Acrobat-fil - Kofoeds Skole

December 2010
Fattigdom
uden filter
side 3
Du har altid
hovedrollen i
din egen film
side 4
Kofoeds Skole
i Aalborg
fylder 10 år
side 7

Tømrer eller arbejdsløs?
LEDER
Hvad vil du helst være, tømrer eller
arbejdsløs? Spørgsmålet blev stillet
af filmmanden Erik Clausen, som besøgte skolen i
september for at holde et foredrag. Erik Clausen talte
om selvbilleder og hvad der sker med vores identitetsfølelse,
når vi tager negative betegnelser som
’arbejds løs’ eller ’enlig mor’ til os, og bruger dem
om os selv. Det kan man læse mere om inde i bladet.
Men spørgsmålet er helt centralt for os i arbejdet med
skolens elever. Hvad er det for billeder vi går rundt
med af os selv? Kan det lykkes at skabe nye? Hvad
skal der til, for at skabe en højere grad af selvværd
og selvrespekt hos den, som har mistet modet?
Billeder er i høj grad et tema i dette nummer af
Kofoeds Avis. Skolen har i efteråret afholdt et fotomarathon,
hvor eleverne havde mulighed for at skildre
deres oplevelse af fattigdom i Danmark gennem en
kameralinse. Resultatet er på samme tid forstemmende
og opmuntrende. Forstemmende fordi den
fotoudstilling, som er blevet resultatet af elevernes
anstrengelser, klart dokumenterer at der eksisterer
ekstrem fattigdom i Danmark. Og opmuntrende
fordi udstillingen også viser, at mennesker, som efter
SIDEN SIDST
Viljen til at hjælpe hjemløse
og socialt udsatte findes mange
steder i Danmark, hos både
privatpersoner, organisationer
og virksomheder. Her i efteråret
har Kofoeds Kælder for hjemløse
blandt andet modtaget overskydende
madpakker fra arrangørerne
af DHL-stafetten, en beholdning
af gummistøvler og soveposer
fra skoleskibet Georg
Stage og fra de ældre damer på
Aktivitetscentret Gedevasevang
er der i skrivende stund en ny
sending hjemmestrikkede vanter
og huer på vej til den kolde tid, vi
Tak for hjælpen!
danske forhold må siges at være fattige
på alle måder, har ressourcer og
overskud til at vise glæde og have et
glimt i øjet. Vi bliver altså bekræftet i, at der
er noget at bygge videre på.
Kofoeds Skole er i sin essens et modbillede til
elendighed. Et sådant modbillede mener jeg skolens
medarbejdere og elever skabte på fineste vis ved
vores deltagelse i Kulturnat 2010. Her satte vi for
andet år i træk vores præg på begivenhederne med
base i Kofoeds Kælder for hjemløse ved Kultorvet i
indre København. På Kulturnatten gør vi op med skolens
image som Dæmonernes Port, og viser os frem
som Mangfoldighedernes Hus. Et sted med plads,
hjerterum og udviklingsmuligheder til dem, som ikke
er med i fællesskabet.
Et sted, hvor vores elever kan danne nye og positive
billeder af sig selv. Et sted, hvor den arbejdsløse igen
kommer til at se på sig selv som andet end et menneske
med problemer.
Jens Aage Bjørkøe,
Forstander
alle, og ikke mindst de hjemløse,
nu for alvor går i møde.
Gaverne modtages med taknemmelighed
og går direkte til brugerne
af Kofoeds Kælder. Kofoeds
Avis viderebringer hermed en
tak for hjælpen til alle, som med
gaver, hjertevarme og omtanke
støtter op om arbejdet.
(thop)
FOTO: KOFOEDS SKOLE
Svetlana
Kajis
UDSTILLING
Af Thomas Pedersen
Foto: Elever på Kofoeds Skole
Fattigdom
UDEN filter
Thor
Petersen
Rosine
Dorthe
Kajangmat
Elever fra Kofoeds Skole
udstiller billeder af fattig ­
dom i Danmark anno 2010
Hvordan ser fattigdom ud? Det
spørgsmål stillede Kofoeds Skole
eleverne i forbindelse med et fotomarathon,
som blev afholdt fra d.
20.-25. september. Alle elever, der
havde lyst til at deltage, fik fem
dage og et engangskamera til at
skildre hvordan de mener, at fattigdom
ser ud i Danmark lige nu. Det
kom der mange spændende bud på
og mange af fotografierne var i overraskende
høj kvalitet, ikke mindst
når man tager i betragtning at de
blev taget med et engangskamera.
Der blev indleveret omkring
250 fotografier til bedømmelse fra
21 elever, og 38 blev udvalgt til at
være med i den udstilling, som
åbnede mandag d. 1. november
i Multihallen på Kofoeds Skole.
Du kan se nogle af billederne
her i avisen, og har du lyst til at
se dem alle, så klik ind på
www.kofoedsskole.dk, hvor vi har
lagt et link til hele udstillingen.
2 Kofoeds Avis | december 2010 Kofoeds Avis | december 2010
3

Du har altid HOVED­
ROLLEN i din egen film
Vi skal lave en film om os selv,
som vi er stolte af! Erik Clausen
gav en peptalk i Karrierehjørnet
REPORTAGE
Tekst og foto: Thomas Pedersen
Karrierehjørnet kører hver torsdag formiddag, og er en
af de muligheder skolens elever har for at finde vejen tilbage
til arbejdsmarkedet. Her kan eleverne dele jobsøgningens
sejre og nederlag med hinanden. Det kan der
godt være brug for, ikke mindst i en tid, hvor ledige jobs
ikke ligefrem hænger på træerne.
Men onsdag d. 22. september var der lagt op til et noget
anderledes program end sædvanligt. Der var nemlig
besøg af filmmanden, gøgleren og multikunstneren Erik
Clausen, som havde sagt ja til at komme og holde en
peptalk. Og med udgangspunkt i sit eget liv og arbejde
lykkedes det hurtigt for Erik Clausen at få humøret i det
fyldte kursuslokale til at stige adskillige grader.
Indre film og sort skærm
-Du har altid hovedrollen i din egen film, fastslår han
som en af sine første pointer i en talestrøm der flyder
med vittigheder, kvikke bemærkninger og mødes med
hyppige latterudbrud fra publikum. Alligevel er man
ikke i tvivl om, at der er alvor bag ordene. For det,
Clausen taler om, er hvordan vi selv skaber billeder
inde i hovedet; indre film, som vi ikke kan styre, og
som er med til at bestemme vores opfattelse af os selv
i forhold til andre.
-Der er masser af mekanismer der skaber sort skærm,
fortæller Clausen. Da jeg var lille hørte jeg engang en
dame sige, at jeg var et uægte barn. Uægte! Jeg troede
jo bare jeg var et barn! Men når vi bliver mødt med udtryk,
hvor vi bliver problematiseret, og som der ikke er
billeder i, bliver der sort skærm. Så ryger skuldrene ned
og vi gør os usynlige, og siger ’undskyld jeg eksisterer.’
Undervejs tager Erik Clausen også ord som ’arbejdsløs’,
’langtidsledig’, ’social taber’ og ’enlig mor’ under
kærlig kritisk behandling, som ord, der skaber sort
skærm, og får os til krybe og undskylde, når vi skal
bruge dem om os selv.
-Hvad er det for nogen ord, vi giver hinanden? Hvad
vil du helst være, ’tømrer’ eller ’arbejdsløs’, spørger
Clausen, og opfordrer under højlydte klapsalver salen til
at afvise de negative betegnelser, og bruge ord om sig
selv, som skaber andre billeder. -Vi skal lave en film om os
selv, som vi er stolte af, og gerne vil vise vores børnebørn!
Gode tanker og optimisme
De fleste blandt tilhørerne kender til de følelser der
opstår, når man får negative etiketter klistret på sig.
-Det lærte mig da umiddelbart at jeg ikke skal sige ’jeg
er arbejdsløs’, men at jeg er civilingeniør, for det er jeg
faktisk. Kaare er omkring de 50 år, og står og ryger en
cigaret i solskinnet på tagterrassen i den indlagte pause.
Ole, som er noget yngre end Kaare, har også fået noget
at tage med hjem.
-Det sætter gang i tankerne om mit eget liv. Jeg føler,
at han taler direkte om mig. Min situation er meget sådan
som han beskriver. Jeg føler mig som en lille brik i
et puslespil, og er vel også en lille brik i et puslespil,
selvom tingene er begyndt at gå den rigtige vej. Han
siger nogle gode ting, og det giver mig en masse gode
tanker og noget optimisme. Der er ting der kan lade sig
gøre, og om du har en 7. klasses eksamen eller noget
mere, er ikke afgørende for om man har det godt eller
dårligt, siger Ole.
Kursuslokalet var fyldt til
randen, da Erik Clausen
besøgte Kofoeds Skole.
CLAUSENS INDRE FILM OM
KOFOEDS SKOLE
Når jeg hører navnet Kofoeds Skole så tænker jeg først
og fremmest på den gamle skole i Dronningensgade og
dagdriverne, der stod foran, og det spil der var mellem at
holde sig ædru – eller spille ædru – for at komme ind.
Men i min underbevidsthed siger navnet Kofoeds Skole mig
noget om stor generøsitet og tolerance. Noget om at du er
go’ nok – det er en oase. Et sted, hvor du kan have lov at
være dig selv, selvom du i samfundets øjne har fejlet.
For Ole og Kaare og flere andre tilhørere har Erik
Clausen sat nye film i gang i den indre biograf. På tagterrassen
virker det i hvert fald i øjeblikket som om der er ny
inspiration til at tage endnu en tørn med ’systemet’.
Og dermed opnåede Erik Clausen et langt stykke hen
ad vejen det, han ville med sin peptalk i Karrierehjørnet
en onsdag formiddag i september. I hvert fald understreger
han overfor Kofoeds Avis, at der er stort behov for at
gøre op med at fokusere på nederlag.
-Det, som generer mig i dag ved det sociale, er den
nederlagsdyrkning, man dyrker ubevidst og som fastholder
folk i taberrollen, i en grad så de ligefrem kalder hinanden
det, og næsten ikke tør bryde den rolle, for hvad
fanden skal man så stille op med sig selv? Det, jeg mener
Kofoeds Skole og vi andre skal spørge os selv om, er kort
og godt hvordan kommer vi videre? Videre til en større
personlig frihed. Vi mennesker vil gerne klare os selv,
men det er ikke det samme som at klare sig alene. Det
er en stor misforståelse, som vi skal videre fra.
4 Kofoeds Avis | december 2010 Kofoeds Avis | december 2010
5

En KÆMPE oplevelse
For andet år i træk
afholdt Kofoeds Skole
et stort arrangement i
Kofoeds Kælder på
Kultorvet i forbindelse
med Kulturnat 2010.
REPORTAGE
Af Thomas Pedersen
Foto: Naja Mammen Nielsen og
Thomas Pedersen
Også i år blev arrangementet en stor succes både
indadtil og udadtil. Under overskriften: Hvad gemmer
sig bag Dæmonernes Port, blev publikum inviteret
inden for i varmen, hvor eleverne optrådte med sang,
dans, musik, livepainting og alt det andet, de arbejder
med på skolen til daglig. Programmet var lagt stort
an, med underholdning i baggården fra kl. 18.00 til
22.30. Elevernes optræden trak rigtig mange mennesker
til, og de fleste kom også en tur ned i Kofoeds
Kælder. Her kunne de få en snak med skolens medarbejdere
og arbejde i nogle af de til lejligheden indrettede
værksteder, for at tjene Kofoeds dollars til en kop
kaffe eller en forfriskning.
Gæsterne kunne binde an med tøjsortering i Tøjdepotet
og rulning af linned og viskestykker på en
gammeldags rullemaskine sammen med Team Rent
og Pænt. Grønlænderafdelingen og de Åbne Værksteder
solgte elevproducerede varer og TV-Værkstedet
viste film om Kofoeds Skole.
Fra infoboden i kælderen og i kampagnevognen
på Kultorvet blev der uddelt foldere og brochurer
om skolens arbejde.
Der blev danset, malet, spillet og
sunget, mens gæsterne tjente
Kofoed dollars i ‚værkstederne‘.
God mulighed
-For skolen er det at være med i Kulturnatten en
mulighed for at bearbejde nogle af de fordomme om
skolen og dens elever, som stadig er fremherskende.
Samtidig er arrangementet også med til at medarbejdere
og elever oplever hinanden i nogle andre rammer
end til hverdag. Og så er det en kæmpe oplevelse
for eleverne at optræde for et stort publikum.
Det skaber glæde og selvtillid og på den måde er
vores deltagelse i Kulturnatten ikke alene med til at
informere om skolen. Det ligger også helt i forlængelse
af vores pædagogiske arbejde, siger kommunikationsmedarbejder
Jane Fogedby, som er tovholder
på kulturnatsarrangementet.
Med deltagelsen i Kulturnatten er der kommet en
ny tradition på skolen, som er en kæmpe oplevelse for
både elever, medarbejdere og alle de mange gæster,
som kan gå hjem og være lidt klogere på hvad
Kofoeds Skole er for en størrelse.
Kofoeds Skole
i Aalborg10ÅR Tirsdag den 9. november åbnede Neriusaaq,
Kofoeds Skole i Aalborg, dørene op for 10. år. I dagens anledning var der
sørget for sæsonens første snevejr og socialt samvær i de hyggelige lokaler.
REPORTAGE
Tekst og foto Naja Mammen Nielsen
Neriusaaq betyder regnbue og navnet var meget sigende
for dagen. For på trods af snevejret, emmede stedet af
varme, mangfoldighed, spændende aktiviteter og glade
gæster.
Lokalerne blev hurtigt fyldt op af de indbudte gæster,
stedets elever og ansatte. Der blev holdt taler og sagt
mange rosende og anerkendende ord. Humøret var højt
blandt elever og gæster, og eleverne viste stolt deres
produktioner frem.
Hygge og kaffemik
Det er udelukkende grønlandske elever der kommer i
Neriusaag, hvor de to primære målgrupper er unge og
nytilflyttere. I dagens anledning havde de tilberedt grønlandske
delikatesser. Der var dækket fint op på bordene
og anrettet med hjemmebagte kager med rosiner og små
grønlandske papirsflag, spæk, tørfisk, frugt, knas og naturligvis
kaffe, som det hører sig til ved en rigtig kaffemik.
-Der har været heftig aktivitet i dagene op til med at
producere ting til salg og gøre lokalerne ekstra hygge-
Fremstilling af glasperler er en af Neriusaaqs populære aktiviteter.
lige. Det er dejligt at se, hvor meget folk hygger sig, fortalte
socialrådgiver Helle Rønn Christensen, der havde
svært ved at lægge skjul på sin stolthed.
I dagens anledning var der indrettet en lille bod, hvor
der blev solgt fine elevproduktioner. Der var lysestager
og dekorationer lavet af farvestrålende grønlandske perler,
varme sutsko og handsker af sælskind, håndlavede
glasperler, malede postkort og fodringskasser til fugle.
Munter stemning
Elevernes store engagement gav et tydeligt indblik i,
at stedet i det daglige emmer af aktivitet. – Det er helt
bevidst, at vi har valgt at fjerne sofaerne, således at eleverne
føler sig motiveret til at begive sig i kast med forskellige,
kreative ting, fortæller Helle Rønn Christensen.
Og denne taktik så helt sikkert ud til at bære frugt.
Eleverne ser ud til at føle sig hjemme i omgivelserne og
var glade for at vise, hvordan de fremstiller de forskellige
produkter. Det vakte stor begejstring hos gæsterne, der
alle kunne gå derfra med et varmt minde.
FAKTA OM NERIUSAAQ:
• Åbnede i november 2000
• Stedet har kontakt til ca. 200 grønlændere i Aalborg
• Der er ansat en leder, en socialrådgiver og to projektmedarbejdere
• Tre kreative værksteder. Aktiviteterne omfatter bl.a.
reparation af cykler, kajak- og hundeslædefremstilling,
fuglekasser, skind- og perlesyning mv.
• Dagligt åbent fra kl. 8.00-14.00
• Gratis morgenmad og frokost til de fremmødte
6 Kofoeds Avis | december 2010 Kofoeds Avis | december 2010
7

Det bliver man
IKKE mere RASK af
Lang ventetid i nyt callcenter, som skal modtage sygemeldinger fra
aktiverede borgere. Ventetiden er nu nedbragt væsentligt, men
opstartsvanskelighederne har skabt frustration blandt skolens elever.
INTERVIEW
Den 1. september indførte
Københavns Kommune et krav til
aktiverede borgere om, at de skal
ringe til kommunens callcenter for
at sygemelde sig. Ringer de ikke,
risikerer de at blive trukket i kontanthjælpen.
Men callcentret kom
uheldigt fra start, med lange ventetider.
Enkelte elever beretter om
ventetid på op til halvanden time.
Andre fortæller at deres taletidskort
til mobiltelefonen er løbet ud,
mens de har siddet i telefonkøen.
En belastning
-Jeg har prøvet at ringe til callcentret
6-7 gange siden 1. september,
fortæller Esten, som er elev på
Kofoeds Skole.
-Den første gang var lige da vi
havde fået besked på at melde os
syge til callcentret. Der oplevede
jeg at sidde i køen rigtig længe,
uden at komme igennem. Det
gjorde mig både vred og ked
af det, siger Esten.
Også Ali, som hedder noget
andet, men gerne vil være
anonym, har haft dårlige
oplevelser med callcentret.
-Man venter og venter og
prøver flere gange uden at komme
igennem. Så ringer jeg til Kofoeds
Af Thomas Pedersen | Grafik: Rikke Saabye
Skole for at melde mig syg dér, og
de siger at jeg alligevel skal ringe
til callcentret. Det er som om kommunen
og Kofoeds Skole ikke stoler
på hinanden. Så føler man at
man bliver leget med. Det bliver
man ikke mere rask af, siger Ali.
Udvidet åbningstid har hjulpet
I Københavns Kommune er Jon
Holger Holm daglig leder af callcentret.
Han understreger, at callcentret
ikke har haft ventetider på
op til halvanden time, men nikker
genkendende til hovedtrækkende
i Estens og Ali’s historier.
-I starten havde vi ventetider på
op mod en halv time i spidsbelastningsperioden.
At modtage sygemeldinger
var en ny opgave, som
vi skulle lære at håndtere. Nu
kender vi imidlertid mere til hvornår
opkaldene kommer, og har
udvidet åbningstiden. Det har
medført, at vi i uge 45 havde en
gennemsnitlig ventetid på halvandet
minut, den maksimale var 14
minutter, siger Jon Holger Holm,
som sammen med sine medarbejdere
modtog ca. 1600 opkald i
løbet af uge 45, hvoraf 95% kom
igennem til en medarbejder.
Ventetiden har siden primo/medio
oktober i gennemsnit ligget på
mellem 1 og 2 minutter.
Men det er klart at også vi oplever
spidsbelastningstidspunkter, ligesom
når man ringer til sin læge, eller
til en taxa på en regnvåd morgen.
Stress og frustration
Selvom det er lykkedes at få nedbragt
ventetiden i call centret væsentligt,
har følelsen af stress og
frustration ikke helt forladt de elever,
som Kofoeds Avis har talt med.
En af årsagerne er, at det koster
penge fra et i forvejen skrabet
Er det, vi i de senere år har lært at kende som ghettoproblematikken,
i virkeligheden et udtryk for fattigdom? Det
var et af de mere kontroversielle spørgsmål der blev rejst
på de to konferencer om fattigdom, som Kofoeds Skole
var vært for den 2. og 3. november. Konferencerne var
arrangeret af Københavns Kommune, Socialpolitisk
Forening og EAPN og blev afholdt i anledning af EU’s
fattigdomsår.
Morten Ejrnæs er manden bag påstanden om at
ghettoproblemerne i virkeligheden er udtryk for fattigdom.
Han forsker til daglig på Aalborg Universitet, og til
at argumentere for sin påstand, præsenterede han konferencedeltagerne
for en række data som viste, at fællesnævneren
for kriminelle i de såkaldte ghettoområder er,
at de lever for meget få penge hvorimod særlige etniske
tilhørsforhold ikke spiller den store rolle på det statistiske
plan.
budget at vente i telefonkøen til
callcentret.
-Det kan være rimeligt træls at
forsøge at komme igennem, og
sidde og tænke på at telefontiden
koster, fortæller Erik, som i forbindelse
med en ambulant behandling
på Rigshospitalet, var nødsaget
til at ringe op fra sin mobiltelefon
flere gange i løbet af en
formiddag, før han kom igennem.
Der er dog ingen umiddelbar udsigt
til at Københavns Kommune
opretter en gratis telefonlinje til
callcentret. -Det har været under
overvejelse, men kommunen har
ikke penge til det. Vi har valgt at
arbejde på at nedbringe ventetiden
så meget som muligt i stedet,
siger Jon Holger Holm, som har
forståelse for elevernes utilfredshed
med ventetid og en højere
telefonregning.
-Det er jo beklageligt, men
som forvaltning skal vi sikre, at
lovgivningen overholdes. Samtidig
sker det også for borgerens egen
skyld, for at undgå at vi taber dem
på gulvet. Vi skal fastholde dem
i deres forløb, så de kan komme
videre med deres liv, siger Jon
Holger Holm.
Debatpanelet ved konferencen. Fra venstre: Ask Svejstrup, SAND, Bente Ingvarsen, Red Barnet, Mette Blauenfeldt,
Flygtningehjælpen, Socialborgmester i København, Mikkel Warming, Per K. Larsen, stopfattigdom.nu. Foto: Aage Christensen
Ghettoproblem eller fattigdom?
-For mig satte det i hvert fald en hel masse tanker i gang,
at der er så meget fokus på etnicitet, som måske handler
om fattigdom, siger studerende Pernille Johansen.
Frivilligt arbejde
Socialminister Benedikte Kiær var forhindret i at tale på
konferencen på grund af politiske forhandlinger. Hendes
indlæg blev afleveret pr. stedfortræder, og her blev det klart,
at der ikke er afsat nye midler til fattigdomsbekæmpelse i
de kommende år. Ministeren ser derimod mere frivilligt arbejde
som en de veje, der i højere grad skal afprøves fremover.
For Pernille Johansens studiekammerat, Gitte Jensen,
ligger der nogle nye muligheder i dette perspektiv.
-Jeg tror at mange mennesker har svært ved at passe ind
i det offentlige system og har brug for steder, hvor der ikke
er så mange regler og pression. Vi skal være mere innovative
i socialt arbejde og lave partnerskaber og virksomheder
på tværs af sektorerne. (thop)
8 Kofoeds Avis | december 2010 Kofoeds Avis | december 2010
9

Arbejde søges
Til vores elever i produktionsværkstedet
søger Kofoeds Skole arbejdsopgaver af forskellig
slags. Vi kan blandt andet udføre samling af
komponenter, pakkearbejde, sortering, optælling
og mange andre arbejdsopgaver.
Alt arbejde overvåges og kontrolleres af ansvarlige
medarbejdere, ligesom tidsfrister og kvalitetskrav
overholdes. Har du, eller kender du
nogen, som har behov for at få løst denne type
arbejdsopgaver, så kontakt sektionsleder
Ib Jensen på tlf. 3268 02 34. (thop)
Rekord mange
elever på
Kofoeds Skole
Flere og flere går om ad Nørregade …
Sådan lød et slogan fra en populær tøjforretning
i Københavns indre by. Nu kan man
sige det samme om Kofoeds Skole, for ved
elevtællingen, torsdag d. 23. september 2010
blev der på hovedskolen i Nyrnberggade
registreret at 709 elever gik ind ad døren.
Tæller man skolens øvrige aktiviteter på
Sjælland og i Jylland med, var der i alt 933
elever, som modtog undervisning eller på
anden vis deltog i Kofoeds Skoles aktiviteter.
Og det er intet mindre end rekord for skolens
hoveddørstællinger, som blev indført i 1975.
Elevtallet kan godt variere en del fra dag til
dag, men det høje elevtal afspejler sig også i
gennemsnitstallene. På landsplan ligger det
foreløbige gennemsnit for 2010 på 772 elever,
hvilket er en stigning på godt 37% siden 2007.
Det rekordstore elevtal afspejler generelt en
markant større søgning til skolens tilbud over
hele landet, men også nye aktiviteter, som fx
åbningen af den nye skole i Aabenraa.
(thop)
Kom til Julemarked
Torsdag d. 9. december fra kl. 10.00-14.00 afholder
Kofoeds Skole sit årlige julemarked.
Benyt lejligheden til at opleve skolen og finde
ind i den helt rigtige julestemning. Du kan
gøre gode fund i de mange boder, der sælger
produkter fra skolens værksteder.
Der er også mulighed for slukke tørsten og
stille den værste sult til rimelige penge. Sidst
men ikke mindst kan du opleve skolens elever
optræde med drama, dans og musik. Alle er
velkomne, så tag bare familie og venner med!
(thop)
Suppe til fordel for
Kofoeds Skole
I september valgte tre elever
fra Ørestads Gymnasium at
skifte bøgerne ud med forklæder,
gryder og dampende tomatsuppe.
Anledningen var en temadag
på gymnasiet, og deres flid var
tiltænkt Kofoeds Skole.
REPORTAGE
Tekst og foto: Naja Mammen Nielsen
Glade smil og varm
suppe skaffede penge
til skolens arbejde!
Martha Maarbjerg, Patricia Krogh og Laura Thers går
til daglig i 1.G. på Ørestads Gymnasium på Amager.
I anledning af Ørestad Kulturdage i starten af september,
havde de valgt at bruge en dag på at gøre opmærksom
på og støtte Kofoeds Skoles arbejde. I den
forbindelse havde de indrettet et suppekøkken, hvor
de hver især skiftedes til at røre rundt i den dampende
suppe. Når folk kom forbi, blev der fortalt om Kofoeds
Skole med opfordringer om at give en ekstra skilling i
den hjemmelavede indsamlingsbøsse.
Vi laver et suppekøkken
Ideen til suppekøkkenet fik pigerne i forbindelse med
nogle temadage på gymnasiet, hvor de deltog i en
workshop under emnet; ”Hjem”. De fik det hurtigt
koblet sammen med hjemløse, og i stedet for at lave
en collage eller fremvise et produkt, blev de enige om,
at de gerne ville lave noget særligt.
-Allerhelst ville vi gerne have været på gaden
for at gøre en forskel for de hjemløse, men da vi kun
havde en dag til at virkeliggøre vores idé, besluttede
vi os i stedet for at lave et suppekøkken på selve kulturaftenen,
fortæller Martha Maarbjerg, mens hun
med stor ynde rører rundt i gryden.
Hvorfor valget lige faldt på Kofoeds Skole, skyldes
at en af pigernes familiemedlemmer, tidligere har
været ansat på skolen.
1680 kroner til Kofoeds Skole
Gennem hele aftenen var der trængsel om den varme
tomatsuppe, som pigerne med stor iver opfordrede
deres medstuderende og forbipasserende til at købe.
Forinden havde de gjort et stort stykke arbejde for
at gøre opmærksom på deres bod. De havde hængt
plakater op på hele gymnasiet med opfordringer om
at kigge forbi, og havde iført sig ens uniformer med
Kofoeds Skoles logo.
Da den sidste portion suppe blev langet over
disken, kunne pigerne tælle ikke mindre end 1.680
kroner sammen. Pengene sørgede de for at aflevere
personligt til Kofoeds Skole dagen efter.
10 Kofoeds Avis | december 2010 Kofoeds Avis | december 2010
11

Når eleverne har det godt
Hver dag går 6­700 elever ind ad døren
til Kofoeds Skole. Når det er koldt, slud og
blæsevejr, står det ekstra klart, at her er
et sted, man søger ly. I et forfrossent klima
søger eleverne til et varmt hus. Vi kan
lave pædagogiske modeller, vi kan opstille
hand lingsforløb, vi kan sørge for det ene og
det andet, men hver eneste gang afhænger
alt i bund og grund af én eneste ting:
At Kofoeds Skole er et hus, gjort af levende
varme, kærlighed og medmenneskelighed.
Når eleverne har det godt, har Kofoeds Skole
det også godt. Elevernes trivsel og fremgang
er et barometer på om arbejdet lykkes.
6­700 elever kommer der hver dag. Hver
eneste af dem har et fuldgyldigt krav på med ­
arbej derne, på skolen, på at vi ikke svigter.
Støt Kofoeds Skole
Ønsker du at vide mere så kontakt os på stoettekreds@kofoedsskole.dk eller tlf. 32 68 02 18.
Gå ind på vores hjemmeside www.kofoedsskole.dk og læs mere om vores arbejde, og hvordan
du kan være med til at gøre en forskel.
REDAKTION: Thomas Pedersen (Ansvar), Ole Meldgaard, Jane Fogedby og Naja Mammen Nielsen.
LAYOUT: Rikke Saabye | FORSIDEFOTO: Thomas Pedersen
TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 18.500 | Eftertryk tilladt med kildeangivelse | ISSN: 1604­2654 | Red. sluttet d. 18. november 2010
Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder.
Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag.
KONTAKT
Nyrnberggade 1, 2300 København S | Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17
ks@kofoedsskole.dk – www.kofoedsskole.dk | Postgiro: 9 11 88 45
SKRIV TIL REDAKTIONEN: kommunikation@kofoedsskole.dk
FÅ KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Kofoeds Skole 32 68 02 18 eller kommunikation@kofoedsskole.dk
STØTTEMEDLEM 1: Medlemskab 2010, 200 kr. kr.
STØTTEMEDLEM 2: Medlemsskab 2010 for
pensionister, 100 kr. kr.
EVT. GAVE kr.
I ALT kr.
Ved betaling via netbank: Oplys venligst medlemskab og eventuelt gavebeløb.
At vi har det tøj der er nødvendigt, at vi
kan give mad til den, der er sulten, at vi kan
skaffe en seng til den der er hjemløs, at vi
besøger den der blev sat i fængsel. At de
kan regne med os, og stole på at en elev på
Kofoeds Skole er lige netop et fuldgyldigt
medmenneske. Julen handler om et fuldgyldigt
medmenneske. Han lærte os noget
om kærlighed til livet og glæde over menneskene.
Om at sætte medmenneskene i
centrum.
’Eleven i centrum’ kunne være Kofoeds
Skoles motto. Virker skolen med eleven i
centrum, så arbejder vi på det grundlag, som
også er julens: At vi får, for at vi skal give.
GLÆDELIG JUL.
Jens Aage Bjørkøe
Næste blad
udkommer
1. marts
2011
Magasinpost – UMM
ID nr.: 42416
Afsender: Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S.