere.<br />
I virkeligheden er<br />
det et helt forskningfelt, der<br />
skal opdyrkes.<br />
Jeg kan ikke lade være<br />
med at sammenligne med<br />
KVINFOs historie. Kvindelitterære<br />
studier fandtes ikke før<br />
Pil Dahlerups og Nynne Kochs<br />
pionerindsats. Jeg skal ikke<br />
her gøre rede for KVINFOs<br />
historie, men blot pege på at<br />
nu eksisterer <strong>Dansk</strong> kvindebiografisk<br />
leksikon, Nordisk<br />
Kvindelitteraturhistorie for slet<br />
ikke at tale om KVINFO selv<br />
med bibliotek og selvstændig<br />
forskning, fuldt statsligt anerkendt<br />
og med tilskud. Alt det<br />
fandtes ikke før, det findes nu!<br />
Set i sammenhæng med<br />
indholdet i det nu i januar 2011<br />
afleverede indlæg fra DOF til<br />
Liebstudvalget til kulegravning<br />
af kunststøtten/Kunstrådet<br />
ligger det lige for at kæde et<br />
projekt som det her skitserede<br />
sammen med ønsket om en<br />
oversætteruddannelse i lighed<br />
med Forfatterskolen.<br />
Havde vi her i landet en<br />
sådan uddannelse, og havde<br />
vi et (påbegyndt) oversætterleksikon,<br />
ville oversætternes<br />
og oversættelsernes anseelse<br />
vokse og vores arbejde måske<br />
få den plads i den litterære<br />
historie og i den litterære offentlighed<br />
som det fortjener. ·<br />
Vend nationalismen ryggen<br />
Henning Vangsgaard, født 1947. Oversætter<br />
og udgiver siden 1974. Oversættelser<br />
fra tysk af F.W.J. Schelling, Georg<br />
Simmel, Hans Jonas, Jürgen Habermas<br />
og Victor Klemperer. dansk Oversætterforbunds<br />
Ærespris 1999.<br />
En stor tak til Anne Marie<br />
Bjerg for den klare fremstilling<br />
af behovet for en dansk<br />
oversættelseshistorie. Det<br />
er, som Anne Marie Bjerg<br />
påpeger, et helt nyt forskningsfelt,<br />
der skal opdyrkes,<br />
og er i sagens natur<br />
en opgave, kun fastansatte<br />
forskere kan løfte. Denne<br />
opgave har samme omfang<br />
og tidsperspektiv som kvindeforskningen,<br />
hvis dansk<br />
oversættelseshistorie ikke<br />
fortsat skal være et næsten<br />
usynligt anneks til dansk litteraturhistorie.<br />
Den tyske sociolog Ulrich<br />
Beck har i sine teoretiske<br />
analyser krævet, at hvis<br />
socialvidenskaberne fortsat<br />
skal have relevans, må de<br />
trækkes ud af den ”nationale<br />
container”, hvis de kategorier,<br />
disse videnskaber<br />
arbejder med, ikke skal blive<br />
”zombikategorier” uden<br />
forbindelse til den moderne,<br />
globaliserede virkelighed.<br />
Det samme krav burde man<br />
stille til dansk litteraturhistorie,<br />
hvis metodologiske<br />
nationalisme, hinsides al teoretisk<br />
fornuft, aldrig for alvor<br />
har været anfægtet. Den<br />
forskningsmæssige fornægtelse<br />
af den oversatte litteraturs<br />
betydning giver ikke<br />
blot et falsk billede af den<br />
litterære virkelighed, vi befinder<br />
os i nu, men også den,<br />
vi historisk har befundet os<br />
i. Det må være en oplagt<br />
opgave for unge ambitiøse<br />
litteratur- og sprogforskere<br />
at tage et teoretisk opgør<br />
med den danske litteraturhistories<br />
nuværende snævre<br />
form og indhold. At få den<br />
trukket ud af den ”nationale<br />
container”. En sådant opgør<br />
er en nødvendig forudsætning<br />
for etableringen af en<br />
egentligt dansk oversættelseshistorie.<br />
Et dansk oversætterleksikon<br />
efter svensk model vil<br />
aldrig kunne erstatte en universitetsbaseret,interdisciplinæroversættelsesforsk-<br />
Fødselshjælp<br />
til et oversætterleksikon<br />
Niels Brunse, født 1949. Forfatter og<br />
oversætter fra engelsk, tysk og russisk.<br />
Især kendt for sine Shakespeare<br />
oversættelser.<br />
Jeg er fuldkommen og eftertrykkeligt<br />
enig med Anne-Marie<br />
Bjerg! Vi mangler både en<br />
egentlig oversættelseskritik<br />
og en udforskning af oversættelsernes<br />
historie i Danmark.<br />
Det svenske oversætterleksikon<br />
er imponerende i<br />
sin grundighed og lødighed;<br />
intet under at det har taget<br />
lang tid at nå så vidt. Men i<br />
Danmark skal vi ikke sætte<br />
ambitionerne lavere.<br />
Hvordan kan vi, oversættere<br />
og oversættelsesinteresserede,<br />
hjælpe et ”<strong>Dansk</strong><br />
Oversætterleksikon” på vej?<br />
Ud over at slå til lyd for det<br />
i alle relevante sammenhænge<br />
kan vi måske allerede<br />
nu begynde at bidrage til<br />
den vidensindsamling, der<br />
skal til. Det burde ikke være<br />
uoverkommeligt at oprette et<br />
foreløbigt websted, eventuelt<br />
ning, men et sådant leksikon<br />
kunne bidrage til, at oversætterstanden<br />
skriver sin<br />
egen historie. Oversætterforbundets<br />
konto til faglige<br />
formål burde kunne dække<br />
udgifterne til at oprette en<br />
første vidensbase, så vi kan<br />
komme i gang med at skabe<br />
et leksikon af samme lødighed<br />
som det svenske.<br />
Besøget på den svenske<br />
webside berørte mig dybt.<br />
Her fandt jeg en forbilledlig<br />
artikel om min kollega og<br />
nære ven, Mats Löfgren, som<br />
døde i 2007. Artiklen er en<br />
saglig gennemgang af hans<br />
indsats som fremragende<br />
oversætter af fransksproget<br />
litteratur og en beskrivelse<br />
af det store faglige arbejde,<br />
han ydede som formand for<br />
at forbedre sine kollegaers<br />
vilkår. Dette beskedne,<br />
virtuelle epitaf har gjort, at<br />
han ikke er forsvundet sang-<br />
og klangløst ud af svensk<br />
litteratur- og oversættelseshistorie.<br />
·<br />
efter wiki-princippet, eventuelt<br />
med lidt strammere styring<br />
og en udpeget redaktør<br />
eller webmaster, hvor alle kan<br />
indsende bibliografiske oplysninger,<br />
biografiske detaljer<br />
om gode afdøde kolleger,<br />
evt. småartikler om oversættelseshistoriske<br />
emner, alt<br />
sammen til inspiration for<br />
dem, der (senere?) vil løfte<br />
den tungere opgave med at<br />
udarbejde selve leksikonet. ·<br />
mening & debat<br />
Søg svensk<br />
inspiration<br />
Thomas Harder har skrevet bøger om<br />
en lang række italienske emner, har<br />
arbejdet som konferencetolk, været<br />
formand for Litteraturrådet og har<br />
oversat forfattere som Umberto eco<br />
og Salman Rushdie.<br />
Ja, selvfølgelig skal vi have<br />
et oversætterleksikon, og det<br />
skal være mindst lige så omfattende<br />
og gennemarbejdet<br />
som det svenske, og foruden<br />
skønlitteratur skal det også<br />
dække fag- og børnelitteratur.<br />
Det vil bidrage til at udfylde<br />
et hul i den danske litteraturhistorie<br />
og være til gavn for<br />
forskere, lærere, studerende<br />
og kritikere for ikke at nævne<br />
oversættere og læsere, der<br />
interesserer sig for, hvordan<br />
de bøger, de læser, er blevet<br />
til (60 procent af de bøger,<br />
der står på danske biblioteker<br />
er oversættelser). Et<br />
oversætterleksikon vil kunne<br />
bidrage til at kvalificere den<br />
danske oversættelseskritik<br />
og vil være et nyttigt<br />
redskab for den undervisning<br />
i oversættelse, som i<br />
langt videre omfang, end det<br />
sker nu, burde tilbydes ikke<br />
bare sprogstuderende m.v.,<br />
men også – i form af kortere<br />
kurser, seminarer m.v. – allerede<br />
udøvende oversættere,<br />
forlagsfolk og anmeldere.<br />
Som et første konkret<br />
skridt i retning af etableringen<br />
af et dansk oversætterleksikon<br />
kunne man invitere<br />
nogle af personerne bag det<br />
svenske leksikon til et møde i<br />
DOF’s regi, hvor man lod dem<br />
fortælle om tankerne bag deres<br />
leksikon og det praktiske<br />
arbejde med det samt om de<br />
redaktionelle principper, fx<br />
om, og i givet fald hvordan,<br />
kvalitetskriterier indgår i<br />
udvælgelsen og – ikke mindst<br />
– portrætteringen af de portrætterede<br />
oversættere. ·<br />
FORFATTEREN·7·2011 11
artiKel<br />
2 x 5 gode grunde<br />
til at tage til BogForum<br />
Og 3 gode grunde til at lade være<br />
Helles gode grunde<br />
1 BogForum<br />
2 Man<br />
3 Jeg<br />
4 I<br />
5 Vi<br />
er et sjovt kaotisk mødested,<br />
hvor man ser og får en snak med kolleger og<br />
samarbejdspartnere, man kun ser denne ene<br />
gang om året.<br />
bliver opløftet over al den inspiration,<br />
der kan fås i myldret. For mig personligt er<br />
det både de nye layoutede bøger, illustrationerne<br />
i bøgerne og litteraturen foldet ud på<br />
ét sted.<br />
– Helle Vibeke Jensen – kan godt lide,<br />
at det er så tæt og intenst i Forum, men<br />
udvidelsen til næste år giver nye fantastiske<br />
muligheder for at eksponerer litteraturen.<br />
år kommer der et børneområde, som<br />
forskellige forlag er gået sammen om, og<br />
børneområdet bliver endnu større næste år i<br />
Bella Centret.<br />
har en af verdens eneste ”åben-for-alle”<br />
bogmesser, som decideret er en publikumsmesse.<br />
Messen er til for læserne, dem, der<br />
laver indholdet og dem, som sørger for, at<br />
bøgerne kommer ud. Man får chancen for<br />
at møde sin yndlingsforfatter, det er jo ret<br />
herligt.<br />
12 FORFATTEREN·7·2011<br />
ILLUSTRaTIOn: PLaKaTen FOR BOGFORUm 2011 eR SKaBT aF HeLLe VIBeKe JenSen OG maRIa HaGeRUP.<br />
I år fejrer BogForum 20 års fødselsdag. Det foregår 11.-13.<br />
november. Samtidig bliver det sidste gang, bogelskere mødes<br />
i den karakteristiske bygning på Frederiksberg, for fra 2012<br />
bliver det Bella Center, der huser BogForum.<br />
Illustrator Helle Vibeke Jensen er <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>s<br />
repræsentant i BogForum-udvalget, der står for planlægningen<br />
af bogmessen. Hun giver her fem gode grunde til at møde<br />
op til årets BogForum. Derefter kommer Stinne Hjortlund<br />
Kristoffersen, salgs- og projektleder og programansvarlig<br />
for BogForum, med sine fem argumenter for at tage til Bog-<br />
Forum ... og endelig kommer Frants Iver Gundelach, tidligere<br />
formand for <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>, med tre gode grunde<br />
til at holde sig væk!<br />
af anna Bridgwater<br />
stinnes gode grunde<br />
1 I<br />
2 Der<br />
3 Der<br />
4 Fra<br />
5 Mangfoldigheden<br />
år kommer der mange forskellige udenlandske forfattere fra USA,<br />
Sverige, Tyskland, Frankrig, England, Norge og Island. Sofi Oksanen fra<br />
Finland er en af de deltagende forfattere!<br />
er også store danske navne. På BogForums scener kan man møde<br />
forfattere, der er aktuelle med en udgivelse i 2011, så her er det bl.a. forfattere<br />
som Hanne-Vibeke Holst, Helle Helle og Sara Blædel der kommer.<br />
er logistiske forbedringer. Holdet bag BogForum har hele tiden<br />
fokus på, hvordan man udnytter arealet bedst muligt, således at man kan<br />
skabe de optimale rammer for både publikum og udstillerne. I år er der<br />
etableret tre ekstra café- og loungeområder, bl.a. en café i nærheden af<br />
BogForums nye område for børne- og ungdomslitteratur, BørneBogForum.<br />
2012 forlader BogForum jo Forum med et vist vemod, for vi har haft<br />
nogle tætte og forrygende år, men vi glæder os også meget til at få<br />
bedre plads og ikke mindst videre rammer til nyskabelser og temaer og<br />
flere forfatterarrangementer. Det bliver godt med en visuel forandring.<br />
Hele konceptet er lidt slidt. Man kan lave flere og større forfatterarrangementer,<br />
vise film, der er koblet op på en bog, og invitere flere fra<br />
branchen – bogtrykkere for eksempel. Allerede nu er der flere, især små<br />
forlag, som står på venteliste for at få en plads.<br />
er stor – der er over 150 udstillere på BogForum i år.<br />
Frants’ tre gode grunde til at<br />
holde sig væk fra bogForum<br />
1 En<br />
2 Oplevelsen<br />
3 BogForum<br />
bog kræver fordybelse, tid og ro. Ikke larm<br />
og køer og trængsel, hvilket er det, der karakteriserer<br />
BogForum.<br />
af en bog vinder intet ved at høre<br />
dens forfatters oftest hvinende banale meninger<br />
om dette eller hint i et interview med en<br />
selvfed kulturping. Eller: Der findes langt flere<br />
interessante bøger end interessante forfattere.<br />
er en årlig kommerciel gentagelse<br />
af sig selv. Bogverdenens svar på ’90-års<br />
fødselsdagen’, så at sige. Eller: Evner ikke at<br />
tænke ud af boksen. Forudsigelighed og vanetænkning<br />
frem for risikovillighed og vildskab.<br />
Forum-<br />
Fest<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong> holder fest<br />
i anledning af BogForum.<br />
Det sker lørdag 12. november kl. 18.<br />
Sidste tilmelding mandag 7. november<br />
på df@danskforfatterforening.dk.<br />
Pris 150 kr. inkl. mad og fri bar.<br />
regel-<br />
rytteren<br />
Ophavsretten består grundlæggende<br />
af to dele. En ideel og en<br />
økonomisk eneret. Den økonomiske<br />
eneret, der giver dig retten<br />
til at udnytte dit værk økonomisk<br />
og heriblandt fremstille eksemplarer<br />
af værket, kan overdrages<br />
ved aftale. Den ideelle eneret kan<br />
derimod ikke overdrages, medmindre<br />
der er tale om en efter art og<br />
omfang begrænset brug af værket.<br />
Den ideelle eneret tilkommer<br />
dig som ophavsmand til værket<br />
og er evigtvarende. Denne eneret<br />
betyder, at du har krav på at blive<br />
krediteret ved brug af dit værk,<br />
samt at dit værk skal respekteres<br />
i den form, det er lavet, og ikke<br />
må ændres på en måde, der er<br />
krænkende for dig som kunstner.<br />
Disse to dele af den ophavsretlige<br />
beskyttelse sikres i Danmark gennem<br />
Ophavsretslovens § 2 og § 3.<br />
Denne beskyttelse er imidlertid<br />
blevet udfordret af tidens nye<br />
populære medier, de såkaldte<br />
sociale medier. Særligt interessant<br />
er Facebook, da det er det mest<br />
udbredte af slagsen i Danmark.<br />
Når du opretter en profil på<br />
Facebook, skal du acceptere deres<br />
forretningsvilkår. I disse vilkår har<br />
Facebook indskrevet, at retten til<br />
det materiale, værende billeder,<br />
Ved Esbjerg Kulturskole er en stilling som koordinator<br />
for ForfatterGrundkursus (FGK), 10,36/37 timer pr. uge,<br />
ledig til besættelse 1. januar 2012.<br />
FGK er et forberedelseskursus til en videregående<br />
uddannelse inden for skrive- og digtekunst.<br />
Sociale medier og ophavsret<br />
– læs det med småt<br />
Af Sofie Bille-Steenberg, juridisk assistent i <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
artiKel<br />
film, musik eller tekst, som du<br />
lægger op på din profil, også er<br />
Facebooks. De må således sælge<br />
det materiale, du har lagt op, samt<br />
udnytte det materiale, du har lagt<br />
op, til markedsføring af deres<br />
eget firma. Facebook får således<br />
en konkret licens til at udnytte de<br />
”værker” du har lagt op, på trods<br />
af din ophavsret, og denne licens<br />
gælder på hele verdensmarkedet.<br />
Når du opsiger din konto hos<br />
Facebook, ophører Facebooks<br />
licens til det, du har lagt op, med<br />
den store undtagelse, at licensen<br />
består i forhold til det, du har delt<br />
med dine venner, hvis de stadigt<br />
har en konto hos Facebook og<br />
ikke har fjernet materialet fra<br />
deres profil.<br />
Da Facebook har indlagt denne<br />
licensaftale i deres vilkår, er det<br />
meget vigtigt at være opmærksom<br />
på, at man ikke ”kommer<br />
til” at lægge noget materiale på<br />
Facebook, som andre har ophavsret<br />
til. Dette vil kunne udgøre en<br />
ophavsretlig krænkelse, da man<br />
har overdraget en del af deres ret<br />
til Facebook uden deres samtykke.<br />
Så et godt råd er: Læs altid vilkårene,<br />
inden du opretter en profil<br />
på et socialt medie!<br />
annOnCe<br />
Koordinator for ForfatterGrundkursus (FGK) ved Esbjerg Kulturskole<br />
Vi søger en person, som har stor faglig indsigt,<br />
og som har fornemmelse for, hvad der rører sig<br />
indenfor ungdomskulturen.<br />
Læs hele stillingsopslag på: www.kulturskolen.dk<br />
Ansøgningsfrist: 22. november 2011.<br />
FORFATTEREN·7·2011 13
mening & debat<br />
FORFATTEREN 5·2011<br />
Stort tema om anmeldelser:<br />
De gode, de onde og de virkelig grusomme<br />
Find sammen med fagfæller, det styrker<br />
råt for usødet:<br />
Jeres ærlige mening om FORFATTEREN<br />
Foreningen spurgte, og medlemmerne svarede: I forsommeren fik alle forfatterforeningens<br />
medlemmer tilsendt et elektronisk spørgeskema, hvor de blev bedt om deres ærlige<br />
mening om foreningens ydelser. Vi bringer her et sammendrag af den del af undersøgelsen,<br />
der handlede om bladet. af anna Bridgwater<br />
N<br />
u har jeg været redaktør af forfatternes<br />
blad i to år, og set med<br />
redaktørøjne er det fantastisk, så meget<br />
bladet bliver læst. Grundigt. 37,21 %<br />
bruger mere end 30 minutter, og faktisk<br />
bruger 67,17 % mellem 20 og 30 minutter<br />
eller mere på at læse Forfatteren. Kun<br />
0,19 % læser slet ikke deres medlemsblad.<br />
Det er meget flot i betragtning af, at bladet<br />
kun fylder 20 sider.<br />
Ellers er der ikke meget enighed. Statistikken<br />
peger i alle mulige retninger,<br />
så det er umuligt at lave en profil af en<br />
typisk læser. Hvor ét medlem fx ønsker<br />
mere stof om oversætteres vilkår, synes<br />
et andet, at oversætterne har overtaget<br />
hele bladet. Og hvis et medlem synes, at<br />
debatsiderne er fyldt med klynk, er der<br />
et andet, som efterlyser mere fra samme<br />
skuffe.<br />
Ønsker til indhold<br />
Hvis jeg kunne lave mit drømmeblad,<br />
ville Forfatteren udkomme seks gange<br />
om året på glittet papir, fylde 40 sider<br />
og være sprængfyldt med fagligt tunge<br />
artikler om alle mulige aspekter af<br />
forfatternes verden. Og det ville mange<br />
af foreningens medlemmer heldigvis<br />
være med på – for I efterlyser artikler om<br />
faget, skriveprocessen, de tekniske muligheder<br />
og kollegernes sejre og nederlag.<br />
Det ville også være muligt at skabe<br />
drømmebladet, hvis foreningen nedlagde<br />
alle andre aktiviteter, for blade<br />
er dyre i produktion. Men man har lov<br />
at drømme, og heldigvis kan mange af<br />
14 FORFATTEREN·7·2011<br />
FORFATTEREN 4·2011<br />
2 x debat om indspisthed<br />
Grib de digitale muligheder<br />
Vanskelige forhold: Afghanske udfordringer!<br />
FORFATTEREN 3·2011<br />
Kritiske spørgsmål til en kritiker<br />
Arbejdsplads og arbejdsglæde<br />
Mød kandidaterne!<br />
medlemmernes ønsker til indhold godt<br />
gå i opfyldelse alligevel. Sammen med<br />
redaktionsudvalget vil jeg prøve at sætte<br />
gang i flere af de artikler, der inspirerer<br />
og gør læserne klogere på forfatter- og<br />
oversættererhvervet.<br />
Begrænsninger<br />
Der er også ønsker, som er mere vanskelige<br />
at få til at gå i opfyldelse, og det<br />
er igen især økonomien, som er bremseklodsen.<br />
Mange klager over bladets<br />
udseende og synes, det minder for meget<br />
om et skoleblad. Men vi har sparet på<br />
papirkvaliteten for at kunne lave et<br />
lettere blad, som koster mindre i porto,<br />
da portopriserne truede med at bruge<br />
hele budgettet. Nogle medlemmer er<br />
utilfredse med bladets grafik og kalder<br />
udtrykket kedeligt. Men samtidig er<br />
andre glade for bladets udseende.<br />
En anden begrænsning er pladsen,<br />
som også bestemmes af økonomien:<br />
Bladet fylder kun 20 sider, og medmindre<br />
redaktøren vinder i Lotto, så bliver<br />
det aldrig tykkere. Derfor er meget lange<br />
artikler – som flere ønsker – svære at<br />
bringe, da bladet pt. skal bringe en del<br />
pligtstof fra foreningen. Men hvis et perfekt<br />
emne, som kan tænde hele foreningen,<br />
dukker op, så er der intet i vejen<br />
for at rydde hele bladet og bruge alle de<br />
redaktionelle sider på en enkelt artikel.<br />
Et medlem forslog, at bladet skulle<br />
bringe noveller, lyrik eller andet skrevet<br />
af medlemmerne. Men det ville sætte<br />
redaktøren i en forlagsredaktørs rolle, og<br />
FORFATTEREN 2·2011<br />
Prisvinder Birgithe Kosovic<br />
Grues grusomme reol<br />
Alt om generalforsamlingen<br />
FORFATTEREN 1·2011<br />
Minitema: Rejs ud og bliv klogere<br />
Må man fornærme i fiktion?<br />
Musik og lyrik i samspil<br />
medlemmernes blad skal ikke have en<br />
ledvogterfunktion.<br />
Mange vil gerne have mere kalenderstof,<br />
så læserne kan orienteres om begivenheder<br />
i bogverdenen både i Danmark<br />
og i udlandet, så det vil jeg arbejde på.<br />
Men ingen nævnte, at de savnede at læse<br />
mere fra bestyrelsen eller foreningsarbejdet,<br />
så det bliver der ikke mere af i<br />
fremtiden<br />
Kom bare an!<br />
Et medlem skrev. ”Vi, der kommer fra<br />
Nordjylland, bliver aldrig bedt om eller<br />
indbudt til noget.”<br />
Men medlemmer fra Nordjylland<br />
og resten af Danmark må meget gerne<br />
komme til orde i bladet. Alle, der tager<br />
ordet, skal blot være opmærksomme<br />
på et andet udbredt kritikpunkt, som<br />
mange medlemmer havde. Ordene<br />
”internt” og ”indspist” dukkede op en del<br />
gange, og det skal tages alvorligt.<br />
Bladet må ikke være et blad, der kun<br />
henvender sig til en snæver kreds, og<br />
artiklerne må ikke være uden resonans i<br />
omverdenen. Selvom det er medlemmernes<br />
blad, så skal det åbne sig udadtil med<br />
en høj faglig standard. Målet er at skabe<br />
et blad, der er inspirerende, velskrevet,<br />
og som viser forfatternes verden både for<br />
fagfæller og udefrakommende læsere.<br />
Men geografien er ikke nogen begrænsning,<br />
og så længe, stoffet er velskrevet<br />
og vedkommende, så er det bare med at<br />
komme an!·<br />
FORFATTEREN 8·2010<br />
Hesseldahl får det glatte lag<br />
Bland jer, litterater!<br />
Finurlige illustrationer fra debutant<br />
LEGATER<br />
dansk <strong>Forfatterforening</strong>sUnderstøttelsesfond<br />
ANSØgNINgSFrISt<br />
17. NOVEMBEr 2011 Kl. 12.00.<br />
Understøttelsesfondsmidlerne<br />
uddeles primært til efterladte<br />
enker og enkemænd efter forfattere<br />
og sekundært til afdøde<br />
forfatteres efterladte børn og/<br />
eller andre efterladte.<br />
Til uddeling: Der uddeles i<br />
flere mindre portioner, men<br />
den samlede uddelingssum er<br />
35.000 kr.<br />
Dette legat tildeles på baggrund<br />
af økonomisk trang. Der<br />
skal derfor i ansøgningen redegøres<br />
for ansøgerens økonomiske<br />
forhold, ligesom navn på<br />
afdøde ægtefælle skal oplyses.<br />
Ansøgningen sendes til <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>,<br />
Strandgade 6, 1401 København<br />
K og skal være påført ansøgers CPRnummer,<br />
navn, adresse, telefonnummer<br />
og evt. e-mail samt kopi af seneste<br />
årsopgørelse.<br />
Der sendes kun svar til de ansøgere, der<br />
får tildelt legatmidler.<br />
Legatet forventes uddelt inden udgangen<br />
af december.<br />
Forfatteren axel<br />
thomsens<br />
enkelegat<br />
ANSØgNINgSFrISt<br />
17. NOVEMBEr 2011 Kl. 12.00.<br />
Legatets formål er at yde<br />
enker efter egentlige skønlitterære<br />
forfattere, herunder<br />
lyrikere, økonomisk støtte.<br />
Legatet kan altså ikke tildeles<br />
enker efter forfattere, hvis<br />
hovedsagelige produktion<br />
har bestået i underholdningsromaner/digtsamlinger<br />
uden<br />
virkelig æstetisk værdi. Der<br />
skal ved legatuddelingen<br />
lægges mere vægt på, om<br />
vedkommende kæmpede<br />
for noget livsværdifuldt i sin<br />
produktion, end om han opnåede<br />
almindelig anerkendelse.<br />
Ansøgerne skal ved ansøgning<br />
dokumentere, at der<br />
er trang til stede. Enker, der<br />
skønnes at have haft særlig<br />
betydning for deres afdøde<br />
mands produktion, bør under<br />
i øvrigt lige forhold foretrækkes.<br />
Legatet kan ikke tildeles<br />
enker, som senere har indgået<br />
nyt ægteskab.<br />
Til uddeling: Der uddeles i<br />
flere mindre portioner, men<br />
den samlede uddelingssum er<br />
35.000 kr.<br />
Dette legat tildeles på baggrund<br />
af økonomisk trang. Der<br />
skal derfor i ansøgningen redegøres<br />
for ansøgerens økonomiske<br />
forhold, ligesom navn på<br />
afdøde ægtefælle skal oplyses.<br />
Ansøgningen sendes til <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>,<br />
Strandgade 6, 1401 København<br />
K og skal være påført ansøgers CPRnummer,<br />
navn, adresse, telefonnummer<br />
og evt. e-mail samt kopi af seneste<br />
årsopgørelse.<br />
Der sendes kun svar til de ansøgere, der<br />
får tildelt legatmidler.<br />
Legatet forventes uddelt inden udgangen<br />
af december<br />
arbejdsophold på<br />
san Cataldo<br />
FrA 1.-30. NOVEMBEr 2011<br />
er der åbent for ansøgninger<br />
om legatophold på institutionen<br />
San Cataldo ved Amalfi i<br />
Syditalien. Stipendierne omfatter<br />
fri kost og logi.<br />
Se mere på www.sancataldo.dk<br />
legater Fra<br />
statens<br />
KUnstFond og<br />
statens<br />
KUnstrÅd<br />
Se flere detaljer på www.kunst.dk<br />
mentorordning<br />
for oversættere til<br />
dansk<br />
lØBENDE ANSØgNINgSFrISt<br />
Oversættere til dansk, som<br />
har indgået kontrakt med et<br />
udgivende forlag om en given<br />
oversættelse, kan søge om<br />
støtte til dækning af maksimalt<br />
ti mentortimer à 600 kr.<br />
Prøve-<br />
oversættelser<br />
lØBENDE ANSØgNINgSFrISt<br />
Tilskud til kortere oversættelser<br />
for oversættere, forlag, udenlandske<br />
teatre, udenlandske<br />
tidsskrifter. Puljen kan søges<br />
af oversættere, danske forlag<br />
samt udenlandske forlag, teatre<br />
og tidsskrifter.<br />
litteratur- og<br />
personudvekslingspuljen<br />
lØBENDE ANSØgNINgSFrISt<br />
Støtte til forfatteres rejse- og<br />
hoteludgifter. Det er en forudsætning,<br />
at deltageren er<br />
inviteret af arrangøren forud<br />
for ansøgningen.<br />
litteraturudvalget<br />
– rejselegater<br />
(statens Kunstfond)<br />
lØBENDE ANSØgNINgSFrISt<br />
Rejselegater for skabende<br />
kunstnere kan søges af skønlitterære<br />
forfattere, oversættere<br />
og essayister samt dramatikere.<br />
Forfattercentrum<br />
ANSØgNINgSFrISt DEN<br />
FØrStE I HVEr MåNED<br />
uNDtAgEN DECEMBEr Og<br />
JulI<br />
Arrangører af oplæsningsarrangementer<br />
kan søge om<br />
støtte til forfatterhonorar ved<br />
enkeltstående oplæsningsarrangementer.<br />
oversætterpuljen<br />
for forlag<br />
ANSØgNINgSFrIStEr<br />
1. JANuAr Og 1. AprIl<br />
Puljen kan søges af forlag,<br />
der ønsker at udgive et værk<br />
i dansk oversættelse, og af<br />
udenlandske forlag, der ønsker<br />
at udgive et værk oversat fra<br />
dansk.<br />
Fra Foreningen<br />
rejsestipendier<br />
for oversættere<br />
ANSØgNINgSFrIStEr<br />
1. JANuAr Og 1. AprIl<br />
Rejsestipendier kan søges af<br />
professionelle oversættere til<br />
og fra dansk.<br />
residency-ophold<br />
i udlandet<br />
ANSØgNINgSFrIStEr<br />
15. JANuAr Og 15. AprIl<br />
Støtte til danske kunstneres<br />
og kunstformidleres ophold på<br />
udenlandske residencies.<br />
nordiske<br />
oversættelser<br />
ANSØgNINgSFrIStEr<br />
1. JANuAr Og 1. AprIl<br />
Puljen kan søges af nordiske<br />
forlag, der ønsker at udgive et<br />
dansk værk i oversættelse til<br />
et nordisk sprog.<br />
markedsføringspulje<br />
ANSØgNINgSFrIStEr<br />
1. JANuAr Og 1. AprIl<br />
Puljen kan kun søges af udenlandske<br />
forlag, der udgiver<br />
dansk litteratur uden for Danmark,<br />
arrangører og biblioteker.<br />
litteraturudvalget<br />
– arbejdslegater<br />
(statens Kunstfond)<br />
ANSØgNINgSFrISt<br />
1. FEBruAr<br />
Arbejdslegater og treårige<br />
arbejdsstipendier for skabende<br />
kunstnere<br />
Skønlitterære forfattere, oversættere<br />
og essayister med minimum<br />
ét værk udgivet inden<br />
for udvalgets støtteområde<br />
samt dramatikere kan søge.<br />
FORFATTEREN·7·2011 15
Fra Foreningen<br />
KALENDER<br />
november<br />
2. Nordisk Oversætterseminar kl. 14-18. Sted: Auditorium<br />
22.0.11,KuA, Njalsgade 120, Kbh. S.<br />
3. Nordisk Oversætterseminar kl. 10-13<br />
3. KurSuS primært for DOF: tegneserie- og teateroversættelse<br />
kl. 19-22<br />
10. rød sofa kl. 17. Sted: paludan Bogcafé, Fiolstræde 10,<br />
Kbh. K.<br />
11. lyrikertræf kl. 18<br />
12. DOF-workshop kl. 13<br />
12. Foredrag og debat om sproget som magtinstrument<br />
og forførelse kl. 16.30<br />
12. Medlemsfest for alle kl. 18<br />
18. F-prisfest kl. 16<br />
19. KurSuS: ”Nutidens rejsebog – udfordringer og opfordringer”<br />
kl. 10-16<br />
19. S-debutantarrangement kl. 17<br />
21. Seniorgruppen kl. 15<br />
23. Bestyrelsesmøde kl. 15<br />
24. rød sofa kl. 17. Sted: paludan Bogcafé, Fiolstræde 10,<br />
Kbh. K.<br />
29. Bu-fyraftensmøde kl. 17<br />
andre arrangementer<br />
Rød sofa med<br />
Søren Jessen<br />
10. november kl. 17<br />
paludan Bogcafé, Fiolstræde<br />
10, Kbh. K.<br />
Historien om hule piger og<br />
skæve drenge fortalt af Søren<br />
Jessen, billedkunstner, forfatter<br />
og illustrator.<br />
sproget som<br />
magtinstrument<br />
og forførelse<br />
12. oktober kl. 16.30-18<br />
Strandgade 6<br />
Henning Vangsgaard fortæller<br />
om sit arbejde med oversættelsen<br />
af Victor Klemperers<br />
’LTI – Det Tredje Riges Sprog’<br />
med efterfølgende debat om<br />
sproget som magtinstrument<br />
og forførelse. Alle er velkomne!<br />
Den faglitterære<br />
pris 2011<br />
18. november kl. 16<br />
Strandgade 6<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>s<br />
16 FORFATTEREN·7·2011<br />
faglitterære gruppe indbyder<br />
til prisfest i forbindelse med<br />
overrækkelsen af Den faglitterære<br />
pris 2011. Den faglitterære<br />
pris blev oprindeligt kaldt Den<br />
populærvidenskabelige pris, og<br />
den uddeles en gang om året<br />
med 60.000 kr. Pengene kommer<br />
fra Kunststyrelsen, men<br />
det er styrelsen i F-gruppen,<br />
som vælger prismodtagerne,<br />
og som står for arrangementet<br />
omkring uddelingen.<br />
Efter prisuddelingen er der<br />
festmiddag. Alle medlemmer af<br />
F-gruppen er velkomne og kan<br />
tilmelde sig hos Frank Egholm<br />
egholm@postmesteren.dk<br />
anke Feuchtenberger:<br />
Foredrag<br />
for illustratorer og<br />
tegnere<br />
25. november 2011 kl. 13-15<br />
Danmarks Designskole, philip<br />
de langes Allé 10, Bygning 90,<br />
Kbh. K.<br />
Illustratorgruppen har inviteret<br />
tegneserieskaber og billed-<br />
december<br />
1. S-krimiarrangement kl. 18<br />
2. S-julefrokost kl.<br />
4. Haiku-arrangement<br />
5. Fyraftensmøde for Bu-, S- og F- forfattere. Sted:<br />
Cafe Hos Sofies forældre, Frederiksgade 74, 8000<br />
århus C<br />
12. Seniorgruppen kl. 15<br />
14. S-gløggarrangement kun for S-debutanter kl. 13-16<br />
januar<br />
5. Bu- fyraftensmøde kl. 17<br />
11. Seniorgruppen kl. 15<br />
18. Bestyrelsesmøde kl. 12<br />
21. S-temadag for debutanter<br />
26. KurSuS: Skrivecoaching kl. 18-21<br />
28. Kvindegruppen kl. 14<br />
29. Haiku-arrangement<br />
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.<br />
Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside.<br />
kunstner Anke Feuchtenberger<br />
til Danmark for at vise os sine<br />
udtryksfulde tegninger.<br />
Feuchtenbergers historier og<br />
billeduniverser befinder sig<br />
langt fra det konventionelle<br />
tegneserieformats klare og<br />
mere spiselige udtryk. Her<br />
er ingen farver, ingen rappe<br />
replikskift og ingen kulørte<br />
hovedkarakterer. Til gengæld<br />
brillerer Feuchtenbergers<br />
tegneserieillustrationer med<br />
udtryksfulde og dybt fascine-<br />
rende billeder. Anke Feuchtenberger<br />
er født 1963 i Østberlin.<br />
Foredraget er finansieret af de<br />
kollektive midler fra Copy-Dan<br />
Billedkunst.<br />
Der er gratis adgang.<br />
Biblioteksafgift<br />
2012<br />
1. december er der frist for<br />
nytilmeldte forfattere og oversættere<br />
Der er afsat penge på Finansloven<br />
til biblioteksafgift for<br />
bøger og rådighedsbeløb for<br />
fonogrammer og billedkunst til<br />
kunstnere, hvis værker står på<br />
folke- og skolebibliotekerne.<br />
Har du ikke tidligere fået biblioteksafgift<br />
eller rådighedsbeløb,<br />
skal du tilmelde dig på et<br />
skema.<br />
Fristen for nye tilmeldte er 1.december<br />
2011 kl. 16.00 (bøger,<br />
musik, billedkunst) og 2. april<br />
2012 kl. 16.00 for efterlevende.<br />
Læs mere på www.bibliotekogmedier.dk<br />
under Tilskud, Biblioteksafgift mv. eller<br />
kontakt Bibliotek og Medier på bia@<br />
bibliotekogmedier.dk, tlf. 3373 3373,<br />
eller pr. brev: Styrelsen for Bibliotek og<br />
Medier, Biblioteksafgift, H.C. Andersens<br />
Boulevard 2, 1553 København V.<br />
Prisuddeling:<br />
dansk<br />
litteraturpris<br />
17. november kl. 17-20<br />
Strandgade 6<br />
Forfatteren Erik A. Nielsen<br />
modtager i år <strong>Dansk</strong> Litteraturpris<br />
på kr. 50.000, som uddeles<br />
af Ragna Sidéns og Vagn<br />
Clausens Fond. Dette fejres ved<br />
en reception i <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>s<br />
lokaler.<br />
Erik A. Nielsen modtager prisen<br />
på baggrund af sit alsidige<br />
forfatterskab inden for teologi,<br />
kunsthistorie, musik, teatervidenskab<br />
m.m., som har givet<br />
ny original forståelse af, hvor<br />
mange krydsforbindelser der<br />
går imellem de forskellige faglige<br />
discipliner. Yderligere oplysninger<br />
om prisen kan fås hos<br />
advokat Niels Søby, tlf. 3315<br />
8000, mail ns@sobylaw.dk.<br />
Russisk aften i<br />
Tranquebar<br />
25. november kl. 18.30<br />
Borgergade 14, København<br />
Birte Kont, aktuel med ’En by<br />
i Rusland’ og Sally Altschuler,<br />
som er aktuel med ’En engel<br />
bag øret’, optræder i Tranquebar<br />
den 25. nov. kl. 18.30.<br />
Der serveres borsjtj i dagens<br />
anledning.<br />
Håndsrækning<br />
til de non-digitale<br />
skønlitterær<br />
debutantaften<br />
19. november kl. 16.30-24<br />
Strandgade 6<br />
Hvert år inviterer S-gruppen<br />
alle årets prosadebutanter til at<br />
mødes, læse op for hinanden<br />
og spise middag sammen. Vi<br />
er ved at strikke et spændende<br />
program sammen til årets debutanter.<br />
Du, som er ”gammel i<br />
gårde” er også meget velkommen<br />
til at deltage.<br />
Gratis for debutanter og medlemmer<br />
af S-gruppen.<br />
Tilmelding til jakobvedelsby@hotmail.<br />
com senest 4. november.<br />
Medlemmer af DFF, som ikke bruger mail eller<br />
computer, kan få opdateringer om foreningens<br />
aktiviteter med post. Henrik Nilaus<br />
tilbyder at sammensætte en liste over interesserede<br />
og sende informationerne med gammeldags<br />
breve.<br />
Kontakt Henrik Nilaus på tlf. 2277 2975 eller<br />
skriv til ham: Slotsvænget 21, 3400 Hillerød<br />
Seniorgruppen<br />
21. november kl. 15-17<br />
Strandgade 6<br />
Skuespiller og samfundsdebattør<br />
Jytte Abildstrøm, der har<br />
skrevet sine erindringer, kommer<br />
på besøg med et farverigt,<br />
økologisk input!<br />
bU-fyraftensmøde<br />
29. november kl. 17<br />
Strandgade 6,<br />
Forfattere, der rejser: Kåre<br />
Bluitgen fortæller om sine<br />
residency-ophold og lidt godbidder<br />
fra Afghanistan. Annette<br />
Herzog fortæller om skriveophold<br />
i Argentina, og Lars<br />
Munck fortæller om sit ophold<br />
på Grønland. Alle grupper er<br />
velkomne. Ingen tilmelding.<br />
Fyraftensmøde i<br />
Århus<br />
Mandag 5. december kl. 16-18<br />
Café Hos Sofies forældre,<br />
Frederiksgade 74, århus<br />
(tæt på banegården).<br />
BU, S og F medlemmer mødes<br />
til gratis kage og kaffe.<br />
Tilmelding til Kirsten Ahlburg senest<br />
den 2. december k.ahlburg@mail1.<br />
stofanet.dk<br />
seniorgruppens<br />
julemøde<br />
12. december kl. 15-17<br />
Strandgade 6<br />
Forfatter og maler Stine Bitsch-<br />
Larsen beriger vores julemøde<br />
annOnCe<br />
Fra Foreningen<br />
med et foredrag om Selma<br />
Lagerlöf.<br />
Fyraftensmøde om<br />
kontrakter<br />
5. januar kl. 17.00.<br />
Strandgade 6<br />
Fyraftensmøde om kontraktforhandling.<br />
Foreningens jurist,<br />
Nanna Hummelmose, Lene<br />
Kåberbøll, Nanna Gyldenkærne<br />
og Erik Barfoed kommer med<br />
tips, tricks og faldgruber i<br />
forhold til kontraktforhandling.<br />
Alle grupper er velkomne.<br />
Ingen tilmelding.<br />
seminar i Århus:<br />
selvudgiver eller<br />
forlag? Fordele og<br />
ulemper?<br />
19. januar 2012<br />
Journalistforbundets lokaler i<br />
Fiskergade<br />
Netværksseminar for forfattere,<br />
der overvejer at udgive,<br />
markedsføre og publicere på<br />
net og print med eller uden<br />
eget forlag.<br />
Arr. NewPub ved Abelone<br />
Glahn og Karsten Pers<br />
Pris: 150 kr. Som medlem af<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong> kan<br />
du sende dokumentation til<br />
foreningen og få 75 kr. retur for<br />
deltagelse.<br />
Tilmelding www.newpub.dk & www.<br />
billetto.dk/da/events/newpubmeetup2<br />
Drømmer du om at bo i Berlin?<br />
Skøn lejlighed i Berlin Mitte, 20 meter fra Arkona Platz,<br />
fremlejes fra 1. januar 2012 til 1. juli 2012. Helst hele perioden,<br />
dog ikke kortere end tre måneder. Lejligheden<br />
består af soveværelse, stue og stort køkken-alrum, i alt<br />
ca. 150 m2. Dertil mulighed for ekstra børneværelse på<br />
ca. 15 m2. Fuldt møbleret. Plads til overnattende gæster.<br />
To badeværelser, samt elevator og altan.<br />
Henvendelse og spørgsmål om husleje:<br />
sissel-jo@gazan.de.<br />
FORFATTEREN·7·2011 17
Fra Foreningen<br />
KURSER<br />
nutidens rejsebog<br />
– udfordringer og opfordringer<br />
primært for F<br />
19. november 2011 kl. 10-16<br />
Strandgade 6<br />
undervisere: Carsten Fenger-grøndahl og tom Nørgaard<br />
Kursus 101032<br />
Rejsebogen, rejseguiden og rejsejournalistikken har alle dage<br />
været efterspurgt læsestof. Lige fra de tidlige opdagelsesrejsendes<br />
farvestrålende beskrivelser af den utrolige verden<br />
derude, den faktuelle tyske ’Baedeker’ til den nyeste ’Turen går<br />
til…’ og personlige bøger om at leve blandt amazonindianere.<br />
I dag er det ikke så meget faktaoplysninger, der efterspørges,<br />
formodentlig fordi den slags kan findes på nettet, mens den<br />
personlige og dermed også litterært velskrevne rejsebog er i<br />
høj kurs. For at undersøge, hvordan den gode rejsebog bliver<br />
til, og hvilke overvejelser man bør gøre sig, har vi inviteret<br />
idéhistoriker, forlagssouschef på Aarhus Universitetsforlag<br />
og forfatter (sammen med Malene Fenger-Grøndahl) til bl.a.<br />
Politikens ’Turen går til Tyrkiet’ og ’Turen går til Tjekkiet og<br />
Slovakiet’, samt mere samfundsanalytiske bøger som ’Sigøjnere.<br />
1000 år på kanten af Europa’ og ’Tyrkernes Istanbul’.<br />
Fra den anden side af bordet kommer redaktionschef på Politikens<br />
rejsebøger Tom Nørgaard, som tilmeld også er forfatter<br />
til rejsebøgerne ’Turen går til Kroatien og Slovenien’, ’Turen<br />
går til København’ og ’Turen går til Montenegro og Bosnien-<br />
Hercegovina’. Tom Nørgaard vil tale om, hvilke krav der stilles<br />
til en rejsebog anno nu. Hvad skal den kunne udstyrsmæssigt<br />
– skriftligt og visuelt? Hvordan ser fremtidens rejsebog ud – er<br />
det en papirbog eller på nettet? Hvad er de gode råd, og hvad<br />
er faldgruberne, hvis man vil arbejde med rejsebøger?<br />
Skriftlig tilmelding senest 26. oktober. december 2011 til kursussekretæren:<br />
kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.<br />
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500 kr.<br />
Sidste betalingsfrist 26. oktober 2011. Ved afbud efter 26. oktober 2011 refunderes<br />
kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.<br />
skrivecoaching<br />
For alle<br />
26. januar 2012 kl. 18-21<br />
Strandgade 6<br />
underviser: Bo Skjoldborg<br />
Kursus 101034<br />
Kursus sætter fokus på, hvordan vi som forfattere kan bruge<br />
hinanden. Både i forhold til at få vores tekst og vores forfatterliv<br />
til at fungere. Måske har du en skrivegruppe, måske tænker<br />
du på at oprette en, måske har du nogle gode kolleger, som<br />
du ind imellem mødes og sparrer med. På kurset vil du få red-<br />
18 FORFATTEREN·7·2011<br />
skaber til og øget bevidsthed om, hvad god hjælp er. Hvordan<br />
hjælper man en kollega videre, der er kørt fast i skriveprocessen?<br />
Eller har fået sit tredje afslag og ikke fatter hvorfor, eller<br />
ikke kan få en del af sin tekst til at fungere, eller som saboterer<br />
sine skriverutiner og drukner i selvkritik? Hvordan finder man<br />
selv den hjælp? Hvordan ser den optimale skrivegruppe ud, og<br />
hvordan vedligeholder man den? Dette og meget andet vil Bo<br />
Skjoldborg komme ind på på kurset her, som går på tværs af<br />
grupperne.<br />
Skriftlig tilmelding senest 4. januar 2012 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.<br />
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300 kr.<br />
Sidste betalingsfrist 4. januar 2012. Ved afbud efter 4. januar refunderes kursusgebyr<br />
ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.<br />
skriv til drenge<br />
primært for Bu og S<br />
28. februar kl. 19-22.<br />
Strandgade 6<br />
underviser: Merlin p. Mann.<br />
Kursus 101035<br />
Hvor pigerne er trofaste læsere, står drengene ofte af til fordel<br />
for computer mm. Hvordan fastholder vi drengelæserne? Hvordan<br />
skriver man til dem, så de har lyst til at læse. Hvad virker,<br />
hvad virker absolut ikke, når man skriver til de 9-12-årige? Skal<br />
det hele være action-præget, kan man arbejde med (levende)<br />
billede og tekst på andre måder, og hvad med sproget? Med<br />
udgangspunkt i egne værker giver BU-forfatter Merlin P. Mann<br />
tips og tricks til at nå de modvillige drengelæsere. 3 timers<br />
intens rundtur i drenge(bogs)universet, der også forudsætter<br />
deltagernes involvering.<br />
Skriftlig tilmelding senest 1. februar 2012 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.<br />
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300 kr.<br />
Sidste betalingsfrist 1. februar 2012. Ved afbud efter 1. februar refunderes<br />
kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.<br />
.<br />
ILLU. GUnnaR BReIdInG<br />
ophavsret<br />
for forfattere<br />
undervisere: professor i ophavsret<br />
Morten rosenmeier, uBVA, og adjunkt<br />
Clement petersen, Det Juridiske<br />
Fakultet, Københavns universitet<br />
Kurset gentages tre gange:<br />
torsdag den 2. februar, fredag den 25.<br />
maj, og fredag den 14. september. Alle<br />
dage kl. 9-16. Strandgade 6<br />
Som forfatter er ophavsretten vigtig. Det<br />
gælder, uanset om man skriver bøger eller<br />
artikler. Det er på grund af ophavsretten,<br />
at forfattere får betaling for deres arbejde.<br />
Uden ophavsretten fik de ingen royalty,<br />
og ingen penge fra Copydan. Det er også<br />
ophavsretten, der er grunden til, at man som<br />
forfatter kan modsætte sig at blive plagieret<br />
i bøger og film mm. Forfatteren har, som<br />
man nogle gange siger, en ”åndelig ejendomsret«”<br />
til sin tekst. Det er ophavsretten,<br />
der sørger for det. Som forfatter kan man<br />
blive stillet over for en lang række svære<br />
ophavsretlige spørgsmål. Og det er vigtigt,<br />
at man er klædt ordentligt på til at svare på<br />
dem.<br />
- Hvor går grænsen mellem inspiration og<br />
plagiat?<br />
- Hvor meget må man citere fra andre, hvis<br />
der skal være tale om lovligt citat?<br />
- Hvad er en god forlagskontrakt?<br />
- Hvor meget plejer man at få i royalty?<br />
- Har jeg krav på indsigt i, hvordan mine<br />
royalties beregnes?<br />
- Jeg vil gerne udgive min bog som e-bog.<br />
Er der noget særligt, jeg skal være opmærksom<br />
på?<br />
- Hvordan beregner man royaltyen for ebøger?<br />
- Jeg har skrevet en bog om et bestemt<br />
emne. Må forlaget udgive en anden bog om<br />
samme emne, skrevet af en anden forfatter?<br />
Og må jeg udgive en anden bog om samme<br />
emne på et andet forlag?<br />
- Kan jeg kræve større royalty, hvis min bog<br />
sælger bedre end forventet?<br />
- Hvad er mine rettigheder, hvis forlaget misligholder<br />
forlagsaftalen eller trækker tiden<br />
ud i stedet for at udgive min bog?<br />
- Kan forlaget sætte andre forfattere til at<br />
lave nye udgaver af min bog?<br />
- Hvad er ”Creative Commons” og ”Open<br />
access”?<br />
KUrsUsmateriale:<br />
Trykt kursusmateriale, inkl. bogen ’Ophavsret<br />
for begyndere. En bog til ikke-jurister’, bliver<br />
sendt til kursisterne inden kurset.<br />
Kurset afholdes i samarbejde mellem AC’s<br />
Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde<br />
(UBVA) og <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong>.<br />
Skriftlig tilmelding til kursussekretæren hhv.<br />
1.januar, 25.april og 14. august (husk opgivelse af<br />
adresse): kursus@danskforfatterforening<br />
Kursusgebyr for medlemmer og forfattere, der er<br />
medlem af AC-organisation: 0 kr.<br />
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 1.500 kr<br />
nye medlemmer Forfatteren<br />
Sigurd Kværndrup F, Senior<br />
ny Kirstinebergvej 20<br />
4800 nykøbing Falster<br />
tlf. 2964 8463<br />
e-mail: siggi1946@gmail.com<br />
Seneste udgivelse: ’den østnordiske ballade<br />
– oral teori og tekstanalyse’, museum<br />
Tusculanums Forlag 2006<br />
Tine Bruun BU<br />
Boyesgade 5, st. th<br />
1622 København V<br />
tlf. 2295 7073<br />
e-mail: bruun.tine@gmail.com<br />
’mathilde vinker’, alvilda 2010<br />
Leif Holmstedt F<br />
Hasselvej 25<br />
5200 Odense C<br />
tlf. 3074 2495<br />
e-mail: leif@holmstedt.dk<br />
Seneste udgivelse: ’magiske masker og<br />
figurer fra Grønland’, Borgen 2008<br />
Sanne Munk Jensen S, BU<br />
Østergaards allé 22<br />
2500 Valby<br />
e-mail: sanne_munk_jensen@hotmail.com<br />
Seneste udgivelse: ’Satans yngel’, Gyldendal<br />
2010<br />
Benedicte Riis L, K<br />
Koksfourt 4, Vrigsted<br />
7140 Stouby<br />
tlf. 7569 0403<br />
e-mail: tanteandantegogo@hotmail.com<br />
web: www.benedicteriis.dk<br />
Seneste udgivelse: ’Slip drømmene fri’,<br />
Koustrup & Co., 2010<br />
Henrik Falk L<br />
Læsøvej 47<br />
4700 næstved<br />
tlf. 2388 8727<br />
e-mail: wakanhenrik@gmail.com<br />
Web: www.henrikfalk.dk<br />
Seneste udgivelse: ’månekvinden’, Forlaget<br />
Helle 2011 (ikke som i Forfatteren 6-2011, hvor<br />
vi havde skrevet Books on demand)<br />
Andrea Hejlskov S<br />
Fjordkær 135<br />
7950 erslev<br />
e-mail: andreahejlskov@gmail.com<br />
Seneste udgivelse: ’andrea Hejlskov – en<br />
facebookbiografi’, Lindhardt & Ringhof 2009<br />
Pamela Mandart BU<br />
tlf. +358 400 604 110<br />
e-mail: pamela.mandart@gmail.com<br />
Seneste udgivelse: ’Vinteren i den hemmelige<br />
dal’, Schildts 2008<br />
ILLU. HeLLe VIBeKe JenSen<br />
FORFATTEREN<br />
ISSn 0105-0753<br />
nr. 7-2011, 70. årgang<br />
Udgives af dansk <strong>Forfatterforening</strong><br />
ansvarshavende: Lotte Garbers<br />
Redaktør: anna Bridgwater<br />
tlf. 2143 0811<br />
anna@bridgwater.dk<br />
Redaktionsudvalg: Lotte Garbers, anna Bridgwater, anna<br />
Grue (S), Karen mohr Sokkelund (dOF), morten Visby<br />
(dOF-supp), Inge-Helene Fly (S), egon Clausen (F), erik<br />
Christiansen (BU), niels Henningsen (BU), Bodil molich<br />
(Ill.), Lene møller Jørgensen (BU-supp), René Rasmussen<br />
(L), Svend Ranild (L-supp), merlin P. mann (BU), Sara Strand<br />
(webredaktør)<br />
Grafisk design: salomet grafik<br />
Forsideillustration: Jon Ranheimsæter<br />
Tryk: Pe-Offset<br />
Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens<br />
meninger. eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse.<br />
eftertryk af illustrationer ikke tilladt.<br />
deadline til dette nummer var 12. oktober. Udgivelsesdato<br />
8. november. materiale til næste nummer, som udkommer<br />
16. december, skal være redaktionen i hænde senest 23.<br />
november.<br />
Forfatteren udkommer otte gange om året. abonnement<br />
tegnes gennem dansk <strong>Forfatterforening</strong>, pris kr. 450.<br />
Deadlines<br />
08 Udgivelse 16. december 2011<br />
deadline 23. november 2011<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
Strandgade 6, stuen, 1401 København K<br />
Telefon: 3295 5100<br />
Fax: 3254 0115<br />
Tlf.tid: man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag.<br />
danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk<br />
www.danskforfatterforening.dk<br />
Formand: Lotte Garbers<br />
Tirs. og tors. 10-15. Træffes i øvrigt efter aftale.<br />
formand@danskforfatterforening.dk<br />
tlf. 2927 2213<br />
advokat: nanna Hummelmose<br />
nh@danskforfatterforening.dk<br />
Kontortid: man-ons 10-12 og 13-15<br />
Juridisk assistent: Sofie Bille-Steenberg<br />
jura@danskforfatterforening.dk<br />
Kontortid: Tirs 10-12 og 13-15<br />
Bogholderi: Knud Finnerup<br />
bogholderi@danskforfatterforening.dk<br />
medlemsadministration m.m.:<br />
nena Wiinstedt, emilie andersen, maria Ranjani Hughes<br />
Sekretariatsleder og webredaktør:<br />
Sara Strand<br />
ss@danskforfatterforening.dk<br />
Kursussekretær: mai misfeldt<br />
Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15<br />
kursus@danskforfatterforening.dk<br />
Fra Foreningen<br />
Bestyrelsen<br />
Lotte Garbers (fmd.), Jo Hermann<br />
(næstfmd.), Lise Bidstrup<br />
(kasserer), Frank egholm<br />
andersen, Flemming madsen<br />
Poulsen, Sally altschuler, egon<br />
Clausen, Lise Bostrup, morten<br />
Visby, Jakob Vedelsby og<br />
Karsten Bjarnholt.<br />
Suppleanter: Karen mohr<br />
Sokkelund og mads Heinesen<br />
Gruppernes styrelser<br />
S-gruppen<br />
Jakob Vedelsby (fmd.),<br />
mail@jakobvedelsby.dk,<br />
Inge-Helene Fly, anne Hjælmsø,<br />
Cecilie Rosdahl, Sanne Udsen,<br />
Kristian Himmelstrup, Lotte<br />
Petri. Suppleanter: Ide Hejlskov<br />
og anne-Sophie Lunding-<br />
Sørensen.<br />
BU-gruppen (børne- og<br />
ungdomslitteratur)<br />
Lise Bidstrup (fmd.),<br />
lisebidstrup@stofanet.dk,<br />
Kåre Bluitgen, annette Herzog,<br />
Birde Poulsen, Henrik nilaus,<br />
erik Christiansen, nanna<br />
Gyldenkærne, Bodil molich.<br />
Suppleanter: merlin P. mann og<br />
Lene møller Jørgensen.<br />
L-gruppen (lyrik)<br />
Karsten Bjarnholt (formand),<br />
Cindy Lynn Brown (næstformand),<br />
Ole Bundgaard, René<br />
Rasmussen, erik Trigger.<br />
Suppleanter: Bo Lillesøe,<br />
narcisa Vucina, Svend Ranild,<br />
Pia Valentin Lorentzen.<br />
F-gruppen (faglitteratur)<br />
www.faglitteratur.dk<br />
Frank egholm andersen (fmd.),<br />
egholm@info-connect.dk,<br />
egon Clausen (næstfmd.)<br />
tlf. 3968 0002, Birgit Knudsen<br />
(kasserer), Pia deleuran (sekr.),<br />
Flemming madsen Poulsen,<br />
Lene marie Kjems, Kaare Øster.<br />
Suppleanter: Tommy Christensen<br />
og Lise Bostrup.<br />
DOF (dansk Oversætterforbund)<br />
www.d-o-f.dk<br />
ellen Boen (fmd.) tlf. 3311 8781,<br />
boen@webspeed.dk, Kim<br />
Lembek (næstfmd.), Kirsten<br />
Vesterager (kasserer), morten<br />
Visby, Camilla Skjødt, Karen<br />
mohr Sokkelund, Louise ardenfelt<br />
Ravnild. Suppleant: Sanne<br />
Bertram.<br />
Illustratorgruppen<br />
(sektion i BU-gruppen)<br />
Lars munck (fmd.),<br />
www.illustratorgruppen.dk<br />
Kvindelige forfattere i dFF<br />
Birte Kont, tlf. 3535 8611,<br />
birtekont@mail.tele.dk<br />
Seniorgruppen i DFF<br />
Hanne Bistrup (fmd.),<br />
tlf. 2980 7711, hanne@bistrup.<br />
net, Henning Kirk (næstfmd.),<br />
tlf. 4448 5380, kirk@dadlnet.dk<br />
Haiku-gruppen<br />
Hanne Hansen, tlf. 3538 9531,<br />
h.hanne@webspeed.dk<br />
FORFATTEREN·7·2011 19
eolens bedste<br />
I hvert nummer præsenterer et medlem af <strong>Dansk</strong> <strong>Forfatterforening</strong><br />
de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres.<br />
René Fredensborg (S) er født i 1972. Skriver lige nu på<br />
opfølgeren til romandebuten ’Hønsehunde’ fra 2011.<br />
Uddannet journalist og tidligere musik/filmanmelder på<br />
Urban og nyhedsavisen. Satirevært på dR2. Freelancer for<br />
Information, euroman og filmmagasinet ekko. nu en del af<br />
kulturprogrammet på den nye Radio24syv.<br />
Min boghylde har lige været på<br />
slankekur. Ikke flere flytninger,<br />
hvor trillebøre af bøger får lov<br />
at stopfodre stuen, fordi også værker, der<br />
strækker deres nostalgiske arme helt tilbage<br />
til præpuberteten, selvfølgelig også har<br />
ret: ’De tre detektiver’,’ Adrian Moles Dagbog’,<br />
’Når snerlen blomstrer’, ’Outsideren’.<br />
Den slags opbyggelig juniorlitteratur, man<br />
synes ens teenagebørn i enhver forstand<br />
skal genbruge. Det gider de så ikke, derfor<br />
blev de, som de første, arkiveret vandret på<br />
loftet (bøgerne, that is!).<br />
Samme vej er det gået for de thrillers,<br />
som prægede min barndoms boghylder<br />
i provinsen. Desmond Bagley, Arthur<br />
Hailey, Frederick Forsyth og så min<br />
personlige favorit ’Airport 77’ med det<br />
afsindigt hårrejsende foto af et passagerfly,<br />
der er fanget på en kløftekant i Bermudatrekanten.<br />
Under vand! Bogen er bygget på<br />
filmen (den med Jack Lemmon) og trods<br />
smudsomslaget er den ikke fem flade ører<br />
værd i dag. ’Airport 77’ er tilsyneladende<br />
dén stakkels bog, som aldrig finder en ny<br />
familie på loppemarkederne. Jeg ser den<br />
hele tiden. Væk med det, der alligevel altid<br />
er inden for rækkevidde.<br />
Hvad er der så tilbage? Mest fagbøger,<br />
faktisk. Opslagsværker. En stribe af<br />
journalistik litteratur: Ted Conover med<br />
’Coyotes’ (amerikansk journalist krydser<br />
grænser med illegale indvandrere).<br />
Hunter S. Thompsons klassiske ’Fear and<br />
20 FORFATTEREN·7·2011<br />
Loathing in Las Vegas’ (stadig ung trods de<br />
40 år). Den slags mod!<br />
Dermed også værkerne af de moderne<br />
fortællere i dansk journalistik. Det meste<br />
af Jan Stage (er stort set læst) og Carsten<br />
Jensen (bør snart læses) og så en enkelt<br />
af Morten Sabroe. Den om hans mor, ’Du<br />
som er i himlen’. Den lille, hudløse fortælling<br />
i den store foruroligende verden kan<br />
jeg ikke undvære. Af moderne litteraturlitteratur<br />
overlevede kun ’Radiator’-triologien<br />
af Jan Sonnergaard. Væk er alt det<br />
overflødige. Farvel til blærerøve som Peter<br />
Høeg og Ib Michael. Og Paul Auster keder<br />
mig, men måske skulle man alligevel fortryde<br />
afvisningen af John Irving. Han er<br />
sjov med en lidt u-anerkendt dybde.<br />
Men savner ikke digtene endnu. Hader<br />
stadig krimierne og alle deres klicheer.<br />
Mig og den panderynkede eksistentialisme<br />
blev aldrig venner. Og får alligevel aldrig<br />
åbnet de klassiske, filosofiske værker (men<br />
de pyntede).<br />
Det er en alvorlig sag at spænde sin litterære<br />
livrem ind. Derfor har jeg sat Erlend<br />
Loes ’Doppler’ forrest. Tynd at se på, men<br />
dyb i længden. Og den minder mig om, at<br />
det skal være sjovt at læse. ·<br />
FOTO JaCOB nIeLSen