Grammatik: - Tilbage

Substantiver (navneord)
Grammatik:
Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting.
Der findes to slags:
Køn:
• Fællesnavne:
Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund,
giraf
• Egenavne:
Personer, steder, institutioner, lande: F.eks. Søren, Danmark, Brøndby, Samsø, Randers
Realskole. Husk stort bogstav!
Fælleskøn: En dreng
Intetkøn: Et hus
Bøjninger:
Ental ubestemt Ental bestemt Flertal ubestemt Flertal bestemt
en dreng drengen flere drenge alle drengene
et hus huset flere huse alle husene
en pige pigen flere piger alle pigerne
Adjektiver (tillægsord)
Adjektiver = noget man lægger til et substantiv, og bruges til at beskrive genstande, personer, dyr,
tilstande m.m.
Bøjning:
Køn:
Fælleskøn Intetkøn_____
en sød kat et sødt væsen
Tal:
Ental Flertal:
En stærk oplevelse flere stærke oplevelser
1

Bestemthed:
Ubestemt Bestemt________
en venlig tjener den venlige tjener
Gradbøjning:
Grundform Komparativ Superlativ
lav lavere lavest
god bedre bedst
naturlig mere naturlig mest naturlig
Man bruger også tillægsord til at danne adverbier (biord) ved at tilsætte –t:
Dronningen talte højtidligt
Verber (udsagnsord)
Verber bruges til at vise aktivitet og skabe handling (at…..hoppe, løbe, skinne, ligne)
Finitte former: (endelserne hæftes på bydemåde (kommando): hop, løb, skin….)
Præsens Præterium Imperativ
(nutid) (datid) (bydemåde)
Han (jeg) arbejder Han (jeg) arbejdede arbejd!
Infinitte former:
Det infinitte verbum danner sammen med det finitte et udvidet verballed (udsagnsled):
Han har svømmet - han kom kørende
Infinitiv Præsens participium Præterium participium
(navnemåde) (lang tillægsform) kort tillægsform______
(at) køre handlende handlet
Bøjning (handler primært om tid):
Infinitiv Præsens Præterium Perfektum
(navnemåde) (nutid) (datid) (før nutid)
at cykle cykler cyklede har cyklet
at købe køber købte har købt
at ro ror roede har roet
at synge synger sang har sunget
2

Fælden!!!
Er man i tvivl om ordet ender på –e eller –r, så prøv med et andet ord, hvor det er nemmere at høre
forskel, f.eks. cykle – cykler.
Aktiv/passiv:
Mekanikeren reparerer bilen
X ○
Bilen bliver repareret af mekanikeren/ Bilen repareres af mekanikeren
x ○
To sætninger der fortæller det samme, men i den aktive er personen grundled, og i den passive er
tingen grundled
Hjælpeverber hjælper os til at beskrive tingene bedre. Have, være og blive bruges ofte til
sammensatte tider (de blev taget på sengen - de var inviteret til kl. 19 )
Modalverber (kunne, skulle, ville, måtte, burde, turde) bruges til at sammensætte tider på en sådan
måde, at man udtrykker en holdning.
Moderen kunne komme til forældremødet
Pronomer (stedord)
Bruges i stedet for substantiver (navneord).
Personlige pronomener:
Nominativ Akkusativ Genitiv____________
Ental
1. person jeg mig min/mit/mine
2. person du dig din/dit/dine
3. person han ham hans
hun hende hendes
den den dens
det det dets
_________________________________________________________________________
Flertal
1. person vi os vores
2. person I jer jeres
3. person de dem deres
Nominativ bruges når pronomenet fungerer som subjekt (grundled = x)
Ellers bruges akkusativ og genitiv
3

Refleksive pronomener:
Bruges når nogen gør noget ved sig selv, dvs. viser tilbage til subjektet.
Han købte sig en bil /han kører sin egen bil
Demonstrative pronomener (påpegende stedord):
Ental – flertal og køn (den – det)
den – denne
det – dette
de – disse
Denne og dette bruges mest i skriftsprog. Den her og den der bruges mest i talesprog
Spørgende pronominer:
Bruges i spørgsmål og spørgende ledsætninger
Hvem, hvad, hvis og hvilken(hvilket, hvilke)
Relative pronomener (henførende stedord):
Kobler en relativ ledsætning sammen med en hovedsætning. Samtidig fungerer det relative
pronomen som subjekt i ledsætningen
som, der, hvis…
Eks. Der er nogle forfattere, som er svære at læse
x ○
Ubestemte pronomener:
al (alle alt), ingen (intet), nogen (noget, nogle), man
Nogen = ubestemt antal – ellers nogle
Adverbier (biord)
Består af mange forskellige ord med forskellig betydning. Knytter sig som regel til verbet.
Måde: Sagde hun venligt
Grad: Situationen er ret alvorlig
Tid: Nu falder julesneen hvis
Sted: Her er dejligt at være
Retning: Cecilie spadserede lige ind i klassen
4

Sætningsadverbier:
En gruppe adverbier går på hele sætningen. Bruges til at udtrykke holdning/nuancering og kan virke
som forstærkere/dæmpere. Bruges meget i talesproget.
ikke, jo, altså, altid, aldrig, temmelig…
Afledte adverbier:
Dannes ved at sætte –t adjektivet
Hun spiste hurtigt
Præpositioner (forholdsord):
Angiver hvordan noget er placeret i rummet.
på, i, over, under, gennem, af, for, med, fra
Konjunktioner (bindeord):
Forbinder ord, led og sætninger
Sideordnede: og, eller, men, for, samt
Underordnede: at, inden, mens, fordi, når, selvom
Talord
Mængdetal: tre, nitten tredive
Ordenstal: Tredje, nittende, tredivte (angiver rækkefølge)
Sætningsled
Verbal (udsagnsled)= ●
Subjekt (grundled)= X
Direkte objekt (genstandsled)= ▲
Indirekte objekt (hensynsled)= ■
Subjeksprædikativ (omsagnsled til grundled)=
Objektsprædikat (omsagnsled til genstandsled)=
Det verbale led (udsagnsled)
Der er to slags verbale led!
Den finite verbal er det grundlæggende led og sætningens handling.
Det findes i de fleste tilfælde ved at sætte ”jeg” foran.
5

Chaufføren finder vej (”jeg” finder)
●
Det verbale led kan være udvidet, dvs. bestå af to verbaled, altså det finite - og det infinite led, som
man ikke kan sætte jeg foran.
Chaufføren har lige fundet vej
● ●
Subjektet (grundled) = X
Der er altid et subjekt (grundled) i en sætning, undtagen hvis verbet er i imperativ.
Subjektet er næsten altid den som udfører handlingen.
Solveig spiser småkager
X ●
Men man kan også lave en passiv konstruktion, hvor objektet gøres til subjekt.
Småkagerne bliver spist af Solveig.
X ●
Verballledet findes ved at spørge hvem + verballed(udsagsled)
Hvem spiser kagerne
Eller
Hvad bliver spist
Formelt subjekt = det
Foreløbigt subjekt = der
bruges også som subjekt.
Direkte objekt (genstandsled)= ▲
Den person eller genstand som udsættes for handlingen.
Kan findes ved at spørge hvem/hvad + verbal + subjekt: Hvad spiser Solveig?
Solveig spiser småkagerne
X ● ▲
6

Indirekte objekt (hensynsled)= ■
Er den person eller genstand, som modtager noget, eller for hvis skyld man gør noget.
Læreren gav eleverne gode karakterer
X ● ■ ▲
Findes ved at spørge: hvem + verbal + subjekt + direkte objekt:
Hvem gav læreren gode karakterer??
Subjeksprædikativ (omsagnsled til grundled)
Siger noget om subjektet (X):
I Rusland er vinden kold
Objektsprædikativ (omsagnsled til genstandsled)
Siger noget om det direkte objekt (▲)
De kaldte barnet Per
X ● ▲
Sideordning/underordning:
Ved sideordning er ordene lige vigtige, dvs. at begge ord kan stå alene, og det ene ord kan ikke
repræsentere begge ord
Stole og borde var stillet op til festen
Ordgrupper kan også være sideordnede:
De røde stole og de grønne borde var stillet op til festen
Til at sideordne ord, led og sætninger bruger man de sideordnede konjunktioner: Det er især og,
eller og men
Ved underordning er et eller flere ord underlagt et andet ord
7

Helsætning og ledsætning
Sprog består af sætninger, som er ordnede i forhold til hinanden som sideordnede eller
underordnede
Hver gang der er et subjekt og et verbal, er der en sætning.
En helsætning er en selvstændig sætning, som ikke er underordnet en anden sætning. Den har
helsætningsledstilling.
En ledsætning er en underordnet sætning med ledsætningsledstilling
En helsætning består af:
• En sætning alene: Fuglene trækker mod syd om efteråret
• En helsætning inklusiv en eller flere ledsætninger
Når det bliver efterår, trækker fuglene mod syd
Du kan tjekke, om det er en ledsætning: du indsætter et’ ikke’. Hvis ’ikke’ kommer mellem subjekt
og verbum, er det en ledsætning.
Når det (ikke) bliver efterår, trækker fuglene mod syd
Komma (,)
Reglerne for komma er sådan her:
1. Sæt komma i opremsninger: ”Hun købte bukser, bluse og nederdel.”
2. Sæt komma når du skal forklare og uddybe: ”Om sommeren tager vi sydpå, f.eks. til
Toscana.”
3. Sæt komma mellem to helsætninger: ”Solen skinnede, og vi morede os herligt.”
”Vi skulle mødes på skolen, men ikke alle kom til tiden. ”Du kan gå, eller du kan cykle.
4. Sæt komma efter en ledsætning: ”Når du kommer, spiser vi.” Foran ledsætninger er
der valgfrihed: ”Hun sagde, at det var et dejligt vejr.”
5. Sæt komma omkring parentetiske tilføjelser (kan fjernes uden at det forstyrrer
meningen): ”I går spurgte min nabo, som også løber, om jeg ville være med til et
motionsløb.”
6. Sæt komma omkring appositioner(forklarende tilføjelse): ”Hermann Bang, en dansk
forfatter, døde i 1912.”
7. Sæt komma foran men: ”Han kommer, men først i morgen”
Husk at når du har to sæt X og ●, så skal der være et tegn, f.eks. et komma, mellem de to
sætninger.
● = verballedet findes ved at sætte’ jeg’ foran.
X = subjektet findes ved at spørge med ’hvem’ eller ’hvad’.
8

Andre tegn:
! = udråbstegn bruges bl.a. ved kommandoer.
Skyd ham!
? = spørgsmålstegn bruges, når der stiller spørgsmål.
Tror du på ham?
”….”= Anførselstegn bruges ved direkte tale og citater: ”Jeg tror på mit hjerte,” sagde kvinden
9