Sådan arbejder du med individuelle handleplaner - Hjernekassen

Sådan arbejder du med
individuelle handleplaner
– en håndbog
Maj 2002

Indhold Side
1. Hvorfor denne håndbog? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
2. Sådan kommer du godt i gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
3. Sådan bruger du handleplaner i det sociale arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
4. Inddragelse af brugere og pårørende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
5. Baggrund: Formålet med §111-handleplaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
6. Yderligere hjælp og inspiration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Sådan arbejder du med individuelle handleplaner
– en håndbog
ISBN 87-89227-24-7
Layout og produktion: Dick Hale Grafisk Tegnestue
Repro og tryk: DeFacto
Oplag: 1.000
Maj 2002 PLS RAMBØLL Management
Udarbejdet af PLS RAMBØLL Management
for Socialministeriet
Tilrettelæggelse og redaktion:
Konsulent Leif Laszlo Haaning
Konsulent Steffen Bohni Nielsen
Alle navngivne personer i håndbogen er fiktive.

1. Hvorfor denne håndbog?
I denne håndbog kan du hente gode råd og konkrete forslag
til, hvordan sociale handleplaner efter Servicelovens §111
kan bruges fornuftigt i samarbejdet mellem det offentlige
og personer, der har behov for hjælp for at kunne klare
hverdagen.
Håndbogen er blevet til på baggrund af en evaluering af udarbejdelsen
og brugen af handleplaner efter Servicelovens
§111 på området "Voksne med handicap".
Evalueringen er gennemført af PLS RAMBØLL Management
og er et led i Socialministeriets evalueringsprogram
for det sociale område. Resultaterne fra evalueringen er offentliggjort
i rapporten "§111-planer – et godt redskab i
indsatsen over for voksne med nedsat funktionsevne?".
Håndbogen er udarbejdet til personale i amter og kommuner.
Det vil sige sagsbehandlere, personale fra bo- og aktivitetstilbud,
forstandere og ledere.
Tilbuddet om individuelle handleplaner efter Servicelovens
§111 dækker bredt – fra handicappede og sindslidende til
personer med alvorlige sociale problemer. Håndbogen er
primært tiltænkt dig, der arbejder med personer, som har et
handicap eller en sindslidelse.
I håndbogen kan du finde inspiration til, hvordan individuelle
handleplaner efter Servicelovens §111 kan blive en naturlig
del af arbejdet og samarbejdet med brugerne på din
arbejdsplads.
Håndbogen er delt op i fire afsnit. Det første afsnit handler
om, hvordan kommunerne og amterne kan komme godt i
gang med at arbejde med handleplaner. Andet afsnit handler
om, hvordan sagsbehandlere og personale fra kommuner
og amter i praksis kan gøre handleplanerne til en naturlig
del af deres dagligdag. Det tredje afsnit handler om
samarbejdet mellem det offentlige og brugerne i udarbejdelsen
af sociale handleplaner. Til sidst kan du læse om formålet
med sociale handleplaner efter Servicelovens §111.
3
Bagest i håndbogen kan du finde en liste over steder, hvor
du kan søge hjælp eller få inspiration til arbejdet med handleplaner.
Den blå tekst og boksene illustrerer konkrete eksempler
på, hvordan man arbejder med handleplaner i amter og
kommuner. Undervejs vil vi præsentere udvalgte resultater
fra evalueringen.

2. Sådan kommer du godt i gang
Ledelsen spiller en væsentlig rolle for arbejdet med individuelle
handleplaner. Ledelsen skal gå forrest og definere
rammerne for, hvordan der skal arbejdes med handleplaner
i praksis.
En ledelse kan sætte gang i arbejdet med handleplaner på
mange måder. Her følger et forslag til en enkel model, men
det kan også gøres på andre måder. Hovedsagen er, at ledelsen
prioriterer området og viser dette til medarbejderne.
Kom godt i gang forløb:
1. Skab fælles fodslag. Det er vigtigt, at ledelsen gør
sig klart, hvordan handleplanerne skal bruges. Medarbejderne
skal have et klart billede af, hvad handleplanerne
kan bruges til, og hvordan de skal bruges.
2. Udarbejd målsætninger. Der skal formuleres målsætninger,
så medarbejderne har nogle mål at arbejde
efter. Det kan eksempelvis være mål om, at
handleplanen skal anvendes i det daglige arbejde
med brugeren, eller at handleplanen skal fungere
som et styringsredskab i selve indsatsen.
3. Udarbejd retningslinjer og en skabelon. Retningsningslinjer
er en stor hjælp for medarbejderen i
hverdagen. De sikrer, at den enkelte ved, hvordan
lovgivningen skal fortolkes, og hvordan man skal
arbejde med dem i praksis. På samme måde kan en
skabelon være med til at understøtte processen
med at formulere en handleplan. Skabelonen kan
fungere som en slags tjekliste.
4. Overvej metoder for planprocessen. Handleplanerne
er tiltænkt en forholdsvis bred brugergruppe
– fra personer, der i store træk kan klare sig selv i
hverdagen, til personer, som er stærkt afhængige
af professionel hjælp. Der er stor forskel på, om en
person er udviklingshæmmet, sindslidende eller
fysisk handicappet. Derfor er det vigtigt at gøre sig
klart, hvordan handleplanen skal udarbejdes, og
hvilke metoder der skal tages i anvendelse; kan
handleplanen udfyldes ved at stille disse spørgsmål,
eller skal der anvendes observation som metode.
Samtidig er det væsentligt at overveje, om
der skal anvendes et formaliseret spørgeskema
4
med vurderingskategorier, eller man vælger en tilgang
med uformaliserede samtaler.
5. Klæd medarbejderne på til at arbejde med handleplaner.
Som et sidste skridt er det væsentligt, at
medarbejderne bliver klædt på til at arbejde med
handleplaner. Dette kan ske ved kursusdage, halvdagsseminarer
eller deltagelse i arbejdsgrupper,
hvor handleplaner er på dagsordenen. Handle-
planer er ikke blot et administrativt papir, der
skal udfyldes. De er et vigtigt redskab for samarbejdet
med og om brugerne.
Disse punkter er et bud på, hvordan arbejdet med handleplaner
kunne sættes i gang. Forløbet kan være styret af ledelsen.
Men det kan også være en proces, hvor medarbejderne
er med til at udarbejde målsætninger, retningslinjer
og lignende.

Kom godt i gang forløb i et amt
Efter Servicelovens vedtagelse tager Århus Amt initiativ
til dannelsen af en arbejdsgruppe med kommunale chefer.
Gruppen drøfter, hvordan intentionerne med §111handleplaner
i Serviceloven kan realiseres. Gruppen har
udviklet målsætninger, retningslinjer, en skabelon og andet
relevant fagmateriale, der er samlet i et ringbind. Der
bliver arrangeret en række møder og temadage, hvor arbejdsgruppen
informerer forstandere fra amtets bo- og
aktivitetstilbud om, hvordan de kan arbejde med handleplanerne.
Århus Amt udarbejder og formulerer rammerne for arbejdet
med handleplanerne. Det er så op til det enkelte bo-/
aktivitetstilbud at finde en fornuftig praksis og fx finde
metoder til at inddrage brugerne. Og i sidste ende: At
fastlægge hvilken funktion handleplanerne skal have i
dagligdagen. Århus Amt fulgte i deres mål- og strategiproces
for 2000 og 2001 op på arbejdet med handleplaner
og indsamlede erfaringer med brugen af handleplaner
fra amtets bo- og aktivitetstilbud.
I amtet bliver der lagt vægt på, at handleplanen skal være
handlingsorienteret og målrettet. Derfor er planens mål
meget tydeligt formuleret, og det fremgår klart, hvem der
har ansvaret for opfølgning af målene. I forhold til handleplanens
tre funktioner lægger amtet mest vægt på, at
planen skal være et koordineringsredskab og et kvalitetsdokument,
mens ansvaret for den nødvendige brugerinddragelse
i højere grad er placeret i brugerens botilbud.
Amtet gør det obligatorisk, at der udarbejdes en
handleplan.
5

I skabelonen (afgørelsesskema efter §111) til handleplanen er der følgende punkter:
Afgørelsesskema for §111-plan Dato:
A. Formål
• Væsentligste problemstillinger:
• Langsigtede mål:
• Kortsigtede mål:
B. Særlige indsatsområder
1.
2.
3.
C. Evaluering
(Beskrivelse af succeskriterier for de anførte indsatsområder,
jf. især de anførte kortsigtede mål):
D. Koordinering
(Øvrige tilbud, som denne plan er koordineret med):
E. Ovenstående §111-plan er gældende fra:
Underskrive – Tilbud Underskrift/signatur – beboer/
pårørende/værge til personlige forhold.
Jeg tilkendegiver kun med
min underskrift at være orienteret om
ovenstående afgørelse/afgørelser
Opfølgningsdato:
Til skabelonen er udarbejdet udførlige retningslinjer for, hvad der skal beskrives under de enkelte temaer.
Har du brug for flere informationer kan du kontakte: Faglig udviklingsmedarbejder, Niels Christian Grud, Århus
Amt, tlf.: 89 44 66 66.
6

Kom godt i gang forløb i en kommune
Tønder Kommune beslutter i 2000/2001 at sætte fokus
på at arbejde mere systematisk med handleplaner.
Kommunen udarbejder målsætninger og en skabelon til
at arbejde med handleplanerne. Den overordnede målsætning
er, at alle brugere på de kommunale botilbud
skal have en handleplan.
Kommunen tilbyder efteruddannelse til kommunens og
botilbuddenes medarbejdere for at styrke deres arbejde
med handleplaner. Derudover afholdes mellem Tønder
Kommune og kommunens bo- og aktivitetstilbud et årligt
evalueringsmøde, hvor samarbejde og arbejdet med
handleplaner er på dagsordenen.
Undervejs er der diskussion om, hvordan det skal gøres,
men kommunen og kommunens bo-/aktivitetstilbud vælger
i sidste ende en model med en samtalebog, som er
brugerens egen og danner grundlag for udarbejdelse af
handleplanen.
Der bliver udformet en interviewguide som kontaktpædagogen
bruger til at komme ind på, hvad brugeren synes
er vigtigt og gerne vil prioritere. Interviewene bliver skrevet
ind i samtalebogen, der er baggrunden for at udarbejde
en handleplan.
Tønder Kommune finder det vigtigt, at både de professionelles
og brugerens mål er synlige, så det er tydeligt,
hvad parterne har forpligtet sig til, men også at brugeren
kommer til orde. Derfor er handleplanen todelt. Der er
både opstillet mål, formål og indsats set i et fagligt og
pædagogisk perspektiv og dertil mål, formål og indsats
set i brugerens perspektiv.
Kommunens rolle i handleplansprocessen er at være
sparringspartner og kvalitetssikrer. Samtidig er kommunen
en slags ’advokat’ for brugeren og forsøger at se
handleplanen både udefra og fra brugerens synsvinkel.
Har du brug for flere informationer kan du kontakte:
Karen Petersen, ledende hjemmevejleder, Tønder
Kommune, tlf.: 74 72 48 34.
7
Kom godt i gang forløb i et amt
Storstrøms Amt har arbejdet med handleplaner siden
1998. Storstrøms Amt valgte en todelt strategi. Der blev
på den ene side igangsat kursus- og temadage primært
for amtets forstandere på bo- og aktivitetstilbud og på
den anden side blev der udarbejdet handleplansmappe
med en skabelon og udførlige retningslinjer for brugen af
handleplaner. Derudover er der afholdt konferencer og
stormøder om brugen af handleplaner for medarbejdere.
Konferencer og stormøder var imidlertid ikke nok, og
amtet ønskede at få lidt ensartethed i handleplanerne og
sikre, at der var en fælles forståelse af, hvordan handleplanerne
skulle bruges. På denne baggrund blev der udarbejdet
en mappe med retningslinjer og et koncept for
arbejdet med handleplaner. Mappen indeholder desuden
en CD-rom med en skriftlig plan i Word-format.
Mappen har følgende indholdsfortegnelse:
1. Indledning
2. Koncept for skriftlig plan
Vejledning og inspiration til:
1. Livshistorie
2. Personbeskrivelse
3. Samtale med brugeren
4. Samtykkeerklæring
5. Den skriftlige handleplan
6. Basisoplysninger
7. Evaluering
8. Udviklingspsykologi – pædagogiske metoder
og strømninger.
Har du brug for flere informationer kan du kontakte:
Karen Jespersen eller Susanne Thomsen,
Voksenafdelingen Maribo, tlf.: 54 75 84 85.

Hvordan skal handleplanen se ud?
Der eksisterer mange forskellige fortolkninger af, hvad en
§111-handleplan er, og hvordan handleplanen skal se ud. I
praksis er der også stor forskel på, hvordan handleplanerne
ser ud i dag.
Hvad siger evalueringen om handleplanernes indhold?
• De hyppigste mål i handleplanerne handler om social
udvikling – fx ønske om større selvstændighed eller
udvikling af sociale kompetencer. Derefter kommer
mål, der handler om personlige forhold – fx ønsket om
at få en kæreste eller bedre personlig hygiejne.
• Mål om beskæftigelse, boligforhold eller uddannelse
er ikke udbredte mål i handleplanerne.
• Som handleplanerne så ud, da evalueringen blev foretaget,
bar de i høj grad præg af at være formuleret af
de professionelle. I hovedparten af handleplanerne
var det svært at finde brugerens ønsker.
• Handleplaner kan på grund af deres fagsprog være
svære at læse for andre personer. Der bliver ofte
brugt fagtermer, hvilket betyder, at brugerne og deres
pårørende kan have problemer med at forstå indholdet.
Det kan give dem indtryk af, at det ikke er for
deres skyld, handleplanen skrives.
En handleplan skal som minimum indeholde følgende
punkter:
• Målet eller formålet med indsatsen
• Den nødvendige indsats set i forhold til målene
• Varighed af indsatsen
• Oplysninger om boform, beskæftigelse, personlig hjælp,
behandling, hjælpemidler o.a.
Derudover er der mulighed for, at der i handleplanen kan
indgå andre punkter. Nogle amter og kommuner har lagt
vægt på, at brugerens ønsker og vurdering af handleplanens
indhold tydeligt fremgår af handleplanen. Andre amter og
kommuner har valgt at have afsnit med i handleplanen, der
tydeliggør, fx hvad der er vigtigt for brugeren at arbejde
med på aktivitetstilbuddet.
Det kan også være en god idé, at handleplanen omhandler
opfølgningen og evaluering af indsatsen for den enkelte
bruger. Fx ved at handleplanen beskriver succeskriterier for
8
indsatsen og oplysninger om, hvornår og hvordan der skal
følges op på den. Det kan gøre handleplanen mere resultatorienteret,
fordi det systematiserer arbejdet og gør målene
og indsatsen i handleplanen mere forpligtende.

Eksempel på en handleplan
§111-plan
Bruger X
Dato
(Planen er ikke gengivet i sin fulde længde, red.)
Mål: at forberede og ruste X til en udflytning sammen med Y
Formål: at bo mere selvstændigt, men med samme støtte som på nuværende tidspunkt
Indsats: i første omgang gennemføres en prøveflytning for at give X et mere realistisk syn på,
hvad det vil sige at flytte ud alene
Mål: at X og Y er involveret i hele udflytningsprocessen
Formål: at X og Y bliver mere selvstændige og ikke ’tabt på gulvet’
Indsats:
• Støtte X i at gennemføre en prøveudflytning. Dette har vi gjort ved at gå i dialog
med X om, hvad det indebærer at flytte sammen. Det kunne bl.a. være, at de
brugte den ene lejlighed som depot og boede i den anden ...
• Kontaktpædagogerne vil fortsat hver 14. dag afholde møde med X og Y, hvor der
følges op på udflytningen.
Brugerens plan
Mål: X ønsker, at hun sammen med sin kæreste Y bebor en lejlighed
Formål: at leve så normalt som muligt sammen, ligesom en almindelig familie
Indsats:
• Efter ønske fra X og Y har de valgt, at de på ubestemt tid vil bebo Y’s lejlighed, og
bruge X’s lejlighed som depot
• Efter ønske fra X og Y vil de dele alle udgifter til begge lejligheder
• Efter ønske fra X vil hun fortsat have daglig kontakt med hjemmevejlederen
fra Q-sted.
9

Eksempel på en handleplan fra en kommune (Handleplanseksemplet er ændret i forhold til det rigtige eksemplar)
Navn: Jeanette Hansen
CPR-nr.: 000000-0000
Adresse: Gadevejen nr. 12, 0000 Storbyen
1. Personlige forhold (Status, faktiske forhold)
Jeanette Hansen er psykisk udviklingshæmmet og sindslidende. Hun får mellemste førtidspension.
Hun bor i en 2-vær. lejlighed. Hun ophørte i beskæftigelse på aktivitetscenter Havkatten
(butik) sommeren 1998. For tiden er hun frivillig på Paraplyen 2 timer ugentligt.
Jeanette Hansen giver selv udtryk for at savne venner, hun har en halvbror, som hun ikke ser så tit.
Hun modtager "hjemmestøtte" i Boteamet med det formål, at hun kan finde nye venner og holde
kontakten til nogle af hendes venner, som også kommer i Boteamet. Hun har aflastningsbevilling
til "Fenrishus", og Jeanette skal selv lave aftaler med institutionen, hvis hun har behov for at
komme på besøg. Der er truffet aftale med Fenrishus om, at Jeanette fast kommer til højtider.
2. Ressourcer (borgerens vurdering/forvaltningens vurdering)
Borgerens vurdering:
Jeanette Hansens største ønske har gennem årene været at få et "almindeligt arbejde" i et køkken
eller en kantine. Hun føler godt, at hun kan klare det, men vil gerne have lidt hjælp.
Forvaltningens vurdering:
Jeanette Hansen har flere gange prøvet skånejob eller andre former for beskyttede stillinger,
men hun har meget svært ved at klare det. Hun har fået mange nederlag på den konto. Jeanette
er langsomt ved at erkende, at hun ikke kan klare at arbejde på det "normale" arbejdsmarked,
selv under beskyttede forhold. Jeanette er glad for at arbejde som frivillig, og vi skal hjælpe hende,
så hun kan fortsætte med det.
3. Indsats fra andre samarbejdspartnere
• Hjemmestøtte fra Boteamet, ca. 5 timer ugentligt. Det er vigtigt, at Boteamet tager
Jeanette med i fællesaktiviteter i weekenden, så hun kan mødes med vennerne
• Aflastning på Fenrishus til jul, påske og pinse
• Jeanette besøger "Hjemstedet" (SIND) 1 gang om ugen
• Der er besøg hos undertegnede sagsbehandler 1 gang om måneden. Vi skal snakke om
Jeanettes følelse af ensomhed, om hvad hun kan og koordinere med de andre fra
Boteamet og Fenrishus
• Jeanette skal fortsat stå på venteliste til et kommunalt bofællesskab.
10

4. Indsatsens omfang (mål/metode/periode/bevilling
A) Personlig støtte: Hjemmestøtteordningen, der afholdes jævnligt statusmøder eller
mindst 1 gang årligt. Boteamet indkalder og revurderer støtten. Aflastning på Fenrishus
revurderes i november måned. Jeanette laver selv aftaler om besøg på Fenrishus
B) Behandling: Jeanette har jævnligt kontakt med egen læge på grund af hudeksem og i
efteråret 1998 blev Jeanette behandlet for en mindre depression
C) Hjælpemidler: Ingen
D) Beskæftigelse: Ingen
E) Boligform: 2-vær. lejlighed i socialt boligbyggeri.
5. Koordinator for indsatsen
Hjemmestøtteordningen: Boteamet
Koordinering og aflastning: Sagsbehandler.
6. Opfølgningstidspunkt
Boteamet indkalder til statusmøde inden udgangen af året.
Sagsbehandler kontakter Fenrishus for at få bevillingsforlængelse. Dette skal ske inden udgangen
af året.
7. Kopi af handleplan er udleveret/sendt til
Jeanette Hansen og Boteamet
Dato: Underskrift sagsbehandler:
Dato: Underskrift borger:
11

3. Sådan bruger du handleplaner i det sociale arbejde
En handleplan skal indeholde oplysninger om mål, midler
og varighed af indsats, men handleplanen har overordnet
tre funktioner:
• Den er et koordineringsredskab mellem de professionelle
i brugerens liv
• Den er en samarbejdsaftale, der skal afstemme forventninger
mellem bruger, sagsbehandler og medarbejdere fra
bo-/aktivitetstilbud, så alle er enige om, hvad der skal ske
• Den er et kvalitetsdokument, som tydeliggør mål med
indsatsen og indholdet af indsatsen.
Handleplanen skal i princippet forene alle tre funktioner,
men i praksis kan handleplanerne se forskellige ud. En
handleplan kan være udarbejdet for at styrke brugerinddragelse,
og i det tilfælde vil brugerens stemme være meget tydelig
i handleplanen. En handleplan kan også være udarbejdet
for at sikre en bedre koordinering i brugerens liv. I
det tilfælde er det mere de professionelles stemme, der
kommer til udtryk.
Helt overordnet er det en stor udfordring, at §111-planen
bliver et nyttigt redskab i det daglige arbejde mellem brugere
og professionelle.
I det følgende kan du se praktiske eksempler på, hvor handleplaner
er vægtet efter de tre ovenstående punkter.
Handleplanen som koordineringsredskab
Handleplanen kan bruges til at sikre, at alle professionelle
arbejder frem mod det samme overordnede mål.
Handleplanen tydeliggør:
• hvad er de konkrete mål?
12
• hvem er forpligtet til hvad?
• i hvilken periode gælder målsætningerne?
• hvordan der skal følges op på mål og hvem der har
ansvaret?
Ved at svare på disse spørgsmål bliver handleplanen det omdrejningspunkt,
der kan skabe mere helhed i brugerens liv.
Koordineret sprogudvikling
Per bor på et amtskommunalt bosted. Han er udviklingshæmmet
og har svært ved at udtrykke sig. Per bliver frustreret,
når omverdenen ikke kan forstå ham, og han ikke
kan give udtryk for, det han gerne vil. Det bliver derfor
besluttet, at der skal arbejdes målrettet på at udvikle de
kommunikative kompetencer hos Per, så han bedre kan
udtrykke sine ønsker og behov.
Som et konkret delmål fastsætter kontaktpædagogerne
fem nye tegn, man vil arbejde med det kommende halve år.
Målsætninger og metoder skrives ned i et udkast til Pers
§111-handleplan. Udkastet fremsendes til andre professionelle
omkring Per: Kommunens sagsbehandler, en
tegnsprogslærer, kontaktperson på dagtilbud (beskyttet
værksted) samt Pers forældre.
På et handlemøde enes alle interessenter om, at målsætningen
er god og realistisk. De aftaler også, at man
på bostedet såvel som dagtilbuddet og i tegnundervisningen
vil arbejde med at lære Per de fem tegn. Rækkefølgen
aftales også.
Målsætning og midler skrives ind i planen.
Handleplanen som en samarbejdsaftale
I andre tilfælde kan handleplanen lægge mere vægt på at
fungere som en samarbejdsaftale mellem brugeren og det
offentlige tilbud, hvor målene og midler for den kommende
periode er fastsat. Det betyder, at planen beskriver på
den ene side brugerens ønsker og på den anden side det
serviceniveau, som kommunen eller det amtskommunale
bosted kan tilbyde brugeren. Det afhænger naturligvis af

Samarbejdsaftale mellem bruger og kommunalt botilbud
På et kommunalt botilbud for sindslidende har man udviklet en skabelon for §111-handleplaner,
hvor det er tydeliggjort, hvis mål der er tale om, og hvem der har ansvar for hvad. Her kan
du se et uddrag af skabelonen – udfyldt med et opdigtet eksempel:
Målsætning
Socialt samvær
Målsætning Delmål
Brugers ønske
At få en større omgangskreds
Delmål 1: Få
en større vennekreds
Delmål 2: Få
mere kontakt til
familien
Delmål 3: Fastholde
kontakt
til venner
Pædagogisk vurdering
Knud bruger meget tid alene og efterlyser ofte flere venner,
men han tager sjældent initiativ til socialt samvær med andre
og virker ofte afvisende, når andre tager kontakt til ham.
Det vil være til gavn for ham at få faste rutiner omkring det
sociale samvær
Aktiviteter
Knud skal
begynde at
gå til bowling
i klubben en
gang pr. uge
Knud skal
ses med sine
forældre oftere
At ses med
sine venner
mindst én
gang om
ugen
Dato: Underskrift, bruger:
2002-02-21 Knud Knudsen
Ansvar:
Bruger
Knud skal møde
op og ikke afvise
de andre i klubben
Knud skal kontakte
sin familie
og invitere dem
på besøg
At ringe/lave
aftaler med Per,
Signe, Anne
eller Lars
I Haderslev Kommune har man blandt andet anvendt ovenstående model. Du kan kontakte
Ældre- og Handicapafdelingen i Haderslev Kommune for at høre nærmere, tlf.: 74 22 23 24.
13
Ansvar:
Pædagog
Tage kontakt til
bowlingklubben,
finde ud af
træningstider,
kontingent mv.
senest 15.3.02
Tale med forældre
om vigtigheden
af kontakt
senest
1.3.02
At minde Knud
om dette og
spørge ind til
hvorfor han
ikke har lyst,
hvis det er
tilfældet
Opfølgning
2002-09-01
2002-09-01
2002-09-01
Dato: Underskrift, kontaktpædagog:
2002-02-21 Anders Andersen

ugerens funktionsniveau, i hvilket omfang handleplanen
kan være en fælles udarbejdet samarbejdsaftale.
Som samarbejdsaftale tydeliggør handleplanen arbejdsdelingen
mellem det offentlige og brugeren. Det vil sige,
hvem der gør hvad, hvad brugeren kan forvente sig af det
offentlige tilbud og omvendt. Med andre ord er planen gensidigt
forpligtende. Samarbejdet kan eventuelt dokumenteres
af, at begge parter underskriver dokumentet.
Det er vigtigt, at der er fastsat en tidshorisont på aftalen,
der sikrer, at der følges op på aftalen, og forholdene justeres,
hvis det viser sig, at målsætningen og forventningsniveauet
er "skudt over målet".
Handleplanen som et kvalitetsdokument
Har handleplanen vægt på funktionen som kvalitetsdokument,
skal planen afspejle de konkrete ydelser og de tiltag,
som finder sted i brugerens hverdag. Planen skal vise,
hvad der er målet med indsatsen, hvilke tiltag der er
iværksat, og hvordan de har virket inden for en given periode.
I dette perspektiv beskriver handleplanen den individuelle
indsats inden for rammerne af det serviceniveau,
som bostedet tilbyder i sin virksomhedsplan/resultatkontrakt
eller lignende.
Det er vigtigt, at handleplanen afspejler den reelle indsats,
som kommunen eller amtet tilbyder, og at mål samt midler
i indsatsen beskrives tydeligt. Planen skal være forpligtende
for en bestemt indsats, og brugeren eller dennes
værge/pårørende skal kunne aflæse det reelle serviceniveau
i planen – blandt andet for at sikre brugerens retssikkerhed.
Dette kræver, at mål, midler og kriterier, som eksempelvis
ansvarsfordeling, tidshorisont og opfølgning på indsatsen,
fremgår af planen.
RESULTATER FRA EVALUERINGEN
De uigennemskuelige handleplaner
PLS RAMBØLL Managements undersøgelse viser, at
kvaliteten af handleplanerne er svingende. En stor del af
handleplanerne opfylder ikke lovens minimumskrav om at
angive formålet med indsatsen, indsatsens karakter (midler),
forventede varighed, oplysninger om boform, beskæftigelse,
personlig hjælp, behandling, hjælpemidler
14
mv. og andet, der beskriver, hvordan indsatsen er rettet
mod brugerens behov.
I undersøgelsen peger PLS RAMBØLL på, at en stor del
af handleplanerne er "kodificerede". Det betyder, at den
reelle indsats og service, som brugeren tilbydes, ikke
fremgår tydeligt af handleplanerne. Med andre ord dokumenterer
de eksisterende handleplaner kun i begrænset
omfang kvaliteten i indsatsen.
Handleplanen i det daglige arbejde
Handleplanen skal være et spejlbillede på den daglige indsats.
Det betyder, at den skal fungere som ledetråd for
indsatsen – i prioriteringen af ressourcer og sikringen af opfølgning
på de prioriterede indsatser.
Planen skal afspejle det daglige arbejde af flere forskellige
årsager:
• Planen sikrer, at alle professionelle i indsatsen har en
entydig rollefordeling og ansvar
• Planen dokumenterer indsatser, man har forsøgt, og
tager således højde for udskiftning i personalet
• Planen dokumenterer indsats og resultater, hvilket kan
bruges til at vurdere brugerens udvikling
• Planen gør indsatsen mere gennemskuelig for personer
udefra – fx sagsbehandlere, værger og pårørende, der
ønsker at få dokumenteret stedets indsats og kvaliteten af
servicen.
Nedenfor har vi opstillet en tjekliste, som fx pædagogerne
på bo- eller aktivitetstilbuddene kan gennemgå for at vurdere,
om handleplanerne er blevet en del af det daglige arbejde
med brugeren.
• Hvor ofte arbejder vi med de målsætninger, som står i
planen?
• Bruger vi reelt de midler/metoder, der fremgår af planen?
• Hvordan er det gået med målsætningerne?
• Hvordan har vi dokumenteret erfaringerne/indsatsen?
• Hvem kender til målsætningerne og metoderne?
• Hvem er ansvarlig for at sikre, at vi når målene?
• Hvornår skal vi følge op på målene?

4. Inddragelse af brugere og pårørende
§111-handleplaner skal blandt andet fungere som en samarbejdsaftale
mellem brugeren og personalet. Handleplanen
skal med andre ord tage udgangspunkt i den enkelte
brugers ønsker og behov.
Det handler om:
• Gensidighed
• Klarlægning af mål og ønsker
• Forventningsafstemning
• Prioritering af indsatsen
• Ansvarsfordeling.
Gensidighed
Gensidighed er en forudsætning for indsatsen, hvis brugeren
skal betragtes som en myndig person, der skal inddrages
i beslutningerne omkring eget liv. Det betyder, at brugerens
ønsker og mål skal respekteres.
Gensidighed betyder, at personalet og brugeren i videst
mulige omfang arbejder sammen om planens udformning.
Brugerens funktionsniveau er naturligvis en forudsætning
for, i hvilket omfang brugeren kan involveres direkte i såvel
planudformningen, som gennemførelsen og opfølgningen.
Ikke desto mindre er det vigtigt, at målene i planen afspejler
brugerens ønsker. Brugerens "stemme" skal være tydelig
i planen – også selv om det kan være en betydelig faglig og
metodisk udfordring for personalet.
Det siger Serviceloven om brugerinddragelse …
§112 om inddragelse generelt: Kommunen eller amtskommunen
sørger for, at brugerne af tilbud efter denne
lov får mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen og
udnyttelsen af tilbuddene. Amtskommunen eller kommunen
fastsætter retningslinjer for brugerindflydelsen.
§111 om planarbejdet: Planen bør udarbejdes ud fra
modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde
med denne.
§113 om opfølgning på indsatsen: Opfølgningen skal
ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt
i samarbejde med denne.
15
Klarlægning af mål og ønsker
Det er en forudsætning for brugerinddragelse, at brugerens
ønsker bliver respekteret og taget alvorligt. Brugeren kan
udtale ønsker, som virker irrelevante eller urealistiske for
personalet, men det er vigtigt, at disse bliver accepteret og
indarbejdet i en §111-plan, som brugerens ønsker.
Den pædagogiske udfordring er at gøre sådanne mål til
konkrete og realistiske delmål, som personale og bruger kan
arbejde med i dagligdagen.
Vi vil bo sammen …
I et kommunalt botilbud for udviklingshæmmede fortæller
en ung mand og en ung kvinde, at de gerne vil flytte sammen
i egen lejlighed. Ingen af dem kan fungere uden
hjælp fra kontaktpædagogen i dagligdagen.
I fællesskab med kontaktpædagogen udarbejder de en
§111-plan, hvor det overordnede mål er, at den unge
mand og kvinde skal arbejde hen imod at flytte sammen.
For at nå dette mål opstiller de en række konkrete delmål,
der skal nås, før deres drøm kan blive til virkelighed.
• De skal hver især have større ansvar for rengøring i
lejligheden
• De skal lære at lave mad
• De skal lære at vaske tøj
• De skal kunne styre deres egen økonomi.
Efter et stykke tid finder det unge par ud af, at de ikke
kan magte de aktiviteter, som er nedskrevet i delmålene.

Sammen med kontaktpædagogen finder de ud af, at de
nok ikke skal flytte sammen alligevel, men finde en anden
måde at være sammen så meget som muligt.
Herefter revideres deres individuelle §111-handleplaner.
Løsningen bliver, at de flytter sammen på et større værelse
på botilbuddet.
Forventningsafstemning
Det er en anden vigtig effekt af, at handleplanen bliver udarbejdet,
at der sker en afstemning af forventninger mellem
bruger og tilbud. Fx kan en bruger have ønske om at gå til
ridning hver eneste dag. Der er imidlertid ikke ressourcer
til denne aktivitet så hyppigt. Hverken brugerens pension
eller personaleressourcerne er tilstrækkelige. Det er vigtigt,
at forklare brugeren, hvad man realistisk kan tilbyde.
De overordnede principper for, hvad bostedet kan tilbyde,
vil typisk være beskrevet i virksomhedsplanen eller en servicedeklaration
for botilbuddets værdisæt, mål og ydelser. I
brugerens individuelle plan vil det mere specifikt fremgå, at
brugeren ønsker at gå til ridning syv gange om ugen, men
at man kun kan tilbyde denne service én gang om ugen.
En forventningsafstemning kan også være med til at klarlægge,
hvilke områder der skal arbejdes med inden for den
periode, hvor planen er gældende.
Det kan vi tilbyde …
En sindslidende har gennem længere tid følt sig ensom
og har øget sit alkoholforbrug og er blevet mere isoleret
fra omverdenen. Han bor i egen lejlighed, men er uden
fast arbejde.
Han henvender sig til kommunen og får en aftale med sin
sagsbehandler. De får snakket sammen om, hvilke problemer
borgeren har.
De bliver enige om, at følgende problemstillinger er væsentlige
for ham:
• At få en bedre social kontakt til sin omverden
• At mindske alkoholforbruget
• At få et fast arbejde.
16
Borgerens forventning til kommunen er, at han kan få tilknyttet
en fast kontaktperson, der besøger ham dagligt.
Sagsbehandleren gør klart, at det er et serviceniveau,
man ikke kan tilbyde ham.
Sammen opstiller de følgende delmål:
• Borgeren skal fortsætte med at modtage psykiatrisk
behandling
• Borgeren skal forsøge at blive aktiv i foreningsliv – i
bowlingklubben
• Borgeren skal i samarbejde med kontaktpersonen udbygge
kontakten til sin familie
• Borgeren får besøg af kontaktpersonen to gange om
ugen af ca. 1 times varighed per gang
• Borgeren skal i samarbejde med kontaktpersonen
undersøge mulighederne for at komme med i Anonyme
Alkoholikere
• Sagsbehandleren skal tage kontakt til arbejdsformidlingen
for at undersøge jobmulighederne for borgeren
inden for 14 dage
• Borgeren skal selv finde relevante jobannoncer og
finde relevant dokumentation
• Kontaktpersonen skal bistå med udformningen af en
skriftlig ansøgning.
De aftaler herefter en dato for opfølgning på målene og
evaluering af indsatsen. Planen underskrives som en
samarbejdsaftale mellem borgeren og sagsbehandleren.
Prioritering af indsatsen
I samarbejde med brugeren eller brugerens "advokat"
(eksempelvis en sagsbehandler eller en værge) kan man
fastlægge, hvilke områder der skal gives særlig prioritet.
Her kan man også træffe beslutning om, hvordan man vil
sikre prioriteringen og inden for hvilken tidshorisont.
Fx kan prioriteringen sættes i sammenhæng med opfølgningen
på planen. Prioriteringen kan sætte fokus på ét område
i en periode, hvorefter parterne kan vurdere, om indsatsen
har været hensigtsmæssig. Herefter kan de beslutte,
om man skal arbejde anderledes med området eller prioritere
helt anderledes fremover.

Det skal vi lade ligge …
På et kommunalt bo- og værested for sindslidende arbejder
pædagogerne med en skabelon for §111-handleplaner.
De individuelle handleplaner udformes i samarbejde
med brugerne.
På mødet gennemgår kontaktpædagog og bruger en
række temaer, som fremgår af skabelonen. Et punkt,
som kontaktpædagogen finder væsentligt, er at arbejde
med brugerens seksualliv.
Brugeren tilkendegiver, at det er et væsentligt område,
men ønsker ikke, at der på nuværende tidspunkt skal arbejdes
med dette emne.
Af planen fremgår både pædagogens faglige vurdering
og brugerens ønske om, at der i planens aktuelle periode
ikke skal arbejdes med dette mål.
Ansvarsfordeling
Planen er en samarbejdsaftale mellem brugeren og de professionelle.
I samarbejdet skal det således klarlægges, hvordan
ansvaret er fordelt i indsatsen. Det skal fremgå tydeligt,
hvem der har ansvar for hvad.
Ansvarsfordelingen har flere fordele. For det første forpligter
den både personalet og brugeren. For det andet kan
man i opfølgningen klarlægge, hvor der har været problemer,
hvis en indsats ikke er gået som forventet.
17
Hvem gør hvad …
I et amtskommunalt botilbud for døvblinde har alle brugerne
fået udarbejdet handleplaner. I hver plan fremgår
det, hvilke ydelser den enkelte får tilbudt – og hvor ofte
de tilbydes. Det fremgår klart, hvilken kontaktpædagog
der har ansvaret for aktiviteten.
For hver gang aktiviteten har fundet sted, bliver dette registreret
med smileys og eventuelt uddybende kommentarer.
Svømning
01.05.2002
14.05.2002
28.05.2002
11.06.2002
Gennemført
Bruger syg
Resultat
☺
Hver tredje måned følger pædagoggruppen op på den
enkelte brugers §111-plan og vurderer, hvordan det er
gået med den enkelte indsats. Registreringen af resultaterne
af den enkelte indsats er med til at klarlægge, om
brugeren reelt har fået tildelt den service, som var planlagt,
og hvad resultatet var.
Med andre ord har den tydelige ansvarsfordeling været
med til at forpligte personalet til at nå målene, der var angivet
i planen. Samtidig danner registreringen af resultaterne
grundlag for en vurdering af, om indsatsen er den
rette for brugeren.
Denne tilgang er blandt andet set anvendt i Vestsjællands
Amt. Du kan kontakte Vestsjællands Amt på
tlf.: 57 87 25 33.

En handleplan kræver kommunikation
Udgangspunktet for et samarbejde om planen er kommunikation
mellem brugeren og det personale, der skal udarbejde
planen. For nogle af målgrupperne for Servicelovens
§111 stilles der særlige krav til kommunikation. Nogle brugere,
som eksempelvis udviklingshæmmede, har ikke et
verbalt sprog. Andre bruger særlige tegn, som det kræver
tid at afkode. Disse forhold kan gøre det svært at få alle nuancer
med i kommunikationen mellem personale og bruger.
Med andre ord stiller et samarbejde om handleplanerne for
nogle af brugergrupperne store krav til personalets kundskaber
i at aflæse brugerens ønsker og behov. At udforme
handleplanerne som en samarbejdsaftale mellem bruger og
det offentlige tilbud kræver derfor et nært kendskab til brugerens
måde at kommunikere på. Ofte kan kommunikationen
forbedres med teknologistøtte, som eksempelvis talemaskiner,
computere eller andre redskaber.
I andre tilfælde er det nødvendigt, at en pårørende medvirker
som brugerens "advokat", hvis brugeren selv ønsker det,
eller det er hensigtsmæssigt for kommunikationen. En
sådan "advokat" kan være et familiemedlem, en værge, en
kontaktperson fra personalet eller måske brugerens kommunale
sagsbehandler.
RESULTATER FRA EVALUERINGEN
Arbejdet med handleplaner skærper fagligheden i arbejdet
Personalet i kommunale og amtskommunale botilbud har
positive erfaringer med handleplanerne.
Personalet peger på, at udarbejdelsen af handleplaner
stiller nye krav til metoder i arbejdet med handicappede
og sindslidende. Med andre ord kan arbejdet med handleplaner
være udviklende for:
• Fagligheden i arbejdet
• Metoder til brugerinddragelse
• Fokus på den enkelte brugers behov og ønsker
• Revidering af den hidtidige service.
18
Metoder til brugerinddragelse i arbejdet med
handleplaner
At forstå brugerens stemme er ikke alene en udfordring i dagligdagen,
det er det også i planarbejdet. I de følgende tekstbokse
kan du se eksempler på forskellige modeller for brugerinddragelse,
hvor de professionelle har søgt at kompensere
for brugerens kommunikationsniveau og forskellige handicap.
DET HYPOTETISKE SAMTYKKE …
Brugerinddragelse ved hjælp af indlevelsesevne
På et amtskommunalt botilbud for døvblinde og døvblindfødte
er brugernes muligheder for at kommunikere egne
ønsker begrænsede. Hver bruger har tilknyttet to kontaktpersoner,
der er ansvarlige for indsatsen.
Brugerne har ikke en forståelse for §111-handleplaner,
og derfor kan de professionelle ikke tilbyde udarbejdelsen
af en plan. Her arbejder man med et "hypotetisk samtykke".
Det vil sige, at de professionelle antager, at brugeren
gerne vil have udarbejdet en plan, der målretter
indsatsen til brugerens egne behov.
Brugerne kan kun i meget begrænset omfang kommunikere
deres ønsker, og derfor udarbejder man en model
for klarlægningen af brugernes ønsker. Botilbuddet
ansætter en konsulent til at udarbejde en spørgeramme,
og hun fungerede også som interviewer.
Da brugeren ikke kan interviewes, søger kontaktpersonen
i stedet at leve sig ind i brugerens sted og svare på
spørgsmålene. Den anden kontaktperson overværer interviewet
som bisidder og kommer med indvendinger,
hvis hun er uenig i den interviewedes fortolkning af brugerens
ønsker.
På baggrund af interviewet bliver §111-planen udarbejdet.
Efterfølgende er kontaktpersonerne ansvarlige for at
registrere brugerens reaktion på de aktiviteter, der er
planlagt for ham, fx glæde eller vrede. Denne opfølgning
fungerer som pejlemærke på indsatsen og skaber vished
for, om fortolkningen af brugerens ønsker var korrekt.
Denne model er blandt andet anvendt i Vestsjællands Amt.
Du kan kontakte Vestsjællands Amt på tlf.: 57 87 25 33.

DET LÆRENDE MENNESKE
Brugerinddragelse gennem observation af brugeren
På et amtskommunalt bosted for udviklingshæmmede tager
de professionelle udgangspunkt i brugeren som et
lærende menneske. Brugerne har ikke begreb om, hvad
en §111-plan er.
Kontaktpersonalet søger at kortlægge, i hvilke aktiviteter
brugeren giver udtryk for størst glæde. Eksempler kan
være ture, håndværk, oprydning af værelset eller udearbejde.
Kortlægningen sker gennem observation af brugerens
verbale og kropslige udtryk i forbindelse med forskellige
aktiviteter.
De professionelle antager, at denne type aktiviteter kan
bruges til at lære brugeren nye færdigheder. Herefter udarbejder
de professionelle en §111-plan, der anvender
disse aktiviteter som et læringsmiddel til nye færdigheder.
På denne måde søger de professionelle at forene
pædagogiske mål, samtidig med at de imødekommer
brugernes ønsker om bestemte aktiviteter.
19
SAMTALEFORMEN
Brugerinddragelse som dialog
På et kommunalt bo- og værested for sindslidende har alle
brugere et normalt verbalt sprog. Dette giver mulighed
for en dialog om indsatsens formål og prioritering.
Kontaktpersonen interviewer brugeren om dennes ønsker
til indsatsen og udarbejder derefter et udkast til planen.
I interviewet anvendes CAN-metoden (Camberwell
Assessment of Need), der er et vurderingsskema med
26 forskellige emner (forhold i hverdagen). Ud fra hvert
emne er der tre vurderingsbokse; 2 er et udtryk for et alvorligt
problem, 1 udtrykker et moderat problem og 0 er
et udtryk for, at der ikke er noget problem. Både brugeren
og kontaktpersonen giver hver deres vurdering. Det,
som brugeren vurderer er et alvorligt problem, er også
det, som bliver skrevet ind i §111-handleplanen.
§111-handleplanen er udarbejdet efter en skabelon med
forskellige kolonner, hvor brugerens mål klart fremgår og
er samtidig den faglige vurdering af disse mål.
Observation om læring: Jørgen giver udtryk for stor glæde ved at dyrke forskellige former for fysisk aktivitet.
Hver gang han er udenfor løber han, leger med bolde eller andet …
22-04-2002, Ove Ovesen, Kontaktpædagog
Overordnet mål: Jørgen skal forbedre sine kommunikative kompetencer.
27-04-2002, Kontaktpædagoggruppen
Delmål: Jørgen skal lære tegn for flere genstande, som han bruger i sin dagligdag.
Middel: Udendørs leg – tegn-post. Jørgen må løbe fra én post til den næste, når han har vist det korrekte tegn for genstanden.
Fx en bold.
Opfølgning: Jørgen har lært seks nye tegn (bold, seng, træt, vil-hjem, sove, sulten), som han bruger i dagligdagen.
Han har ikke længere lyst til at lege tegn-post. Vi skal finde alternative lege som middel.
27-07-2002 Ove Ovesen, Kontaktpædagog
Det lærende menneske som metode er set anvendt på et botilbud i Sønderjyllands Amt. Du kan kontakte Karen
Madsen i Sønderjyllands Amt på tlf.: 74 33 50 50 for at høre, hvordan de arbejder med handleplaner.

Herefter fremgår det, hvordan indsatsen er prioriteret
frem til den næste evaluering af planen. Det er angivet,
hvilket forhold der er personalets ansvar, og hvilke der er
brugerens. Planen er underskrevet af begge parter for at
synliggøre samarbejdet og den gensidige forpligtelse.
Denne model er blandt andet brugt i Sønderborg Kommune
og Århus Amt. Sønderborg Kommune kan kontaktes
på tlf.: 74 42 03 00.
20
Der eksisterer flere forskellige bud på, hvordan brugerne
kan inddrages i planarbejdet. Den rette model afhænger af
brugerens særlige situation.
Når du skal udforme §111-planen kan følgende overvejelser
være nyttige for at finde ud af, hvordan du bedst inddrager
brugeren i planarbejdet.
Du kan eksempelvis stille følgende 13 nøglespørgsmål:
1. Hvordan giver brugeren udtryk for sine ønsker (lyst,
ulyst, glæde osv.)?
2. Hvornår giver brugeren udtryk for sine ønsker?
3. Hvad kan brugeren lide at foretage sig?
4. Hvordan kan vi hjælpe brugeren til at opfylde disse
ønsker?
5. Hvordan prioriterer vi ønskerne (og derved
indsatsen)?
6. Hvad kan vi tilbyde?
7. Hvad er realistiske og konkrete delmål?
8. Hvilke metoder/midler skal vi bruge?
9. Hvem er ansvarlig for hvad?
10. Hvordan bliver det en del af brugerens dagligdag?
11. Hvem skal godkende planen?
12. Hvordan registrerer vi, hvordan det går?
13. Hvornår følger vi op på, hvordan det er gået?

5. Baggrund: Formålet med §111-handleplaner
I juli 1998 trådte Serviceloven i kraft. Serviceloven var et
forsøg på en større reform af det sociale område og den sociale
lovgivning efter Bistandsloven. Ud over ændringer på
det sociale område generelt medførte loven en række ændringer,
særligt på området ’Voksne med handicap’. Nogle
af de væsentligste ændringer og formål med indførelsen af
Serviceloven var blandt andet at styrke den individuelle
indsats og forbedre den enkelte brugers mulighed for indflydelse
på sit eget liv.
Individuelle handleplaner efter Servicelovens §111 var et
element i en indsats, der tog udgangspunkt i den enkeltes
behov. De individuelle handleplaner har fire formål:
Formål med §111-handleplaner
• For det første skal handleplanerne øge brugerinddragelsen
og styrke brugerens selvbestemmelse
• For det andet skal handleplanerne være med til at sikre,
at indsatsen er individuelt tilpasset brugerens ønsker, behov
og livssituation
• For det tredje skal handleplanerne styrke den helhedsorienterede
indsats, så sagsbehandlere og personale i amter
og kommuner bedre kan koordinere og samarbejde
om den enkelte bruger
• For det fjerde skal handleplanerne være med til at tydeliggøre
indsatsen for den enkelte bruger.
Resultater fra evalueringsrapporten "§111-planer – et
godt redskab i indsatsen over for voksne med nedsat
funktionsevne?":
• I efteråret 2001 havde lidt over halvdelen af brugerne i
amtslige bo- og aktivitetstilbud fået udarbejdet en plan,
mens andelen i kommunerne var på 15-25%
• Der er i amter og kommuner mange forskellige forståelser
af, hvad en §111-plan er. Nogle mener, at en
§111-plan er et ydelsesskema, og andre ser planen
som brugerens plan, der kun er tilgængelig for andre,
hvis brugeren giver tilladelse
• Amterne arbejder mere systematisk med handleplanerne
end kommunerne. Lidt over 30% af kommunerne
har udarbejdet retningslinjer for arbejdet med §111handleplaner,
mens omkring 80% af amterne har formuleret
retningslinjer
21
• Når planen bliver udarbejdet, er både bruger og de professionelle
meget tilfredse med planen. Over halvdelen
af brugerne og de professionelle oplever, at planen er
med til at tydeliggøre indsatsen og skabe en fælles forståelse
for begge parter
• Sagsbehandlere og personale fra bo- og aktivitetstilbud
trækker mest på egne eller kollegers erfaringer,
når de udarbejder handleplaner. Det er lidt under 30%,
der har været på et kursus om brugen af §111-handleplaner.
Hvad siger loven?
I Serviceloven og i vejledningen til Serviceloven er det nærmere
skitseret, hvordan kommunerne og amterne kan arbejde
med handleplaner:
• Kommunen eller amtskommunen har pligt til at tilbyde en
§111-plan til brugere med nedsat funktionsevne, men hvis
brugeren ikke ønsker en plan, kan vedkommende sige nej.
• §111-handleplaner er et tilbud til brugere med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for betydelig
støtte for at klare hverdagen eller har behov for
betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.
Det afhænger af en individuel vurdering, om
en bruger skal have en plan. I princippet er §111-handleplaner
både tænkt for en udviklingshæmmet, en kørestolsbruger,
en sindslidende eller en person, der eksempelvis
bliver handicappet efter en ulykke og har brug for
en plan for at finde sig til rette i en ny tilværelse. Det vigtige
er at vurdere, om den enkelte bruger har et betydeligt
behov for støtte.
• Kommunen eller amtskommunen kan også udarbejde en
plan for at styrke inddragelse af den enkelte bruger.
Planen kan på den måde fungere som et redskab til at give
brugeren mere selvbestemmelse i sit liv.
• Kommunen eller amtskommunen kan udarbejde en plan
for at få en mere sammenhængende indsats. Det kan fx
være nødvendigt, hvis der er mange forskellige tilbud og
personer i brugerens liv.
En bruger kan bo et sted, arbejde et andet og modtage
undervisning et tredje sted. I sådanne tilfælde er det oplagt
at udarbejde en slags "masterplan" for indsatsen.

Der er nogle formelle krav til planens indhold, som ifølge
Serviceloven skal være opfyldt. Der skal stå:
• hvad målet/formålet er med indsatsen,
• indsatsens karakter (midler),
• forventede varighed
• oplysninger om boform, beskæftigelse, personlig hjælp,
behandling, hjælpemidler og andet, der beskriver, hvordan
indsatsen er rettet mod brugerens behov.
Mål, indhold og varighed kan variere meget. En plan kan fx
handle om at flytte i egen bolig og gælde i et år, eller handle
om at komme tilbage til en normal tilværelse efter en
sindslidelse og gælde for et længere tidsrum.
Nedenfor opsummerer vi lovens formuleringer om sagsbehandling
og brugerindflydelse, handleplaner, brugerinddragelse
og opfølgning.
HVAD SIGER LOVEN OM §111 OG BRUGER-
INDDRAGELSE?
Sagsbehandling og brugerindflydelse
§110. Kommunens eller amtskommunens afgørelser om
tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. efter kapitel 14
skal meddeles ansøgeren i skriftlig form. Til brug for afgørelsen
udarbejder kommunen eller amtskommunen et
skema. Skemaet skal som minimum indeholde oplysning
om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen,
og for hvilken periode hjælpen gives. Skemaet udfyldes
i samarbejde med ansøgeren og udleveres til
ansøgeren i forbindelse med afgørelsen.
Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om, at kommunen
skal træffe beslutninger om indhold, omfang og
udførelse af hjælp efter §§71 og 72 samt følge disse beslutninger
op.
Planer
§111. Kommunen eller amtskommunen tilbyder udarbejdelse
af en skriftlig plan for indsatsen for personer med
betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
personer med alvorlige sociale problemer, der ikke har eller
kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig,
eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre
de personlige udviklingsmuligheder.
22
Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen udarbejder i
øvrigt, når den skønner det hensigtsmæssigt for at inddrage
brugeren eller for at opnå en sammenhængende
indsats, en skriftlig plan for indsatsen for andre personer
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med
særlige sociale problemer.
Stk. 3. Planen angiver formålet med indsatsen. Planen angiver
endvidere, hvilken indsats der er nødvendig for at
opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen
samt andre særlige forhold om boform, beskæftigelse,
personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Planen bør
udarbejdes ud fra modtagerens forudsætninger og så
vidt muligt i samarbejde med denne.
Brugerinddragelse
§112. Kommunen eller amtskommunen sørger for, at
brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for indflydelse
på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene.
Amtskommunen eller kommunen fastsætter retningslinjer
for brugerindflydelsen.
Opfølgning
§113. Kommunen eller amtskommunen skal løbende følge
de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder
sit formål. Kommunen eller amtskommunen skal
herunder være opmærksom på, om der er behov for at
yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra
modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde
med denne.
Kilde: Bekendtgørelse af lov om Social Service. LBK nr.
944 af 16/10/2000.
Planens funktioner
Den individuelle plan skal overordnet set skabe overblik og
forudsigelighed for den enkelte bruger. Handleplanen skal
med andre ord skabe det nødvendige grundlag for et fælles
perspektiv på den udvikling i brugerens liv, som særligt brugeren
ser som centralt. Planen skal med andre ord modsvare
brugerens ønsker med sit liv og behov i hverdagen
Ud over at planen er et redskab til gavn for brugeren, er
§111-planen tænkt som et bidrag til at sikre samarbejdet
mellem de forskellige personer, der er involveret omkring

den enkelte bruger. Med planen kan kommune og amtskommune
koordinere og sikre, at den indsats, de hver især
iværksætter, foregår på et fælles og aftalt grundlag. Planen
er ikke brugerens fortrolige dokument, men et arbejdsredskab
der skal sikre helhed i indsatsen over for brugeren.
Med planen får brugeren dokumentation for, at bestemte
tiltag bliver iværksat. Samtidig giver planen brugeren mulighed
for at klage, hvis de aftalte ydelser og den aftalte
hjælp ikke stilles til rådighed. På den måde bliver brugerens
retssikkerhed forankret i planen.
En §111-plan har tre grundlæggende funktioner:
• For det første er planen et koordineringsredskab, hvis formål
er at samordne og tydeliggøre den indsats, der iværksættes
af de forskellige personer i forhold til brugeren
• For det andet er en §111-plan en samarbejdsaftale mellem
brugeren og de professionelle med det formål at
klarlægge, hvad der er brugerens væsentligste mål i det
kommende år, samt hvordan disse mål skal gennemføres
og evalueres.
• For det tredje er planen et kvalitetsdokument, der klarlægger
det grundlæggende serviceniveau, som brugeren
kan forvente fra systemets side i forhold til de konkrete
mål.
Det er vigtigt at tænke alle tre funktioner ind i planen, så
den på en og samme tid bliver et koordineringsredskab, en
samarbejdsaftale og et kvalitetsdokument.
Grundtakstmodellen
Den 1. januar 2002 blev der indført en finansieringsreform
mellem kommuner og amter i daglig tale kaldet
Grundtakstmodellen. I Grundtakstmodellen har handleplaner
efter Servicelovens §111 fået en central placering,
samtidig med at bestemmelserne i Servicelovens §111
er blevet suppleret på en række punkter for at udvide
brugen af handleplaner:
1. Planer er kommet til at hedde handleplaner
2. Kommunen eller amtskommunen skal i alle tilfælde
skønne, hvorvidt der er behov for at tilbyde udarbejdelse
af en handleplan
3. Brugerens eventuelle ønske om en handleplan skal
have stor betydning for, om der udarbejdes en plan
23
4. I vurderingen om behovet for en handleplan skal der
tages hensyn til brugerens samlede funktionsevne
og behov samt karakteren, omfanget, sværhedsgraden
og tidshorisonten af den nødvendige indsats
5. Det skal af en eventuel handleplan fremgå, at der er
foretaget en vurdering af brugernes samlede funktionsevne
og behov. Samtidig skal det også fremgå
af handleplanen, om brugeren har ønsket en plan
6. Den myndighed (kommune eller amtskommune), der
beslutter, om der skal iværksættes tilbud, er også
den myndighed, som vurderer om en handleplan skal
udarbejdes.
Du kan læse mere i Lov nr. 489 af 7. juni 2001, Lovbekendtgørelse
nr. 844 af 24. september 2001 og Vejledning
om grundtakstfinansiering af sociale serviceydelser.

6. Yderligere hjælp og inspiration
Hvis du har brug for yderligere inspiration eller hjælp til at komme i gang med at bruge individuelle handleplaner, er der
flere steder, du kan henvende dig. Måske har kollegerne gode forslag, måske kan du hente inspiration i faglige netværk.
Alternativt kan du henvende dig til amternes specialkonsulenter på handicap og psykiatriområdet. Andre muligheder er videnscentre,
handicaporganisationer og andre, der kan være behjælpelig med rådgivning.
HER ER DER VIDENSRESSOURCER …
De Samvirkende Invalideorganisationer
Kløverprisvej 10B
2650 Hvidovre
Tlf.: 36 75 17 77
Fax: 36 75 14 03
dsi@handicap.dk
www.handicap.dk
Center for Ligebehandling af handicappede
Bredgade 25, F
1260 København K
Tlf.: 3311 1044
Fax: 3311 1081
centil@hmi.dk
www.clh.dk
Center for små handicapgrupper
Bredgade 25 F, 5. sal,
1260 København K.
Tlf.: +45 33 91 40 20
Fax :+45 33 91 40 19
csh@csh.dk
www.csh.dk
Center for små handicapgrupper
Vesterport 3, 3. Sal,
8000 Århus C.
Tlf.: +45 86 76 30 22
Fax: +45 86 76 31 66
csh@csh.dk
www.csh.dk
24
Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning
Oligofreniklinikken
Psykiatrisk Hospital i Århus
Skovagervej 2
8240 Risskov
Tlf.: 86 17 77 77, lokal 2990
(gennemvalgsnr.: 86 17 83 77)
Fax: 86 17 60 18
kurtsoerensen@po.ia.dk
www.aaa.dk/oklinik/oklinik.htm
Videnscenter for Autisme
Skodsborgvej 1, 3.
2830 Virum
Tlf.: 4585 1213
Fax: 4585 9313
videnscenter-for@autisme.dk
www.autisme.dk
Videnscenter for Bevægelseshandicap
Egebæksvej 26
8270 Højbjerg
Tlf.: 8627 0522
Fax: 8627 0536
scaarhus.vb.vfb@aaa.dk
www.vfb.dk

Videnscenter for Døvblindblevne
Generatorvej 2 A
2730 Herlev
Tlf.: 4485 6030
Fax: 4485 6099
dbcent@dbcent.dk
www.dbcent.dk
Videnscenter for Døvblindfødte
Langagervej 4
9220 Aalborg Ø
Tlf.: 9815 5313
Fax: 9815 5323
vcdbf@hum.auc.dk
www.hum.auc.dk/vcdbf
Videnscenter for Hjerneskade
Sanatorievej 26
7140 Stouby
Tlf.: 7589 7877
Fax: 7589 7879
videnhj@post3.tele.dk
www.videnscenter-for-hjerneskade.dk
Videnscenter for Socialpsykiatri
Nørre Farimagsgade 13, 2.st.
1364 København K
Tlf.: 3393 4452
Fax: 3393 4451
visp@socialpsykiatri.dk
www.socialpsykiatri.dk
Se endvidere portalen:
www.handinet.dk
25

26
Private fotos

Amter og kommuner skal tilbyde individuelle handleplaner efter Servicelovens §111 til brugere
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
I denne håndbog kan du hente gode råd og konkrete forslag til, hvordan individuelle handleplaner
efter Servicelovens §111 kan bruges fornuftigt i samarbejdet mellem det offentlige og personer, der
har behov for hjælp for at kunne klare hverdagen. Håndbogen indeholder en række praktiske eksempler
fra amter og kommuner.
Håndbogen er udarbejdet til personale i amter og kommuner. Det vil sige sagsbehandlere, personale
fra bo- og aktivitetstilbud, forstandere og ledere.
I håndbogen kan du finde inspiration til, hvordan individuelle handleplaner efter Servicelovens
§111 kan blive en naturlig del af arbejdet og samarbejdet med brugerne på din arbejdsplads.
Håndbogen er udarbejdet på baggrund af en evaluering af brugen af handleplaner efter
Servicelovens §111. Evalueringen blev gennemført i år 2001 af PLS RAMBØLL Management.
Evalueringsrapporten "§111-planer – et godt redskab i indsatsen over for voksne med nedsat funktionsevne"
kan findes på Socialministeriets hjemmeside: www.sm.dk
Denne håndbog kan købes hos PLS RAMBØLL Management
PLS RAMBØLL Management
Olof Palmes Allé 20, 8200 Århus N, Tlf. 8944 7800, Fax 8944 7833
Nørregade 7A, 1165 København K, Tlf. 3397 8200, Fax 3397 8233
www.pls-ramboll.com - E-mail: pls@pls-ramboll.com - CVR nr. DK 60 99 79 18